Risiko for RISIKOVURDERINGER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Risiko for RISIKOVURDERINGER"

Transkript

1 RISIKOVURDERINGER vold Risiko for Skal vi? Kan vi? Disse spørgsmål opsummerer hovedpunkterne i de sidste årtiers diskussion om klinikeres vurderinger af en persons risiko for at begå voldskriminalitet herunder også sædelighedskriminalitet. E t af de mest omdiskuterede spørgsmål inden for retspsykologien og retspsykiatrien er, om vi kan forudsige risikoen for, at en person begår fornyet vold? Risikoen for at begå vold vurderes inden for en lang række kontekster, fx psykiatrien, retspsykiatrien og kriminalforsorgen. Risikovurdering udføres hyppigst med henblik på at identificere og forudsige risiko for voldsadfærd eller for at formulere en risikohåndteringsplan, der kan guide indsatsen med at monitorere, håndtere og reducere voldsrisiko. Uanset formålet forudsætter det, at vi er i stand til at foretage sådanne vurderinger med en vis træfsikkerhed. Fejlvurderinger kan have fatale følger for samfund og den vurderede person. Underestimering vil resultere i en fejlslagen indsats med hensyn til at beskytte samfundet. På den anden side kan overestimering medføre for lange indlæggelser/indespærringer samt for restriktive indskrænkninger i personens friheder. Det er med andre ord klinikerens pligt på én og samme tid at beskytte såvel potentielle ofre i det omgivende samfund mod vold herunder også personale og medpatienter/klienter som at hjælpe den vurderede til ikke at begå vold. Det historiske perspektiv Det at forudsige kriminel adfærd fik særlig stor opmærksomhed i 1960 erne og 1970 erne. Her viste en række undersøgelser, at størstedelen af de personer, som af klinikere blev vurderet som farlige, ikke begik ny kriminalitet (Cocozza & Steadman, 1976). Det fik indflydelsesrige forskere og organisationer (fx American Psychiatric Association) til at konkludere, at klinikere ikke med nogen rimelig præcision kunne forudsige kriminelt recidiv og derfor skulle undlade at foretage sådanne med afsæt i kliniske vurderinger. Til stadighed er et af de mest citerede værker Monahans (1981) Predicting Violent Behavior An Assessment of Clinical Techniques. Her lyder konklusionen blandt andet, at klinikere oftere rammer forkert end rigtigt, når de skal forudsige voldsadfærd alene på baggrund af deres kliniske skøn, og at de opnår en træfsikkerhed svarende til at slå plat eller krone. Disse empiriske fund blev startskuddet til en videnskabelig intensivering af forskningen i at vurdere voldsrisiko. De seneste tre årtier har området undergået en enorm udvikling. I dag er det således uomtvisteligt, at risiko for voldskriminalitet kan forudsiges med en træfsikkerhed signifikant bedre end chanceniveau, om end præcisionen fortsat er langt fra perfekt (Singh, Grann & Fazel, Hvordan er man så nået frem til med en vis succes at kunne forudsige voldsadfærd? Først og fremmest er der sket et konceptuelt skift fra at tale om farlighed til at tale om risiko. Ligeledes er der sket en bevægelse fra et prædiktionsparadigme til et risikohåndteringsparadigme, dvs. en bevægelse fra personcentrerede engangsprædiktioner uden fokus på ændringspotentiale til at fokusere på personen i kontekst og anskue voldsrisiko som dynamisk og potentielt foranderlig (Otto, 2000). SIDE 18 PSYKOLOG NYT NR

2 Et af de mest omdiskuterede spørgsmål inden for retspsykologien og retspsykiatrien er, om vi kan forudsige risikoen for, at en person begår fornyet vold? PSYKOLOG NYT NR SIDE 19

