Klimaplan Tilskud til energieffektivisering i erhverv kombineret med ambitiøs implementering af energieffektiviseringsdirektivet
|
|
- Lucas Karl Jepsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 N O T AT 29. april 2013, rev 30.maj 2013 J.nr. Ref. Hdu Klimaplan Tilskud til energieffektivisering i erhverv kombineret med ambitiøs implementering af energieffektiviseringsdirektivet 1. Beskrivelse af virkemidlet Energieffektiviseringsdirektivet blev vedtaget i 2012 og introducerer en række instrumenter for at opnå målsætningen om at øge energieffektiviteten i EU med 20 %. Direktivet fastslår blandt andet, at alle store virksomheder skal have foretaget et energisyn minimum hvert fjerde år eller have implementeret et miljø- eller energiledelsessystem (ISO 16001/ISO 50001). Medlemsstaterne har mulighed for at introducere støtteordninger til disse energisyn såvel som til implementeringen af energisynets anbefalinger. Det er endvidere beskrevet hvordan resultaterne fra et energisyn ikke må forhindres i at overføres til kvalificerede/akkrediterede leverandører af energitjenester med henblik på udvikling og udbygning af et marked for sådanne services og dermed også skabelsen af arbejdspladser. Der er tale om et minimumsdirektiv, dvs. det står Danmark frit for at sikre en større effektiviseringsgevinst, end minimumsdirektivet foreskriver; undersøgelser har vist, at der er et sådant uudnyttet potentiale. Fremstillingserhvervene har et energiforbrug på ca. 140 PJ. Heraf er de 50 PJ dækket af aftaleordningen. Dette efterlader 90 udækkede PJ, blandt hvilke man må kunne påregne store energibesparelsespotentialer. 1 Direktivet har ikke afgrænset begrebet store virksomheder, og der foregår p.t. en drøftelse af, hvorledes dette skal ske. Det vurderes, at antallet bliver væsentligt lavere end det nuværende antal aftalevirksomheder, der er knap 100. Med energieffektiviseringsdirektivet som ophæng, og via en ambitiøs implementering af direktivets artikel 8, kan den eksisterende aftaleordning således suppleres med omkostningseffektive tiltag, flere energisyn og dermed realiseringen af flere energieffektiviserende tiltag som også vil styrke eksportvirksomhedernes økonomi og konkurrenceevne. Der foreslås følgende tre delaktiviteter, - Til en ambitiøsopfyldelse af energieffektiviseringsdirektivet foreslås det, at store virksomheder regnes bredt, hvorved flere virksomheder vil blive omfattet og få fore- 1 Energistatitik 2011 Side 1
2 taget energisyn, og derved opnå større viden om energibesparelsespotentialerne i deres egne produktionsprocesser. - Sammen med den eksisterende viden fra kvoteadministrationen og den frivillige aftaleordning kan den kommende viden fra ovennævnte energisyn indgå i en nyetableret databank/videncenter i Energistyrelsen og derigennem bruges som grundlag for oplysning og kampagnearbejde samt til strukturering og analyse, som kan stilles til rådighed for virksomheder, energirådgivere, -tjenester og -konsulenter i forbindelse med en mere fokuseret og systematisk realisering af energibesparelsespotentialer, - En tilskudsordning, som giver investeringstilskud til energieffektiviserende tiltag i virksomhederne. Det bærende initiativ er etableringen af en tilskudsordning, men dette understøttes af udbredelsen af energisyn og af oplysnings- og kampagneindsatsen. Effekten er beregnet på grundlag af tilskudsordningen, men omkostningerne ved informationsaktivitet og bred fortolkning af de omfattede virksomheder er medtaget i beregningerne. Ovennævnte tre aktiviteter vil blive gennemgået i det følgende. Ambitiøs implementering af energieffektiviseringsdirektivets artikel 8 Der foreslås en ambitiøs opfyldelse af kravene i direktivet, således at store virksomheder tolkes bredt for at realisere