Bjørn Andersen. Albanske Studier. Bind 1. Albansk historie # 10

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bjørn Andersen. Albanske Studier. Bind 1. Albansk historie # 10"

Transkript

1 Bjørn Andersen Albanske Studier Bind 1 Albansk historie # 10 BA FORLAG SØBORG 2002

2 BA Forlag, Søborg, København. 1. udgave, 1. oplag - Oktober ISBN (Samlet = bd. 1, bd. 2 og CD) ISSN (Albansk Historie) Eftertryk eller kopiering kun efter gældende regler. Dette gælder også edb-mæssig udnyttelse. Er du i tvivl kan du altid sende en mail. BA FORLAG Bjørn Andersen Valdemars Allé Søborg Webside:

3 Bjørn Andersen»Albanske Studier«bd. 1, 2002 FORBEMÆRKNINGER Af forskellige grunde har jeg besluttet at udskille mine litteraturkommentarer fra»albansk Almanak«og at trykke dem»for sig«. De to første bind»studier«samler kommentarerne fra de sidste 3 år på ét sted og i én pdf-fil, også kommentarerne fra»krudttønden i baghaven«og»fra Kosovo til Kosóva«- hvilket gør dem mere håndtérlige, ikke mindst under elektroniske søgninger. Justeringer. Synspunkter med»begrænset holdbarhed«teksten er justeret forskellige steder, især når jeg er faldet over sproglige uklarheder. Nogle steder har jeg udbygget teksten - det gælder især afsnittet om»humanitær intervention«, hvor jeg er gået videre med problemstillingen legitimitet over for legalitet. Det vil sige med spørgsmålet om hvor vidt noget kan være»rimeligt«eller»nødvendigt«, selv om det ikke er»lovligt«. Denne problemstilling er af relevans i diskussionen om interventionen i Kosóva, men den har også betydning i andre sammenhænge. Der er visse overlapninger mellem de enkelte tekster. Dem har jeg i det store og hele ladet stå for ikke at tvinge nogen - som ikke er interesseret - til at læse»det hele«, men især fordi det ville nødvendiggøre en mere gennemgribende omarbejdning, og så ville der blive tale om en helt anden bog end jeg havde tænkt mig. Der er passager der er forældede, fordi historien er gået videre. Jeg har i det store og hele ladet»det gamle«blive stående, undertiden har jeg dog tilføjet en note om at tingene har ændret sig»siden da«, eller at teksten er skrevet på et bestemt tidspunkt. Den vigtigste grund til at jeg har ladet det»gamle«blive stående er at det dermed bliver mere indlysende at teorier, konklusioner og synspunkter - på det samfundsmæssige område - har en større eller længere, men under alle omstændigheder begrænset holdbarhed; det er relativt få samfundsmæssige teorier, konklusioner og synspunkter der kan siges at være»evigtgyldige«eller»langtidsholdbare«. Dette synspunkt falder dog formentlig i denne sidste kategori. Synspunktet om <begrænset holdbarhed' udtrykkes eksplicit i flere af kommentarerne, således i kommentaren til Machiavelli og i kommentaren til Clausewitz. Jeg opfatter det som et af»mine«grundlæggende synspunkter, selv om det - som det vil fremgå - er udviklet for adskillige århundreder siden. Blandt de synspunkter som har (eller bør have) relativ lang holdbarhed er også et synspunkt om at man generelt bør vælge dialogen's vej når det gælder videreudviklingen af synspunkter og teorier. Det er først når man tør diskutere sine synspunkter med andre - principielt hvilke som helst andre - at synspunkterne kan udvikle sig og nå deres»maksimum«. I dén sammenhæng bør man ønske sig at»modstanderen«er så stærk og kompetent som overhovedet muligt. Man bør imidlertid også opfatte - eller vælge - dialogen som et grundprincip når det gælder konfliktløsning (jf. s. 34 og flere andre steder). En ny kommentar. Asymmetrisk krigsførelse Der er tilføjet en enkelt ny kommentar - nemlig til Hans Hækkerup's bog»på skansen«, hvilket har givet anledning til at tage forskellige temaer op til vurdering, eventuel revurdering. 3

