Indholdsfortegnelsen. Bora Yilmaz Bachelorprojekt Side 2 af 56

Transkript

1 Den offentlige myndighedd SKAT og uregelmæssigheder i moms s. Bora Yilmaz Studienummer semester - Bachelorprojekt Roskilde Universitet - HA almenn Vejleder Jørgen Ravn Elkjær Dato: 19/ Antal tegn: Bora Yilmaz

2 Indholdsfortegnelsen Abstract Indledning Problemfelt Problemformulering Uddybning Arbejdsspørgsmål Afgrænsning Metode Metode Videnskabsteoretisk overvejelse Interview Projektets reliabilitet Kvalitativ empiri Kvantitativ empiri Validitet Svagheder ved empirien Teoretiske analyseværktøjer Resultater Start af en virksomhed Hvad bruges regnskaberne til? Hvordan udarbejdes et regnskab? Merværdiafgiften (momsen) Momssystemet SKATs kontrol af virksomhedernes momsindberetning Interview med Ulrik Pedersen fra SKAT Hvad og hvordan kontrollerer SKAT et momsregnskab? Udfordringer som SKAT oplever ved kontrol? Afgørelser fra Landskatteretten Diskussion momssystemet og uregelmæssigheder Uregelmæssigheder med momssystemet Berettiget eller uberettiget momsfradrag Bora Yilmaz Bachelorprojekt Side 2 af 56

3 6. 3. Momsloven Udviklingen hos Landsskatteretten Hvorfor er det vigtigt med momsbetaling? Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Bora Yilmaz Bachelorprojekt Side 3 af 56

4 Abstract This project investigates how the Danish VAT system is being exploited by some companies to obtain an unfair gain which is illegal. VAT legislation is made up of the VAT Directive which is regulated by the EU Directive. False invoices and many other methods are being used to cheat. Unfortunately, the tax authorities do not always fast enough to detect these irregularities because their resources are not sufficient. The project also examines how easy it is possible to cheat the VAT system. From the National Tax Tribunal seen VAT cases are not falling and the tax authority trying to come up with measures to close loopholes in the legislation. This is explored through two interviews from experts to come up with deeper explanation of the area. Upon examination of Tax Administration working methods used accounting principles and laws which proves to be effective in detecting irregularities. Tax experiencing challenges, especially startups, because they typically are not familiar with laws and regulations. The Danish welfare state is financed part of the VAT resource, but now cheated with VAT system which undermines the welfare state. Bora Yilmaz Bachelorprojekt Side 4 af 56

5 1 Indledning Problemfelt SKAT er en offentlig myndighed, som opkræver skatter og afgifter fra skattepligtige borgere og juridiske personer 1. De opkrævede skatter henholdsvis afgifter bruges blandt andet til at dække udgifterne til velfærdssamfundet i Danmark. I de seneste år har der været megen debat om SKAT og deres arbejdsopgaver, blandt andet fordi virksomhederne omgår loven for dermed at opnå en økonomisk gevinst. Dette medfører at fundamentet i vores samfund svækkes, fordi skatten og afgiften som burde være opkrævet fra SKAT misligholdes. (ugebreveta4.dk, 2013) Det ses, at der i bestemte virksomhedsbrancher er store uregelmæssigheder i måden, hvorpå disse driver forretning på. Blandt andet er der flere faktorer, såsom sort økonomi, sort lønninger, moms- og skattesvig, der gør sig gældende i de forskellige kontrolaktioner SKAT hvert år foretager. (Skat.dk, 2011) Inden for momssystemet ses fiktive fakturaer hvorpå der opnås store summer af penge på ved at angive negativ momsindberetning. (Skat.dk, 2012) Ingen kan reelt sige hvor meget der bliver svindlet for, fordi nogle økonomiske transaktioner kræver, at den pågældende virksomhed siger sandheden når der bogføres. SKAT kan ikke bevise nogle tilfælde, men prøver at komme med tiltag for at forhindre tab i statskassen. Et historisk svindel nummer med momsen blev foretaget i 1995, som omhandlede skrotområdet. Her blev der svindlet for 100 millioner kroner. Dette projekt har til formål at undersøge SKATs metoder i at håndtere disse uregelmæssigheder på. Virksomhedernes omgåelse af loven på momsområdet har en betydning for velfærdssamfundet og generelt for erhvervssektoren, som bliver udsat for unfair konkurrence. Derfor er jeg kommet frem til en problemformulering, som kan læses nærmere om i afsnit eksempelvis virksomheder, foreninger mv. Bora Yilmaz Bachelorprojekt Side 5 af 56

