Generel klinisk studieplan Hjertemedicinsk afsnit M2 Modul 12

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Medicinsk Afdeling hospitalsenheden Horsens (HEH) ledes af den administrerende overlæge Thomas Hahn samt oversygeplejerske Lisbeth Vinge. Derudover ledes hvert enkelt afsnit af en overlæge og afdelingssygeplejerske. Medicinsk afdeling har følgende specialer: Kardiologi, lungemedicin, gastroenterologi, geriatri, neurologi, og endokrinologi. Afsnit M2 (kardiologisk) ledes af afdelingssygeplejerske Kirsten Løth Lysdahl samt overlæger Karen Dodt og Hendrik Franow (Ambulatorie) M2 er et akut hjertemedicinsk afsnit, der modtager patienter i hele døgnet. Ca. 90 % af alle indlæggelser sker akut og direkte i afsnittet. Afsnittet er normeret til 21 sengepladser og her kan 20 patienter tilkobles telemetri. Der er en gennemsnitlig liggetid på 2-4 dage. Til Afsnit M2 er tilknyttet kardiologisk ambulatorium, der ledelsesmæssigt hører ind under afsnit M2. Dette består af flere klinikker som varetager en lang række specialfunktioner: Hjertesvigtsklinikken, rehabilitering, DVT klinik, INR klinik, AK klinik, hjertepakker, Påsætning og aflæsning. Ambulatoriefunktionen varetages af læger og sygeplejersker fra afsnittet. Patienterne møder således så vidt muligt det samme personale under indlæggelse og under det ambulante forløb. Afsnit M2 er, foruden et behandlingsrum og de to akutstuer, inddelt i to grupper: Gruppe 1 rummer primært de selvhjulpne patienter. Gruppe 2 rummer de mere plejekrævende patienter og er således også primært den gruppe, hvor studerende og elever er. En erfaren sygeplejerske varetager koordinatorfunktionen og koordinerer dagens undersøgelser herunder EKKO og DC konvertering, besvarer alle indgående opkald, modtager meldinger om nye patienter, optimerer patientflowet og sparrer med kollegaer. Derudover varetager en sygeplejerske funktionen som akutsygeplejerske og modtager alle akutpatienter i dagtiden, dette sker i tæt samarbejde med koordinator. Plejeformen veksler mellem gruppepleje og primary nursing. Sygeplejen er baseret på problemområder som beskrevet i sygeplejefaglige optegnelser og der arbejdes ud fra sygeplejeprocessen. Der tages udgangspunkt i denne både i den grundlæggende sygepleje men også i dokumentation heraf. Der anvendes elektronisk patient journal, MidtEPJ Side 1 af 12

2 Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle I afsnit M2 er der ansat sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, sygehjælpere, sekretærer og læger, der fast er tilknyttet afsnittet. Der kommer dagligt en visitator fra primærsektor og er med til at koordinere udskrivelser ift primærsektor mm. Der samarbejdes med fysioterapeuter, ergoterapeuter, diætist, sygehuspræst, Responce, serviceassistenter og bioanalytikere. Der kommer dagligt en farmaceut og gennemgår de indlagte patienters medicin. I afsnittet modtages sygeplejestuderende på forskellige moduler, social og sundhedsassistent elever i deres første praktik og ambulancebehandlerelever. Patientkategorier/borgerkategorier Patienter indlægges på afsnit M2 med akutte og/eller kroniske hjertekredsløbssygdomme. Det kan være: Patienter til observation for/med akut koronar syndrom (AKS) Patienter med ustabil angina pectoris Patienter med lungeødem/stase Patienter præ/post by-pass (CABG) Patienter præ/post hjerteklap operation Patienter præ/post ballonudvidelse (PCI) Patienter med hjerteinsufficiens Patienter med lungeemboli Patienter med arytmi (Afli/Afla) Patienter med endokardit. Patienter med Hypo/ Hyperkaliæmi Veneficium medikamentale, hvis det indtagede medikament kan give arytmier Udredning for lipotymi Elektiv DC konvertering Side 2 af 12

