Cyklisters sikkerhed i mindre vigepligtsregulerede T-kryds

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Cyklisters sikkerhed i mindre vigepligtsregulerede T-kryds"

Transkript

1 Cyklisters sikkerhed i mindre vigepligtsregulerede T-kryds Rapport Belinda la Cour Lund

2

3 Cyklisters sikkerhed i mindre vigepligtsregulerede T-kryds Rapport Belinda la Cour Lund

4 Cyklisters sikkerhed i mindre vigepligtsregulerede T-kryds Rapport Af Belinda la Cour Lund Foto: Kort: Layout: Belinda la Cour Lund Kort og Matrikelstyrelsen Lone Sørensen Tryk: Herrmann & Fischer Oplag: 500 Copyright: Eftertryk tilladt med kildeangivelse Udgivet af: Danmarks TransportForskning Knuth-Winterfeldts Allé Bygning 116 Vest 2800 Kgs. Lyngby Rekvireres hos: Danmark.dk s netboghandel Tel.: Pris: Kr. 50,00 inkl. moms ISSN: (Trykt version) ISBN: (Trykt version) ISSN: (Elektronisk version) ISBN: (Elektronisk version)

5 ITRD Information Title Language Subject Classification Author Keywords Abstract Den sikkerhedsmæssige effekt af mindre vigepligtsregulerede T-kryds Safety effect of minor 3-armed give way junctions Danish with English summary Road Safety Devices Behavoural Studies Belinda la Cour Lund Road Safety Conflict study Before And After Study Behavioural study Mini roundabout Cyclist The report describes the results of a study of reconstruction of 5 minor 3-armed give way junctions to mini roundabouts and the construction of mini cycle lanes at 15 minor give way junctions. ISSN ISSN ISBN ISBN The main purpose was to improve the road safety for especially cyclists. Based on video recorded behavioural studies, conflict studies and speed measurements a before and after study was carried out. The results show a clear improvement for cyclists at the 5 mini roundabouts while the results for the 15 mini cycle lanes were less positive (paper edition) (electronic edition) (paper edition) (electronic edition)

6 Forord Denne rapport har til formål udfra videobaserede adfærdsstudier samt konfliktteknikstudier at undersøge den trafiksikkerhedsmæssige effekt af 5 minirundkørsler og 15 minicykelbaner, der som en del af projektet er anlagt i Odense Kommune. Projektet er et led i en række af cyklistprojekter, der tidligere er udført i Vejdirektoratet. Projektet er delvist finansieret af Trafikpulje 97. Projektet er udført af Civilingeniør Belinda la Cour Lund (nu ATKINS) under ledelse af Forskningschef Lene Herrstedt (nu ATKINS) Projektet er igangsat under den tidligere afdeling for Trafiksikkerhed og Miljø i Vejdirektoratet og er færdiggjort i regi af Danmarks Transport- Forskning (DTF). Til dataindsamlingen mv. har teknikumingeniør Nicolai Ryding Olsen (nu Københavns Kommune), teknikumingeniør Jesper Lillelund (nu Københavns Amt), stud. polyt. Stephen Hansen, stud. polyt. Mads N. Jensen, stud. polyt. Rikke Thygesen samt stud. scient. Martin Frei, ydet en stor arbejdsindsats. Kgs. Lyngby, december 2003 Ole Zacchi Direktør Kurt Petersen Forskningschef

7 Resumé Formålet med projektet er at udvikle en række nye, forholdsvis billige, forslag til design af mindre vigepligtsregulerede T-kryds i byområde med særlig fokus på cyklisters sikkerhed. Resultatet blev, at man i samarbejde med Odense Kommune besluttede at afprøve 2 forskellige løsninger. Den ene var etablering af 5 minirundkørsler, og den anden var etablering af 15 minicykelbaner. For alle 20 kryds gælder, at der i førperioden ikke er noget cykelanlæg på strækningerne frem til krydsene. Evalueringen af de to projekter er foretaget ved at lave adfærdsundersøgelser, konfliktteknikstudier og hastighedsmålinger før og efter anlæg af minirundkørlser og minicykelbaner. Til dette formål er der opstillet en række hypoteser, der enkeltvist som samlet skal beskrive den sikkerhedsmæssige effekt af de 2 løsninger. Minirundkørsler Minirundkørslerne er tænkt som et tiltag på veje, hvor man har et ønske om at sænke bilernes hastighedsniveau. Lavere hastigheder giver trafikanterne mere tid til at reagere over for hinanden i krydsområdet og forventes derfor at forbedre trafiksikkerheden i form af færre og mindre alvorlige uheld. Fælles for de 5 udvalgte kryds er, at de har et bredt vejprofil på mellem 7 og 11 m og er beliggende på lokale fordelingsveje med bybustrafik. Alle 5 minirundkørsler har en midterø med radius på 3 m og en ydre cirkelradius på 7 m. Midterøen er ca. 7-8 cm høj og er lavet i asfalt med hvide sten. Midterøen er overkørbar således at større køretøjer kan køre delvist eller helt over midterøen. Personbiler kan køre igennem krydset uden at køre på midterøen. Anlæg af de 5 minirundkørsler forventes at medføre, at: A Bilernes gennemsnitshastighed på primærvejen falder B Ligeudkørende cyklisters hastighed falder C Det totale antal alvorlige konflikter falder D Antallet af alvorlige konflikter med udkørende trafikanter fra sidevejen reduceres

8 E Bilisternes køreadfærd frem til og igennem krydset ændres ved krydsning med en samtidig ankommen cyklist. Bilisternes køreadfærd opdeles i hhv. god køremåde, mindre god køremåde og dårlig køremåde. Bilister med god køremåde tilpasser farten til cyklisternes og lader dem enten passere først eller kører før cyklisten på en måde, så det ikke er til gene for cyklisten. De bilister, der ikke overtræder færdselsreglerne, men generer cyklisterne, betegnes med mindre god køremåde, og de der direkte overtræder færdselsreglerne med dårlig køremåde F Tidsafstand til konfliktpunktet mellem ankomne cyklister og bilister stiger G Bilisternes køreadfærd gennem minirundkørslen er mere hensynsfuld, hvis der er andre trafikanter tilstede. Dette undersøges ved at se på bilisternes køreadfærd over midterøen. Tesen er, at andelen af bilister der kører over midterøen med begge hjulsæt, er større hvis der ikke er andre trafikanter tilstede i observationsarealet. Hastighedsmålinger (Hypotese A+B) Resultaterne fra evalueringen viser, at gennemsnitshastigheden på primærvejene falder mellem 1 og 16 km/t. For 2 af målingerne ses dog en stigning på 7 km/t. For begge målinger gælder dog, at hastighedsniveauet i førperioden var lavt sammenlignet med de øvrige målesteder. For sekundærvejene er variationerne mindre, med ændringer på mellem -2 og +3 km/t. Andelen af bilister der kørte hurtigere end den skiltede hastighed på 50 km/t, falder i efterperioden mellem 1 og 39% for primærvejene. For sekundærvejene er udsvingene mindre med ændringer på 2 til +4%. For 85%-fraktilen falder hastigheden i efterperioden mellem +2 og +19% på primærvejene, dog ses for 2 af målingerne en stigning på 7%. For begge målinger gælder, at hastighedsniveauet i førperioden var lavt set i forhold til de øvrige målesteder. For sekundærvejene fås ændringer på mellem 3 og +3%. At ændringerne generelt er lavere på sidevejene er ikke uventet, da hastighedsniveauet netop her var lavt i forvejen. Det lave hastighedsniveau skyldes formentligt, at alle biler på sekundærvejene lige har, eller skal til, at foretage en svingning.

9 Samlet kan det konkluderes, at hypotese A kan accepteres for 3 af de 5 kryds. På grund af usikkerhed i målemetoden har afprøvningen af hypotese B om cyklisters hastighed måttet opgives. Samlet kan det konkluderes at hastighedsniveauet for bilister er faldet markant efter anlæg af minirundkørslerne. Faldet er størst for primærvejene. Konfliktteknikstudier (Hypotese C+D) Antallet af alvorlige konflikter, for alle 5 kryds, falder fra 43 til 16 efter anlæg af minirundkørslen. Faldet er størst for konflikter hvor der er cyklister involveret. For 2 af de 5 kryds, samt for alle 5 kryds samlet er faldene signifikante. To af faldene i de enkelte kryds, samt faldet i det samlede antal konflikter for alle kryds, er signifikante. Konflikter hvor indkørende trafikanter fra sidevejen er involveret, falder fra 23 før til 6 efter anlæg af minirundkørslerne. Det skal pointeres, at antallet af konflikter i det enkelte kryds med den valgte længde af observationsperioder er forholdsvis små. Længden af observationsperioden var 3 dage i førperioden og 3 dage i efterperioden. Bilistadfærd overfor krydsende cyklister (Hypotese E) Bilisternes køreadfærd overfor samtidigt ankomne cyklister, er blevet væsentligt bedre efter anlæg af minirundkørslen. I førperioden, havde mellem 50 og 78% af bilisterne en god køremåde. I efterperioden er tallet steget til mellem 94 og 98%. I førperioden havde mellem 11 og 30% en dårlig køremåde mod 0 til 2% efter. Tidsafstand til konfliktpunkt (Hypotese F) Tidsafstanden til konfliktpunktet for samtidigt ankomne cyklister og bilister stiger, mellem 0,2 og 1,1 sekund, for 4 af de 5 kryds. For det sidste kryds fås et fald på 0,2 sekund. En øget tidsafstand medfører, at den fysiske afstand mellem trafikanterne bliver større. Bilisters køreadfærd over midterøen (Hypotese G) Andelen af bilister der kører med begge hjulsæt på midterøen, er mellem 3 og 15% større for 4 af krydsene, når der ikke er andre trafikanter tilstede. For det sidste kryds, er andelen af bilister der kører over midterøen 10% større når der er andre trafikanter tilstede i krydset. Ved opsummering af data for de 5 kryds fås, at andelen af bilister der kører igennem krydset

