EVALUERING. Fokusgruppeinterview

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EVALUERING. Fokusgruppeinterview"

Transkript

1 EVALUERING. Evalueringen af den nuværende personlige uddannelsesplan er foregået ved hjælp af fokusgruppeinterview samt gennem dialog mellem praktik og skole ved erfa-gruppemøder. Denne metode er valgt, fordi vi gerne ville have en evaluering baseret på kvalitativ dialog med alle involverede parter Fokusgruppeinterview Fokusgruppeinterview er blevet afholdt på Social-og sundhedsskolen i August oktober Der er afviklet i alt 6 interview fordelt på : Vejledere fra plejeområdet somatik/ psykiatri/psu, vejledere fra det pædagogiske område, elever, lærere PGU/GF/Kursusgruppen, lærere fra SSHgruppen og lærere fra SSA-gruppen. Eleverne Eleverne er blevet interviewet i et fælles interview, her kom kun elever fra SSA samt GF. Derfor er der sendt spørgsmål ud i en SSH klasse samt en PGU klasse, således at alle uddannelser nu er repræsenteret. Derfor er der flere jeg-udsagn i det følgende. En af de interessante ting ved spørgsmålene, som SSH og PGU svarede på skriftligt, er at næsten samtlige elever forveksler den personlige uddannelsesplan med uddannelsesbogen. Valg af analysemodel Vi har valgt at anvende SMTTE modellen (Andersen 2000) til at analysere vore svar i fokusgruppeinterviewene. 1

2 Tegn : tegn er de sanseindtryk som viser at arbejdet går mod målet. Tegn kobler værdiniveauet til handleniveauet. Andersens udgangspunkt er at man forlods opstiller tegn. De tegn vi har valgt i fokusgruppeinterviewene var: Samtaler/vejledning; Læringsmetoder; skriftlighed og udformning af planen. (se bilag nr.1 spørgeramme) Undervejs i analysen er tegnene blevet delt. Således er samtaler/vejledning blevet til to tegn : Brug af planen og samtaler, læringsmetoder er blevet til Hvordan lærer jeg og læring i praksis og endelig er skriftlighed delt i dokumentation og læring gennem skriftlighed. Mål : er i denne forbindelse de mål, som er opstillet i projektet At opkvalificere elevers brug af den personlige uddannelsesplan At videreudvikle lærere og praktikvejlederes kompetence til at coache og samarbejde med elever omkring den personlige uddannelsesplan At skabe sammenhæng mellem skole- og praktikdele af uddannelserne At fastholde unge og voksnes ansvar og motivation for fortsat uddannelse Sammenhæng : er den kontekst som processerne foregår i. Den omfatter kulturelle, politiske, værdimæssige, pædagogiske og menneskelige aspekter. I vor evaluering er sammenhængen brugt til at forklare, hvorfor situationen omkring brugen af den personlige udannelsesplan er, som den er. Et reaktivt syn. Tiltag : er de planlagte handlinger, som skal bringe os i retning af visionen. I vor evaluering en pejling af, hvad der skal til, for at der bringes mere læring ind i den personlige uddannelsesplan og at vor mål nås. Et proaktivt syn Evaluering : Det, der kendetegner evaluering i SMMTE, er at den tænkes med fra starten, som en del af udviklingsprocessen. Det passer til den projektmodel, vi har valgt, som begynder med en evaluering. 2

3 Analyse af fokusgruppeinterview Samtaler/ vejledning Brug af planen Eleverne - Vi bruger den personlige uddannelsesplan til at opstille faglige læringsmål - vi taler om klasseklima - i den første del af uddannelsen, var det meget svært. Der var så meget nyt, men efter den første praktik blev det lettere - teorien om udd.plan er fin, men jeg tror næppe, den bliver brugt så meget - forhåbentlig får planen mig til at tænke, hvad jeg er for en person, og hvordan jeg kan arbejde mig hen imod den, jeg gerne vil være. - Jeg bruger den ikke. Jeg skriver, når jeg får besked på det ellers ikke. Jeg ved godt, hvad jeg vil, og hvorfor jeg er på skolen - Jeg bruger den som en rettesnor til at se, hvordan mine mål/forventninger flytter sig i løbet af uddannelsen - jeg synes, den er uoverskuelig - opslagsværk til spørgsmål omkring uddannelsen til at slå op i ved opgaver og til vigtige sedler Konklusion : Elever forveksler ofte uddannelsesplanen med uddannelsesbogen. Hovedparten af eleverne synes, at uddannelsesplanen er svær at bruge. Det er svært at skulle have overblik og metatænke over egen uddannelse. Planen bruges meget forskelligt. Nogle bruger den slet ikke eller kun, når de får besked på det. En stor del bruger den ikke ret meget. Enkelte er optaget af at reflektere og ser planen som en mulighed for at følge sin egen faglige og personlige udvikling. Praktikområderne Fra plejeområdet forlød det at : - Eleverne siger, at de ikke bruger den personlige uddannelsesplan er det så vejledernes opgave at implementere den? - mange elever har ikke lavet personlige læringsmål. De viser dem i hvert fald ikke i praktikken - Mange elever forstår ikke målene, og elever kender ikke til notatteknik - i starten var skolen ikke så god til at få eleverne i gang med planen men nu kan vi mærke det er bedre - den personlige uddannelsesplan er et godt redskab, hvis eleverne kan bruge den Fra det pædagogiske område sagde man at : 3

4 - Vi forventer, at eleverne har deres personlige mål skrevet ned, når de kommer i praktikken At skolen gør en større indsats ud af, at eleverne laver målene og arbejder med papirerne, før de kommer ud i praktik - Kontaktlæreren må lige spørge til dem og sige, de skal være færdige til praktikken - Den personlige uddannelsesplan bliver ikke brugt udover målene. Eleven må selv skrive i den - Hvad skal vi egentlig med en personlig uddannelses plan, når vi har midtvejs- og slutevaluering? - Konklusion : Begge praktikområder har forventninger, om at eleverne har skrevet deres personlige læringsmål ned, når de møder op i praktikken. Dette er også planen fra skolens side, men sker åbenbart ikke i tilstrækkelig grad. På plejeområdet mener man, at den personlige uddannelsesplan er et godt arbejdsredskab. Indenfor det pædagogiske område, har man svært ved at se mening med den personlige uddannelsesplan Lærerne PGU/GF sagde ikke rigtig noget i forhold til brug af planen. SSH sagde: - på T2 er de bedre til at bruge planen - det undrer os at eleverne skriver så meget i praktikken og næsten ingenting her på skolen - måske skulle vi lave et bedre oplæg, når de starter - introduktionen fungerer, men eleverne glemmer planen de møder ofte uforberedte op til samtalerne SSA sagde: - Nogle elever kommer og spørger: Hvad er det I vil have os til? Selvom de har gået på GF og SSH. Nogle er meget forvirrede over, hvad de skal bruge planen til. Når de når til T3 og T4 bliver det anderledes. Så er de selvkørende. - Det er svært at inspirere elverne til at arbejde med planen udenfor samtalen. De er i forvejen overinformeret og fyldt af det faglige. Der er ikke meget plads til uddannelsesplanen. - vi skal bruge vore faglige profiler til at arbejde med uddannelsesplanen. Fx pæd/psyk undervisninger. Eleverne kan reflektere over egne kompetencer fx i grupper. - Der er forskel på hvordan de unge og de ældre bruger planen. De unge er mere fortrolig med den end de ældre, som skal guides mere. - Der må skabes en øget bevidsthed om at få formuleret nye læringsmål, også i svære situationer. Konklusion : Det fremgår af ovenstående at jo længere hen i uddannelsen man når, jo bedre bliver man til at bruge planen. Det tager tid at komme i gang med planen, og lærerne oplever at eleverne har svært ved at se mening med planen, måske fordi der er så meget andet der fylder. Det falder de yngre elever lettere at bruge den. Og vi må være mere opmærksomme på at bruge planen i undervisningen og når uddannelsesforløb går anderledes end forventet. 4

