Kollegial feedback og supervision

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kollegial feedback og supervision"

Transkript

1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Kollegial feedback og supervision Værktøj nr. 7 i serien Vi finder os ikke i stress!

2 Værktøj nr. 7 i serien Vi finder os ikke i stress! Kollegial feedback/supervision er det syvende værktøj i serien Vi finder os ikke i stress!. Serien består af 8 procesværktøjer, til at forebygge stress. Læs Vejledning til Vi finder os ikke i stress! før I går i gang med værktøjerne. Her finder I også en uddybende litteraturliste, hvis I ønsker at vide mere om emnet. Værktøjerne henvender sig både til ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter og til ansatte i arbejdsmiljøenheder, HR- og uddannelsesafdelinger. Arbejdspladserne kan bruge værktøjerne på egen hånd, men de kan også udføres i samarbejde med konsulenter fx en arbejdsmiljøkonsulent i kommunen eller i regionen. Værktøjerne er udviklet i 2007 af arbejdspsykolog Pia Ryom i samarbejde med 19 arbejdspladser på ældreområdet, sygehusområdet, handicapområdet og børne- og ungeområdet og revideret af Ditte Lindvig og Lise Keller i Få hjælp til værktøjerne på Her kan I blandt andet finde kataloget Nye ideer til mindre stress. Det giver inspiration til, hvordan I kan arbejde med værktøjerne på en måde, der passer til jer og en måde, der får jeres udviklings- og stressindsats til at slå rod. Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed 2010 Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3, 3. sal København K April 2010 Projektleder for Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed: Lise Keller. Styregruppen bag værktøjerne består af repræsentanter for Danske regioner, BUPL, Dadl, Danske Bioanalytikere, Dansk Sygeplejeråd, FOA Fag og Arbejde, KL, Socialpædagogerne og 3F. Tekst: Arbejdspsykolog Pia Ryom og journalist Søren Svith Revideret tekst og udgave: Psykolog Ditte Lindvig og Arbejdspsykolog Lise Keller Layout: Kenneth Bruhn Nielsen Collage: Periskop med fotos fra Creative Commons. Se fotografnavne på periskop.dk/collagefotos Evaluering: Søren Kristiansen og Anne-Kirstine Mølholt, Ålborg Universitet. Værktøjerne er afprøvet og udviklet i samarbejde med 19 arbejdspladser Læs mere om værktøjerne og få hjælp til at bruge dem på Læs mere om arbejdsmiljø på

3 Introduktion til værktøjet Adskillige undersøgelser viser, at supervision på arbejdspladsen er den vigtigste faktor i forebyggelsen af stress hos personer, som arbejder med mennesker, fx i socialog sundhedssektoren. Det kan både være supervision fra en person udenfor arbejdspladsen og kollegial supervision. Effekten er den samme. Formålet med dette værktøj er at give en teoretisk indsigt i behovet for kollegial supervision og indføre en model som kan anvendes på arbejdspladserne. Processen kort Processen i dette værktøj starter med et oplæg om supervision og stress, som holdes af en fra konsulentgruppen. Oplægget følges af en øvelse om Den gode hjælp. Andet oplæg fra konsulentgruppen handler om selve supervisionsprocessen. Det følges af endnu et oplæg om Spilleregler og faldgrupper i kollegial supervision. Processens sidste øvelse er et praksisforsøg, hvor alle prøver at øve supervisionsprocessen igennem.

4 Overblik Indhold: 1. Oplæg: Supervision forebygger stress og udbrændthed 2. Øvelse: Den gode hjælp 3. Oplæg: Roller og faser i kollegial supervision 4. Oplæg: Spilleregler og faldgruber i kollegial supervision 5. Praksisforsøg 6. Opsamling

5 u Oplæg Supervision forebygger stress og udbrændthed TIDSFORBRUG 15 minutter Når vi arbejder med mennesker, kan fejltagelser få alvorlige konsekvenser. Derfor oplever vi arbejdet som meget vigtigt og ansvarsfyldt, og det giver et stort behov for faglig og menneskelig støtte og opbakning. Adskillige undersøgelser viser, at supervision på arbejdspladsen er den vigtigste faktor i forebyggelsen af stress hos personer, som arbejder med mennesker, fx. i social- og sundhedssektoren. Det kan både være supervision fra en person udenfor arbejdspladsen og kollegial supervision. Effekten er den samme. Supervision = Kyndig vejledning Supervision er et fremmedord for det, som på godt dansk kaldes kyndig vejledning. Det er vejledning, der er planlagt og accepteret af alle parter som noget, der giver arbejdet større mening og bringer det i overensstemmelse med dets formål. For dette formål kan nemlig nemt glide ud af sigte. De fleste af os vil nok indrømme, at vi har brug for støtte og opmuntring fra andre. Supervision er en måde at imødekomme dette behov på. En god supervision kan både forebygge stress og afdække ressourcer, som den enkelte ikke er opmærksom på. Supervision er således såvel en læringsproces som en ressourcegivende proces, hvor den enkelte og medarbejdergruppen kan forholde sig til faglige problemstillinger. Dermed kan man opnå en øget faglig kompetence til at klare de vanskeligheder, man kan have i det daglige arbejde. Ved bevidstgørelse af tanker, følelser og adfærd kan nye handlemuligheder vise sig. Det handler om arbejdsproblemer For at undgå at formålet med supervisionen bliver udflydende og uklart, er det vigtigt at den faglige vejledning, der ligger i supervisionen handler om arbejdsproblemer og ikke om private problemer. Det kan fx handle om problemer med brugere eller pårørende, som man har svært ved at takle. Det er vigtigt at supervisionen er en del af arbejdstiden og foregår på arbejdspladsen. Afgrænsningen mellem private personlige problemer og fagligt personlige problemer, kan være svær at foretage. En sygeplejerske er i sit fagblad kommet med følgende idé til metode for at sondre mellem disse ting: Er jeg i tvivl spørger jeg altid supervisanden. Hvis du får løst dette problem eller får større forståelse for det, bliver du så bedre til dit arbejde eller er det til gavn for patienten? Er svaret et ja og problemet af faglig karakter, opfylder det dermed det overordnede mål med supervision, nemlig at forbedre klientarbejdet. 5 Fortsættes Ë

