Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus"

Transkript

1 VUC AARHUS Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus Fysik C-B 2014

2 Indhold Rapporter og journaler Rilleafstande Stående bølger på en streng Spektrum for ukendt grundstof Bestemmelse af specifik varmekapacitet (varmefylde) for faste stoffer Bevægelse med konstant og varierende kraft Tryk og opdrift Batteri som spændingskilde Absorption af radioaktiv stråling Teori omkring batteri som spændingskilde

3 Rapporter og journaler Laboratoriejournal Ved eksperimenter i laboratoriet skal alle kursister føre en laboratoriejournal, der indeholder præcise notater om eksperimenternes forløb. Her skrives alle relevante oplysninger og observationer ned under eksperimentets udførelse. Det er bedre at tegne og notere for meget end for lidt. Måleresultater kan med fordel nedskrives i tabelform. Laboratoriejournalen er udgangspunktet for udfærdigelsen af en egentlig rapport over eksperimentet. Naturvidenskabelig rapport Den naturvidenskabelige rapport skal udformes, således at den kan læses og forstås, som en selvstændig enhed. Rapporten bør indeholde følgende Oplysninger og AFSNIT: Oplysninger På forsiden skal oplyses: TITEL på rapporten / eksperimentet samt fag og niveau. DATO for udførelse samt aflevering. DIT NAVN, samt hvem du har lavet eksperimentet sammen med. LAV et sidehoved med dit navn på. Husk også: Sidetal på alle sider. INDLEDNING: Her et par linjer om eksperimentets formål hvilke sammenhænge man vil afprøve eller demonstrere med eksperimentet. Det er også fint at starte rapporten med nogle linjer af mere perspektiverende art, fundet på Internet / leksikon / dagblad Rapporten får herved en mere læseværdig start og øger "din egen bevidsthed" HYPOTESE: Ofte kan det være godt, at formulere en evt. hypotese som et selvstændigt afsnit Hypotesen er den forventning du har til forsøgets resultat. TEORI: En redegørelse med dine egne ord for teorien bag eksperimentet. Husk at præsentere centrale begreber inden for emnet. Desuden skal afsnittet indeholde vigtige formler, reaktionsskemaer og reaktionstyper. 3

4 MATERIALER: En liste over ALLE de materialer, der bruges til eksperimentet. Dvs. alt apparatur, alle glasvarer, alle kemikalier (evt. anføres giftighed og eventuelle særlige forholdsregler), alle dyr/planter osv. Det er meningen, at man skal kunne bruge materialelisten til senere at finde tingene frem, hvis man vil gentage eksperimentet. FREMGANGSMÅDE: En gennemgang af fremgangsmåden / eksperimentets udførelse - illustreret med tegning af opstillingen og meget gerne inddelt i passende underpunkter. I kemi og biologi kan de væsentligste kemiske reaktioner med fordel vises med f.eks. farvelagte "kolbereaktioner" med de relevante planter eller (farvede) molekyler / ioner. Det er meningen, at en udenforstående på samme faglige niveau skal kunne gentage eksperimentet, kun med rapporten i hånden. MÅLERESULTATER: Her fremlægges - meget gerne på skemaform - resultaterne af eksperimentet. RESULTATBEHANDLING: Dels de resultater som direkte er aflæst eller iagttaget, dels de efterbehandlede resultater, dvs. omregnede eller grafisk afbildede. Der gives eksempler på alle beregninger. Laves eksperimentet flere gange behøver, man kun at vise et eksempel på hver beregning. I dette afsnit skal man IKKE kommentere eller vurdere resultaterne, kun anføre de nøgne kendsgerninger. DISKUSSION, FEJLKILDER OG USIKKERHEDER: Her kommenteres, forklares og vurderes resultaterne. Stemmer de overens med de forventede (evt. tabel-data)? Hvorfor? Hvorfor ikke? Er de pålidelige? Kan hypotesen bekræftes? Hvilke fejlkilder og usikkerheder kan være årsag til afvigelserne? Hvis der i vejledningen er angivet diskussionsspørgsmål, besvares disse i dette afsnit. KONKLUSION: Her gives et resumé af de vigtigste resultater og påviste sammenhænge. Konklusionen skal knytte sig til indledningens formål således, at de "spørgsmål /hypotese", der rejstes der, skal "besvares" her. Mens diskussionen er fyldig og bredt formuleret, skal konklusionen være kortfattet og formuleret så præcist som muligt. LITTERATUR: Her anføres den litteratur, der er anvendt ved udarbejdelse af såvel forsøget som rapporten. Kravene til resultatbehandling kan variere fra forsøg til forsøg. Rapporterne skal indeholde alle relevante elementer for at kurset bliver godkendt. Hvis rapporterne ikke er fyldestgørende, vil de blive sendt tilbage igen uden rettelser, og du vil blive bedt om at prøve igen. Databehandling og grafer må gerne laves i fællesskab og I må også gerne diskutere indholdet af det, I vil skrive i grupper, men selve skriveprocessen skal være individuel. Aflevering af enslydende rapporter vil blive betragtet som snyd og hører ind under skolens snydepolitik, som den er beskrevet på VUC Århus hjemmeside. 4

5 1 Rilleafstande Formål Denne øvelse er to-delt først bruges et kendt gitter til at bestemme bølgelængden af en laser, og derefter bruges laseren til at finde gitterkonstanten for en CD, hvor vi skal bruge CD en som både refleksions- og transmissionsgitter. Teori Sendes lys gennem et transmissionsgitter eller vinkelret ind på et refleksionsgitter afbøjes det i visse faste retninger. Man kan vise at der gælder gitterligningen: sin m m d (1) d er gitterkonstanten, θ m er afbøjningsvinklen for orden m, og m er afbøjningsordenen (m = 0,1,2, ) og λ er lysets bølgelængde. Dit teoriafsnit skal indeholde: Beskrivelser af alle formler og størrelser i forsøget med dine egne ord. Forklaringer på hvordan teorien og forsøget hænger sammen, hvilke størrelser der måles og hvilke der beregnes. Opstilling Apparatur He-Ne-laser, CD, gitter, papirstrimmel og målebånd. 5

6 Fremgangsmåde Afdeling 1 Bestemmelse af laserens bølgelængde 1. Laseren opstilles ca. 1,5 m fra væggen, så lysstrålen rammer vinkelret ind på væggen. Det gøres ved at reflektere lyset i et spejl, der holdes fast imod væggen. (Pas på ikke at ramme nogen i øjnene med refleksionen) 2. Indsæt gitteret lige foran laseren, så det står vinkelret på lysstrålen. 3. Mål afstanden a mellem gitter og væg. 4. På væggen klistres en papirstrimmel op med tape, så prikkerne ses på papirstrimlen. 5. Marker prikkerne med en blyant på strimlen. 6. Mål afstandene x m højre og x m venstre til pletterne til henholdsvis højre og venstre for hver orden m. Måledata afdeling 1 m a x m højre x m venstre x middel Antal linjer pr. mm på gitteret 6