dokumenterede besparelsespotentialer. Dette vil give mulighed for at få foretaget flere energisyn, som ofte vil være et første skridt på vejen mod at få realiseret de eksisterende energibesparelsespotentialer i virksomheden. Man kan endvidere overveje, hvorvidt man skal kræve at visse, større virksomheder i stedet for et energisyn skal have implementeret energiledelsessystemer i stedet. Dette vil være et skridt, som også vil bidrage til den ambitiøse direktivopfyldelse. Oprettelse af en databank/videncenter Den eksisterende tilskudsordning for energieffektiviseringer i de store virksomheder kan understøttes af en mere systematisk og fokuseret indsats for at sikre realisering af disse besparelsespotentialer. Energistyrelsen har gennem sin mangeårige kontakt til virksomhederne via den frivillige aftaleordning, kvoteadministration mm. adgang til mange informationer, som kan nyttiggøres til en sådan forstærket og mere fokuseret indsats for energieffektiviseringer i de store virksomheder. Disse informationer kan med fordel suppleres med den viden og de informationer som energisynene, jf. direktivet, vil hjælpe til med at fremskaffe. Disse informationer skal struktureres, systematiseres og bearbejdes. En analyse og nyttiggørelse af disse informationer i en databank/videncenter i Energistyrelsen kunne på sigt danne grundlag for øget viden om energieffektive løsninger, som også vil kunne finde nytte i eksportsammenhæng, viden om gode reguleringer, samt i realiseringen af de konkrete anbefalinger som energisynene fører frem til. Samtidig vil den viden som energisynene genererer være med til at holde databanken/videncenteret opdateret. Med administration og informationsspredningsaktiviteter vil en databank koste 10 mio. kr. årligt (heraf 3,5-4,5 mio. kr. til lønmidler) Investeringstilskud til energieffektiviseringer i erhvervslivet Side 2
3 Analyser viser, at der er stadig er gode muligheder for at energieffektivisere fremstillingsprocesserne i erhvervslivet. At disse endnu ikke er blevet foretaget skyldes formodentligt, at tilbagebetalingstiderne for disse energieffektiviseringsprojekter er relativt lange. Til gengæld er det også her, man kan høste de største besparelser. For eksempel viser en analyse fra 2010, at erhvervslivets energiforbrug fordelt på bare 11 af erhvervslivets mange slutanvendelser er på ca. 57 PJ af de 140 PJ som fremstillingserhvervene forbruger. 2 Accepterer man en tilbagebetalingsperiode på eksempelvis 10 år, kan man reducere dette forbrug med ca. 33 %. Hertil kommer, at man med et implementeret energiledelsessystem erfaringsmæssigt kan forvente at finde energibesparelser på mellem 10 og 15 % af virksomhedens energiforbrug. Der er altså behov for at understøtte energieffektiviseringsprojekter, som har en længere tilbagebetalingstid, end de fleste erhvervsvirksomheder er villige til at acceptere. Det foreslås derfor at etablere en ordning, som giver investeringstilskud til brede energieffektiviseringer i erhvervslivet, og som vil sænke den samlede investering i virksomheden, og dermed også investeringens tilbagebetalingstid. Et sådant investeringstilskud vil kunne gives på baggrund af den viden som Energistyrelsen sidder inde med, qua arbejdet med Databanken/videncenteret. Tilskuddet vil også kunne gives til de virksomheder, der er interesserede i at implementere et energiledelsessystem i stedet for de fireårlige energisyn. For store virksomheder beløber implementeringen af et energiledelsessystem sig til kr. men er i en energieffektiviseringsoptik langt at foretrække. Man kunne også forestille sig, at virksomhederne kunne få fradrag for deres investeringer i energieffektiviseringer, men et sådant instrument med revisorpåtegninger og positivlister er tungt at administrere