D a gsorden. Dagsorden til 12. ordinære møde i Kommunernes It-Arkitekturråd til publikation

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "D a gsorden. Dagsorden til 12. ordinære møde i Kommunernes It-Arkitekturråd til publikation"

Transkript

1 D a gsorden Dagsorden til 12. ordinære møde i Kommunernes It-Arkitekturråd til publikation Indhold Dagsorden til 12. ordinære møde i Kommunernes It-Arkitekturråd Velkommen og siden sidst Tema: Digitalisering på sundheds- og Socialområdet Møde med RITA Regionernes Arkitektur råd Opsamling på drøftelse med RITA Arbejdet med ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi Føderative sikkerhedsmodeller til Sår journalen og andre nationale itløsninger på sundhedsområdet Forretningsarkitektur på beskæftigelses- området Status på arbejdet med støttesystemer, inkl. henvendelse om integrationsvilkår Tykke/tynde fagsystemer og Vilkår for integration til støttesystemet Sags- og Dokumentindeks Faste punkter for status på arbejdet med fælles snitflader og infrastruktur Eventuelt Den 18. december 2014 Sags ID: SAG Dok.ID: Direkte Mobil Weidekampsgade 10 Postboks København S Telefon Side 1/23

2 1. Velkommen og siden sidst Henrik Brix og Ghita Thiesen 2

3 2. Tema: Digitalisering på sundheds- og Socialområdet Christian Harsløff, Poul Erik Kristensen, Peter Petersen og Peter Falkenberg, KL Baggrund Den nuværende fælleskommunale digitaliseringsstrategi udløber med udgangen af KL s bestyrelse vedtog i maj 2014, at der skal udarbejdes en ny strategi for perioden Det arbejde er nu i gang og de politiske udvalg, bestyrelsen, kontaktudvalg, arkitekturråd og kommuner inddrages hermed i arbejdet. Indstilling Det indstilles, at arkitekturrådet drøfter de særlige temaer eller forhold, som der bør tages højde for eller som direkte bør indgå i en ny strategi om digitalisering på social- og sundhedsområdet. Hvert medlem af arkitekturrådet giver på mødet en kort status på, hvad der er på dagsordenen i deres kommune på social- og sundhedsområdet. Sagsfremstilling Hvor er vi? I dag oplever mange borgere, at der ikke er sammenhæng, koordination og deling af viden på tværs af såvel de interne kommunale sektorgrænser som på tværs af kommuner og regioner (sygehuse og regionale tilbud). Manglende sammenhæng har konsekvenser for effektiviteten i den offentlige sektor, borgernes behandling og dermed i sidste ende mulighed for at komme til at leve et liv, hvor man i videst muligt omfang ikke har brug for hjælp og støtte fra det offentlige. Der anvendes på social og sundhedsområdet siloløsninger, der ikke er udviklet til at registrere og udveksle strukturerede data på tværs af sektorerne i sundhedsvæsenet (regioner, kommuner og lægepraksis m.fl.), på tværs af kommunale domæner (social, sundhed) og tilgrænsende kommunale domæner (arbejdsmarked, skole, daginstitutioner m.v.). Dertil kommer at vi mangler systematisk dokumentation af effekt og struktureret anvendelse af eksisterende data, hvilket bl.a. betyder, at vi ved for lidt om, hvordan indsatserne virker på social- og sundhedsområdet. I forhold til kerneopgaven arbejder vi på social- og sundhedsområdet i højere og højere grad ud fra et rehabiliterende og habiliterende perspektiv, og med at skabe effektive tidligere og forebyggende indsatser i det nære. Men der er stadig behov for at understøtte denne udvikling i de kommende år. 3

4 Hvor skal vi hen? Den vision vi lige nu arbejder med på social- og sundhedsområdet i det fælleskommunale digitaliseringsarbejde på social og sundhedsområdet, er, at borgere med behov for støtte og omsorg oplever sammenhængende og effektive indsatser af høj kvalitet i det nære. Denne vision står på de politiske udspil Invester før det sker og Det nære sundhedsvæsen. Fem politiske pejlemærker Visionen underbygges af fem politiske pejlemærker for digitaliseringen på social og sundhedsområdet, som skal danne målene for det videre arbejde med digitalisering og anvendelse af teknologiske løsninger på social- og sundhedsområdet. De fem politiske pejlemærker tager afsæt i erfaringerne fra arbejdet med den fælleskommunale digitaliseringsstrategi , herunder DHUV, Fælles Medicinkort, Fælleskommunalt Program for Udbredelse af Velfærdsteknologi og Fællessprog III, og de politiske udspil Invester før det sker og Det nære sundhedsvæsen. De politiske pejlemærker skal ligeledes sikre en udvikling, der tager udgangspunkt i borgernes behov. Pejlemærke 1: Borgere der er mere uafhængige af det offentlige Digitale og velfærdsteknologiske løsninger skal understøtte, at borgerne oplever at få den rette indsats, i rette tid, og på den mest effektive måde i målet om et selvhjulpent liv. Pejlemærke 2 - Tidligere og forebyggende indsatser Der er stadig både udviklings- og implementeringspotentiale i kompenserende løsninger til borgere med et stort behov for hjælp. Men der er samtidigt behov for et øget fokus på teknologi, som kan understøtte forebyggelse og rehabilitering hos borgere med et mindre behov for hjælp, og hos borgere som endnu ikke er modtagere af hjælp. Pejlemærke 3 - Bedre samarbejde med pårørende, netværk og civilsamfund Børn, unge og voksne med nedsat funktionsevne har som alle andre behov for at være en del af sociale fællesskaber. Sociale fællesskaber omfatter både fysisk samvær og forskellige former for kontakt og kommunikation via Social-it og sociale medier. Pejlemærke 4 Sammenhængende borgerforløb Sammenhængende og integrerede løsninger er en forudsætning for at borgerne oplever sammenhængende og effektive forløb af høj kvalitet i den offentlige sektor. Digitale og teknologiske løsninger besidder et stort potentiale til at understøtte sammenhængende borgerforløb mellem regioner, almen praksis, kommuner mm.. 4

5 Pejlemærke 5 - Mere viden om effekt af indsatser Systematisk opsamling på effekt af indsatser er et vigtigt værktøj for at kunne justere og forbedre indsatserne, så den enkelte borger hjælpes bedst muligt til, i det omfang det er muligt, at klare sig uden offentlige ydelser og indsatser. På det generelle plan kan effektdokumentation være med til at skabe læring og ny viden i organisationen om, hvad der virker for en given målgruppe. Det betyder ikke nødvendigvis, at alle kommuner skal gøre alting ens, men derimod, at den enkelte kommune med baggrund i viden og dokumentation skal vide hvorfor den gør, som den gør. Foreløbigt fire projektspor i støbeskeen Lige nu arbejder vi med fire ideer til projektspor, som hver især skal sætte handling bag de politiske målsætninger med den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi Projektsporene skal sikre, at udvikling og udbredelse af digitale og teknologiske løsninger på social- og sundhedsområdet tager udgangspunkt behovene i den kommunale forretning. 1. Standardisering og effektdokumentation i it-standardsystemer De involverede fagområder og sektorer i et borgerforløb anvender typisk forskellige it-standard-systemer og systematik i dokumentationen, og det gør det vanskeligt at udveksle oplysninger på tværs af forvaltninger og sektorer og står dermed i vejen for, at borgerne oplever sammenhængende forløb. De eksisterende og nye løsninger skal derfor systematiseres, standardiseres og klassificeres og tale ind i en fælles rammearkitektur, så relevante oplysninger af borgerne kan bruges på sektorer og fagområder. I det arbejde er det helt afgørende, at de digitale løsninger bringer kommunerne tættere på en viden om, hvordan de enkelte indsatser virker, så indsatser kan justeres og forbedres og dermed i sidste ende hjælpe borgerne til i videst muligt omfang at kunne klare sig uden det offentlige. IT-systemerne skal i langt højere grad gøre det muligt at følge systematisk op på effekt med afsæt i den enkeltes individuelle behov og udgangspunkt. De seneste års udvikling af mobile teknologier og optimering af de mere traditionelle it-standard-systemer har skabt nye veje til opsamling af viden fra den enkelte borgers hverdagsliv. Det er derfor en fælleskommunal opgave, at sikre et IT-landskab, som kan understøtte indsamling af viden om effekt af indsatser på social- og sundhedsområdet. 2. Teleløsninger: et sundt og trygt liv starter i borgerens nærmiljø Borgerrettede teleløsninger er fundamentet for behandling i det nære og i borgerens eget hjem. Digitale løsninger på social- og sundhedsområdet, herunder det store kronikerområde med hjerte-kar-sygdomme, diabetes og KOL, rummer fortsat et stort potentiale til at forebygge dyre indlæggelser på lavest effektive omkostningsniveau. Teknologien understøtter, at den enkelte borger tager mere hånd om egen sygdomsfor- 5