7 Afdeling 2 CD en som transmissionsgitter 1. Fjern gitteret fra opstillingen og erstat det med CD en (Igen pas på refleksioner) 2. Mål afstanden a fra CD en til væggen 3. Sæt en ny papirstrimmel op så pletterne er på strimlen 4. Marker pletterne med blyant 5. Mål afstanden fra midterpletten ud til m te ordens pletterne Måledata afdeling 2 m a x m højre x m venstre x middel 1 2 Afdeling 3 refleksionsgitter 1. Laseren skal nu vendes så den lyser væk fra væggen (Tænd den ikke endnu) 2. CD en placeres i en holder, og laserlyset skal ramme vinkelret ind på CD en på et sted, hvor CD ens riller er lodrette. 3. Tænd laseren - 0 te orden skal ramme tilbage i laseren, de øvrige ordner ses på væggen bag laseren. 4. Sæt en papirstrimmel op, så pletterne er på strimlen 5. Mål afstanden fra midterpletten ud til m te ordens pletterne Måledata afdeling 3 m a x m højre x m venstre x middel 1 2 7

8 Resultatbehandling 1. For alle tre dataserier udregnes for hvert m. 2. For måleserien fra afdeling 1 laves en graf, hvor sin(θ m ) er op ad y-aksen og m ud ad x- aksen. 3. Lav et lineært fit til målepunkterne. 4. Find gitterkonstanten for gitteret 5. Brug hældningskoefficienten fra det lineære fit til at beregne laserens bølgelængde. 6. Sammenlign med tabelværdien 632,8 nm 7. Brug dataene fra afdeling 2 til at finde gitterkonstanten for CD en 8. Brug dataene fra afdeling 3 til at finde gitterkonstanten for CD en 9. Er der nogen forskel på gitterkonstanten alt efter om CD en er refleksions- eller transmissionsgitter? 10. Sammenlign resultaterne med tabelværdien d=1,5 μm. 11. Forklar hvorfor du kun kan se 2 ordner i afdeling 2 og 3? 8

9 2 Stående bølger på en streng Formål Formålet med øvelsen er at undersøge den svingende streng og dens partialtoner. I skal undersøge sammenhængen mellem bølgers fart og spændingen i strengen. I skal desuden bestemme snorens masse per meter ( ) på to måder. Teori En snorbølges hastighed kan bestemmes på to måder Og Her er snoren. hvor L er snorens længde og m er snorens masse, mens F er kraften, der trækker i Dit teoriafsnit skal indeholde: Beskrivelser af alle formler og størrelser i forsøget med dine egne ord. Forklaringer på hvordan teorien og forsøget hænger sammen, hvilke størrelser der måles og hvilke der beregnes. Opstilling 9

10 I må ikke binde snoren fast til højtaleren I skal binde den fast til et af de store stativer og så sørge for at strengen rører ved højtaleren. Apparatur Snor, vibrator, tonegenerator, impotæller, lod med aftagelige vægte, stativ, trisse med fod, målebånd. Fremgangsmåde: 1. Mål længden af jeres snor og vej den. 2. Lav opstillingen vist på skitsen. 3. Skru op for frekvensen på tonegeneratoren indtil I finder første partialtone. 4. Mål afstanden fra knude til knude. 5. Skru op for frekvensen indtil i finder 2. partialtone og mål igen fra knude til knude. 6. Find 3. partialtone og mål igen fra knude til knude. 7. Gentag forsøget for 4 snorspændinger mere i varierer snorspændingen ved at fjerne vægte fra loddet husk at sprede jeres målinger godt ud. 10

11 Måledata L snor m snor Vægt på loddet Første partialtone knude til knude Anden partialtone knude til knude Tredje partialtone knude til knude Resultatbehandling 1. Beregn trækket i snoren for hver af jeres 5 måleserier (Trækket er tyngdekraften på loddet). 2. Beregn hastigheden af bølgen på snoren for hver af de 15 målepunkter (formel 1). 3. Beregn gennemsnitshastigheden af bølgen for hver af de 5 måleserier. 4. Omskriv formel (2), så du får formlen for en ret linje hvor 5. Lav et plot af v som funktion af 6. Punkterne ligger på en ret linje lav et fit til den rette linje og brug det til at finde μ 7. Find nu μ ud fra de målinger i lavede i pkt 1 8. Sammenlign de to resultater 9. Hvilke konklusioner kan i drage ud fra forsøget udover størrelsen af μ f.eks. hvad sker der med frekvensen af partialtonerne, hvis snoretrækket øges? 11

12 3 Spektrum for ukendt grundstof Formål Formålet med øvelsen er at identificere et grundstof ved at undersøge det lys, det udsender. Teori Lyset der kommer fra en spektrallampe indeholder nogle ganske bestemte bølgelængder. For at adskille farverne fra hinanden, sendes lyset fra spektrallampen igennem et optisk gitter. Dit teoriafsnit skal indeholde: Beskrivelser af alle formler og størrelser i forsøget med dine egne ord. Forklaringer på hvordan teorien og forsøget hænger sammen, hvilke størrelser der måles og hvilke der beregnes. En kort beskrivelse af, hvordan et emissionsspektrum opstår og hvorfor det kan bruges til at identificere et grundstof. (1) Opstilling Apparatur Spektrallampe, fod, drosselspole gitterspektrometer med tilhørende optisk gitter 12

13 Fremgangsmåde 1. Gitteret sættes i gitterspektrometeret. 2. Spektrallampen anbringes foran spektrometeret som vist på billedet. Lampen må ikke røre spektrometeret. Det er vigtigt at lampen er lige foran den lille slids, der er i kollimatoren på spektrometeret. 3. Lampen tændes og kikkerten på spektrometeret drejes, indtil 0 te orden er fundet (0 te har samme lyserøde farve som lyset fra lampen). Stil kikkerten, så 0 te orden er lige midt i krydset. Lampe, kollimator og kikkert danner her en ret linje. 4. Tjek at 0 te orden er lige midt i krydset i kikkerten og drej vinkelskiven (uden at kikkerten eller resten af spektrometeret følger med) så 0 på skiven står ud for 0 på spektrometeret. 5. Nu kan målingerne begynde. Start med at køre ud til den ene side. Når du ser en lysstribe noteres farven og vinklen aflæses (når striben er lige midt i krydset). 6. Det er kun nødvendigt at undersøge 1. orden, så stop med at øge vinklen, når farverne begynder at dukke op igen. Aflæs vinklerne så præcist som I synes, I kan. 7. Gentag det hele til modsatte side. Måledata. Brug første orden til begge sidder til at bestemme bølgelængden for alle linjerne i spektret. Farve Θ venstre Θ højre Θ gennemsnit λ (nm) λ tabelværdi (nm) Afvigelse(%) 13

14 Resultatbehandling 1. Beregn den gennemsnitlige afbøjningsvinkel for hver farve. 2. Det udleverede gitter har 300 linjer pr. mm (eller linjer pr. m). Brug denne information til at beregne gitterkonstanten d. 3. Udregn bølgelængden af lyset ved hjælp af gitterligningen. 4. Identificer grundstoffet, der er i spektrallampen se vejledning nedenfor. 5. Hvorfor gentager spektret sig, når vi kommer ud til større vinkler? Vejledning til identifikation: Der findes nogle tabeller i databogen over emissionsspektrene for nogle udvalgte grundstoffer. Brug tabellen til at identificere, hvad der er i røret. I tabellerne er alle linjer i taget med. Også meget lyssvage linjer, du sikkert ikke kan se. Udover bølgelængderne, står også den relative intensitet opgivet. Det er kun de linjer med den største relative intensitet du kan se. Husk også at der i tabellerne også er bølgelængder, der ligger udenfor det synlige spektrum, som I af gode grunde ikke kan se. 14