6 u Supervision forebygger stress og udbrændthed Ë Målet med den gode supervision: At styrke den enkeltes faglige identitet At vise den enkeltes egne styrker og ressourcer At anvise nye idéer og nye veje i forhold til faglige og personlige problemer At sænke stressniveauet At forhindre at man bliver udbrændt At sikre eller udvikle kvaliteten af arbejdet At vende skuffelser, skyldfølelser og følelse af utilstrækkelighed til professionelle dilemmaer, som kan løses Når man arbejder med mennesker, har man behov for en professionel rolle, som kræver både empati, engagement og distance. Supervision er en god måde at få den tilstrækkelige faglige og professionelle distance til sine egne vanskeligheder og dilemmaer. På afstand kan man se kernen i de problemstillinger, man står i. Det giver mulighed for at anskue dem på en ny måde og finde nye handlemuligheder. Hjælpere har svært ved at modtage hjælp Folk, som arbejder med mennesker, er typisk meget indstillede på at hjælpe, men ikke nær så villige til at modtage hjælp. Det er et spændende paradoks, at hjælperollen kan gøre det vanskeligt for den enkelte selv at modtage hjælp (jf. værktøj 2, Personlige strategier mod stress). Supervision er en metode til at træne den enkelte i at modtage hjælp på et professionelt grundlag. Når man har vanskeligheder, fx med en bruger, vil man ofte føle sig fastlåst, føle at man ikke slår til, og at man mangler faglig dygtighed. Supervisionen kan vende sådan en situation, så man føler, at man kan finde nye muligheder. Man genvinder følelsen af at være dygtig og fagligt kompetent, og den følelse er vigtig i forhold til at forebygge stress og udbrændthed. VEJLEDNING TIL KONSULENTGRUPPEN Slut eventuelt jeres oplæg af med at spørge om der er nogen, der har erfaringer med supervision, og hvordan de har oplevet det. Alternativt kan I også stille dette spørgsmål som det første, inden I går i gang med oplægget. 6

7 v Øvelse Den gode hjælp Gå i grupper på to personer. TIDSFORBRUG 15 minutter Fortæl på skift hinanden om en situation, hvor I har modtaget hjælp. Fortæl hvad der kendetegner den gode hjælp, og skriv det ned. Grupperne bliver efterfølgende bedt om kort at nævne, hvad de svarede på spørgsmålet om, hvad der kendetegner den gode hjælp. VEJLEDNING TIL KONSULENTGRUPPEN Som opsamling på denne øvelse skriver en af stresskonsulenterne gruppernes svar ned på en flip-over eller en whiteboard. Disse principper skal blive stående under hele forløbet, da det vil vise sig, at disse gode principper for hjælp også er dem, der gælder i forhold til god supervision. 7

8 w Oplæg Roller og faser i kollegial supervision De tre roller i kollegial supervision Supervisanden Gruppen af supervisorer Ordstyreren Supervisanden Den der modtager supervision kaldes en supervisand. Det er en kollega, som har en faglig problemstilling, hun ønsker at blive klogere på. Vedkommende skal være aktiv og positiv i forhold til den respons og de idéer, der kommer. Vedkommende har endvidere ansvaret for at bremse uhensigtsmæssige input og aktivt vælge hypoteser og spørgsmål, som hun kan bruge. Gruppen af supervisorer En gruppe fra arbejdspladsen, der påtager sig at give kollegial supervision. Gruppen er fælles om at give respons. Dens opgave er at generere konstruktive ideer til supervisanden og sørge for at idéudviklingen sker efter supervisandens behov og ikke efter egne behov. Ordstyreren Ordstyreren vælges blandt gruppens medlemmer. Ordstyrerens opgave er at lede processen og sørge for at: Markere hvem der har taleretten/ordet i de forskellige faser Tiden holdes Faserne i den kollegiale supervision overholdes Supervisandens behov er i centrum - ikke gruppens behov Gruppen genererer konstruktive og fremadrettede ideer Supervisanden får noget ud af responsen Stemningen er god Spillereglerne overholdes Ordstyreren skal markere overgangen fra én fase til en anden, så det er tydeligt for alle i processen. Hun kan skabe klarhed, eventuelt ved at tegne på tavlen, hvis der er mange elementer og personer i en sag. Ordstyreren sikrer at supervisanden får udbytte af forløbet ved løbende at spørge om det, der bliver talt om, om det giver mening eller om der skal andre ting på banen. TIME OUT: Både supervisand, gruppe og ordstyrer kan bede om time out for at konferere og sikre sig, at processen forløber hensigtsmæssigt. 8 Fortsættes Ë