6 løb/funktionsnedsættelse, og muliggør, at han eller hun får leveret en kvalitetsorienteret, fleksibel og differentieret behandling eller støtte i nære og trygge omgivelser. At give behandling og støtte i det nære forudsætter en erfaringsbaseret viden om, hvad der virker. Der er derfor fremadrettet behov for mere systematik og styring af teleløsninger på social- og sundhedsområdet, herunder: Standardisering af teleløsninger på socialområder, fx i socialpsykiatrien og misbrugsbehandling Standardisering af teleløsninger på sundhedsområdet, herunder kronikerområdet Udvikling af en incitamentsmodel for teleløsninger, hvor pengene følger borgeren, der hvor det giver mening Fortsat udvikling af den digitale infrastruktur i kommunerne, herunder bredbånd og mobildækning 3. Borgere der kan klare sig selv med velfærdsteknologi Velfærdsteknologiske løsninger giver mange mennesker bedre mulighed for at planlægge og klare hverdagen. For mennesker med funktionsnedsættelser, kan velfærdsteknologi i hjemmet give mere tryghed, personlig autonomi og mobilitet, så det i højere grad bliver muligt at deltage aktivt i hverdags- og samfundslivet. Samtidig giver nye velfærdsteknologiske løsninger mulighed for at skabe bedre velfærd ved at forny og effektivisere den kommunale sektor gennem smartere opgaveløsning med udgangspunkt i borger- og medarbejderbehov. Indsatserne har ofte været koncentreret om løsninger til borgere med stort behov for hjælp og ofte flere kroniske sygdomme eller symptomer på samme tid. Der er tale om borgere med komplekse hjælpebehov, hvor det kan være vanskeligt at erstatte traditionel hjælp med velfærdsteknologi og samtidig høste en økonomisk gevinst ved løsningen. Målgruppen er differentieret, og velfærdteknologi bliver her ofte et supplement til - og ikke en erstatning for - traditionel hjælp. Fremover skal løsningerne i højere grad rettes mod de borgere, som endnu ikke har behov for hjælp, men risikerer at få det, eller som har et enklere hjælpebehov, fordi der på denne måde kan være mulighed for at begrænse eller udskyde tidspunktet, hvor hjælp bliver nødvendig. På denne måde kan der frigøres ressourcer til de svageste, som stadig vil have behov for traditionel hjælp, uanset udviklingen af teknologiske løsninger. 4. Tidlig indsats og hjælp til selvhjælp med mobilsundhed/social-it Der skal i højere grad investeres i tidlige indsatser og fremskudt støtte der, hvor borgeren er til hverdag. Allerede eksisterende erfaringer viser, at der er både god livskvalitet og god samfundsøkonomi i forebyggelse og tidlige målrettede indsatser. 6

7 Den aktuelle udvikling inden for mobilsundhed og social-it er et af midlerne til at muliggøre den tidlige indsats og understøtte, at borgerne selv tager hånd om deres sygdom eller funktionsnedsættelse. Et godt eksempel på dette kunne være teknologier, der understøtter, at en borgers misbrug opdages tidligere end i dag via digitale screeningsløsninger på arbejdspladsen eller i uddannelsesinstitutionen, og derved kan tilbydes den rette hjælp i rette tid. Det opdages måske så tidligt, at borgeren selv er i stand til at løse sine problemer uden hjælp fra det offentlige. Der er nødvendigvis ikke forbundet kortsigtede effektiviserings-potentialer til den tidlige indsats, men derimod den effekt, at borgeren eksempelvis kan gennemføre sin uddannelse, beholde sit job eller besidde en højere grad af selvhjulpenhed. Den tidlige indsats kan dermed betyde, at borgeren på lang sigt i mindre grad får brug for service fra kommuner, sygehuse og læger m.fl.. En forudsætning for et fokusskifte fra det kompenserende til det forebyggende og rehabiliterende sigte i teknologiudviklingen er derfor, at vi har modet til også at satse på mere langsigtede effekter - også selvom de er vanskelige at indfange i traditionelle businesscase-modeller og kræver mere systematiske effektstudier baseret på anerkendte forskningsmetoder. Den tidlige indsats medfører dermed også et fokusskifte fra de meget syge borgere til mindre syge borgere - fra borgere med stort hjælpebehov til borgere med et mindre hjælpebehov, fra det meget komplekse på tværs af sektorer i og udenfor kommunen til det mindre komplekse. Fokus skal flyttes netop for at sikre ressourcer til de borgere med størst behov. Borgere/patienter der har kortest vej til selvhjulpenhed vil med langt større sandsynlighed opnå at blive det. Dertil kommer, at antallet af borger med de mindste problemer udgør et større antal end de borgere med de største problemer, og endelig vil et fokusskifte fra den usikre store gevinst pr. borger til den sikre mindre gevinst pr. borger formentligt give et større samlet provenu. 7

8 3. Møde med RITA Regionernes Arkitektur råd Hans Henrik Hammer Jordt, formand for RITA, og Niels Federspiel, Danske Regioner Baggrund It-arkitekturstyring er en af de centrale indsatser, når det handler om at skabe tværgående sammenhæng i den offentlige sektor. Det gælder på flere områder, herunder helt særligt på sundhedsområdet. Kommunerne nedsatte i 2011 Kommunernes It-Arkitekturråd som et samlende organ for kommunernes it-arkitekturstyring, herunder kommunerne i fællesoffentligt regi. Regionerne har netop nedsat et Regionernes It-Arkitekturråd (RITA). Det er derfor oplagt med en fælles drøftelse af mulighederne og potentialerne i et samarbejde. Henrik Jordt, formand for RITA, og Niels Federspiel, Danske Regioner, deltager under dette punkt. Indstilling Det indstilles, at It-Arkitekturrådet med repræsentanter fra RITA drøfter: - hvilke muligheder og potentialer der ligger i et samarbejde mellem Kommunernes It-Arkitekturråd og RITA. - hvad vil være de centrale temaer i et samarbejde - hvad er de næste skridt Sagsfremstilling Regionerne og kommunerne er de lokale niveauer i den offentlige sektor og deler en række opgaveområder, hvor der skal samarbejdes for at sikre en helhedsorienteret opgavevaretagelse. It-arkitekturstyring er en af forudsætningerne for at skabe de nødvendige tværgående sammenhænge, og spørgsmålet er, om der i højere grad end i dag bør være fokus på en fælles it-arkitekturstyring. Blandt de aktuelle temaer, som vil være centrale i et samarbejde, er: Komplekse tværgående forløb: Kan man ved en digital understøttelse af samarbejdet mellem aktørerne i praksis, kommunale plejeenheder og sygehuse, opnå et bedre samarbejde om patienten, og hvilke økonomiske og sundhedsfaglige gevinster der vil være ved dette. Der er igangsat et afklaringsprojekt, som med udgangspunkt i relevante kørende løsninger, skal afprøve dataudveksling. Telemedicin, herunder koordinering af kommunernes og Regioners interesser i fællesoffentlige projekter Sikkerhed, herunder brugeradgang og rettighedsstyring på fællesoffentlige løsninger. 8