15 4 Bestemmelse af specifik varmekapacitet (varmefylde) for faste stoffer Formål At bestemme den specifikke varmekapacitet for messing ved brug af et messingkalorimeter, samt at bestemme varmekapaciteten af et ukendt lod, og bruge den til at identificere metallet loddet er lavet af. Teori Vi skal i øvelsen bruge følgende formler: Kalorimeterligningen: Opvarmningsformlen/afkølingsformlen: Dit teoriafsnit skal indeholde: Beskrivelser af alle formler og størrelser i forsøget med dine egne ord. Forklaringer på hvordan teorien og forsøget hænger sammen, hvilke størrelser der måles og hvilke der beregnes. Opstilling (1) (2) Apparatur Elkedel, messingkalorimeter, labquest med temperaturmåler, vægt, messing lod, samt et udvalg af ukendte lodder. 15

16 Fremgangsmåde Afdeling 1: 1. Varm vand op i elkedlen til kogepunktet. 2. Messingloddet vejes (m messing_lod ), sænkes ned i elkedlen og opvarmes i kogende vand til ca. 100 o C (vent to minutter, indtil du er sikker på temperaturen). 3. Massen af indre skål (m skål ) findes. 4. Heri hældes en passende mængde vand (m vand ), så loddet kan dækkes af vandet. Husk at notere både den masse, der vejes (m skål+vand), og den beregnede m vand. 5. Kalorimetervandets begyndelsestemperatur aflæses (T 1 ), og umiddelbart herefter bringes messingloddet over i kalorimeteret, efter at vandet først (hurtigt) er slået af loddet. 6. Under stadig omrøring følges kalorimeterets temperatur og når denne er højest aflæses sluttemperaturen (T 2 ). 7. Forsøget gentages, så i har 2 målinger af hver størrelse Afdeling 2: Forsøget er principielt som før, blot erstattes messingloddet af det ukendte metal. Forsøget udføres igen to gange. Måledata Afdeling 1 Forsøg 1 Forsøg 2 m messing_lod m skål m skål+vand m vand T lod_start T 1 T 2 16

17 Afdeling 2 Forsøg 1 Forsøg 2 m ukendt_lod m skål m skål+vand m vand T lod_start T 1 T 2 Resultatbehandling 1. Opskriv formlerne for E messing_lod, E kalorimeter og E vand med symboler 2. Indsæt de tre formler i kalorimeter ligningen 3. Hvilke størrelser har vi målt i forsøget? 4. Isoler den specifikke varmekapacitet for messing 5. Brug formlen du nu har lavet til at finde den specifikke varmekapacitet (varmefylden) for J messing brug tabelværdien for vands varmefylde c vand = grad kg 6. Sammenlign den fundne værdi med tabelværdien 7. Find nu den specifikke varmekapacitet for det ukendte lod brug tabelværdien for messings specifikke varmekapacitet. 8. Hvilket metal er det ukendte lod, og hvor godt passer dit resultat? 9. Hvorfor skal man slå loddet i bordet? og hvorfor hurtigt? 17

18 5 Bevægelse med konstant og varierende kraft Formål At undersøge bevægelse med konstant kraft (tyngdekraften) og bevægelse med varierende kraft (tyngdekraft og luftmodstand). Teori Vi skal i øvelsen se på bevægelse med konstant kraft, hvor Galileis faldlov gælder: Og bevægelse med varierende kraft, hvor vi skal bruge den resulterende kraft, F res, som er vektorsummen af alle kræfter der påvirker legemet. I dette forsøg bliver F res = F t F luft, hvor F t er tyngdekraften og F luft luftmodstanden. Dit teoriafsnit skal indeholde: Beskrivelser af alle formler og størrelser i forsøget med dine egne ord. Forklaringer på hvordan teorien og forsøget hænger sammen, hvilke størrelser der måles og hvilke der beregnes. Bevægelse med konstant kraft: Opstilling 18

19 Apparatur Impotæller, 4 lange ledninger, stativ, målebånd, faldapparat med udløserenhed og faldplade, metalkugle. Fremgangsmåde 1. En stålkugle ophænges under magneten. Impotælleren nulstilles. 2. Faldvejen s måles som afstanden fra undersiden af den ophængte kugle til stopkontakten. 3. Tryk på knappen der frigør kuglen og afbryder strømmen, hvorved uret starter. 4. Når kuglen rammer stopkontakten, standser uret og faldtiden t kan herefter direkte aflæses på urets display. 5. Vælg 6 forskellige faldveje, jævnt fordelt i intervallet fra 0,25 m til 2 m. Bestem faldtiden tre gange for hver afstand. Måledata s (m) t 1 t 2 t 3 t middel 19

20 Resultatbehandling 1. For hver faldvej s bestemmes middelværdien t af de tre målte faldtider t 1, t 2 og t Lav en graf i Logger Pro eller andet regneark med t på x-aksen og s på y-aksen. Beskriv grafen. 3. Derefter beregnes t² og s indtegnes nu som funktion af t². Beskriv igen grafen. 4. Hvilken af de to grafer kan lettest bruges til at eftervise Galileis faldlov begrund dit svar? 5. Brug denne graf til at bestemme en værdi for tyngdeaccelerationen og sammenlign med tabelværdien. Bevægelse med variende kraft Opstilling MD tilsluttes Labquest og monteres i stativet, således at den kan måle på faldende kageformene. Labquesten tilsluttes evt. en computer med Logger Pro, således at målingerne kommer direkte ind på computeren ellers kan de gemmes og flyttes over på en computer Apparatur Motion Detector (MD) til Labquest, stativ, kageforme. 20

21 Fremgangsmåde Mål på faldet (s, v, a) af en enkelt kageform, 3 kageforme inde i hinanden, og 5 kageforme inden i hinanden, med en faldhøjde på mellem halvanden til to meter. Sørg for, at MD er fri af bordkanten, så den kun måler på kageformene. Det kan godt være, at man skal prøve nogle gange, før man får brugbare grafer. Hvis Labquesten ikke er tilsluttet en computer gemmes dataene som tekst-filer, og eksporteres over på en computer, så I kan lave grafer. Måledata Antal kageforme v max Resultatbehandling 1. Tegn de 3 grafer over v som funktion af t for hvert af forsøgene. 2. Bestem sluthastigheden (den højest opnåede hastighed under faldet) i de tre tilfælde. 3. Er der en sammenhæng mellem sluthastigheden og antallet af kageforme (massen af kageformene)? 4. Forklar forsøget og graferne ud fra de kræfter, der virker på kageformene. Konklusion Skriv en kort konklusion, der sammenfatter de to forsøg. 21