5 Samtaler Eleverne - Vi forventer, at der er lidt tid til det private snak, hvis der er behov for det. Men selvfølgelig skal der være fokus på det faglige, og det meste tid skal gå med det min. samtale efter man har været i praktik er for lidt - For at samtalen skal være effektiv skal både elev og vejleder have forberedt sig - Det er meget stresset i praktikken for vejlederne, svært at nå samtalerne og at få accept til dem - Jeg synes det er lidt underligt, at vi skal bruge undervisningstid på at skrive, hvad jeg gerne vil og forventer. Jeg føler mig som en lille skoleelev, der ikke kan finde ud af noget eller ikke ved, hvorfor jeg er på skolen. Det ved jeg godt, og jeg har ingen særlige ønsker, om at dele mine tanker eller fremtidsplaner med nogen. Konklusion : Det spænder vidt. Nogle elever er meget optaget af at dele både faglige og personlige oplevelser med kontaktlæreren. Nogle forventer at der er lidt tid til privatsnak. Andre oplever det som nærmest krænkende at skulle formulere stærke og svage sider mål osv. sammen med en kontaktlærer. Praktikområderne Plejeområdet sagde : - Mange steder er bekendtgørelsens mål operationaliseret i konkrete opgaver. Det er det daglige arbejdsredskab. I den ugentlige samtale tager vi emner/borgere op og snakker om faglige emner - nogle oplever den ugentlige samtale som kontrol - Samtale/aftalearket bruges så i de ugentlige samtaler til at fastholde aftaler og til at dokumentere vejledning Det pædagogiske område sagde : - Vi har 3 samtaler : forventning, midtvejs og slut samtaler. Her skriver vi på midtvejs og standpunktspapirerne - En har løbende vejledningssamtaler hver 14 dag. De øvrige taler med eleven hen ad vejen i en spisepause eller lignende - Vi arbejder udfra andet materiale fra lærerne og en folder PMF har lavet - det er godt, at man kan kontakte skolens kontaktlærere, når man har vanskeligheder i forhold til en elev. - Godt med møder, hvor praktikvejlederne kommer ind på skolen og taler med lærere og elever Konklusion : Udgangspunktet for vejledning og samtaler i praktikken indenfor plejeområdet er bekendtgørelsens mål og de papirer, hvor disse mål er operationaliseret. Parallelt hertil bruger det pædagogiske område enten papirer fra PMF eller andet materiale. De arbejdspapirer, der ligger i den personlige uddannelsesplan, bliver stort set ikke brugt. De ugentlige samtaler, bliver af nogle elever i plejen oplevet som kontrol. 5

6 Det pædagogiske område har ikke faste ugentlige samtaler, men taler med eleven efter behov. Begge områder har strukturen med start, midt og slutsamtaler. Det pædagogiske område oplever kontakten til skolen positivt. Lærerne GF/PGU sagde : - Nogle bruger den første samtale til at ridse præmisser op for uddannelsen. Fx - studieteknik, danskfaglige niveau og betydningen af at arbejde med stoffet også derhjemme efter skoletid. - Det er et problem at fravær, læringsproblemer og adfærdsproblemer tager meget samtaletid. De kvikke elever får ikke sparring til at komme videre, udvikle sig fagligt. - På PGU har man prøvet at holde gruppesamtaler omkring bekendtgørelsens mål samt samtaler med to ad gangen i forhold til de personlige læringsmål. - Flere tilkendegiver, at det bliver lettere at holde sig til det faglige, når man er flere - Samtalerne bruges til at give karakterer og det er i orden godt at der er tid til at tale og begrunde standpunkterne. - Enkelte lærere har faste punkter, de taler med eleverne om - Vi er de aktive i samtalen en køreplan at tale udfra som den vi bruger ved MUS samtaler ville gøre eleverne mere aktive og hjælpe os til at holde os til det faglige - Ide lade eleven lave selvvurdering udfra målene fx som et afkrydsningsskema, hvad kan jeg, hvad kan jeg ikke og ved ikke rubrikker SSH sagde - godt hvis samtalerne er skemalagte, som en del af undervisningen - Der er ikke tid til at hjælpe eleven med at formulere og skrive ned i samtalen -det ville være godt med en spiseseddel noget selvinstruerende materiale, så eleverne vidste, hvad de skulle tale om og var forberedte - det er vigtigt, at de reflekterer, men mange har utrolig svært ved det - mange elever er et andet sted, der er andre ting der fylder på et mere konkret niveau og har ikke plads til at tænke metatænkning om egen uddannelse - vi må forholde os til, hvordan det er i elevernes verden - vores forventninger er ikke på deres niveau - vi sætter værdiniveauet, når vi siger det skal struktureres (? ) - samtalerne er betydningsfulde for eleven SSA sagde. - Udgangspunktet for samtalerne er en model, som e anden sosu-skole har udarbejdet, hvori indgår den sociale kompetence, den læringsmæssige kompetence og den faglige kompetence. Når eleverne bruger den er de godt forberedt. Måske skulle praktikken indgå i denne model? - I bogen: personlig kompetence er der mange ideer at hente til, hvordan eleverne kan reflektere. - En arbejder med fokuspunkter. Det er en god ide, holder eleverne til det uddannelsesmæssige. Der bliver fokus på kompetencer (faglige, personlige og læringsmæssige) 6

7 - En af de ting vi taler om er også om eleverne har knækket koden for, hvordan vi underviser her, og hvordan læringen foregår. - Standpunktsbedømmelserne gives ikke sammen med samtalerne, men man kan tale om dem her og få forklaringer til karakterer. - Det vil være godt med et idekatalog til lærere, hvor de kan hente inspiration til samtaler og refleksion Konklusion : Alle lærere er enige om at det vil være godt at have et Idekatalog, en spiseseddel, selvkørende materiale, køreplan som udgangspunkt for samtalerne. PÅ PGU og GF sker karaktergivning i samtalerne, på SSA udenfor samtalerne. På PGU og GF fylder fravær, lærings og adfærdsproblemer meget i samtalerne, tiden går fra de stærke elever. På PGU har man forsøgt at lave samtaler med flere elever samtidig i forhold til mål og to elever ad gangen i forhold til opstilling af de personlige læringsmål. SSH oplever at elever har svært ved at meta-tænke. At lærerne har forventninger der ikke matcher elevernes niveau. På SSA taler man meget med eleverne, om de har knækket koden for undervisningen og deres egen læringsstil. 7

8 Analyse af fokusgruppeinterview Læring Hvordan lærer jeg? Eleverne - IDE : starte i praktik med at have samtale om, hvordan man lærer og senere forventningssamtale. - det er også en læreproces for vejlederen at vejlede - Nu har jeg ingen problemer hvad læring angår, så planen støtter mig ikke - Planen hjælper mig til at få overblik - Jeg føler ikke planen støtter min læring, fordi den er så uoverskuelig konklusion : Nogle har oplevet at planen giver dem overblik, men samtlige af elevernes skriftlige svar er, at uddannelsesplanen ikke støtter deres læring. Dette hænger sandsynligvis sammen med at en del elever ikke får opstillet deres mål, eller ikke bruger de mål, de har opstillet. Elevernes forslag var, at man i praktik skulle have en samtale med sine vejledere, om hvordan man lærer i starten af praktikken. Praktikområderne Plejeområdet sagde : - eleverne taler ikke, om hvordan de lærer i praksis. Hvis man spørger dem, ved de ikke noget om læringsstil - vi spørger ind til stærke og svage sider. Vi siger, at de lige så godt kan sige dem, vi finder alligevel ud af det - det er svært med elever, der ikke har erkendt deres svage sider - det er svært med elever, når de ikke viser den personlige uddannelsesplan. Især hvis man ikke må se standpunkt fra forrige praktik. Men det kan både være en fordel og en ulempe at se standpunkt fra forrige praktik. En har oplevet at have en elev, der gik om og det gik godt. Først bagefter læste hun standpunktsbedømmelsen, og det var et helt andet billede af eleven. Omvendt har flere oplevet, at det den første praktik skriver, at eleven skal arbejde videre med, det passer som regel godt Det pædagogiske område sagde - vi hører ikke om, at eleverne har arbejdet med læringsstil. - Det er ved midtvejssamtalen, man taler om, hvad eleven skal arbejde videre med 8