4 Bjørn Andersen»Albanske Studier«bd. 1, 2002 Hans Hækkerup er i øvrigt én af dem der bruger begrebet»asymmetrisk krigsførelse«, et begreb der er blevet meget udbredt på det senere 1). Som oftest tænkes der på terroristisk krigsførelse. Jeg har selv brugt begrebet siden»fra Kosovo til Kosóva«(1999) 2), men til at beskrive situationer hvor to parter agerer på meget forskellig måde over for hinanden. Således da NATO - med Amerikanerne i spidsen - valgte at bombe fra fly og ikke at operere på landjorden, mens den anden part - Serberne, som allerede»stod«på landjorden,»svarede«ved at jage den Albanske befolkning på flugt, men ikke ved at forsøge at operere i luftrummet. Det var desuden karakteristisk at de Serbiske styrker holdt sig»inden for den geografiske ring«3). Hvis den ene part agerer i én arena eller i ét»luftlag«, og den anden svarer igen på en anden eller i et andet»luftlag«, har den anden ageret asymmetrisk. Der er ikke - som jeg bruger ordet - nogen som helst værdiladning i det. Begrebet benyttes som et teknisk, et beskrivende eller eventuelt et videnskabeligt begreb, ikke som et»kritisk«, politisk eller moralsk. Bøger der burde have været omtalt Der er mange andre bøger der burde have været læst eller omtalt. Nogle har jeg været igennem og vil skrive om ved lejlighed. Det gælder John Wilkes der har skrevet om arkæologi - og Nina Rasmussen der omkring 1995 var på tur rundt i Albanien på en lille»honda«og bagefter skrev sin meget indtagende bog:»som en albansk jomfru«. Endelig er der naturligvis Franz von Jessen's beretninger fra begyndelsen af 1900-tallet og frem til 1' Verdenskrig som jeg efterhånden har læst i mange gange. Det er karakteristisk for alle tre, Wilkes, Rasmussen og Jessen, at de - på hver deres måde - har arbejdet»i dybden«. Ret og uret blandt Albanerne. Legalitet og legitimitet Andre bøger vil blive taget op i forbindelse med min undersøgelse af»ret og uret blandt Albanerne«, som»albanske Studier«er et afsæt til. I den kommende undersøgelse vil forholdet mellem legitimitet og legalitet blive diskuteret yderligere, ikke så meget i relation til»humanitære interventioner«, snarere i relation til en gammel opfattelse på Balkan om at familiens og 1) Under den afsluttende redigering har jeg været på nettet og blandt andet fundet en artikel af Dr Kathleen C. Bailey fra slutningen af 2001:»Iraq s Asymmetric Threat to theunited States and U.S. Allies«. Kathleen Bailey skriver:» Iraq's threat to the U.S. and its allies can be aptly described as "asymmetric," a term that has recentlybeen used in nationalsecurity and defense-related literature to describe threats posed by some nations that are, overall, militarily less-capable than their opponents. "Asymmetric" describes a situation in which an adversary employs weaponry or tactics in unexpected or unsanctioned ways. Asymmetry also describes a situation in which the attacker is willing to use weapons and tactics that the victim is unwilling to use, possibly because they are viewed as immoral or illegal.the use of asymmetric weapons and tactics can enable an adversary to win against a more powerful enemy an enemy that may be unable orunwilling to respond in-kind as history has repeatedly proven. Of course, the concept behind the term asymmetry is not new. When the American revolutionaries used unexpected guerilla tactics to fight British Redcoats, they refused the "tradition" of lining up in a row, with high visibility, to fire muskets at opponents. When North Korea and others stockpile biological agents forpotential use against nations that have forsworn use of such weapons, they are refusing to abide by international treaties and norms«. Artiklen er fundet på: Begrebet <asymmetrisk krigsførelse' harindholdsmæssigt - mange år på bagen, men er muligvis ikke så gammelt som <specifik formulering'. Det fremgår af - at det for eksempel er det blevet brugt i 1997 af Michael R. Lwin i:»great Powers, Weak States and Asymmetric Strategies«. Monterey, CA: Naval Postgraduate School. 2) Afsnittene indgår i Clausewitz-afsnittet i»albanske studier«, s ) Se nærmere i kommentarerne til Bjøl og Clausewitz senere i»albanske Studier«, henholdsvis s. 37 og s Se også s