22 6 Tryk og opdrift Formål Formålet med øvelsen er at finde en væskes densitet på to måder ved hjælp af trykket i væsken og Archimedes lov, og dernæst bruge den til at finde densiteten af et lod. Teori I øvelsen skal vi bruge følgende formler: Trykket fra en væskesøjle: Hvor ρ er væskens densitet, h højden af væskesøjlen, g er tyngdeaccelerationen 9,82 m/s 2 og p 0 er det atmosfæriske tryk. Archimedes lov Hvor ρ v er væskens densitet, V er det fortrængt volumen og g er tyngdeaccelerationen 9,82 m/s 2 (1) (2) Dit teoriafsnit skal indeholde: Beskrivelser af alle formler og størrelser i forsøget med dine egne ord. Forklaringer på hvordan teorien og forsøget hænger sammen, hvilke størrelser der måles og hvilke der beregnes. 22

23 Opstillinger Apparatur Del 1: Lineal, højt måleglas, trykmåler. Del 2: Lineal, newtonmeter, snor, lod, højt måleglas, skydelære, sprittuds Fremgangsmåde Del 1 1. Fyld måleglasset op med vand 2. Tilslut trykmåleren og mål atmosfære trykket 3. Lav 7 målinger af trykket i væskesøjlen ved forskellige dybder. 23

24 Del 2 1. Fyld måleglasset med vand 2. Mål diameteren af loddet 3. Tegn tydelige streger på loddet med 1 cm s mellemrum fra bunden af og op. 4. Hæng loddet fast på newtonmetret med snoren 5. Mål kraften loddet trækker i snoren med før det nedsænkes i væsken 6. Sænk nu loddet ned i væsken en cm af gangen og aflæs kraften på newtonmetret. 7. Lav til sidst en måling, hvor loddet er sænket et godt stykke ned under vandet og aflæs newtonmetret. Måledata Del 1 Dybde Tryk 24

25 Del 2 Loddets diameter: Loddets Tværsnits areal Nedsænket del af loddet Newtonmeter måling Nedsænket volumen F opdrift 0cm 1cm 2cm 3cm 4cm 5cm Hele loddet cm Resultatbehandling 1. Lav en graf over tryk som funktion af dybde. 2. Brug grafen til at finde densiteten af vandet forklar hvordan. 3. Sammenlign densiteten med tabelværdien. 4. Beregn det nedsænkede volumen af loddet for hver måling i del 2 5. Brug dine newtonmeter målinger til at finde opdriften på loddet for alle målingerne i del 2 6. Lav en graf over opdriften som funktion af det nedsænkede volumen af loddet 7. Bestem ud fra grafen vandets densitet og sammenlign med tabelværdien 8. Kommenter på de to forskellige måder at bestemme en væskes densitet er den ene måde bedre end den anden? 9. Nu skal vi finde densiteten af loddet til det skal vi bruge første og sidste måling i del 2 a. Find loddets volumen ud fra opdriften på hele loddet (sidste måling) b. Find loddets masse ud fra første måling i del 2 c. Find loddets densitet d. Sammenlign med tabelværdien 25

26 7 Batteri som spændingskilde Formål I denne øvelse undersøges to almindelige batterier dels hver for sig, dels koblet i serie og koblet parallelt. Man skal bestemme den indre resistans og hvilespænding. Teori Du kan læse om teorien i de vedlagte sider: s Orbit BA 2.udg. Polspændingen Upol U R I U pol i 0 følger følgende formel: Hvor R i er batteriets indre resistans og hvilespændingen U 0 er polspændingen for I = 0. For seriekoblede batterier forventes det, at den indre resistans er summen af de enkelte batteriers indre resistanser ; det samme gælder for hvilespændingen. For to ens parallelkoblede batterier forventes samme hvilespænding som for det enkelte batteri; den indre resistans skulle opfylde følgende: Dit teoriafsnit skal indeholde: Beskrivelser af alle formler og størrelser i forsøget med dine egne ord. Forklaringer på hvordan teorien og forsøget hænger sammen, hvilke størrelser der måles og hvilke der beregnes. Opstilling 26

27 Diagram af opstillingen + A V R y _ Opstilling til måling af hvordan polspændingen U pol afhænger af strømmen I gennem kredsen. Strømmen varieres ved at ændre resistansen i den ydre modstand R y. Apparatur 2 batterier, voltmeter, amperemeter, variabel modstand, ledninger Fremgangsmåde 1. Saml kredsløbet men slut det ikke helt (sæt ikke den sidste ledning til batteriet). 2. Indstil den ydre modstand R y på maksimal resistans, slut kredsløbet og notér sammenhørende værdier af strøm og spænding afbryd kredsløbet igen efter aflæsning ellers drænes batteriet. 3. Skru/skyd resistansen lidt ned; notér igen sammenhørende værdier af strøm og spænding dette gøres indtil i har ca. 9 målinger. 4. Fortsæt ned til 1Ω. 5. Forsøget gentages med : et andet batteri de to batterier koblet i serie de to batterier koblet parallelt. 27

28 Måledata Første Batteri I U pol Andet Batteri I U pol 28

29 De to batterier seriekoblet I U pol De to batterier parallelkoblet I U pol 29

30 Resultatbehandling 1. Tegn diagrammer over alle 4 opstillinger 2. Lav 4 grafer over U pol som funktion af I en for hvert af de 4 forsøg 3. Graferne skulle gerne give rette linjer forklar hvad henholdsvis hældningen af linjen og skæringen med y-aksen svarer til. 4. Find forskrifterne for de 4 rette linjer, samt U 0 og R i for hvert af de 4 forsøg. 5. Passer de fundne indre resistanser for serie- og parallelkoblingen med det forventede? 6. Passer de fundne hvilespændinger for serie- og parallelkoblingen med det forventede? 30

31 8 Absorption af radioaktiv stråling Formål At undersøge α-, β-, γ-strålings evne til at trænge gennem stof, samt at finde halveringstykkelsen for γ-stråling fra en bestemt kilde i bly. Teori Intensiteten I af radioaktiv stråling der måles, efter at strålingen har passeret gennem et stof med tykkelsen x, kan beskrives med formlen: Som i alle andre forsøg med radioaktiv stråling, skal du korrigere for baggrundsstråling I dit teoriafsnit skal du redegøre for alle størrelserne i (1) og (2), samt hvordan størrelserne måles. Du skal også redegøre for, hvad der forstås ved baggrundsstråling og hvordan du bruger formel et til at bestemme halveringstykkelsen x ½. Opstilling Apparatur GM-rør forbundet til impulstæller, mikrometerskrue, alfa-, beta- og gammakilder, aluminium-plade, bly-plader samt diverse stativer, et stykke papir. 31

32 Fremgangsmåde 1. Baggrundsstrålingen måles ved at lave 5 målinger af 60 sekunder og tage gennemsnittet af disse I b. Husk at kilderne skal være langt væk, når I laver baggrundsmålingerne. 2. Anbring en α-kilde ca. 1cm fra GM-røret og lad tælleren køre. Undersøg hvordan et stykke papir imellem kilde og GM-røret påvirker tælletallet? Hvad med to stykker? 3. Anbring en β-kilde ca. 3cm fra GM-røret og lad tælleren køre. Undersøg hvordan et stykke papir mellem kilde og GM-røret påvirker tælletallet? Hvad med et tyndt og et tykkere stykke aluminium? 4. Nu skal halveringstykkelsen af γ-stråling fra en bestemt kilde i bly findes. Anbring en γ- kilde en 4-5cm fra GM-røret i et stativ. Sæt en aluminiumsskive på stativet imellem kilden og GM-røret og lav to 60s målinger. Skriv resultaterne i tabellen under måling Mål tykkelsen af en blyplade, anbring den på stativet op ad aluminiumspladen og lav to 60s målinger og skriv resultatet i tabellen. 6. Herefter sættes flere og flere blyplader på stativet. Hver gang måles tykkelsen af de plader der tilføjes (som lægges sammen med tykkelsen af alle de blyplader, der allerede er på stativet) og hver gang laves der to 60s målinger på intensiteten fra kilden. 32

