Generel læring 1. semester

Transkript

1 Generel læring 1. semester De fire fagområder Virksomheden Faget dækker bredt, og vi har b.la. stiftet bekendtskab med nedenstående begreber og redskaber. Projektledelsesformer: o Scrum/Argile: f.eks. softwareudvikling hvor man kører i små faser/sprints med indlagt test og tilretning. o Waterfall: en fase skal være afsluttet før den næste begynder; næste fase er afhængig af den forrige fase. o Prototyping: kører i cirkler med udvikling, tests, tilretning. Projektledelse: o Planlægning /Gantt kort: projekt tidsplansoversigt med alle arbejdsopgaver fordelt i et skema med timing. o Milepæle: vigtige/afgørende delmål. Også for at bryde projektet op i mindre faser, så man føler fremdrift. WBS (Work Breakdown Structure): Alle arbejdsopgaver opstilles og nummereres i hierarki, og der sættes timeforbrug på. PBS (Product Breakdown Structure): Alle enkeltdele/materialer opstilles i nummereret hierarki for overblikkets skyld. Organisationsstrukturer - kendetegn: o Hierarkisk: leder, mellemleder. o Funktionel: funktionsleder. o Produkt organisation: Produktchefer. o Matrix: blanding af funktion og produkt. Virksomhedsanalyse: o SWOT (Internt: Strengths, Weaknesses. Eksternt: Opportunities, Threats) o Ud fra SWOT foretager man en risikoanalyse, som skal kunne måles/kvantificeres. Brainstorm/Mindmaps: Idé generering Alt skal med! Scope-creaping: opgavens omfang vokser. Side 1 af 6

2 Økonomi: o o o Business Case: Økonomisk grundlag for virksomheden (bruges f.eks. til søgning af midler). Business Model: Struktur, Administration, organisation mv. (udarbejdes efter Business Case) (bruges f.eks. til søgning af samarbejdspartnere). Elevtor Pitch/speach: Skal kunne fremkomme med USP (Unique Selling Points) på vejen op i en elevator (bruges til at sælge idéen til potentielle samarbejdspartnere/investorer). WBS under opbygning: Interaktionsudvikling I faget interaktionsudvikling har fokus ligget på HTML og CSS kodning; HTML er struktur/ mark up (Hyper Text Markup Language) og CSS (Cascading Style Sheets) er styling/layout af HTML indholdet. En god første pointe var, at en Browser i virkeligheden er en HTML- fortolker, og at man kan gå ind på en hvilken som helst hjemmeside og mere eller mindre se, hvordan den er kodet. Forud for uddannelsesstart havde jeg aldrig prøvet kodning selv, så her har jeg lært virkelig meget, og faget er jo helt grundlæggende og essentielt for overhovedet at kunne arbejde med hjemmesidedesign for selv om man anvender Content Management systemer eller CSS frameworks, er man nødt til selv at have basis viden om kodning for at kunne tilrette og vedligeholde siderne selv. Vi har i løbet af første semester også taget fat på JQuery scripting, hvor vi b.la. har lavet øvelser med billedfremvisere /sliders, og tekst der vises, når man hover hen over et billede. Vi har stiftet bekendtskab med DOM (Document Object Model), som er en træstruktur, hvor HTML dokumentet er stammen og Head og Body udgør hver sin gren med indhold. Side 2 af 6