6 1. 2. Problemformulering Hvordan håndterer SKAT virksomhedernes uregelmæssigheder i momsindberetningen? Uddybning Med ovenstående problemformulering ønskes en undersøgelse af, hvordan en virksomhed foretager uregelmæssigheder med momssystemet, og hvad SKAT gøre for at forhindre virksomhedernes uregelmæssigheder i momsindberetningen og dermed sikrer statskassen momsindtægten Arbejdsspørgsmål Hvordan startes et virksomhed? Hvordan udarbejdes et regnskab og hvad bruges det til? Hvordan virker momssystemet? Hvordan kontrollerer SKAT virksomhedernes indberetning af moms? Er der nogle udfordringer ved SKATs kontroludførelse? Hvordan straffes uregelmæssighederne? Hvorledes har udviklingen i Landsskatteretten været inden for momssagerne? Hvorfor er det vigtigt med momsbetaling? Afgrænsning Projektet omhandler et meget bredt emne. Begrebet 'virksomheder' er bredt, idet der er mange forskellig typer af virksomheder. Jeg afgrænser mig ikke til en bestemt type virksomhed, hvilket vil sige, der ikke tages hensyn til de forskellige virksomhedsformer. Dette skyldes blandt andet, at projektet bliver simpelt og overskueligt. Derfor er fokusområdet alle typer virksomheder i Danmark. Uregelmæssigheder kan ske på utallige mange måder. Dette projekt er afgrænset til alene at omhandle uregelmæssigheder på momsområdet, selv om uregelmæssigheder på momsområdet i sig selv er et stort området. Derfor afgrænser jeg området yderligere ved alene at fokusere på fradragsmulighederne, og hvorledes virksomhederne i Danmark opnår større fradrag ved uregelmæssig momsindberetning. Bora Yilmaz Bachelorprojekt Side 6 af 56

7 2. Metode Metode Undersøgelsen i dette projekt bygger på kvantitative og kvalitative metoder. Jeg vil inddrage tal og statistikker, og jeg vil inddrage skriftlige kilder, der omhandler dette problemfelt. Til at starte med vil jeg redegøre for hvordan der etableres en virksomhed og derefter hvad det kræves, at man sætter sig ind i som virksomhedsindehaveren herunder lovgivningen og regnskab, med fokus på at føre regnskab. Lige efter uddybes moms nærmere for at give et større indblik i hvad moms er. Senere hen undersøges SKATs arbejde på området ved hjælp af interview og rapporter. Her uddybes nærmere SKATs system som de benytter samt hvordan de kontrollerer virksomheden og deres momsindberetninger. Som supplement uddybes afgørelser fra domstole samt straffebestemmelserne i henholdsvis bogføringsloven, momsloven og straffeloven. Til sidst inddrages et oversigt over sagerne i Landsskatteretten for at gøre rede for, hvordan udviklingen i de seneste år har været samt inddrage et interview for at give et nuanceret billede af udviklingen fra en momsekspert. Yderligere vil der nævnes flere artikler og ændringer i momsloven samt vises et oversigt over momsindtægten for at vise betydningen og indflydelsen i samfundet. Det leder endelig frem til en konklusion, hvor jeg besvarer problemformuleringen og som slut kommer med en perspektivering Videnskabsteoretisk overvejelse I dette afsnit vil den videnskabsteori, der anvendes i projektet, præsenteres. Indledningsvist skal det fastslås, at der er hermeneutisk tilgang i dette projekt samt dens principper om den hermeneutiske cirkel, da denne videnskabsteoretiske tilgang beskriver, hvordan man har undersøgt problemformulering og løbende har arbejdet med vores forforståelse. (Søren Juul m.fl., Videnskabsteori 2012:110) I projektet er der brugt den videnskabelige metode, den hermeneutiske cirkel til forståelsen af hvor nemt det er som en virksomhed, at snyde med momssystemet. Derudover hvilken betydning og påvirkning det har for den danske samfund. Min forforståelse med hensyn til momssystemet er, at det er nemt at snyde og momsen er en stor indtægt for den danske statskasse. Min forforståelse siger også, at det ikke er alle, der er villige til at snyde. (Søren Juul m.fl., Videnskabsteori 2012:111) Denne forforståelse skaber en forståelseshorisont, og herfra kan vores forforståelse, igennem Bora Yilmaz Bachelorprojekt Side 7 af 56