9 w Roller og faser i kollegial supervision Ë Faserne i kollegial supervision TIDSFORBRUG 1 time og 30 minutter Indledning: Start med to minutters ro for at komme til stede i rummet. 1. fase - Fremlæggelse Kollegaen, som skal modtage supervision, fremlægger en faglig problemstilling, fortæller historien om problemstillingen og eventuelt hvad i problemstillingen, hun ønsker gruppens respons på. Ordstyreren stiller eventuelt uddybende spørgsmål. 2. fase - Anerkendelse Gruppen af supervisorer anerkender de ting, som kollegaen (supervisanden) allerede har gjort i forhold til problemstillingen. Ordstyreren spørger kort til, hvad kollegaen er mest tilfreds med i sin håndtering af sagen hidtil, og hvad hun oplever, har virket bedst i håndteringen af problemstillingen indtil nu. 3. fase - Undersøgelse Gruppen af supervisorer skal nu sikre sig et mere dybdegående kendskab til problemstillingen. De spørger opmærksomt, nysgerrigt, uddybende, konkretiserende og udvidende til de får et tydeligt billede af indholdet i problemstillingen. Gruppen skal hovedsageligt bruge hv -spørgsmål, men undgå hvorfor, da det kalder på, at supervisanden får behov for at gå i forsvar. Via spørgsmålene søger gruppen at belyse de centrale områder og aspekter af problemstillingen. De forsøger at undersøge hele billedet. Gruppens medlemmer skal blive ved med at spørge, indtil de oplever, at de kan give en respons. Gruppen skal være opmærksom på, at spørgebilledet følger bestemte spor og ikke kommer for spredt. Ordstyreren sørger for, at det bliver klart hvad gruppen skal give respons på, før responsfasen sættes i gang, fx ved at spørge: Hvad ønsker du særligt at supervisorerne fokuserer på? eller hvad ønsker du særligt supervisorernes hjælp til?. Ordstyreren sørger for at undersøgelsesfasen hverken bliver for kort eller for lang og holder øje med, at spørgsmålene har en værdsættende vinkel, når det er hensigtsmæssigt, Hvis gruppen glemmer den værdsættende vinkel, skal ordstyreren bidrage med spørgsmål, som tager denne vinkel op. 4. fase - Respons Gruppen fremlægger sine hypoteser og refleksioner i forhold til problemstillingen. Den giver anerkendelse og konstruktiv feedback og kommer med forslag, idéer og nye perspektiver. Gruppen kan eventuelt tegne på whiteboard eller lignende for at tydeliggøre dem. Ordstyreren styrer processen og gruppen aktivt og sørger for løbende at få supervisanden til at forholde sig til, om hun kan bruge gruppens forslag, ideer m.v. eller om der eventuelt er noget, der skal uddybes. Ordstyreren holder sig distanceret i responsprocessen for at kunne styre processen, men må gerne komme med idéer, hvis hun kan holde distancen samtidig. Supervisanden lytter, tager imod og sorterer. Hun er ikke forpligtet til at følge eller rette sig efter 9 responsen. Det er hendes eget valg og ansvar. Fortsættes Ë

10 w Roller og faser i kollegial supervision Ë 5. fase - Afslutning Kollegaen, som modtog supervision fortæller, hvordan det har været, hvad hun har fået ud af hele processen og hvilke idéer hun har til at komme videre. Ordstyreren kan evt. stille uddybende spørgsmål. 6. fase - Evaluering Supervisand, gruppe og ordstyrer evaluerer forløbet. Ordstyreren skal styre evalueringen og forholde sig til, hvad der er sket, hvordan de tre funktioner blev varetaget, og hvordan faserne virkede. Ordstyreren beder gruppens medlemmer om at gøre status over, hvad der gik godt, og hvad de ønsker at gøre endnu bedre næste gang. Gruppens medlemmer forholder sig til, hvordan de respekterede ordstyrerens autoritet. Ordstyreren spørger supervisanden, hvordan hun har følt sig behandlet, og hvordan hun oplevede sine muligheder for at sige til og fra. Ordstyreren beder de øvrige vurdere, hvordan hun selv, som ordstyrer, formåede at dirigere processen og fastholde sin autoritet. De første fem faser tager omkring en time. Evalueringen skal maksimalt tage 15 minutter. Nye aftaler Efter evalueringen præciserer ordstyreren rollerne til næste gang. Hvem er ordstyrer og hvem modtager supervision? Afslut med at aftale, at ingen taler med kollegaen, der er blevet superviseret, om sagen indtil næste gang, da hun i ro og fred skal have mulighed for at finde ud af, hvad hun ønsker at gøre. Ved den næste kollegiale supervision kan supervisanden fra forrige gang kort fortælle, hvordan det er gået siden sidst med problemstillingen og hvilke tanker, hun har haft om problemet og supervisionen. VEJLEDNING TIL KONSULENTGRUPPEN Det er vigtigt, at folk får mulighed for at stille uddybende spørgsmål til dette oplæg. Min erfaring er, at lederens og souschefens placering er noget af det, folk er meget optaget af. Slå fast at de ikke skal være med i supervisionen, da den netop er kollegial, og at deltagerne skal være ligestillede. Efter oplægget og gennemgangen: Bed personalet om at komme med tilkendegivelser til oplægget. Hvad kan de se af fordele ved den kollegiale supervision? Er der noget, de er usikre på? 10 Fortsættes Ë

11 x Oplæg Spilleregler og faldgruber i kollegial supervision Overordnede spilleregler Hvis en kollegial supervision skal blive en succes, er der nogle overordnede spilleregler, som skal overholdes. De kan eventuelt se sådan ud: Aftal på forhånd hvor mange gange en gruppe skal mødes, og fastlæg datoerne et halvt år frem. Hold maksimalt møder en gang om måneden, da det erfaringsmæssigt er nogenlunde dækkende for behovet. Aftal hvor lang tid møderne må vare. Erfaringen viser maksimalt to timer. Der bør være mødepligt. Sygdom er den eneste acceptable grund til ikke at møde op. Man skal også komme, selvom man har fridag. Gruppen har tavshedspligt, man må ikke fortælle andre, hvad der er blevet talt om ved den kollegiale supervision. Man sidder i rundkreds eller firkant, så man kan se hinanden og har en tæt kommunikation. Mulige faldgruber Supervisionsgruppen er ikke nysgerrig nok i undersøgelsesfasen Det er typisk, fordi den enkelte føler, at hun kender problemstillingen ud og ind. Derfor er det vigtigt, at du udfordrer din egen nysgerrighed og husker, at du ikke kender din kollegas tanker om problemet. Prøv at rense hukommelsen og forestil dig, at du ikke kender noget til problemstillingen. Prøv alternativt at blande medarbejdere, så man ikke kun kommer sammen med dem, man arbejder tættest sammen med. Lederen deltager i kollegial supervision Det kan skabe uklarhed om rollerne og hindre etableringen af et frit rum. Det er utroligt vigtigt, at I fastholder rollerne og processen går over til almindelig samtale. Aflysning af kollegial supervision Gennemfør supervisionen uanset hvor mange I er. I kan sagtens lave en kollegial supervision helt ned til to personer, selvom det optimale er grupper på 4-5 personer. En eller flere personer føler ikke, at de har et problem I det tilfælde kan I bruge formuleringen: Hvad ønsker jeg at blive bedre til? 11 At man er moraliserende, belærende eller bedrevidende Det skaber utryghed i gruppen. Det er vigtigt, at ordstyreren tager sin rolle alvorligt og straks får den slags adfærd stoppet.