3 Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger De sygeplejefaglige opgaver i afsnit M2 er knyttet til en lang række sygeplejefaglige problemstillinger. Det vil være både i det helt akutte forløb, og til tider meget korte patientforløb, men også det lidt længere indlæggelses samt ambulante forløb. Det kan være sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til: Mestring af aldersforandringer, sygdom og behandling ( Herunder livsstilsændringer, motion, kost, væskerestriktion, rygning, alkohol) Fysiologiske behov hos patienten i et komplekst pleje og sygdomsforløb. Patienten kan være præget af smerter, angst, dyspnøe, nedsat appetit, obstiperet og begrænset funktionsniveau. Ustabile kredsløbs-og/eller respirationstilstande og kan være i livstruende tilstand Komplikationer efter invasive procedurer som eksempelvis hæmatom, arytmi, påvirket nyrefunktion mv. Psykosociale og eksistentielle områder Usikkerhed ift. fremtiden, angst og depression pga. ændret funktionsniveau. Etiske dillemaer ift. stillingtagen til pleje og behandlingsniveau. Uddelegerede opgaver: o Medicin givning, EKG, Assistere ved DC konvertering Sygeplejen er kendetegnet ved at være af sygdomsforebyggende, sundhedsbevarende, sundhedsfremmende, lindrende og rehabiliterende art. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Det faglige indhold i modul 12 Overordnet er indholdet selvstændig professionsudøvelse. Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde som helhed. Udover at udføre og formidle sygepleje, er der særligt fokus på at lede og udvikle sygepleje. Der er fokus på sygeplejerskens koordinerende og ledende funktioner, herunder dokumentation, kvalitetsudvikling og sundhedsinformatik Side 3 af 12

4 Sygeplejen i et patientforløb er at indhente og analysere data med henblik på at identificere patientens behov, opstille mål for sygeplejen, udføre sygepleje, evaluere og justere den udførte sygepleje og dokumentere den udførte sygepleje i forhold til patientens grundlæggende behov (Dansk Sygeplejeråd 2012) samtidig med at sikre kvalitet i patientforløbet (IKAS Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at udføre sygepleje, indebærer, at den studerende: Indsamler og analyserer data dagligt især i forhold til: Respiration, cirkulation, smerter, ernæring, udskillelse, mobilisering, angst og komplikationer efter invasive undersøgelser og behandling. Identificerer sygeplejebehov og handler herpå, herunder behersker centrale instrumentelle sygeplejehandlinger og medicingivning. Derudover fokus på det psykosociale og eksistentielle aspekt af sygeplejen her især ift. ofte akut opstået hjertesygdom, dødsangst mv. Evaluerer og justerer sygeplejehandlinger. Arbejder indenfor alle felter af sygeplejen i form af: sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og lindrende opgaver. Eksempler på fastlagte studieaktiviteter: -Manuelt Blodtryksmåling, Ortostatisk blodtryksmåling, Anlægge og observere PVK, Af og påsætning af telemetri, tage EKG, Assistere ved DC konvertering. Medicingivning efter gældende retningslinjer herunder IV behandling fx diuretika og antibiotika. Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at formidle sygepleje, indebærer: Vejledning og information af patient og pårørende ift. sygdom, medicinsk behandling, livsstilsændringer, undersøgelser og behandlinger samt rehabilitering. Samarbejde med de pårørende Kommunikation med patient og de pårørende Anvendelse af ISBAR tjekliste ved kommunikation om patientbehandling. Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at lede sygepleje, indebærer, at den studerende: Har indsigt i afsnittets samlede sygeplejeopgaver herunder indsigt i de øvrige samarbejdspartneres funktion samt forståelse for afdelingens samlede funktion Argumenterer for den udførte sygepleje i et tydeligt fagsprog på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Prioriterer og koordinerer sammenhængende patientforløb på tværs af sengeafsnit, Side 4 af 12

5 behandlingsenheder og ambulatorier/klinikker. Planlægger, tilrettelægger og medvirker til diagnostiske undersøgelser og behandlinger Mundtlig og skriftlig redegør for den udførte sygepleje Viser overblik over ca. 3-4 patienter (antal er afhængig af kompleksiteten), set fra både patientens, sygeplejerskens og lægens perspektiv. Vise overblik over og handler i forhold til komplekse problemstillinger og løbende prioriterer og justerer den planlagte sygepleje Uddelegerer opgaver til andre samarbejdspartnere samt leder og viser overblik i situationer, hvor patientens problemstillinger og/eller forløb drøftes. Dokumentation Dokumenterer observationer, behandlings- og sygeplejetiltag til samarbejdspartnere også i komplekse patientforløb. Argumenterer for sygeplejehandlinger i et tydeligt fagsprog på baggrund af praksis-, uviklingsog forskningsbaseret viden. Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at udvikle sygepleje, indebærer at den studerende: Identificerer og reflekterer over fagetiske dilemmaer og magtrelationer i sygeplejen. Medvirker ved implementering af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Herunder koordinerer patientforløb ift lokale og regionale forløbsprogrammer, standarder og tjeklister. Sikrer kvaliteten af i sygeplejen med inddragelse og vurdering af relevant viden fra eksempelvis e-dok og kliniske databaser. Forholder sig kritisk til den konkrete sygepleje, der udføres i afdelingen. De sygeplejefaglige opgaver, den studerende udfører i praksis, handler om at stille sin sygeplejefaglige viden til rådighed for patienter og pårørende. At dokumentere og formidle sine observationer og refleksioner om sygeplejen til den enkelte patient, pårørende, medstuderende, sygeplejersker og andre samarbejdspartnere. At den studerende agerer hensigtsmæssigt og ansvarligt i relation til hospitalets retningslinjer og egne kompetencer Side 5 af 12