8 den nye viden vi får anskues. Den hermeneutiske cirkel skal ses som en cirkel, der består af en helhedsforståelse samt en delforståelse. Med andre ord kan vi ikke forstå delene uden en forståelse for helheden, eller omvendt. Det vi undersøger, giver først mening når man forstår sammenhængen mellem del og helhed. Jeg går i gang med at undersøge problemformulering ved hjælp af interviews, teorier og empiri, hvor min forforståelse enten bliver af- eller bekræftet og derved danner jeg en ny delforståelse af helhedsforståelsen. Således bliver min helhedsforståelse af emnet hele tiden revideret, eller med andre ord, jeg udvider min forståelseshorisont. (Poul Bitsch Olsen m.fl., Problemorienteret projektarbejde 2011;29). Forforståelsen bliver også påvirket af de delforståelser, jeg får igennem projektet, og dermed bliver min egen forforståelse provokeret og min horisont vil blive udvidet, hvor jeg så skaber nye meninger og forventninger til, hvad det egentlig betyder at foretage uregelmæssigheder i momssystemet. (Søren Juul m.fl., Videnskabsteori 2012: ) Interview Jeg har taget udgangspunkt i Steiner Kvale for at få udarbejdet en interviewguide, samt bearbejdning af resultaterne fra interviewet. Jeg vil foretage et semistruktureret kvalitativ interview, hvor der tages udgangspunkt i 10 åbne spørgsmål, hvilket skaber en ramme for hvordan interviewets retning skal være. Det skal netop være åbne spørgsmål, for at jeg kan få så vidt oplysninger som muligt (Kvale & Brinkmann, 2008: 144). Således vil jeg få et større og bredere indblik og viden i hvordan moms bliver opfattet ude fra dvs. fra eksperter samt skabe et større ramme for at besvare problemformuleringen. Jeg har opbygget spørgsmålene korte og åbne for at respondenten kan besvare dem med flest oplysninger som muligt, som jeg herefter har fået en dybere afklaring på problemstillingen Projektets reliabilitet Kvalitativ empiri I forhold til projektets problemstilling er der valgt at analysere hvorledes SKAT håndterer og arbejder på uregelmæssigheder i momssystemet. For at komme frem til dette er der foretaget interviews dvs. kvalitativ empiri, hvilket må anses for at være høj reliabilitet. Interviewet er fra en kontorleder fra SKAT som der må antages at have haft mange samtaler før og ved hvad Bora Yilmaz Bachelorprojekt Side 8 af 56

9 hans vil fortælle os. Dette kan både være en ulempe og fordel. Ulempen kan være at undlade at fortælle sider som kan bruges som kritik, men fordelen er, at være forberedt og være bedre til at huske flere ting om emnet. Derudover bruges flere rapporter som er udgivet af SKAT, hvilket bekræfter interviewets resultater, hvorfor der igen må konkluderes at reliabiliteten i at være høj. (Den undersøgende leder, Jørn Kjølseth Møller, 2011:80) I det andet interview med momskonsulenten kan det siges, at pågældende som er ekspert indenfor momsområdet i at fortælle pålideligt, da pågældende er ansat på et af Danmarks største revisionsfirma. Det kan også betyde, at hele sandheden ikke kommer frem, da den rigtige sandhed bag svarene tilbageholdes for at undgå arbejdsgiverens kritik. Det har været relevante viden, som kom frem for at besvare problemformuleringen, da spørgsmålene var nyttige for at kunne undersøge problemstillingen nærmere og komme frem til et mere pålideligt resultat Kvantitativ empiri Data, tal, statistik, artikler, rapporter er materialer som er indsamlet for at undersøge projektets problemstilling. Det betyder, at for at reliabiliteten skal være høj skal reproducerbarheden være opfyldt. Der er udarbejdet statistik over antallet af sager i Landsskatteretten samt fundet andre statistiske oversigter som viser momsens udvikling, hvilket bekræfter reliabiliteten i mine undersøgelser som igen må anses for at være høj. Fejlkilderne bag mine kvantitative undersøgelse er, at formålene med nogle af de rapporter jeg bruger eller materialer jeg finder på internettet ikke altid er det samme. De er udarbejdet med andre formål, hvilket kan afspejle en anden sandhed, som bliver antaget ud fra en subjektiv synsvinkel. Dette øger sandsynligheden for at bruge noget materiale, som ikke er baseret samme problemstilling, hvilket kan give andre resultater. For at reducere dette er der vurderet fra flere forskellige statistikker inden for den samme emne og problemstilling, hvilket øger reliabiliteten. (Den undersøgende leder, Jørn Kjølseth Møller, 2011:81) Validitet Validitet betyder gyldighed. Således at projektets analyse skal bestå af gyldige data for at være sikker nok til at kunne besvare undersøgelsen og dermed komme frem til et resultat. I dette projekt er der både kvalitativ og kvantitativ undersøgelser, hvilket tilsammen skal give et resultat, som herefter skal kunne besvare problemstillingen i projektet. For at kunne sikre Bora Yilmaz Bachelorprojekt Side 9 af 56

