Formandens mundtlige beretning ved Vindenergi Danmarks generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Transkript

1 Formandens mundtlige beretning ved Vindenergi Danmarks generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning er et supplement til den skriftlige beretning, som er udsendt sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen. Velkomst Velkommen til årets generalforsamling i Vindenergi Danmark. Det er dejligt at se, at vi i år er samlet lige så mange som sidste år. På planchen ses vore nøgletal pr. 31. december Nøgletal 31/ andelshavere 2500 vindmøller 1000 vindmøller på markedet 247 MW på markedet 440 GWh produceret i 2005 Hvordan er det gået i 2005? Vindåret 2005 har været under det normale. Vinden var kun på 86,3 % af de sidste 25 års gennemsnit, som vi har betragtet som et normalt vindår. GWh Jan Feb Mar April Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec MW Nu har man i stedet valgt at basere normalen på de seneste 10 års gennemsnit som kun er 92,5 % af det lange gennemsnit. Dermed er 2005 med et blevet bedre, nu med 93,3 % af det, vi i fremtiden kan vente os af et normalt vindår. Produktion, GWh Effekt, MW (h. akse) Elprisen har været forholdsvis høj og stigende gennem året. Den gennemsnitlige elafregning er i Vestdanmark steget fra 18,8 øre i 2004 til 22,7 øre i I Østdanmark er prisen steget fra gennemsnitlig 19,2 til 21,4 øre. Af figuren ses, at priserne er steget hen over sommeren, og det høje niveau har holdt sig året ud. Det ses også, at priserne i Danmark har ligget over Nordpools systempris. Øre/kWh 35 En af årsagerne til de stigende priser er DK1 DK2 Nordpool systempris indførelsen af CO 2 kvote marked. For vindmøllerne er indførelsen af dette marked en fordel, da det er et skridt i retning af mere ærlige elpriser Jan Feb Mar April Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec

2 Med stigende elpriser kommer også stigende balanceomkostninger. Øre/kWh 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Jan Feb Mar April Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec DK1 DK2 Balanceomkostningerne er steget fra 0,8 øre til 1,2 øre i Vestdanmark, og tilsvarende fra 0,5 til 1,3 øre i Østdanmark. Selv med de stigende balanceomkostninger ligger disse dog stadig under den kompensation, som vi modtager fra systemansvaret på 2,3 øre/kwh. Vore balanceomkostninger har som gennemsnit over året ligget ca. 15 % under systemansvarets balanceomkostninger. Når vi målt på årsgennemsnit har været bedre end systemansvaret både i Øst- og Vestdanmark, skyldes det udelukkende, at vi har været bedre på vindprognoserne, idet priserne på køb og salg af balanceydelser er de samme. Det kan også være, at vi bare har været heldigere med prognoserne. Det er vor erfaring, at det ofte er tilfældigheder, der kan gøre forskellen. En enkelt dag med høje priser på balancen kan være katastrofal, især hvis prognosen ikke er lige i øjet. Det er således ofte en enkelt dags ubalance, der kan ødelægge et ellers godt månedsgennemsnit. Skal jeg give et par eksempler herpå, kan det ene være den 8. januar Som I nok husker, var det en dag med en kraftig storm med op til orkanstyrke. Stormen overgik varslet i styrke. Vi havde da også indmeldt næsten fuld produktion hele dagen. Desværre blev stormen så kraftig, at de fleste møller stoppede på grund af høj vind. I flere tilfælde stoppede møllerne også på grund af mindre havarier eller andre fejl, som møllerne ikke automatisk resettes for. Det betød, at møllerne ikke blot var ude af drift, medens stormen var på sit højeste, men indtil en servicetekniker havde været ude for at reparere eller resette møllen. Når den 8. jan. ikke gav anledning til ekstremt store balanceomkostninger, skyldtes det, at forbruget også faldt på grund af mange nedfaldne luftledninger. Den anden begivenhed, der viste sig at få endnu større betydning for vore balanceomkostninger, var fredag den 20. januar i år. Denne begivenhed er nøje beskrevet i en artikel, som Niels Dupont har skrevet og udsendt sammen med nyhedsbrevet i februar. Artiklen er også offentliggjort i marts nummeret af Naturlig Energi. Fredag den 20. jan. var der varsel om god vind, og indmeldelsen om torsdagen for det kommende døgn blev foretaget herefter. Senere kom der varsel om isslag, men da var indmeldelserne givet. At isslaget blev så kraftigt og langvarigt overraskede de fleste. Selv Storebæltsbroen blev uvarslet lukket hele fredagen. Som det ses af denne kurve, fremgår det tydeligt, at vinden kommer som varslet, men da den er kraftigst, falder produktionen fra møllerne ud på grund af isslaget. Under normale forhold ville en så stor ubalance blive en dyr dag for mølleejerne. I Vestdanmark kostede denne begivenhed da også mølleejerne ekstra 1,0 øre på balancen i januar. MW jan. 20. jan. 21. jan. Ubalance Prognose Produktion