9 4. Opsamling på drøftelse med RITA Intern opsamling efter fællesmødet med RITA 9

10 5. Arbejdet med ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi Søren Frederik Bregenov og Pia Hansen Baggrund I efteråret 2014 har KL sammen med kommunerne igangsat arbejdet med at formulere en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der skal gælde for perioden Strategien skal afløse den nuværende digitaliseringsstrategi, der udløber med udgangen af Indstilling Det indstilles, at Kommunernes IT-arkitekturråd tager orienteringen om proces og status for den nye fælleskommunale digitaliseringsstrategi til efterretning. Sagsfremstilling Strategiarbejdet løber indtil foråret 2015, og den nye fælleskommunale digitaliseringsstrategi forventes at være færdig i april I arbejdet med den nye strategi bliver der lagt vægt på, at strategien understøtter sammenhængende service på tværs af fagområder. Strategiens arbejdstitel er Et sammenhængende Danmark og tager udgangspunkt i en vision for en sammenhængende kommunal sektor. Et sammenhængende Danmark er valgt for at understrege en vision, om en sammenhængende service overfor både borgere og virksomheder, fx sammenhæng, der sikrer en helhedsorienteret indsats omkring den udsatte borger, den ledige, skolebarnet osv. Strategien vil indeholde de strategiske greb der skal til, for at understøtte disse tværgående sammenhænge og udvikling af en effektiv og helhedsorienteret service. Der lægges op til, at der arbejdes med tværgående indsatser som den fælleskommunale rammearkitektur, forbedring af medarbejdernes og ledernes digitale kompetencer, bedre styring og governance, sikkerhed og forbedret mobil og bredbåndsdækning i hele landet. Disse indsatser er forudsætningen for at skabe et sammenhængende Danmark. Fagspecifikke mål og tværgående indsatser Foruden en række tværgående indsatser kommer også en række fagspecifikke mål centreret omkring de kommunale kerneopgaver. Der lægges op til at strategien fokuserer på kerneopgaverne i stedet for de traditionelle fagforvaltninger for også ad den vej at understrege behovet for sammenhængende indsatser. 10

11 Den kommende strategi forventes at pege på en række centrale indsatser, som fokuserer på at understøtte de kommunale kerneopgaver. Indsatserne vil efterfølgende blive konkretiseret i egentlige projekter, men der lægges dog op til at strategien er en fleksibel ramme, som løbende kan tilpasse med nye projekter og indsatser efter behov. Løbende dialog I arbejdet med at udvikle den nye strategi har sekretariatet løbende været i dialog med de forskellige fagområder i KL-huset, de politiske udvalg og bestyrelsen. Denne fremgangsmåde har været med til at give gode, velkvalificerede input til strategien. Desuden har der været afholdt forskellige workshops, og der er planlagt en række nye i december. 74 kommuner deltaget i en eller flere workshops, som har været arrangeret i forbindelse med formuleringen af strategien. Tilbagemeldingerne fra de deltagende kommuner har været positive, og der er opbakning til temaerne, der slås an i strategien. Dog efterlyser flere kommuner mere fokus på samarbejde kommunerne imellem. Tæt sammenhæng til fællesoffentlig digitaliseringsstrategi Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi udløber også i I økonomiaftalen for 2015 er det aftalt, at der skal udarbejdes en ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, som drøftes frem mod økonomiaftalen for Dette strategiarbejde må nødvendigvis ses i tæt sammenhæng med det fælleskommunale strategiarbejde. Det bliver vigtigt, at finde svar på, hvilke områder staten med fordel bør håndtere, hvad der skal ske i fællesskab, og hvad kommunerne selv ønsker at definere. KL og kommunerne skal derfor overveje den fremadrettede arbejdsdeling med staten. Kommunernes digitale indsats er afhængig af et tæt fællesoffentligt samarbejde med staten om tilvejebringelse af it-infrastruktur, gode grunddata mv. Det afgørende bliver, at de to strategier sammen løfter den offentlige sektor frem mod

12 6. Føderative sikkerhedsmodeller til Sår journalen og andre nationale it-løsninger på sundhedsområdet Esben Dalsgaard, NSI Baggrund Styregruppen for national implementering af telemedicinsk sårvurdering nedsatte d. 4. juni 2014 en arbejdsgruppe, der havde til opgave at udarbejde et konkret oplæg til realisering af single sign on og bevarelse af patientkontekst ved opstart af Sårjournal. Løsningen ønskedes baseret på såkaldt fødererede teknologier. Arbejdsgruppen har bestået af regionale arkitekter, en kommunal arkitekt, NSI og MedCom og der har været afholdt to møder i juni og august. Gruppen er kommet med oplæg til sikkerhedsmodeller, der har været forelagt Sårjournalens styregruppe (på et overordnet niveau) d. 8. oktober 2014, og der blev her givet grønt lys for at gå videre med de præsenterede modeller. Sikkerhedsmodellerne har også været forelagt regionernes it-arkitekturråd (på et mere detaljeret niveau) d. 28.oktober 2014, og der blev her givet opbakning til at arbejde videre med implementering af en infrastruktur byggende på sikkerhedsmodellerne. Da nogle af sikkerhedsmodellerne bygger på den infrastruktur som KOM- BIT er ved at etablere, og da arbejdsgruppen peger på etablering af en infrastruktur, der kan benyttes af andre løsninger end Sårjournalen, finder NSI det vigtigt, at der er bred opbakning til disse sikkerhedsmodeller og den infrastruktur som skal skabes. NSI ønsker derfor at forelægge løsningsmodellerne til udtalelse i kommunernes it-arkitekturråd. Der er tale om såkaldt fødererede sikkerhedsmodeller og disse tager afsæt i anbefalingerne i den analyse af sikkerhedsstandarder og løsninger, som blev færdiggjort i foråret 2014 (præsenteret for kommunernes it-arkitekturråd d. 8. maj 2014). Indstilling Det indstilles, At vedlagte notat drøftes. At det tilkendegives, hvorvidt der er opbakning til de af arbejdsgruppen foreslåede modeller, herunder om man er enige i de præmisser, der lægges til grund for løsningen (principper, brugsscenarier mm.). 12