12 x Spilleregler og faldgruber i kollegial supervision Ë VEJLEDNING TIL KONSULENTGRUPPEN Hold fast i, at faldgruber kan undgås, dels vha. overholdelse af spilleregler, dels ved at de kollegiale supervisionsgrupper løbende skifter bemanding, så de ikke størkner i gamle mønstre og en indforståethed, der hindrer nysgerrigheden i at udvikle sig. 12

13 y Praksisforsøg Praksisforsøg TIDSFORBRUG 15 minutter til interview. - Fem minutter til opsamling. I alt 20 minutter. Grupper på 3 personer. Formålet med dette praksisforsøg er, at få medarbejdere til at stille afklarende, nysgerrige spørgsmål til et emne. Medarbejderne kan på den måde øve sig i den kollegiale supervisions tredje fase, nemlig undersøgelsesfasen. I skal fordele følgende roller: En interviewer, en som skal interviewes og en observatør. Interview ud fra følgende spørgsmål: Hvad har du sagt af betydning de sidste 14 dage? Hvad har du været lige ved at sige? Hvad sætter du især pris på at andre (ægtefælle, kolleger, medarbejdere, brugere, leder) har sagt? Hvad er du især træt af at høre dig selv sige? Hvad vil du ønske at høre dig selv sige, når? Hvad vil du frygte at høre dig selv sige, når? Hvad er det vigtigste for dig, du får sagt til hvem i løbet af de næste 14 dage? Observatøren skal holde øje med tiden og med processen. Hun kan bede om time out, hvis intervieweren ikke lytter eller ikke søger at få den interviewede nok på banen. Intervieweren kan også bede om time out, hvis hun føler, at hun ikke kan komme videre i interviewet: Hvordan var det at blive interviewet? Hvordan var det at interviewe? Og hvordan var det at observere? 13

14 z Opsamling Opsamling Formålet med opsamlingen er at beslutte, om I ønsker at gå videre med kollegial supervision. Hvis det er tilfældet, aftaler I, hvem der står for det praktiske med at lave grupper, planlægge datoer og stå for starten af processen. VEJLEDNING TIL KONSULENTGRUPPEN Her er det vigtigt, at I får lavet nogle bindende aftaler. Overvej hjælp udefra Dette værktøj er, ligesom de øvrige værktøjer i denne serie er lavet, så arbejdspladserne kan bruge dem på egen hånd. Det er dog en god ide at overveje, om I kunne have brug for en ekstern konsulent til at varetage opgaven som ordstyrer i selve supervisionsprocessen. Ordstyreren har nemlig en meget afgørende og samtidig mangesidet rolle. Han/hun skal sørge for at markere hvem der har ordet, holde tiden, sikre sig at problemet er belyst klart, sikre at gruppen kommer med konstruktive ideer, sørge for at stemningen er god og spillereglerne overholdes. Det kræver stort overblik, og det kan derfor være en god ide, at arbejdspladsen, enten i opstartsfasen eller permanent, allierer sig med en person, der er trænet i at stille spørgsmål og stå for gruppeprocesser eller supervision. På den måde kan I sikre jer, at supervisionsprocessen bliver på sporet, samtidig med at det kollegiale aspekt bevares. Det kan udelades: Hvis tidsnød er en barriere for at gå i gang med stressforebyggelsen, kan I vælge at arbejde med forkortede udgaver af værktøjerne. Værktøjerne er lavet, så I selv kan tilpasse dem til den situation I er i, plukke det ud, I finder mest relevant og udelade resten. Men her er der bud på et par elementer, I kan udelade, når I arbejder med dette værktøj: Øvelse: Den gode hjælp En øvelse, der er god til at få tankerne sat i gang hos deltagerne men som godt kan skæres væk. Praksisforsøg Det afsluttende praksisforsøg skal fungere som en øvelse i at stille undersøgende spørgsmål, og det kan dermed være en god opvarmning til den kollegiale supervision. Men I kan også vælge at springe direkte til supervisionsprocessen. 14

Kollegial feedback og supervision. Værktøj nr. 7 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 KOLLEGIAL FEEDBACK OG SUPERVISION

Kollegial feedback og supervision. Værktøj nr. 7 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 KOLLEGIAL FEEDBACK OG SUPERVISION Kollegial feedback og supervision Værktøj nr. 7 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 KOLLEGIAL FEEDBACK OG SUPERVISION Indhold 1. Oplæg: Supervision forebygger stress og udbrændthed 2. Øvelse: Den gode

Læs mere

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen TEMA Psykisk arbejdsmiljø Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 5 i serien Vi finder os ikke i stress! Det gode personalemøde og

Læs mere

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress!

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! TEMA Psykisk arbejdsmiljø Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Anerkendende APV er det tredje værktøj i serien Vi finder

Læs mere

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Prioritering. Værktøj nr. 1 i serien Vi finder os ikke i stress!