3 Dernæst er der udviklet evidensbaserede metoder til risikovurdering. Metoder, der på tværs af kliniske settings og landegrænser er fundet reliable og valide. Således demonstrerer en række metaanalyser og reviews, at de såkaldt strukturerede risikovurderingsmetoder med en vis sikkerhed kan vurdere en persons risiko for at begå vold (Hanson & Morton-Bourgon, 2009; Singh et al., Vurderingsmetoder Udviklingen af strukturerede risikovurderingsmetoder har ført til store fremskridt i vurderingen af voldsrisiko. I disse år er diskussionen centreret om, hvilke af de strukturerede vurderingsmetoder, der er bedst egnet, hvis man både skal have korrekt identificering, intervention og risikohåndtering for øje. Risikovurderingsmetoder inddeles generelt i to kategorier: Den ustrukturerede metode og den strukturerede metode. I Danmark har hverken implementering af eller forskning i vurderingsmetoder haft stor bevågenhed Den ustrukturerede metode Den ustrukturerede metode (erfaringsbaserede eller ustrukturerede kliniske vurderinger) er helt overordnet karakteriseret ved, at der ingen regler er hverken for inklusion af risikofaktorer eller beslutningsprocessen. Bedømmeren afgør selv, hvilke informationer vurderingen skal bygge på, samt på hvilken måde disse skal fortolkes og integreres til en endelig vurdering af personens risiko for at begå vold. Derfor beskrives metoden også i litteraturen som informal, in the head, impression nistic, subjective conclusion, reached (somehow) by a human clinical judge (Grove & Meehl, 1996, s. 294). Fleksibilitet er metodens styrke, og der er ingen krav om oplæring i en bestemt metode. Metoden kan anvendes på tværs af populationer, case-unikke variable kan tages i betragtning, og vurdering og intervention kan følges tæt ad. På trods af disse styrker anses metoden dog generelt for at være utilstrækkelig, idet forskningen indikerer manglende reliabilitet og validitet. De ustrukturerede kliniske vurderinger er historisk set den meste anvendte metode til at vurdere risiko for vold. Dette er også tilfældet i Danmark (Bengtson & Pedersen, 2008). Den strukturerede metode Som umiddelbar respons til manglerne ved den ustrukturerede kliniske vurdering er der gennem de seneste årtier udviklet en lang række metoder med henblik på at øge validiteten ved vurdering af voldskriminalitet. Strukturerede metoder er karakteriseret ved, at der på forhånd er opsat en række kriterier, som bistår bedømmeren. Disse metoder inddeles i to overordnede kategorier: aktuariske og strukturerede kliniske vurderingsmetoder. Aktuariske vurderinger er kendetegnet ved, at de risikofaktorer, der tages i betragtning for at nå frem til en risikovurdering, foreligger a priori. Ligeledes er selve beslutningsprocessen fastlagt på forhånd. Der vil ofte være tale om inklusion af få risikofaktorer de, der i regressionsanalyser har vist sig som de stærkeste prædiktorer for voldsadfærd. Risikofaktorerne repræsenterer en given score jo højere samlet score, des højere risiko. Der er tale om statistiske og ateoretiske redskaber indeholdende risikofaktorer, der umiddelbart kan forekomme at have begrænset klinisk relevans. De aktuariske redskaber bidrager altså med et mål for personens relative risiko statistisk set, dvs. et estimat for risikoen for, at personen på et eller andet tidspunkt begår vold. Imidlertid afviger personer af og til fra gennemsnittet og har en anden adfærd end den forventede. Dette kan skyldes ændringer af dynamiske risikofaktorer, fx at personen ikke længere har et alkoholmisbrug, hvorved dennes voldsrisiko reduceres. Betoningen af primært statiske (ikke-foranderlige) risikofaktorer (ung alder ved første kriminalitet, antallet af voldsdomme etc.) i de aktuariske redskaber afføder manglende sensitivitet over for ændringer i dynamiske risikofaktorer såsom intrapsykiske, adfærdsmæssige eller situationelle forandringer, positive såvel som negative, hos den vurderede person. Kun enkelte aktuariske redskaber inkluderer dynamiske risikofaktorer, eksempelvis STABLE-ACUTE-2007 (Hanson, Harris, Scott, & Helmus, 2007). Er formålet at opnå viden, der kan guide de præventive tiltag over for personen, kommer størstedelen af de eksisterende aktuariske redskaber af samme grund til kort. Ligeledes kan personens risiko aldrig blive lavere end den, der er målt på et tidligere tidspunkt, idet de inkluderede risikofaktorer ikke fordufter med tiden. Fx vil antallet af tidligere domme være uændret eller højere, ligesom det gør sig gældende for typen af ofre, psykopatologi etc. dvs. én gang farlig, altid farlig. Dette er problematisk i forhold til den viden, der foreligger om, at personer, der på et tidspunkt er blevet vurderet at have høj risiko for fornyet vold, ikke altid recidiverer til vold. Strukturerede kliniske vurderinger er karakteriseret ved, at der er regler for inklusion af risikofaktorer, men ikke for selve beslutningsprocessen (fravær af cut-off værdier). Således kombineres evidensbaserede risikofaktorer med klinisk ekspertise. Der vil generelt være tale om inklusion af flere risikofaktorer end ved et aktuarisk redskab, og de inkluderede faktorer vil oftest være både statiske (ikke foranderlige) og dynamiske (foranderlige, fx indsigt, behandlingsrespons, eksponering for risikosituationer). Inklusionen af dynamiske risikofaktorer illustrerer netop metodens fokus på risikohåndtering frem for prædiktion. SIDE 20 PSYKOLOG NYT NR