13 Sagsfremstilling Arbejdsgruppen har opstillet følgende sikkerhedsmodeller (se bilag for uddybning): Aktiv SAML login model Passiv fødereret model Passiv fødereret model med NemLogin til stærk autentifikation Passiv fødereret model med SOSI-STS til stærk autentifikation Disse sikkerhedsmodeller skal dække brugsscenarier, hvor såvel sundhedsperson som borger kan få adgang til oplysninger i sårjournalen, og adgangen kan ske gennem browser fra PC eller mobilt device eller gennem fagsystem (for sundhedspersonens vedkommende). For sidstnævnte er der tale om integration på brugergrænsefladeniveau (hvor fagsystemet foretager såkaldt sikker browseropstart ). Brugsscenarier, hvor fagsystem henter og opdaterer data i Sårjournal, men hvor data præsenteres for og registreres af brugeren via fagsystemets egen brugergrænseflade, vil skulle understøttes af samme sikkerhedsmodel som ved det fælles medicinkort (FMK) og er udeladt af notatet. En speciel variant af et brugsscenarium med integrationen mellem fagsystem og browser vedrører tilgang til oplysninger ved brug af links sendt i korrespondancemeddelelser. Sikkerhedsmodellerne bygger på følgende principper: Udnyt så vidt muligt eksisterende løsninger Brugeradministration foretages i egne systemer Samme autentifikationssikkerhed som ved Fælles Medicinkort Skab bedre sammenhæng mellem systemer Tænk fremad så kommende løsninger får gavn af indsatsen Løsningen må ikke være unødigt svær at administrere Følg referencearkitekturer og øvrige analyser Endvidere har det været nødvendigt at tage højde for en række forhold ved designet af sikkerhedsmodellerne, f.eks. begrænsninger i markedsprodukter (ingen mulighed for at fungere som proxy for andre IdP/STS er, ikke mulighed for at sende flere security tokens underskrevet af forskellige Identitetsudbydere, ), den øvrige udvikling af it-infrastruktur (herunder opbygningen af fælleskommunal og fællesregional infrastruktur), det øvrige arbejde med arkitektur (herunder konkrete anbefalinger i forhold til nationale standarder) og endelig hvad der er økonomisk og praktisk muligt ift. graden af beskyttelse i en distribueret infrastruktur (i forhold til beskyttelse af føderationscertifikater ). Gevinster og ulemper / risici ved de enkelte modeller er beskrevet i notatet. 13

14 Det vurderes, at tilretning af sårjournalen til de beskrevne løsningsmodeller kan holdes indenfor den ramme, der er afsat i projektet National implementering af telemedicinsk sårvurdering. Endvidere har Styregruppen for dette projekt afsat 0,5 mio. kr. til etablering af den fornødne nationale infrastruktur. Det vurderes, at dette beløb kan dække de centrale omkostninger ved en løsning, der understøtter sikkerhedsmodellerne (i første omgang den aktive model og den passive model med NemLogin til stærk autentifikation). Hertil skal lægges omkostninger for tilretning af systemer, der ønsker at integrere med Sårjournalen via sikker browseropstart (ikke estimerede). Såfremt man ønsker uafhængighed af NemLogin til nationale systemer på sundhedsområdet, skal infrastrukturen udbygges, så den understøtter den sidst beskrevne model ( passiv model med SOSI STS til stærk autentifikation ). Omkostningerne hertil er væsentlig større for de enkelte kommuner (og vil kræve tilretninger i forhold til KOMBITs infrastruktur), men vurderes at være moderate for den nationale infrastruktur på sundhedsområdet. Ønsker man at gå denne vej, skal der foretages yderligere analyse. Såfremt der er opbakning til sikkerhedsmodellerne ventes infrastrukturen at kunne etableres på ca. 2 mdr. og sårjournalen ventes tilrettet i løbet af foråret Bilag Bilag 2: Føderative sikkerhedsmodeller til Sårjournalen - overordnet arkitektur, version: 0.95, NSI, 17. november

15 7. Forretningsarkitektur på beskæftigelsesområdet. Erik Hove, Erik Helweg Larsen og Kaare Pedersen Baggrund I Økonomiaftalen mellem KL og regeringen i 2013 blev der nedsat en Fællesoffentlig Dialoggruppe om beskæftigelses-it mellem staten, KL, kommuner. AK-Samvirket, a-kasser og Digitaliseringsstyrelsen. Dialoggruppen har nedsat to arbejdsgrupper om henholdsvis selvbetjening og forretningsarkitektur, der har afrapporteret foreløbigt den 5. december Indstilling Det indstilles at It-Arkitekturrådet drøfter, a. hvordan sikres kommunal inddragelse i tilrettelæggelse af beskæftigelses-it, b. mulige strategier for migrering til en arkitektur i overensstemmelse med den fælleskommunale? c. udnyttelse af de nye muligheder i governance, herunder organisering af kommunal bidrag til den fælles arkitektur. Sagsfremstilling Folketinget, regeringen og kommunerne har i nogle år øget fokus på resultaterne af beskæftigelsesindsatsen. Altså den effekt det giver på arbejdsmarkedet, de lediges situation og virksomhedernes rekruttering af kompetent arbejdskraft. KL og Kommunerne har sideløbende oplevet en stigende centralisering af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings (STAR) initiativer på digitaliseringsfronten. Selvbetjeningsløsninger, der almindeligvis er kommunernes ansvar, udvikles og stilles til rådighed af STAR, uden forudgående inddragelse af kommunerne. STAR har ingen digitaliseringsstrategi og udviklingen bærer præg af hovsaløsninger, som følge af regeltilpasninger og tilfældigheder. Snitfladerne dikteres/drøftes i bedste fald med de kommunale leverandører uden skelen til økonomi eller overordnet arkitektur. Vi står i dag med et meget stort antal applikationer i stat, kommuner og a- kasser, samt øvrige sektorer, der hænger for dårligt sammen. Der produceres mange data, men de bagvedliggende begrebsdefinitioner harmonerer kun delvist, og samlet set giver de utilstrækkelig viden om effekten eller resultaterne af en given indsats. Der er derudover et overflødigt arbejde for ledige og sagsbehandlere i jobcentrene med at genindtaste de samme oplysninger. 15

16 Arbejdsgruppen om forretningsarkitektur har på den baggrund analyseret og foreslået en model for forretnings- og løsningsarkitekturen, og ikke mindst foreslået en række mål og principper for den fremtidige styring i en fællesoffentlig governance. I bilag 3 Resume af Fællesoffentlig forretningsarkitektur og selvbetjeningsstrategi er målene for den fremtidige governance gengivet og et par af dem skal fremhæves her: b. Aktiviteterne i beskæftigelsesindsatsen hos både Jobcentre, A-kasser og STAR skal, i beskrivelser af den lediges tilstand, anvende standardiserede klassifikationer for at kunne udlede progression i den lediges mulighed for at opnå beskæftigelse for at muliggøre en resultatorienteret beskæftigelsesindsats. c. En resultatorienteret beskæftigelsesindsats skal støttes af automatik til at opgøre den lediges progression og til at give viden om indsatsers effekt baseret på plan og log for mange ledige. Denne automatik skal være til rådighed hos alle de sekundære aktører, og skal kunne bruge plan og log på tværs af de sekundære aktører. h. Trinvis opbygning af forretningsarkitektur for andre emner i beskæftigelsesområdet Digitaliseringen af beskæftigelsesområdet, og indenfor det kommende halve år specielt beskæftigelsesindsatsen, anbefales at forfølge følgende konkrete mål for løsningsarkitekturen: a. Informationer mellem de sekundære aktører skal udveksles via datastrømme, der overfoldes fælles definerede dataformater, operationer og transportprotokoller b. En opdatering af data som foretages i den ene organisation skal inden for få minutter være kendt og opdateret hos de to andre organisationer. c. De sekundære aktører skal i samarbejde fastlægge og overholde en masterdatapolitik og regler for opretholdelse af den datakvalitet, som beskæftigelsesområdet definerer, skal gælde for givne informationsoverførsler d. Løsninger hos de sekundære aktører skal anvende fælles klassifikationer i deres applikationer og it-services Dialoggruppe pegede på, at rapporteringen om forretningsarkitektur var ufærdig, også at arkitekturbeskrivelsen er levende. Det blev derfor aftalt at dele rapporten op i et arkitekturdokument, som løbende udbygges og et dokument om governance. 16

