Termografisk undersøgelse

Transkript

1 Termografisk undersøgelse Ringparken Byggesagkyndig.nu har for Boligselskabet Sjælland udført en række lejlighedsundersøgelser og termograferinger, i afdelingen Ringparken. Formålet er at belyse og rådgive om energi- og indeklimamæssige problemstillinger og mulige forbedringer. Bygningsingeniør Morten Mathiasen

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 1 Om denne rapport fra Byggesagkyndig.nu... 2 Baggrunden for denne rapport:... 2 Vurderingsdato og rapport udarbejdelse... 2 Rapporten er udarbejdet af... 2 Bilag:... 3 Generelt om Ringparken... 4 Kort beskrivelse af Ringparken... 4 Antal af lejligheder... 4 Om undersøgelserne... 5 Konklusioner... 6 De overordnede problemstillinger er følgende:... 6 Konsekvenser:... 6 Vedr. døre og vinduer, samt træk... 7 Observationer... 7 Træk... 7 Kolde karme og rammer... 7 Skimmelsvampe ved døre og vinduer... 7 Udbedring... 7 Vedr. ovenlysvinduer... 8 Observationer... 8 Udbedring... 8 Kolde ydervægge... 9 Observationer... 9 Risiko for skimmelsvampe og andre fugtrelaterede skader... 9 Luftfugtigheder... 9 Indvendige efterisoleringer Kuldebroer Observationer Vindueslysninger Etageadskillelser Karnapper og altaner Ringe ventilationsmuligheder

3 OM DENNE RAPPORT FRA BYGGESAGKYNDIG.NU Byggesagkyndig.nu har ved Bygningsingeniør Morten Mathiasen udført en række undersøgelser af lejlighederne i afdelingen Ringparken, som administreres af Boligselskabet Sjælland. Undersøgelsens formål er at undersøge baggrunden for de mange skimmelskader afdelingen har oplevet samt indeklimaproblemer med træk og kuldenedfald ved ydrevægge og altaner. Baggrunden for denne rapport: Denne rapport er bestilt af: Boligselskabet Sjælland. ved Anders Thomsen Sjællandsvænget Roskilde Vurderingsdato og rapport udarbejdelse Nærværende rapport er udarbejdet efter inspektion og undersøgelse i afdelingen den 29. januar, 2. februar og 4. februar 2015.Rapporten er udarbejdet i dagene 16. februar frem til fremsendelse den 20. april Rapporten er udarbejdet af Morten K. Mathiasen Bygningsingeniør, tømrer, Energikonsulent, termografør Syn & Skønsmand udnævnt af Voldgiftsnævnet. Mobiltelefon: mkm@byggesagkyndig.nu 2

4 BILAG: Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3.1 Bilag 3.2 Bilag 3.3 Bilag 3.4 Bilag 3.5 Bilag 3.6 Bilag 3.7 Bilag 3.8 Bilag 3.9 Bilag 3.10 Bilag 3.11 Bilag 3.12 Bilag 3.13 Bilag 3.14 Generelt vedr. undersøgelserne og de termografiske billeder Oversigt, punkter og problemstillinger Lejlighedsundersøgelse, Markrapport, lejlighed nr. 45, 3.th Lejlighedsundersøgelse, Markrapport, lejlighed nr. 48, 2.th Lejlighedsundersøgelse, Markrapport, lejlighed nr. 6, 1.tv Lejlighedsundersøgelse, Markrapport, lejlighed nr. 2, 1.th Lejlighedsundersøgelse, Markrapport, lejlighed nr. 30, 2.tv Lejlighedsundersøgelse, Markrapport, lejlighed nr. 36, 1. tv Lejlighedsundersøgelse, Markrapport, lejlighed nr. 32, 2.th Lejlighedsundersøgelse, Markrapport, lejlighed nr. 31, 2.tv Lejlighedsundersøgelse, Markrapport, lejlighed nr. 29, st.th Lejlighedsundersøgelse, Markrapport, lejlighed nr. 8, 2.tv Lejlighedsundersøgelse, Markrapport, lejlighed nr. 38, 2.tv Lejlighedsundersøgelse, Markrapport, lejlighed nr. 24, 3.tv Lejlighedsundersøgelse, Markrapport, lejlighed nr. 27, 3.th Lejlighedsundersøgelse, Markrapport, lejlighed nr. 6, 2.tv Bilag 4 Termografisk rapport, udvendigt 3