4 Selve beslutningsprocessen om risiko indeholder mere end en optælling af identificerede risikofaktorer. Det er således op til klinikere at vurdere relevansen af risikofaktorerne for det enkelte individ. Dette inkluderer overvejelser om andre case-unikke risikofaktorer eller beskyttende faktorer, ydre omstændigheder og mulige håndteringsindsatser. Metodens fokus på dynamiske faktorer skyldes vores viden om, at personers voldsrisiko kan ændres som følge af intrapsykiske, adfærdsmæssige eller situationelle forandringer. Af samme grund er der behov for systematiske revurderinger af voldsrisiko. At metoden er sensitiv over for ændringer hos den vurderede person, gør metoden overlegen i forhold til at tilrettelægge behandlingsindsatsen, der skal medvirke til at forebygge fornyet voldsadfærd. Samlet viser forskningen, at de strukturerede metoder har en højere træfsikkerhed end den ustrukturerede kliniske vurdering. Der er international konsensus om, at den ustrukturerede metode har diskvalificeret sig selv. Skal man foretage risikovurdering, bør det ske med afsæt i strukturerede metoder (fx Lavoie, Guy & Douglas, 2009). Forskningen peger på en række evidensbaserede strukturerede metoder, som med fordel kan integreres i risikovurderingsprocessen (fx STATIC-99 og VRAG [aktuariske] og HCR-20, START eller SVR-20 [strukturerede kliniske]). Træfsikkerheden af de strukturerede metoder er generelt sammenlignelig, hvad angår vurdering af voldsrisiko (Hanson & Morton-Bourgon, 2009; Singh et al., Hvilken af de evidensbaserede vurderingsmetoder der er bedst egnet, afhænger af, hvem der skal vurderes (fx retspsykiatrisk patient, sædelighedskriminel, ung person) og formålet: prædiktion eller planlægning af risikohåndtering og interven tion. PSYKOLOG NYT NR SIDE 21

5 I tråd med internationale fund I lighed med internationale fund peger dansk forskning på, at strukturerede metoder opnår højere prædiktiv validitet end den ustrukturerede kliniske metode (Bengtson & Långström, 2007). Som det er tilfældet i udlandet, kan danske klinikere med fordel indføre strukturerede vurderingsmetoder (Pedersen & Rasmussen, 2006; Pedersen, Rasmussen & Elsass, 2010; Bengtson, 2008). I Danmark har hverken implementering af eller forskning i vurderingsmetoder haft stor bevågenhed. En dansk undersøgelse viser, at størstedelen af klinikere i retspsykiatriske og lignende sammenhænge i Danmark (i 2005) ikke anvendte nogle former for evidensbaserede vurderingsmetoder, når de foretog risikovurderinger af mentalobservander eller patienter/klienter i behandlingsforløb (Bengtson & Pedersen, 2008). Implementerings- og forskningsindsatsen synes dog at være stigende i tråd med begyndende dansk forskning, samt efter at en række ministerielle og regionale rapporter har peget på vigtigheden af at kvalificere risikovurderinger ved at anvende strukturerede metoder (Bratbo, Kyvsgaard & Sestoft, 2006; Re gion Midtjylland, 2009; Region Hovedstadens Psykiatri, 2008). Der er dog fortsat brug for en målrettet national indsats for at implementere strukturerede risikovurderinger i praksis og udføre empiriske undersøgelser af effekten af at implementere disse metoder. Implementering i praksis At implementere strukturerede risikovurderinger i praksis tager tid og er ressourcekrævende. Implementeringen kræver en forudgående målrettet strategi for at sikre, at afdelingen eller organisationen er gearet til denne proces. Der er udfordringer i at etablere undervisning af personale i at foretage risikovurderinger. Ligeledes er der praktiske problemstillinger: Skal vurderinger foretages og gemmes manuelt eller elektronisk? Hvordan skal vurderingerne inddrages i behandlingsplaner? Hvordan sikrer man, at vurderingerne laves? Der kan også være modstand i personalegruppen mod at implementere den strukturerede vurderingsmetode, fordi klinikere ikke er overbevist om metodens validitet, betragter egne kliniske vurderinger som mere valide, eller fordi det er svært at tage afsked med en for klinikeren let tilgængelig og vellidt metode. Når metoden er introduceret, er der efterfølgende brug for at evaluere, om risikovurderinger foretages korrekt, og om de i praksis reelt får indflydelse på formuleringen af en risikohåndteringsplan, som kan guide monitorering, håndtering og reduktion af voldsrisiko. Ligeledes er det en opgave i sig selv at afklare, hvordan klinikere formulerer sig om personens risiko (fx i elektroniske patientjournaler) på en faglig og neutral måde, så man undgår stigmatisering af den vurderede. Der er tale om en proces, der kræver høj grad af ledelsesinvolvering og nært samarbejde mellem ledelsen og de personer, der er ansvarlige for at implementere metoderne. Belønningen ligger i, at vi ved at anvende strukturerede metoder bliver i stand til at foretage vurderinger med en vis (!) træfsikkerhed. Som kliniker med ansættelse inden for retspsykiatrien, kriminalforsorgen eller beslægtede fagområder synes man således at have valget mellem enten helt at undlade at foretage risikovurderinger eller foretage det med afsæt i den strukturerede metode. Referencer Liselotte Pedersen, psykolog, ph.d. Susanne Bengtson, psykolog, ph.d. Bengtson, S. (2008). Is newer better? A cross-validation of the Static-2002 and the Risk Matrix 2000 in a Danish sample of sexual offenders. Psychology, Crime, and Law, 14, 2, Bengtson, S. & Långström, N. (2007). Unguided clinical and actuarial assessment of re-offending risk: a direct comparison with sex offenders in Denmark. Sexual Abuse, 19(2), Bengtson, S. & Pedersen, L. (2008). Implementation of Evidence-based Practices in Forensic Psychiatric Clinical Practice in Denmark: Are We There? Scandinavian Journal of Forensic Science, 2, Bratbo, J., Kyvsgaard, B. & Sestoft, D. (2006). Psykisk sygdom og kriminalitet. København: Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Cocozza, J. J. & Steadman, H.J. (1976). The failure of psychiatric predictions of dangerousness: clear and convincing evidence. Rutgers Law Review, 29, Grove, W. & Meehl, P. (1996). Comparative efficiency of informal (subjective, impressionistic) and formal (mechanical, algorithmic) prediction procedures: The clinical-statistical controversy. Psychology, Public Policy, and Law, 2, Hanson, R.K., Harris, A.J.R., Scott, T. & Helmus, L. (2007). Assessing the risk of sexual offenders on community supervision: The Dynamic Supervision Project (Corrections User Report ). Ottawa: Public Safety Canada. Hanson, R.K. & Morton-Bourgon, K.E. (2009). The accuracy of recidivism risk assessments for sexual offenders: a meta-analysis of 118 prediction studies. [Meta- Analysis]. Psychological Assessment, 21(1), Lavoie, J.A.A., Guy, L.S. & Douglas, K.S. (2009). Violence risk assessment: principles and models bridging prediction to management. In J.L. Ireland, C.A. Ireland & P. Birch (Eds.), Violent and Sexual Offenders: Assessment, treatment and management (pp. 3-26): Willan Publishing. Region Midtjylland (2009). Retspsykiatrisk Rapport. Region Midtjylland: Psykiatri og Social. Monahan, J. (1981). Predicting Violent Behavior: An Assessment of Clinical Techniques Beverly Hills: Sage Publications, Inc. Otto, R. (2000). Assessing and managing violence risk in outpatient settings. Journal of Clincal Psychology, 56, Pedersen, L. & Rasmussen, K. (2006). Reliability of the Danish version of the HCR-20 risk assessment scheme. Scandinavian Journal of Forensic Science, 2, Pedersen, L., Rasmussen, K. & Elsass, P. (2010). Risk Assessment: The Value of Structured Professional Judgments. International Journal of Forensic Mental Health, 9(2), Region Hovedstadens Psykiatri (2008). Retspsykiatrisk Rapport. København: Region Hovedstadens Psykiatri, Sundhedsfagligt Råd for Psykiatri. Singh, J., Grann, M. & Fazel, S. ( A comparative study of violence risk assessment tools: A systematic review and metaregression analysis of 68 studies involving 25,980 participants. Clinical Psychology Review, 31(3), SIDE 22 PSYKOLOG NYT NR

PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM

PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM Formål Projektets overordnede formål er at forbedre håndteringen af vold og aggressioner på psykiatriske

Læs mere

PSYKIATRISK CENTER SCT HANS

PSYKIATRISK CENTER SCT HANS Tilsynet i henhold til grundlovens 71 2012-13 71 Alm.del Bilag 91 Offentligt RISIKOVURDERINGER PSYKIATRISK CENTER SCT HANS Tine Wøbbe, ledende psykolog, afd. R, Psykiatrisk Center Sct Hans Retspsykiatrisk

Læs mere

RAPPORT. 3-årige forskningsplaner for det prioriterede område: Retspsykiatri

RAPPORT. 3-årige forskningsplaner for det prioriterede område: Retspsykiatri RAPPORT 3-årige forskningsplaner for det prioriterede område: Retspsykiatri 2012 Arbejdsgruppe Overlæge Per Balling, teamleder/udviklings- og forskningsmedarbejder Pia Bøgh, seniorforsker, psykolog, ph.d.

Læs mere

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA Hvad virker i ulykkesforebyggelsen Det Nationale Forskningscenter - Review af den internationale videnskabelige litteratur for Arbejdsmiljø, NFA AMFF Årskonference januar 2014, Seniorforsker, PhD. Forebyggelse

Læs mere

VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017

VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017 VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017 FOKUSPUNKTER Konteksten pres for sikker viden Betingelser og implikationer for målinger Hvad er validerede måleinstrumenter?

Læs mere

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College

Introduktion til Systematic Review Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College 1 Program 11.30-12.00 Præsentation af SR hvad er det og hvad kan det bruges til? 12.00-12.10 Summe:

Læs mere

Faglig ledelse og organisering

Faglig ledelse og organisering Faglig ledelse og organisering National konference om nedbringelse af tvang i psykiatrien Den 9. marts 2015 Ph.d. studerende/oversgpl. Jesper Bak Psykiatrisk Center Sct. Hans Hvis man ønsker at nedbringe

Læs mere

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,

Læs mere

KAN EVIDENSEN BRUGES

KAN EVIDENSEN BRUGES KAN EVIDENSEN BRUGES miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidens 2011 Kan evidensen bruges Formål Denne guide bruges til at vurdere om en sundhedsintervention, som har dokumenteret

Læs mere

Information om Projekt indsats mod vold og aggressioner på psykiatriske afdelinger

Information om Projekt indsats mod vold og aggressioner på psykiatriske afdelinger Information, januar 2010 Psykiatrisk Center Sct. Hans, Region Hovedstadens Psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Information om Projekt indsats mod vold og aggressioner på