6 Typiske patientforløb/borgerforløb 90 % af alle patienter i afsnit M2 modtages akut i afdelingen. Patienter der indlægges obs AKS vil allerede i ambulancen få taget et EKG og der gives antitrombotisk behandling. Mellemvagten på M2 afgør om patienten skal indlægges på M2 eller direkte til behandling på Skejby sygehus, som er en tæt samarbejdspartner. Ved ankomst på M2 laves der en ankomststatus på patienten, der påsættes hjerteovervågning og der tages coronarmarkører som hurtigt kan afgøre om pt har et AMI eller ej. De aktuelle sygeplejebehov klarlægges og her tænkes der også allerede ift planlægning af udskrivelsen af patienten. Samarbejdet med pårørende og primær sektor vægtes højt. Vi lægger vægt på at leve op til kravene i Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM), ved eksempelvis dagligt at varetage diverse screeninger og dokumentation. Indlæggelsesvarigheden kan være fra et par dage til et par uger. Der tilstræbes et højt informationsniveau så både patient og pårørende føler sig velinformeret under det til tider meget akutte forløb. Metoder i klinisk praksis Den studerende skal arbejde med nedenstående metoder. Kliniske metoder: Sygeplejeprocessen herunder identifikation af patienten/patienternes problemstillinger og behov for sygepleje, opstille mål for patienten, planlægge sygeplejen til de udvalgte patienter og handle i relation til denne planlægning, evaluere den udførte sygepleje. Synliggøre dette i dokumentationen af sygeplejen. Vurdere og handle ud fra didaktiske overvejelser over patienters behov, forudsætninger og motivation for at agere og lære i relation til deres sygdomsbillede Relevante kliniske metoder til vurdering af patientens tilstand herunder anvendelse af scoringsinstrumenter f.eks. TOKS, ISBAR, tryksårsscreening, ernæringsvurdering og smertevurdering Side 6 af 12

7 Refleksionsmetoder: Patientforløb Fælles refleksion seminar (se Modulbeskrivelsen, bilag 2) Anvendelse af eportfolio Udføre og reflektere over instrumentelle handlinger, metoder eller standarder. Udveksling med anden afdeling. Forsknings- og udviklingsmetoder: Kvalitetsudvikling herunder relevante retningslinjer Deltagelse i aktuelle forsknings- og udviklingsaktiviteter i afsnittet/området Anvende og udvikle metoder til patientsikkerhed. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Den studerende skal ved pleje og behandling kunne anvende afsnittets kliniske retningslinjer, instrukser og procedurer, der relaterer sig til det/de patientforløb, som den studerende er involveret i. Derudover skal den studerende orientere sig om og være opsøgende i forhold til aktuelle indsatsområder vedrørende udvikling af sygeplejen på hospitalet. Fem danske sygehuse, her i blandt Hospitalsenheden Horsens, deltager i projektet Patientsikkert Sygehus, som finder sted år Projektsygehusene har som ambition, at det ikke bare skal være sikkert, men 'Helt sikkert - hver gang' at være indlagt på sygehuset. Projektsygehusenes mål er at reducere antallet af dødsfald med 15 % og utilsigtede skader med 30 % ved fx at reducere antallet af hjertestop, eliminere en række hospitalsinfektioner, reducere forekomsten af tryksår og forebygge medicineringsfejl. Patientsikkert Sygehus er et samarbejde mellem TrygFonden, Danske Regioner og Dansk Selskab for Patientsikkerhed og udføres med ekspertbistand fra det amerikanske Institute for Healthcare Improvement. Det kræver ingen ny sundhedsfaglig viden, men det kræver, at eksisterende viden tages i brug. Indholdet i Patientsikkert Sygehus er afstemt med Den Danske Kvalitetsmodel, sådan at der er synergi med det øvrige kvalitetsarbejde på sygehusene. Derudover arbejdes der på M2 med følgende projekter: Lukket kontor Fra patient til borger På forkant Side 7 af 12