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Prioritering. Værktøj nr. 1 i serien Vi finder os ikke i stress! TEMA Psykisk arbejdsmiljø Prioritering Værktøj nr. 1 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 1 i serien Vi finder os ikke i stress! Prioritering er det første værktøj i serien Vi finder os ikke

Læs mere

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen. Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! DET GODE PERSONALEMØDE OG ARBEJDSPLADSKULTUREN

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen. Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! DET GODE PERSONALEMØDE OG ARBEJDSPLADSKULTUREN Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 DET GODE PERSONALEMØDE OG ARBEJDSPLADSKULTUREN Indhold 1. Det gode personalemøde 2. Kortlægning af arbejdspladskulturen

Læs mere

Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 ANERKENDENDE APV

Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 ANERKENDENDE APV Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 ANERKENDENDE APV Indhold 1. Energi og stolthed i nutiden 2. Fremtiden 3. Præsentation af drømmene Fælles 4. Prioritering 5. Hvordan

Læs mere

Omgangstone og kollegialitet

Omgangstone og kollegialitet TEMA Psykisk arbejdsmiljø Omgangstone og kollegialitet Værktøj nr. 5 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 5 i serien Vi finder os ikke i stress! Omgangstone og kollegialitet er det femte værktøj

Læs mere

Omgangstone og kollegialitet. Værktøj nr. 5 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 omgangstone og kollegialitet

Omgangstone og kollegialitet. Værktøj nr. 5 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 omgangstone og kollegialitet Omgangstone og kollegialitet Værktøj nr. 5 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 omgangstone og kollegialitet Indhold 1. Omgangstone og spilleregler for omgangstonen 2. Omsorg og kollegial støtte ved

Læs mere

Prioritering. Værktøj nr. 1 i serien Vi finder os ikke i stress! PRIORITERING

Prioritering. Værktøj nr. 1 i serien Vi finder os ikke i stress! PRIORITERING Prioritering Værktøj nr. 1 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 PRIORITERING Indhold 1. Program for processen Oplæg: Kan og skal - krav 2. Gruppearbejde 3. Fælles Grupper 4. Fælles Konsulent 5. Gruppearbejde

Læs mere

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Stresspolitik. Værktøj nr. 8 i serien Vi finder os ikke i stress!

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Stresspolitik. Værktøj nr. 8 i serien Vi finder os ikke i stress! TEMA Psykisk arbejdsmiljø Stresspolitik Værktøj nr. 8 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 8 i serien Vi finder os ikke i stress! Stresspolitik er det ottende værktøj i serien Vi finder os

Læs mere

SAMMEN. og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier. 1Hvad er stress? 6. 4Aktiverende APV.

SAMMEN. og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier. 1Hvad er stress? 6. 4Aktiverende APV. VI FOREBYGGER 9 og sparring Stresspolitik 3 7Det gode personalemøde 5 og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier 1Hvad er stress? 6 4Aktiverende APV Omgangstone

Læs mere

SAMMEN. og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier. 1Hvad er stress? 6. 4Aktiverende APV.

SAMMEN. og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier. 1Hvad er stress? 6. 4Aktiverende APV. VI FOREBYGGER og 9 sparring Stresspolitik 3 7Det gode personalemøde 5 og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier 1Hvad er stress? 6 4Aktiverende APV Omgangstone

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

Stresspolitik. Værktøj nr. 8 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 STRESSPOLITIK

Stresspolitik. Værktøj nr. 8 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 STRESSPOLITIK Stresspolitik Værktøj nr. 8 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 STRESSPOLITIK Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3,3. 1455 København K. 2010. Redesign 2014 ISBN: 978-87-92364-81-4 Tekst: Arbejdspsykolog

Læs mere

Introduktion. 8 procesværktøjer til en sundere arbejdsplads. 1 introduktion

Introduktion. 8 procesværktøjer til en sundere arbejdsplads. 1 introduktion Introduktion 8 procesværktøjer til en sundere arbejdsplads 1 introduktion 1. Introduktion til projektet Vi finder os ikke i stress! 2. Den værdsættende tilgang 3. Litteratur, links m.v. Arbejdsmiljøsekretariatet

Læs mere

Personlige strategier mod stress

Personlige strategier mod stress TEMA Psykisk arbejdsmiljø Personlige strategier mod stress Værktøj nr. 2 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 2 i serien Vi finder os ikke i stress! Personlige strategier mod stress er det

Læs mere

Det der giver os energi

Det der giver os energi TEMA Stress Værktøj 1 Det der giver os energi - Og det der dræner os for energi Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Arbejdsmiljøsekretariatet

Læs mere

Anerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø. 1 social kapital på social og sundhedsområdet

Anerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø. 1 social kapital på social og sundhedsområdet Anerkendende øvelser Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 social kapital på social og sundhedsområdet Indhold Indhold 3 Forord 4 Supplement til APV 5 Sæt den gode historie på dagsordenen 6

Læs mere

Lederens arbejde med stress

Lederens arbejde med stress TEMA Psykisk arbejdsmiljø Lederens arbejde med stress Værktøj nr. 4 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 4 i serien Vi finder os ikke i stress! Lederens arbejde med stress er det fjerde værktøj

Læs mere

Vi finder os ikke i stress!

Vi finder os ikke i stress! psykisk arbejdsmiljø Vi finder os ikke i stress! Introduktion til otte forebyggende værktøjer Udgivet af Indhold Otte korte og koncentrerede forløb 3 Tag udgangspunkt i jeres ønsker og behov 4 Branchearbejdsmiljørådet

Læs mere

Personlige strategier mod stress. Værktøj nr. 2 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 PERSONLIGE STRATEGIER MOD STRESS

Personlige strategier mod stress. Værktøj nr. 2 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 PERSONLIGE STRATEGIER MOD STRESS Personlige strategier mod stress Værktøj nr. 2 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 PERSONLIGE STRATEGIER MOD STRESS Indhold 1. Stress og personlige strategier Oplæg 2. Vi oplever krav forskelligt Gruppearbejde

Læs mere

Personlige strategier mod stress. Værktøj nr. 2 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 Personlige strategier mod stress

Personlige strategier mod stress. Værktøj nr. 2 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 Personlige strategier mod stress Personlige strategier mod stress Værktøj nr. 2 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 Personlige strategier mod stress Indhold 1. Stress og personlige strategier Oplæg 2. Vi oplever krav forskelligt Gruppearbejde

Læs mere

At dele stjernestunder

At dele stjernestunder TEMA Stress Værktøj 6 At dele stjernestunder 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Redskab 1: Inspiration til oplæg 4 Redskab 2: Øvelse

Læs mere

SAMMEN. og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier. 1Hvad er stress? 6. 4Aktiverende APV.