9 Konklusion : På alle skolens uddannelser arbejdes meget med læringsstil, men eleverne bærer ikke denne del med ud i praksis. Den viden og indsigt, de opnår i egen lærings tilegnelse, bliver ikke brugt i forhold til læring i praksis. Der er delte meninger i praktikken vedrørende standpunktsbedømmelser. Nogle mener, de er forudsætningen for, at man kan vejlede en elev godt nok, andre mener, at det ikke nødvendigvis er en fordel at se standpunktsbedømmelser fra tidligere. I erfa-gruppen har vi drøftet, om man kunne komme omkring dette ved, at eleven har opstillet mål for næste praktik udfra sin forrige standpunktsbedømmelse. Lærerne PGU/GF sagde ikke noget i forhold til dette område, men begge uddannelser sætter meget tid af i introduktionsperioden til at arbejde med dette. SSh sagde: - vi er så vant til at hjælpe- men måske gør vi dem en bjørnetjeneste og giver os selv meget arbejde - men vi skal ikke tage ansvaret, når eleverne siger de ikke kan. Så er det også op til eleven at finde veje til, hvordan hun finder ud af tingene - det er også en stor personlig sejr, hvis man har knoklet for og selv opnået et resultat - vi bruger ikke som lærere elevernes læringsprofiler ret meget - at arbejde for en kultur der i højere grad lægger ansvaret over på eleverne. For at være med til at skabe den, må vi fralægge os fristelsen til, at synes vi skal hjælpe/klare tingene for eleven. Ssa sagde : - vi bruger ikke en fast læringsteori. Eleverne har forskellige teorier om, hvordan man lærer. I praksis taler vi rigtig meget om det både i naturfag og i områdefag. Vi arbejder meget med refleksion. Når eleverne har svært ved at lære fx naturfag, så taler vi om, hvor er det de blokerer og hvorfor, samt hvilke metoder de selv mener, de kan bruge for at komme videre. - Jeg synes ikke, jeg får taget højde for elevernes måde at lære på. Konklusion : SSH lærerne er optaget, af hvordan ansvaret for læring og den personlige uddannelsesplan kommer til at ligge hos eleverne. Der må stilles krav om, at eleverne også tager del i arbejdet med at finde ud af, hvordan de kan tilegne sig et stof, samt at lærerne arbejder med egne kompetencer i forhold til at lægge ansvaret ud. Som lærere skal vi arbejde med at bruge elevernes læringsprofiler, når de er lavet. 9

10 Læring i praksis Eleverne - i den første praktik bruges planen meget. - man skriver meget i starten, senere ikke så meget. Udvalgte situationer - det er vigtigt at komme frem med, hvad man vil lære ved forventningssamtalen - læring foregår mest mundtligt, man snakker i afdelingen om tingene eller underviser de andre - Andre metoder : man har en yngre elev med. Eller man laver en handleplan for en borger - jeg samler tingene der sker over et par uger evaluerer mig selv og skriver ned Konklusion : Her er tale om mesterlære. Mundtlig overlevering, man snakker om tingene og man står som ældre elev for at undervise andre elever, oftest på den måde at man forbereder sig og holder et teoretisk oplæg. Det er svært at finde refleksion i svarene her. Praktikområderne Plejeområdet sagde : - I vores kommune har eleverne studietid som de fx bruger på: tage med en borger på sygehuset, følge en borger i fysioterapi og få introduktion til et program man kan lave med borgeren hjemme, med mere. - Vi taler med vores elever om fx morgenmad. Stiller uddybende spørgsmål fx Hvorfor den mad til den borger. Er borgeren normalvægtig over eller undervægtig osv. Sådan at eleverne reflekterer over hvorfor og hvordan, de gør tingene - mange steder er der teoriundervisning, nogle steder varetages denne af eleven - de fleste vil gerne se det nogle gange og så have det i hænderne. - mange både unge og ældre har det svært, når vi går med. Oplever det som kontrol. Det er også kontrol, og det skal det også være. Men det er jo også for, at de kan lære noget. - mange har det svært med elevrollen - det er svært for eleverne at koble teori og praksis. Det er os der hjælper dem til at reflektere og få teori på deres praktiske handlinger. Det er også svært for dem at skrive ned, fordi det er svært at forbinde teori og praksis. - ønskes en ensartethed i kommunerne i forhold til hvor mange ressourcer der afsættes, og hvordan vi gør Det pædagogiske område sagde: - Eleven bruger projekter fx papmasche til at lære igennem - Vi er meget kreative - jo mere kreativ jo bedre - Har ikke set nogle der bruger den personlige uddannelsesplan som læringsredskab - En sted arbejder eleven med emner i nogle dage af gangen - svært ved at se den personlige uddannelsesplan her. Vi har andre metoder Konklusion : Plejeområdet har flere eksempler på læringsmetoder. De har også haft en stor andel af vejledere på praktikvejlederkursus. På det pædagogiske område er der ikke tradition for at sende vejledere på kursus. Der er muligvis en tendens til at tænke mere i læring på plejeområdet. Mens plejeområdet kobler teori og reflekterer sammen med og næsten for eleverne, nævner det pædagogiske område slet ikke dette. 10

11 Lærerne PGU/GF sagde: - skal eleverne lære at lære på den skriftlige måde hvorfor det? - hvordan skaber vi en kultur, hvor hjemmearbejde bliver en naturlig del af uddannelsen? - vi kunne arbejde med billeder, fotoserier. Eleven kunne fx vise pædagogik eller børns leg udfra fotos og så fortælle. - elever kunne måske indtale deres refleksioner på bånd - refleksion efter hver tema kunne foregå individuelt ved brug af den personlige uddannelsesplan - vi ønsker at eksperimentere med andre udtryksformer - vi må huske at meningen med den personlige uddannelsesplan er at opfylde mål ikke nødvendigvis på den skriftlige måde. SSH sagde: - eleverne vil ikke lave noget ud over undervisningen - hvordan kan vi bevæge os hen mod en kultur, hvor det er naturligt at eleverne må se på/arbejde med tingene udover skoletiden - at det bliver op til eleven at hjælpe sig selv selvfølgelig med hjælp fra os - SSA sagde: - I gruppearbejde reflekterer eleverne også meget over deres samarbejde, og ofte er vi en del af denne refleksion. Det hele foregår mundtligt, muligvis er noget skrevet ned i logbøger. Måske kunne man gøre det mere løbende, skriftligt i den personlige uddannelsesplan? - Det faglige lærer eleverne selv. Men de sociale kompetencer og de læringsmæssige sker i mødet fx i grupperne eller i undervisningen - man kunne godt bruge et billede i stedet for skrift. En elev på SSA lavede et billede, som hun havde med til en samtale, hvor hun forklarede og reflekterede udfra billedet. Herefter gik hun hjem og skrev det ned i uddannelsesplanen. - andre former for læring end den skriftlige, f.eks. billeder, - tidslinjer hvor der for enden af linjen står det personlige læringsmål og streger på linjen der markerer vejen dertil (delmål) - selvevaluering. Her er start, her er målet hvor ligger du? - hvordan får vi hverdagsrefleksionerne ind i planen Konklusion : På GF,PGU og SSH kunne man godt tænke sig, at arbejde med hvordan man skaber en kultur, hvor hjemmearbejde er en naturlig del af det at gå i skole. Alle lærere ønsker flere ikke-skriftlige metoder ind i undervisningen, fx billeder, fotoserier, refleksioner indtalt på bånd. På SSA bruges grupperne meget som refleksionsrum. SSA, GF og PGU vil gerne arbejde for at få hverdagsrefleksioner eller ugentlige refleksioner over teori ind i uddannelsesplanen. SSA kunne tænke sig et selvevalueringsredskab til at evaluere personlige læringsmål. 11