Læs mere

Uddannelsessekretær Anne-Christina Nielsen koordinator Dato Mini-studieguide... 1

Uddannelsessekretær Anne-Christina Nielsen koordinator Dato Mini-studieguide... 1 Titel Modulansvarlig: Valgfagsansvarlig: Studieguide for bachelor i psykologi Modul B11: Retspsykologi Module B11: Forensic Psyckology Rikke Holm Bramsen Louise Hjort Nielsen Studieadm. Uddannelsessekretær

Læs mere

Risiko, behov og responsivitet

Risiko, behov og responsivitet Risiko, behov og responsivitet Hvorfor vurdere og dokumentere i behandlingen af kriminelle /kriminalitetstruede unge? Sine Møller, Psykolog og faglig leder, Socialstyrelsen, Kontoret for Sårbare unge og

Læs mere

HVAD KAN VI BRUGE ALLE VORES ASI-SPØRGSMÅL TIL?

HVAD KAN VI BRUGE ALLE VORES ASI-SPØRGSMÅL TIL? HVAD KAN VI BRUGE ALLE VORES ASI-SPØRGSMÅL TIL? BAGGRUND What I call an evidence-based assessment tool, addiction counsellors call paperwork A. Thomas McLellan, citeret efter hukommelsen FORMÅL MED DATAINDSAMLING

Læs mere

Fremtidens børnefysioterapi

Fremtidens børnefysioterapi Fremtidens børnefysioterapi Erfaringer fra arbejdet med faglig statusartikel på børneområdet generelt om screening og anvendelse af test samt forebyggelse på småbørnsområdet: Hvordan er det nu og hvordan

Læs mere

HVILKE KLINISKE DATABASER HAR VI I PSYKIATRIEN? Skizofrenidatabasen Depressionsdatabasen ADHD-databasen Demensdatabasen

HVILKE KLINISKE DATABASER HAR VI I PSYKIATRIEN? Skizofrenidatabasen Depressionsdatabasen ADHD-databasen Demensdatabasen ARBEJDET MED RKKP-DATABASER - LEDELSESPERSPEKTIVET DIREKTØR PSYKIATRIEN REGION NORDJYLLAND ANETTE SLOTH HVILKE KLINISKE DATABASER HAR VI I PSYKIATRIEN? Skizofrenidatabasen Depressionsdatabasen ADHD-databasen

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.

Læs mere

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Lisa Korsbek Seniorforsker Region Hovedstadens Psykiatri og styregruppemedlem Peer-Netværket Betydningen af peer-støtte fra et brugerperspektiv

Læs mere

Forensic Psychiatry in Denmark

Forensic Psychiatry in Denmark Forensic Psychiatry in Denmark Current statement 8th-nsfp Forensic Psychiatry in Denmark Danish Legislation (short version) Numbers Research Trends and Challenges Forensic psychiatry in Denmark 1 Forensic

Læs mere

Tidlig indsats for risikofamilier

Tidlig indsats for risikofamilier Nuuk August 28th 2013 Tidlig indsats for risikofamilier Kristin Marklund 08-09-2013 1 NORDISKE BØRN Tidlig indsats for familier PROJECT RESULTS 08-09-2013 Nordens Välfärdscenter 2 Over time, problems spread

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI Psykiatrisk Afdeling Middelfart 2015 og frem 10. december VÆRDIER - RELATIONELLE EVNER Vi udfolder Psykiatriens værdier: respekt, faglighed og ansvar, ved at handle i tiltro til,

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

START. Indførelse af START på de retspsykiatriske afdelinger i Region Hovedstaden. 28-10-2014 Ver. 1.5

START. Indførelse af START på de retspsykiatriske afdelinger i Region Hovedstaden. 28-10-2014 Ver. 1.5 START Indførelse af START på de retspsykiatriske afdelinger i Region Hovedstaden Forløbsbeskrivelsen indeholder baggrund, beskrivelse, organisering, budget, evaluering og tidsplan vedrørende indførelse

Læs mere

Evaluering af komplekse teknologier

Evaluering af komplekse teknologier Evaluering af komplekse teknologier Finn Diderichsen Afdeling for socialmedicin Københavns Universitet Dias 1 De tre videnstyper (Grøn m.fl. DSI 2012): Teoretisk viden om årsager til sygdom og sygdomskonsekvenser

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Udfordringer og muligheder ved implementering

Udfordringer og muligheder ved implementering Udfordringer og muligheder ved implementering Kunnskapsbasert praksis: Erfaringskonferanse 2014 Høgskolen i Oslo og Akershus, Andrea Arntzens hus, Pilestredet 32, Oslo Det store auditoriet Hans Lund professor,

Læs mere

Håndtering af konflikter i psykiatrien

Håndtering af konflikter i psykiatrien Psykiatrisk Center Sct. Hans Håndtering af konflikter i psykiatrien Konference om retspsykiatri Den 27. november 2017 Forskningsleder Jesper Bak Enheden for Klinisk Psykiatrisk Sundheds- og Sygeplejeforskning

Læs mere

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser, som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvilke faktorer forårsagede denne hændelse?, og inddrager

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital PARADIGMESKIFT Fra kontrol til forbedring Kvalitetsafdelingens Rolle Perspektiver

Læs mere

Retspsykiatri som et fagområde

Retspsykiatri som et fagområde Retspsykiatri som et fagområde Baggrund Den retspsykiatriske virksomhed kendetegnes typisk ved, at opgaverne for den lægelige behandling, bedømmelse og udtalelse stilles udefra og har til baggrund, at

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering?