10 med begge hjulsæt på midterøen, er 7% højere, hvis der ikke er andre trafikanter tilstede i krydset. Konklusion for minirundkørsler Samlet set må det konkluderes, at ombygningen af de 5 kryds til minirundkørsler, har medført en adfærdsændring hos trafikanterne, der må forventes at få en positiv effekt på trafiksikkerheden. Motorkøretøjernes hastighedsniveau er faldet, samtidigt med at tidsafstanden til konfliktpunktet stiger for 4 af de 5 kryds. Samlet set betyder det, at trafikanterne har fået mere tid til at orientere sig overfor hinanden. Dette hænger godt sammen med, at antallet af alvorlige konflikter i efterperioden falder markant. Studierne viser, at antallet af konflikter med cyklister involveret falder markant efter anlæg af minicykelbanerne. Kombineret med, at tidsafstanden til konfliktpunktet, mellem samtidigt ankomne cyklister og bilister stiger, må det forventes, at der i fremtiden sker færre cyklistuheld. Undersøgelsen viser, at anlæg af hastighedsdæmpende minirundkørsler i mindre vigepligtsregulerede T-kryds, formentligt forbedrer trafiksikkerheden for cyklister og andre trafikanter. Anlæg af en minirundkørsel koster ca kr., svarende til 1/10 af en almindelig rundkørsel, og kan derfor være et godt og billigt alternativ i kryds hvor der ikke er plads og/eller økonomi til at etablere en rigtig rundkørsel. Minicykelbaner Formålet med minicykelbanerne er; at give cyklisterne deres eget areal frem til og gennem krydset, at få cyklisterne til at køre på et veldefineret areal, at gøre krydsområdet mere synligt for alle trafikanter (også for sidevejstrafikanter), samt sekundært at forhindre parkering frem til krydset. Fælles for alle 15 kryds er, at de har et forholdsvist bredt vejprofil på mellem 8 og 12 m og er placeret i det samme kvarter. Anlæg af de 15 minicykelbaner forventes at medføre at: H Cyklisternes sideværtsplacering på vejbanen ændres således, at cyklisterne kører tættere på kantstenen I Bilernes sideværtsplacering ændres således, at bilerne gennemsnitligt placerer sig længere væk fra kantstenen J Cyklisternes hastighed falder K Tidsafstanden til konfliktpunktet for samtidigt ankomne cyklister og bilister stiger

11 L Andelen af biler, der holder parkeret tættere på krydset end 10 m, falder. Cyklisternes sideværtsplacering (Hypotese H) Cyklisterne kører ikke tættere på kantstenen efter anlæg af minicykelbanerne. Tværtimod kan det konstateres, at cyklisterne i høj grad vælger, at køre på vejbanen udenfor minicykelbane og den profilerede kantstribe. Efter anlæg af minicykelbanerne klager cyklisterne over, at harlekinmønsteret i selve krydsområdet bumper. De vælger derfor i høj grad, at køre udenom cykelbane og harlekinmønster. Samlet kan konstateres, at hypotese H må forkastes. Bilisternes sideværtsplacering (Hypotese I) Registreringerne viser, at mellem 12 og 99% af bilisterne i førperioden holder større afstand til kantstenen end 2,1 m (svarende til bredde af minibane og den profilerede kantstribe). I efterperioden, er de tilsvarende tal mellem 57 og 100%. Da det således kan konstateres at bilisterne efter anlæg af minicykelbanerne har ændret sideværtsplacering, således at de i efterperioden kører længere ude på vejen, dvs. med en større sideafstand til kantstenen, kan hypotese I accepteres. Cyklisthastighed (Hypotese J) På grund af usikkerhed i målemetoden har afprøvning af hypotese J måtte udgå. Tidsafstand til konfliktpunkt (Hypotese K) Denne undersøgelse er udgået på grund af manglende datamateriale. Parkerede biler (Hypotese L) Der er en tendens til, at antallet af parkerede biler i en afstand af 10 m eller mindre fra krydset falder i efterperioden. Samtidigt kan det dog konstateres, at der er tendens til, at parkerede biler holder ulovligt parkeret i selve minicykelbanen frem for udenpå banen. Da andelen af biler der holder parkeret tættere på krydset end 10 m falder efter anlæg af minicykelbanerne kan hypotese L accepteres. Konklusion for minicykelbaner Det kan konstateres, at anlæg af minicykelbanerne ikke har haft den forventede effekt. Harlekinmønsteret gennem krydset er ikke populært blandt cyklister fordi det bumper. Resultatet er, at cyklisterne i høj grad vælger, at køre udenom både cykelbane og harlekinmønster. Måske vil en anden markering af krydsområdet medføre, at cyklisterne i højere grad vælger at benytte minicykelbanen. Det kan ligeledes tænkes at, at cyklisterne i højere grad ville benytte banen, hvis der var flere samtidigt ankomne biler og cykler. Studierne viser, at bilisternes sideværtsplacering er ændret efter an-

12 læg af minicykelbanerne. Kun få biler kører i minicykelbanen eller på den profilerede stribe i efterperioden. Det er observeret, at færre biler holder ulovligt parkeret i en afstand af 10 m, eller mindre, fra krydset efter anlæg af minicykelbanen. Modsat blev det konstateret, at der var en tendens til, at bilerne parkerede i selve cykelbanen, frem for langs den profilerede kantlinie der adskiller minicykelbane og vejbane.

13 Executive Summary Mini roundabouts The study of the mini roundabouts shows a great change in road-user behaviour. The number of serious conflicts declines from 43 before construction of the mini roundabouts to 16 after. The greatest fall concerns the number of serious conflicts involving cyclists (from 18 conflicts in the before period to 4 in the after period). The most frequent occurrences in the before period were serious conflicts with road-users from a byroad. This conflict type is almost non-existent in the after period. In the after period most of the conflicts concern road-users driving straight ahead from the main road and the circulating traffic. The conflict pattern has changed after the construction of the mini roundabouts. Also it should be noted that in general the conflicts in the after period are less serious than before the conversion to mini roundabouts. The comparatively great decline in the number of serious conflicts should be seen in connection with the fact that the speed level in general is lowered for all 5 junctions. The fall is most significant for the main road with a fall in average speed between 1 and 16 km per hour (a rise of 7 km per hour was discovered for two of the sections). At the byroad changes of the average speed of 2 to + 3 km per hour were discovered. The number of cars driving more than 50 km per hour is in fact declining in most places between 1 and 39% on the main roads. On the byroads corresponding changes of 2 to + 4 km per hour are discovered. In the after period the 85% quantile on the main roads decline between 2 and 19% compared with changes between 3 and +3 km on the byroads. It was expected that speed changes would be less on the byroads, as all road-users to and from the byroads take a turn shortly before the speed is measured. Behavioural studies show that the time interval to the conflict point increases between 0.2 and 1.1 seconds for four of the junctions. In the fifth junction there is a fall of 0.2 seconds. The fact that the time interval increases means that the road-users get more time to react to each other in the junction area. As speed limits decline on most of the roads this means furthermore that the average braking lengths are reduced in the after period. The driver behaviour towards crossing cyclists along to the junction is also improved significantly. In the before period 50 to 78% drive carefully when cyclists are involved, while the number increased between 94 to 98% in the

14 after period. The result indicates that drivers are more considerate towards crossing cyclists. This is probably the result of several things; it is partly the construction of the mini roundabouts, which make the drivers reduce speed and partly the bottleneck, which makes it difficult to overtake a cyclist immediately before and in the junction. Registration of driver behaviour through roundabouts shows that in 4 out of 5 junctions between 3 and 15% more cars drive through the mini roundabouts with both pair of wheels on the central island if no other road-users are present. When checking data from all 5 junctions 7% more cars drive through the mini roundabout with both pair of wheels on the central island when no other road-users are present. The result shows a tendency of more careful driving when other road-users are present. In conclusion it is clear that the conversion of the 5 junctions to mini roundabouts have resulted in a change in road-user behaviour, which presumably will result in improved road safety. In connection with the construction of the mini roundabouts it has been discussed whether cyclists might be pinned when driving in the circulation area. Technical conflict studies do not show any special security problem in this area. Table 13 shows that the vast majority of the hypotheses can be accepted. Here it should be repeated that the hypothesis B saying that the average speed of the cyclists would fall after construction of the mini roundabouts was omitted because of uncertainty in the method of measurement. Junctions Hypotheses A C D E F G Hjallesegade/Odensevej Jacob Hansens Vej (North)/Odensevej Jacob Hansens Vej (South)/Odensevej Ørnfeltvej/Kallerupvej Langesøvej/Kallerupvej All five junctions together Table 13 Specification whether the advanced hypotheses can be proved or should be disproved. A indicates that the hypothesis is proved and a indicates that the hypothesis is disproved, a indicates that the hypothesis has not been tested. Mini cycle lanes The construction of 15 mini cycle lanes has not had the expected effect. The purpose of the mini cycle lanes was partly to give the cyclists their own area and at the same time render the crossing area more visible for both cyclists and drivers. It was expected that cyclists would stay within the cycle lane driving on a well-defined area on the way to and through the junction, which was not the case. The majority of the cyclists chose to

15 drive outside the cycle lane on the way to and through the junction. Driving on the harlequin pattern showed to be uncomfortable for the cyclists as it bumped. The cyclists chose to drive beside the harlequin pattern, which was possible as the street was comparatively broad with little traffic. Even though the joints of the harlequin pattern were melted down to 1-1½mm instead of approximately 3 mm it has not meant that more cyclists use the mini cycle lanes correctly. On the contrary there is a tendency that even fewer cyclists use them as intended. Therefore the hypothesis H is disproved, see table 14. The behavioural studies show that in general cars drive further away from the kerb on the way to and through the junction for most of the junctions. In two of the junctions in the before period the cars drove further out than 2.1 m, which corresponds to the width of the mini cycle lane and the highprofile stripe on the edge between cycle lane and roadway. In these two junctions no changes in the sideways placing were discovered. Hypothesis I is proved, see table 14. Counts of parked cars in the junctions before and after the construction of the mini roundabouts show a tendency that the cars respect the 10-metre rule to a considerable extent. On the contrary cars are parked in the actual cycle lane, which is contrary to the law. The result of parked cars in the cycle lane will be cyclists in the roadway instead of in the cycle lane. Therefore hypothesis L is proved. Because of a data basis, which is too thin, hypothesis K (time interval to point of conflict) cannot be attempted, while hypothesis J (cyclist speed) is left out on account of degree of accuracy. Junctions H Hypotheses Vissenbjergvej/Frøbjergvej Hjortebjergvej/Kongshøjvej Jens Juels Vej/Vermehrensvej Kragsbjergvej/Hjortebjergvej? Lisemindevej/Vissenbjergvej Frölichsvej/Vilhelm Kyhns Vej Vissenbjergvej/Bredbjergvej? Table 14 Specification whether the advanced hypotheses can be proved or should be disproved. A indicates that the hypothesis is proved and a indicates that the hypothesis is disproved. I It is concluded that the construction of the mini cycle lanes in their present form has not had the wished effect. A change in the harlequin pattern through the junction will probably mean that cyclists will use the mini cycle

16 lanes as intended to a much greater extent. It is also to be expected that cyclists would use the mini cycle lanes if more cars and cyclists were arriving simultaneously. As can be seen the hypothesis (I) proves that cars in the after period drive further out from the curb than before the construction of the mini cycle lanes.