12 Analyse af fokusgruppeinterview Skriftlighed Dokumentation Eleverne - der er et stort krav om skriftlighed - det er vigtigt med skriftlighed, vi skriver i borgerbøgerne Konklusion : Det er interessant at eleverne stort set ikke talte om skriftlighed i modsætning til både lærere og praktikvejledere. Dog oplever de kravet om skriftlighed som et stort krav. Praktikområderne Plejeområdet sagde : - skriftlighed er nødvendig. - mange har svært ved at skrive, men det er nødvendigt - måske kan vi koncentrere det meste skrivning til rapportskrivning fx kardex og borgerbøger - det er jo det, de skal fremover - skriftligheden i vores fag er jo også dokumentation - det er nødvendigt med det dobbelte bogholderi især til evalueringen, så der foreligger dokumentation, hvis eleven ikke har skrevet eller skriver dårligt (fx fremmedsprogede elever). - uddannelsesbogen er skrevet i et sprog, der er svært at forstå - mange steder skriver vejlederen sine egne notater, så der kan komme kontinuitet i vejledningen, når man fx er to vejledere på.. Det pædagogiske område sagde : - det er vigtigt med skriftlighed, så man er klar på, hvad det er man har aftalt. - der er alt for megen skriftlighed. Kunne man lave pixiudgaver med det vigtigste i stedet for mange papirer om det samme - der er utrolig mange svære ord i uddannelsesbogen. Fx ordet kompetence, der bruges hele tiden. Forstår eleverne det? - samtale/aftaleark samt /teoripraktik overvejelsesark bruges ikke Konklusion: Plejeområdet er meget optaget af dokumentation af elevhåndteringen. Her er også en lang tradition for at dokumentere handlinger. På det pædagogiske område er man ikke i samme grad optaget af skriftlig dokumentation. Men man påpeger, at det er vigtigt at få skrevet aftaler ned. Begge områder er enige om, at uddannelsesbogen indeholder for mange og for svære ord. De foreslår omformuleringer eller forklaringer af ord som fx kompetence. Samt at der kunne blive så lidt papir som muligt. Begge steder oplever, at der er for meget skriftlighed i den personlige uddannelsesplan. Plejeområdet vil gerne nøjes med et ark til aftaler. Det dobbelte bogholderi er et andet problem. I realiteten skal aftalearket kun ligge i elevens plan, men for at sikre sig skriver vejlederne i plejen deres egne noter, så de har dokumentation på deres vejledning, hvis de skulle få brug for det, fx i en situation hvor en elev ikke består praktikken og klager bagefter. 12

13 Lærerne Pgu/gf sagde: - nogle har hørt at den personlige uddannelsesplan bruges repressivt. Hvis du ikke har skrevet noget dumper du - tanken var jo oprindelig at støtte eleven Ssh sagde: - vi må acceptere at skriftlighed er et nødvendigt redskab Ssa: - vi er nødt til at bruge skriftlighed. Konklusion : Ingen af lærergruppen diskuterer skriftlighed som dokumentation. Måske fordi det er en selvfølgelighed i lærerjobbet? Eleverne Læring gennem skriftlighed - men kan ligeså godt reflektere mundtligt som skriftligt - når man skriver ting ned, ser man det klarere Konklusion : Her er to modsatrettede udsagn. Igen talte eleverne ikke meget om skriftlighed. Hvis man skeler til hvad andre undersøgelser på området viser, så er der en klar tendens til at eleverne er til det første udsagn. Mange elever på sosu-uddannelserne er mere vant til at reflektere mundtligt. Praktikområderne Plejeområdet sagde: - en kommune har skrivetimer/ refleksionstimer. Her anvendes mindmap til at stoppe op og tænke over de ting, man gør i hverdagen - vi mangler dagbogsskrivningen. Nogle skriver dagbog i teori/praktikovervejelser - der er for meget skriftlighed i den personlige uddannelsesplan. Vi kunne nøjes med - samtale/aftalearkene - et sted skriver vejlederen sammen med eleven - et sted skriver man stikord ned, som eleven kan skrive udfra bagefter et andet sted er det en vekselvirkning mellem tale og skrive lidt ad gangen. Det er individuelt fra elev til elev, hvordan det skal være. Det pædagogiske område sagde : - Vi er meget mundtlige ude i daginstitutionerne. Meget af arbejdet foregår mundtligt, med børnene og forældrene - Hvis man lærer at notere hæfter det sig bedre 13

14 Konklusion: Plejeområdet er optaget af refleksion. De opfordrer deres elever til at skrive ned og reflektere sammen med dem ved de ugentlige møder. Det pædagogiske område talte ikke så meget om læring gennem skriftlighed. De har en mere mundtlig tradition, som de ønsker at føre videre. En institution var dog inde på at hvis man noterede, lærte man bedre. Lærerne Gf/PGU sagde: - ide arbejde med nøgleord i den pers.udd.plan. fx tale udfra disse nøgleord ved den ugentlige samtale i praktikken - der bør være størst mulig spredning på, hvordan man når målene - hvordan skifter man kultur fra skriftlighed til andre metoder? - kunne man lave et Idekatalog til, hvordan man får andre metoder på banen - kunne man bruge IT og kommunikationsteknologi i den pers.udd. plan - kunne man bruge andre former for skriftlighed fx faglige chatrooms og refleksion pr. sms SSH sagde : - gruppearbejde, computer, sms er med til at udvikle elevernes skriftsprog - det skal være i orden at bruge stikord i udd.planen som eleven kan tale udfra med vejleder/lærer - hvad må læreren se, og hvad er elevens eget? - frihed til at skrive som man vil i planen (ikke så mange grammatiske krav) og frihed til at bruge andre udtryksformer end den skriftlige SSA sagde: - vi bruger planen først, midtvejs og sidst i forløbet. Ind imellem bruger vi logbogen. De to ting er adskilte, men egentlig er det refleksion eleverne laver i logbogen - der kræves c-niveau i dansk på SSA, så egentlig kan man godt bruge den personlige uddannelsesplan, som en måde at lære dansk på. Spørgsmålet er, om den skal være det, eller om den skal være et frirum, hvor man kan bruge de læringsmetoder, man kan lide. Måske kan dette være individuelt fra elev til elev. - nogle stopper med at bruge den personlige uddannelsesplan, fordi det er en hurdle at komme i gang - vi glemmer måske at det skriftlige sjældent er et fortroligt redskab hos eleverne, det er snarere kontaktlærens fortrolige redskab - det kunne muligvis være i form af nøgleord. - eleverne skal lære at stille refleksive spørgsmål i dansk Konklusion : Alle lærere er enige om, at det vil være en god ide med nøgleord. Nogle ønsker et inspirationskatalog til, hvordan man kan få andre ikke-skriftlige læringsmetoder mere på banen. Der er enighed om at den personlige uddannelsesplan ikke skal bruges som danskfaglig læring, her skal være frirum, til at udtrykke sig, som man nu kan og gerne på forskellige måder. Nogle mener, at det vil være gavnligt at eleverne arbejder med at lære at stille refleksive spørgsmål i danskfaget. GF/PGU ser gerne at den pers.udd. plan bliver elektronisk. 14

