Test af LF sonar AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 2. juli Jakob Tougaard

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Test af LF sonar AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 2. juli Jakob Tougaard"

Transkript

1 Test af LF sonar Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 2. juli 2013 Jakob Tougaard Institut for Bioscience Rekvirent: Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Antal sider: 9 Faglig kommentering: Peter Teglberg Madsen Kvalitetssikring, centret: Jesper R. Fredshavn AARHUS AU UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Tel.: dce@au.dk

2 Indhold Baggrund 3 Øvelsesområder 3 Påvirkning på sæler og marsvin 5 Samlet vurdering 8 Litteratur 9 2

3 Baggrund Søværnet ønsker at gennemføre sonartransmissioner i åbent farvand nord for Læsø ved en dybde omkring meter og i åbent farvand nord for Skagen ved en dybde omkring 100 meter. Frekvensen af sonarsignalerne er angivet til 6-9 khz, kildestyrke db re. 1µPa/m. Signalstruktur, direktionalitet, varighed af signalerne og pingrater/duty cycle er ikke oplyst, ligesom samlet varighed af transmissionsserier og øvrige omstændigheder omkring transmissionerne ikke er beskrevet. Testperiode er torsdag d. 22. og fredag d. 23. august Der er tidligere lavet en vurdering af effekter af LF sonar (Notat vedr. test af sonar fra HDMS Triton, DCE ), men sonarsignalerne i den nærværende test afviger i så væsentlig grad fra de tidligere anvendte at en selvstændig vurdering er påkrævet. Da væsentlige informationer om signalerne ikke foreligger for nuværende, jf. ovenfor, vil der være usikkerhed forbundet med nedenstående vurderinger. Det skal bemærkes at aktiviteten falder ind under de aktiviteter, der ifølge EU-kommissionens afgørelse af 1. september 2010 om kriterier og metodiske standarder for god miljøtilstand i havområder, skal indrapporteres til kommissionen som led i opfyldelsen af Havstrategidirektivets krav om overvågning af miljøtilstanden i Unionens havområder, idet det dog også noteres at Havstrategidirektivet jf. artikel 2, stk. 2. specifikt undtager aktiviteter, der alene tjener forsvarsforhold. Direktivet præciserer imidlertid i samme artikel at Medlemsstaterne skal dog bestræbe sig på at sikre, at disse aktiviteter gennemføres på en måde, der, så vidt det er rimeligt og praktisk muligt, er forenelig med målene i dette direktiv. Øvelsesområder Transmissionerne påtænkes i to områder; på dybere vand i Skagerrak og farvandet nord for Læsø. Havpattedyr, navnlig marsvin og spættet sæl, forekommer almindeligt i begge områder. Marsvin forekommer året rundt i stort antal i farvandet omkring Skagens Gren (kort 1). Der findes tre habitatområder i Skagerrak med marsvin i udpegningsgrundlaget: nr. 1, Skagens Gren og Skagerrak (kort 2), Nr. 258, Jyske Rev og nr. 259, Gule Rev. Omkring Læsø er tæthederne af marsvin mindre (Sveegaard et al., 2011). En nyligt offentliggjort undersøgelse har imidlertid dokumenteret at naturgenopretningen af Læsø Trindel har haft en gavnlig effekt på forekomsten af marsvin på revet (Mikkelsen et al., 2013). Sæler forekommer i hele Skagerrak/Kattegat, men er koncentreret omkring Læsø, hvor der findes større hvilebanker (Borfelt, Knobgrunde og Søndre Rønner) og i mindre grad Ålholm Bugt (Hirsholmene). Der vides intet om hvor disse sæler finder deres føde, men baseret på satellitsporing af sæler fra Anholt må det antages at sælerne fra Læsø fouragerer i hele nordlige Kattegat, inkl. øvelsesområderne. Habitatområde 176, Havet omkring Nordre Rønner (kort 3), har spættet sæl og gråsæl i udpegningsgrundlaget og habitatområderne 4, Hirsholmene og 14, Ålbæk Bugt, begge har spættet sæl i udpegningsgrundlaget. 3

4 Kort 1. Forekomst af marsvin i sommermånederne bedømt ud fra satellitsporede dyr. Mørke farver angiver de højeste tætheder. Blå angiver marsvin fanget ved Skagen og i nordlige Kattegat, grønne farver angiver marsvin fanget i Bælterne. Fra (Sveegaard et al., 2011). Kort 2. Habitatområde nr 1, Skagens Gren og Skagerrak, angivet med violet. Kilde: Naturstyrelsen. 4