33 Måledata Måling nr. Tykkelse, x mm I 1 I 2 I gennemsnit I bag I kor Resultatbehandling 1. Forklar hvad i så i pkt 2 og 3 af fremgangsmåden 2. Udregn de korrigerede tælletal I kor 3. Afbild I k som funktion af pladetykkelsen x i regneark. 4. Lav et fit med en eksponentialfunktion og brug forskriften for denne til at bestemme svækkelseskonstanten μ. Overvej, hvad enheden på μ bliver. 5. Beregn herefter halveringstykkelsen. I databogen findes en graf, der viser halveringstykkelsen for gammastråling som funktion af fotonenergien. Bestem, ud fra det fundne halveringstykkelse, på grafen den energi, som de udsendte γ fotoner må have. Sammenlign med tabelværdien (som også findes i grafen). 6. Kilden du bruger er en 137 Cs-kilde og denne er faktisk betaminus aktiv. Opskriv henfaldet. 7. Datterkernen fra dette henfald, 137 Ba *, er derimod gammaaktiv. Opskriv også dennes henfald. 8. Hvorfor tror du, vi satte en aluminiumsplade på stativet, inden vi begyndte at måle på gammastrålingens halveringstykkelse i bly? 33

34 Teori omkring batteri som spændingskilde Fra Orbit BA 2. udgave 34

35 35

36 36

37 37

38 38

39 39

Aflevering og udformning af rapporter fra laboratoriekurser pa VUC A rhus

Aflevering og udformning af rapporter fra laboratoriekurser pa VUC A rhus Aflevering og udformning af rapporter fra laboratoriekurser pa VUC A rhus Aflevering af rapporter Antallet af rapporter, der skal afleveres varierer fra fag til fag, så dette vil I blive informeret om

Læs mere

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus VUC AARHUS Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus Fysik C-B 2016/17 Indhold Journaler og rapporter... 3 Journal... 3 Rapport... 3 1 Rilleafstande... 5 2 Stående bølger på en streng... 9 3 Spektrum for

Læs mere

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus VUC AARHUS Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus Fysik 0-C 2015 Indhold Rapporter og journaler... 3 1 Lydens hastighed i luft... 5 2 Bølgelængde af laserlys... 8 3 Brydning i akryl... 11 4 Hydrogenspektret...

Læs mere

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus VUC AARHUS Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus Fysik B 2013 Indhold 1. Galileis faldlov... 3 2. Pendulbevægelse... 5 3. Batteri som spændingskilde... 10 4. Wheatstones bro og temperaturkoefficient...

Læs mere

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus VUC AARHUS Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus Fysik 0-C 2015 Indhold Rapporter og journaler... 3 1 Lydens hastighed i luft... 5 2 Bølgelængde af laserlys... 8 3 Brydning i akryl... 11 4 Hydrogenspektret...

Læs mere

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus RANDERS HF & VUC Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus Fysik B 2013 Indhold 1. Galileis faldlov... 3 2. Pendulbevægelse... 5 3. Batteri som spændingskilde... 10 4. Joules lov... 13 5. Lydens fart...

Læs mere

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus VUC AARHUS Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus Fysik B 2013 Indhold 1. Galileis faldlov... 3 2. Pendulbevægelse... 5 3. Batteri som spændingskilde... 10 4. Wheatstones bro og temperaturkoefficient...

Læs mere

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus VUC AARHUS Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus Fysik 0-C 2016/17 Indhold Journaler og rapporter... 3 Journal... 3 Rapport... 3 1 Lydens hastighed i luft... 5 2 Bølgelængde af laserlys... 8 3 Brydning

Læs mere

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus VUC AARHUS Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus Fysik C 2013 Indhold 1. Mekanisk energi og Atwoods faldmaskine... 3 2. Den svingende streng... 6 3. Bølgelængde af laserlys... 9 4. Brydningsindeks

Læs mere

Optisk gitter og emissionsspektret

Optisk gitter og emissionsspektret Optisk gitter og emissionsspektret Jan Scholtyßek 19.09.2008 Indhold 1 Indledning 1 2 Formål og fremgangsmåde 2 3 Teori 2 3.1 Afbøjning................................... 2 3.2 Emissionsspektret...............................

Læs mere

Velkommen til Laboratoriekursus i fysik C, forår 2015 KVUC, Sankt Petri Passage 1

Velkommen til Laboratoriekursus i fysik C, forår 2015 KVUC, Sankt Petri Passage 1 Velkommen til Laboratoriekursus i fysik C, forår 2015 KVUC, Sankt Petri Passage 1 Indholdsfortegnelse Program Rapporter og Journaløvelser Øvelserne Rapportøvelse: Densitet for faste stoffer og væsker Journaløvelse:

Læs mere

Øvelsesvejledning RG Stående bølge. Individuel rapport. At undersøge bølgens hastighed ved forskellige resonanser.

Øvelsesvejledning RG Stående bølge. Individuel rapport. At undersøge bølgens hastighed ved forskellige resonanser. Stående bølge Individuel rapport Forsøgsformål At finde resonanser (stående bølger) for fiskesnøre. At undersøge bølgens hastighed ved forskellige resonanser. At se hvordan hastigheden afhænger af belastningen

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

Øvelsesvejledning FH Stående bølge. Individuel rapport

Øvelsesvejledning FH Stående bølge. Individuel rapport Teori Stående bølge Individuel rapport Betragt en snøre udspændt mellem en vibrator og et fast punkt. Vibratorens svingninger får en bølge til at forplante sig hen gennem snøren. Så snart bølgerne når

Læs mere

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri

Læs mere

Opdrift i vand og luft

Opdrift i vand og luft Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Opdrift i vand og luft Formål I denne øvelse skal vi studere begrebet opdrift, som har en version i både en væske og i en gas. Vi skal lave et lille forsøg,

Læs mere

Faldmaskine. , får vi da sammenhængen mellem registreringen af hullerne : t = 2 r 6 v

Faldmaskine. , får vi da sammenhængen mellem registreringen af hullerne : t = 2 r 6 v Faldmaskine Rapport udarbejdet af: Morten Medici, Jonatan Selsing, Filip Bojanowski Formål: Formålet med denne øvelse er opnå en vis indsigt i, hvordan den kinetiske energi i et roterende legeme virker

Læs mere

Sæt GM-tællererne til at tælle impulser i 10 sekunder. Sørg for at alle kendte radioaktive kilder er placeret langt væk fra målerøret.