17 I Arkitekturbeskrivelsen pegede man på, at de beskrevne forretningsbyggeblokke ikke afspejlede forretningen i tilstrækkelig grad. De skal gennemarbejdes nok engang. Man savnede desuden en gennemarbejdet sammenhæng mellem måle og principper. Endelig var der enighed om, at samarbejde organiseringen af governance på forretningsarkitekturen og selvbetjening med organisering af styring og brugerinddragelse af kommuner og a-kasser, således at man fik en samlet organisering af styring af digitalisering af beskæftigelsesindsatsen. Der nedsættes et mere eller mindre permanent arkitektforum med deltagelse af kompetente arkitekter, der skal kvalitetssikre kommende projekter. Dialoggruppen står for den overordnede styring og prioritering af tilrettelæggelsen af beskæftigelses-it fremover. Dette blev senest slået fast på møde i Arbejdsmarkedsudvalget den 9. december Bilag Bilag 3: Beskæftigelsesområdet, resume af forretningsarkitektur og selvbetjen. 17

18 8. Status på arbejdet med støttesystemer, inkl. henvendelse om integrationsvilkår Michel Jacob Sassene Baggrund It-arkitekturrådet har bedt KOMBIT give en status på igangværende infrastrukturprojekter, herunder om Støttesystemerne (herefter STS) Indstilling Det indstilles, at rådet tager orienteringen til efterretning. Status Siden seneste møde i rådet har projektet: Afsluttet tilbudsvurdering af indkomne tilbud og indgået kontrakt med KMD om levering, videreudvikling, vedligeholdelse og drift af STS Forberedt og foretaget afklaringsforløb med leverandør af STS Udarbejdet en første version af et opgaveoverblik over, hvad kommuner kan gøre for at være klar til at benytte støttesystemerne til KY, KSD og SAPA Afholdt workshops med kommuner på Digitaliseringsmessen og på KOMBITs kommunedage Afholdt første styregruppemøde i den kommunale styregruppe for projektet Afholdt arbejdsgruppemøder med de fire kommunale arbejdsgrupper vedr. projektet Afklaret bekymringspunkter vedr. STS med en række kommuner, der har sendt en fælles henvendelse til KL Arbejdet med værktøjer, mv. til kommuners ibrugtagning af STS 18

19 Den næste tid planlægger projektet primært at arbejde med: Færdiggøre arbejdet med afklaringsetapen og begynde leveranceforløb med KMD Offentliggøre første værktøjer/vejledninger til kommuner vedr. opgaver, der skal løses for at blive klar til KY, KSD og SAPA Opdatere integrationsvilkår på baggrund af afklaringsetapen samt leverancen af snitfladebeskrivelse fra KMD Afholde arbejdsgruppemøder med de fire kommunale arbejdsgrupper vedr. projektet Planlægge netværks-/temadage om STS for kommuner Planlægge, hvilke tiltag projektet kan gøre for at klæde kommuner på i forhold til STS til brug for kommunernes øvrige systemportefølje 19

20 9. Tykke/tynde fagsystemer og Vilkår for integration til støttesystemet Sags- og Dokumentindeks Michael Strand Baggrund Henvendelse fra Gribskov kommune til Kommunernes It-Arkitekturråd, se vedhæftede bilag. Sekretariatet har bedt om, at kommunerne også fremsendte deres henvendelse til de relevante projekter i KOMBIT. Indstilling Det indstilles, at It-Arkitekturrådet tager den mundtlige status til efterretning fra KOMBIT i.f.t. besvarelse af brev. Brevet udtrykker et ønske om at der etableres en fælleskommunal byggeblok arkivering. Det indstilles, at It-Arkitekturrådet vurderer, om der skal igangsættes arbejde i arkitekturstaben omkring analyse af en sådan byggeblok. Sagsfremstilling KOMBIT har besvaret brevet 2. december Besvarelsen omfatter overordnet følgende punkter: For de fælleskommunale systemer der pt. er i udbud i monopolbruddet er der valgt en løsningsarkitektur baseret på tykke fagsystemer, ud fra behovet om robusthed og driftsstabilitet. Dette valg er ikke bestemmende for, om den enkelte kommune skal vælge tynde eller tykke fagsystemer, idet den fælleskommunale rammearkitektur (og de fælleskommunale støttesystemer) understøtter kombinationer af tykke og tynde fagsystemer Der er ikke arkivpligt på sager i de fælleskommunale fagsystemer KY og KSD. KY og KSD vil blive bygget således, at alle centrale dataentiteter gemmes med fuld historik (bitemporalitet). Dette medfører bl.a. at bevillinger kan regnes tilbage i tid. Dermed er det muligt at gå tilbage og se præcis hvad beregningsgrundlaget var på et givet tidspunkt Klagesager (hvor der er arkivpligt) håndteres uden for de fælleskommunale fagsystemer i kommunernes ESDH-systemer (m.fl.). Denne arbejdsfordeling mellem ordinære og ekstraordinære sager (klagesager) er ikke ændret med de fælleskommunale fagsystemer i forhold til tidligere 20

21 Omkostningerne til arkivering er ikke medregnet i businesscasen for monopolbruddet. Det gælder for kommunernes nuværende omkostninger til arkivering, såvel som de fremadrettede. Monopolbrudsbusinesscasen omfatter de direkte licens, service- og driftsomkostninger, der er knyttet til monopolløsningerne KMD Aktiv, Sygedagpenge og KMD Sag, og sammenholder dem med de omkostninger KOMBIT vil indkøbe den tilsvarende funktionalitet for. Bilag Bilag 4: Tykke eller tynde fagsystemer 21

22 10. Faste punkter for status på arbejdet med fælles snitflader og infrastruktur Mette Holm Simonsen, Annette Due (Kommunernes Datafællesskab) Indstilling Det indstilles, at It-Arkitekturrådet tager den mundtlige status til efterretning for Datafællesskabet og Serviceplatformen. Sagsfremstilling KOMBIT arbejder fortsat med stort fokus på at sikre, at de fælleskommunale snitflader til de nye systemer virker, når de udrulles i kommunerne og de gamle systemer udfases. Der er generelt en god fremdrift ift. den detailplan, der er udarbejdet for hver enkel integration pt. er der ca. 130 integrationer i pipeline. På KOMBIT.dk vil der i løbet af december blive uploadet en integrationsoversigt, hvor hver integration løbende vil blive lagt op med formål, beskrivelse, milepæle samt relevant dokumentation, når det foreligger. Dette har relevans for såvel kommunerne som for leverandører. Der er indgået hensigtserklæringer med kommunernes nuværende betydende leverandører dvs. hvor mindst et af monopolsystemerne skal bruge snitfladen (fx jobcenterområdet), eller hvor mindst ét af monopolsystemerne vil værdsætte, at der etableres en snitflade, fx ESDH systemer ift. SAPA. Datafællesskabet er påbegyndt næste fase, hvor der skal indgås bindende rammeaftaler med de samme leverandører. Det forventes, at disse aftaler er indgået inden udgangen af februar 2015 grundet løsningernes afhængigheder til STS (STSs specifikationer foreligger i februar). På mødet vil der være en orientering om den ændrede afregningsmodel ift. Serviceplatformen samt strategien for, hvordan man får alle 98 kommuner til at anvende de nuværende services i Desuden vil der være en afrapportering fra Serviceplatformen. Bilag Bilag 5: Bekymringspunkter, snitflader, støttesystemer 22

23 11. Eventuelt 23

Referat af 12. ordinære møde i Kommunernes It- Arkitekturråd

Referat af 12. ordinære møde i Kommunernes It- Arkitekturråd R e f e r a t Referat af 12. ordinære møde i Kommunernes It- Arkitekturråd Mødet blev afholdt d. 18. december 2014 i: Indhold 1. 2. 3. 4. 5. 7. 8. 9. 10. 11. KL-Huset Weidekampsgade 10 2300 København S.