5 Kort 3. Habitatområde 176, Havet omkring Nordre Rønner. Kilde: Naturstyrelsen. I Skagerrak og i mindre grad Kattegat forekommer flere andre arter af hvaler uregelmæssigt og i lavt antal. Det drejer sig f.eks. om grind, spækhugger, vågehval, hvidnæse og døgling. Disse arter forekommer så sjældent og uregelmæssigt at de ikke er inkluderet i screeningen. Påvirkning på sæler og marsvin To typer påvirkninger er relevante: akutte skader, navnlig på hørelsen; og panikadfærd. Der kendes til eksempler på påvirkning med dødelig udgang ved brug af lavfrekvens-sonar. Det bedst beskrevne eksempel drejer sig om sonarer af typen SQS-56, anvendt af US NAVY ved en flådeøvelse i farvandet omkring Bahama ( Tounge of the Ocean ). Sonarsignalerne fra SQS-56 er formentlig sammenlignelige med de signaler, der ønskes anvendt. Ved den pågældende øvelse ved Bahama strandede et mindre antal hvaler, hvoraf strandingen af næbhvaler med stor sikkerhed utvetydigt kunne henføres til påvirkning fra sonarerne, om end den præcise mekanisme bag dyrenes stranding og død endnu er uafklaret (Evans and England, 2001). En række andre studier har sandsynliggjort tilsvarende sammenhæng mellem flådeøvelser hvor LF-sonar har været anvendt og massestrandinger 1 af hvaler (Filadelfo et al., 2009; Frantzis, 1998). Der er ikke påvist en direkte sammenhæng mellem sonar og strandinger af marsvin. En massestranding af marsvin på Den jyske Vestkyst umiddelbart forud for en større militærøvelse påkalder sig dog opmærksomhed (Wright et al., 2013). Akutte skader. Sonarene er tilstrækkeligt kraftige og ligger i et frekvensområde hvor både sæler og marsvin har god hørelse til at lydene vil kunne udløse midlertidige og evt. permanente høreskader (såkaldt TTS og PTS). Tærskelen for at udløse midlertidigt høretab (TTS) i marsvin ligger på et lydeksponeringsniveau (SEL, Sound Exposure Level) på 165 db re. 1 µpa 2 s (Kastelein et al., 2012; Lucke et al., 2009). Lydeksponeringsniveau er i realiteten et mål 1 Massestranding skal i denne sammenhæng forstås som en samtidig eller næsten-samtidig stranding af 2 eller flere hvaler på den samme kyststrækning eller kyststrækninger, der omgiver det samme havområde. Næbhvaler, som er specielt i fokus i forhold til sonar strander sjældent og sædvanligvis enkeltvis, hvorfor samtidige strandinger af selv ganske få individer altid påkalder sig opmærksomhed. 5

6 for energi, hvorfor det i princippet er underordnet om energien leveres som en, kraftig puls eller som mange, mindre kraftige pulser. Et SEL på 165 db re. 1 µpa 2 s kan således opnås ved at udsætte et marsvin for et lydtryk på 165 db re. 1 µpa i 1 sekund, et lydtryk på 175 db re. 1 µpa i 0.1 sekund, eller 100 pulser af 1 sekund, hver med et lydtryk på 145 db re. 1 µpa. SEL er således givet ved: SEL = L + 10logd + 10logn (1) hvor L er rms-lydtrykket, d er varigheden af hver enkelt puls og n er antallet af pulser. Udregningen forudsætter, at alle pulser er ens og har samme lydtryk, hvilket ikke nødvendigvis er tilfældet. Særligt i situationen hvor et dyr svømmer væk fra en lydkilde vil lydtrykket falde med afstanden. Formlen tillader imidlertid simple vurderinger af påvirkningen fra sonarerne. Figur 1 viser simple kurver beregnet ud fra (1) under antagelse af at dyret ikke bevæger sig og at lydtrykket af sonarsignalerne aftager med geometrisk spredning (20log(afstand)). TTS vil kunne induceres hos et marsvin af et enkelt ping med 1 sekunds varighed i ca. 1,3 km s afstand. Samme effekt vil optræde tættere på for kortere pingvarigheder og på større afstand for længere pingvarigheder. Såfremt marsvinet ikke bevæger sig, vil der være risiko for at påføre dyrene TTS i afstande mange km fra sonaren, afhængigt af varigheden af de enkelte pings. Figur 1. Maksimumafstanden hvori et marsvin, der ikke bevæger sig i forhold til sonaren, vil udsættes for midlertidigt høretab (TTS) som funktion af antallet af sonar-pings. Tre kurver er angivet, svarende til ping-varigheder på 0.1, 1 og 10 sekunder. Maksimum-afstand hvori TTS indtræder (km) s 1 s 10 s Antal sonar pings Med et mere realistisk scenarie, hvor marsvinet bevæger sig væk fra lydkilden med høj hastighed, ser billedet lidt anderledes ud. Figur 2 viser lydeksponeringen som funktion af antal pings under antagelse af at marsvinet svømmer direkte væk fra sonaren med en hastighed på 5 m/s. Hvert ping har en varighed på 1 s og en kildestyrke på 228 db re. 1 µpa. Lydeksponeringen afhænger af pingraten, da dyret kan svømme længere væk mellem de enkelte pings ved lavere pingrater. Samlet kan man dog se at hvis dyret er 2 km fra sonaren ved første ping vil lydeksponeringsniveauet nå over grænsen for TTS efter det tredje ping, mens et dyr, der er 4000 m fra sonaren ved første ping kun lige akkurat når over TTS-tærskelen efter at have modtaget ca. 15 pings. 6