Sæt GM-tællererne til at tælle impulser i 10 sekunder. Sørg for at alle kendte radioaktive kilder er placeret langt væk fra målerøret. Forsøge med stråling fra radioaktive stoffer Stråling fra radioaktive stoffer. Den stråling, der kommer fra radioaktive stoffer, kaldes for ioniserende stråling. Den kan måles med en Geiger-Müler-rør koblet

Læs mere

Ohms lov. Formål. Princip. Apparatur. Brug af multimetre. Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd.

Ohms lov. Formål. Princip. Apparatur. Brug af multimetre. Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd. Ohms lov Nummer 136050 Emne Ellære Version 2017-02-14 / HS Type Elevøvelse Foreslås til 7-8, (gymc) p. 1/5 Formål Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd. Princip Et stykke

Læs mere

Resonans 'modes' på en streng

Resonans 'modes' på en streng Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.

Læs mere

Eksamen i fysik 2016

Eksamen i fysik 2016 Eksamen i fysik 2016 NB: Jeg gør brug af DATABOG fysik kemi, 11. udgave, 4. oplag & Fysik i overblik, 1. oplag. Opgave 1 Proptrækker Vi kender vinens volumen og masse. Enheden liter omregnes til kubikmeter.

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Sommer 2015 Thy-Mors HF & VUC Stx Fysik, niveau

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fysik B (Fysik C-B) Janus

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fysik 0- B Janus Juul Povlsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

Indre modstand og energiindhold i et batteri

Indre modstand og energiindhold i et batteri Indre modstand og energiindhold i et batteri Side 1 af 10 Indre modstand og energiindhold i et batteri... 1 Formål... 3 Teori... 3 Ohms lov... 3 Forsøgsopstilling... 5 Batteriets indre modstand... 5 Afladning

Læs mere

Enkelt og dobbeltspalte

Enkelt og dobbeltspalte Enkelt og dobbeltsalte Jan Scholtyßek 4.09.008 Indhold 1 Indledning 1 Formål 3 Teori 3.1 Enkeltsalte.................................. 3. Dobbeltsalte................................. 3 4 Fremgangsmåde

Læs mere

Energi, bølger repetition af C stof (JR) Kernefysik herunder et eksperimentelt projekt (TG)

Energi, bølger repetition af C stof (JR) Kernefysik herunder et eksperimentelt projekt (TG) Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juli/august 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fysik C B Thomas

Læs mere

Kulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet

Kulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet Kulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet SMÅ FORSØG OG OPGAVER Lineal-lyd 1 Lineal-lyd 2 En lineal holdes med den ene hånd fast ud over en bordkant. Med den anden anslås linealen. Det sker ved

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse STX Fag og niveau Fysik B (start jan. 2014) Lærer(e)

Læs mere

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen: Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius

Læs mere

Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari Bjerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen.

Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari Bjerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen. Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari jerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen. Formål: Formålet med denne øvelse er at anvende Ohms lov på en såkaldt spændingsdeler,

Læs mere

Røntgenspektrum fra anode

Røntgenspektrum fra anode Røntgenspektrum fra anode Elisabeth Ulrikkeholm June 24, 2016 1 Formål I denne øvelse skal I karakterisere et røntgenpektrum fra en wolframanode eller en molybdænanode, og herunder bestemme energien af

Læs mere

Forsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde

Forsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde Forsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde Formål Formålet med denne forsøgsrække er, at vise mange aspekter inden for emnet lys med udgangspunkt i begrænset materiale. Formålet med forsøget er at beregne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2014 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fysik B Henrik Jessen(HEJE)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fysik 0- B Karin Hansen

Læs mere

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen Strålingsintensitet Skal det fx afgøres hvor skadelig en given radioaktiv stråling er, er det ikke i sig selv relevant at kende aktiviteten af kilden til strålingen. Kilden kan være langt væk eller indkapslet,

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber

Læs mere

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber 1 Basisbegreber ellæren er de mest grundlæggende størrelser strøm, spænding og resistans Strøm er ladningsbevægelse, og som det fremgår af bogen, er strømmens retning modsat de bevægende elektroners retning

Læs mere

Laboratorieøvelse Kvantefysik

Laboratorieøvelse Kvantefysik Formålet med øvelsen er at studere nogle aspekter af kvantefysik. Øvelse A: Heisenbergs ubestemthedsrelationer En af Heisenbergs ubestemthedsrelationer handler om sted og impuls, nemlig at (1) Der gælder

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Længdebølger og tværbølger... 2 Forsøg med frembringelse af lyd... 3 Måling af lydens hastighed... 4 Resonans... 5 Ørets følsomhed over for lydfrekvenser.... 6 Stående tværbølger på en snor....

Læs mere

Formålet med dette forsøg er at lave en karakteristik af et 4,5 V batteri og undersøge dets effektforhold.

Formålet med dette forsøg er at lave en karakteristik af et 4,5 V batteri og undersøge dets effektforhold. Formål Formålet med dette forsøg er at lave en karakteristik af et 4,5 V batteri og undersøge dets effektforhold. Teori Et batteri opfører sig som en model bestående af en ideel spændingskilde og en indre

Læs mere

Daniells element Louise Regitze Skotte Andersen

Daniells element Louise Regitze Skotte Andersen Louise Regitze Skotte Andersen Fysikrapport. Morten Stoklund Larsen - Lærer K l a s s e 1. 4 G r u p p e m e d l e m m e r : N i k i F r i b e r t A n d r e a s D a h l 2 2-0 5-2 0 0 8 2 Indhold Indledning...

Læs mere

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak for kaffe! Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak

Læs mere

Studieretningsopgave

Studieretningsopgave Virum Gymnasium Studieretningsopgave Harmoniske svingninger i matematik og fysik Vejledere: Christian Holst Hansen (matematik) og Bodil Dam Heiselberg (fysik) 30-01-2014 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Jævn cirkelbevægelse udført med udstyr fra Vernier

Jævn cirkelbevægelse udført med udstyr fra Vernier Fysikøvelse - Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 1 Jævn cirkelbevægelse udført med udstyr fra Vernier Formål Formålet med denne øvelse er at eftervise følgende formel for centripetalkraften på et legeme,

Læs mere

Matematiske modeller Forsøg 1

Matematiske modeller Forsøg 1 Matematiske modeller Forsøg 1 At måle absorbansen af forskellige koncentrationer af brilliant blue og derefter lave en standardkurve. 2 ml pipette 50 og 100 ml målekolber Kuvetter Engangspipetter Stamopløsning

Læs mere

Til at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken.

Til at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken. I alle opgaver er der afrundet til det antal betydende cifre, som oplysningen med mindst mulige cifre i opgaven har. Opgave 1 Færdig Spændingsfaldet over varmelegemet er 3.2 V, og varmelegemet omsætter

Læs mere

Brugsvejledning for Frit fald udstyr

Brugsvejledning for Frit fald udstyr Brugsvejledning for 1980.10 Frit fald udstyr 13.12.10 Aa 1980.10 1. Udløser 2. Tilslutningsbøsninger for prøveledninger 3. Trykknap for udløser 4. Kontaktplader 5. Udfræsning for placering af kugle 6.