17 Indhold 1 Baggrund Projektformål Projektafgrænsning Hypoteser vedrørende minirundkørsler Hypoteser vedrørende minicykelbaner Analyse af minirundkørsler Krydsbeskrivelse Design af minirundkørsler Konfliktteknik Effektvurdering af alvorlige konflikter Hastighedsmålinger Videobaserede adfærdsundersøgelser Definitioner til brug ved adfærdsstudier Cyklisthastigheder Tidsafstand til konfliktpunkt Bilistadfærd ved samtidig ankomst Bilisters køreadfærd over midterøen Analyse af minicykelbaner Krydsbeskrivelse Design af minicykelbaner Videobaserede adfærdsundersøgelser Sideværtsplacering Cyklisthastigheder Tid til konfliktpunkt Parkerede biler Evaluering af minirundkørsler Konfliktteknik Hjallesegade/Odensevej Ørnfeltvej/Kallerupvej Langesøvej/Kallerupvej Odensevej/Jacob Hansens Vej (nord) Odensevej/Jacob Hansens Vej (syd) Observerede konflikter i alle 5 kryds Opsummering af resultater fra konfliktteknikstudierne Hastighedsmålinger... 38

18 4.5 Konklusion Videobaserede adfærdsundersøgelser af minirundkørsler Bilisternes køreadfærd over midterøen Opsummering Bilistadfærd Tidsafstand til konfliktpunkt Konklusion Evaluering af minicykelbaner Cyklers sideværtsplacering Bilisters sideværtsplacering Parkerede biler Opsummering Konklusion og diskussion Litteraturliste... 56

19 1 Baggrund I Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan af december 1988 (Færdselssikkerhedspolitisk handlingsplan, 1988) lyder målsætningen, at der i løbet af en 12-årig periode, dvs. ved udgangen af år 2000, skal være opnået en reduktion på 40-45% i antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken i forhold til gennemsnittet af uheldstallene for perioden Målet er kvantitativt, hvilket vil sige, at der ikke fokuseres på særlige trafikantgrupper frem for andre. Endvidere skal det nævnes, at indsats mod uheld med cyklister var et af de 4 indsatsområder i den tidligere regerings handlingsplan for trafiksikkerhed (Hver ulykke er én for meget, 1997). Hvis man ser på udviklingen i antallet af personskader fra 1988 til 1997, fremgår det, at der er sket en reduktion i antallet af personskadeuheld for motoriserede køretøjer og fodgængere, mens antallet af personskadede cyklister ikke har haft den samme gunstige udvikling. I alt udgør cyklister 1/4 af alle dræbte og tilskadekomne i trafikken, og mere end 3/4 (85%) af cykeluheld med personskade sker i byområde. Ses på fordelingen af dræbte og tilskadekomne i byområde, udgør cyklister 34%, fodgængere 15%, knallertkørere 11%, mens motoriserede køretøjer udgør de resterende 40% (1996-tal). Dette betyder, at lette trafikanter udgør hele 60% af de dræbte og tilskadekomne i byerne i Danmark, og at et af de største trafiksikkerhedsproblemer er knyttet til cykeltrafikken. 60% af alle cykeluheld i byområde sker i kryds, og 40% sker på strækninger mellem krydsene. Fordelingen mellem kryds og strækninger er den samme både for lokalveje og trafikveje. Ses på fordelingen af cykeluheld i kryds efter reguleringsform, sker 1/3 af uheldene i signalregulerede kryds, mens 2/3 af uheldene sker i de vigepligtsregulerede kryds. 1.1 Projektformål Som det fremgår ovenfor, sker langt de fleste trafikuheld med cyklister involveret i vigepligtsregulerede kryds i byområde. Med baggrund i dette igangsatte Vejdirektoratets daværende afdeling for Trafiksikkerhed og Miljø, Forskning og Udvikling, et forskningsprogram om cyklisters sikkerhed i mindre vigepligtsregulerede T-kryds i byområde. 1

20 Formålet med projektet var, at udvikle og afprøve nye udformninger af vigepligtsregulerede T-kryds med henblik på at forbedre cyklisternes sikkerhed, tryghed og fremkommelighed. Der er i projektet lagt vægt på, at udvikle løsninger, som er forholdsvis billige at anlægge. Projektet er opdelt i 3 faser: A) Fase 1 bestod i udarbejdelse af et katalog 1, der beskriver en række forslag til afprøvning af løsninger ved vigepligtsregulerede T-kryds (ændret afmærkning, etablering af heller, ombygninger m.v.) B) Fase 2 bestod i at afprøve en række af de løsningsforslag, som blev skitseret i første fase af projektet. Denne fase indeholder et nært samarbejde med en række amter og kommuner, der har interesse i at indgå i projektet med finansiering og etablering af en eller flere løsninger C) Fase 3 fase består i en evaluering af to af de løsningsforslag, der blev skitseret i fase 2. Det sker i første omgang ved hjælp af adfærdsstudier baseret på videooptagelser lavet før og efter etableringen af forsøgene samt konfliktteknikstudier. Evalueringen af undersøgelsen bør følges op med en uheldsanalyse 3-5 år efter anlæg. Projektet er finansieret af Trafikpulje 97, hvoraf der er afsat midler til støtte til implementering af løsningerne. Denne rapport indeholder en beskrivelse af projektet samt den efterfølgende evaluering Projektafgrænsning I samarbejde med en række kommuner og Dansk Cyklistforbund er der i første del af projektet udviklet en række forskellige design af mindre vigepligtsregulerede T-kryds. Resultatet er, at man i samarbejde med Odense kommune besluttede at afprøve 2 forskellige løsninger. Den ene er etablering af 5 minirundkørsler og den anden etablering af 15 minicykelbaner. Fælles for alle kryds er, at der i førperioden ikke er hverken cykelsti eller cykelbane, og at vejprofilet er forholdsvis bredt. Prisen på en minirundkørsel ligger på ca kr. mens prisen på en minicykelbane er ca kr. (prisniveau 2001). 1 Første fase af projektet resulterede i et ikke-publiceret arbejdsnotat med titlen: Cyklisters sikkerhed i kryds. Forslag til nye design af vigepligtsregulerede T-kryds, der bør afprøves. 2

21 Fem mindre vigepligtsregulerede T-kryds i byområde blev udvalgt til at skulle ombygges til minirundkørsler. Karakteristisk for alle krydsene er, at vejarealet er bredt og motorkøretøjernes hastigheder forholdsvis høje. Ved at ombygge disse 5 kryds til hastighedsdæmpende minirundkørsler er det håbet, at trafikanternes hastighed reduceres, og at trafikanterne hermed får mere tid til at reagere overfor hinanden. Da der i alle krydsene kører bybusser, er midterøen valgt til kun at være 7-8 cm høj. Det er så meningen, at busser og andre store køretøjer kan køre igennem rundkørslerne ved helt eller delvist at køre over midterøen. Fordelen ved minirundkørsler er, at de ikke er så pladskrævende og samtidigt kun koster ca. 1/10 del af hvad en almindelig rundkørsel typisk koster. I den anden undersøgelse er der i 15 mindre vigepligtsregulerede T-kryds i beboelsesområde anlagt minicykelbane frem til og igennem krydset. Fælles for krydsene er, at der i førperioden ikke er cykelanlæg på strækningerne frem til eller igennem krydsene. Krydsene har alle et så bredt vejareal, at der er plads til, at 2 biler kan passere uden at skulle køre på minicykelbanen. Formålet med minicykelbanerne er dels at gøre cyklisterne mere trygge ved at give dem deres eget areal, dels at få cyklisterne til at køre på et veldefineret areal og gøre konfliktarealet i krydsområdet mere synligt. Samtidigt vanskeliggør cykelbanen parkering af biler frem til krydset, hvilket kan påvirke oversigtsforholdene overfor specielt svingende trafikanter til og fra primærvejen. Der er opstillet en række hypoteser for minirundkørsler og minicykelbaner, som alle enkeltvis som samlet har til formål at belyse den sikkerhedsmæssige effekt af løsningerne. For nærmere beskrivelse af definitioner, og valg af metode til undersøgelse af hypoteserne henvises til kapitel 2 og kapitel Hypoteser vedrørende minirundkørsler Der er opstillet i alt syv hypoteser, der hver for sig og tilsammen har til formål at belyse, om anlæg af minirundkørsler kan forventes at have positiv effekt på trafiksikkerheden med særligt fokus på cyklisterne. Hypoteserne undersøges ved hjælp af konfliktteknikstudier, videobaserede adfærdsstudier samt hastighedsmålinger før og efter ombygning. Anlæg af de 5 minirundkørsler forventes at medføre, at: A Bilisternes hastighedsniveau falder B Ligeudkørende cyklisters hastighed falder C Det totale antal alvorlige konflikter falder 3