for både Energistyrelsen og virksomheden. Derudover vil kun virksomheder, som i regnskabsåret opererer med et overskud kunne bruge denne mulighed. På denne baggrund vurderes det, at en tilskudsordning vil være det bedste instrument til opnåelsen af energieffektiviseringer og CO2-reduktioner. Ordningen skal koordineres med energiselskabernes spareindsats og VE-i-proces-ordningen. Energiselskaberne skal have adgang til Databanken/vindencenteret, samtidig med at det skal sikres at pengene ikke tælles to gange. Hvis der antages en tilskudspulje på 100 mio. kr. årligt i fem år fra 2014, og hvis 50 % af puljemidlerne anvendes til projekter med lange tilbagebetalingstider, kan det medføre årlige CO2-reduktioner på ton i 2020 med de anvendte forudsætninger, herunder en tilskudsandel på 33 %. Der er stor usikkerhed om effekten af tilskuddet. I beregningerne forudsættes at 50% af beparelserne gennemføres som følge af tilskuddet (og modsvarende at der er et dødvægtstab på 50%). Dette er valgt da det er i samme størrelsesorden som evalueringerne af additionaliteten af energiselskabernes indsats i virksomheder for at opfylde deres energispareforpligtigelser indikerer. Tiltaget vil udover de opnåede CO2-reduktioner have positive effekter på virksomhedernes konkurrenceevne samt positive, afsmittende virkninger på leverandører af grønne teknologier ved at booste efterspørgslen efter sådanne teknologier. 2 Energibesparelser i erhvervslivet. Energistyrelsen, Dansk Energi og Naturgasselskaberne 2010 Side 3
4 2. Forudsætninger, omfang og effekter Samlet forventes tilskud til i alt 0,6 PJ energieffektivisering. Det er antaget, at energibesparelserne fordeler sig på hhv. 30 pct. olie, 30 pct. NG, og 40 pct. el. Dette modsvarer en reduktion på ca t CO2 pr. år når tiltaget er fuldt implementeret. Der antages, at en gennemsnitlige investeringer på 4,5 kr./kwh vil give anledning til en årlig energibesparelse på 1 kwh/år i en 15-årig periode, dvs. der antages en levetid på 15 år for investeringerne. Det antages at 30% af investeringspotentialet ville være gennemført uanset tilskud, altså et dødvægtstab på 30%, således at kun 70% besparelsen tilregnes tilskudsordningen. Der er antaget en afgiftsbetaling svarende til procesenergiforbrug efter de regler der er aftalt i regeringens Vækstplan.DK. Dette svarer for fossile brændsler til 1,1 kr/gj i energiafgift samt 10 kr/gj i CO2 afgift (blanding af NG og olie) der omfatter ca. 20% af brændselsforbruget, svarende til i gennemsnit 2 kr/gj for hele energiforbruget inkl. tung proces. Der antages en samlet energiafgift og PSO på 0,15 kr/kwh elforbrug. 3. Reduktion af drivhusgasser Reduktionen i CO2-udledninger fremgår af nedenstående tabel Tabel 1. Reduktion af udslip af drivhusgasser i 2020, tons CO 2 Område Reduktion af CO 2 uden for kvoteområdet Reduktion af CO 2 inden for kvoteområdet Samlet reduktion 1000 tons Effekt på andre målsætninger Tiltaget bidrager til at opfylde mål om mindre energiforbrug. Samlet forventes en energibesparelse på 0,6 PJ/år i Opgørelse af de budgetøkonomiske omkostninger Virksomhedernes omkostninger er beregnet med en kalkulationsrente på 4,25%. Det fremgår at energieffektiviseringerne er rentable ved denne kalkulationsrente, idet besparelserne på energi og tilhørende afgifter overstiger investeringsomkostningerne. Realistisk forventes virksomhedernes afkastkrav dog at overstige den anvendte samfundsmæssige kalkulationsrente. Tabel 2. Effekt for den private sektor, , nutidsværdi i mio. kr. ekskl. moms, akkumuleret over perioden Post Investeringer Tilskud Besparelser ekskl. afgifter Reducerede afgifter Nettoudgift Årlig udgift, annuitet Side 4