5 GENERELT OM RINGPARKEN Kort beskrivelse af Ringparken Ringparken består samlet set af 14 etageejendomme. Der er syv røde blokke og syv gule blokke, som ligger samlet i området med de røde blokke mod nord og de gule mod syd. De er alle bygget i årene fra 1952 til Der er tre opgange i de røde blokke og to opgange i de gule blokke, begge ejendomstyper er med stue, 1., 2. sal samt 3. sal oppe under taget. Husene er klassisk 1950 er byggeri, generelt veludført og med gode kvalitetsmaterialer. Alle husene har fremtrædende karnapper og altanerne udført i beton, som træder frem fra facaderne i hhv. røde og gule mursten. Begge gavle på de gule blokke har lign. altankarnapper På tagene, som er belagt med hhv. røde og gule lertagsten, er der kviste på begge sider af taget, som følger karnapperne under. Antal af lejligheder I de røde blokke er der hhv. 56 toværelses lejligheder og 140 fireværelses lejligheder. I de gule blokke er der hhv. 68 toværelses, 16 treværelses og 56 fireværelses lejligheder. Luftfoto over området, digitalt 3D-animeret. 4

6 OM UNDERSØGELSERNE Omfang og metode for undersøgelserne er bestemt af Boligselskabet Sjælland. Boligselskabet Sjælland har tilfældigt udvalgt lejemål til undersøgelsen. Lejemålene er undersøgt bl.a. med brug af termografering, for at kunne redegøre for bygningernes kuldebroer og andre energimæssige udfordringer, som også påvirker indeklimaet i lejlighederne. Der er undersøgt og termograferet 15 lejligheder indvendigt, og der er foretaget udvendig termografering Seks lejemål blev undersøgt med blower door for at simulerer en kraftigere vindpåvirkning og bestemme utætheder. Lejlighederne er undersøgt med termografikamera, (Testo 870) og der er udført en generel bygningsundersøgelse, bestående af en visuel besigtigelse og interview af de beboere som var hjemme. Som bilag til denne rapport er der lavet mindre rapporter fra hver af de enkelte lejligheder, samt rapport vedr. de udvendige forhold. Hvor nærværende rapport opsummerer og konkluderer på hovedpunkterne ved undersøgelserne. Der er lavet minimale destruktive undersøgelser, ved simple indstikninger i forsatsvægge mv. med spidse skruetrækkere, for at bestemme tykkelsen af forsatsvæggene. Endoskopi-undersøgelser var bestilt, men disse undersøgelser var ikke mulige i den type forsatsvægge som vi fandt, (varmvægsplader, gips). Der er udført fugtmålinger i de fleste ydervægge og øvrige undersøgte områder, ligesom der blev målt hhv. rumtemperatur og fugtindhold i indeluften under hele undersøgelsen. 5

7 KONKLUSIONER Overordnet havde afdelingen problemstillinger omkring kolde ydrevægge, manglende ventilation og dårlige vinduer. De kolde ydrevægge og dårlig ventilering kan i høj grad øge risikoen for skimmel og forringer indeklimaet. Træk fra vinduer forringer ligeledes indeklimaet i boligen. De overordnede problemstillinger er følgende: - Betydelige utætheder og trækgener fra vinduer og særligt altandøre, samt kolde karme og rammer - Generelt kolde ydervægge, særligt stueetagen - Træk og kuldebroer i ovenlysvinduer - Væsentlige kuldebroer fra hhv. o Vindueslysninger o Etageadskillelser, (særligt mod kælder) o Murpiller o Karnapper og altaner o Mangelfuld isolering i loft og skråvægge, (3. sal) - Manglende eller ringe ventileringsmuligheder. Konsekvenser: - Problemer med skimmelvækst - Ubehag og kuldenedfald og træk, særligt i soveværelser, (gavle) 6