10 denne gyldighed for undersøgelserne er sikkert nok, er der udvalgt med nøje hvem der skulle interviewes, da ikke alle og en hver kunne sikre gyldige svar, som kan besvare projektets undersøgelse i netop den undersøgte problemstilling. Derudover er der foretaget flere vurderinger og sammenligninger bag enhver tal og statistik, som skal besvare problemstilling for at sikre gyldigheden. Ved at sammenligne med andre materialer hele tiden revideres ens tanker og dermed kommes der frem til en mere sikker og gyldig resultat, som må anses for at være det bedste resultat der kunne opnås. Dette opnås kun hvis reliabilitet og validitet er høj. (Den undersøgende leder, Jørn Kjølseth Møller, 2011:82) Svagheder ved empirien I løbet af projektet bruger jeg SKATs hjemmeside og rapporter en del, fordi det består af en masse nyttig information til besvarelsen af min problemstilling. Denne kildeform er en field research, da jeg bruger hjemmesiden til at besvare nogle konkrete problemstillinger. Internettet er aldrig en sikker kilde, hvilket betyder, man kan være kritisk overfor min kilde, men da der er tale om en offentlig virksomhed under statens kontrol, kan hjemmesiden kategoriseres som værende sikker. En svaghed for min empiri er, at det kan lyde generaliserende, at alle virksomheder foretager uregelmæssigheder. Det skal nævnes at uregelmæssighed ikke altid er ens betydning med direkte snyd. Der er også ubevidste fejl, som opstår typisk af ny opstartede må virksomheder, som ikke kender til love og regler. En anden svaghed er, at mine interviewede personer repræsenterer hver deres organisation hvilket gør, at de ikke kan udtale sig særlig kritisk, fordi det muligvis kan skabe problemer med arbejdsgiveren. Derudover kan det nævnes at flere kvantitative empiri såsom statistikker og afgørelser fra domstolen er lidt forældet Teoretiske analyseværktøjer I dette projekt er der anvendt flere forskellige lovgivninger, som bruges som en slags teori for at undersøge hvordan samspillet mellem praksis og love hænger sammen. Det skal forstås på den måde, at der vises hvordan loven hænger sammen med retspraksis. Lovgivning som bruges er følgende: Bora Yilmaz Bachelorprojekt Side 10 af 56

11 årsregnskabsloven - selskabsloven - bogføringsloven - momsloven - skattekontrolloven. Derudover bruges teorien bag det dobbelte bogholderi princippet og forklaring af momssystemet som forklarer hvordan der udarbejdes et regnskab og indberetningen til SKAT. Dette gøres for at give en forståelse af emnet, som fundamentet for at forstå de efterfølgende afsnit med svindel i momssystemet. Derefter anvendes regnskabsprincipper for at forstå SKATs metoder til at undersøge/afsløre uregelmæssigheder. Her menes, bruttoavancen, afskrivningsgrundlag, fradragsberettiget moms. For at underbygge teorierne tages der derudover brug af god skik i flere sammenhæng samt etik. Det skal yderligere nævnes at momssystemet er opbygget af momsdirektivet som også bliver uddybet nærmere i projektet for at forstå momssystemet dybere Resultater Projektet undersøger SKAT kontrol af momsindberetningen fra virksomheder. Ud fra rapporter fra SKAT ses, at hvilke brancher der mest bliver fundet med uregelmæssigheder. Derfor viser projektet til at starte med hvordan etablering af en virksomhed i den administrative forstand fuldføres. Der bestilles et CVR nummer og herefter et Tastselv kode hvor efter der kan momsindberettes. Projektets undersøgelse viser, at SKAT kun kontrollerer virksomheder, som de mistænker. SKATs kontrol af momsindberetningen afslører om der er foretaget uregelmæssigheder, hvilket vil sige at arbejdsmetoden er god, men ressourcerne for at afsløre flere virksomheder er meget begrænset. Dette kan betyde, at statskassen bliver unddraget for rigtig mange kroner, hvilket er med til at finansiere velfærdssamfundet. 3. Start af en virksomhed Det forudsættes at indehaveren af virksomhed kender til lovområdet omkring forretningsdrivning. Nogle vælger at opsøge en revisor, hvorimod andre vælger selv at undersøge på internettet. Virksomhedsstart betyder for virksomhedsejeren at juraen, regnskabet og andet administrative opgaver er vigtige aspekter, der kræves, at vedkommende sætter sig ind i. Det hele starter med at bestille et CVR nummer fra Erhvervsstyrelsen. Det er Erhvervsstyrelsen som administrerer alle virksomhederne i Danmark. Alt foregår digitalt ved at indtaste de personlige oplysninger. Det er gratis at bestille et CVR nummer, og herefter kan alt det administrative sættes i gang. (Erhvervsstyrelsen.dk) Bora Yilmaz Bachelorprojekt Side 11 af 56