5 Statens budget påvirkes gennem tilskud og lavere afgifter. Tabel 3. Effekt for staten , nutidsværdi i mio. kr. ekskl. moms, akkumuleret over perioden Post Investeringer Tilskud Administration Reducerede afgifter Nettoudgift Årlig udgift, annuitet Velfærdsøkonomisk analyse I tabel 4 er den samfundsøkonomiske omkostning ved tilskudsordningen vurderet. Tiltaget giver økonomisk gevinst for erhverv selv uden tilskud, men aktørerne forventes stort set alligevel ikke at gennemføre udskiftning uden tilskud (der er antaget en dødvægt på 50%) ud fra et væsentlig højere forrentningskrav end den samfundsøkonomiske kalkulationsrente. Det antages at tilskuddet vil overvinde evt. barrierer over for at investeringerne, som formodes at ligge uden for virksomhedernes kerneaktiviteter. Barriereomkostningerne er skønnet som det tab en ambitiøs implementering af energieffektiviseringsdirektivet ville påføre erhvervene ved en kalkulationsrente på 15%. Der er ganske stor usikkerhed om nettoresultatet af beregningerne. Tabel 4. Opgørelse af velfærdsøkonomiske omkostninger og skyggepris, 2012 priser Barriere- Investering,, mio Besparelser, mio kr inkl. omkost- ninger, Provenueffekt Arbejdsudbudsforvridningstaster, Sidegevin- Nettoom- kr inkl. NAF, ex afgifter mio kr inkl., mio. kr mio. kostning NAF NAF inkl. NAF (20%), mio kr kr inkl. NAF Mio. kr 859,4 1091,1 49,0 241,6 166,3 37,5 187,7 Reduktion af CO2, 1000 tons Skyggepris inkl.. sideeffekter, kr/t CO2 709,6 264,5 Side 5
6 6. Følsomhedsanalyser I tabel 5 er beregningerne frem til 2042 vist med alternative forudsætninger for kalkulationsrenten og for priserne på energi. Tabel 5. Effekt på skyggepris og statsfinanser ved alternative forudsætninger Reduktion CO 2 -ækv i 2020 Statsfinansiel effekt, annuitet Skyggepris inkl. sideeffekter ton Mio. kr. Kr./ton CO 2 Basisberegning Følsomhedsanalyser: Diskonteringsrate 3 pct. 177 Diskonteringsrate 6 pct. 440 Side 6
Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.
N O T AT 17. september 2012, rev 17. oktober 2012, rev 17 jan 2013, rev 6 feb 2013, rev 1 marts 2013 J.nr. Ref. Mra, Hdu Klimaplan Skærpede energikrav til nye vinduer 1. Beskrivelse af virkemidlet I bygningsreglementet
Læs mereNedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent.
N O T AT 25. januar 2013_rev juni 2013 J.nr. Ref. mra, hdu Klimaplan Krav om energibesparelser i statslige bygninger 1. Beskrivelse af virkemidlet I den energipolitiske aftale fra 2008 blev det vedtaget,
Læs mereKlimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift
Læs mereTilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 72 21 88 00 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Dato: 5. juli 2013 Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder
Læs mereForhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter
Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,
Læs mereTiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.
N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,
Læs mereAfgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-
Læs mereNOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet
NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for
Læs mereForlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem
Læs mereUdbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.
NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.
Læs mereAfgiftslempelse for gas til tung transport
Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse
Læs mereNOTAT. Klimaplan Krav om og tilskud til biocover på visse lossepladser. 1. Beskrivelse af virkemidlet
NOTAT Miljøteknologi J.nr MST-142-00012 Ref. Medal Den 4 juni 2013 Klimaplan Krav om og tilskud til biocover på visse lossepladser 1. Beskrivelse af virkemidlet Deponeringsanlæg, der indeholder organisk
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct.