3 Design og Visualisering Design og visualisering er et uendeligt fagområde, og jeg vil derfor kun overordnet gennemgå nogle af delelementerne og begreberne. Det handler overordnet set om den del af kommunikationen, der ikke er tekst/formulering. CRAP modellen: Contrast (i farver og former), Repetition (genkendelighed via gentagelse), Allignment (opstilling/ligestilling), Proximity (samhørighed via afstand/nærhed). Gestalt: hjernens reaktion på det man ser. Gestalt reglerne som designprincipper er f.eks. Proximity (samhørighed), Symmetry, Closure (vi færdigdanner selv billedet/figuren), Similarity (ensartethed). Andre designprincipper: Simplicity (enkelhed), Consistency (genkendelighed), White Space (luft, mellemrum), Repetition (gentagelse). Farvelære: CMYK (subtractive, c+m+y=key/sort), RGB (additive, r+g+b = hvid. Mere og mere lys tilføres). Primære, Sekundære (2 primære) og Tertiære (primær + sekundær). Kontrast/ Komplementær farver er direkte overfor hinanden i farvehjulet. Udover det tekniske aspekt ved farver, er der også symbolske og kulturelle værdier forbundet med farver: Symbolsk kan rød f.eks. betyde kærlighed, passion og fare. Blå symboliserer b.la. troværdighed og loyalitet. Kulturelt kan grøn betyde Islam (Indien) og rigdom (USA). Lilla kan betyde sorg (Thailand) og magi (UK). De kulturelle værdier får dog mindre og mindre betydning ifht. den globaliserede verden, vi lever i. Typografi: en helt ny verden har åbnet sig for mig, og lige efter vi havde haft undervisningslektionen i typografi, var det umuligt at læse en avis, da jeg kun lagde mærke til, hvor spændende typografien var! o To overordnede familier; Serif vs. Sans Serif. Serif med fødder, Sans Serif uden fødder. Serif har fødder der på print danner en form for linie, der gør det nemmere for øjet at følge og læse teksten. Serif familien er ikke særligt velegnet til Web, da den ikke arbejder så godt sammen med pixels på skærmen. Sans Serif fremstår tydeligst på en skærm. Serif kendes også som Antiqua (den oprindelige skrifttype), mens Sans Serif kendes som Grotesque (ny og grotesk skrifttype uden pynt). o Verdana er en typografi uden fødder, der er skabt specielt til skærmmediet. o Times New Roman er med fødder og skabt til det trykte medie (af avisen Times). Side 3 af 6

4 Komposition: De mest gængse retningslinier til at danne kompositionen er: o Det gyldne snit (phi: 1.618). o Rule of Thirds inddelingen ligger sig op ad Det Gyldne Snit, men er nemmere at arbejde med i praksis. o Grids (gitterinddeling af siden til at placere elementer i). Logo: et logo kan bestå af: o Logo Type som er virksomhedens navn. o Image brand som er et grafisk element A Combination Mark består af begge. o Typeface: skrifttypen o Font: variant af typeface; Bold, Italic, Regular, Bold-italic Logoet kan f.eks. være: Ikonisk (tegnet spejler navnet. Nike= græsk bevinget gudinde. Tegnet/Image brand et i logoet symboliserer en vinge). Abstrakt: der er ingen sammenhæng mellem logotype og image brand. Et Emblem, som kan sammenlignes med et våbenskjold. Logo Type kan være integreret. Informationsarkitektur er struktur, navigation, navngivning, søgning, mens Interaktionsdesign er understøttelse af IA via knapper, rullemenuer, farver m.v. Moodboard: f.eks. kollager med billeder, farver, grafik der viser stemning, stil og udtryk, målgruppe. Wireframe: oversigt over hjemmesidens elementer med mål og placering af indhold. Mockup: visualisering af hvordan siderne skal se ud. Med billeder, tekst osv. Infographics: informationsgrafikker som kan anvendes ved præsentationer af produkter og resultater. Man kan visualisere store datamængder på en mere letforståelig måde i stedet for blot at vise kolonner med tal på tal. Det er også vejskilte og skiltning i f.eks. lufthavne, hvor de hjælper brugere med at finde vej. IA eksempel Mockup Side 4 af 6