SAMMEN. og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier. 1Hvad er stress? 6. 4Aktiverende APV. VI FOREBYGGER og 9 sparring Stresspolitik 3 7Det gode personalemøde 5 og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier 1Hvad er stress? 6 4Aktiverende APV Omgangstone

Læs mere

Samarbejde. Fokusgruppeinterview. Drejebog til lederen og intervieweren. Forbedringsafdelingen

Samarbejde. Fokusgruppeinterview. Drejebog til lederen og intervieweren. Forbedringsafdelingen Samarbejde Fokusgruppeinterview Forbedringsafdelingen Drejebog til lederen og intervieweren Fakta Mål: Varighed: At få et mere dybtgående kendskab til et tema og evt. ideer til forbedringer At få synliggjort

Læs mere

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre TEMA Stress Værktøj 2 Det vi skal gøre, og det vi kan gøre Hvis der er tid og overskud 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Prioritering af tiden Kerneydelserne og det ekstra Kerneydelserne

Læs mere

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre værktøj 2 Det vi skal gøre, og det vi kan gøre hvis der er tid og overskud værktøj 2 1 Indhold 3 Introduktion 3 Formålet med dette værktøj 4 Prioritering af tiden 4 Kerneydelserne og det ekstra 4 Kerneydelserne

Læs mere

værktøj 6 At dele stjernestunder At dele stjernestunder værktøj 6

værktøj 6 At dele stjernestunder At dele stjernestunder værktøj 6 værktøj 6 At dele stjernestunder værktøj 6 1 Indhold Værktøj 6 3 Introduktion 3 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 4 Processen trin for trin 5 Redskab 1: Inspiration til oplæg 6

Læs mere

Lederens arbejde med stress. Værktøj nr. 4 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 lederens arbejde med stress

Lederens arbejde med stress. Værktøj nr. 4 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 lederens arbejde med stress Lederens arbejde med stress Værktøj nr. 4 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 lederens arbejde med stress Indhold 1. Stress-samtaler 2. Stressforebyggende lederstil 3. Lederens egen stress Arbejdsmiljøsekretariatet

Læs mere

Anerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 ANERKENDENDE ØVELSER

Anerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 ANERKENDENDE ØVELSER Anerkendende øvelser Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 ANERKENDENDE ØVELSER Indhold Indhold 3 Forord 4 Supplement til APV 5 Sæt den gode historie på dagsordenen 6 Fortælledage 7 Kom rundt

Læs mere

Observation af social kapital i en arbejdsgruppe

Observation af social kapital i en arbejdsgruppe Observation af social Observation af social Formålet: Formålet med observationen er, at den kan danne baggrund for en dialog i gruppen (et team, en arbejdsgruppe, en afdeling, en enhed eller anden afgrænset

Læs mere

FOREBYG FØLELSESMÆSSIGE KRAV SAMMEN. Kristina Kragelund Erhvervspsykolog, cand.psych.aut. Tlf.nr.

FOREBYG FØLELSESMÆSSIGE KRAV SAMMEN. Kristina Kragelund Erhvervspsykolog, cand.psych.aut.   Tlf.nr. FOREBYG FØLELSESMÆSSIGE KRAV SAMMEN Kristina Kragelund Erhvervspsykolog, cand.psych.aut. E-mail: krkr@alectia.com Tlf.nr.: 30109611 Eftermiddagens program Når Arbejdstilsynet melder deres ankomst Arbejdstilsynets

Læs mere

VI FOREBYGGER SAMMEN STRESS. Anerkendende 10. 7Det gode personalemøde 5. 2 Kan og skal krav 8. 1Hvad er stress? 6.

VI FOREBYGGER SAMMEN STRESS. Anerkendende 10. 7Det gode personalemøde 5. 2 Kan og skal krav 8. 1Hvad er stress? 6. VI FOREBYGGER og 9 sparring Stresspolitik 3 7Det gode personalemøde 5 og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier 1Hvad er stress? 6 4Aktiverende APV Omgangstone

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Godt psykisk arbejdsmiljø. Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere

Godt psykisk arbejdsmiljø. Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere Godt psykisk arbejdsmiljø Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere Inspiration og metoder til et sundt arbejdsliv På www.etsundtarbejdsliv.dk finder du en vifte af værktøjer og metoder til at

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

Kort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen

Kort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen Kort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen Dialogkortene De 12 kort i værktøjet beskriver de 12 dimensioner i det psykiske arbejdsmiljø, som er nærmere beskrevet i hæftet. Spørgsmål til inspiration

Læs mere

Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem

Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Coachingguide Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Denne coachingguide er lavet til dig, der deltager i triaden fra din arbejdsplads i projekt Styrket indsats til

Læs mere

Kom godt i gang med social kapital

Kom godt i gang med social kapital Kom godt i gang med social kapital Kom godt i gang med social kapital Overvejelser og afklaringer inden I går i gang og undervejs i en indsats for at opbygge arbejdspladsens sociale kapital. Anvendelse

Læs mere

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til den private praksis TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet. Det

Læs mere

VI FOREBYGGER SAMMEN STRESS. Anerkendende 10. 7Det gode personalemøde 5. 2 Kan og skal krav 8. 1Hvad er stress? 6.