Læs mere

Kommunernes it-arkitekturråd

Kommunernes it-arkitekturråd FØDERATIVE SIKKERHEDSMODELLER TIL SÅRJOURNALEN (OG ANDRE NATIONALE IT-LØSNINGER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET) Kommunernes it-arkitekturråd 18. december 2014 HVEM HAR DELTAGET I ARBEJDET? Arbejdsgruppe: Lars Nico

Læs mere

Dagsorden for 18. møde i Kommunernes It-Arkitekturråd. Mødet afholdes den 2. maj 2016 kl i: Indhold. Lukkede punkter

Dagsorden for 18. møde i Kommunernes It-Arkitekturråd. Mødet afholdes den 2. maj 2016 kl i: Indhold. Lukkede punkter Dagsorden for 18. møde i Kommunernes It-Arkitekturråd. Mødet afholdes den 2. maj 2016 kl. 10.00 i: KL, lokale S-10. Der er morgenmad fra kl. 09.30 Indhold Side 1 af 7 Indhold... 1 1. Velkommen og siden

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

BORGERNE SKAL VIDEST MULIGT MESTRE EGET LIV

BORGERNE SKAL VIDEST MULIGT MESTRE EGET LIV SESSION FÆLLESKOMMUNALE INITIATIVER BORGERNE SKAL VIDEST MULIGT MESTRE EGET LIV Den 7. december 2015 SESSION FÆLLESKOMMUNALE INITIATIVER Agenda 1. Kort om mål og indsatser på social og sundhedsområdet

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

Notat Føderation af den fælles sårjournal

Notat Føderation af den fælles sårjournal Forskerparken 10 DK-5230 Odense M Telefon 6543 2030 Telefax 6543 2050 dsl@medcom.dk www.medcom.dk Dato 05.10.2014 Dorthe Skou Lassen Notat Føderation af den fælles sårjournal Baggrund Løsning for single

Læs mere

Bilag 6 - Kortlægning af udvalgte initiativer og analyser

Bilag 6 - Kortlægning af udvalgte initiativer og analyser Bilag 6 - Kortlægning af udvalgte initiativer og analyser Sekretariatet for arkitekturrådet har i forbindelse med foranalysen af hvordan rammearkitekturen kan bidrage til fælleskommunale standarder for

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Dragør Kommune, november 2015 Justeret november 2016 Digitaliseringsstrategi UDKAST TIL OPDATERING Dragør Kommune 2016 2020 1 Indholdsfortegnelse 0. Forord...3 1. Indledning...3 2. Fællesoffentligt samarbejde

Læs mere

Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi

Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi 2016-2020 Godkendt af byrådet den 13.03.2017 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Strategiske fokuspunkter Digital kultur, kompetence

Læs mere

KOMBITS UDMØNTNING AF RAMMEARKITEKTUREN. V/ Chefkonsulent Morten Hass

KOMBITS UDMØNTNING AF RAMMEARKITEKTUREN. V/ Chefkonsulent Morten Hass KOMBITS UDMØNTNING AF RAMMEARKITEKTUREN V/ Chefkonsulent Morten Hass Tre budskaber Rammearkitekturen er kommunernes fælles krav og infrastruktur Hvert fælles projekt udbygger rammearkitekturen Når ny fælles

Læs mere

Behov for større sammenhæng og fælles sprog om borgerens tilstand på tværs af myndigheder, udfører og aktører inden for socialområdet

Behov for større sammenhæng og fælles sprog om borgerens tilstand på tværs af myndigheder, udfører og aktører inden for socialområdet Projektbeskrivelse 2.2 Sammenhæng og viden om effekt på socialområdet 1. Formål og baggrund Kommunerne har i de senere år styrket kvaliteten i det socialfaglige arbejde gennem udvikling og implementering

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune

Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune 2016-2020 1 1. Indledning Danmark fik sin første digitaliseringsstrategi for den offentlige sektor i 2001. Staten, regionerne og kommunerne har siden i fællesskab

Læs mere

MERE SELVHJULPNE BORGERE

MERE SELVHJULPNE BORGERE MERE SELVHJULPNE BORGERE Fælles offentlig og fælles kommunale initiativer på social- og sundshedsområdet Agenda 1. Overordnet tilgang og overblik 2. Sammenhængende borgerforløb med effekt 3. Landsdækkende

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016- 1 of 18 Velkommen Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 "Lokal og digital - et sammenhængende Danmark". Med henblik på det videre arbejde med strategien

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Socialanalyse Øget datadeling på socialområdet

Socialanalyse Øget datadeling på socialområdet Socialanalyse Øget datadeling på socialområdet Præsentation af foreløbige resultater til Arkitekturrådet 29. april 2015 v/projektleder Michal Ingvald Sørensen, Arbejdsgange & It-arkitektur, KL Baggrund

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Data og rammearkitektur på beskæftigelsesområdet

Data og rammearkitektur på beskæftigelsesområdet R E SULTATKONTRAKT Data og rammearkitektur på beskæftigelsesområdet (2.1) Kommunerne ønsker at levere en langt mere effektiv beskæftigelsesindsats, både mere effektiv i betydningen af bedre målopfyldelse

Læs mere

OS2KITOS. Kommunernes IT OverbliksSystem

OS2KITOS. Kommunernes IT OverbliksSystem OS2KITOS Kommunernes IT OverbliksSystem Formål Leverancer Succeskriterier Moving target, men som de langt hen ad vejen er blevet kommunikeret indtil nu! Idé Fælles kommunal digitaliseringsstrategi Indsatsområde

Læs mere

Kommissorium for udvikling af pakkeforløb

Kommissorium for udvikling af pakkeforløb NOTAT Kommissorium for udvikling af pakkeforløb Introduktion Gode helhedsorienterede borgerforløb Ligesom mange andre kommuner ser Frederikssund Kommune et potentiale i at udvikle bedre tværgående velfærdsløsninger,

Læs mere

2.4 Initiativbeskrivelse

2.4 Initiativbeskrivelse KL Danske Regioner Økonomi- og Indenrigsministeriet Social- og Integrationsministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Finansministeriet 2.4 Initiativbeskrivelse Fuldt digitaliseret kommunikation

Læs mere

Syddjurs en case: Udbud, arkitektur og praksis. Indkøb af en tværgående Sundhedsplatform. Tirsdag den 13. januar 2015

Syddjurs en case: Udbud, arkitektur og praksis. Indkøb af en tværgående Sundhedsplatform. Tirsdag den 13. januar 2015 Syddjurs en case: Udbud, arkitektur og praksis Indkøb af en tværgående Sundhedsplatform Tirsdag den 13. januar 2015 1 Veltek2015 Hvem er vi? Karina Kusk Godiksen Projektleder og projektmedarbejder Ingeniør

Læs mere

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016- Velkommen Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 "Lokal og digital - et sammenhængende Danmark". Med henblik på det videre arbejde med strategien

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK LOKAL OG DIGITAL ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK Henriette Günther Sørensen, KL Fagligt forum for 7-arkivernes medarbejdere 14. september 2016 Fælles vision for digitalisering Det fælleskommunale arbejde med