8 VEDR. DØRE OG VINDUER, SAMT TRÆK Observationer Træk I stort set alle lejligheder, kunne der konstateres væsentlige problemer med træk fra vinduer og døre, Særligt fra altandøren. Det var end ikke nødvendigt med blower door undersøgelsen, for tydeligt at kunne mærke trækket fra vinduerne og dørene. Men i de lejligheder som blev undersøgt med undertryk fra blower door udstyret, kunne der selvsagt mærkes meget tydeligt, hvilke gener beboerne oplever når det blæser udenfor. En observation ved flere vinduer var, at der kom mere luft ind af selve rammen, i samlingerne af rammen, end der kom fra omkring i manglende tætning mellem karm og ramme. Kolde karme og rammer På stort set alle de termografiske billeder, ses der kolde karme og rammer. Flere steder ser man tydeligt stålrammen inde i plastkarmene og rammerne, som ligger som en form for kuldebro i partierne. Skimmelsvampe ved døre og vinduer Mange steder kunne der konstateres vækst af skimmelsvampe i vinduerne. Særligt i hjørnerne var der stort set små rester af skimmelsvampe i alle vinduerne. Dertil var der enkelte vinduer som havde mere voldsomme angreb af skimmelsvampe, på rammerne ved glasset. Der var også en række steder med skimmelvækster på selve lysningen, helt ude i hjørnet. Dette hang ofte sammen med de meget utætte vinduer, hvor der kom meget kold luft ind. Udbedring Vindues- og altandørspartier bør skiftes, med alle de åbenlyse fordele der er ved dette. 7

9 VEDR. OVENLYSVINDUER For taglejlighederne kunne der ved stort set alle ovenlysvinduer, konstateres trækgener igennem selve vinduerne. I selve lysningen omkring ovenlysvinduerne var utæthederne og kuldebroerne endnu mere udtalte. Observationer Kuldebroerne og den manglende isolering er meget synlig på de termografiske billeder. Temperaturerne i vinduer og lysningerne er generelt meget lave, og der må være flere i ejendommene som lider af en del kondensdannelse i disse vinduer. Ved vores besigtigelser kunne der da også ses en del fugt, og tegn på skimmelvækst i vinduesrammerne. Men ofte kunne der faktisk måles køligere temperaturer i lysningen, end ude i selve vinduesrammen(!). Udbedring Vi anbefaler en total udskiftning af hhv. ovenlysvinduerne, og de tilhørende dele til dette hhv. den udvendige inddækninger, og så den indvendige lysning. 8

10 KOLDE YDERVÆGGE De kolde ydervægge var et af de primære fokusområder for denne undersøgelse. Overordnet kan ydervæggene inddeles i tre hovedgrupper; gavle, alm. vægge, og så diverse fremspring, såsom altanerne og den franske altan på havesiden. Sidstnævnte udgør de kraftigste og mest tydelige kuldebroer sammen med ejendommens etageadskillelser, men ellers er gavlene generelt med meget udtalte kuldebroer. Observationer Gavlene er generelt kolde, og beboerne klager generelt over disse vægge, som i de fleste lejligheder udgør væggen i soveværelset. Køkkenvægge er også kolde. Her taler vi primært om området under og over vinduet. I flere lejligheder er køkkenet også ud mod gavlen, her er det hele væggen som er kold. Situationen i køkkenet kan være mere kritisk pga. manglende varmekilder, og den relativt store fugtpåvirkning som typisk er i køkkener. Risiko for skimmelsvampe og andre fugtrelaterede skader Målingerne viser at disse ydervægge generelt indvendigt kun har en temperatur på C på dage, hvor det udvendigt har været mellem 0 og -2 C. Disse udetemperaturer er jo ikke usædvanlige, og det må derfor forventes at de indvendige overflader sagtens kan komme endnu længere ned. Og med selv almindelige fugtniveauer i indeluften på mellem % relativ luftfugtighed, kan der opstå kondensproblemer flere steder i disse rum. De målte overfladetemperaturer på væggene kan medføre skimmelangreb på vægoverfladen, selv ved lav relativ luftfugtighed på % grundet de betydelige kuldebroer. Dette gælder ikke mindst bagved diverse skabe, senge og andet møblement, idet varmen fra rummet ikke kommer ud til ydervæggen. I lejligheder med en gennemsnitlig rumtemperatur på ca. 21 C og 45 % RH ligger dugpunkts-temperaturen omkring 8-9 C. Indvendige overfladetemperaturer i dette temp. område vil efter vores vurdering være forventeligt ofte i vinterhalvåret, ikke mindst på de koldeste dage. Ved vores besigtigelser var det kun mellem 0 og -2 C udvendigt, og relativt vindstille. Men det jo ikke uset, at det både kan være væsentligt koldere og ikke mindst blæse mere hvilket vil bringe overfladetemperaturerne indvendigt ned mod eller under dugpunktstemperaturen. Luftfugtigheder Grundet ringe ventilering i flere lejemål, må den relative luftfugtighed generelt også forventes at kunne ligge væsentligt højere end målt ved vores besigtigelser. Mange lejligheder blev undersøgt med enkelte eller ingen personer hjemme, og derfor var målte luftfugtigheder relativt lave. Men i de lejligheder hvor hele familier var hjemme, kunne der klart måles højere fugtigheder i lejlighederne, mellem % RH. Og ved disse fugtindhold i indeklimaet ligger dugpunktet helt oppe mellem C og her vil der kunne dannes kondens, fugt og skimmelvækst ved selv mildere vintertemperaturer omkring frysepunktet. 9