8 Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud På afsnit M2 tilstræber vi og vægter et positivt og anerkendende læringsmiljø højt. Der er ansat en praktikansvarlig sygeplejerske Signe Reinholdt, der har det overordnede og koordinerende ansvar for alle elever og studerende i afsnittet. Den praktikansvarlige sygeplejerske er udenfor normeringen og er primært på arbejde i hverdagene. Herudover vil det øvrige personale i et tæt samarbejde med den praktikansvarlige varetage den daglige vejledning, som foregår meget ad hoc og bed side. Inden for de to første uger afholdes der forventningssamtale. Her afstemmes diverse forventninger mellem den studerende og afdelingen. Du bedes som studerende have forberedt dig til denne samtale inden du starter i afdelingen. eportefolie anvendes som samarbejdsredskab mellem den studerende og klinisk vejleder/praktikansvarlig sygeplejerske. Den studerende vil gennem hele forløbet få vejledning ved både praktikansvarlig og den daglige vejleder. (Den daglige vejleder er den sygeplejerske, der sammen med den studerende passer patienten) Det vil være vejledning som er relateret til patientsituationer. Den studerende vil have mulighed for at reflektere over patientsituationer som en del af den daglige vejledning. Det vil indebære en refleksion over den planlagte sygepleje såvel som den udførte sygepleje Den daglige vejledning vil udspille sig direkte i den kliniske praksis i autentiske patientsituationer. Cirka halvvejs i forløbet afholdes der midtvejsevaluering. Den kliniske vejleder/praktikansvarlig sygeplejerske vil vejlede den studerende i forhold til intern klinisk prøve og gennemføre prøven som eksaminator. Den studerende evaluerer det kliniske undervisningsforløb sammen med den kliniske vejleder. Den studerende har på forhånd udfyldt evalueringsskema. Samtalen er placeret efter afvikling af intern klinisk prøve. Den studerende vil deltage i afsnittets fællesskab. I fællesskabet vil den studerende have mulighed for at stille spørgsmål og indgå i faglige diskussioner, samtidig med at den studerende får mulighed for at lære af forskellige rollemodeller. De studerende betragtes som en del af afdelingen og det forventes, at den studerende deltager i opgaverne i afsnittet og er Side 8 af 12

9 opsøgende i forhold til læringsmuligheder i afsnittet. Læringsmulighederne ligger netop i at deltage i praksis understøttet af refleksion før-, under- og efter patientsituationer. Den studerende udarbejder den individuelle kliniske studieplan, som vil formes over hele det kliniske forløb. Forventninger til den studerende Forventninger til den studerende i klinisk praksis: Den studerende skal være til stede i gennemsnit 30 timer om ugen. Hvis den studerende har fravær kan det være nødvendigt at planlægge, at den studerende bruger en del af sine studiedage i klinisk praksis. Dette aftales internt mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den kliniske undervisning vil kunne placeres på alle tidspunkter af døgnet og ugen. Det afgørende er, hvordan og hvornår den studerende har mulighed for at opnå læringsudbyttet for modulet, og hvornår der er vejledningsmuligheder Der kan ikke planlægges med længerevarende studiefrie perioder, ferie mv. Den studerende skal i relation til planlægningssamtalen forberede et udkast i eportfolio til den individuelle kliniske studieplan. Den studerende skal ajourføre sin studieplan i eportfolio og arbejde aktivt med den individuelle studieplan gennem perioden i klinisk praksis, så den afspejler læringsudbyttet for modulet. Den studerende skal være forberedt til vejlednings- og evalueringssamtalerne. Samtalerne tager afsæt i de erfaringer den studerende får i praksis. Den studerende planlægger, hvad samtalen konkret skal tage afsæt i. Den kliniske vejleder kan, hvis ikke den studerende har forberedt, hvad samtalen skal have fokus på, vælge at give den studerende en evaluering og herefter afbryde samtalen Vi forventer, at den studerende til den afsluttende evalueringssamtale udfylder og medbringer en kopi af evalueringsskemaet Vi forventer, at den studerende deltager aktivt og ansvarligt i afsnittets praksisfællesskab ud fra den studerendes forudsætninger. Den studerende forventes ligeledes at tilgå praksis med nysgerrighed og undren i forhold til praksis, men med respekt for den viden afsnittet er i besiddelse af. Vi forventer, at den studerende er ansvarlig i forhold til sin egen læring og kompetencer, samarbejdspartnere og patienter. Dette indebærer blandt andet at være opsøgende i forhold til læring og at søge vejledning Side 9 af 12