12 Så simpelt er det at opstarte en virksomhed. Mindre simpelt er det dog at drive den. En konsekvens af at etablere en virksomhed er blandt andet, at der skal føres et regnskab. Spørgsmålet er, hvorfor regnskabet er nødvendigt, og hvad det bruges til? 3.1. Hvad bruges regnskaberne til? En virksomhed i Danmark er pligtig til at bogføre og dermed føre regnskab over sine aktiviteter i virksomheden, jf. Bogføringslovens 1. Et regnskab bruges til flere formål, herunder internt brug i virksomheden og eksternt brug til omverdenen, såsom banker og SKAT. Til internt brug benyttes et regnskab til at have et overblik over udviklingen af driften. Det er et meget godt redskab og værktøj som hjælper direktøren eller indehaveren af virksomheden til at give et overblik og økonomien. I den næste figur 1 vises et bedre overblik over hvad et regnskab bruges til (Erhvervsstyrelsen - Bogføringsvejledning, 1999): Figur 1 Et regnskab har flere aspekter, som er nyttige til at få gavn af. Den vigtigste faktor i et regnskab er, at regnskabet skal være så korrekt og pålideligt som muligt. Det er netop denne problemstilling projektet bygger på, da stigende antal sager med uregelmæssigheder i regnskabet, bliver foretaget ude i samfundet. Der vil nu vises helt nøjagtigt hvordan rent praksis det er at føre regnskab og senere hen fx indberetning til SKAT af sit momsregnskab. Som tidligere sagt er det gratis i nogle tilfælde at bestille et CVR nummer, som betyder, at ens virksomhed er registreret hos Erhvervsstyrelsen. Det næste step er, at der kan oprettes et Bora Yilmaz Bachelorprojekt Side 12 af 56

13 erhvervskonto i en bank og bestilles varer hos en leverandør osv. Før der bliver uddybet nærmere hvad virksomhedsejere så gøre, vil det værre nyttigt at vise hvordan et regnskab bliver udarbejdet i praksis. Derefter vil det give et klarere billede på hvordan hele systemet med det administrative del virker i at drive en virksomhed Hvordan udarbejdes et regnskab? Ved at drive sin virksomhed købes der ind og der sælges nogle varer eller ydelser til kunderne. Disse bilag skal herefter registreres i et bogføringsprogram, for at der kan opstilles et regnskab over sin virksomhed. Men hvordan foregår egentlig dette? Bogføringen foregår således at hver gang der sker en økonomisk transaktion så skal det bogføres således, at det regnskab som til sidst hvor regnskabsåret er slut, skal vise et retvisende billede af regnskabet. Bogføringen består af det dobbelte bogføringsprincip, som betyder, at hver transaktion skal bogføres med samme beløb mindst to steder i sit regnskab, dog med modsat fortegn. Disse fortegn kaldes debet og kredit. Debet og kredit er altafgørende for bogføringens overensstemmelse, fordi balancen i bogføringen skal altid gå op, hvilket kun kan ske hvis debet og kredit er lige store. (Årsrapport og virksomhedsanalyse, Jørgen Ravn Elkjær: 2012) Hvis der er uoverensstemmelse, vil der være en ubalance og regnskabet vil ikke være korrekt udarbejdet. Ved et kig på bilag 1, ses et billede af hvordan et bogføringsprogram ser ud. Virksomhedsejeren eller hans regnskabsansvarlig taster tallene ind fra for eksempel et faktura for varekøb, og derefter skriver et bilagsnummer på fakturaen, så der hurtigt kan spores tilbage for at undersøge, hvad det nu var, der blev bogført. Fakturaen kan på den måde også findes frem ved et kontrolbesøg fra SKAT. Ved bogføring af en faktura er der typisk moms på 25 % pålagt prisen. Ved bogføring bliver der brugt forskellige konti alt efter hvad virksomhedens aktivitets områder er. I dag er bogføringen meget praksis nemt og medfører faktisk en del fordele med sig, fordi der slippes for at bruge papir og blyant mv. Alt foregår på computer. Efter bogføringen kan bilagene gemmes væk, men de skal stadig opbevares forsvarligt, da lovgivningen kræver at bilagene skal gemmes i 5 år. (Økonomisk styring og virksomhedsanalyse, Søren Holm-Rasmussen m.fl., 2010:60) Bora Yilmaz Bachelorprojekt Side 13 af 56

14 Således kan det siges, at ved at følge det dobbelte bogholderi grundprincippet vil dit regnskab udarbejdes korrekt og pålideligt medmindre der bogføres forkert i forkerte konti 2. Dette er helt essensen i bogføringsprincippet. Som sagt, er bogføring et nødvendigt værktøj, som den erhvervsdrivende virksomhed bruger til at opstille regnskaber på baggrund af virksomhedens økonomi. Regnskab bruges blandt andet til at afstemme, hvor meget den erhvervsdrivende virksomhed skal betale i for eksempel skat og moms til staten. 4. Merværdiafgiften (momsen) I det forrige afsnit, blev der vist hvordan der bestilles et CVR nummer, som derefter bruges til forskellige administrative opgaver, og det næste step var at oprette et bankkonto 3. Det som virksomheden mangler nu er, at virksomheden får sig et såkaldt Tastselv kode til erhverv, hvor virksomheden kan kommunikere med SKAT i forskellige sammenhæng såsom indberetning af momsen. Måden virksomheden får sig denne tastselv kode er ved, at sidde foran en computer og taste sit CVR nummer ind på SKATs hjemmeside, og derefter trykke bestil. Herefter kommer der et brev til virksomhedens adresse med koden, som nu kan bruges fremover. (Skat.dk) Før der uddybes nærmere herpå, forklares nu hvad moms egentlig er for noget. Siden 1967 blev der indført en merværdiafgift, som til daglig bliver kaldt momsen. Den erstattede omsen af kontrolmæssige og handelspolitiske årsager. Siden 1992 har merværdiafgiften været på 25 % 4 og er det stadig den dag i dag. Virksomheder skal som hovedregel, hvis der skønnes at have en omsætning mere end kr om året blive momsregistreret. 5 (Momshåndbogen, Rune Grøndahl, 2013) Momssystemet Formålet med merværdiafgift er, at beskatte private personers udgifter til forbrug af varer og ydelser. Der kan siges, at det en slags forbrugsskat, som bliver pålagt af virksomheden hver gang der bliver solgt en varer eller ydelse til den endelige forbruger, men visse ydelser og 2 På baggrund af afgrænsningen uddybes ikke nærmere processen med bogføringen eller fejl i bogføring men alene momsområdet. 3 Bankkonto kan kun oprettes, hvis pågældende ikke er registreret i RKI. 4 jf. 33 i Momsloven. 5 jf. 48 i Momsloven. Bora Yilmaz Bachelorprojekt Side 14 af 56