Læs mere

Dæmpet harmonisk oscillator

Dæmpet harmonisk oscillator FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse Dæmpet harmonisk oscillator Hold E: Hold: D1 Jacob Christiansen Afleveringsdato: 4. april 003 Morten Olesen Andreas Lyder Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Formål...3

Læs mere

Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2...

Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2... Introduktion til kvantemekanik Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2... 6 Hvordan må bølgefunktionen se ud...

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 2 FYSIK A-NIVEAU. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl. 09.00 14.00 STX072-FKA V

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 2 FYSIK A-NIVEAU. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl. 09.00 14.00 STX072-FKA V STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 2 FYSIK A-NIVEAU Xxxxdag den xx. måned åååå Kl. 09.00 14.00 STX072-FKA V Opgavesættet består af 7 opgaver med i alt 15 spørgsmål samt 2 bilag i 2 eksemplarer.

Læs mere

Excel tutorial om lineær regression

Excel tutorial om lineær regression Excel tutorial om lineær regression I denne tutorial skal du lære at foretage lineær regression i Microsoft Excel 2007. Det forudsættes, at læseren har været igennem det indledende om lineære funktioner.

Læs mere

Undersøgelse af lyskilder

Undersøgelse af lyskilder Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at

Læs mere

Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning

Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning Temperaturskala Gennem næsten 400 år har man fastlagt temperaturskalaen ud fra isens smeltepunkt (=vands frysepunkt) og vands kogepunkt.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fysik B Malene Kryger

Læs mere

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A = E3 Elektricitet 1. Grundlæggende Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! I E1 og E2 har vi set på ladning (som måles i Coulomb C), strømstyrke I (som måles i Ampere A), energien pr. ladning, også

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Fysik 2, Klassisk mekanik 2 - ny og gammel ordning Skriftlig eksamen 25. januar 2008 Tillae hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter og lommeregner

Læs mere

3. Radioaktiv Henfaldstid

3. Radioaktiv Henfaldstid FysikForsøg nr. 3, 9.kl., Al-hikma skolen vejledning side nr. 1 Radioaktiv stråling opstår når store atomer bliver ustabile og falder fra hinanden (læs ny prisma 9 s. 60-80). De radioaktive stoffer du

Læs mere

Gaslovene. SH ver. 1.2. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3

Gaslovene. SH ver. 1.2. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3 Gaslovene SH ver. 1.2 Indhold 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser................... 2 1.2 Gasligninger...................... 3 2 Forsøgene 3 2.1 Boyle Mariottes lov.................. 4 2.1.1 Konklusioner.................

Læs mere

Måling af spor-afstand på cd med en lineal

Måling af spor-afstand på cd med en lineal Måling af spor-afstand på cd med en lineal Søren Hindsholm 003x Formål og Teori En cd er opbygget af tre lag. Basis er et tykkere lag af et gennemsigtigt materiale, oven på det er der et tyndt lag der

Læs mere

Differentialregning. Et oplæg Karsten Juul L P

Differentialregning. Et oplæg Karsten Juul L P Differentialregning Et oplæg L P A 2009 Karsten Juul Til eleven Dette hæfte kan I bruge inden I starter på differentialregningen i lærebogen Det meste af hæftet er små spørgsmål med korte svar Spørgsmålene

Læs mere

Mødested: Indhold: Introduktion til fysikøvelserne. Journaløvelse Rilleafstand for CD og DVD. Rapportøvelse Lydens fart i atmosfærisk luft

Mødested: Indhold: Introduktion til fysikøvelserne. Journaløvelse Rilleafstand for CD og DVD. Rapportøvelse Lydens fart i atmosfærisk luft Mødested: Vognmagergade 8, Lok. 319 (3. sal) Fredag 24. apr. Kl. 17.30 Indhold: Introduktion til fysikøvelserne Journaløvelse Rilleafstand for CD og DVD Rapportøvelse Lydens fart i atmosfærisk luft Journaløvelse

Læs mere

Når strømstyrken ikke er for stor, kan batteriet holde spændingsforskellen konstant på 12 V.

Når strømstyrken ikke er for stor, kan batteriet holde spændingsforskellen konstant på 12 V. For at svare på nogle af spørgsmålene i dette opgavesæt kan det sagtens være, at du bliver nødt til at hente informationer på internettet. Til den ende kan oplyses, at der er anbragt relevante link på

Læs mere

Forsøg til Lys. Fysik 10.a. Glamsdalens Idrætsefterskole

Forsøg til Lys. Fysik 10.a. Glamsdalens Idrætsefterskole Fysik 10.a Glamsdalens Idrætsefterskole Henrik Gabs 22-11-2013 1 1. Sammensætning af farver... 3 2. Beregning af Rødt laserlys's bølgelængde... 4 3. Beregning af Grønt laserlys's bølgelængde... 5 4. Måling

Læs mere

Fremstil en elektromagnet

Fremstil en elektromagnet Fremstil en elektromagnet Fremstil en elektromagnet, og find dens poler. 3.1 5.6 -Femtommersøm - Isoleret kobbertråd, 0,5 mm -2 krokodillenæb - Magnetnål - Afbryder - Clips Fremstil en elektromagnet, der

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Indhold... 1 Måling af stråling med Datastudio... 2 Måling af baggrundsstrålingens variation... 3 Måling af halveringstid... 4 Nuklidkort. (teoriopgave)... 5 Fyldning af beholdere... 6 Sådan fungerer

Læs mere

Nedenfor er først en gennemgang af regler om eksamen, den praktiske afvikling.

Nedenfor er først en gennemgang af regler om eksamen, den praktiske afvikling. Husk at emner der ikke er med, kan optræde i bilag. Eksamensspørgsmål fysik B sommer 2016 2016-05-25. Nedenfor er først en gennemgang af regler om eksamen, den praktiske afvikling. Regler: Antal spørgsmål:

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen. Onsdag den 25. maj 2016 kl. 9.00-14.00

Fysik A. Studentereksamen. Onsdag den 25. maj 2016 kl. 9.00-14.00 MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING STYRELSEN FOR UNDERVISNING OG KVALITET Fysik A Studentereksamen Onsdag den 25. maj 2016 kl. 9.00-14.00 Side i af 11 sider Billedhenvisninger Opgave i

Læs mere

PAPIRS BRUDSTYRKE: UDFØR DIN UNDERSØGELSE

PAPIRS BRUDSTYRKE: UDFØR DIN UNDERSØGELSE ELEVVEJLEDNING PAPIRS BRUDSTYRKE: UDFØR DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, hvad det betyder, at papir er stærkt. I har også talt om, hvordan man kan sammenligne forskelligt papirs styrke. I skal

Læs mere

Eksponentielle sammenhænge

Eksponentielle sammenhænge Eksponentielle sammenhænge Udgave 009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Lineære sammenhænge, udgave 009" Indhold 1 Eksponentielle sammenhænge, ligning og graf 1 Procent 7 3 Hvad fortæller

Læs mere

Magnetens tiltrækning

Magnetens tiltrækning Magnetens tiltrækning Undersøg en magnets tiltrækning. 3.1 5.1 - Stangmagnet - Materialekasse - Stativ - Sytråd - Clips Hvilke materialer kan en magnet tiltrække? Byg forsøgsopstillingen med den svævende

Læs mere

Kunstig solnedgang Forsøg nr.: Formål: Resume: Nøgleord: Beskrivelse:

Kunstig solnedgang Forsøg nr.: Formål: Resume: Nøgleord: Beskrivelse: Lysforsøg Kunstig solnedgang... 2 Mål tykkelsen af et hår... 5 Hvorfor blinker stjernerne?... 7 Polarisering af lys... 9 Beregning af lysets bølgelængde... 10 Side 1 af 10 Kunstig solnedgang Forsøg nr.:

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

1 Lysets energi undersøgt med lysdioder (LED)

1 Lysets energi undersøgt med lysdioder (LED) Solceller og Spektre Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 26. august 2010 Formål Formålet med øvelsen

Læs mere

Fysik- kalorimetri Roskilde Tekniske Gymnasium 30. oktober Flammetemperatur. Klasse 1.5 Filip Olsen. Indledning Materialer...