7 Figur 2. Kumuleret lydeksponering hen over flere sonarping. Varigheden af hvert ping er 1 s og det er antaget at marsvinet svømmer direkte væk fra lyden med 5 m/s. De fire kurver angiver forskellige startafstande og pingrater. Lydeksponering (SEL, db re. 1 Pa 2 m) startafstand 4 km, pingrate 1 pr. 10 s startafstand 4 km, pingrate 1 pr. s startafstand 2 km, pingrate 1 pr. 10 s startafstand 2 km, pingrate 1 pr. s Ping nummer Antagelserne, der ligger til grund for modellen vil formentlig føre til en vis overestimering af effekten. Da sonaren antagelig ikke er omnidirektionel, men lydtrykket aftager ud til siderne vil et marsvin næppe opholde sig midt i strålen i hele eksponeringsperioden og den samlede eksponering vil være mindre. Samlet set kan man således konkludere at der er en betydelig risiko for at marsvin, der opholder sig i nærheden af sonaren ved start vil blive udsat for niveauer, der kan føre til TTS og i værste fald permanent hørenedsættelse. Det er uklart hvilken betydning TTS eller en mindre permanent hørenedsættelse i det lavfrekvente område har for marsvins overlevelse på længere sigt, men det må under alle omstændigheder betragtes som uønsket at marsvin udsættes for denne belastning, i det omfang man kan forhindre det. Dette fører til følgende forslag til procedurer, der kan formindske risikoen for at skade sæler og marsvin: Gradvis start. Hvis sonaren tændes med lavere kildestyrke, lavere ping-rate, lavere ping-varighed eller en hvilken som helst kombination af disse vil påvirkningen fra start være mindre og det vil give marsvin og sæler mulighed for at fortrække fra området inden systemet anvendes med fuld styrke. Afsøgning af området umiddelbart omkring skibet inden start. Såfremt marsvin eller sæler er set indenfor en afstand af 500 m (omtrent største afstand man kan se marsvin når det ikke er havblik) må der ventes med start til dyrene er ude af syne og/eller start skal ske gradvist jf. ovenfor på absolut lavest mulige niveau. Brug af korte serier af pings. Jo længere serier af pings der anvendes jo større eksponering, så antallet af pings bør afstemmes med øvelsens formål. Med andre ord bør sonaren kun køre ved fuld styrke og ping-rate når der er behov for det. Såfremt disse forholdsregler iagttages skønnes påvirkningen på sæler og marsvin at være lille, men ikke ubetydelig. Panikadfærd. I tilfældet med næbhvalerne fra Bahamas og andre steder er der nogenlunde enighed om at dyrene ikke er blevet skadet af lyden som sådan, 7

8 men at de har reageret med uhensigtsmæssig flugtadfærd/panik. Denne panikadfærd er formentlig relateret til signalstrukturen, idet det er foreslået at de frekvensmodulerede sonar-signaler fejltolkes af hvalerne som stammende fra spækhuggere, deres mest betydelige prædator. For de dybtdykkende arter har panikadfærden betydet at de har fået fysiologiske problemer med dykkersygelignede symptomer fordi de har dykket for dybt og for længe. Det vil næppe være et problem for marsvin og sæler. Her kan problemer formentlig opstå hvis dyrene drives af sonaren fra et eller flere skibe ind på lavt vand eller på anden måde op imod en barriere. Det var formentlig også en medvirkende faktor i strandingen ved Bahamas. Der er stort set ikke nogen erfaringer med sæler og marsvin at trække på i den forbindelse, i al fald hvis det skal være specifikt for sonar. Marsvin vil reagere negativt på sonarlydene og formentlig fortrække ud i en afstand af adskillige kilometer fra skibet/sonaren. Idet øvelserne foregår på åbent hav er det formentlig mindre problematisk, idet der ikke er fysiske barrierer som dyrene kan trænges op ad. I tilfældet ved Bahamas foregik øvelsen i et dybt og meget snævert farvand, omgivet af øer og rev på næsten alle sider. Der var også tale om flere skibe, der sejlede side om side op gennem den snævre kanal og derved formentlig drev hvalerne foran sig. Denne risiko er mindre når der kun er tale om et enkelt skib på åbent hav. På denne baggrund vurderes det at risikoen for skader på sæler og marsvin på grund af panikreaktioner er lille, men ikke ubetydelig i det konkrete tilfælde. Påvirkning af adfærd. Da sonarsignalerne er særdeles kraftige kan man forvente at sæler og i særdeleshed marsvin vil blive fortrængt i stor afstand af en sonar, der udsender signaler over længere tid. En række forsøg med sælskræmmere, der udsender kraftige signaler på 12 khz (kildestyrke ca. 190 db re. 1 µpa), har vist at marsvin reagerer negativt på signalerne i mindst 7.5 km afstand (Brandt et al., 2012; Brandt et al., 2013). Det svarer til at marsvinene reagerer ved lydtryk på over 115 db re. 1 µpa (geometrisk spredning, absorbtion 1 db/km). Overføres dette til sonaren får man en estimeret reaktionsafstand på omkring 40 km, såfremt sonaren peger vandret og er vedvarende aktiv (pingraten er formentlig af mindre betydning i dette tilfælde). Disse forhold gør at opmærksomhed må rettes ikke bare på de umiddelbare omgivelser af skibet/sonaren, men også i større afstand. Sonaren bør ikke rettes i retning mod hverken habitatområderne eller kysten i tilfælde hvor sonarstrålen sendes ud i en flad vinkel i forhold til vandret, med mindre skibet er i stor afstand af habitatområderne og/eller kysten (mindst 40 km). Samlet vurdering Samlet set vil sæler og marsvin i øvelsesområderne således uundgåeligt blive påvirket af øvelsen. Da øvelsen er kortvarig og risikoen for varige påvirkninger af dyrene er lille, såfremt fornuftige forholdsregler iagttages, jf. ovenfor, så vurderes det at operationen kan gennemføres uden længerevarende effekter på bestanden af sæler og marsvin i området. 8