15 varer er ikke omfattet af denne merværdiafgift, hvilket kan ses i momsloven jf. 34. Disse er bl.a. bankydelser, forsikringer mv. Merværdiafgiftsprincippet er baseret på, at virksomhedernes salg af varer og ydelser pålægges en merværdiafgift oveni salgsprisen, hvor virksomheden derefter kan få fradragsret for produktionen af varen mv. hvorefter dobbeltbeskatningen omgås. Således er det forbrugerne, som bliver ofrene i momssystemet. (Ibid.) Den danske momslovgivning er baseret på EU-lovgivningen, hvor Danmark efter at være medlem af EU har indgået samarbejde, hvilket har medført en betydelig harmonisering af medlemslandendes indirekte skatter. Dette betyder et fælles marked inde i EU og lige konkurrencevilkår. Denne samarbejde og harmonisering bygges op af en neutralitetsprincip som står for erhvervslivet ikke bliver påvirket af momsen, og der betales lige beløb hos alle virksomheder. Derfor skal EU's medlemslande have lige og ens lovgivning indenfor afgiftsområder for at forhindre uligevægt. (Ibid.) Således er momssystemet baseret på at alle virksomheder betaler den samme antal procent i det pågældende land og på den måde sikres konkurrencen. I princippet betyder det at virksomhederne ikke mister noget, da forbrugerne er ofrene for momssystemet. Forbrugerne betaler momsen til virksomheden næsten hver gang de handler, og hvad dette betyder i det hele taget for samfundet vil blive uddybet nærmere i afsnit 6, som er det sidste afsnit i projektet. Processen med indberetning af momsen foregår på forskellige perioder afhængig af virksomhedens størrelse og omsætning 6. Perioderne er månedsvis, kvartalsvis og halvårligt. Således kan virksomhederne ikke gå ind og indberette momsen før perioden er slut. Ved tid til at indberette sit momsregnskab til SKAT starter virksomheden med at bogføre sine bilag hvor bogføringsprogrammet opstiller et momsregnskab over købsmoms og salgsmoms, som derefter tastes ind i SKATs hjemmeside efter virksomheden har logget ind med deres tastselv kode. Hele processen foregår over en pc og uden direkte kontakt med SKAT kun virtuelt. 6 regnskabsklasse A enkeltmandsvirksomheder, B små virksomheder, C mellemstore virksomheder og D børsnoterede virksomheder. Bora Yilmaz Bachelorprojekt Side 15 af 56

16 Herefter afhængig af sit momsregnskab betaler virksomheden skyldig moms eller modtager et negativ momsudbetaling. Det er her projektets problemstilling opstår, fordi nogle virksomheder foretager momsindberetning uden reel et momsregnskab baseret på bilag. Hvad gør SKAT så imod dette? 5 SKATs kontrol af virksomhedernes momsindberetning 5.1. Interview med Ulrik Pedersen fra SKAT I de tidligere afsnit vises hvordan en virksomhed starter og derefter indberetter til SKAT sit momsregnskab, som bliver udarbejdet fra sit bogføringsprogram i den pågældende periode for virksomheden. Herefter betaler virksomheden normalt en skyldig moms beløb til SKAT, da indtjeningen burde være højere en varekøbet. Men nogle virksomheder får et negativ momsbeløb udbetalt, fordi købsmomsen er højere end salgsmomsen. I dette afsnit vil der uddybes nærmere omkring hvordan SKAT arbejder på netop problemstillinger omkring uregelmæssigheder i virksomheder med fokus på momsområdet. Der blev foretaget et interview med en kontorleder fra SKAT, Ulrik Pedersen. Interviewet forløb således: Først og fremmest startede interviewet på et grundlag, som gjorde at hele interviewet forløb på en rolig og ikke anstrengende eller pressende måde med spørgsmål efter spørgsmål. Der blev lagt vægt på at give tid og plads til uddybning og endnu mere uddybning. Dvs. sproget og tonen var på normal og afslappet måde. Til at starte med blev der beskrevet lidt mere generelt omkring SKATs metoder og midler de bruger imod generel kontrol af virksomheder. Metoder: Spotkontrol - tilfældig kontrollerer virksomheder. Stikprøver. Fuld Revision - afskrivningsgrundlag, faktura, lønninger, bruttoavancen, momskoder mv. Pilot projekt EDB systemer Benytter erfaringer fra tidligere års viden til at blive mere effektiv. Bora Yilmaz Bachelorprojekt Side 16 af 56