11 Indvendige efterisoleringer Flere af lejlighederne er indvendigt efterisoleret. Alle steder var dette udført som forsatsvægge, udført med varmvægsplader, (består af en 12,5 mm gipsplade, med 30 mm højisolerende ekspanderet celleplast bagpå). Generelt anbefaler vi ikke disse løsninger pga. risikoen for kondens- og skimmeldannelse på bagsiden. På flere af de termografiske billeder ses en meget tydelig kold kant langs med ydervæggen, op mod andre vægge, (hjørner). Dette kan betyde en utæthed i selve forsatsvægge, således at den kolde luft bagved pladerne, kan trænge ud. Dette kan, udover at give trækgener pga. kuldenedfald, også give kondensdannelse inde bagved pladerne. Det anbefales, at der ikke bruges indvendig efterisolering nogen steder. Den eneste rigtige løsning er, at der i stedet laves en udvendig efterisolering. 10

12 KULDEBROER Der er en del kuldebroer i ejendommen. Både i murværket generelt pga. murpiller, men særligt omkring vinduer og døre, og ikke mindst pga. de gennemgående betonelementer som udgør det for hhv. altanerne, midterelementet i gavlene, og så karnappen på havesiden af ejendommene, med de franske altaner. Kuldebroerne er den væsentligste årsag til indeklimaproblemer med skimmelsvampe og andre fugtrelaterede skader. Observationer Vindueslysninger Omkring vinduerne ses betydelige kuldebroer, og det er både markant på de termografiske billeder, men også i virkeligheden. De opleves meget kolde, særligt vinduespladerne. Der ses kondens og skimmelvækster i rigtig mange vindueslysninger særligt yderst i hjørnerne. Kuldebroer omkring vinduer og døre er normale med huse af denne alder. Der er dog som oftest umuligt at gøre noget ved disse kuldebroer, uden større konstruktive indgreb som på ingen måder er rentable. Omvendt vil en udvendig facadeisolering hjælpe meget og være den absolut mest effektive løsning. Og ellers kan der laves tiltag indvendigt, ved at montere mm såkaldte CaSi -plader såsom eksempelvis Ytong Multipor, Skamo Plus eller Microterm plader i lysningerne. Etageadskillelser Kuldebroerne er meget tydelige udefra med termograferingen, og ligeledes indvendigt er det et gennemgående tema/problemstilling, at der er koldest ved hhv. gulve og lofter. Kuldebroer i forbindelse med etageadskillelser er ej heller unormalt for bygninger af denne alder. Det skyldes at etagedækkene, (formodentlig betondæk) ligger ude i ydervæggene, og dermed optager pladsen til isoleringen. Måske er der kun plads til en smule isolering, eller slet ingen. Dette gør, at kulde trænger ind igennem etagedækket, og derfra spreder sig til hhv. lofter, gulve og ikke mindst bagvæggen lokalt. Den eneste løsning er en udvendig facadeisolering, hvilket især kunne give god effekt på ejendommenes gavle, grundet at de mange murpiller og manglende isolering her. Ydermere er der en del soveværelser ud mod gavlene, som er de rum der er værst udsat for skimmelangreb. Gavlene er desuden langt lettere at efterisolere, idet der ikke er de store udfordringer omkring vinduer. Det er en simpel flade, som relativt nemt kunne pakkes ind i en efterisolering. Murpiller Murpiller er datidens murbindere, steder hvor formur og bagmur er muret sammen. Disse ses meget tydeligt på hhv. 1., 2. og 3. salene og i gavlene, hvor de står side og side, med ca cm imellem sig. På ejendommenes langside, er de mere spredt og findes mere omkring døre og vinduer, ved opgangene mv. På stueetagen er formur og bagmur helt muret sammen, for at kunne bære de overliggende etager. Altså ingen hulmursisolering. Disse mange murpiller og lign. sammenbygninger gør at en evt. hulmursisolering har en begrænset effekt. 11