22 D Antallet af alvorlige konflikter med udkørende trafikanter fra sidevejen reduceres E Bilisternes adfærd frem til og igennem krydset ændres ved krydsning med en samtidig ankommen cyklist F Tidsafstand til konfliktpunkt mellem samtidig ankomne cyklister og bilister stiger G Bilisternes køreadfærd gennem minirundkørslen er mere hensynsfuld, hvis der er andre trafikanter tilstede Hypoteserne undersøges vha. følgende måleprogram: A Udførelse af hastighedsmålinger for motorkøretøjer i alle tilog frafarter før og efter ombygningen B Måling af hastigheder på fritkørende cyklister i primærretningen C+D Konfliktteknikstudier efter den svenske konfliktteknik i 3 dage før og efter ombygningen E Registrering af bilernes køremåde, når biler ankommer samtidigt med cykler til krydset. Køremåden er opdelt i 3 kategorier: A er god køremåde, B er mindre god køremåde, og C er dårlig køremåde F Tidsafstanden til konfliktpunktet for samtidige ankomster registreres for alle kombinationer af krydsende biler mod cyk lister (måles udfra videooptagelser) G Udfra videooptagelser registreres, hvor mange biler der kører gennem rundkørslen med henholdsvis ingen hjulsæt på midterøen, 1 hjulsæt på midterøen og begge hjulsæt på midterøen set i forhold til tilstedeværelsen af andre trafikanter Hypoteser vedrørende minicykelbaner Der er i alt opstillet 5 hypoteser, der samlet og hver for sig har til formål at belyse, om anlæg af minicykelbaner kan forventes at have en trafiksikkerhedsmæssig effekt eller ej. Anlæg af minicykelbaner forventes at medføre at: 4

23 H Cyklisternes sideværtsplacering på vejbanen ændres således, at cyklisterne kører tættere på kantstenen end før I Bilisternes sideværtsplacering ændres således, at bilerne placerer sig længere væk fra kantstenen end før J Cyklisternes hastighed falder K Tidsafstand til konfliktpunktet for samtidigt ankomne cyklister og bilister stiger L Andelen af biler, der holder parkeret tættere på krydset end 10 m, falder Hypoteserne undersøges udfra videooptagelser samt observationer på stedet ved følgende måleprogram: H Registrering af cyklisters sideværtsplacering på vejbanen set i forhold til kantstenen I Bilisternes sideværtsplacering på vejbanen set i forhold til kantstenen J Måling af hastigheder på fritkørende cyklister på primærvejen udfra videooptagelser K Tidsafstanden til konfliktpunktet for samtidigt ankomne cyklister og bilister måles ud fra videooptagelser L Observation af bilister, der parkerer mindre end 10 m før og efter krydsene. Der måles i alle 15 kryds 3 gange dagligt, 3 dage før og efter anlæg af minicykelbaner. I de efterfølgende kapitler vil de 5 hypoteser blive testet og resultaterne diskuteret. 5

24 2 Analyse af minirundkørsler Dette kapitel indeholder en kort gennemgang af de udvalgte kryds før og efter ombygning til minirundkørsler. Kapitlet afsluttes med en gennemgang af de analysemetoder og definitioner, der er benyttet ved evalueringen af de 5 minirundkørsler. 2.1 Krydsbeskrivelse De 5 kryds, der skulle ombygges, blev udvalgt i samråd med Odense kommune. Som det ses af Figur 1, er krydsene udvalgt således, at minirundkørslerne kommer til at ligge tæt på hinanden med henholdsvis 3 minirundkørsler på Odensevej og 2 på Kallerupvej. Krydsene er blevet udvalgt på baggrund af deres brede tværprofil, der gør det let at køre med høje hastigheder på primærvejene. Alle kryds er placeret på lokale fordelingsveje med bybustrafik. På Odensevej er et indkøbscenter, hvilket medfører en del handelstrafik til og fra Jacob Hansens Vej. En jernbane krydser Odensevej tæt på krydset Odensevej/Jacob Hansens Vej (Nord). Der er sat bomme op i overskæringen. Figur 1 På billederne ses placeringen af de 5 T-kryds, der alle efterfølgende er blevet ombygget til minirundkørsler De 2 kryds på Kallerupvej ligger tæt på et kollegium samt Teknikum, hvorfor det må forventes, at der er en del cykeltrafik. I tabel 1 er angivet vejbredde for de 5 kryds før ombygning. Som det ses af tabellen, er der for primærvejen ofte angivet et interval, hvilket skyldes, at vejbredden ikke er ens på begge sider af krydset. Se evt. plantegninger for de 5 kryds før ombygningen i bilag 1. 6

25 Kryds Vejnavn Bredde [m] Hjallesegade/Odensevej Jacob Hansens Vej (nord)/odensevej Jacob Hansens Vej (syd)/odensevej Kallerupvej/Ørnfeltvej Kallerupvej/Langesøvej Hjallesegade 9 Odensevej 7,5 Odensevej 7,6-11,2 Jacob Hansens Vej (nord) 9,1 Odensevej 8,2-11,2 Jacob Hansens Vej (syd) 9,0 Kallerupvej 10 Ørnfeltvej 7,1 Kallerupvej 8 10 Langesøvej 8 Tabel 1 Cirka bredder af vejbaner før ombygning til minirundkørsler I forbindelse med projektet blev der lavet tællinger af cyklister og motorkøretøjer både før og efter ombygningen. Resultaterne af tællingerne ses i tabel 2 2. Tællingerne er foretaget for at se, om trafiktallene i før- og efterperioden er nogenlunde ens. Som det ses af tabel 2, falder trafiktallene for cyklister en smule i efterperioden, mens tallene for motorkøretøjer enten stiger eller falder en smule. Ændringerne i trafiktallene forventes ikke at få nævneværdig indflydelse på resultaterne i evalueringen af minirundkørslerne. Kryds ÅDT, indkørende cyklister ÅDT, indkørende motorkøretøjer Før Efter Før Efter Hjallesegade/Odensevej Jacob Hansens Vej (syd)/odensevej Jacob Hansens Vej (nord)/odensevej Kallerupvej/Ørnfeltvej Kallerupvej/Langesøvej Tabel 2 Årsdøgntrafik (ÅDT) for cyklister og bilister før og efter anlæg af minirundkørslerne For at kortlægge, hvorvidt der er sket trafikuheld i de 5 kryds før ombygning til minirundkørsler, er der foretaget uheldsudtræk for perioden 1991 til 1996 kombineret med sygehusregistreringer. Resultaterne fremgår af tabel 3. 2 Odense Kommune har foretaget tællinger og omregninger til årsdøgntrafik for motorkøretøjer mens omregning til årsdøgntrafik for cyklister er foretaget af forfatteren efter Vejdirektoratets anvisninger (Vejledning i manuelle trafiktællinger, 3. udgave 1995) 7

26 Kryds Materielskadeuheld Personskadeuheld Hjallesegade/Odensevej 2 (1) 4(1 3 ) Jacob Hansens Vej/Odensevej Kallerupvej/Ørnfeltvej 1 (1) 1 6 Kallerupvej/Langesøvej 0 0 Tabel 3 Politi- og sygehusregistrerede krydsuheld i de fem kryds før anlæg af minirundkørsler ( ). Tallet i parentes angiver antallet af uheld, hvor en cyklist har været involveret. 2.2 Design af minirundkørsler Formålet med etableringen af minirundkørslerne er som før nævnt, at nedsætte trafikanternes hastighed frem til og igennem krydset. Når hastigheden reduceres, får trafikanterne mere tid til at orientere sig overfor hinanden, hvilket i sidste ende forhåbentligt resulterer i færre og mindre alvorlige trafikuheld. Af hensyn til pladsforhold og økonomi er rundkørslerne så vidt muligt holdt indenfor eksisterende vejareal. Der er med regulering af kantstenen tilstræbt en afbøjning af trafikken ind mod centrum af rundkørslen. Sidevejene er søgt opstrammet med spærreflader og midterheller. I efterperioden har alle tilfarter en bredde på mellem 3,25 og 3,5 m ved vigelinien (en tilfart har dog en bredde på 4 m) 7. Der er ikke etableret cykelanlæg frem til eller i rundkørslerne. Alle 5 rundkørsler er placeret på lokale fordelingsveje med bybustrafik. Personbiler kan køre igennem rundkørslen uden at skulle køre på midterøen, mens større køretøjer kan køre helt eller delvist over midterøen (se foto 1). Alle minirundkørslerne har en midterø med en radius på R=3 m og en ydre cirkelradius på R=7 m. Af hensyn til passagerernes komfort er midterøen kun ca. 7-8 cm høj. På grund af den forholdsvis lave højde er det vigtigt at få en synlig midterø. Midterøen er anlagt i asfalt, hvor de hvide sten i asfalten skal sikre en lys overflade over en længere periode, se foto 1. 3 To af personskadeuheldene er sygehusregistreringer, hvoraf det ikke fremgår, om den tilskadekomne er cyklist. 4 Det har ikke været muligt udfra uheldstekster at afgøre, i hvilke af de to kryds på Jacob Hansens Vej uheldene sker. Derfor indeholder uheldstallene i denne kolonne uheldstal fra begge kryds. 5 For et af de to uheld har det ikke været muligt at konstatere, om der er en cyklist involveret. 6 Det har ikke været muligt at konstatere, om der en cyklist involveret. 7 For plantegninger af de fem minirundkørsler henvises til bilag 2 8

27 Prisen for minirundkørslerne ligger på ca kr. pr. styk. Alle 5 rundkørsler er blevet revideret af en uafhængig trafiksikkerhedsrevisor og godkendt af politiet. Foto 1 Den overkørbar midterø muliggør, at busser og store køretøjer kan benytte midterøen som overkørselsareal Som det ses af tegning 1, er kørearealet på primærvejen blevet indsnævret ved at lave en helle mellem færdselsretningerne (se foto 2). Samtidigt bliver bilernes køreareal indsnævret frem til vigelinien, så trafikanterne bliver tvunget ned i hastighed inden krydset. Som det også fremgår, er der ydermere lavet en kantstensafgrænsning ind mod centrum af rundkørslen. Dette er gjort for at undgå, at bilisterne kører lige igennem krydset uden afbøjning (se også foto 3). Tegning 1 Eksempel på plantegning af minirundkørsel (krydset Hjallesegde/Odensevej) 9

28 Som det fremgår af foto 2, er hellerne på primærvejen udført i chaussésten. Det medfører, at bilisterne kan mærke det, hvis de kører på hellen. Foto 2 Kantstensafgrænset helle på primærvejen i krydset Odensevej/Jacob Hansens Vej (nord) På foto 3 ses krydset Jacob Hansens Vej (syd)/odensevej før og efter anlæg af minirundkørslen. Før ombygningen var vejen meget bred. Efter anlæg af minirundkørslen er der lavet kantstensafgrænset indsnævring af vejen i selve rundkørslen, der skal sikre, at bilerne ikke kører igennem krydset uden afbøjning. Foto 3 Fotoet til venstre viser krydset Jacob Hansens Vej (syd)/odensevej før ombygning til minirundkørsel, og fotoet til højre viser eftersituationen På foto 4 ses et eksempel fra krydset Ørnfeltvej/Kallerupvej før og efter anlæg af minirundkørsel. På billedet ses, at midterhellen på sidevejen er lavet som spærreflade. Den hvide midterø gør krydset mere synligt på afstand, specielt fra sidevejen. 10