15 Analyse af fokusgruppeinterview Udformning af planen Eleverne - papirer til forberedelse i form af spørgsmål - hvorfor skal man skrive under? - godt evalueringsskema til praktikken - gennemgang af den personlige uddannelsesplan tager lang tid på første del kunne være godt med en anden form - svært at have overblik over egen uddannelse Konklusion: Eleverne giver udtryk for, at det er svært at meta- tænke. At skaffe sig overblik over en uddannelse. Kravet er imidlertid, at det skal de kunne fra starten af. Her laves den personlige uddannelsesplan allerede før uddannelses start. Dette indebærer at eleven skal tage stilling til, hvor lang tid hun/han vil være om at gennemføre uddannelsen og på hvilke niveau, hun/han ønsker sine grundfag. Kort efter uddannelsesstart kommer så opgaven med at opstille sine personlige læringsmål. Eleverne efterlyser ligesom lærerne et forberedelsespapir til samtalerne fx i form af nogle spørgsmål, så man ved, hvad det handler om. Praktikområderne Plejeområdet sagde : - en mere enkel plan - færre ord og færre sider - forenkling - så konkret som mulig - gerne nogle faste punkter alle skriver om - gerne en præsentationsside, hvor eleven skriver lidt om sig selv og fx tidligere arbejde og/eller uddannelser. Det pædagogiske område sagde: - Er det nødvendigt med den plan? - Den behøver ikke at se anderledes ud, eleverne skal bare lære at bruge den på skolen, før de kommer i praktik. Konklusion : Plejeområdet ønsker en forenkling af planen samt en slags manual med faste punkter, man kan diskutere og skrive udfra. Det pædagogiske område har svært ved at se mening i, hvad planen skal bruges til. 15

16 Lærerne Gf/PGU sagde : - kan planen udformes mere humoristisk - evaluere efter hvert tema - kan man nøjes med et ark? - kan den personlige uddannelsesplan blive elektronisk? - væk fra blanket og formular looket - fronter er en mulighed hvis man laver planen elektronisk - ide eleverne laver deres egen skabelon til den personlige uddannelsesplan og gemmer på den diskette de har fået - planen er for kedelig og udynamisk - kunne man undersøge arbejde på at den pers.udd.plan blev elektronisk? SSH sagde : - kunne man ikke lave tegninger med fx små bobler som indeholdt Mål- Hvordan Evaluering, så eleverne visuelt kunne se, hvad det handlede om, når de skal lave mål og tale om pers.udd.plan - planen er kedelig, blankt papir - hvad med en logbog, hvor det hele er samlet, som er elevens egen bog? - det ville være godt hvis de skrev lidt hver dag eller hver uge i logbogen hjælp til at lære at reflektere - afklaring af de ord vi bruger: udd.plan. og udd.bog - mere brugervenlig uddannelsesplan, gerne med mulighed for at gøre den personlig - idekatalog til lærere med materiale til såvel oplæg til den personlige uddannelsesplan som ideer til samtalerne, fx spørgsmål der kan spille bolden tilbage til eleven. Fx eleven der ikke kan finde ud af naturfag bede eleven om at undersøge hvad det er præcist, hun ikke kan finde ud af - bruge bånd, billeder, computer og nøgleord i planen - planen skal bygges op så lærerne kan se den logiske sammenhæng SSA sagde : - det er ikke klart hvilke ark, der skal bruges hvornår - nogle bruger kun samtale /aftaleark - planen bør synliggøre processen frem for produktet - ide- Den personlige uddannelsesplan kunne være med til at dokumentere refleksion altså den læringsmæssige kompetence - dele planen i to. Læringsdel - man har en kinabog til at skrive hverdagsrefleksioner ind i og en anden del, hvor det mere officielle står. - bekymring over at elever bliver bedt om at tage planen med til samtale med ledelsen. afklaring af om vi kan forlange dette - planen bør være så enkel som muligt - idekataloget til hvordan man kan reflektere kan sidde i planen, så eleverne kan se det 16

17 Konklusion Alle lærere er enige om at planen bør være så enkel som muligt. Det skal være tydeligt, hvordan den bruges. Igen forslag om et idekatalog til, hvordan man kan reflektere. Dette må gerne være visuelt forklaret. Der skal være fokus på læreprocessen, refleksion. Planen må gerne lægge op til refleksion enten hver dag eller hver uge. GF/PGU ønsker planen elektronisk, gerne med mulighed for at planen kan gøres personlig i form af eleven selv designer rammer. Den nuværende plans design opleves som kedeligt, skabelonagtigt. Der ønskes mere humor, farver og tegninger ind i planen. Der ønskes afklaring af om planen skal medbringes til samtaler med ledelsen. 17

18 Tegn set i forhold til målene, tiltag og sammenhæng Det fremgår af evalueringen, at der virkelig er brug for at opkvalificere elevernes brug af den personlige uddannelsesplan, som er et af målene med projektet. Elever bruger ikke planen i tilstrækkelig grad, tager ikke altid ansvar for planen og har svært ved at metatænke om eget uddannelsesforløb samt ved at reflektere løbende i teorien. I praktikken går det lidt bedre, da der er afsat tid til ugentlige møder. Kontaktlæreren på skolen har typisk samtaler ved start og slut af et teoriforløb. Lærerne har diskuteret hvorvidt man fx kunne evaluere et tema i undervisningen i den personlige uddannelsesplan. Således at refleksion og læring kom mere ind i planen. Planen bærer som den er i dag for meget præg af kontrol og aftaleplan, dels p. g.a. planens udformning og dels p. g. a. måden planen bruges på. Den anvendes oftest til at skrive aftaler i, ikke til refleksion. Lærerne ønsker at eksperimentere med at få flere forskellige læringsmetoder ind. Fx skal en elev kunne møde op til en samtale med et billede og tale udfra dette. Så kan hun måske bagefter sætte ord på. Skriftligheden i planen skal være mindre vigtig, man skal kunne udtrykke sig, som man bedst kan. Der skal bruges nøgleord, evt. refleksioner på bånd og andre måder i dialogen med eleven. Materialet skal være mere enkelt, der skal være en manual, så det er helt klart, hvad vi taler om ved samtalerne og også gerne et idekatalog til, hvordan man kan reflektere. Som lærere skal vi introducere eleverne grundigt til planen, til metakognition og til refleksion. Vi skal øve os i at overlade ansvaret for planen til eleven. Kan eleven ikke finde ud af noget fagligt, skal vedkommende motiveres til at finde ud af, hvad hun ikke kan finde ud af, før hun søger hjælp. Det andet mål at videreudvikle og coache lærere og praktikvejlederes kompetence til at vejlede. Fokusgruppeinterviewet med praktikvejledere fra plejeområdet viste at vejlederne her tager mange initiativer omkring læring i praksis. De er meget optaget af refleksion, der er et element i praktikvejlederuddannelsen her på skolen, som mange af vejlederne har taget. Vejlederne indenfor plejeområdet er også meget optaget af, hvordan deres elever lærer. Dette er også noget de arbejder med i praktikvejlederuddannelsen på skolen. Her er et eksempel på, hvordan viden fra skolen bliver bragt ud i praktikken. Til sammenligning er det pædagogiske område knap så optaget af refleksion og læring. Men denne gruppe vejledere har heller ikke en formaliseret praktikvejlederuddannelse, hvilket man måske burde overveje at etablere. Ved interviewene og i erfa-gruppen har vi diskuteret skriftlighed, og det at lære gennem skriftlig refleksion. Alle parter mener at skriftlighed er meget vigtig og nødvendig som dokumentation, både i forhold til arbejdet med borgerne, men også i forhold til elevforløb. Med hensyn til det sidste taler mange vejledere om dobbelt bogholderi. Dette bliver uundgåeligt konsekvensen af, at der i lovgivningen står at den personlige uddannelsesplan tilhører eleven. Som vejleder må man så enten bede om en kopi af arket med aftalerne eller man må notere ved siden af. Når det gælder læring gennem skriftlighed er praktikken meget på linie med lærerne på skolen. Måske er den nuværende uddannelsesplan for skriftlig. Måske skulle vi arbejde på at andre metoder fx billeder, foto, nøgleord, mindmap kom mere ind i den personlige uddannelsesplan. En lærer har fortalt om en elev, som kom til en kontaktlærersamtale med et billede. Lærer og elev talte faglighed udfra billedet, hvorefter eleven gik hjem og prøvede at formulere dette på skrift. I fokusgruppeinterviewene er et idekatalog til refleksion blevet 18