10 Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den praktikansvarlige sygeplejerske i afdelingen er uddannet klinisk vejleder, dvs. at hun har pædagogiske kompetencer til at varetage vejledning af den studerende. Hun er ikke en del af normeringen i afdelingen, og hun har primært dagvagter i hverdagene. Hun har en del klinisk erfaring fra afdelingen, Den praktikansvarlige sygeplejerske samarbejder med den uddannelsesansvarlige sygeplejerske, som har ansvaret for sygeplejerske uddannelsen på hospitalet. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske planlægger møder og udvikling for både den praktikansvarlige sygeplejerske og den kliniske vejleder Krav vedrørende klinisk pensum Det samlede pensum er på sider pr. ECTS-point svarende til sider. Der må ikke anvendes tidligere opgivet pensum. Den studerende: Vælger sider selvvagt pensum med afsæt i litteratur omhandlende de for modulet relevante emner. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Arbejder løbende med sit pensum i den kliniske undervisningsforløb, så den studerende ved afslutning af perioden har dokumenteret sit pensum til vejlederen i eportfolio Følger op på og ajourfører det selvvalgte pensum, når behov i den studerendes individuelle kliniske studieplan indikerer dette og sådan, at selvvalgt pensum er fuldendt inden intern klinisk prøve Anvender pensum til at reflektere over praksisfeltet og understøtte læring og læringsudbytte på Anvender pensum reflekteret i forhold til handlinger og interventioner i praksis Det kliniske uddannelsessted: Opgiver sider. En del af dette er fælles litteratur for de studerende på og en del er specifikt for det enkelte afsnit Fælles opgivet litteratur (Udleveres ved praktikstart) Specifik opgivet litteratur findes beskrevet i afsnittet og udleveres til den studerende af den praktikansvarlige Side 10 af 12

11 Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den praktikansvarlige sygeplejerske vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: Deltager aktivt i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan. Dette betyder, at den studerende demonstrerer viden og indsigt i den sygepleje, som den studerende udfører i afsnittet. Ligeledes betyder det, at den studerende kan handle forsvarligt og kompetent i forhold til de sygeplejeopgaver, som er afspejlet i den generelle kliniske studieplan Udarbejder individuel klinisk studieplan og følger op på samt ajourfører denne. Dette betyder, at den studerende i eportfolio udarbejder et udkast til den individuelle kliniske studieplan og drøfter den med den kliniske vejleder under hele den kliniske periode. Deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan. Dette betyder, at den studerende skal deltage i studieaktiviteter, således at deltagelsen og den studerendes viden og kompetencer afspejler læringsudbyttet på det pågældende modul. Har afviklet fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod en udvalgt klinisk metode. Dette betyder, at de opstillede kriterier er opfyldt. Udarbejder en skriftlig analyse og forslag til kvalitetsudvikling indenfor en sygeplejefaglig problemstilling, der relaterer sig til organisatorisk og sundhedsfaglig kvalitet og i sammenhæng med pleje-og behandlingsforløb, på tværs af sektorer i sundhedsvæsenet. Studieaktivitet: udvikling af klinisk sygepleje (se Modulbeskrivelsen, bilag 3) Har afviklet planlagt studieaktivitet med fokus på modulets tema i form af seminardeltagelse. Dette betyder, at de opstillede kriterier for deltagelse i seminar er opfyldt (se Modulbeskrivelsen, bilag 2) Opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i eportfolio. Dette betyder, at den studerende løbende arbejder med udarbejdelse af den individuelle litteraturliste, så den foreligger inden intern klinisk prøve. Anvender og ajourfører de relevante elementer i eportfolio. Dette betyder, at den studerende skal anvende eportfolio i relation til den kliniske undervisning under hele den kliniske undervisningsforløb herunder planlægningssamtalen, vejlednings- og evalueringssamtaler, afsluttende evalueringssamtale samt til refleksion over planlagt og udført sygepleje Side 11 af 12

12 Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver. (Se Modulbeskrivelsen Modul 12, bilag 1) Side 12 af 12