29 Foto 4 Eksempel på kryds før og efter anlæg af minirundkørsel. Her krydset Ørnfeltvej/Kallerup set fra primærvejen ned af sidevejen På foto 5 ses krydset Hjallsesegade/Odensevej før og efter anlæg af minirundkørsel. Som det ses af de 2 foto giver minirundkørslen en helt anden visuel effekt af krydset end før ombygningen. Plantegninger af de 5 kryds efter ombygningen findes i Bilag 2. Foto 5 Fotos fra krydset Hjallesegade/Odensevej før og efter ombygning til minirundkørsel. Som det ses af fotoet til højre, er minirundkørslen udformet, så bilerne skal foretage en afbøjning frem til og igennem krydset 2.3 Konfliktteknik Svenske studier har vist, at konflikter ligner ulykker (Den svenska konflikttekniken, 1992). En alvorlig konflikt har næsten samme hændelsesforløb som en ulykke med den vigtige forskel, at uheld sjældent indtræffer, og at ingen kommer til skade ved en konflikt, se figur 2. 11

30 En alvorlig konflikt kendetegnes ved, at trafikanterne ufrivilligt bliver involveret i en farlig trafiksituation. Konflikter er på samme måde som trafikulykker resultatet af, at samspillet mellem køretøj, miljø og trafikant ikke fungerer. Den afværgning, som kræves for at undvige ulykken, er ofte en opbremsning, men det kan også være en undvigemanøvre eller en acceleration. Kombinationer er også almindelige. Ligheden mellem ulykker og alvorlige konflikter er åbenbar, og derfor kan ulykker forebygges, hvis alvorlige konflikter forebygges. Figur 2 Pyramiden angiver inddelingen af konflikter, som den er defineret i den svenske konfliktteknik (Den svenska konflikttekniken, 1992) Normalt vil en uheldsanalyse kræve uheld fra en periode på 3-5 år. Konfliktteknikken giver mulighed for i løbet af 3-5 dages konfliktstudier at indsamle data nok til at danne et indtryk af, hvilke typer uheld der på længere sigt kan forventes i krydset, hvis der ikke sker en ombygning. En konflikt er kendetegnet ved 2 trafikanter, der er på kollisionskurs, og som ville have kollideret, hvis ikke mindst én af parterne havde foretaget en pludselig reaktion. Alvorlighedsgraden af en konflikt bestemmes ud fra TU-værdien (Tid til Ulykke), der angiver tiden fra det tidspunkt, hvor en trafikant foretager en undvigemanøvre, til en kollision ville have forekommet, hvis trafikanten ikke havde reageret. TU-værdien beregnes ud fra en skønnet hastighed og afstand til konfliktpunktet, før der foretages en undvigemanøvre. Hvis begge trafikanter foretager en reaktion, bestemmes alvorlighedsgraden udfra den konflikt som er mindst alvorlig. I bilag 3 er vedlagt et eksempel på et udfyldt konfliktteknikskema (udfyldes af observatøren i marken) samt tabel og figur, der benyttes til bestemmelse af konflikters alvorlighed. 12

31 På figur 3 ses en principskitse af en konflikt mellem en ligeudkørende cyklist og en venstresvingende bilist. I dette tilfælde er det kun cyklisten, som foretager en afværgemanøvre. Afstanden d 1 måles fra det punkt, hvor afværgemanøvren startes, til det punkt, hvor kollisionen ville være sket, hvis cyklisten Fiktivt kollisionspunkt I V 1 d 1 ikke havde reageret. Hastigheden V 1 er den hastighed, cyklisten kører med umiddelbart inden afværgemanøvren. Udfra hastighed V 1 og afstand d 1 beregnes TU-værdien. II Figur 3 Alvorlighedsgraden af en konflikt bestemmes ud fra hastighed og afstand til et fiktivt kollisionspunkt d TU = V 1 1 Afhængig af TU-værdien og den hastighed, som trafikanterne kører med, inden der foretages en undvigemanøvre, kategoriseres konflikterne som alvorlige eller mindre alvorlige, se figur 4. Alvorlighedsgraden af konflikter stiger i pilens retning. Alvorlige konflikter Mindre alvorlige konflikter Figur 4 TU-tabel der udfra hastighed og tidsafstand til konfliktpunkt angiver alvorlighedsgraden af en konflikt. Alvorlighedsgraden af konflikter stiger i pilens retning 13

32 Der er lavet konfliktteknikstudier i alle 5 kryds i en periode på 3 dage før og efter anlæg af minirundkørslerne. Sideløbende med konfliktteknikstudierne blev der lavet videooptagelser af trafikken i krydset. Videooptagelserne har givet mulighed for efterfølgende at dobbelttjekke de oplysninger, som konfliktteknikobservatørerne har registreret i marken. Det vil sige, at alle konflikter er blevet registreret af en konfliktobservatør i marken og efterfølgende set igennem af en anden konfliktobservatør ud fra videooptagelserne. For yderligere information om den svenske konfliktteknik henvises til litteraturen (Den svenska konflikttekniken, 1992; Brug af konfliktteknik i transportforskningen, 2002; The development of a method for traffic safety evaluation: The Swedish Traffic Conflict Technique, 1987; Effect of Safety Measures for Pedestrians and Cyclists Crossing Facilities on Arterial Roads, 2001) Effektvurdering af alvorlige konflikter Effekten af ombygningerne vurderes ved at sammenligne antallet af alvorlige konflikter før og efter anlæg af minirundkørslerne på samme måde som antallet af uheld i en uheldsanalyse normalt vurderes. Der er dog en væsentlig forskel, idet konfliktteknikken ikke tager hensyn til den generelle uheldsudvikling og udvikling i trafikken 8. Det er altså en direkte sammenligning af alvorlige konflikter før og efter. Det betyder, at det forventede antal alvorlige konflikter i efterperioden er lig antallet af alvorlige konflikter i førperioden. Herved bliver det muligt at beregne, hvorvidt forskellen på observerede antal alvorlige konflikter i før- og efterperioden er signifikant eller ej. Kort sagt kan effekten af minirundkørslerne ses som differencen mellem antal alvorlige konflikter før og efter ombygningen. Eksempelvis blev der i krydset Hjallesegade/Odensevej observeret 11 alvorlige konflikter i førperioden og 4 i efterperioden. Der fås altså en effekt/besparelse på 7 alvorlige konflikter efter anlæg af minirundkørslen. 2.4 Hastighedsmålinger For at undersøge hvilken betydning ombygningen af de 5 kryds til minirundkørsler har på hastighedsniveauet, er der foretaget hastighedsmålinger ca. 30 m fra alle til- og frafarter, se figur 5. 8 Da der kun er godt 1 år mellem før og efterstudierne forventes den generelle uheldsudvikling og udvikling i trafikken ikke at have nogen indflydelse på antallet af alvorlige konflikter før- og efter anlæg af minirundkørslerne. 14

33 Figur 5 Principskitse af placering af HI-star plader til brug ved trafiktællinger og hastighedsmålinger. Pladerne er placeret ca. 30 m fra krydset i såvel tilsom frafarter Udover gennemsnitshastigheden og 85%-fraktilen er også andelen af motorkøretøjer, der overskrider den tilladte hastighed på 50 km/t angivet. 85%-fraktilen angiver den hastighed, som 85% af bilisterne kører med eller under. Hastighedsmålingerne er foretaget over en uge både før og efter ombygning af krydsene. 2.5 Videobaserede adfærdsundersøgelser I alle 5 kryds er der foretaget videobaserede adfærdsundersøgelser. Formålet var at undersøge, hvorvidt trafikanternes adfærd ændrede sig efter ombygning af krydsene. Følgende parametre blev undersøgt før og efter ombygningen: Fritkørende cyklisters hastighed på primærvejen frem til krydset Tidsafstand til konfliktpunkt mellem krydsende cyklister og bilister Bilisternes køremåde på primærvejen frem til krydset overfor krydsende cyklister. Herudover blev bilisternes køremåde over midterøen registreret i efterperioden set i forhold til, hvorvidt der er andre trafikanter tilstede i observationsarealet eller ej. 15

34 I hvert kryds blev der opsat et videokamera, hvor billedet skulle dække trafikken i krydset. Videooptagelserne blev brugt til både adfærdsstudier og konfliktteknikstudier. Det er vigtigt, at kameraet placeres, så det er så lidt synligt for trafikanterne som muligt. Foto 6 Det er vigtigt, at kamerabilledet dækker hele observationsarealet i krydset. Billedet her er fra krydset Hjallesegade/Odensevej før ombygning til minirundkørsel Definitioner til brug ved adfærdsstudier For at sikre at der sker en ensrettet registrering i forbindelse med adfærdsstudierne, har det været nødvendigt at lave følgende definitioner: Observationsareal Observationsarealet dækker over et område på 20 m fra hver af sidevejens tangentlinie på primærvejen og 5 m nede ad sidevejen, se figur 6. Observationsarealet er markeret med grønt. Som det ses af figur 6, placeres kameraet således, at det dækker hele observationsarealet (markeret med stiplet blå). 5m 20m 20m Observationsarealet er det samme før og efter ombygning af de 5 kryds. kamera 16 Figur 6 Observationsareal der benyttes i adfærdsstudierne, er markeret med grønt