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering? SNAPShot. Trin 1. Ernæringsvurdering Hvad er formålet med ernæringsvurdering? Systematisk indsamling, analyse og fortolkning af data fra klienten, pårørende, andre omsorgspersoner og behandlere med henblik

Læs mere

FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE

FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED November 2016 Hvidovre Hospital Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre Tel. +45 3862 2171 info@patientsikkerhed.dk

Læs mere

INDSATSER MOD MOBNING RESULTATER FRA ET CAMPBELL REVIEW METTE DEDING, SFI CAMPBELL

INDSATSER MOD MOBNING RESULTATER FRA ET CAMPBELL REVIEW METTE DEDING, SFI CAMPBELL INDSATSER MOD MOBNING RESULTATER FRA ET CAMPBELL REVIEW METTE DEDING, SFI CAMPBELL DISPOSITION Evidensbaseret viden, politik og praksis Campbell systematiske forskningsoversigter Campbell forskningsoversigt

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Recidivundersøgelse vedrørende personer dømt for sædelighedskriminalitet

Recidivundersøgelse vedrørende personer dømt for sædelighedskriminalitet Recidivundersøgelse vedrørende personer dømt for sædelighedskriminalitet Rapporten er udarbejdet af Susanne Clausen, Straffuldbyrdelseskontoret, Direktoratet for Kriminalforsorgen November 2009 Resume

Læs mere

Forebyggelse af tvang

Forebyggelse af tvang Psykiatrisk Center Sct. Hans Forebyggelse af tvang Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 481 Offentligt Høring i Sundheds- og Ældreudvalget Den 26. september 2017 Forskningsleder Jesper

Læs mere

Type og beskrivelse Søgning Kvalitetsvurdering Syntese Analyse. kvaliteten baseret på værkets bidrag til feltet. Kan inkludere kvalitetsvurdering.

Type og beskrivelse Søgning Kvalitetsvurdering Syntese Analyse. kvaliteten baseret på værkets bidrag til feltet. Kan inkludere kvalitetsvurdering. TYPE AF REVIEW KARAKTERISERET EFTER ANVENDT METODE Type og beskrivelse Søgning Kvalitetsvurdering Syntese Analyse Critical review Formålet er at demonstrere, at forfatteren har lavet en omfattende undersøgelse

Læs mere

Forebyggelse og forskning i samarbejde

Forebyggelse og forskning i samarbejde Forebyggelse og forskning i samarbejde REGION SJÆLLAND 16.NOVEMBER 2009 FINN DIDERICHSEN PROFESSOR DR.MED. INSTITUT FOR FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB, KØBENHAVNS UNIVERSITET En ny rapport: Bidrag til en fælles

Læs mere

Ud af ungdomskriminalitet MÅLRETTET INDSATS OG DOKUMENTATION

Ud af ungdomskriminalitet MÅLRETTET INDSATS OG DOKUMENTATION Ud af ungdomskriminalitet MÅLRETTET INDSATS OG DOKUMENTATION Overtrædelser af loven Holdninger Familie og opdragelse Personlighed og adfærd Uddannelse og beskæftigelse Fritid Relationer og omgangskreds

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8 Side 1 Side 2 Konklusion COMFORTneo er specielt udviklet til at måle smerter på nyfødte børn. Den er en videreudvikling COMFORT skalaen {Ambuel, 1992 1341}, Denne skala er kendt og brugt på danske

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Afdelingen for Kvalitet & Forskning. v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen

Afdelingen for Kvalitet & Forskning. v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen Afdelingen for Kvalitet & Forskning v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen Fremtidige udfordringer Studier fra USA og Holland viser at 30% - 40% af patienterne ikke modtager behandling, der er baseret på

Læs mere

Afslutningsvis anføres nogle få referencer, der direkte vedrører kursus nummer 1 og 2. Dansk

Afslutningsvis anføres nogle få referencer, der direkte vedrører kursus nummer 1 og 2. Dansk Litteratur Såvel i Danmark som internationalt er forskning og dermed antallet af publikationer inden for det (straffe)retspsykiatriske område øget kraftigt de senere år. Hvad angår den internationale litteratur

Læs mere

Risikovurderingsværktøjer i Region Syddanmark

Risikovurderingsværktøjer i Region Syddanmark Område: Det sociale område Afdeling: Kvalitet og udvikling Journal nr.: 12 13164 Dato: 28 11 2012 Udarbejdet af: Anja Stokholm E mail: Anja.Stokholm@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631094 Risikovurderingsværktøjer