13 Karnapper og altaner Karnapperne og især altanerne er udført i betonelementer. Disse er kraftige kuldebroer i facaderne og trænger relativt langt ind i lejlighederne. Kuldebroerne fra altanerne mv. kan tydeligt måles og observeres på termograferingen. De kolde flader vil medføre kuldenedfald og øge risikoen for skimmeldannelse i det kolde område. Særligt betonkonstruktionen omkring den franske altan er en kraftig kuldebro, hvilket er meget tydeligt på de indvendige undersøgelser. Denne ville ganske relativt simpelt kunne udbedres ved en udvendig efterisolering. Altanerne er mere komplekse at udbedre, men det vurderes dog, at en udvendigt efterisolering også her, ville kunne have store fordele. På de udvendige termografiske billeder, ses der mange steder, (alle steder) et stort varmetab/kuldebro i overgangen mellem facademursten og altanens betonkant. Dette områder, ville blive dækket og lukket med en udvendig facadeisolering. Mangelfuld isolering i loft og skråvægge, (3. sal) På de 3. sals lejemål, som vi har undersøgt er der et gennemgående problem med relativt store kuldebroer, i form af mangelfuld isolering. Skråvæggene og skunke er isoleret, men der ses huller og andre unøjagtigheder i isoleringslaget. Ligeså er det med træk fra skunkene. Trækproblemerne fra skunke, kan være meget udtalte, og give store problemer med trækgener. Ofte kan trækgenerne også komme til udtryk under gulvene, hvor kulde ude fra tagkonstruktionen kan trænge langt ind under gulvene. I den ene lejlighed kunne der måles under 3 C på et gulv under en reol. Den manglende isolering i skråvæggene, (som pletter eller striber) giver sjældent problemer med træk og kulde. Men de kan give sortsværtning, og i værste fald skimmelsvampevækst. 12

14 RINGE VENTILATIONSMULIGHEDER På trods af lejlighedernes mindre størrelser, og på trods af lejlighedernes ganske utætte døre og vinduer, så er ventilationsmulighederne ganske enkelt ikke tilstrækkelige. Flere af lejlighederne har en for høj luftfugtighed. Generelt vurderes beboerne at have fornuftig adfærd. Luftfugtigheden ville formentlig have været endnu højere hvis ikke vores undersøgelse blev udført, i løbet af dagen, hvor der kun var få eller ingen hjemme. Resultatet var nok en anderledes, hvis måleingen var foretaget over aften/natten, over weekender mv. Fælles for lejlighederne er, at der kun var et almindeligt aftræk fra badeværelset, (nogle med mekanisk udsugning) og så en emhætte. En varmegenvindingsløsning ville medvirke til at sænke den relative luftfugtighed, øge komforten i lejemålet og mindske risikoen for skimmeldannelse. Et forhold, som man skal være opmærksom på, er at når afdelingen får skiftet vinduer og døre og efterisoleret, så vil lejlighederne blive endnu dårligere (naturligt) ventilerede end de er nu, og derfor i endnu højere grad mangle mekanisk ventilering. Tæthedsmåling I de lejligheder, hvor der kunne måles et tæthedstal, så lå lejlighederne mellem 2-4 l/s pr. kvadratmeter, hvilket er ganske utæt i forhold til nutidens standard, men ikke i forhold husets alder. 13