35 Fritkørende cyklist/bilist Med en fritkørende cyklist/bilist forstås i det efterfølgende en cyklist eller bilist, hvis adfærd ved kørsel frem til krydset ikke er påvirket af andre trafikanter. Hvis eksempelvis 2 eller flere cyklister kører umiddelbart efter hinanden, er det kun den første, der vil blive betragtet som fritkørende. For at 2 på hinanden følgende cyklister/bilister begge kan betragtes som fritkørende, skal der enten: Være så meget afstand mellem dem, at forreste cyklist/bilist har passeret konfliktpunktet, inden den bageste cyklist/bilist begynder at reagere eller Den bageste cyklist/bilist skal reagere helt anderledes og tilsyneladende helt upåvirket af den forankørende cyklist/bilist. Afgørelsen af hvornår en trafikant kan betragtes som fritkørende er baseret på en vurdering. Denne vurdering er dog foretaget ens i såvel før- som efterperiode og er foretaget af de samme personer. Definition på samtidig ankomst Ved en samtidig ankomst forstås en cyklist og en bilist, der er samtidigt tilstede i observationsarealet, og hvor den ene part foretager en svingning ind foran den anden Cyklisthastigheder Det er tidligere blevet nævnt, at man efter anlæg af minirundkørslerne forventede, at ligeudkørende cyklisters gennemsnitshastighed ville ændres. Det var planen at cyklisternes hastighed i de 5 kryds skulle registreres ud fra videooptagelser. Denne delundersøgelse er imidlertid udgået. Grunden er, at det i forbindelse med et andet projekt om cyklisthastigheder blev fundet, at denne registreringsmetode ikke er tilstrækkelig nøjagtig. Usikkerheden på den enkelte observatørs registrering er ganske enkelt så stor, at den forventes at være større end den hastighedsforskel, der findes mellem før- og efterobservationerne Tidsafstand til konfliktpunkt Hvor en cyklist og en bilist er samtidigt tilstede i observationsarealet, og hvor de krydser hinanden, registreres tidsafstanden til konfliktpunktet. 17

Cyklisters sikkerhed i mindre vigepligtsregulerede T-kryds

Cyklisters sikkerhed i mindre vigepligtsregulerede T-kryds Cyklisters sikkerhed i mindre vigepligtsregulerede T-kryds Paper til Trafikdage på Aalborg Universitet august 2002 Af: Belinda la Cour Lund Atkins Danmark Vejtrafik og Sikkerhed Pilestræde 58 1112 København

Læs mere

Evaluering af minirundkørsler i Odense

Evaluering af minirundkørsler i Odense Før-og-efter uheldsstudie af fem 3-benede vigepligtskryds, der blev ombygget til minirundkørsler Søren Underlien Jensen Juni 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Rundkørsel i Bredsten

Rundkørsel i Bredsten Rundkørsel i Bredsten Trafikantadfærd i 2-sporet rundkørsel før, 2 måneder efter samt 10 måneder efter ændret afmærkning. Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt 17. september 2014 Scion-DTU Diplomvej 376

Læs mere

Titel: Cyklisters sikkerhed i byer, rapport 10-1994. Udgivelsesår: Forfattere:

Titel: Cyklisters sikkerhed i byer, rapport 10-1994. Udgivelsesår: Forfattere: Titel: Cyklisters sikkerhed i byer, rapport 10-1994 Udgivelsesår: 1994 Forfattere: Lene Herrstedt (projektleder) Michael Aakjer Nielsen Lárus Agústsson Karen Marie Lei Else Jørgensen N.O. Jørgensen Oplag:

Læs mere

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Af Søren Underlien Jensen, Trafitec, suj@trafitec.dk Evalueringerne af trafiksanering af veje og signalregulering af fodgængerovergange

Læs mere

6-benet Rundkørsel i Kolding Vest

6-benet Rundkørsel i Kolding Vest 6-benet Rundkørsel i Kolding Vest Undersøgelse af trafikanternes samspilsadfærd i ny 2-sporet rundkørsel Belinda la Cour Lund 7. September 2014 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Sikkerhedseffekter af nye vejudformninger for cyklister

Sikkerhedseffekter af nye vejudformninger for cyklister Sikkerhedseffekter af nye vejudformninger for cyklister Af Søren Underlien Jensen, Vejdirektoratet Indledning I 1991-93 anlagde Vejdirektoratet sammen med flere kommuner en række nye udformninger og afmærkninger

Læs mere

Titel: Vurdering af nye krydsudformninger for cyklister. Serie: Trafiksikkerhed og Miljø. Vejplanområdet notat 2. Udgivelsesår: 1994

Titel: Vurdering af nye krydsudformninger for cyklister. Serie: Trafiksikkerhed og Miljø. Vejplanområdet notat 2. Udgivelsesår: 1994 Titel: Vurdering af nye krydsudformninger for cyklister Serie: Trafiksikkerhed og Miljø. Vejplanområdet notat 2 Udgivelsesår: 1994 Forfatter: Michael Aakjer Nielsen, civilingeniør, Vejdatalaboratoriet

Læs mere

Odense Kommune. Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds

Odense Kommune. Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds Odense Kommune Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds Juli 2004 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 BAGGRUND 4 2.1 Lokaliteter 4 2.2 Metode 5 3

Læs mere

Evaluering af Gurrevej

Evaluering af Gurrevej - Adfærdsundersøgelse Marts 2005 Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1.0 Indledning...3 1.1 Baggrund og formål...3

Læs mere

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering 40 TEKNIK & MILJØ I VEJE OG TRAFIK Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Evalueringer viser, at trafiksanering og signalregulering giver sikkerhedsmæssige gevinster. Stilleveje

Læs mere

Evaluering af VMS tavler på M4

Evaluering af VMS tavler på M4 Evaluering af VMS tavler på M4 Forsøg med nedskiltning af hastighed ved arbejdskørsel Poul Greibe Belinda la Cour Lund 3. december 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold

Læs mere

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Af Poul Greibe Seniorkonsulent Tlf: 2524 6734 Email: pgr@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU, Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Bilistadfærd ved overskridelse af spærreflade på M3

Bilistadfærd ved overskridelse af spærreflade på M3 Bilistadfærd ved overskridelse af spærreflade på M3 Registrering af bilister der overskrider spærrefladen på specifik delstrækning af M3. Teknisk notat. Lene Herrstedt Belinda la Cour Lund Marts 2009 Scion-DTU

Læs mere

Hastighedsmålinger på Gurrevej

Hastighedsmålinger på Gurrevej juli 2005 Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3 Hastighedsmålinger på Gurrevej...4 2

Læs mere

Supplerende efterevaluering af Gurrevej

Supplerende efterevaluering af Gurrevej Supplerende efterevaluering af Gurrevej Mødeadfærd på fri strækning Juni 2006 Belinda la Cour Lund Trafitec Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 373 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Supplerende

Læs mere

Notat Evaluering af 2 minus 1 vej, Harrestrupvej

Notat Evaluering af 2 minus 1 vej, Harrestrupvej Til: Ballerup Kommune Center for Miljø og Teknik Hold-an Vej 7 DK-2750 Ballerup BALLERUP KOMMUNE Dato: 9. november 2017 Tlf. dir.: 24294910 E-mail: herb@balk.dk Kontakt: Herdis Baierby Notat Evaluering

Læs mere

Generalforsamling i AVFfonden og Dansk Vejtidsskrift

Generalforsamling i AVFfonden og Dansk Vejtidsskrift Dagsorden: Generalforsamling i AVFfonden og Dansk Vejtidsskrift Der inviteres hermed til generalforsamling i AVF-fonden og Dansk Vejtidsskrift. Velkomst v. fmd. Jasper Kyndi 1. Valg af dirigent Mandag

Læs mere

Alle uheld 64 48-25% Tilskadekomne 1,32 1,00

Alle uheld 64 48-25% Tilskadekomne 1,32 1,00 Else Jørgensen, Vejdirektoratet, TSM N.O.Jørgensen, Danmarks Tekniske Universitet, IVTB Sikkerhed i nyere danske rundkørsler. Siden midten af 1980'erne har der i mange europæiske lande - herunder i Danmark

Læs mere

Trafik- og adfærdsanalyse af en rundkørsel

Trafik- og adfærdsanalyse af en rundkørsel Trafik- og adfærdsanalyse af en rundkørsel v/ Lene Hansen, MOE A/S og Peter Raaschou, Frederiksberg Kommune VEJFORUM 2015 SIDE 1 Placering VEJFORUM 2015 SIDE 2 Baggrund Uheldsbelastet og utryg Ombygget

Læs mere

6-benet Rundkørsel i Kolding Vest

6-benet Rundkørsel i Kolding Vest 6-benet Rundkørsel i Kolding Vest Supplerende undersøgelse af trafikantadfærd i 2-sporet rundkørsel Belinda la Cour Lund 1. December 2015 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Supplerende

Læs mere

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler Trafikantadfærd i -sporede rundkørsler Sporbenyttelse og konfliktende adfærd Indsæt foto så det fylder rammen ud Belinda la Cour Lund Poul Greibe 4. marts 008 Scion-DTU Diplomvej 376 800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Effekter af Miljøprioriterede Gennemfarter

Effekter af Miljøprioriterede Gennemfarter Effekter af Miljøprioriterede Gennemfarter v. Ole Rosbach, Vejdirektoratet og Jesper Mertner, COWI 1 Indledning Vejdirektoratet ønsker at opsamle erfaringer med trafiksaneringer af hovedlandeveje gennem

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35

Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 12 København K Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35 Titel: Trafiksikkerhedseffekten af cykelbaner i byområder Rapport nr. 5 Dato: 1996 Forfatter:

Læs mere

Evaluering af gul svelle

Evaluering af gul svelle Evaluering af gul svelle Undersøgelse af trafikantadfærd ved benyttelse af gul svelle med påsat N42 afmærkning på M60 Skærup-Vejle. Belinda la Cour Lund Puk Kristine Andersson 10. August 2012 Scion-DTU

Læs mere

Trafikantadfærd på 2-1 vej

Trafikantadfærd på 2-1 vej Adfærdsanalyse på Marbjergvej ved Roskilde Per Bruun Madsen Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt old Juni 2010 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk 1. Indledning og formål... 3 2. Metode...

Læs mere

- Systematisk litteraturstudie - Før-efter uheldsevaluering af 332 ombygninger i Danmark

- Systematisk litteraturstudie - Før-efter uheldsevaluering af 332 ombygninger i Danmark Søren Underlien Jensen Sikkerhedseffekter af rundkørsler - Systematisk litteraturstudie - Før-efter uheldsevaluering af 332 ombygninger i Danmark Definition af rundkørsel Dette er ikke en rundkørsel!!!