Læs mere

Sammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Sammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Returadresse Sundhed og Omsorg Administration Rødkløvervej 4, 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Kirsten Bjerg Direkte telefon 99741243 E-post kirsten.bjerg@rksk.dk Dato 2. august 2017 Sagsnummer 17-024562

Læs mere

LAKESIDE. Sårjournalen. Ændring af sikkerhedsarkitekturen. Version marts 2015

LAKESIDE. Sårjournalen. Ændring af sikkerhedsarkitekturen. Version marts 2015 LAKESIDE Ændring af sikkerhedsarkitekturen Version. 0. marts 0 LAKESIDE A/S Marselisborg Havnevej,. sal DK-8000 Århus C Denmark tlf. + 07 www.lakeside.dk info@lakeside.dk Indledning Formålet med sidste

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi

Læs mere

1. Ledelsesresumé. Den 2. juli Jnr Ø90 Sagsid Ref NSS Dir /

1. Ledelsesresumé. Den 2. juli Jnr Ø90 Sagsid Ref NSS Dir / F ORELØBIG BUSINESS CASE F OR PROJEKT VEDR. SAGER P Å TVÆRS AF IT - LØSNINGER O G ORGANISATORISKE S K E L 1. Ledelsesresumé Der anvendes i dag mange ressourcer på at integrere forskellige it-løsninger

Læs mere

Støttesystemerne. Det er tid til

Støttesystemerne. Det er tid til 1 Det er tid til Støttesystemerne 2 Kombit Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, hvor bedre borgerservice med færre ressourcer er i centrum. Kommunernes mål er at bevare

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Den kommunale digitaliseringsdagsorden

Den kommunale digitaliseringsdagsorden Program for dagen 9.30: Overblik og sammenhænge i de to digitale strategier 10.30: Strategierne i fagligt perspektiv 12.00: Betydningen for din kommune 12.30: Opsamling, sandwich og tak for i dag! Den

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

Programbeskrivelse. 2.3 Implementering og videreudvikling af Fælles

Programbeskrivelse. 2.3 Implementering og videreudvikling af Fælles Programbeskrivelse 2.3 Implementering og videreudvikling af Fælles Sprog III 1. Formål og baggrund Mange ældre borgere, som modtager pleje og omsorg i kommunerne, har flere forskellige kontakter med kommunen.

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

Programbeskrivelse. 7.1 Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen. 1 Formål og baggrund. Maj 2016

Programbeskrivelse. 7.1 Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen. 1 Formål og baggrund. Maj 2016 Programbeskrivelse 7.1 Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen 1 Formål og baggrund Programmet Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen udgør en del af den fælleskommunale digitaliseringshandleplan.

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 10. januar 2014 Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat 1. Resumé Det velfærdsteknologiske udviklingssekretariat skal udmønte byrådets

Læs mere

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark. Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015

Lokal og digital et sammenhængende Danmark. Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015 1 Disposition 1. Det nuværende strategilandskab -Fælleskommunale, fællesoffentlige, fagspecifikke

Læs mere

Sundhedsaftalen i Region Syddanmark

Sundhedsaftalen i Region Syddanmark Sundhedsaftalen i Region Syddanmark 1 2015-2018 Formålet med sundhedsaftalen Sikre sammenhæng i sundhedsvæsenet på tværs af sektorer og de tilgrænsende sektorer (f.eks. social-, og arbejdsmarkedsområdet)

Læs mere

RACI-model for arkitekturprodukter i den fælleskommunale rammearkitektur

RACI-model for arkitekturprodukter i den fælleskommunale rammearkitektur Bilag 8 til pkt. 9 RACI-model for arkitekturprodukter i den fælleskommunale rammearkitektur INDHOLD Indledning... 2 Definitioner... 3 Fælleskommunale arkitekturmål:... 3 Forretningsprocesmønstre... 4 Fælleskommunale

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Odder Kommune

Digitaliseringsstrategi Odder Kommune Digitaliseringsstrategi Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-159853 side 1 Opbygning af digitaliseringsstrategien: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune tager udgangspunkt i både Odder Kommunes generelle

Læs mere

FÆLLES UDBUD AF TELEMEDICIN EN PIXIBOG OM FUT

FÆLLES UDBUD AF TELEMEDICIN EN PIXIBOG OM FUT FÆLLES UDBUD AF TELEMEDICIN EN PIXIBOG OM FUT INDHOLD Forord s. 1-2 Hvad er FUT? s. 3-4 Borger- og medarbejderløsninger s. 5-6 Gevinster ved en fælles infrastruktur s. 7-8 Gevinster ved brugervenlige løsninger

Læs mere

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi. Koncernledelsen 1. Juni 2015

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi. Koncernledelsen 1. Juni 2015 Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Koncernledelsen 1. Juni 2015 Partnerskaber med borgere og virksomheder for at sikre den bedste udnyttelse af teknologien Samarbejde er afgørende succes, tillid og

Læs mere

Evaluering af Kommunernes It-Arkitekturråd. Succeskriterier for arbejdet det første år Plan for evaluering

Evaluering af Kommunernes It-Arkitekturråd. Succeskriterier for arbejdet det første år Plan for evaluering Evaluering af Kommunernes It-Arkitekturråd Succeskriterier for arbejdet det første år Plan for evaluering Phn, 22. februar 2012 Baggrund Sekretariatet iværksætter i 2012 en evaluering af rådets arbejde

Læs mere

NETVÆRKSDAGE MARTS 2015. Michel Sassene

NETVÆRKSDAGE MARTS 2015. Michel Sassene NETVÆRKSDAGE MARTS 2015 Michel Sassene Emner Baggrund Ibrugtagning af Støttesystemerne Hvorfor dette initiativ? Dialog og opfølgning Status på udviklingsprojektet BAGGRUND Lidt historie I forbindelse med

Læs mere

N OTAT. Oplæg om sekretariatsstruktur - bilag

N OTAT. Oplæg om sekretariatsstruktur - bilag N OTAT Oplæg om sekretariatsstruktur - bilag KKR Nordjylland varetager opgaver på en lang række politiske områder, herunder i særlig grad i forhold til Sundhedsområdet og det specialiserede socialområde.

Læs mere

Sundheds it under sundhedsaftalen

Sundheds it under sundhedsaftalen Sundheds it under sundhedsaftalen Et sammenhængende og borger nært sundhedsvæsen forudsætter hurtig præcis kommunikation mellem de forskellige aktører. Målsætningen i sundhedsaftalen for 2008 2010 (Gl.