Læs mere

Knowledge translation within occupational therapy

Knowledge translation within occupational therapy Knowledge translation within occupational therapy -aspects influencing implementation of evidence-based occupational therapy in stroke rehabilitation Hanne Kaae Kristensen April 2011 1 Et evidensbaseret

Læs mere

Arbejdsmiljøcertificat og audits af psykisk arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøcertificat og audits af psykisk arbejdsmiljø Arbejdsmiljøcertificat og audits af psykisk arbejdsmiljø IDA Arbejdsmiljø 29. April 2016 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Diskussionen om arbejdsmiljøcertifikatet

Læs mere

Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome :

Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome : HVAD ER PRO(M)? Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome : Any report of the status of a patient s health condition that comes directly from the patient, without

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Sociale konsekvenser ved seksuelle overgreb begået i ungegrupper

Sociale konsekvenser ved seksuelle overgreb begået i ungegrupper ved seksuelle overgreb begået i ungegrupper Ved psykolog og Videnscenterkoordinator Børne- og Ungeteamets Temadag 7. September 2015 1 Indhold Baggrund og tidligere forskning Design Kvantitative og kvalitative

Læs mere

Patientsikkerhedsmåling og -monitorering (The measurement and monitoring of safety)

Patientsikkerhedsmåling og -monitorering (The measurement and monitoring of safety) Patientsikkerhedsmåling og -monitorering (The measurement and monitoring of safety) Patientsikkerhedstemadag Hospitalsenheden Vest d. 10. april 2014 www.regionmidtjylland.dk Hvorfor er det aktuelt at drøfte

Læs mere

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål: At indføre den studerende i

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Indsats for trivslen. Samtidens paradokser. Risiko for vold? Psykiatriens ansigter

Indsats for trivslen. Samtidens paradokser. Risiko for vold? Psykiatriens ansigter 5. oktober 2012 66. årgang Dansk Psykolog Forening 16 Indsats for trivslen Supervision af lærerteam er en mulig vej, hvis der skal skabes bedre trivsel i folkeskolen. Side 4 Samtidens paradokser Klummen:

Læs mere

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen

Læs mere

Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab

Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Syddansk Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Samfundsudviklingen i Danmark har vist et behov for en evidensbasering og kvalitetsudvikling

Læs mere

Statusevaluering Fællesskaber for Alle

Statusevaluering Fællesskaber for Alle Emne: Til: Kopi: til: BILAG Statusevaluering Fællesskaber for Alle Den 4. september 2013 Statusevaluering Fællesskaber for Alle Introduktion Nedenstående er en statusevaluering over hovedaktiviteterne

Læs mere

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER LINE DYBDAL, BUSINESS MANAGER IAN KIRKEDAL NIELSEN, CHEFKONSULENT FOKUSPUNKTER Konteksten pres for

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Forebyggelse af aggression og vold på psykiatriske afsnit via struktureret risikovurdering evaluering af Brøset Violence Checklist i Danmark

Forebyggelse af aggression og vold på psykiatriske afsnit via struktureret risikovurdering evaluering af Brøset Violence Checklist i Danmark See discussions, stats, and author profiles for this publication at: http://www.researchgate.net/publication/281651709 Forebyggelse af aggression og vold på psykiatriske afsnit via struktureret risikovurdering

Læs mere

Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL

Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Ulrik Winning Iepsen, Læge, PhD studerende, RH 7641. Slides: Britta Tendal, PhD, Sundhedsstyrelsen 1 GRADE (Grading

Læs mere

Statistik og beregningsudredning

Statistik og beregningsudredning Bilag 7 Statistik og beregningsudredning ved Overlæge Søren Paaske Johnsen, medlem af Ekspertgruppen Marts 2008 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet www.sundhedskvalitet.dk

Læs mere

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,

Læs mere

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Værdi eller politisk korrekt (formentlig krav i fremtidige fondsansøgninger) Hurtigere, effektivere,

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N.

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Institute of Public Health University of Southern Denmark hphansen@health.sdu.dk 1 1. Hvordan kan telemedicin og velfærdsteknologi

Læs mere

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet RehabiliteringsRAMBLA 2016 Odense, 14. september Dorte Gilså Hansen Lektor, centerleder,

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Forløbsbeskrivelse Retspsykiatri

Forløbsbeskrivelse Retspsykiatri Danske Regioner november 2015 Forløbsbeskrivelse Retspsykiatri Varighed og samlet tidsforbrug er afhængig af sanktionens længde Indledning Formålet med forløbsbeskrivelser og pakkeforløb i psykiatrien

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

kliniske forsøg og indføre processer for at forhindre disse i at gentage sig?"

kliniske forsøg og indføre processer for at forhindre disse i at gentage sig? "Hvordan sponsorer, CRO er og investigatorer kan lære af fejl i kliniske forsøg og indføre processer for at forhindre disse i at gentage sig?" Lene Bjerring Bork, Lægemiddelinspektør, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Forebyggelse og forskning i samarbejde

Forebyggelse og forskning i samarbejde Forebyggelse og forskning i samarbejde REGION NORDJYLLAND 20.NOVEMBER 2009 FINN DIDERICHSEN PROFESSOR DR.MED. INSTITUT FOR FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB, KØBENHAVNS UNIVERSITET En ny rapport: Bidrag til fælles