3 I øvrigt det samme som begivenheden kostede for de mølleejere, der solgte gennem systemansvaret. Forholdene var imidlertid helt anderledes på Sjælland. Her løses balanceproblemerne oftest ved at importere effekt fra vandkraftværkerne i Sverige og Norge. På grund af en afbrudt netforbindelse til Norge samt en generel effektmangel i Sydsverige (lukning af Barsebäck samt is i turbinerne på flere vandkraftværker) steg prisen på regulerkraft til mere end 13 kr. pr. kwh. Det betød reelt, at balanceomkostningerne en enkelt dag blev lige så store som værdien af en hel måneds produktion. Øre/KWh Opregulering Spotpris Det er naturligvis en uheldig situation for de berørte mølleejere, men det er som at komme salt i såret, når man i denne situation også bliver frataget pristillægget, da spotprisen på strøm netop i denne måned var omkring 36 øre. Systemansvaret havde samme dag indmeldt noget mindre end os. Ikke fordi de havde forudset virkningerne af isslaget, men fordi de havde undervurderet vinden. De store balanceomkostninger i januar understreger endnu en gang med al tydelighed, at investering i en vindmølle er en risikofyldt investering, hvori investor også skal indregne sig omkostninger til risikodækningen. Begivenheden med isslaget har øget fokus på denne situation, og vi har nu indgået aftale om et isslagsvarsel specielt beregnet på vindmøller, så en lignende situation kan undgås. Isslaget var en begivenhed, der ikke relaterer sig til 2005, men det er en så vigtig begivenhed, at jeg ikke vil forbigå det i min beretning. Tilbage til 2005 Handels- og administrationsomkostningerne i 2005 har målt pr. omsat kwh været faldende i takt med den øgede omsætning. Gennem året har vi opkrævet et fast gebyr på 0,7 øre pr. kwh. til dækning af administrationsomkostninger. De faktiske omkostninger blev imidlertid noget mindre nemlig kun 0,5 øre/kwh. Derfor har vi kunnet efterbetale 0,2 øre pr. kwh. Som det ses af tabellen har Vindenergi Danmark igen i 2005 udbetalt mere end systemansvaret (i alt 1,5 mio. kr.) Sammenligning med systemansvar 2005, gennemsnitlig afregning øre/kwh Vestdanmark Østdanmark Vindenergi Energinet Forskel Vindenergi Energinet Forskel Afregning 24,79 24,79 23,48 23,57 adm. omk -0,70-0,58-0,70-0,70 Nettarif -0,40-0,40-0,20-0,20 Balanceomkostning -1,18-1,45-1,34-1,57 Efterbetaling 0,20 0,20 I alt 22,71 22,37 21,44 21,09 Pristillæg 8,33 8,33 9,08 9,08 Kompensation 2,30 2,30 2,30 2,30 Samlet afregning 33,34 33,00 0,34 32,83 32,48 0,35 I pct. af samlet afregning 1,0% 1,1% I kr. i alt