Læs mereRammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats
Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Peter Bach Årskonferencen Det frie Energimarked 2015 11. September 2015 Rammerne Langsigtede udfordringer 80-95 pct. reduktion af EU s GHG i
Læs mereKlimaplan Ny kystnær 200 MW vindmøllepark samt udbygning med 200 MW landbaseret vindmøller
N O T AT 4. oktober 2012, rev. 14 marts 2013, 4 juni 2013 J.nr. Ref. Hla/mis/hdu Klimaplan Ny kystnær 200 MW vindmøllepark samt udbygning med 200 MW landbaseret vindmøller A. Kystnær vindmøllepark 1. Beskrivelse
Læs mereNedsættelse af tophastighed på motorveje fra 130 til 110 km/t
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Nedsættelse af tophastighed på motorveje fra 130 til 110 km/t 1. Beskrivelse af virkemidlet
Læs mereEr det (altid) fornuftigt at spare på energien?
Er det (altid) fornuftigt at spare på energien? Chefkonsulent Peter Bach SummerSchool 2017, Comwell, Sorø, 30. august 2017 Energistyrelsen 6. september 2017 Side 1 Effektiviseringer har leveret Effektiviseringer
Læs mereEnergispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer
Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen
Læs mereTilskud til el-intensive virksomheder. 26. januar 2016, Energistyrelsen
Tilskud til el-intensive virksomheder 26. januar 2016, Energistyrelsen En energieffektiv industri Index 1975 = 100 Udviklingen i industriens energieffektivitet Manufacturing 140 120 100 80 60 40 20 Final
Læs mereEnergibesparelser i private virksomheder
Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser
Læs mereNyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer
Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Chefkonsulent Peter Bach Gastekniske Dage 2017 23. juni 2017 Side 1 Energiselskabernes indsats Side 2 Forbrug og effektiviseringer Store effektiviseringer
Læs mereAfgifter bremser genbrug af energi
Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det
Læs mereDansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013
Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at
Læs mereNOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen
Læs mereEnergibesparelser i private virksomheder
Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen
Læs mereErhvervslivets energiforbrug
Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer
Læs mereEVALUERING AF SAMTLIGE ENERGISPAREAKTIVITETER. Mikael Togeby Ea Energianalyse 13. januar 2009
EVALUERING AF SAMTLIGE ENERGISPAREAKTIVITETER Mikael Togeby Ea Energianalyse 13. januar 2009 Opgave Indgik i energipolitisk forlig fra 2005 Udbudt i foråret 2008 Gennemført fra 12. maj til 12. december
Læs mereEnergisparerådets anbefalinger til dansk implementering af Energieffektivitetsdirektivet (EED)
Energisparerådets anbefalinger til dansk implementering af Energieffektivitetsdirektivet (EED) Den 21. februar 2019 Energisparerådet konstaterer, at EU s Energieffektiviseringsdirektiv (EED) er nu endelig
Læs mereKlimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR)
N O T AT 14. december 2012 J.nr. Ref. AEW Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR) 1. Beskrivelse af CCS/EOR CCS står for Cabon Capture Storage, altså
Læs mereEuropaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og
Læs mereHolder regeringen løfterne?