17 Er delt op i forskellige afdelinger, som er specialiseret i forskellige grene og dermed mere effektiv på trods af ressourcerne ikke er optimale. Udvælger 3000 virksomheder helt tilfældigt og gennemgår alt compliance 360 grader, dermed laver et rapport. Dette tal er signifikant nok til at vurdere udefra helheden af virksomheder i Danmark. Som nyt i 2014 vil der fokuseres på virksomhedernes adfærd, dermed ny metode. Her kommer selve interviewet i detaljeret form. 1. Hvordan kontrollerer i om en faktura er falsk? Kan du beskrive processen. Oftest vil mistanken om en falsk faktura komme på tale i forbindelse med at en virksomhed fremviser en faktura til SKAT for fx at få moms tilbage. SKAT vil undersøge om de oplysninger, som vi har omkring leverandøren, stemmer med de oplysninger, som virksomheden har oplyst overfor SKAT. Såfremt SKAT få mistanke om, at fakturaen er falsk, har vi med hjemmel i momsloven 75, stk. 1 mulighed for at kontakte leverandøren og få denne til at verificere, om de har solgt til den pågældende kunde. 2. Hvordan kontrollerer i en virksomheds momsregnskab, dvs. om det er delvist eller fuld eller ingen fradragsberettiget? SKAT kan enten indkalde regnskabet eller foretage kontrol ude i virksomheden. Vi undersøger de forskellige udgiftsposter i kontiene i regnskabet, herunder hvilke momskoder der er anvendt. Alt efter hvad de indledende undersøgelser viser, kan der tages stikprøver eller fuldstændig kontrol af de enkelte konti. Såfremt virksomheden eller revisor har udarbejdet en momsafstemning, kan denne også indgå i SKATs undersøgelser. Skattemæssigt skal virksomheden opgøre resultatet ud fra de skattemæssige regler og her vil det kunne ses, hvilke udgifter virksomheden selv har reguleret for fx delvisfradragsret. 3. Kontrollerer i alle negativ moms udbetalingerne før i udbetaler dem eller er det kun en mindre udvalgte virksomheder i kontrollerer, f.eks. mindre antal stikprøve? Bora Yilmaz Bachelorprojekt Side 17 af 56

18 SKAT får dagligt lister over momsangivelser med negativ moms. SKAT vurderer listerne og udtager en antal til kontrol. 4. Hvor meget negativ moms er der udbetalt i alt for 2013, hvis det ikke er helt beregnet endnu, har i så et skøn eller et tal fra 2012? Tallet for 2012 er kr fordelt på virksomheder. Den enkelte virksomhed kan have flere negative angivelser (1-12 alt efter afregningsperiode og den enkelte periodes tal). 5. Hvilke udfordringer oplever i med moms? Virksomhederne har ikke altid kendskab til reglerne. Virksomhederne beregner selv, hvad de skal af med i moms, men burde måske have en revisor til at udarbejde tallene. Virksomhederne angiver ikke til tiden og bliver foreløbig fastsat. Virksomhederne får de korrekte tal fra revisor i forbindelse med årsafslutning, men får ikke altid indsendt efterangivelsen (bevidst eller ubevidst). Således kan det siges, at SKAT bruger mange forskellige metoder som deres fremgangsmåde, når de vil kontrollere regnskaber for virksomhederne og evt. besøge virksomheden på selve adressen. Metoder som fuld revision er sådan set nok for at kunne vise et præcist tal for hvor meget virksomheden har foretaget uregelmæssigheder på og meget mere til. Hvis vi kigger på artiklen "Selskaber sjusker og svindler med momsen" (Ritzau, 2012), bekræftes det af SKAT og to medlemmer fra Skatterådet, at det er en væsentlig mindre procentdel af alle udbetalingerne, som bliver kontrolleret. Selve arbejdsprocessen er fremragende, men hvis det kun kan gøres på en væsentlig mindre del, kan metoden diskuteres om den er fordelagtigt at bruge ressourcer på. Under interviewet fortalte Ulrik Pedersen, at ressourcerne er små, men bruges mest effektivt som muligt. Der blev også nævnt, at hvis der blev ansat en skatteekspert, ville han tjene pengene hjem hurtigt igen. Selvom SKAT påstår, at de træffer Bora Yilmaz Bachelorprojekt Side 18 af 56