VI FOREBYGGER SAMMEN STRESS. Anerkendende 10. 7Det gode personalemøde 5. 2 Kan og skal krav 8. 1Hvad er stress? 6. VI FOREBYGGER og 9 sparring Stresspolitik 3 7Det gode personalemøde 5 og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier 1Hvad er stress? 6 4Aktiverende APV Omgangstone

Læs mere

TEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op

TEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op TEMA Stress Værktøj 9 Pauser! Pauser hvor vi lader op 1 Indhold Introduktion 1. Oplæg til drøftelse af pausepraksis Pausekultur som et godt værn mod stress 3 3 5 2. Instruktion til et lille pusterum i

Læs mere

Det vi gør godt og gerne vil kendes på

Det vi gør godt og gerne vil kendes på TEMA Stress Værktøj 5 Det vi gør godt og gerne vil kendes på Sådan finder I sammenhængen mellem hverdag og vision 1 Indhold Introduktion Processen Lav et oplæg til at indlede processen Mening og sammenhæng

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer Guide til forflytningsvejlederen Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer INDHOLD Forflytningsvejlederens rolle Side 3 Hvilke opgaver har en forflytningsvejleder Side

Læs mere

Gode kollegiale samtaler

Gode kollegiale samtaler TEMA Stress Værktøj 4 Der støtter og udvikler 1 Indhold Introduktion Formålene med dette værktøj Før I går i gang Hvordan kommer I i gang Processen trin for trin Redskab 1: Tre typer af samtaler Tre typer

Læs mere

Fagligt Træf 2007. Nyborg Strand 13.-14. september 2007

Fagligt Træf 2007. Nyborg Strand 13.-14. september 2007 Fagligt Træf 1 TEMA Fagligt Tekst indsættes Træf Invitation til Fagligt Træf 2007 Nyborg Strand 13.-14. september 2007 Faglig inspiration til forflytningsvejledere, forflytningsansvarlige og undervisere

Læs mere

Kollegial supervision på et narrativt grundlag

Kollegial supervision på et narrativt grundlag Kollegial supervision på et narrativt grundlag 12.45 Oplæg om kollegial supervision på narrativt grundlag og erfaringer fra Tårnby skole 13.10 Øvelse - fra problemhistorie til foretrukken historie m. bevidning

Læs mere

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen Det er billigere at viske ud end at flytte mure - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen 1 Det er billigere at viske ud end at flytte mure Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3,3.

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Opgave A: Det psykiske arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø i en personalegruppe kan enten være med til at skabe eller begrænse stress,

Læs mere

Værktøj 9 Pauser. Pauser. Pauser hvor vi lader op. Værktøj 9. NY_9_Pauser_tryk.indd 1 01-07-2015 21:22:59

Værktøj 9 Pauser. Pauser. Pauser hvor vi lader op. Værktøj 9. NY_9_Pauser_tryk.indd 1 01-07-2015 21:22:59 hvor vi lader op Værktøj 9 1 NY_9 tryk.indd 1 01-07-2015 21:22:59 Indhold 3 Introduktion 4 Oplæg til drøftelse af pausepraksis 5 Pausekultur som et godt værn mod stress 6 Instruktion til et lille pusterum

Læs mere

SAMMEN. og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier. 1Hvad er stress? 6. 4Aktiverende APV.

SAMMEN. og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier. 1Hvad er stress? 6. 4Aktiverende APV. VI FOREBYGGER og 9 sparring Stresspolitik 3 7Det gode personalemøde 5 og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier 1Hvad er stress? 6 4Aktiverende APV Omgangstone

Læs mere

Kom godt i gang med social kapital

Kom godt i gang med social kapital Kom godt i gang med social kapital Kom godt i gang med social kapital Overvejelser og afklaringer inden I går i gang og undervejs i en indsats for at opbygge arbejdspladsens sociale kapital. Anvendelse

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen TEMA Stress Tekst indsættes Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! Personlige strategier mod

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10

Læs mere

Godt psykisk arbejdsmiljø. Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere

Godt psykisk arbejdsmiljø. Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere Godt psykisk arbejdsmiljø Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere 8 Vi forebygger stress sammen Vi forebygger stress sammen er en revideret og udvidet serie på 10 værktøjshæfter. Værktøjerne

Læs mere

Det vi gør godt og gerne vil kendes på

Det vi gør godt og gerne vil kendes på værktøj 5 Det vi gør godt og gerne vil kendes på sådan finder I sammenhængen mellem hverdag og vision værktøj 5 1 Indhold 3 Introduktion 3 Processen 3 Lav et oplæg til at indlede processen 4 Mening og

Læs mere

DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor.

DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor. DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor. Supervision er et fagområde som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til udvikling af fagpersoners faglige kompetencer, behov for støtte, udfordring

Læs mere

Det der giver os energi

Det der giver os energi værktøj 1 Det der giver os energi - og det der dræner os for energi værktøj 1 1 Indhold 3 Introduktion 4 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 5 Processen trin for trin Arbejdsmiljøsekretariatet

Læs mere

Fælles Personalepolitik for Distrikt Østerhøj.

Fælles Personalepolitik for Distrikt Østerhøj. Fælles Personalepolitik for Distrikt Østerhøj. Værdier for fælles personalepolitik i Distrikt Østerhøj: Respekt anerkendelse Udvikling faglighed Initiativ engagement Loyalitet ærlighed Humor arbejdsglæde

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til ansatte i psykiatrien TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet.

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.

Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan. Handicapområde Guldborgsunds handleplan i forbindelse med stress på arbejdspladsen. Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.

Læs mere

Nye ideer til mindre stress

Nye ideer til mindre stress TEMA Psykisk arbejdsmiljø Nye ideer til mindre stress Supplement til serien Vi finder os ikke i stress! Nye ideer til mindre stress Indhold: Del 1: Hjælp til en god proces side 4 Del 2: Korte øvelser side

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Lederens værktøjskasse - MBK A/S

Lederens værktøjskasse - MBK A/S Vil du have praktiske ledelsesværktøjer til den daglige kommunikation? Vil du have redskaber til at takle de udfordringer, du møder som leder? Vil du have mere styr på din egen ledelse og få mere gennemslagskraft?