19 foreslået. At samle gode ideer til læring og refleksion vil kunne understøtte den udvikling der allerede er i gang i praksis. Nogle lærere på skolen har givet udtryk for, at det var svært kun at holde sig til faglighed i samtaler med kontaktelever, for som de siger, tingene hænger jo sammen. Har man det svært på hjemmefronten, er det svært at følge en uddannelse. En køreplan med punkter til samtalen vil kunne hjælpe til, at man, som lærer, på en naturlig måde flytter samtalen videre til det faglige. Lidt snak om det private forventes nemlig af eleverne ifølge fokusgruppeinterviewet. Lærerne på skolen ønsker sig ligeledes et idekatalog til læring og refleksion. Det er en stor opgave at få præsenteret den personlige uddannelsesplan, så den bliver forstået og brugt. Ideudveksling til hvordan dette kan gøres blandt lærerne på skolen vil være givtigt. Dette kunne evt. foregå på et pædagogisk rådsmøde. At skabe sammenhæng mellem skole- og praktikdele af uddannelserne er et tredje mål. Evalueringen viser at plejeområdet har taget den personlige uddannelsesplan til sig. Der stilles krav i praktikken om skriftlige refleksioner ved de ugentlige samtaler med eleven. I modsætning til både skolen og det pædagogiske område, hvor der er tradition for at reflektere skriftligt ved start, midtvejs og slutningen af et forløb. Praktikstederne har meldt ud, at mange elever ikke giver udtryk for at vide, hvad de skal bruge den personlige uddannelsesplan til. På det pædagogiske område har man, som eleverne, svært ved at se mening med planen. Eleverne fortæller ikke om deres læringsstil til praktikken, selvom de har arbejdet med denne. Nogle lærere stiller spørgsmålstegn ved, om de selv får taget højde for personlige læringsstile i undervisningen, og om læringsstile følges op i samtalerne. Ved erfagruppemøderne er det kommet frem, at især plejeområdet er meget optaget af personlige læringsstile i øjeblikket. De har blandt andet interesseret sig for Howard Gardners mange intelligenser. Mange steder taler man med eleverne om, hvordan de lærer. Som lærere må vi ind og følge op på læringsstile, hvis vi gerne vil have mere refleksion ind i den personlige uddannelsesplan, og hvis der skal være sammenhæng mellem teori og praktik. Refleksion og den personlige læringsstil er også afgørende for, hvordan den enkelte elev skaber sin egen sammenhæng mellem sine teoriforløb og sine praktikforløb. Et område som både praktikvejledere og lærere er vældig optaget af i øjeblikket er: Hvordan man vurderer personlige kompetencer (læringskompetence og social kompetence). Det opleves både af lærere og praktikvejledere som en udfordring at håndtere dette på en etisk forsvarlig måde. Her er en mulighed for et fremtidigt samarbejde. Fx i form af en arbejdsgruppe, der udvikler materiale til fælles brug. Eller muligvis temadage om dette område. At fastholde unge og voksnes ansvar og motivation for fortsat uddannelse Problemer med fravær, faglige problemer og adfærdsmæssige problemer fylder meget på GF og PGU, men bliver også nævnt i nogle sammenhænge på SSH og SSA uddannelserne. Det afspejler et generelt samfundsmæssigt problem, Social-og sundhedsskolen i Nykøbing F. ligger ikke anderledes end andre skoler i landet. Som SSH lærerne siger i deres fokusgruppeinterview, der er mange andre ting der fylder. Den personlige uddannelsesplan rummer muligheden for at skaffe sig overblik over sit eget uddannelsesforløb samt at planlægge sit eget individuelle forløb. Med den nye lovgivning er øgede muligheder for forlængelse, forkortelse, fritagelse for fag osv. Men det kræver at eleverne mestrer at metatænke omkring egen uddannelse, og at de er i stand til at planlægge samt at finde den 19

20 røde tråd gennem deres eget uddannelsesforløb. Til dette behøver de støtte. I fokusgruppeinterview har flere gange været nævnt manualer til både samtaleindhold samt til hvordan man reflekterer. Dette er en mulighed, en anden er at visualisere hele uddannelsen og den personlige uddannelsesplan i form af en tegning / tegneserie. Ved at tage begge dele med i den nye plan, vil vi nå flere elever. Hvis flere elever kan se sammenhæng, mening og en rød tråd gennem deres udddannelsesforløb, kan man håbe på at motivation kan udspringe heraf. Især hvis redskaberne kunne mildne såvel praksis - som teorichok. 20

Hvorfor en personlig uddannelsesplan?...2. Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan...2. Personlige og faglige læringsmål...

Hvorfor en personlig uddannelsesplan?...2. Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan...2. Personlige og faglige læringsmål... Hvorfor en personlig uddannelsesplan?...2 Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan...2 Personlige og faglige læringsmål...3 Skabelon - personlige og faglige læringsmål....5 Reflektere....6 Refleksion

Læs mere

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Randers Social- og Sundhedsskole indførte i efteråret 2013 en ny struktur for timerne ud i praktik og ind fra praktik. Tidligere

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter

Læs mere

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Hvorfor en personlig uddannelsesplan?... 2. Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan... 2. Personlige og faglige læringsmål...

Hvorfor en personlig uddannelsesplan?... 2. Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan... 2. Personlige og faglige læringsmål... Hvorfor en personlig uddannelsesplan?... 2 Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan.... 2 Personlige og faglige læringsmål.... 3 Skabelon - personlige og faglige læringsmål.... 5 Reflektere....

Læs mere

Din personlige uddannelsesplan

Din personlige uddannelsesplan Din personlige uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal hjælpe dig til at få overblik over dit uddannelsesforløb. Uddannelsesplanen er et samarbejdsredskab mellem dig, din kontaktlærer og din praktikvejleder.

Læs mere

RAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN

RAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN RAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN Udarbejdet og godkendt af LUU januar 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 3 2 DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE... 4 3 ELEVEN... 6 4 SKOLEN...

Læs mere

Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken.

Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. I denne workshop inviteres du til at arbejde med og diskutere overvejelser,

Læs mere

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse Den røde tråd i din uddannelse Skole Praktik Praktik 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sådan bruger du uddannelsesmappen side 3-5 2. Kontaktinformationer

Læs mere

Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor. Uddannelseskonsulent Lone Thøsing 2010 Gladsaxe Kommune

Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor. Uddannelseskonsulent Lone Thøsing 2010 Gladsaxe Kommune Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor Dette lille oplæg er en sammenfatning af de tilbagemeldinger, som jeg har modtaget fra mine uddannelseskonsulentkollegaer i

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen Januar 2013

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen Januar 2013 Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen Social- og sundhedshjælperuddannelsen Januar 2013 Indhold Kontaktinformationer side 2 Oversigt over samtaler i uddannelsesforløbet side 3-5 Kompetencehjul

Læs mere

Solgården som praktiksted

Solgården som praktiksted Solgården som praktiksted Områdecentret Solgården, Hundborg Solgårdsvej 14 7700 Thisted Tlf.: 9917-3970 mail: solgaarden@thisted.dk hjemmeside: www.thisted.dk/solgaarden Din vejleder er: Du skal være elev

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011 Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011 Indhold Kontaktinformationer side 2 Samtaler i uddannelsesforløbet side 3-5 Kompetencehjul til T1 og

Læs mere

veje til den gode praktik

veje til den gode praktik veje til den gode praktik SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN HERNING indholdsfortegnelse FORORD SIDE 3 INDLEDNING SIDE 4 TO SIDER AF SAMME SAG SIDE 6 FORUDSÆTNINGER FOR EN GOD PRAKTIKUDDANNELSE SIDE 7 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Skovsgård SFO

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Skovsgård SFO Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Skovsgård SFO Generelle informationer: Skovsgård SFO Hovedgaden 71, Skovsgård 9460 Brovst Tlf. 72 57 81 55 Mobil : 41 91 31 55 Hjemmeside:

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse. Social- og sundhedshjælperuddannelse. Ydelsesbeskrivelse gældende Lovgrundlag

Ydelsesbeskrivelse. Social- og sundhedshjælperuddannelse. Ydelsesbeskrivelse gældende Lovgrundlag Ydelsesbeskrivelse Social- og sundhedshjælperuddannelse Lovgrundlag LBK nr. 789 af 16/06/2015 Erhvervsuddannelsesloven BEK nr. 500 af 22/4/2015 Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Din personlige uddannelsesplan

Din personlige uddannelsesplan Din personlige uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal hjælpe dig til at få overblik over dit uddannelsesforløb. Uddannelsesplanen er et samarbejdsredskab mellem dig, din kontaktlærer og din praktikvejleder.

Læs mere

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at

Læs mere

Side 2 / AMU-kurser for praktikvejledere i SOSU-uddannelsen

Side 2 / AMU-kurser for praktikvejledere i SOSU-uddannelsen AMU-kurser for praktikvejledere i SOSU-uddannelsen Lene Halberstadt og Jette Lohse Studieunit Indre by/østerbro, Sundhedsforvaltningen, Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / AMU-kurser for praktikvejledere

Læs mere

Realkompetencevurderings projekt KL temadag den 3. juni 2015

Realkompetencevurderings projekt KL temadag den 3. juni 2015 Realkompetencevurderings projekt KL temadag den 3. juni 2015 Deltagere i projektet: SOSU Nord Hjørring kommune Brønderslev kommune Frederikshavn kommune Majbritt Sund Uddannelseskonsulent Frederikshavn

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Forventninger til et godt praktikforløb - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Indledning Denne pjece har til formål at bidrage til at skabe optimale

Læs mere

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Tolstrup & Hvilsted ApS Myntevej 3 8920 Randers NV www.tolstruphvilsted.dk CVR: 33957203 1 1 Indledning Nærværende rammekontraktbilag indeholder følgende forpligtende

Læs mere

DIN PERSONLIGE UDDANNELSESPLAN

DIN PERSONLIGE UDDANNELSESPLAN DIN PERSONLIGE UDDANNELSESPLAN Navn Holdnummer 1 Indholdsfortegnelse PRÆSENTATION OG FORMÅL... 3 1. SAMTALE: KONTAKTLÆRERSAMTALE... 4 2. SAMTALE: KONTAKTLÆRERSAMTALE... 5 3. SAMTALE: PRAKTIKBESØG... 6

Læs mere

LURE BOG FOR TOSPROGEDE

LURE BOG FOR TOSPROGEDE Læring Undring Refleksion - Evaluering Velkommen til din LURE bog LURE er en forkortelse og står for: Læring Undring Refleksion Evaluering Hvorfor skal du bruge LURE? Der er i dag større og større krav

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

Pædagogisk assistent uddannelse Uddannelsesbog

Pædagogisk assistent uddannelse Uddannelsesbog Pædagogisk assistent uddannelse Uddannelsesbog 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sådan bruger du uddannelsesmappen 2. Kontaktinformationer 3. Tiltag ved behov for særlig indsats 4. Bogliste 5. Indhold for skoleperiode

Læs mere

Introduktionsperioden

Introduktionsperioden 1 Introduktionsperioden 2 Korte møder Husk tilbage på den modtagelse du selv fik da du startede i praktik. Hvad var godt og hvad var skidt? 1 3 Modtagelse af eleven Den omvæltning, det er at være ny, vil

Læs mere

- Gennemgang af mål for kurset og kursusprogram. Frokost og gåtur. - Introduktion til modulopgave. -Arbejde med modulopgave om logbog

- Gennemgang af mål for kurset og kursusprogram. Frokost og gåtur. - Introduktion til modulopgave. -Arbejde med modulopgave om logbog Program 15-2 for Praktikvejlederuddannelsen for Social- og sundhedsassistenter - Trin 1. Modul 1, modul 2 og modul 3. Alle dage fra 8.30 til 15.55 Modul 1 Mandag d. 21/9 Underviser Helene Hillersdal -

Læs mere

MOTIVATION. Når samarbejdet starter

MOTIVATION. Når samarbejdet starter MOTIVATION Når samarbejdet starter SAMARBEJDSAFTALE OM DIT UDDANNELSESFORLØB Samarbejdsaftalen med din kliniske vejleder og dig er en forudsætning for, at I sammen får et fælles ansvar og forståelse

Læs mere

Social- og sundhedsassistentuddannelsen

Social- og sundhedsassistentuddannelsen Ydelsesbeskrivelse 2015 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Praktik 3 Indledning Center for Sundhed og Omsorg i Egedal kommune har en uddannelsesmæssig forpligtigelse i forhold til det dimensionerede

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Kvalitet i elevens uddannelse ved brug af den personlige uddannelsesplan.

Kvalitet i elevens uddannelse ved brug af den personlige uddannelsesplan. Kvalitet i elevens uddannelse ved brug af den personlige uddannelsesplan Baggrund: I det sidste år har vi bevidst arbejdet med at forbedre kvalitet i arbejdet med den personlige uddannelsesplan er er arbejdet

Læs mere

Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Social- og sundhedshjælperuddannelsen Ydelsesbeskrivelse 2015 Social- og sundhedshjælperuddannelsen Indledning Center for Sundhed og Omsorg i Egedal kommune har en uddannelsesmæssig forpligtigelse i forhold til det dimensionerede antal elever.

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen

Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Redigeret 17 03 2014 1 GENERELT FOR UDDANNELSERNE... 3 1.1 PRAKTISKE OPLYSNINGER OM SOSU SJÆLLAND... 3 1.2 PÆDAGOGISKE OG DIDAKTISKE OVERVEJELSER... 3 1.2.1 Læringssyn...

Læs mere

Praktikdokument 1. praktik

Praktikdokument 1. praktik Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Lokalcenter Præstehaven Vestervej 3,5 og 7 8362 Hørning 87948700 Organisatorisk placering Præstehaven i Hørning er en del af Ældreområdet i Skanderborg

Læs mere

Portfolioanvendelse i Radiografuddannelsen University College Lillebælt

Portfolioanvendelse i Radiografuddannelsen University College Lillebælt Portfolioanvendelse i Radiografuddannelsen University College Lillebælt Redigeret november 2009 Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Portfolio... 3 2.1 Portfolio og læringsmål i uddannelsen... 3 2.2 Samarbejdsportfolio/

Læs mere

Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011.

Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011. Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011. Generelt opleves, at målgruppen har ændret sig de sidste år. Eleverne er blevet yngre og en del af dem, har personlige problemer at slås

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen

Læs mere

Interviewteknik. Gode råd om interviewteknik

Interviewteknik. Gode råd om interviewteknik Interviewteknik En vigtig del af et kundemøde er de spørgsmål, som du stiller. For at få det bedste ud af dine kundemøder skal du kombinere tre elementer: 6. Start ikke med at sælge: Definér behov. Kom

Læs mere

Uddannelsesbog til SSH- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens

Uddannelsesbog til SSH- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens Uddannelsesbog til SSH- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens Skole Skole Praktik Indholdsfortegnelse: Brug af bogen side 4 Kontaktinformationer side 5-7 Tiltag ved behov for særlig indsats side 8

Læs mere

Drejebog til temadag med Tegn på læring

Drejebog til temadag med Tegn på læring Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg

Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg 1 Indledning Denne kvalitetsaftale fastsætter fælles retningslinjer for, hvordan praktikforløb for elever på social- og sundhedsuddannelserne

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være meningsfuld og udbytterig kort sagt give lærelyst og erhvervskompetence.

Læs mere

Håndbog i Praktikuddannelsen

Håndbog i Praktikuddannelsen Håndbog i Praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse Februar 2016 revideres Indholdsfortegnelse Praktikuddannelsen... 3 Den assistents fagprofil... 4 Læring i uddannelsen... 4 Talentspor og fag

Læs mere

Nyborg kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen.

Nyborg kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nyborg kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Indholdsfortegnelse Organisering af det kliniske i Nyborg Kommune s. 3 Formål s. 3 Overordnet ramme for etablering

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet Viborg Kommune Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 09-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Dialogbaseret aftale 3 2 TOPI 4 3 Udviklingsprocesser 5 4 forældresamarbejde 6

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Kopi afleveres (evt. mailes) til vejleder, teamleder samt uddannelseskoordinator.

Kopi afleveres (evt. mailes) til vejleder, teamleder samt uddannelseskoordinator. Social-og sundhedshjælper elever; Udfyldes af elev senest 14 dage inden afslutning i både 1. og 2. praktikforløb. Gennemgås mundtligt efterfølgende sammen med praktikvejleder. Social- og sundhedsassistent

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Aktivitet og træningsteam Skanderborg Lokalcenter Præstehaven Vestervej 7, 8362 Hørning tlf.: 87 94 87 00 Organisatorisk placering Samarbejdsrelationer

Læs mere

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,

Læs mere

Praktik. i Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015

Praktik. i Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 Praktik i Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 April 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe

Læs mere

Vejledningsmateriale til vejledere for Pædagogstuderende i Socialt Rehabiliteringscenter

Vejledningsmateriale til vejledere for Pædagogstuderende i Socialt Rehabiliteringscenter Vejledningsmateriale til vejledere for Pædagogstuderende i Socialt Rehabiliteringscenter 1 Indholdsfortegnelse Beskrivelse af det gode praktikforløb..side 3 Pejlemærkerne og deres anvendelse i praksis

Læs mere

Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus

Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus FRA FÆLLES MÅL Kompetenceområde: Kommunikation og it/ fremstilling - frit formuleret Vidensmål:

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

LÆRINGSAFTALEN. Underviserhåndbog

LÆRINGSAFTALEN. Underviserhåndbog LÆRINGSAFTALEN Vejledning til Læringsaftalen Elevernes hæfter Idé-katalog i forhold til emner/kompetencemål 1 Projekt Læringsaftalen Vejledning til arbejdet med Læringsaftalen Formål At der arbejdes systematisk

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik

Læs mere

Vejledning for 1. og 2. del af virksomhedspraktik på Fredericia Maskinmesterskole

Vejledning for 1. og 2. del af virksomhedspraktik på Fredericia Maskinmesterskole Vejledning for 1. og 2. del af virksomhedspraktik på Fredericia Maskinmesterskole Indholdsfortegnelse: Indledning.. 2 Uddannelsesbog til søs.. 2 Logbog i land 2 Formålet med logbogen 2 Anvendelse af logbogen

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Koblingspunkter. Sammenhænge og samarbejde mellem skole og praksis. Charlotte Wegener, nov Fotos: Lisbeth Barfoed

Koblingspunkter. Sammenhænge og samarbejde mellem skole og praksis. Charlotte Wegener, nov Fotos: Lisbeth Barfoed Koblingspunkter Sammenhænge og samarbejde mellem skole og praksis Charlotte Wegener, nov. 2012 Fotos: Lisbeth Barfoed Vertikal læring Horisontal læring - Skabe koblingspunkter - Binde knuder Forebyggelse

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål

Ofte stillede spørgsmål LEGOeducation.com Ofte stillede spørgsmål Konceptet Sp: Hvordan forklarer jeg LEGO Education BuildToExpress for mine ledere eller forældrene? De tror, at eleverne bare leger med LEGO klodser. Du kan bruge

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 02-12-2013 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, afsnit 3103/4 Udarbejdet

Læs mere

Center for Beskæftigelse & Omsorg Center for Børn & Familie. Uddannelse til Pædagogisk Assistent (PA)

Center for Beskæftigelse & Omsorg Center for Børn & Familie. Uddannelse til Pædagogisk Assistent (PA) Center for Beskæftigelse & Omsorg Center for Børn & Familie Uddannelse til Pædagogisk Assistent (PA) Værd at vide som praktiksted Juli 2015 Indhold Uddannelsen 3 Prøvetid 3 Praktik og evaluering 3 Arbejdstidsplanlægning

Læs mere

Din personlige uddannelsesplan

Din personlige uddannelsesplan Din personlige uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal hjælpe dig til at få overblik over dit uddannelsesforløb. Uddannelsesplanen er et samarbejdsredskab mellem dig, din kontaktlærer og din praktikvejleder.

Læs mere

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Læs mere

Mindmap, Læringsaftalen og SMART Som et pædagogisk redskab i praksis

Mindmap, Læringsaftalen og SMART Som et pædagogisk redskab i praksis Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Mindmap, Læringsaftalen

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Praktikstedets navn Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside og øvrige muligheder for at finde information via internettet Praktikstedets

Læs mere

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.

Læs mere

Praktikhåndbog 1. års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ.

Praktikhåndbog 1. års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ. Indholdsfortegnelse: Praktikdokument 1. års praktik. ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål

Læs mere

Find metoden knæk IØ-koden

Find metoden knæk IØ-koden Find metoden knæk IØ-koden Gymnasiefremmede elever runde 3, 2012/2013 FOU projekt nr. 128986 Torben Jensen, ZBC Vordingborg Hanne V. Madsen, ZBC Næstved Baggrund Iflg. bekendtgørelsen, skal hhx-uddannelsen

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012 Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Håndbog i Praktikuddannelsen

Håndbog i Praktikuddannelsen Håndbog i Praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse juli 2013 Indholdsfortegnelse Praktikuddannelsen... 4 Læring i uddannelsen... 6 Læring i praktikken... 6 Læringsstile... 7 Metoder til læring

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrisk bosted i Kjellerup Vestergade 42 C 8620 Kjellerup www.bosted-kjellerup.silkeborgkommune.dk Tlf. 89703574 Organisatorisk placering

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 Maj 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe

Læs mere

VEJLEDNING OG UDDANNELSESPLAN FOR STUDERENDE PÅ BØRNECENTER RANDERS

VEJLEDNING OG UDDANNELSESPLAN FOR STUDERENDE PÅ BØRNECENTER RANDERS VEJLEDNING OG UDDANNELSESPLAN FOR STUDERENDE PÅ BØRNECENTER RANDERS Praktikant: Praktikvejleder: Praktikansvarlig: 2 1, 2 OG 3 praktikperioder: A) Den studerende kommer til samtale på Børnecenter Randers

Læs mere

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på?

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på? Undervisningsdifferentiering v.h.a. IKT: Mercantec (levnedsmiddel) Dokumentation af læringsproces via PhotoStory inden for levnedsmiddel 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på?

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen Retningslinjer for Praktik på Datamatikeruddannelsen Baggrund På datamatikeruddannelsens 5. semester skal de studerende gennemføre et praktikophold i en eller flere virksomheder. Praktikken er normeret

Læs mere