Holder regeringen løfterne? Søren Dyck-Madsen Det lovede statsministeren sidste år ved denne tid Danmark skal på længere sigt udfase anvendelsen af fossile brændsler Uden angivelse af årstal Det lovede
Læs mereObligatorisk køreskoleundervisning i energirigtig køreteknik
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 41 78 02 23 Fax 7221 8888 mhl@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Obligatorisk køreskoleundervis i energirigtig køreteknik 1. Beskrivelse
Læs mereVE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal
VE til proces DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014 Charlotte Forsingdal VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv
Læs mereEnergibesparelser i kommunerne med ESCO
Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse
Læs mereVE til proces. Temadag: VE til proces 27. november 2013. Jette Ellegaard Vejen
VE til proces Temadag: VE til proces 27. november 2013 Jette Ellegaard Vejen VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv konvertering til vedvarende
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereVE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård. 4. Februar 2014 Eva Lembke
VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård 4. Februar 2014 Eva Lembke VE til proces teamet Morten Pedersen (chef) Jette Ellegaard Vejen(projektleder) Eva Lembke Nikolaj Ladegaard(barselsorlov)
Læs mereSammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050
N O T AT 22. juni 2011 J.nr. Ref. CA/ALB/JVA/LBT Klima og energiøkonomi Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050 Det er et centralt element i regeringens strategi, at alle initiativer
Læs merePrisloft i udbud for Kriegers Flak
Prisloft i udbud for Kriegers Flak Der er på baggrund af energiaftalen fra 2012 igangsat et udbud for opførelsen af en 600 MW havmøllepark på Kriegers Flak. Udbuddet forventes afsluttet i november 2016,
Læs mereAftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på
Læs mereKlimaplan Mindsket reduktion af elafgift i handels- og serviceerhverv
N O T AT 18. oktober 2012, rev.juni 2013 J.nr. Ref. pb, lst, hdu Klimaplan Mindsket reduktion af elafgift i handels- og serviceerhverv Dette notat beskriver reduktion af elforbruget i handel- og serviceerhverv
Læs mereHvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017
Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Agenda Danmarks klimamål udenfor kvotesektoren 2021-2030 Energi og transportsektorens
Læs mereSamfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats
Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette
Læs mereEnergibesparelser: Hvad er status, og hvor er vi på vej hen? 01. dec. 15. Energibesparelser. Hvad er status, og hvor er vi på vej hen?
Energibesparelser Hvad Dagsorden 2 Velkomst og introduktion til de nyeste energispareordninger Konsulent Anne Lund Andersen, DI Energi Energiforbruget i industrien er faldet fra 1980-2014 Endeligt energiforbrug
Læs mereInformationsmøde om energisyn. Anne Lund Andersen. 09. jun. 15. Energisyn?
Energisyn? Hvad er DI Energi? Et branchefællesskab Medlemmer: virksomheder, der arbejder med energi Hvad laver DI Energi? Interessevaretagelse Fremmer branchens eksport Opdaterer på energidagsordenen Sektioner,
Læs mereVE til proces set fra et. energiselskab
VE til proces set fra et Hvem er vi? energiselskab v. Christina Monrad Andersen Lokalenergi Handel A/S To veje til at få tilskud VE til proces: Projekter som erstatter fossile brændsler til procesformål
Læs mereGår jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas
Læs mereGeografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi
N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter
Læs mereEnergieffektivisering et overblik
Energieffektivisering et overblik Chefkonsulent Peter Bach SummerSchool 2018, Sorø, den 30. august 2018 Side 1 Kort status Opvarmning boliger: Store besparelser siden 1979 Men stigning de sidste tre år
Læs mereBaggrundsnotat D: Håndtering af energibesparelser i EMMA
Baggrundsnotat D: Håndtering af energibesparelser i EMMA Energieffektiviseringer Effektivitetsforbedringer i det endelige energiforbrug dækker over forbedringer, der betyder at samme energitjeneste kan
Læs mereVarmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale
Læs mereEnergihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade
Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1
Læs mereKlimaplan Fremme af gas til transportsektoren gennem tilskud til gaskøretøjer.
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 3. juni 2013 Klimaplan Fremme af gas til transportsektoren
Læs mereInformationsmøde om energisyn. Anne Lund Andersen. 09. jun. 15. Energisyn?