9 Litteratur Brandt, M. J., Höchsle, C., Diederichs, A., Betke, K., Matuschek, R., Witte, S., and Nehls, G. (2012). "Far-reaching effects of a seal scarer on harbour porpoises, Phocoena phocoena," Aquatic Conservation: Marine and Freshwater Ecosystems Brandt, M. J., schle, C., Diederichs, A., Betke, K., Matuschek, R., and Nehls, G. (2013). "Seal scarers as a tool to deter harbour porpoises from offshore construction sites," Mar. Ecol. Prog. Ser. 475, Evans, D. L. and England, G. R. (2001). Joint Interim Report. Bahamas Marine Mammal Stranding Event of March US Department of Commerce and US Navy. Filadelfo, R., Mintz, J., Michlovich, E., D'Amico, A., Tyack, P. L., and Ketten, D. R. (2009). "Correlating military sonar use with beaked whale mass strandings: What do the historical data show?," Aquat. Mamm. 35, Frantzis, A. (1998). "Does acoustic testing strand whales?," Nature 392, Kastelein, R. A., Gransier, R., Hoek, L., and Olthuis, J. (2012). "Temporary threshold shifts and recovery in a harbor porpoise (Phocoena phocoena) after octave-band noise at 4kHz," J. Acoust. Soc. Am. 132, Lucke, K., Siebert, U., Lepper, P. A., and Blanchet, M.-A. (2009). "Temporary shift in masked hearing thresholds in a harbor porpoise (Phocoena phocoena) after exposure to seismic airgun stimuli," J. Acoust. Soc. Am. 125, Mikkelsen, L., Mouritsen, K. N., Dahl, K., Teilmann, J., and Tougaard, J. (2013). "Re-established stony reef attracts harbour porpoises Phocoena phocoena," Mar. Ecol. Prog. Ser. 481, Sveegaard, S., Teilmann, J., Tougaard, J., Dietz, R., Mouritsen, H., Desportes, G., and Siebert, U. (2011). "High density areas for harbor porpoises (Phocoena phocoena) identified by satellite tracking," Mar. Mammal Sci. 27, Wright, A. J., Maar, M., Mohn, C., Nabe-Nielsen, J., Siebert, U., Jensen, L. F., Baagøe, H. J., and Teilmann, J. (2013). "Possible Causes of a Harbour Porpoise Mass Stranding in Danish Waters in 2005," PLoS ONE 8, e

Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus

Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus ved Flakfortet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. maj 2013 Jonas Teilmann Ib Krag Petersen

Læs mere

Bortsprængning af miner i nordlige Storebælt

Bortsprængning af miner i nordlige Storebælt Bortsprængning af miner i nordlige Storebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Jakob Tougaard, Ib Krag Pedersen & Karsten Dahl Institut for Bioscience Rekvirent: Forsvarets Bygnings-

Læs mere

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. september 2013 Ib Krag Petersen Jakob

Læs mere

Choktest af fregatten PETER WILLEMOES

Choktest af fregatten PETER WILLEMOES Choktest af fregatten PETER WILLEMOES Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 21. marts 2013 Jeppe Dalgaard Balle Jakob Tougaard Ib Krag Pedersen Karsten Dahl Institut for Bioscience

Læs mere

Dispensationsansøgning til sælsafari i Rødsand Vildtreservat

Dispensationsansøgning til sælsafari i Rødsand Vildtreservat Dispensationsansøgning til sælsafari i Rødsand Vildtreservat Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018 Jonas Teilmann Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal

Læs mere

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann

Læs mere

Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig

Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. oktober 2013 Thomas Eske Holm Ib

Læs mere

Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval

Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Af Nynne Hjort Nielsen Ph.d. studerende ved Grønlands Naturinstitut (GN) og Aarhus Universitet (AaU) I 2012 lykkedes det for første gang at fange og mærke marsvin

Læs mere

Hvilken betydning har undervandsstøj for miljøet?