Læs mere

ADHD Konferencen 2016

ADHD Konferencen 2016 ADHD Konferencen 2016 Temaspor 4: Voksne med ADHD at håndtere livet med diagnosen. Autoriseret psykolog Tina Gents, Ekkenberg & Larsen Netværk København, Ekkenberg Netværk Slagelse Neuro biologisk / psykologisk

Læs mere

Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet

Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet Programmet der afprøves i dette projekt er udviklet i Canada og England 1. De er baseret på kognitiv færdighedstræning og har vist sig særdeles

Læs mere

AUDIT. - en metode til kvalitetsudvikling af klinisk praksis. Jan Mainz, Syddansk Universitet

AUDIT. - en metode til kvalitetsudvikling af klinisk praksis. Jan Mainz, Syddansk Universitet AUDIT - en metode til kvalitetsudvikling af klinisk praksis Workshop 4 Hvordan skal vi gennemføre audit i det danske sundhedsvæsen? Program Introduktion: Hvad er audit og har det effekt på kvaliteten af

Læs mere

EFFEKTER AF KLASSELEDELSE RESULTATER AF EN INTERNATIONAL FORSKNINGSOVERSIGT METTE DEDING, SFI CAMPBELL

EFFEKTER AF KLASSELEDELSE RESULTATER AF EN INTERNATIONAL FORSKNINGSOVERSIGT METTE DEDING, SFI CAMPBELL EFFEKTER AF KLASSELEDELSE RESULTATER AF EN INTERNATIONAL FORSKNINGSOVERSIGT METTE DEDING, SFI CAMPBELL CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGT: Regina M. Oliver, Joseph H. Wehby, Daniel J. Reschly Teacher classroom

Læs mere

Workshop. Prøv et værktøj, der sikrer vellykket implementering! - Implementering af telemedicin og velfærdsteknologi i stor skala

Workshop. Prøv et værktøj, der sikrer vellykket implementering! - Implementering af telemedicin og velfærdsteknologi i stor skala Workshop Prøv et værktøj, der sikrer vellykket implementering! - Implementering af telemedicin og velfærdsteknologi i stor skala Britta Ravn, centerleder Lea Nørgaard Bek, specialkonsulent Litten Raun

Læs mere

Introduktion af beslutningskonferencer - Vurderinger af usikkerheder i beslutningsgrundlaget for samfundsøkonomiske analyser

Introduktion af beslutningskonferencer - Vurderinger af usikkerheder i beslutningsgrundlaget for samfundsøkonomiske analyser Introduktion af beslutningskonferencer - Vurderinger af usikkerheder i beslutningsgrundlaget for samfundsøkonomiske analyser Trafikdage, Michael Bruhn Barfod Adjunkt, DTU Transport Introduktion Beslutningstagning

Læs mere

BEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET

BEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 10 2007 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Armelius B-Å, Andreassen TH: Cognitive-behavioral treatment for antisocial behavior

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

og den kriminelle handling.

og den kriminelle handling. BERETNING VEDR. UNDERSØGELSE AF PSY- KISK SYGE KRIMINELLES FORLØB I DET PSY- KIATRISKE SYSTEM, 2005 I januar 2005 trådte Lov om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig

Læs mere

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311 Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning At forske er ikke bare en proces hvor man bidrager til at forklare og forstå den psykiatriske verden; det er også en måde at ændre den kliniske hverdag

Læs mere

KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK

KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK Til Københavns Kommune Dokumenttype Guide til vidensbank Dato Maj 2013 KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK Mangler billede INDHOLD 1. Introduktion til vidensbanken 2 2. Hvilken viden indeholder

Læs mere

Risikofaktorer for vold og trusler på arbejdspladsen

Risikofaktorer for vold og trusler på arbejdspladsen Risikofaktorer for vold og trusler på arbejdspladsen Arbejdsmiljøfondens årskonference 2016 Lars Peter Andersen, AMK Herning Charlotte Gadegård, AMK Herning Annie Høgh, Psykologisk Institut, KU. Formål

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring

Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring Lektor Viola Burau Workshop ved Århus-seminar 2010 20. august 2010 1 Overblik (1) Komparative studier Historien bag komparativ sundhedspolitik

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Hvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik

Hvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik Hvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik En referencelinie er en koordineret og veldefineret tilstand i et projekt,

Læs mere

Fra protokol til fondsansøgning

Fra protokol til fondsansøgning Fra protokol til fondsansøgning En protokol adskiller sig på mange områder fra en ansøgning om eksternt finansierede forskningsmidler. En protokol er som regel meget omfangsrig, detaljeret og anderledes

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Udviklingstendenser og status for patientinvolvering i forskning i Danmark.

Udviklingstendenser og status for patientinvolvering i forskning i Danmark. Udviklingstendenser og status for patientinvolvering i forskning i Danmark. Mogens Hørder Patienten som partner i dansk Sundhedsforskning Et Nationalt vidensdelingprojekt 2016-2018 SDU-ViBIS -INVOLVE Udviklingstendenser

Læs mere