5 Bjørn Andersen»Albanske Studier«bd. 1, 2002»klanens«hensyn skal varetages først, og at hensynet til almenvellet derfor må komme i anden eller tredje række - hvis det overhovedet skal indgå. På en måde handler den kommende undersøgelse også om forholdet mellem stat og samfund og om statens eventuelle gennemslag i»fjerne«dele af samfundet.i dén forbindelse skal jeg henvise til Thomas Harder's diskussion af begreberne patria og paese 4) ; jeg tror hans sondring er overordentlig relevant i en undersøgelse af Albanske forhold. I»Ret og uret blandt Albanerne«vil jeg se nærmere på legalitetens og legitimitetens agenter og manifestationer - det vil sige såvel deres formål og begrundelser, deres indhold og udtryk - og også på forholdet mellem disse forskellige»størrelser«. At der eksisterer forskellige legitimiteter og legaliteter er åbenbart, også når det kun gælder forhold i Danmark. Jeg har gennem nogen tid fulgt en sag som verserer ved Retten i Næstved, skrotsagen som den kaldes i daglig tale 5). Anklagerne mener at nogle nærmere bestemte personer - med John Madsen fra Grænge i spidsen, har unddraget statskassen omkring 100 mio kr. - og at der har været brugt en række mellemmænd eller»stråmænd«samt udenlandske firmaer for at kunne realisere dette forehavende. De anklagede nægter sig skyldige. Det fremgår tydeligt af de retsmøder jeg har overværet, af dét sagsmateriale jeg har orienteret mig i og af de samtaler jeg har ført med nogle af aktørerne at sagen også handler om et»møde«mellem meget forskellige»verdener«eller»kulturer«. Grundlæggende synspunkter I det afsluttende afsnit har jeg forsøgt at skitsere nogle grundlæggende synspunkter (s. 347 ff.). Det er ikke synspunkter der er udviklet over natten, men over et stykke tid. Disse synspunkter er på én gang en slags opsummering af de hidtidige studier og et udgangspunkt for den kommende undersøgelse. Den konkrete anledning til at jeg har nedskrevet dem var læsningen af Kaj Sørlander's bog om menneskerettighedernes»begrebslogiske begrundelse«. Jeg er - tror jeg - ikke enig med Sørlander, men jeg har fundet hans gennemgang meget inspirerende - og har formuleret noget, der - i hvert fald på nogle punkter -»stammer«fra Immanuel Kant. Georg Christian Holstein Jeg har benyttet lejligheden til at fremlægge noget materiale om Georg Christian Holstein der i slutningen af 1600-tallet var i Kosóva for Habsburgerne. På et senere tidspunkt vil jeg prøve at grave yderligere materiale frem, men det bliver ikke nemt. Det var den Engelske historiker Noel Malcolm der - med sin bog om Kosóvas historie - satte mig på sporet af Holstein. Jeg kontaktede Malcolm, som gav mig en henvisning til Wien. Wienernes svar førte mig til at spørge på Landsarkivet i Aabenraa, og i Aabenraa kunne man oplyse at jeg blot skulle cykle ind til Rigsarkivet, der også déngang lå i København. Søborg, oktober 2002 Bjørn Andersen 4) Jævnfør»Albanske Studier«, s ) Jeg kom i forbindelse med én af sagens aktører i forbindelse med»neva«-projektet, jævnfør min & Andreas M. Røpke's:»Neva - historier om et skib«(2002), se eventuelt nærmere på: 5

6 Bjørn Andersen»Albanske Studier«bd. 1, 2002 Indholdsfortegnelse Bind FORBEMÆRKNINGER...3 Justeringer. Synspunkter med»begrænset holdbarhed«...3 En ny kommentar. Asymmetrisk krigsførelse...3 Bøger der burde have været omtalt...4 Ret og uret blandt Albanerne. Legalitet og legitimitet... 4 Grundlæggende synspunkter...5 Georg Christian Holstein...5 POLITIK...21 Kan man lære af Historien? [Bjøl]...21 Bjøl...21 Den ældre bog:»international Politik«...21 Interesserne - de objektive og de subjektive...22 Forholdet mellem praktisk Politik og politisk Videnskab...23 De store teoretikere...24 Nationalisme. Særligt på Balkan...26 Nationalismens 4 elementer...27 (1) En stat - ofte i konflikt med andre stater...27 (2) En fælles kulturel opfattelse eller baggrund...27 (3) En opfattelse af de andre...28 (4) Økonomiske og sociale forskelle...29 Suverænitet og Subsidiaritet...30 Bevidsthed, begrundelser og dobbelt bogholderi...32 Informationer...33 Fejlkalkulationer i forbindelse med Kosóva-konflikten...35 Symmetri og Asymmetri...37 Den nye bog:»hvordan fred?«...37 Den dybere mening?...38 Hegemoni og magtbalancer. Alliancer...42 Diplomati og tillid...43 Massemedierne: Diplomati som sportskamp...44 Bjøl og Jugoslavien...44 De naturmæssige forholds betydning

7 Bjørn Andersen»Albanske Studier«bd. 1, 2002 Jugoslavien, fortsat Bjøl's kvindesyn Niccolò Machiavelli Jan Lindhardt's fortolkning... 50»Fyrsten«s Machiavelli Magten Lars Wissing's tolkning Forholdene ændrer sig Skæbnen Nødvendigheden Den økonomiske basis. De Tyske byer Det Osmanniske Rige's særlige styrke Fyrstens opgaver At ville det gode og gøre det nødvendige Svigefuldheden: Naturligvis! Dolus bonus - det gode bedrag Integration frem for besættelse Brug af leje- og hjælpetropper Ahmet Zogu og Machiavelli Hensynet til publikum Miloševic som Machiavelli st? NATO-landene som Machiavelli ster? Den politiske ledelse i UÇK Samuel P. Huntington:»The Clash of Civilizations« Paradigmeskiftet efter Murens fald Huntington s fortolkning. Civilisationsbegrebet Den Vestlige Civilisations særlige styrke Moralske værdier. Religionens betydning Den Vestlige Civilisations identitetsproblemer Demografiske forhold Handel og økonomisk samkvem Kunne økonomiske relationer have nyttet? Huntington s apokalyptiske fremtidsscenarie Russerne Forholdet til den Muslimske Civilisation Hvorfor fulgte USA ikke Huntington? Hvorfor gjorde de Ortodokse heller ikke som de skulle? Materielle og immaterielle konflikter i Kosóva