Agenda Anne Lund Energisyn? Anne Lund Hvad er DI Energi? Et branchefællesskab Medlemmer: virksomheder, der arbejder med energi Hvad laver DI Energi? Interessevaretagelse Fremmer branchens eksport Opdaterer
Læs mereAfskaffelse af befordringsfradrag
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afskaffelse af befordringsfradrag 1. Beskrivelse af virkemidlet Det nuværende befordringsfradrag reducerer omkostningerne ved lange rejseafstande mellem bolig
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereEnergihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade
Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1 Udsnit af cirkulærets
Læs mereAfgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives
Læs mereKommentarer til de power-point plancher Elsparefonden anvendte i forbindelse med møde med Det Energipolitiske Udvalg den 11.
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt N O T AT 22. februar 2006 J.nr. 031204/31014-0004 Ref. PB/MIR Side 1/6 Kommentarer til de power-point plancher Elsparefonden anvendte
Læs mereEffekter af Energiaftalen
ENERGIAFTALE 2018 Effekter af Energiaftalen I forbindelse med indgåelsen af Energiaftalen af 29. juni 2018 gennemførte Energistyrelsen en række effektberegninger af tiltagene i aftalen. Resultaterne og
Læs mereKLIMAPLAN GULDBORGSUND
Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af
Læs mereEnergispareordningen - Status og ny aftale
Energispareordningen - Status og ny aftale Chefkonsulent Peter Bach Summer School 2016 den 1. september 2016 Side 1 Er vi på rette vej? Side 2 Store effektiviseringer af bygninger Side 3 Store omlægninger
Læs mereEnergihandlingsplan for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet
for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet Handlingsplan Dette er handlingsplanen for Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereTilskud til energioptimering
Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger
Læs mereEvaluering af samtlige danske energispareaktiviteter
Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Opponent til fremlæggelse af evalueringen på møde i Dansk Energi den 14.1.09 Fremragende arbejde! Vigtigt at få
Læs mereHvorfor energieffektivisering?
Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2016
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 287 Offentligt Status for energiselskabernes energispareindsats 2016 Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global
Læs mereTeknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem
Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet
Læs mereEuropaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt S AM L E N OT AT 8. november 2006 J.nr. Ref. SVF/PEN Energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 23. november
Læs mereVækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport
Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.
Læs mereForhøjelse af iblandingskrav i 2020 for biobrændstoffer i hhv. benzin og diesel
N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Forhøjelse af iblandingskrav i 2020 for biobrændstoffer i hhv. benzin og diesel 1. Beskrivelse af virkemidlet I forbindelse med energiaftalen af 22. marts 2012 blev
Læs mereHvorfor en omstilling De svindende energiressourcer
Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende
Læs mereForsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.
Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet
Læs mereTrinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011
Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af
Læs mereVE til proces tilskudsordningen
VE til proces tilskudsordningen DGF Gastekniske Dage 2016 Billund 3. maj 2016 Nikolaj Ladegaard 2. maj 2016 Side 1 VE til Proces teamet Carl-Christian Munk-Nielsen (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Kuijers
Læs mereKlima og energibesparelser i bygninger
November 2009 Klima og energibesparelser i bygninger Energiforbruget i bygninger, boliger og erhvervsbyggeri udgør i dag mere end 40 pct. af det samlede danske energiforbrug og koster godt 45 milliarder
Læs mereEnergistyrelsens bud på initiativer frem mod Jesper Nørgaard Fuldmægtig, Energistyrelsen
Energistyrelsens bud på initiativer frem mod 2020 Jesper Nørgaard Fuldmægtig, Energistyrelsen Agenda Energieffektivitet Nuværende EE-initiativer EE-initiativer frem mod 2020 Energieffektivisering afgørende
Læs mereAnbefalinger fra Energisparerådet til den langsigtede bygningsrenoveringsstrategi 2019