4 Hvilke muligheder har vi for at forbedre afregningen for vore vindmøller? Hvordan forbedrer vi afregningen? Lavere balanceomkostninger Salg af grøn strøm Bedre markedsvilkår for vindmøller Bedre politiske rammevilkår for vindkraft Spotprisen: På spotmarkedet må vi tage den pris, der nu engang gælder. Da vi ikke kan bestemme, hvornår det blæser, er det således svært at forbedre indtjeningen markant på spotmarkedet. Balanceomkostningerne: Prognoserne for produktionen kan blive bedre, og vi vil derfor løbende gøre en indsats herfor. Ved blandt andet over en periode at teste flere metrologiske modeller mod hinanden og så vælge den model, der giver de bedste resultater, vil vi forsøge at forbedre vore indmeldelser. Grøn strøm: Salg af grøn strøm har det største potentiale til at hæve den samlede afregning. I det forløbne år har vi nøje fulgt de europæiske markeder for grøn strøm, men der har ikke været tilstrækkelige attraktive tilbud. Fokus har derfor været på et dansk frivilligt marked. Her har bekendtgørelsen om mærkning af elektricitet været et stort skridt i den rigtige retning. Fra 2006 skal alt elektricitet mærkes, så forbrugeren oplyses om, hvilke produktionsformer der har frembragt den leverede elektricitet. Her vises den gennemsnitlige sammensætning af elektricitet i Vestdanmark. Mærkning af elektricitet Olie og atomkraft; 1% Affald og biomasse; 13% Vind, vand og sol; 19% Kul; 45% Naturgas; 22% Det væsentlige ved bekendtgørelsen er, at levering af grøn elektricitet også skal mærkes, og at mærkningen skal understøttes af oprindelsesgarantier. Samtidig betyder mærkningen, at solgt grøn strøm går fra den generelle opgørelse. Det betyder med andre ord, at hvis hele vindkraftproduktionen blev solgt som grøn strøm, så ville fordelingen hos alle andre ikke indeholde nogen grøn elektricitet overhoved. Vi har fra bestyrelsens side vurderet, at detailsalg af grøn strøm bedst udføres i samarbejde med et elhandelsselskab, da de i forvejen har ekspertisen til at håndtere forbrugere, mens vi udelukkende har håndteret producenter. Gennem de sidste mange måneder har vi derfor været igennem en søgeproces for at finde de mest velegnede samarbejdspartnere. Jeg kan i dag røbe, at vi nu har indgået aftale med to elhandelsselskaber om formidling af salg af vindmøllestrøm. De to selskaber er:

5 Nordjysk Elhandel i Ålborg (et elhandelsselskab med ca kunder) samt Lokal Energi i Århus (et elhandelsselskab som betjener ca kunder vest og syd for Århus) Detailsalg af grøn strøm Vi ser frem til at få begyndt og komme i gang med salgsarbejdet. Allerede inden vi er klar til at modtage de første kunder, har Siemens Windpower tilkendegivet, at de gerne vil bruge vindmøllestrøm i produktionen af deres vindmøller. Vi håber på, at den øvrige vindmøllebranche vil følge Siemens eksempel, når salget går i gang inden længe. Første kunde Handel med grøn strøm Betaling for grøn strøm understøtter vindmøller Elnet Elbørs Elhandelsselskab Traditionel betaling understøtter alle energiproducenter Forbruger Når man køber grøn strøm foregår det på denne måde: Producenterne lægger elektriciteten ud på nettet, hvor den handles og forbruges. Samtidig holder oprindelsesgarantierne balance mellem produktionen fra vindmøller og forbruget hos de forbrugere, der har valgt vindmøllestrøm. Det betyder, at betalingen for elektriciteten kan gå til vindmøllerne og ikke som i den traditionelle betaling til fordeling mellem alle producenter.

6 Oprindelsesgarantierne udstedes af systemansvaret i et elektronisk handelssystem. Her er dog vist en papirversion. Oprindelsesgarantierne er et en gros certifikat, der handles mellem Vindenergi Danmark og elhandelsselskabet. Forbrugeren kan så få udstedt et slutbrugercertifikat, der attesterer, at der er leveret grøn strøm. Slutbruger certifikat til kunden Vi vil derfor bede vore andelshavere om at gå forrest og være ambassadører for salget Elektroniske oprindelsesgarantier som en gros certifikat Erfaringer fra udlandet for salg af grøn strøm viser, at den bedste salgskanal er direkte salg og gerne gennem såkaldte ambassadører, der kan overbevise og forklare det fornuftige i at købe grøn strøm og dermed selv tage et ansvar for fremstillingen af den elektricitet, man forbruger. Bruger du grøn strøm fra vindmøller? Strømmen vil blive udbudt til en merpris på mellem 3,5 og 4,0 øre/kwh. Vore forventninger til 2006 Omsætningen Vi forventer, at vores omsætning vil stige gennem året i takt med, at flere møller bliver ti år var en stor årgang, så tilgangen i år ventes at stige fra 251 MW installeret effekt pr. 1. januar i år til 332 MW ved årets udgang, hvilket svarer til en tilgang på ca. 32 %. Forventninger til elprisen: Prisen på el har været stigende gennem året og er nu historisk høj. Gennemsnitsprisen var i marts på 35 øre/kwh i Vestdanmark og 44 øre/kwh i Østdanmark Kontraktmarkedet venter uændrede priser for resten af året og op til 39 øre/kwh næste år. Vor afregning til vindmølleejerne vil dog blive påvirket af det, vi kalder vindmøllernes profilomkostninger. Profilen fremkommer ved, at vindmøllerne presser prisen, når det blæser.