Læs mere

Vejdirektoratet Niels Juels Gade 1 Postboks 1569 1020 København Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35

Vejdirektoratet Niels Juels Gade 1 Postboks 1569 1020 København Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 1 Postboks 1569 1020 København Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35 Titel: Cykelfelter Sikkerhedsmæssig effekt i signalregulerende kryds Rapport nr. 51 Dato: August

Læs mere

Trafik- og adfærdsanalyse

Trafik- og adfærdsanalyse Trafik- og adfærdsanalyse Kongelundsvej / Oliefabriksvej Supplerende undersøgelse og forslag om trafiksanering af en del af Kongelundsvej Udarbejdet af: Lene Hansen Kontrolleret af: Morten Fabrin, Trine

Læs mere

Principskitse. 1 Storegade

Principskitse. 1 Storegade 1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold

Læs mere

Slutrapport for Gladsaxe Trafiksikkerhedsby

Slutrapport for Gladsaxe Trafiksikkerhedsby Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 102 Offentligt Slutrapport for Gladsaxe Trafiksikkerhedsby Gladsaxe Kommune blev sammen med Herning Kommune udnævnt som de to første trafiksikkerhedsbyer

Læs mere

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet

Læs mere

Dragør Kommune. 1 Indledning. Ombygning af krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej. NOTAT 24. maj 2017 SB

Dragør Kommune. 1 Indledning. Ombygning af krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej. NOTAT 24. maj 2017 SB 1 Indledning NOTAT 24. maj 2017 SB Dragør Kommune har bedt Via Trafik om at undersøge, hvordan krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej mest hensigtsmæssigt kan ombygges, herunder udarbejde anlægsoverslag

Læs mere

Nedtællingssignaler for fodgængere

Nedtællingssignaler for fodgængere Nedtællingssignaler for fodgængere Supplerende evaluering August 2006 Belinda la Cour Lund Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Supplerende evaluering

Læs mere

Trafik- og adfærdsanalyse af rundkørsel

Trafik- og adfærdsanalyse af rundkørsel Trafik- og adfærdsanalyse af rundkørsel Nyelandsvej / Tesdorpfsvej / Dalgas Boulevard / Femte Juni Plads Frederiksberg Kommune Udarbejdet af: TFJ, LEH Kontrolleret af: LEH, TFJ Godkendt af: LEH Dato: 16.4.2015

Læs mere

Formålet med trafiksaneringen var, at nedsætte biltrafikkens hastighed og øge trygheden for de bløde trafikanter.

Formålet med trafiksaneringen var, at nedsætte biltrafikkens hastighed og øge trygheden for de bløde trafikanter. NOTAT Projekt Evaluering af 2 minus 1 vej på Stumpedyssevej Kunde Hørsholm Kommune Notat nr. 01 Dato 2016-12-20 Til Johanne Leth Nielsen Fra Lars Testmann Kopi til Charlotte Skov 1. Evaluering af 2 minus

Læs mere

Videoanalyse af konflikter i Jammerbugt hvad får vi ekstra i forhold til en traditionel uheldsanalyse?

Videoanalyse af konflikter i Jammerbugt hvad får vi ekstra i forhold til en traditionel uheldsanalyse? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2012

Trolling Master Bornholm 2012 Trolling Master Bornholm 1 (English version further down) Tak for denne gang Det var en fornøjelse især jo også fordi vejret var med os. Så heldig har vi aldrig været før. Vi skal evaluere 1, og I må meget

Læs mere

Accelerations- og decelerationsværdier

Accelerations- og decelerationsværdier Accelerations- og decelerationsværdier for personbiler Baseret på data fra testkørsler med 20 testpersoner Poul Greibe Oktober 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Introduktion...

Læs mere

NOTAT. 1. Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune Uheldsudvikling i forhold til målsætning

NOTAT. 1. Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune Uheldsudvikling i forhold til målsætning NOTAT Projekt Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune 2016 Kunde Syddjurs Kommune Notat nr. 01 Dato 2016-04-25 Til Fra Peter Sandell Anders Kusk og Maria Krogh-Mayntzhusen 1. Opdatering af uheldsanalyse

Læs mere

Bløde trafikanter udenfor signalregulering

Bløde trafikanter udenfor signalregulering Bløde trafikanter udenfor signalregulering i vejkryds Uheldsanalyse og adfærdsundersøgelse Søren Underlien Jensen Belinda la Cour Lund Puk Kristine Andersson Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 27. september 2013 13/06643-5 René Juhl Hollen rhp@vd.dk MIDTVEJSSTATUS FORSØG MED DIFFERENTIEREDE HASTIGHEDER PÅ HOVEDLANDEVEJSNETTET Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg

Læs mere

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området. NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,

Læs mere

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS undgå højresvingsulykker Undgå højresvingsulykker Tiltag til forebyggelse af ulykker mellem højresvingende lastbiler/biler og ligeudkørende cyklister i signalregulerende

Læs mere

Uheldsrapport Rebild Kommune

Uheldsrapport Rebild Kommune Uheldsrapport Rebild Kommune For perioden 2011 2015 December 2016 [Skriv her] Rebild Kommune 1 Uheldsanalyse [Skriv her] Rebild Kommune 2 Uheldsanalyse Uheldsrapporten skal anvendes til at få kendskab

Læs mere

TRAFIKVURDERING AF KRYDSET RANDERSVEJ/KNUDHULEVEJ INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Eksisterende forhold Observationer 4

TRAFIKVURDERING AF KRYDSET RANDERSVEJ/KNUDHULEVEJ INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Eksisterende forhold Observationer 4 SKANDERBORG KOMMUNE TRAFIKVURDERING AF KRYDSET RANDERSVEJ/KNUDHULEVEJ ADRESSE COWI A/S Stormgade 2 6700 Esbjerg TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Eksisterende forhold

Læs mere

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Test af pudebump i by-rundkørsel

Test af pudebump i by-rundkørsel Test af pudebump i by-rundkørsel Hastighedsopgørelse for 25 målesnit ved rundkørsel i Slagelse By-rundkørsler - forebyggelse af færdselsulykker mellem bil og cyklister/knallerter/fodgængere Test af M3

Læs mere

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 21-25 Foranalyse nr. 2, 26. Revideret 27 116 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister

Læs mere

SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ.

SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ. SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ. SE Trafik 28. september 2015 Vangelystvej 10, 5250 Odense SV Tlf. 6160 7260 Mail: steen@setrafik.dk CVR-nr. 3492 6093 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 The challenge Compare The pilot pictures The choice The survey technique Only one picture

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI UDFORMNING AF KRYDS Sikre rundkørsler Projektet Cyklisters sikkerhed i rundkørsler har gennem flere studier sat fokus på rundkørsler og trafiksikkerhed. Artiklen beskriver sikre design for både cyklister

Læs mere

Status på 2 minus 1 veje Modullastvognstog i rundkørsler Cyklisthøjresving for rødt ATK faste kameraer? Hastighedcirkulære status plus andre ting

Status på 2 minus 1 veje Modullastvognstog i rundkørsler Cyklisthøjresving for rødt ATK faste kameraer? Hastighedcirkulære status plus andre ting Status på 2 minus 1 veje Modullastvognstog i rundkørsler Cyklisthøjresving for rødt ATK faste kameraer? Hastighedcirkulære status plus andre ting Anne Eriksson, VD København Trafiksikkerhed og cykling

Læs mere

Uheldsstatistik

Uheldsstatistik Uheldsstatistik 12 1 Herunder ses en uddybende uheldsstatistik for de politiregistrerede uheld i Ikast-Brande Kommune i perioden fra 1-1-12 til 31-12-1. Der er medtaget uheld på alle offentlige veje, både

Læs mere

Vognbaneskift ved vejarbejde

Vognbaneskift ved vejarbejde Lene Herrstedt, Direktør, Civilingeniør Ph.D. Trafitec lh@trafitec.dk VEJFORUM 2007-11-07 Vognbaneskift ved vejarbejde Undersøgelse af trafikanters adfærd med hensyn til vognbaneskift i forbindelse med

Læs mere

Glostrup Kommune. Trafiksaneringsplan for Nordvang

Glostrup Kommune. Trafiksaneringsplan for Nordvang Glostrup Kommune Trafiksaneringsplan for Nordvang Januar 2015 Glostrup Kommune Trafiksaneringsplan for Nordvang Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: Januar 2015 2 Indhold 1 INDLEDNING... 4 2 NUVÆRENDE

Læs mere

Vejforum Sikkerhedsanalyse af 2-1 veje. Der er etableret mange 2-1 -veje i de seneste år rundt om i danske kommuner

Vejforum Sikkerhedsanalyse af 2-1 veje. Der er etableret mange 2-1 -veje i de seneste år rundt om i danske kommuner Vejforum 2015 Belinda la Cour Lund bl@trafitec.dk Sikkerhedsanalyse af 2-1 veje Der er etableret mange 2-1 -veje i de seneste år rundt om i danske kommuner 2-1 veje Der eksisterer ikke noget nationalt

Læs mere

NOTAT. 1. Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune Uheldsudvikling i forhold til målsætning

NOTAT. 1. Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune Uheldsudvikling i forhold til målsætning NOTAT Projekt Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune 2015 Kunde Syddjurs Kommune Notat nr. 01 Dato 2015-04-23 Til Fra Peter Sandell Brian Jeppesen og Maria Krogh-Mayntzhusen 1. Opdatering af

Læs mere

Signalregulerede kryds

Signalregulerede kryds Signalregulerede kryds Følgetider og personbilækvivalenter Belinda la Cour Lund Poul Greibe Per Bruun Madsen Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Januar 2013 Indhold Resumé og konklusion...