København den 19.9.2019 Anbefalinger fra Energisparerådet til den langsigtede bygningsrenoveringsstrategi 2019 Energisparerådet giver hermed sine overordnede og generelle anbefalinger til det besluttede
Læs mereBranchedag for Danske Bygningskonsulenter 28. oktober 2015 HENRIK ANDERSEN ENERGISTYRELSEN
Branchedag for Danske Bygningskonsulenter 28. oktober 2015 HENRIK ANDERSEN ENERGISTYRELSEN UDFORDRINGEN: 35 PCT. AF DANMARKS SAMLEDE ENERGIFORBRUG ANVENDES I BYGNINGER TIL VARME OG VARMT VAND ENDELIGT
Læs mereEnergipolitisk aftale 2012
PI årsdag 2012 29. mar. 12 Energipolitisk aftale 2012 Procesindustriens årsdag Aftaleelementer Mere vedvarende energi Mere effektiv udnyttelse af energien Smart elnet mv. Transport Forskning, udvikling,
Læs mereVE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke
VE til proces Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces teamet Astrid Rathe (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Hostrup Charlotte Forsingdal Christine Ravnholt Hartmann Eva Lembke Helle
Læs mereEcodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus
Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Agenda Politiske rammer og varmepumper Ecodesign og energimærkning Effekter Barrierer mod og tiltag
Læs mereNettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse
AR B E J DS P AP I R 17. marts 2014 Ref. PB/ Byggeri og energieffektivitet Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse 1. Indledning I forbindelse med konkrete virkemidler til at fremme
Læs mereHvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue
Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990
Læs mereEn visionær dansk energipolitik. Januar 2007
En visionær dansk energipolitik Januar 2007 2025 Udfordringer og Vision Regeringen vil sikre en fremtidig energiforsyning der: er pålidelig og sikker bidrager til et bedre miljø understøtter vækst og konkurrenceevne
Læs mereStatsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi
Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Scandic Aalborg den 21. januar 2014 Per Jan Pedersen Energisynskonsulent Mobilnr. 045 2964 6562 Energi Nord A/S Over Bækken
Læs mereVirkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.
1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en
Læs mereDanmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel
N O T AT 24. august 2015 Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel 24, stk. 1 Danmark vejledende mål i henhold til artikel 3 er et absolut primært energiforbrug (bruttoenergiforbrug
Læs mereBilag A. Oplæg til analyse: Den energieffektive og intelligente bygning i det smarte energisystem
Bilag A Oplæg til analyse: Den energieffektive og intelligente bygning i det smarte energisystem Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivisering og Global Rådgivning Dato Rev. 30. august
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereBasisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt
Læs mereEnergihandlingsplan for Servicestyrelsen
for Servicestyrelsen 2008 Servicestyrelsen Handlingsplan 1. Indledning Dette er handlingsplanen for Servicestyrelsen jf. Cirkulære for energieffektiviseringer i statens institutioner. Ministeriet har til
Læs mereStatskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen
Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:
Læs mereKlimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010
Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt
Læs mereKrav til det offentliges indkøb af transport
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 5. august 2013 Krav til det offentliges indkøb af transport
Læs mereByggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15
Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereBaggrundsnotat B: Håndtering af energibesparelser i BF2014
Baggrundsnotat B: Håndtering af energibesparelser i BF2014 Indhold Indledning... 1 Metode... 2 Principper for opgørelse af effekter af virkemidler... 4 Effekter af virkemidler... 6 Energiselskabernes energispareindsats...
Læs mereKlimaplan 2013 Kørselsafgift - kilometerbaseret vejbenyttelsesafgift for person- og varebiler og motorcykler
CVR-nr. DK 30 06 09 46 NOTAT 27. juni 2013 /TCJ Klimaplan 2013 Kørselsafgift - kilometerbaseret vejbenyttelsesafgift for person- og varebiler og motorcykler 1. Beskrivelse af virkemidlet Tiltaget omfatter
Læs mereKlimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011
Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC-projekter i kommunale institutioner... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5
Læs mere