7 Poul Erik Morthorst vil efter generalforsamlingen redegøre for betydningen af dette for såvel forbrugere som vindmølleejere. Vores vurdering er dog, at prispresset er reduceret lidt, efter at de decentrale kraftvarmeværker er begyndt at komme på markedsvilkår. Den politiske beslutning om frit brændselsvalg for fjernvarmeværkerne vil virke i samme retning. Loven er en 4-årig forsøgsperiode og forventes at træde i kraft 1. januar 2007 efter en godkendelse af EU. Råvarepriser på energimarked Kul, $/ton Olie, $/tønde Vandmagasin, pct CO 2 kvoter, /ton El-kontrakt næste år, øre/kwh 38,9 26,4 23,4 Prisen på både gas og olie er steget markant det sidste år. Kulprisen er fortsat på 70 $/ton, og olieprisen er steget fra 57 til 65 $/tønde. Prisen for CO 2 nu er steget fra 16 /ton til 27 /tons på et år. For at producere en kwh med kul udledes 780 g CO 2. Det betyder, at CO 2 kvoterne belaster elprisen med ca. 16 øre/kwh, når den produceres på kul. Vindmøllerne afregnes efter et princip om en todelt afregning, hvor de afregnes med dels markedsprisen på strømmen og dels et pristillæg på max. 10 øre. Det er paradoksalt, at vi med de nuværende høje elpriser slet ikke modtager pristillægget. Hermed kompenseres der slet ikke for den miljøfordel, som alle er enige om, at vindmøllerne har. Elværkerne får udstedt gratis CO 2 kvoter af staten, så hvem taler om subsidier til vindmøllerejerne? Siden indførelsen af CO 2 kvoterne er elprisen steget fra ca. 20 øre i 2004 til nu ca. 38 øre i Forklaringen herpå er naturligvis, at elværkerne byder ind på Nordpool med deres marginalomkostninger, som er incl. CO 2 omkostningerne på ca. 16 øre. Politisk vil vi arbejde for: at der skabes en efterspørgsel fra danske forbrugere på oprindelsesgarantier for strøm fra danske vindmøller at der etableres et dansk VE-certifikatmarked at der på sigt skabes et internationalt marked for certificeret strøm fra vindmøller at der sker en stramning af CO 2 kvoter og færre gratis kvoter. at der ingen beskæring sker af pristillæg, og at ældre møller over 20 år også kan modtage pristillægget på 10 øre/kwh Holdninger og politisk arbejde Stimulering af efterspørgsel efter grøn strøm Dansk marked for VE-beviser International marked for certifikater Stramning af CO 2 kvoter Ingen beskæring af pristillæg og 20 års regel Generelt trænger afregningsprisen for vindmøller på land til et løft, hvis der skal opføres nye møller. For det første har der været store prisstigninger på vindmøller - ca. 30 % inden for et år, hvilket har gjort det mindre rentabelt at opføre nye vindmøller på land. For det andet afregnes vindmøller på havet til meget højere priser.

8 Siden sidste års generalforsamling har regeringen besluttet sig for at opføre endnu en havvindmøllepark. Denne gang yderligere 200 MW på Horns Rev. I april ventes det, at der træffes beslutning om yderligere 200 MW på Rødsand. Beslutningen om Horns Rev II har den konsekvens for elprisen, at E2, der opfører parken, skal have en pris på 51,8 øre/kwh de første 12 år. Hertil kommer nettilslutningsomkostninger. Disse omkostninger betales af Energinet DK, men indregnes i elprisen. Medtages dette beløb, bliver prisen, som forbrugeren betaler ca. 70 øre/kwh. Som vi alle ved, er en kwh en kwh uanset, hvorledes den fremstilles. Men vindmøllestrøm har en miljømæssig fordel, som der må betales ekstra for. Det har Folketinget også erkendt ved at godkende betalingen til Horns Rev. Men det er svært for os at se, hvorfor der skal være en begrænsning på pristillægget til vindmøller på land, når man kan godkende den dobbelte pris på havvindmøller. Måske får man mere miljø for pengene på havet, hvem ved. På den baggrund vil vi opfordre Folketinget til at revurdere pristillægget til vindmøller på land. Jeg vil til sidst takke vort personale for arbejdet. Præsentation: Niels Dupont Anne Burmølle Berit Larsen. Hernæst vil jeg takke bestyrelsen for et godt samarbejde. Præsentation: Torben Pedersen, næstformand og medlem af forretningsudvalget Henrik Johansen, medlem af forretningsudvalget Per Krogsgaard Ole Ledet Pedersen Jens Petri Carl Aage Rabjerg, der har valg ikke at genopstille til bestyrelsen. Vore suppleanter: Niels Mejlholm Anders Matzen Spørgsmål og debat.