Hvilken betydning har undervandsstøj for miljøet? DEPARTMENT OF BIOSCIENCE 23 OKTOBER 2013 Hvilken betydning har undervandsstøj for miljøet? Jakob Tougaard Aarhus Universitet Bioscience, Roskilde Detonering af 8 kton atombombe i 50 meters dybde Havet

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. maj Karsten Dahl. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. maj Karsten Dahl. Institut for Bioscience Videnskabelig gennemlæsning og vurdering af indhold i Fødevareministeriets forslag til fiskeriregulering i udvalgte Natura 2000 områder, med henblik på beskyttelse af revstrukturer Notat fra DCE - Nationalt

Læs mere

Algeovervågningsområde ved Agger Tange

Algeovervågningsområde ved Agger Tange Algeovervågningsområde ved Agger Tange Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. oktober 2018 Hans Jakobsen Institut for Bioscience Rekvirent: Fødevarestyrelsen Antal sider: 7 Faglig

Læs mere

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5

Læs mere

Angående Høring af opdateret nøgle og beskrivelser vedr. marine naturtyper jf habitatdirektivet

Angående Høring af opdateret nøgle og beskrivelser vedr. marine naturtyper jf habitatdirektivet Angående Høring af opdateret nøgle og beskrivelser vedr. marine naturtyper jf habitatdirektivet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. maj 2012 Karsten Dahl Ole R. Therkildsen Institut

Læs mere

VURDERING AF EFFEKTER AF UNDERVANDSSTØJ PÅ MARINE ORGANISMER

VURDERING AF EFFEKTER AF UNDERVANDSSTØJ PÅ MARINE ORGANISMER VURDERING AF EFFEKTER AF UNDERVANDSSTØJ PÅ MARINE ORGANISMER Del 2 - Påvirkninger Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 45 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR

Læs mere

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen 2013 Retningslinjer af 10. december 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for

Læs mere

To lystbådehavnes påvirkning af marsvin Endelig afrapportering

To lystbådehavnes påvirkning af marsvin Endelig afrapportering To lystbådehavnes påvirkning af marsvin Endelig afrapportering Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15-12-2017 Signe Sveegaard Jakob Tougaard Jonas Teilmann Institut for Bioscience

Læs mere

Blue Reef. Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 AARHUS AU UNIVERSITET

Blue Reef. Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 AARHUS AU UNIVERSITET Blue Reef Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. juni 2013 Karsten Dahl Institut for Institut for Bioscience

Læs mere

havpattedyr ved kyst og hav - se på havpattedyr

havpattedyr ved kyst og hav - se på havpattedyr o te t havpattedyr ved kyst og hav - se på havpattedyr Almindelig delfin Finhval Grindehval Gråsæl Hvidnæse Marsvin Spækhugger Spættet sæl Vågehval Øresvin Copyright, udgivet af StoneCom ApS Forfatter:

Læs mere

Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse

Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse September 2019 Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse September 2019 Indhold 1. :

Læs mere

Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015

Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015 Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2015 Ib Krag Petersen

Læs mere

Notat vedr. interkalibrering af ålegræs

Notat vedr. interkalibrering af ålegræs Notat vedr. interkalibrering af ålegræs Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. januar 2012 Michael Bo Rasmussen Thorsten Balsby Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016

Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016 Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. oktober 2016 Forfatter Christian Mohn og Hans H Jakobsen Institut for Bioscience

Læs mere

PÅVIRKNING AF MARSVIN VED BRÆNDSELSOMLÆGNING PÅ SKÆRBÆKVÆRKET

PÅVIRKNING AF MARSVIN VED BRÆNDSELSOMLÆGNING PÅ SKÆRBÆKVÆRKET DONG ENERGY PÅVIRKNING AF MARSVIN VED BRÆNDSELSOMLÆGNING PÅ SKÆRBÆKVÆRKET VURDERINGSNOTAT 2/11 PÅVIRKNING AF MARSVIN VED BRÆNDSELSOMLÆGNING PÅ SKÆRBÆKVÆRKET INDHOLD 1 Resume 2 2 Indledning 3 3 Juridiske

Læs mere

Resultater af DNA-analyser udført på indsendte spytprøver fra nedlagte husdyr fra 2. og 3. kvartal 2015

Resultater af DNA-analyser udført på indsendte spytprøver fra nedlagte husdyr fra 2. og 3. kvartal 2015 Resultater af DNA-analyser udført på indsendte spytprøver fra nedlagte husdyr fra 2. og 3. kvartal 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19.oktober 2015 Liselotte Wesley Andersen

