Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Transkript

1 Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP Oktober 2013

2 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så mange industriarbejdspladser? 3.Hvilken rolle kan uddannelse tænkeligt spille i forhold til at accelerere væksten (og fastholde arbejdspladser i industrien)?

3 3 Svar Vigende produktivitet i markedsservices i DK (og Europa) relativt til USA, siden midten af 1990 erne Lav produktivitetsvækst i markedsservices, relativt til industrien Et fokusområde: Bedre udnyttelse af den uddannede arbejdskraft

4 Hvori består problemet?

5 Dansk og europæisk timeproduktivitet sakker agterud PRODUKTION PR. ARBEJDSTIME I DANMARK OG VESTEUROPA RELATIVT TIL USA Vesteuropa Danmark USA

6 Her ligger produktivitetsproblemet

7 Bundlinje 1 Konvergensprocessen slår bak i midten af 1990 erne Væksten accelererer i USA, men ikke i Danmark (eller i Europa generelt) Udspringer hovedsageligt af sektoren for markedsmæssige serviceydelser; særligt de der retter sig mod hjemmemarkedet (detailhandel; hoteller & restauranter m.m.) I dag: Ca 20% lavere produktivitet end hvis man ikke havde set 1990 erne

8 Hvorfor tabet af industri arbejdspladser?

9 Kilde: Tænketanken Kraka, baseret på data fra Danmarks Statistik.

10 Hvad driver denne langsigtede udvikling (og at den tager fart for nylig )? Over længere perioder følger lønudviklingen produktiviteten. Simpel mekanisme: virksomhedens overlevelse og evne til at tiltrække arbejdskraft Forbigående kan mekanismen sættes ud af kraft forringet lønkonkurrenceevne (hvis løn > produktivitet) Men når festen er forbi vil beskæftigelsen (gradvist) tilpasse sig og genskabe båndet mellem lønninger og produktivitet

11

12 Konsekvenser: Øget produktivitet øger altså efterspørgslen efter arbejdskraft på længere sigt. Højere løn eller større beskæftigelse? Afhænger af udviklingen i arbejdsudbuddet. Altså: nær sammenhæng mellem udviklingen i arbejdsstyrken og samlet beskæftigelsen, over længere perioder. Beskæftigelsen er bestemt af udbuddet. Men hvad forklarer så fordelingen af beskæftigelsen på tværs af sektorerne? Relativ produktivitetsudvikling mellem sektorerne

13 To modsatrettede effekter af øget industriproduktivitet 1. Arbejdsmarked. Øget produktivitet i industrien (relativt til service) øget efterspørgsel efter arbejdskraft i industrien øget beskæftigelse i industrien. 2. Varemarked. Den produktivitets-skabte lønstigning øget efterspørgsel efter services mere beskæftigelse i services. Hvad dominerer? Det viser sig, at hvis efterspørgslen efter service er relativt prisufølsom (elasticitet < 1), da dominerer 2. Og det er i praksis hvad vi ser

14 BUNDLINJE 2 Den lave produktivitetsvækst i markedsservice (relativt til industrien) kan anses som en central forklaring på den langsigtede tendens til faldende beskæftigelse i industrien Komparativt langsommelige produktivitetsvækst i services siden midten af 1990 erne har bidraget til et forstærket tab af industriarbejdspladser Styrkelse af produktivitetsvæksten i services vil både kunne løfte den samlede vækst i samfundet, og bidrage til at bremse faldet i industriarbejdspladser i Danmark.

15 Uddannelses rolle?

16 Uddannelse (af given kvalitet) påvirker vækstprocessen på et utal af måder Grundliggende: Øger individets produktivitet, derigennem gennemsnittet. Direkte effekt Øger overførselstempoet af nye ideer fra omverdenen og styrker derigennem gennemsnitsproduktiviteten. Indirekte effekt. Teoretisk, og empirisk (makro): Betydningen af højtuddannede forøges jo tættere man befinder sig på best practise, internationalt set Vigtigt at uddanne arbejdskraft, og at denne finder anvendelse i erhvervslivet I lyset af diagnosen : Uddannelsesniveauet i markedsservice?

17 Fordeling: De højtuddannede undgår i vid udstrækning den private service sektor Danmark EU-15 USA Note: Andel af arbejdsstyrken med en videregående uddannelse inden for sektorer (pct.)

18 Årsager? Manglende muligheder? Uddanner vi de rigtige? Uddanner vi godt nok? (Kommende analyserapport) Manglende tilskyndelse? Konkurrence? internationalisering? Regulering? (Analyserapport 2) Andet?

19 Sidste bundlinje En udfordring er, at Danmark relativt til fx USA anvender relativt lidt uddannet arbejdskraft i service sektoren Kan være en del af forklaringen på, at sektoren ikke har kunnet holde hjul med den internationale front siden midten af 1990erne vigende relativ produktivitet i service sektoren, og dermed aggregeret. P.t. i fokus i kommissionens arbejde: Årsagerne til denne skævvridning

20 Tak for jeres opmærksomhed!

21 Udspringer hovedsageligt at en parallel udvikling i servicesektoren 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 Markedsservice, DK Benchmark = USA 0 _1956 _1966 _1976 _1986 _1996 _2006

22 Relativ dansk produktivitetsvækst i serviceerhvervene, Afvigelse i procentpoint Branche (andel af BVT i serviceerhvervene) Lufttransport (1%) Telekommunikation (4%) Finansiel service (10%) Forsikring og pension (3%) Forlagsvirksomhed (1%) Andre serviceydelser (2%) Film, tv og musikindustri (1%) Engrossalg (13%) Søtransport (4%) Detailsalg (7%) It service (5%) Udlejning (ekskl. ejendomme) (1%) Kultur og fritid (5%) Landtransport (4%) Ejendomshandel og udlejning (20%) Andre transportaktiviteter (4%) Hoteller og restauranter (3%) Anden virksomhedsservice (3%) Videnservice (9%) Vækstforskel til gns af Sverige, Holland og Tyskland Vækstforskel til USA

23