Fysik- kalorimetri Roskilde Tekniske Gymnasium 30. oktober Flammetemperatur. Klasse 1.5 Filip Olsen. Indledning Materialer... Flammetemperatur Klasse 1.5 Filip Olsen Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Materialer... 3 Metode... 3 Resultater... 4 Diskussion... 4 Konklusion... 5 Kilder... Error! Bookmark not defined. 1 Indledning

Læs mere

Oversigt over forsøg:

Oversigt over forsøg: Oversigt over forsøg: Baggrundsstråling Undersøgelse af alfastråler Undersøgelse af betastråler Undersøgelse af gammastråler Undersøgelse af klippe Undersøgelse af Seltin Halveringstid med terninger Side

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær

Læs mere

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret.

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret. Forsøg: Indvinding af olie fra kalk Udarbejdet af Peter Frykman, GEUS En stor del af verdens oliereserver, bl.a. olien i Nordsøen findes i kalkbjergarter. 90 % af den danske olieproduktion kommer fra kalk

Læs mere

Brydningsindeks af luft

Brydningsindeks af luft Brydningsindeks af luft Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 14. marts 2012 1 Introduktion Alle kender

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/Hfe Fysik B august 2014

Læs mere

Øvelse i kvantemekanik Måling af Plancks konstant

Øvelse i kvantemekanik Måling af Plancks konstant Øvelse i kvantemekanik Måling af Plancks konstant Tim Jensen og Thomas Jensen 2. oktober 2009 Indhold Formål 2 2 Teoriafsnit 2 3 Forsøgsresultater 4 4 Databehandling 4 5 Fejlkilder 7 6 Konklusion 7 Formål

Læs mere

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Fag: KEMI Journal nr. Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT Navn: Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Formålet er at bestemme opløseligheden

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik B Kristian Gårdhus

Læs mere

Profil af et vandløb. Formål. Teori

Profil af et vandløb. Formål. Teori Dato Navn Profil af et vandløb Formål At foretage systematiske feltobservationer og målinger omkring en ås dynamik At udarbejde faglige repræsentationsformer, herunder tegne et profiludsnit At måle strømningshastighed

Læs mere

ADDA/ADACDT vejledning

ADDA/ADACDT vejledning ADDA/ADACT vejledning 1 ADDA/ADACDT vejledning Formål Fysikundervisningen ved VIA University College Bioanalytikeruddannelsen modul 6 inkluderer måling af ioniserende stråling ved brug af en scintillationsdetektor.

Læs mere

Hvor mange neutroner og protoner er der i plutonium-isotopen

Hvor mange neutroner og protoner er der i plutonium-isotopen Atomet Tjek din viden om atomet. 3.1 4.1 Atommasse måles i Skriv navnene på partiklerne i atomet. Hvad angiver tallene i den kernefysiske skrivemåde? 4 2 He 13 6 Tegn atomkernen til kulstof-isotopen C.

Læs mere

Graph brugermanual til matematik C

Graph brugermanual til matematik C Graph brugermanual til matematik C Forord Efterfølgende er en guide til programmet GRAPH. Programmet kan downloades gratis fra nettet og gemmes på computeren/et usb-stik. Det betyder, det også kan anvendes

Læs mere

1. Installere Logger Pro

1. Installere Logger Pro Programmet Logger Pro er et computerprogram, der kan bruges til at opsamle og behandle data i de naturvidenskabelige fag, herunder fysik. 1. Installere Logger Pro Første gang du installerer Logger Pro

Læs mere

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Kristian Jerslev 22. marts 2009 Geotermisk anlæg Det geotermiske anlæg Nesjavellir leverer varme til forbrugerne med effekten 300MW og elektrisk energi

Læs mere

Røntgenøvelser på SVS

Røntgenøvelser på SVS Røntgenøvelser på SVS Øvelsesvejledning Endelig vil du se hvordan radiograferne kan styre kvaliteten af billedet ved hjælp af mængden af stråling og energien af strålingen. Ved CT-scanneren vil du kunne

Læs mere

Apparatur: 1 EV3 startkasse, målebånd, sort bred lærredstape, oplader, kan benyttes som passer, kridt, plader til at lave bakker med, niveauborde.

Apparatur: 1 EV3 startkasse, målebånd, sort bred lærredstape, oplader, kan benyttes som passer, kridt, plader til at lave bakker med, niveauborde. Lego Mindstorms Education EV3 Projektarbejde med Lego Mindstorms version EV3. til Windows 7og 8 og Mac Apparatur: 1 EV3 startkasse, målebånd, sort bred lærredstape, oplader, kan benyttes som passer, kridt,

Læs mere

Dronninglund Gymnasium Fysik skriftlig eksamen 27. maj 2011

Dronninglund Gymnasium Fysik skriftlig eksamen 27. maj 2011 Opgave 1. Solfanger Det viste anlæg er et ventilationssystem, som opvarmer luft udefra og blæser den ind i huset. Luften opvarmes idet, den strømmer langs en sort metalplade, der er opvarmet af solstrålingen.

Læs mere

Impuls og kinetisk energi

Impuls og kinetisk energi Impuls og kinetisk energi Peter Hoberg, Anton Bundgård, and Peter Kongstad Hold Mix 1 (Dated: 7. oktober 2015) 201405192@post.au.dk 201407987@post.au.dk 201407911@post.au.dk 2 I. INDLEDNING I denne øvelse

Læs mere

Dig og din puls Lærervejleding

Dig og din puls Lærervejleding Dig og din puls Lærervejleding Indledning I det efterfølgende materiale beskrives et forløb til matematik C, hvori eleverne skal måle hvilepuls og arbejdspuls og beskrive observationerne matematisk. Materialet

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

Der hænger 4 lodder i et fælles hul på hver side af en vægtstang. Hvad kan du sige med hensyn til ligevægt?:

Der hænger 4 lodder i et fælles hul på hver side af en vægtstang. Hvad kan du sige med hensyn til ligevægt?: 1 At skabe ligevægt Der er flere måder hvorpå man med lodder som hænger i et fælles hul på hver sin side af en vægtstang kan få den til at balancere - at være i ligevægt. Prøv dig frem og angiv hvilke

Læs mere

Variabel- sammenhænge

Variabel- sammenhænge Variabel- sammenhænge 2008 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for st og hf. Indhold 1. Hvordan viser en tabel sammenhængen mellem to variable?... 1 2.

Læs mere