Læs mere

Ynglende ringduer i september, oktober og november

Ynglende ringduer i september, oktober og november Ynglende ringduer i september, oktober og november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Bidrag til spørgsmål til Miljøudvalget og Samråd AC i FLF om sæler og fiskeri

Bidrag til spørgsmål til Miljøudvalget og Samråd AC i FLF om sæler og fiskeri Bidrag til spørgsmål 361-365 til Miljøudvalget og Samråd AC i FLF om sæler og fiskeri Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. maj 2014 Jonas Teilmann & Anders Galatius Institut for

Læs mere

Supplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus

Supplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus Supplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2019 Per Løfstrøm Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Aarhus

Læs mere

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets

Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Artikel 17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2013 Hanne Bach & Jesper Fredshavn

Læs mere

Struktur for en adaptiv forvaltningsplan med ulv som eksempel

Struktur for en adaptiv forvaltningsplan med ulv som eksempel Struktur for en adaptiv forvaltningsplan med ulv som eksempel Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. marts 2019 Jesper Madsen og Hans Peter Hansen Center for Adaptiv Naturforvaltning

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Bestillingen: Vurdering af vandområder for ensartethed for at fastsætte nye algeovervågningsområder i muslingebekendtgørelsen

Læs mere

Greenpeace kommentar til høring

Greenpeace kommentar til høring Udarbejdet af Greenpeace med bidrag fra konsulent og biolog Birgith Sloth Greenpeace kommentar til høring GTX 2D Basin Span i Sydvestgrønland, seismisk undersøgelse Maj, 2013 1. Baggrund Undersøgelsens

Læs mere

Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt i ekskrementer

Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt i ekskrementer Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt i ekskrementer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2014 Liselotte Wesley

Læs mere

Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11

Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11 Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 1 samt vinteren 1/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. marts 12 Revideret marts 13 Poul Nordemann

Læs mere

FAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG

FAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG FAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. september 2017 Thomas Kjær Christensen og Jesper Madsen Institut

Læs mere

Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer

Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2016 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Storebæltsbroen og marsvin

Storebæltsbroen og marsvin 30 sept 2010 Storebæltsbroen og marsvin Jacob Nabe Nielsen Jonas Teilmann Signe Sveegaard præsen TATION Marsvin og broer 2 Teilmann et al. Visuel barriere Støj Ændrede strømforhold Eksklusion fra habitat

Læs mere

Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn

Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. maj 2016 Tommy Asferg Institut for

Læs mere

Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og ekskrementer

Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og ekskrementer Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og ekskrementer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. oktober 2014 Liselotte Wesley Andersen Institut

Læs mere

Miljøvurdering af selve efterforskningsarbejdet vedr. fællesområde 554-DA Vedbæk Kunde GEUS

Miljøvurdering af selve efterforskningsarbejdet vedr. fællesområde 554-DA Vedbæk Kunde GEUS NOTAT jekt Miljøvurdering af selve efterforskningsarbejdet vedr. fællesområde 554-DA Vedbæk Kunde GEUS Dato 27/07/2018 Til Fra Kopi til Steen Lomholt MCO JLA Miljøvurdering af arbejdet knyttet til efterforskningen

Læs mere

Overvågning af bæver i Danmark 2011

Overvågning af bæver i Danmark 2011 Overvågning af bæver i Danmark 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 3. juli 2012 Jørn Pagh Berthelsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktion:

Læs mere

Published in: Arbejdsrapport vedr. Helsingør Nordhavns fremtidige udvidelse. Publication date: 2009

Published in: Arbejdsrapport vedr. Helsingør Nordhavns fremtidige udvidelse. Publication date: 2009 university of copenhagen Notat vedr. de mulige påvirkninger af en udvidelse af Helsingør Nordhavn på marsvinebestanden i det nordlige Øresund / habitatområdet Gilleleje Flak / Tragten Jeppesen, Jens Peder

Læs mere

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 Teknisk Notat Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s Udført for Miljøstyrelsen Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 3. april 2014 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72

Læs mere

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.

Læs mere

Natura 2000 Revision af udpegningsgrundlaget og valg af nye områder

Natura 2000 Revision af udpegningsgrundlaget og valg af nye områder Natura 2000 Revision af udpegningsgrundlaget og valg af nye områder Temadag i Dansk selskab for marin biologi Lone Reersø Hansen Biolog, By- og Landskabsstyrelsen. D. 5. november 2009. Disposition 1. Kort

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT. Råstofstyrelsen att. Søren Hald Møller NOTAT

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT. Råstofstyrelsen att. Søren Hald Møller NOTAT DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT Råstofstyrelsen att. Søren Hald Møller NOTAT TGS-NOPEC s EMA vedr. seismiske undersøgelser (SWG13)

Læs mere

Marts 2013. Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer

Marts 2013. Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Kursus i økosystembaseret forvaltning Marts 2013 Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tk Tekniske ik Universitet it t OVERSIGT Hvorfor går marsvin i garn? Sandsynlige forklaringer

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience

Læs mere

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience

Læs mere

Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser

Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018. Opdateret juni 2018 Poul Nordemann Jensen DCE - Nationalt Center