8 Bjørn Andersen»Albanske Studier«bd. 1, 2002 Flere kulturer - i USA og i Kosóva...73 Aktører på mange niveauer...74 Afsluttende vurdering...74 Samuel Huntington om Kosóva-krigen...76 Islam contra Vesten [Samuel P. Huntington og Poul E. Andersen]...77 Strobe Talbott: Den Amerikanske Platform...80 Principperne om Demokrati og Selvbestemmelse...80 Ikke mission, men egen-interesse...80 Tyranni og befrielseskamp...80 Den Serbiske trussel...81 Ikke identitet mellem etniske grænser og statsgrænser...81 Bosnien-Hercegovina...81 Kosóva skal ikke indgå i et Stor-Albanien...81 Det nye Europa...82 Jugoslavien...82 Udfordringen...82 Kommentar...82 Henry Kissinger:»New World Disorder«...84 Huntington og Kissinger...84 Forholdet til Kineserne...84 Russerne...85 Europæiske aktører...85 Moralske og etiske formål...86 Krigen må føres til ende - men FILOSOFI OG ETIK...87 Immanuel Kant...87 Hegel og Marx...89 Er Den Vestlige Etik umulig? [Kaj Sørlander]...90 Sørlander undrer sig Det Begrebslogiske Standpunkt...91 Det Demokratiske Standpunkt...91 Er der - logisk set - andre veje end den»begrebslogiske«?...92 Helhedens Standpunkt...92 Islam...93 Humanitær Intervention...94 Dialogens standpunkt

9 Bjørn Andersen»Albanske Studier«bd. 1, 2002 INTERNATIONAL RET - FOLKERET Proportionalitet Symmetri og asymmetri Må man? Bør man? Skal man? [DUPI] Legalitet og legitimitet Aktionen i Kosóva var ulovlig Oversigt: Legalitet og legitimitet i krigsførelse Oversigt: Internationale domstole Politiske overvejelser Hvad havde Sikkerhedsrådet gjort? Ruslands og Kinas standpunkter? Det Unipolære Øjeblik Global Folkeret? Midlerne smitter af Politisk-Juridiske strategier Den»tredje«vej? Den»tredje«vej til Kosóva? Med en større indsigt...? Den moralske ubalance Folkeretten i realpolitisk klemme [Peter Viggo Jakobsen] centrale spørgsmål NATO-aktionen var ulovlig Folkerettens dynamik nye spørgsmål Sammenbruddet i Rambouillet Blokering Behov for at kunne gribe ind Casuistik? Retstilstanden ER ændret Den Amerikanske»Undtagelse« Hvorfor skiftede den Danske Regering standpunkt? UM Helveg Petersens opfordring til Stormagterne En ny kodeks? Robin Cook's tale Fra Militær til Militært Politi Tillæg

10 Bjørn Andersen»Albanske Studier«bd. 1, 2002»Skriftlig Redegørelse til Folketinget om Humanitær Intervention«(R10) Indledende kommentar Fra R10 til R98. På besøg i Niels Helveg's papirkurv Redegørelse af 14/ om humanitær intervention Baggrund Folkeretten og humanitær intervention Humanitær intervention med mandat fra FN's Sikkerhedsråd Humanitær intervention uden mandat fra FN's Sikkerhedsråd Politiske og moralske aspekter af humanitær intervention Perspektiver Konklusion Intervention i Kosovo [»Politica«] Var NATO's aktionen berettiget? Motiverne... og resultaterne [ultimo 2001] Uenigheden i NATO Hvem væltede Miloševic? Kosóva-konfliktens årsager Hvad har man tænkt om årsagerne? Hugo Grotius [Huig de Groot] Selvstændighed og International Orden [Rasmus Abildgaard Kristensen] Fokus Kritiske bemærkninger Sproglige uskarpheder En masterplan? Afslutning SIKKERHEDSARKITEKTUR Efter Kosóva [Vibeke Sperling m.fl.] Det kollektive svigt. Misforståelserne Miloševic' fejltagelser »Operation Hestesko« Miloševic' kalkyler NATO's fejltagelser... og dét der er værre Man kommer længere med smørelse Glatførekørsel Folkeretten»før«og»i fremtiden« Særligt om Albanien Kosóva

11 Bjørn Andersen»Albanske Studier«bd. 1, 2002 Serbien Her løber det vist over? MILITÆR STRATEGI OG TAKTIK Carl von Clausewitz Clausewitz:»Om Krig« Erling Bjøl s vurdering Clausewitz som specialtilfælde? En alternativ fortolkning. Indledning Naturvidenskab og historievidenskab (krigsvidenskab) Hvad Clausewitz kan lære os på det generelle plan? Matematik og skak. Sikker kalkulering? Vandt jeg? spurgte mesterbokseren Brian Nielsen # 1. Ringen: Den geografiske begrænsning # 2. Strategien - og: #3. Ressourcerne # 4. Kompleksiteten. Polaritet og symmetri Asymmetri og mangel på parallelitet Interesse og interesseløshed Politik og krig Politik og krig - i relation til Kosóva Den politiske og civile udvikling siden Clausewitz Konkret anvendelse af Clausewitz på nutidige forhold Afsluttende om Clausewitz Mao Zedong Mao Zedong:»Om Guerillakrig« Tre disciplinære hovedregler og otte punkter man bør notere sig Politik og guerillakrig Den historiske udvikling Modoffensiven Afslutning UÇK's erklæring mod etniske overgreb på Serberne Alt godt fra havet? [Lars R. Møller] Historie og historier Det Gode og det Onde Indsigt og forestillingsevne Lidt Germansk Grundighed havde været på sin plads Var Albanerne ikke med? Markus Wolf

12 Bjørn Andersen»Albanske Studier«bd. 1, 2002 Indfølingsevne er Alfa og Omega Arabiskkyndige sprogofficerer De Danske»Miljøer« Et spørgsmål om tillid? Registrering Terrorisme Småtingsafdelingen Den gamle mand med stokken [Lars R. Møller] I Bosnien i ' Militærhistorie og militærpsykologi Missionen Åbenmundethed...180»Operation Bøllebank« Asymmetri Ressourcerne Møller's eftertanker Værnepligtige og professionelle? Et par kilo salt Bind HISTORIE OG HISTORIESKRIVNING De lange linier [Henning Mørk] Engagement og objektivitet Den sammensatte historie Osmannerriget som et moderne styre Banderne Devshirme Mehmet Pasha Sokolovic Bogen går frem til Albanien og Kosóva Slaget på Kosóva Sletten Sandhed og myter? Gjergj Kastrioti Skanderbeg Köprülü erne Den Serbiske Udvandring i Kara Mahmud Bushati Ali Pasha af Tepelena Osman Pasha Pasvanoglu

13 Bjørn Andersen»Albanske Studier«bd. 1, 2002 Egen interesse? Fælles interesse? Styrken ligger i overblikket Nogle eksempler fra småtingsafdelingen Ortodoksi og Tyrkertro [Carsten Riis] Bogens struktur De Bulgarske Tyrker Inderst inde er de Sláver Myterne Millet-ordningen Devshirme Hvad er en Nation? Hvad er en Nationalitet? Hvad er en Etnisk gruppe? Kirke og Nation Objektive og subjektive elementer Nation og Stat Efterskrift Det store sammenbrud [Gunnar Nissen] Kosóva... et problem Josip Broz Tito Milovan Djilas Dayton [Carl Bildt] FOLK PÅ BALKAN En god bog... sådan da [Thomas Hjortsø] Den Balkanske hverdag Temperamentet løber af med Hjortsø Miloševic og hans familie Hvem er Miloševic - hvad er han ansvarlig for? Konflikten i Kosóva Er der et personligt mønster? Sanktioner Skud for boven Albanerne Noget der undrer PÅ REJSE I ALBANIEN. ENGLÆNDERNE Edward Lear - den nysgerrige englænder Han'en Europæerne i Albanien

14 Bjørn Andersen»Albanske Studier«bd. 1, 2002 Rejse til hest og til fods Bey'erne Renlighed Lear's tegninger Gegerne mod nord og Toskerne mod syd Kvinderne. Giftermål Slægtsfejderne. Blodhævn Byron og Ali Pasha Etnografisk kort over Albanien Langt fra alfarvej [Edith Durham] Edith Durham...231»High Albania« Åben og imødekommende Modsætningerne. Stormagterne Ungtyrkerne Pennen geværet og pennen igen Gensidig forundring Respekten og humoren Religionen Brudesalg De Albanske Jomfruer At svigte sit løfte Afblæsning og indgriben Historien om den Hæslige Brud Urimelige drab Tyveri af heste og får Overfald på rejsende Lek Dukagjin's Kanún Undtagelser Besa Hvad mente man om blodhævn og fejder? Stammerne. Folkeslagene Osmannerne. Islamisering Et sidespring om Enver Hoxha Når Osmannerne kom på kant med Albanerne Nutiden

15 Bjørn Andersen»Albanske Studier«bd. 1, 2002 Blandede følelser [Robert Carver] Bristede forhåbninger Alt eller intet Tilbage er de dovne... og de korrupte Hoxha-styret Paranoia Lek Dukagjin's Kanún Ingen dialog, ingen udvikling Manden og kvinden Humor og... humor Missionærerne SLÆGTSFEJDER OG BLODHÆVN BLANDT ALBANERNE »Æresordet«- Prizren 1878 [Sami Bey Frashëri] Den kulturelle bevægelse Dramaet»Æresordet« Blodets Bogholderi [Ismail Kadare] Fortiden Ufuldendt? Bessian og Diana Mange drab, men også en del forlig Hvor vil Kadare hen? Nogle småting Slægtsfejder på Korsika... og i Albanien [Anne Knudsen] »En Ø i Historien« Korsikas historie frem til ca Genova Pasquale Paoli Den Franske periode Det Korsikanske Samfund i og 1800-tallet Turisterne Sproget Familien og fejderne Hvor mange? Den Albanske forbindelse Edward Lear »Albanerdrengen« Æren

16 Bjørn Andersen»Albanske Studier«bd. 1, 2002 Kvinderne Ejendomsforhold Vendetta'ens årsager og anledninger Materielle uoverensstemmelser Drande M. fra Boric i Madh Desertører og banditter. Krig på to fronter På mindste foranledning? At styre udenom Brudte forlovelser Hvor gik slægtsgrænserne? Hønen eller Ægget? Hvem handler? Strukturen eller Mennesket? Sammenlagt Nogle tekniske ting...280»familiens ære kunne stadig reddes«[nadije Osmani] Familien I fælden Tanker og spørgsmål Albanske familier Familien i Makedonien Dé der tog afstand. Men man må gøre det nødvendige Dansk forsorg Forholdet mellem Albanere og Sláver i Makedonien Afslutning Litterær note KOSÓVAS HISTORIE Tungen lige i munden? [Noel Malcolm] Serberne har en historie i Kosóva Historie og Myte Slaget på Solsortesletten, sommeren Alliancer og Vasalforhold Bøndernes standpunkt Osmannerrigets sammenbrud. Ungtyrkerne Nation og Nationalstat Økonomisk og politisk samarbejde Hvad vil Serberne i Kosóva? Hvad er udgangspunktet... nu?

17 Bjørn Andersen»Albanske Studier«bd. 1, 2002 Hertug Georg Christian Holstein Stamtavle og slægtsforhold Georg Christian Holstein's militære karriere Materiale og litteratur KOSÓVA - KRIGEN I 1998/1999 OG DEREFTER »seasons of Blood and Hope«[Lars Johansson] Forår i Kosóva? [Faber & Halskov] Nogle skavanker For meget litteratur og for megen turbo Ethem Çeku Livet før Forklaringer? Læs den PS Glimrende bog... og så er den gratis [Karsten Fledelius] Litteratur... og internet Serbiske kilder Kosóva Etniske årsager og konsekvenser Var det uundgåeligt? Dr Rugóva... og os andre Den Albanske forbindelse? Serberne Slobodan Miloševic Et par skønhedspletter? En historisk»godbid« I den bedre ende... [Stewart Ross] Hvad vil Serberne i Kosóva? Historie og Myte Er Albanerne en slags Skotter? Hvorfor opgav Parlamentet ævred i '89? Arkan's Tigre Ibrahim Rugóva UÇK... og Bukoshi Småtingsafdelingen

18 Bjørn Andersen»Albanske Studier«bd. 1, 2002 Operation Allied Force... [Per Herholdt Jensen m.fl.] Et par løse ender De stærke sider En tilføjelse om navne og historie Det Bedste er det Godes Værste Fjende [Birgitte Bollmann] En god historie? Det Stockholmske Blodbad En Albansk... og en Serbisk historie Hvad véd vi så om Albanerne og Serberne? Religionsforvirring? Albanerne i Kosóva og i Albanien? Illyrerne Osmannerne Franz von Jessen Nødhjælpens 10 Bud Billederne Sproget Pyramiderne... og UÇK? Hurtig historieskrivning. Hurtig eftertanke? [Jamie Shea, NATO] SERBIEN Den Serbiske katastrofe [Tim Judah] Slobodan Miloševic...330»Operation Hestesko« Man styrker de forkerte Miloševic skal overflødiggøres Serberne og Albanerne kan ikke leve sammen Djævlens Triangel [Robert Thomas] Miloševic Vuk Draškovic Zoran Djindjic Vojislav Šešelj Montenegro. Djukanovic Kosóva Miloševic og sanktionerne Djævlens triangel Det Store Vestlige Projekt Hvordan tackle Miloševic?

19 Bjørn Andersen»Albanske Studier«bd. 1, 2002 ITALIEN Italienske Forbindelser [Thomas Harder] De historiske forbindelser Patria & Paese Risorgimento, irredentisme og imperialisme Fiume Fascismen Mussolini og Albanien En uvidenskabelig hypotese Familien Det Italienske Landskab Føderation? Albanien i '90-erne Katolikkerne GRUNDLÆGGENDE SYNSPUNKTER En slags sammenfatning EFTERSKRIFT Ubåden i dansk forsvarspolitik? [Hans Hækkerup] Positionens standpunkt Dialog og politisk kompromis En Nordisk sidebemærkning Kemien var god Den folkelige Hækkerup Makedonien og Taiwan Krigen i Kosóva. Der måtte handles UÇK iværksætter guerillakrigen og Miloševic svarer igen Amerikanerne skifter hest i vadestedet. NATO intervenerer Gjorde vi det rigtige? SRSG i Kosóva Hækkerup i forsvindingspunktet Konklusion Småtingsafdelingen Biografiske oplysninger

20 Bjørn Andersen»Albanske Studier«bd. 1, 2002 BILAG Resolution nr HENVISNINGER OG LINKS HVORFOR ER DER IKKE ET STIKORDSREGISTER? FORKORTELSER BILLEDOVERSIGT

21 Bjørn Andersen»Albanske Studier«bd. 1, 2002 POLITIK Kan man lære af Historien? [Bjøl] Om Erling Bjøl's bog»hvordan fred?«[gyldendal, København Indbundet. 360 s. 329,- kr.] - men også om hans»international Politik«[Berlingske Leksikonbibliotek, København 1967]. Erling Bjøl har ved flere lejligheder forsøgt at få fat i de lange linier i historien og i historiens struktur. Man må interessere sig for det skiftende i det varige - og for det varige i det skiftende, siger han 6). Én ting er så at beskrive forholdene korrekt og adækvat, en anden - og vanskeligere - er at forklare dem; Bjøl stiller beredvilligt op begge steder. Når man forklarer, prøver man at se sammenhænge - at udskille egentlige årsags-virkningsforhold fra tilfældige tidsmæssige sammenfald. Man foretager en form for perspektivering, men denne videnskabelige perspektivering har en ganske særlig begrænsning - den holder inde et bestemt sted - for videnskaben kan ikke sætte regler op for hvad man bør eller skal, da det principielt ligger uden for déns område at udtrykke sådanne normer. At søge de lange linier og strukturen er på én gang et meget vigtigt, men også et meget vanskeligt forehavende for der er mange faldgruber - mange muligheder for at forivre sig: Jo mere man breder perspektivet ud og jo mere af historiens udvikling man tager med, desto større er risikoen for at konklusionerne bliver så abstrakte at de ikke kan bruges til noget. Jo mere man går den snævre vej, nøjes med at beskrive det specifikke begivenhedsforløb, des mere forsvinder Perspektivet. Bjøl Erling Bjøl har altid været skrivende, næsten fra han blev født i Først som journalist, senere som forsker og forfatter. Han tog magisterkonferens i Historie i '48 - og blev efter mange år ved»information«og»politiken«i '63 professor i International Politik i Aarhus. Ikke længe efter ansættelsen skrev han disputats om Fransk politik i den 4' Republik, han blev én af centrumsfigurerne i Statskundskab og han har sin store andel i fagets succes. Det er ikke så få politikere og embedsmænd der er udklækket i dette energiske og stimulerende miljø. Siden han blev pensioneret i '83 har han fortsat med at redigere og skrive. Han var hovedredaktør af»politikens Verdenshistorie«(der kom fra 1982 til '87) - og skrev nogle af bindene selv, ikke mindst de sammenfattende. I de seneste år har han foruden sine erindringer også færdiggjort to andre, meget vigtige bøger:»hvorfor krig?«og»hvordan fred?«- som han selv opfatter som slutsten. Det var egentlig kun den sidste bog der skulle op i denne kommentar - men for at inddrage et særligt perspektiv har jeg taget en ældre bog:»international Politik«- der kom i serien»berlingske Leksikon Bibliotek«- ned fra reolen. Både dén og»hvordan fred?«har jeg læst med særligt henblik på udviklingen på Balkan, ikke mindst i det Albansk-sprogede område. Den ældre bog:»international PolitikInternational Politik«kom i 1967 og havde et særligt formål... den skulle præsentere og formulere Bjøl's område, og selv om der er enkelte udtryk og passager der er for feinschmeckere, så er bogen meget tilgængelig... den er på en god måde populær - som det også er tilfældet med de andre bøger af Bjøl jeg har haft i hånden i årenes løb. 6) Jævnfør»International Politik«, s

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Den Blå Port. Tidsskrift for litteratur. Gitte Broeng, Mathilde Walter Clark, Torben Jelsbak 88/2011. redaktion

Den Blå Port. Tidsskrift for litteratur. Gitte Broeng, Mathilde Walter Clark, Torben Jelsbak 88/2011. redaktion Den Blå Port Tidsskrift for litteratur 88/2011 88 redaktion Gitte Broeng, Mathilde Walter Clark, Torben Jelsbak Den Blå Port 88 2011 Forfatterne og Forlaget Vandkunsten Redaktion Gitte Broeng, Mathilde

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

historie samfund religion Deniz Kitir Ole Bjørn Petersen Jens Steffensen

historie samfund religion Deniz Kitir Ole Bjørn Petersen Jens Steffensen BE T Sy Ast VE im R e S A/ IO S N Deniz Kitir Ole Bjørn Petersen Jens Steffensen Tyrkiet historie samfund religion Tyrkiet Historie, Samfund, Religion 2012 forfatterne og Systime A/S Kopiering og anden

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Fremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer

Fremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer Fremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer Sten Rynning, professor, Leder, Center for War Studies, Syddansk Universitet Atlantsammenslutning, sikkerhedspolitisk seminar, 28 okt 2015 Etik og globalisering

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Fra Kosovo til Kosóva

Fra Kosovo til Kosóva Bjørn Andersen Fra Kosovo til Kosóva Amerikansk og Europæisk udenrigspolitik - i Machiavelli s og Clausewitz fodspor? BA FORLAG SØBORG 1999 ISBN 87-90722-01-9 & ISSN 1600-5791 BA Forlag, Søborg, København.

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin januar 2014 juni 2015 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HH Historie

Læs mere

Poul Rask Nielsen. Professionssamarbejdet. mellem. lærere og pædagoger. Viden og værktøj

Poul Rask Nielsen. Professionssamarbejdet. mellem. lærere og pædagoger. Viden og værktøj Poul Rask Nielsen Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger Viden og værktøj 1 Poul Rask Nielsen Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger Viden og værktøj 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006

Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006 Singapore May 12, 2006 Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006 EU tænkepause og hvad så. Ideer og visioner for fremtidens Europa. By: J. Ørstrøm Møller Visiting Senior Research Fellow at Institute

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen

Læs mere

Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune

Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Refleksioner, der bygger på fem interview med politikere fra Byrådet i Århus i efteråret 2009 Karin Kildedal Aalborg Universitet Juni 2010 Politik

Læs mere

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene

Læs mere

Som hovedregel fortabes bosnisk-hercegovinsk statsborgerskab således samtidig med den frivillige erhvervelse af et andet statsborgerskab.

Som hovedregel fortabes bosnisk-hercegovinsk statsborgerskab således samtidig med den frivillige erhvervelse af et andet statsborgerskab. Indfødsretsudvalget IFU alm. del - Bilag 71 Offentligt Oversigt over løsning fra det statsborgerretlige tilhørsforhold til de tidligere jugoslaviske republikker ved ansøgning om dansk statsborgerskab (februar

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Når storpolitik rammer bedriften

Når storpolitik rammer bedriften Når storpolitik rammer bedriften Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Herning, 23. februar 2015 1 Nye markeder lokker 2 Nye markeder lokker

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 DE FORENEDE NATIONER FN Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 De Forenede Nationer FN Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) FN s sikkerhedsråd 1. Diagnose: Det er ofte blevet pointeret, at FN er

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2014/15 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

Værdier, kvalitet og omstilling

Værdier, kvalitet og omstilling DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin januar 2013 juni 2014 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HH Historie

Læs mere

Undervisningsforløb: Fred og konflikt

Undervisningsforløb: Fred og konflikt Undervisningsforløb: Fred og konflikt Skole Hold Projekttitel Ikast-Brande Gymnasium 2.z SA Fred og konflikt Periode November december 2010 Antal lektioner Overordnet beskrivelse 14 moduler af 70 min.

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Romaer Europas største etniske mindretal v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Sigøjnere - romaer Sigøjnere: - Eksotiske, farverige, fascinerende og skræmmende - Glade og frie musikere,

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Retur til indholdsfortegnelse

Retur til indholdsfortegnelse Retur til indholdsfortegnelse Den ustyrlige psykiatri per vestergaard Den ustyrlige psykiatri Mellem adfærdsforstyrrelse og sygdoms- problem: en idehistorisk analyse aarhus universitetsforlag Den ustyrlige

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Den sociale kontraktklinikkens

Den sociale kontraktklinikkens klinikkens fremtid! Tandlægeforeningens Årskursus 2012 Bella Center lørdag den 28. april 2012 v/ Jens, CBS Eksempler på cases Lægeklinikken med uenighed om udskrivning af medicin og grundsyn på patienter

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Intervention i Syrien

Intervention i Syrien Intervention i Syrien Hvorfor / Hvorfor ikke? 1 Struktur 1. Formål: I skal tage stilling til Syrien-problematikken 2. Baggrund 1. Historie samt Arabisk Forår 3. Hvorfor intervention? 4. Hvorfor ikke intervention?

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2009/2010 Institution HTX Vibenhus (Københavns Tekniske Skole) Uddannelse Fag og niveau Htx Teknologihistorie

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009 juni 2012 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hhx Samtidshistorie

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj/juni 2013 Institution IBC Aabenraa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX idshistorie B Sven Clausen 3hha Oversigt over undervisningsforløb 1 1750-1919 - Revolutioner,

Læs mere

Ældrepleje set fra USA

Ældrepleje set fra USA Ældrepleje set fra USA TOM BJERREGAARD Hvordan ser de på tingene? Kan vi lære noget? Kan vi lære dem noget? usa og skandinavien I Skandinavien forventes det, at fællesskabet, staten eller det offentlige

Læs mere

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt

Læs mere

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007 Undervisningsplan for faget Historie Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I historie skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Anders Fogh Rasmussens nytårstale den 1. januar 2002

Anders Fogh Rasmussens nytårstale den 1. januar 2002 Anders Fogh Rasmussens nytårstale den 1. januar 2002 Anders Fogh Rasmussen overtog magten i 2001 efter en markant sejr over den siddende regering. I sin første nytårstale skitserede han sine visioner for

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Faglige delmål og slutmål i faget Historie Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B)

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Hvilke fag og niveauer tilbydes på studieretningen? Det overordnede skema for 1.

Læs mere

UDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011

UDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011 Dok.: KNO40167 UDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011 1. Deres Majestæt, Deres Kongelige Højheder, mine damer og herrer.

Læs mere