Læs mere

HØJRESVINGENDE CYKLISTER VED "RØDE PORT" INDHOLD. 1 Indledning og konklusion 2. 2 Projektbeskrivelse 3

HØJRESVINGENDE CYKLISTER VED RØDE PORT INDHOLD. 1 Indledning og konklusion 2. 2 Projektbeskrivelse 3 ROSKILDE KOMMUNE HØJRESVINGENDE CYKLISTER VED "RØDE PORT" ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning og konklusion

Læs mere

2-sporede rundkørsler

2-sporede rundkørsler 2-sporede rundkørsler Vurdering af kapacitet i tilfartssporet Juli 2006 Marts 2007 Poul Greibe Belinda la Cour Lund Scion-DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3

Læs mere

Midteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring

Midteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring Midteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring Ph.d.-studerende Michael Sørensen, AAU, Trafikforskningsgruppen, michael@plan.aau.dk Adjunkt Jens Christian Overgaard Madsen, AAU, Trafikforskningsgruppen,

Læs mere

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved 1Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Indhold Beskrivelse af projektet: De 2 faser Hvad er en cykelgade? Udformningen Parkeringsforhold Plads til ophold i byrummet

Læs mere

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 1. Resumé Gladsaxe Kommune søgte og modtog i 1998 støtte på 740.000 kr. fra Vejdirektoratets

Læs mere

Fremtidens krydsdesign - sikkerhed og tryghed ved fremførte og afkortede cykelstier

Fremtidens krydsdesign - sikkerhed og tryghed ved fremførte og afkortede cykelstier Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

Dato: Udarbejdet af: Jette Schmidt, Skanderborg Kommune

Dato: Udarbejdet af: Jette Schmidt, Skanderborg Kommune Projekt: Evaluering af 40 km/t zone på Vestermøllevej gennem Fruering. Dato: 09-01-2019 Udarbejdet af: Jette Schmidt, Skanderborg Kommune 1. Evaluering af 40 km/t zone på Vestermøllevej gennem Fruering.

Læs mere

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Slagelse Kommune Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Trafiksikkerhedsrevision Juni 2009 COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse

Læs mere

Undersøgelse af behovet for etablering af venstresvingskanaliseringer på større veje i Fredensborg Kommune

Undersøgelse af behovet for etablering af venstresvingskanaliseringer på større veje i Fredensborg Kommune Undersøgelse af behovet for etablering af venstresvingskanaliseringer på større veje i Fredensborg Kommune Indledning Både i by- og i landområde reducerer anlæg af venstresvingskanalisering især antallet

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Populært med tidlig færgebooking Booking af færgebilletter til TMB 2014 er populært. Vi har fået en stribe mails fra teams, som har booket,

Læs mere

Teknisk notat. Rudersdal Kommune Prioriterede projekter i Trafikhandlingsplan 1.15 og 4.14 Kohavevej og krydset Kohavevej/Rundforbivej/Trørødvej

Teknisk notat. Rudersdal Kommune Prioriterede projekter i Trafikhandlingsplan 1.15 og 4.14 Kohavevej og krydset Kohavevej/Rundforbivej/Trørødvej Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Rudersdal Kommune Prioriterede projekter i Trafikhandlingsplan 1.15 og 4.14 Kohavevej

Læs mere

Kan en rundkørsel dæmpe støjen?

Kan en rundkørsel dæmpe støjen? Kan en rundkørsel dæmpe støjen? Gilles Pigasse, projektleder, Ph.D., gip@vd.dk Hans Bendtsen, seniorforsker Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene, Denmark Trafikdage på Aalborg

Læs mere

Højresvingskonflikter i signalregulerede kryds

Højresvingskonflikter i signalregulerede kryds Højresvingskonflikter i signalregulerede kryds Thomas Skallebæk Buch tsb@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kongens Lyngby www.trafitec.dk Indhold Baggrund og formål Metode Resultater Afrunding

Læs mere

UDKAST. Sekretariatet for Supercykelstier. Evaluering og effektmåling af supercykelstier Før-analyse for Farumruten NOTAT 11. december 2014 IH/MKK

UDKAST. Sekretariatet for Supercykelstier. Evaluering og effektmåling af supercykelstier Før-analyse for Farumruten NOTAT 11. december 2014 IH/MKK UDKAST Sekretariatet for Supercykelstier Evaluering og effektmåling af supercykelstier Før-analyse for NOTAT 11. december 2014 IH/MKK Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Resumé... 4 3 Metode... 5 3.1

Læs mere

OPDATERET TRAFIKANALYSE AF HYLLINGEBJERGVEJ V. LISELEJE

OPDATERET TRAFIKANALYSE AF HYLLINGEBJERGVEJ V. LISELEJE OPDATERET TRAFIKANALYSE AF HYLLINGEBJERGVEJ V. LISELEJE TEKNISK NOTAT BASERET PÅ TRAFIKMÅLINGER I 2014, 2016 OG 2018 17. AUGUST 2018 Hougaard Trafik Vagtelvej 7, 4700 Næstved Tlf. 29 70 75 70 rikke@hougaardtrafik.dk

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds

Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds Kritisk interval og passagetid Belinda la Cour Lund Per Bruun Madsen Poul Greibe Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk December 2010 Indhold Resumé...

Læs mere

Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm. Michael Bloksgaard, Århus Kommune. Karen Marie Lei, COWI A/S. Indlægsholdere:

Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm. Michael Bloksgaard, Århus Kommune. Karen Marie Lei, COWI A/S. Indlægsholdere: Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm Indlægsholdere: Michael Bloksgaard, Århus Kommune Karen Marie Lei, COWI A/S # 1 9. dec. 2010 Vejforum 2010 3 forsøgsprojekter Variable tavler for cyklister

Læs mere

Evaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

Evaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Evaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Aalborg trafikdage 24-25 aug. 2009 Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune anneri@tmf.kk.dk Tre forskellige

Læs mere

Afmærkning af vejarbejde

Afmærkning af vejarbejde Afmærkning af vejarbejde Hastighed og indfletning Adfærdsundersøgelse August 2005 Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold

Læs mere

The two traction/speed curves can be seen below. Red for diesel, Green for electric.

The two traction/speed curves can be seen below. Red for diesel, Green for electric. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Detailudformning af cykelstier i kryds - En undersøgelse baseret på skadestuedata

Detailudformning af cykelstier i kryds - En undersøgelse baseret på skadestuedata Detailudformning af cykelstier i kryds - En undersøgelse baseret på skadestuedata Civilingeniør Michael Fjorback, Aalborg Kommune, michael-fjorback@stofanet.dk Lektor Harry Lahrmann, Aalborg Universitet,

Læs mere

Overblik over det samlede uheldsbillede for Aarhus kommune

Overblik over det samlede uheldsbillede for Aarhus kommune Overblik over det samlede uheldsbillede for Aarhus kommune 2013-2017 Baggrund I denne rapport undersøges uheldsbilledet for hele Aarhus kommune i perioden fra 2013-2017. Data er på baggrund af politiregistrerede

Læs mere

Special VFR. - ved flyvning til mindre flyveplads uden tårnkontrol som ligger indenfor en kontrolzone

Special VFR. - ved flyvning til mindre flyveplads uden tårnkontrol som ligger indenfor en kontrolzone Special VFR - ved flyvning til mindre flyveplads uden tårnkontrol som ligger indenfor en kontrolzone SERA.5005 Visual flight rules (a) Except when operating as a special VFR flight, VFR flights shall be

Læs mere

TRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Beskrivelse Eksisterende forhold Fremtidige forhold 3

TRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Beskrivelse Eksisterende forhold Fremtidige forhold 3 ELLA THOR EJENDOMME APS. TRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN ADRESSE COWI A/S Stormgade 2 6700 Esbjerg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Beskrivelse 2 2.1

Læs mere

Vejafmærkning i fht. letbaner. Fodgængerafmærkning og brug af røde blinksignaler

Vejafmærkning i fht. letbaner. Fodgængerafmærkning og brug af røde blinksignaler Vejafmærkning i fht. letbaner Fodgængerafmærkning og brug af røde blinksignaler Færdselsloven Lovens område 1. Loven gælder, hvor andet ikke er bestemt, for færdsel på vej, som benyttes til almindelig

Læs mere

Smalle cykelbaner ved lyskryds

Smalle cykelbaner ved lyskryds Smalle cykelbaner ved lyskryds Før-og-efter uheldsevaluering Søren Underlien Jensen Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Juni 2010 Indhold Resumé... 3 1. Introduktion... 5 2. Metode... 7

Læs mere

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Trafiksikkerhedskoordinator Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune E-mail: anneri@tmf.kk.dk Introduktion

Læs mere

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse

Læs mere

Variable hastighedstavler

Variable hastighedstavler Variable hastighedstavler Effektundersøgelse af variable hastighedstavler ved kryds på veje i åbent land Af: Civilingeniør Laura Sand Pedersen, Aalborg Universitet Nøgleord: Variable hastighedstavler,

Læs mere

Afmærkning af vejarbejde

Afmærkning af vejarbejde Afmærkning af vejarbejde Vognbaneskift Adfærdsundersøgelse 28. marts 2007 Lene Herrstedt Poul Greibe Belinda la Cour Lund Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

UDKAST. Skanderborg Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. 1 Baggrund. Adgang til Stjærvej og Stjærskolen Sikker skolevej. NOTAT 18.

UDKAST. Skanderborg Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. 1 Baggrund. Adgang til Stjærvej og Stjærskolen Sikker skolevej. NOTAT 18. UDKAST Skanderborg Kommune Adgang til Stjærvej og Stjærskolen Sikker skolevej NOTAT 18. juli 2018 LLJ/llj 0 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 0 Indholdsfortegnelse... 1 1 Baggrund... 1 1.1 Eksisterende forhold...

Læs mere

AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND

AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND Til Aabenraa Kommune Dokumenttype Hastighedsplan Dato Februar 2015 AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND Revision 02 Dato 2015-02-25 Udarbejdet af

Læs mere

UDKAST. Gladsaxe Kommune

UDKAST. Gladsaxe Kommune UDKAST Gladsaxe Kommune NOTAT 31. maj 2010 TVO/PSA Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Kryds 1: Klausdalsbrovej/Hillerødmotorvejen... 2 2.1 Analyse... 3 2.1.1 Trafiktælling... 3 2.1.2 Observationer...

Læs mere

Sikkerhedseffekter af tilbagetrukne stopstreger

Sikkerhedseffekter af tilbagetrukne stopstreger Sikkerhedseffekter af tilbagetrukne stopstreger Før-efter uheldsevaluering af 123 signalregulerede kryds. Thomas Skallebæk Buch Søren Underlien Jensen December 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB

UDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB UDKAST Dragør Kommune NOTAT 8. april 2016 JKD/SB Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Indledning... 1 2 Trafikulykker 2010-2014... 2 2.1 Kirkevej / Hartkornsvej... 5 2.2 Fælledvej/Sdr. Kinkelgade/Brydevej/Søndergade...

Læs mere

Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning

Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning Civ. ing. Puk Kristine Andersson, Trafitec. puk@trafitec.dk Civ. ing. Poul Greibe, Trafitec. pgr@trafitec.dk I relation til revidering af Vejregler

Læs mere