Læs mere

Rastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015

Rastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015 Rastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. januar 2016 Ole Amstrup, Mogens Bak og Karsten Laursen Institut for Bioscience

Læs mere

Rastende trækfugle på Tipperne 2012

Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Rapport. Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD. Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus

Rapport. Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD. Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus Rapport Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus 2003-08-19 DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Teknisk-Audiologisk

Læs mere

Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer

Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. november 2016 Jesper Fredshavn DCE Nationalt Center for Miljø og Energi

Læs mere

DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får

DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får Notat fra DCE -Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. oktober 2013 Liselotte Wesley Andersen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato:. december 2012 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer 2017

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer 2017 Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer 2017 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 2019 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

0 Indhold. Titel: Artsovervågning af marsvin. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Oprettet: Gyldig fra: Sider: 10 Sidst ændret:

0 Indhold. Titel: Artsovervågning af marsvin. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Oprettet: Gyldig fra: Sider: 10 Sidst ændret: Titel: Artsovervågning af marsvin Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Jonas Teilmann og Signe Sveegaard TA henvisninger TA. nr.: M15 Version: 1 Oprettet: 16.08.2012 Gyldig fra: 16.08.2012 Sider:

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.7.2009 KOM(2009) 368 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Utilsigtet fangst af hvaler ved fiskeri:

Læs mere

Modtager: Naturstyrelsen NOTAT 2.3. Undervandsstøj i danske farvande status og problemstillinger i forhold til økosystemer

Modtager: Naturstyrelsen NOTAT 2.3. Undervandsstøj i danske farvande status og problemstillinger i forhold til økosystemer Modtager: Naturstyrelsen NOTAT 2.3 Undervandsstøj i danske farvande status og problemstillinger i forhold til økosystemer Jakob Tougaard Dato: August 2012 Side 1/29 Havstrategidirektivet (MSFD i det følgende)

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

Greenpeace kommentar til høring

Greenpeace kommentar til høring Udarbejdet af Greenpeace med bidrag fra konsulent og biolog Birgith Sloth Greenpeace kommentar til høring Shell Greenland forundersøgelse i Baffinbugten, blok 5 (Anu) og blok 8 (Napu). Foreløbig VVM Maj,

Læs mere

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Tommy

Læs mere

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann

Læs mere

UNDERVANDSSTØJ I INDRE DANSKE FARVANDE 2018 Havstrategidirektivets kriterium D11C2

UNDERVANDSSTØJ I INDRE DANSKE FARVANDE 2018 Havstrategidirektivets kriterium D11C2 UNDERVANDSSTØJ I INDRE DANSKE FARVANDE 2018 Havstrategidirektivets kriterium D11C2 Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 141 2019 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR

Læs mere

Individ identifikation af ulve fra spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt fra ekskrementer

Individ identifikation af ulve fra spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt fra ekskrementer Individ identifikation af ulve fra spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt fra ekskrementer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12 juni 2014 Liselotte Wesley Andersen Institut

Læs mere

Indhold. Titel: Artsovervågning af marsvin Dokumenttype: Teknisk anvisning. Oprettet:

Indhold. Titel: Artsovervågning af marsvin Dokumenttype: Teknisk anvisning. Oprettet: Titel: Artsovervågning af marsvin Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Signe Sveegaard Jonas Teilmann TA henvisninger TA nr.: Version: M15 2 Gyldig fra: 16.08.2012 Sider: 6 Sidst ændret: 24.10.2018

Læs mere

Dokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden

Dokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden Dokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden 2007-14 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. oktober 2018 Søren E. Larsen Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen

Læs mere

Beregning af ekstern støj fra virksomheder i forbindelse med etablering af Esbjerg Ny Sydhavn.

Beregning af ekstern støj fra virksomheder i forbindelse med etablering af Esbjerg Ny Sydhavn. Sag nr. 08.580.01 Ekstern virksomhedsstøj Beregning af ekstern støj fra virksomheder i forbindelse med etablering af Esbjerg Ny Sydhavn. Juni 2009 NIRAS A/S Jesper Konnerup \\arhkfs01\data\sag\08\580.01\project

Læs mere

Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug

Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 01. december 2013 Rettet: 21. februar 2014 og 8. marts 2014 Lars M. Svendsen

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT. Råstofstyrelsen att. Søren Hald Møller NOTAT

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT. Råstofstyrelsen att. Søren Hald Møller NOTAT DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT Råstofstyrelsen att. Søren Hald Møller NOTAT TGS-NOPEC s VVM (EIA) vedr. seismiske undersøgelser

Læs mere

Rastefugle på Tipperne 2013

Rastefugle på Tipperne 2013 Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:

Læs mere

Et hurtigt glimt af en

Et hurtigt glimt af en To marsvin fra Fjord og Bælt centeret i Kerteminde. Marsvin i fangenskab hjælper os i forståelsen af deres vilde artsfæller. Foto: Peter Verhoog. Om forfatteren Pernille Meyer Sørensen er forsknings assistent