19 med stor træfsikkerhed hvilke virksomheder, som kan mistænkes for svindel kan det signifikant siges, at det er væsentlig mindre en hele beløbet, som bliver udbetalt. SKAT har udarbejdet rapport omkring deres arbejdsindsat og hvordan de kontrollerer helt præcist. Dette vil uddybes nu for at give et mere nuanceret billede af SKATs arbejde Hvad og hvordan kontrollerer SKAT et momsregnskab? Moms er et uoverskueligt system, som gør det ret svært for SKAT at kontrollere alle virksomhederne, fordi de ikke har ressourcer nok til at kontrollere alle virksomheder. Typiske eksempler for momssvindel har været falske fakturaer. Ud fra pressemeddelelsen fra SKAT som hedder Falske fakturaer som momsfidus (Skat.dk), udtrykker SKAT snydenummeret der bliver brugt, hvilket betyder, at de er klar over bedrageriet som foregår. SKAT er blevet mere forsigtig omkring udbetaling af moms til dem, som har krav på udbetaling pga. negativ momstilsvar. Ved et kig på bilag 5 kan det bevises, at SKAT først beder om indsendelse af regnskabsmaterialet før udbetaling. Der er tale om en restaurant, der har krav på negativmoms. I dette eksempel beder SKAT om, at virksomheden indsender regnskabsmaterialet for momsregnskabet, som skal kontrolleres før udbetaling. SKAT har ved hjemmel i momsloven 74 ret til at kontrollere virksomheders momsregnskab og tilbageholde virksomhedens krav på negativ moms jf. 12, stk. 3 i Opkrævningsloven. Men i afsnit 5.1. fortalte to medlemmer fra Skatterådet, at det kun er 1,5 % af alle udbetalingerne af 172 milliarder kroner, som bliver kontrolleret. Dette viser, at ressourcerne ikke er tilstrækkelige nok for at forhindre yderligere fejludbetalinger, da der simpelthen ikke er nok mandskab til at reagere hurtigere. Ifølge rapporten Virksomhedernes efterlevelse af skattereglerne (Skat.dk) er der konstateret typiske uregelmæssigheder hos virksomhedernes momsregnskaber: 1. Ikke selvangivet salgsmoms 2. Skønsmæssig ansat salgsmoms 3. Manglende dokumentation for købsmoms 4. For lidt angivet momstilsvar i fht. til bogføringen 5. Moms af erhvervelser købt i EU 6. Ikke fradragsberettiget køb 7. Fejlagtig fratrukket købsmoms fakturakrav Bora Yilmaz Bachelorprojekt Side 19 af 56

20 De ovenstående fejltyper er nogle af de mest optrådte fejl i moms. Selvom der er mange flere typer af momsfejl i rapporten fra Skatteministeriet, kan der konkluderes en ting, moms er et stigende problem for SKAT. Erfaringsmæssigt kan SKAT opstille disse problemstillinger i deres rapport, da det gentagende gange opstår. Ressourcerne er igen ikke store nok til at stoppe problemet i så mange år. Udviklingen af momssagerne vises i afsnit 6.4. SKAT er den offentlige myndighed, som kontrollerer blandt andet virksomheder om de lever op til gældende regler og betaler den rigtige skat og moms. For at SKAT kan følge op i om loven bliver overholdt, skal virksomhederne først og fremmest gøre regnskabsmaterialet tilgængeligt, hvis der er behov for kontrol fra SKATs side. Virksomhederne skal ifølge bogføringsloven 10 opbevare regnskabsmaterialet i 5 år, som SKAT skal have mulighed for at kontrollere jf. bogføringsloven 15, hvis der er behov for det. Hvis SKAT vil have regnskabsmaterialet til en dybdegående kontrol i Skattecenteret, giver Skattekontrolloven 6 stk. 4 og Momsloven 74 stk. 1 lov til dette, men ikke af originale regnskabsmaterialet. Men hvis SKAT vil kontrollere på virksomhedens adresse gælder Retssikkerhedsloven 1 stk. 1, nr. 2. Og ved forhindring i kontrol på virksomheden vil politiet blive indkaldt. Som kontrol af regnskabsmaterialet bliver der kontrolleret for følgende poster: Skatteregnskabet, herunder afskrivningsgrundlaget, afstemning af løn som er indberettet, kontoplan med momskoder, kontospecifikationer, saldobalance med efterposteringer, bilag til regnskabet, anlægskartotek, momsregnskab, momsafstemning. Dette er den såkaldte Fuld revision som SKAT foretager. Hvis der under kontrollen bliver konstateret at loven bliver overtrådt, er der tale om en straffesag, hvilket uddybes nærmere i afsnit 5.4. Når SKAT tager på kontrolaktion i virksomheder, bliver der ofte udover tidligere sagt, kontrolleret for følgende faktorer (jv.dk, 2012): Bora Yilmaz Bachelorprojekt Side 20 af 56