5 Kommunikation Kommunikation er et tværfagligt område, da man kommunikerer både via selve kodningen af hjemmesiden samt i høj grad via Design og visualisering. Man skal først og fremmest være bevidst om, hvilken historie man vil fortælle, og hvordan man vil fortælle den. Dernæst er det vigtigt at gøre sig klart, hvem målgruppen er, og hvor stor interesse målgruppen har for emnet. Der kan være flere målgrupper, f.eks. nye vs. gamle brugere af hjemmesiden. Dette er vigtigt i forhold til, hvor meget information, de har brug for. Og generelt handler det om ikke at have for meget tæt tekst på en hjemmeside A wall og text, med mindre man er f.eks. et nyhedssite. Derudover skal man være bevidst om vinklen på historien, man fortæller. En hvilken som helst historie kan vinkles f.eks. ifht., hvem der er helten/skurken. Vi lavede en øvelse med udgangspunkt i Den lille Rødhætte omskrevet til en Breaking news artikel i en avis. Er skurken ulven eller måske forældrene, der lader en lille pige gå alene gennem en skov med glubske ulve og jægere med ladte geværer? Vi er b.la. blevet præsenteret for begreber og gode råd som: Abstraktionsstigen (fra Meget abstrakt til Meget konkret ). Den Journalistiske Nyhedstrekant (faldende rangordning af indhold ifht. vigtighed det vigtigste først (konklusionen)). Undgå overflødige ord/fyldord. Kommuniker til og med sanserne - brug f.eks. farver, grafik, billeder, lyd. Brug relevante og forståelige fagudtryk hvis aktuelt; Tone of Voice. Brug punktopstillinger, links, afsnit og overskrifter. Brug H1, H2 og H3 da de anvendes af søgemaskiner. Ifht. min egen hjemmeside/portfolio er netop det med tekstmæssig begrænsning et område, der er svær at styre idet, det forventes og kræves, at vi informerer om mange forskellige emner og elementer. Jeg har forsøgt at begrænse mig uden at miste essentiel information ved b.la. at lade denne del være en vedhæftet fil. Den Journalistiske Nyhedstrekant: Side 5 af 6

6 Usability tests har undervisningsmæssigt ligget under fagområdet kommunikation, og er derfor medtaget her. Man kan og bør brugbarhedsteste (Usability test) hjemmesider b.la. for at blive klogere på, hvad der fungerer/ikke fungerer, om brugerne kan finde ud af at navigere rundt på siden m.v. Man kan teste i alle faser af tilblivelsen af hjemmesider, også inden kodningen går i gang. Der findes forskellige former for tests b.la.: Spørgeskemaundersøgelse: skal b.la. afdække om brugergruppen er den samme som målgruppen, samt give viden om brugerne i bred forstand f.eks. demografiske oplysninger, frekvens for brug af internettet, hvad internettet bruges til o.s.v. Brugertest: man undersøger om hjemmesiden kan bruges til det, den er tænkt/konstrueret til, og om brugeren kan finde det, vedkommende leder efter. Man kan bruge tænke højt metoden, hvor man får testpersonen til hele tiden at fortælle, hvad han/hun gør og hvorfor. Man opsætter et scenario, stemning, fortælling for at gøre brugs-/testsituationen så realistisk som muligt. Gangstertest: navigationstest hvor testpersonen starter på en bestemt side/underside og derfra skal orientere sig om, hvor det er henne i den samlede struktur, og hvordan man kommer videre derfra. Man stiller 6 spørgsmål og hjemmesiden tildeles points ud fra, hvor let eller svært det var at svare på hvert spørgsmål. Der tildeles fra 0-3 points per spørgsmål. Ekspertvurdering: testpersonerne er eksperter ifht. hjemmesider, f.eks. multimediedesignstuderende. Der er fokus på problemer. Problemerne kategoriseres efterfølgende vha. heuristikker, som er tommelfingerregler. De er meget overordnede og abstrakte og derfor også svære at anvende det kræver erfaring. Man skal kun anvende de heuristikker, der er relevante i den enkelte situation. Jakob Nielsens 10 heuristikker er de mest anerkendte. Man tildeler alle fundne fejl en heuristik og giver en værdi ifht., hvor alvorlig/væsentlig fejlen er. Kortsortering: Testpersonen skal ud fra kort danne informationsarkitekturen/- strukturen. Der er to former: Åben vs. Lukket kortsortering. Ved åben kortsortering får testpersonen alle kort og skal selv danne et hierarki med hovedmenu og underpunkter. Ved lukket kortsortering er hovedmenuen fastlagt, og testpersonen skal placere underpunkterne/underemnerne. Kilder: 20 designprincipper af Ian Wisler Poulsen, Usability af Ole Gregersen og Ian Wisler- Poulsen, Wikipedia, aiu.dk/mediehandbogen, Gyldendals Leksikon, Five Simple Steps; Designing the Invisible af Robert Mills samt vores underviseres præsentationer i undervisningen. Side 6 af 6