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Greenpeace kommentar til høring

Greenpeace kommentar til høring Udarbejdet af Greenpeace med bidrag fra konsulent og biolog Birgith Sloth Greenpeace kommentar til høring TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) 2D seismisk undersøgelse og prøvetagning af havbunden i

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 604 Offentligt. J.nr. NST-301-00121. Den

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 604 Offentligt. J.nr. NST-301-00121. Den Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 604 Offentligt J.nr. NST-301-00121 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CV og CW stillet af Folketingets Miljøog Planlægningsudvalg

Læs mere

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. juni 2014 Tommy Asferg Institut for

Læs mere

Vores logaritmiske sanser

Vores logaritmiske sanser 1 Biomat I: Biologiske eksempler Vores logaritmiske sanser Magnus Wahlberg og Meike Linnenschmidt, Fjord&Bælt og SDU Mandag 6 december kl 14-16, U26 Hvad er logaritmer? Hvis y = a x så er x = log a y Nogle

Læs mere

Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar

Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2013 Thomas Kjær Christensen Jesper Madsen Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Vurdering af regulering og bortskræmning af gråsæl i Natura2000 området Ertholmene, Christiansø

Vurdering af regulering og bortskræmning af gråsæl i Natura2000 området Ertholmene, Christiansø Vurdering af regulering og bortskræmning af gråsæl i Natura2000 området Ertholmene, Christiansø Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. september 2019 Anders Galatius, Jonas Teilmann,

Læs mere

Udvikling i udvalgte parametre i vandløb og søer samt for udvalgte arter

Udvikling i udvalgte parametre i vandløb og søer samt for udvalgte arter Udvikling i udvalgte parametre i vandløb og søer samt for udvalgte arter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. januar 2018. Revideret 10. januar 2018 Poul Nordemann Jensen DCE -

Læs mere

Dokumentation Søoplande

Dokumentation Søoplande Dokumentation Søoplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. april 2015 Ane Kjeldgaard og Hans Estrup Andersen Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 6

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2015

Ynglefuglene på Tipperne 2015 Ynglefuglene på Tipperne 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. september 2015 Ole Thorup 1 & Karsten Laursen 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer

Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2017 Poul Nordemann Jensen DCE -

Læs mere

Kursus i økosystembaseret forvaltning December Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet

Kursus i økosystembaseret forvaltning December Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Kursus i økosystembaseret forvaltning December 2012 Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet OVERSIGT Hvorfor går marsvin i garn? Sandsynlige forklaringer

Læs mere

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ alm. del Bilag 6 Offentligt Hvad er lavfrekvent støj

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ alm. del Bilag 6 Offentligt Hvad er lavfrekvent støj Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ alm. del Bilag 6 Offentligt Hvad er lavfrekvent støj Lavfrekvent lyd: frekvenser under 200 Hz Infralyd: frekvenser under 20 Hz. Typiske kilder til lavfrekvent

Læs mere

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Klasse: Pattedyr Orden: Hvaler Familie: Delfiner Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Læs mere

Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken

Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken for sæsonen 2011/12 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juni 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Greenpeace kommentar til høring

Greenpeace kommentar til høring Udarbejdet af Greenpeace med bidrag fra konsulent og biolog Birgith Sloth Greenpeace kommentar til høring TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) 2D seismisk undersøgelse i havet ud for Sydøstgrønland

Læs mere

Ekkolodder. af: Jens Sahl Why Worry

Ekkolodder. af: Jens Sahl Why Worry Ekkolodder af: Jens Sahl Why Worry Jens Sahl Why Worry Fisket fra båd siden 1990 Ingeniør (Svagstrøm / software) Oticon høreapparater Optisk / magnetisk Måleudstyr Agenda Hvordan virker ekkoloddet Bølgeteori

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience Notat om belysning af potentiel reduktion i koncentrationen af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) i danske farvande ved indførelsen af et generelt discardforbud i fiskeriet Notat fra DCE - Nationalt Center

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016 Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center

Læs mere

Udlægning af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2018

Udlægning af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2018 Udlægning af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2018 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. april 2018 Forfatter Christian Mohn og Hans H Jakobsen Institut for Bioscience

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande

Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for

Læs mere

Workshop om kortlægning af Forekomst af lampretlarver Resultater og evaluering

Workshop om kortlægning af Forekomst af lampretlarver Resultater og evaluering Workshop om kortlægning af Forekomst af lampretlarver Resultater og evaluering Internt notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. april 2016 Forfattere: Peter Wiberg-Larsen Institut

Læs mere

DNA analyse af spyt-prøver fra et får, et rådyr samt et formodet ulve-ekskrement

DNA analyse af spyt-prøver fra et får, et rådyr samt et formodet ulve-ekskrement DNA analyse af spyt-prøver fra et får, et rådyr samt et formodet ulve-ekskrement Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juni 2013 Liselotte Wesley Andersen Institut for Bioscience

Læs mere