Læs mere

Italesætte social kapital med et filmklip

Italesætte social kapital med et filmklip Italesætte social kapital med et filmklip Italesætte social kapital med et filmklip Formål: Gøre medarbejdere og ledere bekendte med begrebet social kapital og give en forståelse af det i deres kontekst.

Læs mere

Kend din stress tæm din stress

Kend din stress tæm din stress TEMA Stress Værktøj 7 Kend din stress tæm din stress Om at se din stress udefra 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Individuel refleksion Fælles refleksion 4 Udgivet af Arbejdsmiljøsekretariatet

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Samarbejde. Kortlægning af relationel koordinering i grupper. Drejebog til lederen. Forbedringsafdelingen

Samarbejde. Kortlægning af relationel koordinering i grupper. Drejebog til lederen. Forbedringsafdelingen Samarbejde Forbedringsafdelingen Kortlægning af relationel koordinering i grupper Drejebog til lederen Fakta Mål: Forberedelse: At få et billede af samarbejdsevnen i afdelingen, og hvor der bør sættes

Læs mere

Feedback værktøjer. Træning i hjemmebanesprog. - en drejebog til mødelederen

Feedback værktøjer. Træning i hjemmebanesprog. - en drejebog til mødelederen Feedback værktøjer Træning i hjemmebanesprog - en drejebog til mødelederen Fakta om metoden Formål: At introducere reglerne for hjemmebanesprog og træne i at bruge det sammen. Varighed: En time og et kvarter.

Læs mere

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til ansatte på sygehuse TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet. Det

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

Den vanskelige samtale Dag 3 (26.09.14) Træningsforløb for tillidsrepræsentanter i Aalborg Kommune, 2014 v/lykke Mose, cand. psych.

Den vanskelige samtale Dag 3 (26.09.14) Træningsforløb for tillidsrepræsentanter i Aalborg Kommune, 2014 v/lykke Mose, cand. psych. Den vanskelige samtale Dag 3 (26.09.14) Træningsforløb for tillidsrepræsentanter i Aalborg Kommune, 2014 v/lykke Mose, cand. psych. Forberedelse - Hvad er mit problem? UDKLIP FRA FORBEREDELSESARK: - Hvilke

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Sparring skal forebygge vold

Sparring skal forebygge vold Sparring skal forebygge vold I Hjørring lærer ældreplejens medarbejdere kollegial sparring for at mindske fysisk og psykisk vold. Af Britta Lundqvist En kollega har været udsat for et kvælningsforsøg,

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

MENTALISÉR DIN KOLLEGA

MENTALISÉR DIN KOLLEGA MENTALISÉR DIN KOLLEGA (inspireret af Bevington & Fuggle, 2012) Formålet med værktøjet er: Dels at skabe et fast rum til refleksion i hverdagen for at understøtte personalets evne til at mentalisere. Dels

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

SUPERVISIONSSAMTALEN

SUPERVISIONSSAMTALEN SUPERVISIONSSAMTALEN - en undersøgelse af en sag med henblik på at uddrage en læring. Personale intern supervision er en aftalt og struktureret proces mellem to ligestillede parter samt et reflekterende

Læs mere

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen Kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår SIDE 1 SIDE 2 Kommunalt ansatte psykologers

Læs mere

VELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2016

VELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2016 VELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2016 BSS DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Mentorrollen ved Susan Heilemann Pause sandwich og sodavand Den gode samtale ved Majbritt Nielsen og Marie Louise Bro Pold

Læs mere

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner kbm@sundtrivsel.dk LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse

Læs mere

VÆRD AT VIDE FOR BIOANALYTIKERE

VÆRD AT VIDE FOR BIOANALYTIKERE FOR BIOANALYTIKERE Danske Bioanalytikere OM MØDET MED BIOANALYTIKERSTUDERENDE om denne pjece Tanken bag denne pjece er at inspirere jer som ansatte på laboratoriet til at give det bedste indtryk af jeres

Læs mere

SAMMEN. og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier. 1Hvad er stress? 6. 4Aktiverende APV.

SAMMEN. og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier. 1Hvad er stress? 6. 4Aktiverende APV. VI FOREBYGGER og 9 sparring Stresspolitik 3 7Det gode personalemøde 5 og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier 1Hvad er stress? 6 4Aktiverende APV Omgangstone

Læs mere

STYRKELSE AF ARBEJDSMILJØGRUPPENS ROLLE PÅ ARBEJDSPLADSEN. Arbejdsmiljødagene 2017

STYRKELSE AF ARBEJDSMILJØGRUPPENS ROLLE PÅ ARBEJDSPLADSEN. Arbejdsmiljødagene 2017 STYRKELSE AF ARBEJDSMILJØGRUPPENS ROLLE PÅ ARBEJDSPLADSEN Arbejdsmiljødagene 2017 Lidt om mig Lidt om Jer Hvem er her i dag håndsoprækning: Arbejdsmiljørepræsentanter? Arbejdsmiljøledere? Hele arbejdsmiljøgruppen?

Læs mere

Spiller du en rolle i SF! Vær med til at foregribe skævvridning af magten og gør arbejdsmiljøet i SF tiltrækkende!

Spiller du en rolle i SF! Vær med til at foregribe skævvridning af magten og gør arbejdsmiljøet i SF tiltrækkende! Forumspil for deltagere til sommermødet på Snoghøj Folkehøjskole den 14. august 2004 Spiller du en rolle i SF! Vær med til at foregribe skævvridning af magten og gør arbejdsmiljøet i SF tiltrækkende! Workshop

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

Mobning. - Veje til forebyggelse. www.crecea.dk. V. psykolog Tine Ravn Holmegaard (trh@crecea.dk)

Mobning. - Veje til forebyggelse. www.crecea.dk. V. psykolog Tine Ravn Holmegaard (trh@crecea.dk) Mobning - Veje til forebyggelse Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard CRECEA A/S 24 28 91 51 trh@crecea.dk FORMÅL Beskrive mobning som fænomen ud fra udvalgte aspekter Sætte spot på den muld, som

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere