At lære børn at lære sprog om metoder og teknikker. Sprog i barndommen? Åhhhh. Nej! Den rige bliver rigere, den fattige forbliver fattig
|
|
- Rebecca Steensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 At lære børn at lære sprog om metoder og teknikker Pia Thomsen, lektor, ph.d. Forskergruppen Børneaudiologopædi, Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet Sprog i barndommen? Åhhhh. Nej! Den rige bliver rigere, den fattige forbliver fattig Forskning dokumenterer at udsatte og tosprogede børns ordforråd er markant mindre end typiske middelklassebørns Det såkaldte 30 mio. ordforrådshul Forskelle på det sproglige input til børn fra udsatte familier og middelklassefamilier 1
2 Kan vi bare fylde sprog på? Sproglige aldersnormer Viden fra sprogvurderinger og sprogtest Helt nødvendig viden Bagudrettet vurdering: hvad skulle barnet have lært? Hvad skal et barn kunne sige, når det er: 1år, 3 år, 6 år? Ofte snævert fokus på barnets ordforråd (navneord) Mindre fokus på sprogforståelse, sætningsdannelse, fortællekompetence Hvad kan barnet ikke? hastige indsatser fylde huller ud pædagogik' Sprogtilegnelsesprocesser INPUT Det sprog, barnet hører og selv anvender INTAKE Bearbejdning af sproget i situationen UPTAKE Sprog i langtidshukommelsen 2
3 Sproglige praksismiljøer Sprogerfaringer former hjernen Illustration af hjernen ind, FF-side 30 Historien om indkøbslisten 3
4 (SPROG)LÆRING: FORUDSÆTNINGER OG OMGIVELSERNE At opbygge et læringsskellet 1 Pædagogisk konsekvenser Handlinger Gestik Ord og sætninger 4
5 Pædagogiske konsekvenser At opbygge et læringsskellet 2 Fælles opmærksomhed Social udveksling 5
6 At opbygge et læringsskellet 3 Hukommelsens funktioner 1 1. Fangsten Selektiv opmærksomhed Fokuseret opmærksomhed Vedvarende opmærksomhed 2. Skrivebordet og bearbejdning Korttidshukommelse Arbejdshukommelse Hukommelsens funktioner 2 3. At holde styr på sit tøj, tiden og alt det imellem Eksekutive funktioner Organisering og planlægning Selvkontrol Mental fleksibilitet 4. At få noget lagt på lager og finde frem igen Langtidshukommelse Mobilisering (recall, hente-frem) 6
7 Pædagogiske konsekvenser? Hvad ved vi nu? Sprog skal læres Sprog skal udvikles i sociale udvekslinger Sprog bygger på udviklingen af kognitive (hjernen) funktioner UDVIKLING: AT VÆRE TRE SKRIDT FORAN ELLER BAGVED? 7
8 Sproglæring Implicit læring Usynlig, lydløs, ikke-instrueret Ofte umotiveret (formålet ikke umiddelbart synligt) Statistisk læring, mønsterdannelse, regeldannelse Eksplicit læring Synlig, målbaseret, instrueret Funktionelt baseret Modelbaseret, mønster-eksplicit, formålseksplicit Typisk sprogudvikling INPUT INTAKE: BEARBEJDNING: WM UPTAKE: TILEGNELSE/LÆRING Forsinket sprogudvikling INPUT BEARBEJDNING: WM TILEGNELSE/LÆRING 8
9 Atypisk sprogudvikling: Sprogindlæringsvanskeligheder INPUT BEARBEJDNING- Genkaldelse TILEGNELSE/LÆRING Forsinket og afvigende sprogudvikling Forsinkelse: Normalt forløb, men langsommere hastighed Fejl i barnets sprogforståelse eller sprogproduktion = forudsigelige Fejlene ses også hos børn med typisk sprogudvikling Afvigelse: (-1,5/2 SD) Alle områder er typisk påvirket Ikke-normalt forløb, dvs. mere end blot forsinkelse Fejl som ikke ses hos børn med typisk sprogudvikling Langt højere frekvens af fejl Varians, resistens. Sprogindlæringsvanskeligheder (SLI/LI) De sproglige vanskeligheder er ikke relateret til fx IQ, syndromer, hjerneskade Eller til inputtet Barnet har ikke (markante) audiologiske problemstillinger SLI ses også hos tosprogede begge sprog er påvirkede 9
10 Forandringer over tid Sproglige karakteristika 1-6 år Udtalevanskeligheder Begrænset ordforråd Begrænset ord/sætningsforståelse Mange fejl i sætningsopbygning Bogstaveligt sprog Ordmobilisering Sproglige karakteristika 6-10 år - Overfladisk ordforråd - Begrænset kompleks forståelse, fx forstå mellem linjerne (socialt sprog) - Manglende kompleksificering (adv., adjektiver) - Manglende mentalisering - Manglende perspektivfleksibilitet Hvor kommer barnet til kort? I situationer med store bearbejdningskrav Nye situationer Situationer med uklar struktur Forhandlinger (fx leg) Faglig læring I situationer med abstrakt indhold Episoder, hvor der forestilles (mentaliseres) et indhold Overført betydning Situationer, hvor barnet skal give komplicerede forklaringer Pædagogiske konsekvenser Relation til barnets lege og aktivitetsdeltagelse Hvordan er forståelsen uden visuel støtte? Hvordan er forståelsen i situationer, som ikke kan aflæses/imiteres? Hvordan er barnets deltagelse i leg? Hvilke typer af leg, leger barnet? Funktionsleg, konstruktionsleg, rolleleg (1&2) Hvilke strategier anvender barnet? Forsøger, spørger om hjælp, giver op, undgår, trækker sig 10
11 HVAD GØR VI I PRAKSIS? Sproglige praksismiljøer To typer sprogpædagogik? Sprogstimulering: Tidsafgrænset Forudbestemt fokus Fokus på ordforråd Dialogisk læsning Grammatisk træning? Konsolidering? Generalisering? Sproglige praksisformer Tidsuafgrænset Barnets fokus Fokus på strukturer Sproglige Kognitive Sociale Konsolidering Generalisering 11
12 BARNETS INTERESSE OG FOKUS VARIATION (ligheder og forskelle) MENINGSFULDHED OG SYSTEMATIK Børn lærer i meningsfulde aktiviteter, hvor de forstår formålet og strukturen. Børn kan godt lide at have indflydelse uden at have ansvaret (fri leg vs. stimuleret leg). RESPONSIVE VOKSNE Kognitiv og social motivation: Børn lærer de ord, sætninger og funktioner som optager dem og udvider deres muligheder. RUTINER Børn lærer sprog i rutiner, men gerne med forskellige sproglige strukturer. Nyt sprog opdages i kendte situationer, og konsolideres i nye (ukendte situationer). SPROG = ORD og SÆTNINGER og AT KUNNE FORTÆLLE Ordtilegnelse hænger uløseligt sammen med sætningsdannelse. Og omvendt. Børn anvender strategier til at fange, bearbejde og gemme sproglæring. Børn lærer af samspillet med de voksne. Børn lærer af det sprog, de hører i samspillet og det sprog de selv anvender i samspillet (sproglige erfaringer). Frekvens og mønsterdannelse: Børn lærer hvad de hører og anvender mest. Anvendelsesintensitet. Pædagogiske konsekvenser: SPROG 1. Samtale med børn frem for tale til (undervisningstonen) 2. Udvide og kompleksificere barnets sproglige udsagn 3. Arbejde systematisk med de kognitive læringsforudsætninger 4. Tage udgangspunkt i barnets fokus 5. Anvende ord, begreber og sætninger som hænger sammen med rutinen (cirkulært sprogarbejde) 6. Kommentere mere end at spørge børn, som ikke har et komplekst sprog Anvendelsesintensitet Input er ikke tilstrækkelig til at lære sprog Barnets anvendelsesmuligheder betyder ALT Anvende ord varieret Anvende varierede sætninger Anvendelse af forskellige sprogfunktioner 12
13 Pædagogiske konsekvenser: LEG Medskabelse Deltagelse Observation Ikke-deltagende At blande sig i børns leg? Fri leg Uden fokus/systematik Børneinitieret og -styret Stimuleret leg Modelleret leg Specifikt fokus med mange specifikke spørgsmål Specifikt fokus men uspecifikke spørgsmål Vokseninitieret og styret Voksen- og børneinitieret. Børne- og voksen styret Hukommelsestræning med Lego Du viser, mikro-pause, barnet laver nu 13
14 Vendespil Ordlæring Kigge i bøger Den kognitive måde at spille vendespil på Funktioner ved billeder Kategorier (temaer, barnet vælger selv) Sortere billeder Udvikle strategier til visualisering hos barnet Lære barnet at gentage, tælle på fingrene, repetere Pædagogiske konsekvenser Sprogforståelse? Ikke æblet, men æblets betydning/mening Strukturforståelse? Sekvensforståelse? Eksplicit udlægning af: Det vi tager for givet Det usynlige indhold i kommunikationen De usagte regler Læring FUNKTIONELT relevant: Aldrig grammatisk løsrevet intervention, men derimod funktionelt relevant KONSOLIDERINGs muligheder: yderst central, ellers ikke den ønskede effekt (forældre, dagtilbud) STRATEGIUDVIKLING hos barnet: Kognitive, sproglige strategier Meta-sproglige strategier 14
15 Læringsprogression Efterligning Selvstændig beherskelse Den voksnes hjælp og støtte SPROGTEKNIKKER OG STRATEGILÆRING Det hele begynder ved dig! Omformuleringer (recasting) Gentag, udvid og tilføj Imitation og modellering Kommenter, fremfor at spørge Fokus på hvilke læringsmuligheder barnet oplever hos dig! Fokus på DIT sprog Følg barnet, giv tid, hold lange pauser Vælg aktiviteter som barnet synes er sjove 15
16 Ahhh, jamen det er jo mig!! Det gør jeg allerede! Det er SÅ enkelt og ligetil.... Lavpraktisk Når vi er blevet instrueret, anvender vi disse sprogteknikker i 17% af de tilfælde, hvor det er påkrævet. Ordstrategimetoder det hundede ved en HUND FUNKTION RIM HUND MODSATTE LIGNER FORM 16
17 Strategilæring: Boss your Brain Lær børnene at de skal tale højt og tale med dem selv: Huske informationerne (tale højt som en strategi) Finger cues: Brug fingrene som huskeredskab til at markere elementer i informationen. Usynlige tavler: Tegn det i luften, man skal huske for bedre at kunne se/huske det. Strategilæring: Boss your Brain Visualiser: Lav en film i dit indre hvordan ser den ud? Kategorisering: Brikker med forskellige billeder ligger foran barnet på bordet (fx dem fra Vildkat) Barnet skal vælge tre billeder og fortælle hvad temaet er. Barnet bestemmer selv og der er ikke et forkert svar. Den voksne kan også vælge en kategori og så skal barnet finde billeder, der passer. Rytme/melodi: Rim mm. hjælper (embedded sprog). 17
18 Hjernen: Højere ordens kognition Tv-reklamer Sekvenser, problem-løsning, intention, forudsigelser, inferens, ironi, prosodi, ikke-verbale referencer (ansigtsudtryk, blikretning) Tegnefilm Vittigheder Tegneserier i blade Læse/udlede andres tanker og perspektiver, forudsige, hvad der sker Forholdet mellem virkelighed og fiktion Ligheder og forskelle (analogier) Samtaler mellem børn Narrative praksisformer: hver dag! 1. Fortælleværksted Systematisk tilrettelagt med emnefokus 2. Jeg fortæller mig Narrativ praksis i BH (vuggestue?), hvor barnet på skift fortæller Får sin historie nedskrevet Får den diskuteret med en voksen Får den fortalt eller oplæst af en voksen Opsamling Sprogudvikling er mere end ordforråd.. Komplekse tanker kræver et komplekst sprog. Sprog ændrer sig i løbet af dagtilbudstiden fra at være det barnet lærer til at være det barnet lærer og tænker med Hvilke læringsmuligheder stiller VI til rådighed for barnet for at udvikle sprog i hverdagen med os? 18
19 Læring over tid? 1. Udviklingsskalaer hvad har barnet brug for at kunne om 5 år? 2. Hvilke læringsmuligheder stiller VI til rådighed for, at barnet kan lære disse kompetencer? 3. Hvordan kan vi oparbejde en systematisk sprogpædagogisk praksis? TAK 19
At lære børn at lære sprog om at kanalisere forskning ud i hverdagen
At lære børn at lære sprog om at kanalisere forskning ud i hverdagen Pia Thomsen, lektor, ph.d. Forskergruppen Børneaudiologopædi, Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet piathomsen@sdu.dk
Læs mereAt lære børn at lære sprog om at gøre omsorgspersoner til samtalepartnere
At lære børn at lære sprog om at gøre omsorgspersoner til samtalepartnere Pia Thomsen, lektor, ph.d. Forskergrupperne Børneaudiologopædi & Børns typiske og atypiske sprogudvikling, Institut for Sprog og
Læs mereKAN HØRETABET FORKLARE ALT? OM SPROGLIGE VANSKELIGHEDER HOS. Pia Thomsen,
KAN HØRETABET FORKLARE ALT? OM SPROGLIGE VANSKELIGHEDER HOS BØRN MED HØRETAB. BØRN MED HØRETAB Pia Thomsen, Associated Professor Ph D Associated Professor, Ph.D. Department of Language and Communication,
Læs mereSprog: Fra rutiner til tænkning VELKOMMEN!
Sprog: Fra rutiner til tænkning VELKOMMEN! Ballerup Netværkskursus d. 24.-25. maj 2016 Pia Thomsen Ballerup 24.-25. maj 2016 - Pia Thomsen 1 Formål og kursusindhold Formålet med de to kursusdage At identificere
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse
Læs mere27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse
Børns sprogtilegnelse Sprogpakken Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvad skal børn lære, når de lærer sprog? Segmentere lyd opdele lydmasse i ord Afkode ords betydning Afkode grammatik og syntaks Afkode
Læs mereBØRNS SPROGTILEGNELSE
BØRNS SPROGTILEGNELSE SAMMENHÆNGENDE BØRNEINDSATS DER GØR EN MÅLBAR FORSKEL FOR BØRNENE Dorthe Bleses Center for Børnesprog Syddansk Universitet Knudshoved, 16. august 2012 ORDFORRÅDSTEST I BH.KLASSE Chetty
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun
Læs mere01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier
Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at
Læs mereSikker Start i Dagtilbud
Sikker Start i Dagtilbud Med fokus på sproget side 1 af 28 Præsentation Vores fælles grundlag Sprog - hvad er det? הפש Sprogtilegnelse Tosprogethed Sprogstimulering Forældresamarbejdet side 2 af 28 VORES
Læs mereUdviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10
Læs mereSprogstrategi dagtilbud Januar 2017
Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017 Indledning Børn er født til at lære. Gennem hele barndommen tilegner børn sig kompetencer, som gør, at de kan deltage i sociale fællesskaber og forstå sig selv og deres
Læs mereSprogarbejde i hele institutionen:
Sprogarbejde i hele institutionen: Sprog har stor betydning i vores pædagogiske arbejde på Fritidsinstitutionen ved Dyvekeskolen. Sprogarbejde er en del af den faglige bevidsthed i alt, hvad vi gør, da
Læs mereHvad vil jeg gerne lære jer?
Sprog er inklusion: betydningen af evidensbaserede specifikke og konsoliderende sproglige praksisformer i hele barnets hverdagsliv. Børnesprogsforsker, Pia Thomsen, Lektor, ph.d. Børneaudiologopædi, ISK,
Læs mereForældresamarbejde - 2. arbejdet med børns sprog. Understøttende sprogstrategier. Understøttende sprogstrategier
Forældresamarbejde - 2 Inddragelse af forældre i arbejdet med børns sprog Understøttende sprogstrategier Er det relevant at involvere forældre i sprogarbejdet? Forskning viser, at børn primært lærer sprog
Læs mereVEJLEDNING TIL SPROGLIGE INDSATSER MED UDGANGSPUNKT I FORTÆLLINGEN OM HOPPELINE OG BISSEBØVSEN
VEJLEDNING TIL SPROGLIGE INDSATSER MED UDGANGSPUNKT I FORTÆLLINGEN OM HOPPELINE OG BISSEBØVSEN I Hoppelines æstetiske bevægelsesfortællinger arbejder pædagogisk personale og børn sammen om at fortolke
Læs mereTi gode råd om dit barns sprog
Ti gode råd om dit barns sprog Ishøj Kommune 1 2 Ti gode råd om dit barns sprog Barnets sprog er et fælles ansvar for både forældre og de voksne i daginstitutionerne. Har du talt med dit barn i dag? Sådan
Læs mereUDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE
UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE PLANLÆGNING AF SUPPLERENDE LÆRINGSAKTIVITETER I HJEMMET Du bedes herunder udfylde nogle oplysninger om det pædagogiske aktivitetsforløb. Dine valg skal stemme overens med det
Læs mereHVAD ER SPROGTRAPPEN INDHOLDET?
HVAD ER SPROGTRAPPEN INDHOLDET? VERSIONER AF SPROGTRAPPEN 1. Udarbejdet i et forsknings- og praksisfællesskab med Dagtilbud. Primært i Aarhus Kommune, Område Randersvej. Herefter anvendt i en lang række
Læs mereOplæggets struktur: dag1
LÆRING, KOGNITION OG SPROGLIGE PRAKISFORMER: ETABLERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING Pia Thomsen Forskergruppen Børneaudiologopædi, Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet piathomsen@sdu.dk
Læs mereSOCIALE KOMPETENCER. Side 1 af 13 LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI
SOCIALE KOMPETENCER LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI Her angiver du inden for hvert af læringstemaets tre læringsområder jeres vurdering af barnets udgangspunkt for at deltage i leg- og læringsaktiviteter. Læringsmålene
Læs mereSprogindsatser - der styrker børns sprog
Sprogindsatser - der styrker børns sprog På de næste par sider kan du læse mere om de overordnende rammer for sprogarbejdet i Faxe Kommune, herunder hvilke sprogindsatser, der styrker og understøtter børns
Læs mereIndholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -
Læs mereDet fortællende barn Sådan gør du børnehavebørn til fantastiske fortællere
Pia Thomsen Det fortællende barn Sådan gør du børnehavebørn til fantastiske fortællere Pia Thomsen Det fortællende barn Sådan gør du børnehavebørn til fantastiske fortællere 1. udgave, 1. oplag, 2012 2012
Læs mereSPROGLIG UDVIKLING - ET FÆLLES ANSVAR INFORMATION TIL FORÆLDRE MED BØRN MELLEM 3 OG 6 ÅR
SPROGLIG UDVIKLING - ET FÆLLES ANSVAR INFORMATION TIL FORÆLDRE MED BØRN MELLEM 3 OG 6 ÅR Århus Kommune Børn og Unge DU HAR EN AFGØRENDE ROLLE FOR DIT BARNS SPROGUDVIKLING SPROGLIG UDVIKLING - ET FÆLLES
Læs mere01-02-2012. Struktureret tematisk sprogarbejde. Hvad kan tematisk sprogarbejde? Sprogpakken. Struktureret tematisk sprogarbejde
Struktureret tematisk sprogarbejde Sprogpakken Struktureret tematisk sprogarbejde Struktureret tematisk sprogarbejde er det nyt? Pædagoger i dagtilbud har altid arbejdet med emner i kortere eller længere
Læs mereVores barn udvikler sprog
Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Barnets sprog 3-6 år Det tidlige sprog 3-5 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og altså længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker
Læs mereHjælp dit barn med at lære
Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit
Læs mereBarnets sproglige udvikling fra 3-6 år
Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:
Læs mereKognitiv udtrætning i socialt perspektiv.
Kognitiv udtrætning i socialt perspektiv. Hvordan denne usynlige hjerneskade kan påvirke social formåen og trivsel Lone Fjeldborg Specialist i klinisk børneneuropsykologi ) Lone Fjeldborg specialist i
Læs mereHvordan bliver en læringshistorie til?
Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som
Læs mereHvordan bliver den tosprogede baby en talentfuld taler?
Hvordan bliver den tosprogede baby en talentfuld taler? Pia Thomsen Studieleder Audiologi og logopædi, Børnesprogsforsker, Ph.d kontakt@piathomsen.dk 1 2 Centrale begreber for al læring Sprog og kognition
Læs mereUdvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn
Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Indholdsfortegnelse Den tidlige sprogudvikling for 0-2-årige børn...3 Det generelle sprogarbejde...4 Barnets sprog i kommunikative sammenhænge...6 En god
Læs mereProgram Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein
Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets
Læs mereDit lille barns sprog. Til forældre til børn 0 3 år
Dit lille barns sprog Til forældre til børn 0 3 år Denne pjece er udarbejdet af sundhedsplejen og talehørekonsulenterne i Viborg Kommune Dit lille barns sprog. Dit barn er født med lyst og evne til at
Læs mereFaktaoplysninger. Den integrerede institution Kaskelotten Nøreng Ribe. Telefon Hjemmeside:
1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Indsatsområder april 2014 til Marts 2017... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog....
Læs mere05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved
Introduktion Fra oplæsning til dialogisk læsning Oplæsning: Opæs tidlige geundersøgelser desøgese har vist, s,at traditionel opæs oplæsning ger godt fordi der er samvær med voksne det skaber fælles opmærksomhed
Læs mereBørneneuropsykolog Pia Stendevad. Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi
Børneneuropsykolog Pia Stendevad Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi - 1 Plan Introduktion Hjernen set fra psykologens stol Vanskeligheder med indlæring, opmærksomhed, social kognition Psykosociale
Læs mere13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik.
Sprogpakken Nye teorier om børns sprogtilegnelse 1 Charles Darwin (1809-1882) Hvad er sprog? On the Origin of Species (1859) Natural selection naturlig udvælgelse Tilpasning af en arts individer til omgivelserne
Læs mereSTYRK DIT BARNS SPROG
STYRK DIT BARNS SPROG De 4 sproglige kompetencer: Produktivt talesprog: Ordforråd, grammatiske færdigheder, barnets evne til at fortælle historier af en række ord, begreber og komplekse sætninger. Receptivt
Læs mereVelkommen til Skåde Dagtilbud hvor sproget danner basis for venskaber og læring
S P R O G I S K Å D E D A G T I L B U D Velkommen til Skåde Dagtilbud hvor sproget danner basis for venskaber og læring I Skåde Dagtilbud er det en sprogvejleder og en sprogpædagog fra hver afdeling, der
Læs mereSTØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN
STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN Tale-hørekonsulenterne PPR Brønderslev Tal med dit barn Børn lærer sprog, når de er sammen med vigtige personer i deres liv, især
Læs mereVores barn udvikler sprog
Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Det tidlige sprog 0-3 år Det tidlige sprog 0-1 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker
Læs mereVi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning
Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget
Læs mereArtikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato:
Artikel Eksplorativ dialog og kommunikation Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: 11.05.2017 Det har så stor betydning for forældresamarbejdet, hvordan samtaler mellem lærere, pædagoger, dagplejere
Læs mereDet er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag).
Sproglig udvikling Sammenhæng: Dit barns sproglige udvikling- et fælles ansvar. Der er ingen tvivl om at sproget er en vigtig del af vores hverdag. Vi bruger sproget til at tænke med, og til at kommunikere
Læs mere25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt?
Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkommen til Sprogpakken Introduktion Præsentation af Sprogpakken Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige, sociale begrundelser: Sproget styrker barnets personlige,
Læs mereVi lærer sprog. Projekt om sprogstimulering med udgangspunkt i SPELL
Vi lærer sprog Projekt om sprogstimulering med udgangspunkt i SPELL Vi lærer sprog er et koncept der kan anvendes som et konkret værktøj til at løfte opgaven med at styrke børns sprog. I konceptet arbejdes
Læs mereDialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk
Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion
Læs merePSYKIATRIFONDEN. Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning. Aalborg, den 30. september 2014. ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag
PSYKIATRIFONDEN Et godt liv til flere Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag Aalborg, den 30. september 2014 Begrebet kognition Ordet kognition kommer
Læs mereNår mor og far taler andre sprog end dansk
Hvor kan du få yderligere oplysninger? Slagelse Kommune Litteratur anvendt i pjecen Når mor og far taler andre sprog end dansk Elaine Weitzman og Janice Greenberg: Sprog i samspil En praksisnær guide til
Læs mereHVAD HAR BETYDNING FOR BØRNS LÆRING OG TRIVSEL 0-6 ÅR UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE DEN 30. MAJ 2018
HVAD HAR BETYDNING FOR BØRNS LÆRING OG TRIVSEL 0-6 ÅR UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE DEN 30. MAJ 2018 HVAD VED VI OM KVALITET? (EVA) Strukturel kvalitet Normering, gruppestørrelse og -organisering Fysiske
Læs mereStyrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud
Styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud Hvad er det nye grundlæggende læringssyn og de væsentligste fokuspunkter fra et uddannelsesmæssigt og pædagogisk perspektiv? Christian Aabro, Lektor, KP Pia
Læs mereDagtilbudsområdet Tilsyn 2013
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I
Læs mereIndholdsfortegnelse. Digitalisering...11
1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder september 2014 til juni 2016... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for
Læs mere01-02-2012. Opsamling overordnet. De tre strategier. Sprogpakken. Forældresamarbejde. Forældresamarbejde. Opsamling på tematisk sprogarbejde
Opsamling overordnet Sprogpakken De tre strategier Samtaler i hverdagen Dialogisk læsning Tematisk sprogarbejde Forældresamarbejde (Overvejende) implicit Både implicit og eksplicit (Overvejende) eksplicit
Læs mereCoaching og beskrivende kommentarer
Coaching og beskrivende kommentarer Forældre vil gerne hjælpe deres børn på vej i den rigtige retning, og et redskab der egner sig godt til dette er coaching. Man coacher ved at bruge beskrivende kommentarer,
Læs mere0-3-åriges sproglige udvikling. Dorthe Bleses
0-3-åriges sproglige udvikling Dorthe Bleses Kvalitet i dagplejen (FOA), Nyborg, 19.6. 2008 Børns sprogtilegnelse Hvorfor er det vigtigt? og så sagde vi jo, at du var faren.. øv... nu igen Børn med sproglige
Læs mereSproghandleplan for Daginstitution Bankager
Sproghandleplan for Daginstitution Bankager 2012-2014 Mål og indsatsområder Tiltag Tegn Dokumentation Evaluering Læringsmål : Sprogindsatser: Børn fra 3-6 år 3-årige At udvikle sprog og skriftsprog gennem
Læs mereSamtaler med unge. Merete Kirkfeldt og Ida Knakkergaard Psykologer
Samtaler med unge Merete Kirkfeldt og Ida Knakkergaard Psykologer Indledende overvejelser Hvem efterspørger interventionen? (motivation) Hvad er terapi og hvad er psykoedukation hvad efterspørges psykologfaglige
Læs mereSPROGET KOMMER VIL DU MED?
SPROGET KOMMER VIL DU MED? FORORD Vi er 2 pædagogiske ledere i Silkeborg Dagpleje, der ønsker et større fokus på det pædagogiske sprogarbejde med børn i dagplejen. Vi har tænkt denne folder som et redskab
Læs mereLokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen
Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen En barndom vises ved, at vi er i stad til at blive det vi ikke er. (Lois Hozman). Med disse filosofiske ord har vi i Daginstitutionen Sydbyen udarbejdet
Læs mereBedre sprog giver et bedre børneliv
Bedre sprog giver et bedre børneliv Børnegården Frederiksholm FART PÅ SPROGET Sprogforskningsprojekt fra Center for Børnesprog ved Syddansk universitet Pædagoger der fortsatte deres eksisterende praksis
Læs mereFortællende dokumentation som redskab i den sprogpædagogiske praksis. Tema-arrangement i Århus Kommune Tirsdag d. 8 februar 2011 v/ Pia Vinther Dyrby
Fortællende dokumentation som redskab i den sprogpædagogiske praksis Tema-arrangement i Århus Kommune Tirsdag d. 8 februar 2011 v/ Pia Vinther Dyrby Præsentation Pia Vinther Dyrby: Evalueringskonsulent
Læs merelø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud
lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud 1 Vinter 2011/2012 Kære forældre I Fredensborg Kommune lægger vi vægt på børns sproglige udvikling
Læs mereVelkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Kursusforløbet Modul 1: Hvad er Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Modul 3: Inspiration
Læs mereSPROG, LÆRING OG TRIVSEL
SPROG, LÆRING OG TRIVSEL Indlæg af Forældrebestyrelsen inspireret af foredrag med: Lektor og sprogforsker Pia Thomsen og Erhvervspsykolog Lars Dalby Gundersen Forældremøde 25. april 2017 FORMÅL - At skabe
Læs mereSPROGVURDERING OG SPROGARBEJDE. Børnehuset Ved Åen
SPROGVURDERING OG SPROGARBEJDE Børnehuset Ved Åen FORMÅL DEN NYE RAMME SKAL SIKRE: At børn der skal sprogvurderes bliver det At der sker opfølgning på sprogvurderingerne At der skabes systematik og skriftlighed
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag
Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede
Læs mereDagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR
Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres
Læs mereIndledning. Biblioteket
DIALOGISK LÆSNING Denne folder er lavet til pædagoger, der vil udvikle børns sprog gennem dialog. Folderen tager udgangspunkt i det praksisnære og er tænkt som inspiration til arbejdet med dialogisk læsning.
Læs mereKognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.
Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs mereTema: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer
Tema: Alsidig personlig udvikling Vuggestue maj 2016 til januar 2018 Kulturelle udtryksformer og værdier Læringsmål Tegn på læring Minimajs: Begyndende parallel leg med andre børn, kunne rumme en samling,
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:
Læs mereBørn lærer sproget af deres forældre
Børn lærer sproget af deres forældre Når børn bruger sproget i leg og andet samvær med andre børn og voksne øver de sig i at anvende sproget målrettet, kreativt og præcist sproget automatiseres. Børn lærer
Læs mereIngen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.
Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Barnets sprog. Sproget er grundlaget for et godt socialt liv og en forudsætning for at tilegne sig
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs mereSproglig udvikling, kommunikation. Karen Beyer Talehørefagkonsulent PPR og Specialpædagogik
Sproglig udvikling, kommunikation Karen Beyer Talehørefagkonsulent PPR og Specialpædagogik tilegnelsen sker i samspil med andre mennesker, hvor sammenhængen mellem sprog og handling er funktionel. tilegnelsen
Læs mereHjerner og hukommelse, hjerner og motorik
Ann-Elisabeth Knudsen cand. mag. i dansk og psykologi, konsulent og foredragsholder. Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik De følgende to artikler er skrevet af Ann-Elisabeth Knudsen. Artiklerne indgår
Læs mereTal med dit barn 3-6 år. - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn
Tal med dit barn 3-6 år - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn Dit barns sprog Dit barns sproglige udvikling starter før fødslen og udvikles livet igennem. Når du bevidst bruger sproget i
Læs mereFORÆLDRES BETYDNING FOR BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING
FORÆLDRES BETYDNING FOR BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, SDU Netværk om samarbejde med forældre om børns udvikling og læring Kommunernes Landsforening, 10. september 2012
Læs mereLæs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning. t for dit barn
Læs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning t for dit barn Dialogisk læsning At læse højt med sit barn er rigtig hyggeligt. Samtidig er det også en af de største sproggaver, du kan give
Læs mereSproglig udvikling et fælles ansvar
Sproglig udvikling et fælles ansvar Information til forældre med børn mellem 0 og 6 år Daginstitution Bankager Horsens Kommune Introduktion Kære forældre Den folder I nu sidder med er ment som en inspiration
Læs mereSPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN
Egedal kommunale Dagpleje Ro til nærvær - Tid til udvikling Revideret jan 2016 SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Målgruppe: I dagplejen har vi børn fra 0-2,11 år Når de små børn starter i dagplejen, er deres
Læs mereSprogtilegnelse i den pæda g giske hverda
Sprogtilegnelse i den pædagogiske g hverdag ved Eva Gulløv, DPU, Århus Universitet Argumentationens grundlag Antropologiske feltarbejder i 4 daginstitutioner - Observationer i institutionshverdagen (mellem
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:
Læs mereSprog indsatsområde
Sprog indsatsområde 2013-2015 Dig og mig og vi to temaprojekt i perioden jan, feb, marts 2015 0-2 år Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for
Læs merefor Dagtilbuddet Skovvangen
Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Denne sprogpjece er udarbejdet af Dagtilbuddet Skovvangens sprogudvalg. Udvalget består af pædagoger og sprogvejledere fra
Læs mereVores barn udvikler sprog
Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Udtalevanskeligheder Viden Børn har en medfødt evne til at skelne sproglyde i alle verdens sprog. I løbet af det første leveår ændres denne universelle
Læs mereBarnets sprog 3-6 år. Barnet lærer ved at høre, forstå og bruge sproget.
Barnets sprog 3-6 år Barnet lærer ved at høre, forstå og bruge sproget. 1 Milepæle, leg og aktiviteter Barnet fra tre til seks år er godt i gang med at tilegne sig ord og begreber og forstå sin omverden.
Læs mereSMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014
SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,
Læs merePejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan)
Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan) I 2012 introducerede pædagogisk kvalitetsudvalg i BUF begrebet pejlemærker. Den overordnede tanke er at Københavns Kommune
Læs mereStart, styr, stop den frontale hjerne og eksekutive funktioner Ida Unmack Larsen, cand. psych., Ph.d. Neurologisk afdeling
Start, styr, stop den frontale hjerne og eksekutive funktioner Ida Unmack Larsen, cand. psych., Ph.d. Neurologisk afdeling Kognitive funktioner Hvad er eksekutive funktioner? Vi kalder dem også styringsfunktioner:
Læs mereStyrk hverdagssamtalen
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Styrk hverdagssamtalen Webinar, EMU Dagtilbud, 3. april 2014 Malene Slott, ph.d. EMU redaktør Adjunkt, Pædagogik og læring UNIVERSITY COLLEGE Understøttende sprogstrategier
Læs mereHvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza
Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza De grundlæggende kognitive dysfunktioner Empati: Empati er driften til at identificere andres menneskers
Læs mereHjernen&Hjertet Dagtilbud
Revideret maj 2018 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Introduktion til SprogTrappen... 3 Ny viden om børns sprogudvikling... 3 2.1.1 Sprogudvikling er en del af andre udviklingsområder... 3 2.1.2
Læs mereHvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme?
I Kaskelotten arbejder vi med sprogudvikling ud fra metoder fra sprogpakken. Denne folder viser: Hvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme? Samtaler i hverdagen Dialogisk læsning
Læs mere