Læs mere

DIGITAL KOMMUNIKATION OG BORGERBETJENING

DIGITAL KOMMUNIKATION OG BORGERBETJENING BORGERBETJENING BORGERBETJENING DIGITAL KOMMUNIKATION OG BORGERBETJENING Marianne Mortensen (mjt@kl.dk) og Flemming Engstrøm (flen@kl.dk) STRATEGIEN STRATEGIEN Hvad kan I forvente i dag? Overblik over

Læs mere

Handlingsplan for digital modenhed i Albertslund Kommune

Handlingsplan for digital modenhed i Albertslund Kommune www.pwc.dk Handlingsplan for digital modenhed i Albertslund Kommune 21. juni 2016 Revision. Skat. Rådgivning. Baggrund Digital modenhed bliver i stigende grad kritisk for kommunens mulighed for at udnytte

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016- Velkommen Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 "Lokal og digital - et sammenhængende Danmark". Med henblik på det videre arbejde med strategien

Læs mere

Programbeskrivelse. 2.1 Program for velfærdsteknologi Formål og baggrund

Programbeskrivelse. 2.1 Program for velfærdsteknologi Formål og baggrund Programbeskrivelse 2.1 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 1. Formål og baggrund Formål Programmet skal sikre en strategisk udvikling af det velfærdsteknologiske område ved at opsamle viden, koordinere

Læs mere

Temagruppen for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Temagruppen for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Strategi og planlægning Temagruppen for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

It- og digitaliseringsstrategi. Sønderborg Kommune

It- og digitaliseringsstrategi. Sønderborg Kommune It- og digitaliseringsstrategi Sønderborg Kommune 2017-2020 Indhold Baggrund 3 Rammerne 3 Mål og Tema 3 Hvordan arbejder vi med målsætningen? 4 Illustration af elementerne i it- og digitaliseringsstrategien

Læs mere

INFORMATIONSDAG OM DEN FÆLLESKOMMUNALE HANDLINGSPLAN OG DEN FÆLLESOFFENTLIGE DIGITALISERINGSSTRATEGI

INFORMATIONSDAG OM DEN FÆLLESKOMMUNALE HANDLINGSPLAN OG DEN FÆLLESOFFENTLIGE DIGITALISERINGSSTRATEGI INFORMATIONSDAG INFORMATIONSDAG OM DEN FÆLLESKOMMUNALE HANDLINGSPLAN OG DEN FÆLLESOFFENTLIGE DIGITALISERINGSSTRATEGI VELKOMMEN TIL INFORMATIONSDAG Mandag den 15. august 2016, København og tirsdag den 16.

Læs mere

Den nye digitaliseringsstrategi og de 22 initiativer, med fokus på punkt 3.2

Den nye digitaliseringsstrategi og de 22 initiativer, med fokus på punkt 3.2 Den nye digitaliseringsstrategi og de 22 initiativer, med fokus på punkt 3.2 Digitaliseringsstrategien og MedComs aktuelle arbejde med MedCom9 Organisatorisk understøttelse af MedComkommunikationen, henvendelse

Læs mere

Programbeskrivelse - Sammenhængende Digital Borgerservice. 1. Formål og baggrund NOTAT

Programbeskrivelse - Sammenhængende Digital Borgerservice. 1. Formål og baggrund NOTAT Programbeskrivelse - Sammenhængende Digital Borgerservice 1. Formål og baggrund Den digitale service skal gøre det lettere at være borger og virksomhed i Danmark. De skal opleve nærhed og sammenhæng i

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

OFFENTLIG INFRASTRUKTUR I VERDENSKLASSE

OFFENTLIG INFRASTRUKTUR I VERDENSKLASSE SESSION OFFENTLIG INFRASTRUKTUR I VERDENSKLASSE TIL INFORMATIONSMØDER OM NYE STRATEGIER Peter Falkenberg, IT-arkitekt, KL (pfl@kl.dk) (NemID og NemLogin) Anders Lillienfryd, chefkonsulent, KL, (alh@kl.dk)

Læs mere

Referat af 13. ordinære møde i Kommunernes It- Arkitekturråd. ALB@kl.dk Direkte Mobil 2939 3723 Weidekampsgade 10

Referat af 13. ordinære møde i Kommunernes It- Arkitekturråd. ALB@kl.dk Direkte Mobil 2939 3723 Weidekampsgade 10 N OTAT Referat af 13. ordinære møde i Kommunernes It- Arkitekturråd Mødet blev afholdt d. 25. februar 2015 i: KL-Huset Weidekampsgade 10 2300 København S. Lokale S-10 Den 25. februar 2015 Sags ID: SAG-2015-00439

Læs mere

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen Baggrund Regeringen og KL blev i Økonomiaftalen

Læs mere

DIGITALISERINGSSTRATEGI April 2016 BRØNDBY KOMMUNE

DIGITALISERINGSSTRATEGI April 2016 BRØNDBY KOMMUNE DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 April 2016 BRØNDBY KOMMUNE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Strategisk sammenhæng... 3 3. Strategiske indsatsområder... 3 3.1 Borgerne skal videst muligt mestre

Læs mere

KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR

KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666110 Mail csu@regionh.dk Baggrund Regionsrådet

Læs mere

STØTTESYSTEMERNE NØGLEN TIL NYE MULIGHEDER OG FREMTIDENS SAGSBEHANDLING

STØTTESYSTEMERNE NØGLEN TIL NYE MULIGHEDER OG FREMTIDENS SAGSBEHANDLING Bilag 8 seneste version af grundfortællingen Pkt. 11 Grundfortælling om støttesystemer STØTTESYSTEMERNE NØGLEN TIL NYE MULIGHEDER OG FREMTIDENS SAGSBEHANDLING 1 HISTORIEN BAG STØTTESYSTEMERNE KMD har monopol

Læs mere

Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd

Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd Godkendt 3. oktober 2011 Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd Baggrund En helt ny æra for it-understøttelsen af den kommunale sektor er indledt med salget af KMD og i forbindelse med den netop

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1.2 Adgang til egne data. 1. Formål og baggrund

Projektbeskrivelse. 1.2 Adgang til egne data. 1. Formål og baggrund Projektbeskrivelse 1.2 Adgang til egne data 1. Formål og baggrund Udviklingen på borgerbetjeningsområdet er gået stærkt. I den foregående fælleskommunale strategiperiode har kommunerne flyttet store dele

Læs mere

Til Økonomiudvalget. Sagsnr Orientering om forsinkelser af KMD's leverancer til Monopolbruddet. Dokumentnr.

Til Økonomiudvalget. Sagsnr Orientering om forsinkelser af KMD's leverancer til Monopolbruddet. Dokumentnr. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Koncern IT NOTAT Til Økonomiudvalget Orientering om forsinkelser af KMD's leverancer til Monopolbruddet Baggrund Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune besluttede

Læs mere

DIGITAL SAMMENHÆNG - for borgere og virksomheder

DIGITAL SAMMENHÆNG - for borgere og virksomheder DIGITAL SAMMENHÆNG - for borgere og virksomheder Digitaliseringsstrategi 2017-2020 Silkeborg Kommune & Viborg Kommune Indhold Sammen kan vi gøre det bedre 3 Digitalisering skaber sammenhæng på tværs 5

Læs mere

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi Den 20. august 2013 Pejlemærker for digital kommunikation og videndeling i folkeskolen samt dag-, fritids- og klubtilbud Digitale løsninger til kommunikation

Læs mere

Fælleskommunal infrastruktur - SAPA-seminar, marts Michel Sassene, KOMBIT

Fælleskommunal infrastruktur - SAPA-seminar, marts Michel Sassene, KOMBIT Fælleskommunal infrastruktur - SAPA-seminar, marts 2014 Michel Sassene, KOMBIT Agenda 1. Hvorfor fælleskommunal infrastruktur? 2. Hvad kan man med infrastrukturen? 3. Brug af infrastrukturen i kommunen

Læs mere

Foreningsmodel Den Storkøbenhavnske Digitaliseringsforening. 5. oktober 2015 Devoteam

Foreningsmodel Den Storkøbenhavnske Digitaliseringsforening. 5. oktober 2015 Devoteam Foreningsmodel Den Storkøbenhavnske Digitaliseringsforening 5. oktober 2015 Devoteam Vision og formål for foreningen Vision: at digitaliseringen i medlemskommunerne skaber større værdi i den enkelte kommune,

Læs mere

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Side 1 af 5 12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Målsætning Organiseringen af det tværoffentlige arbejde med digitalisering

Læs mere

Telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL. Projektinformation til kommuner, hospitaler og praktiserende læger i Region Midtjylland

Telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL. Projektinformation til kommuner, hospitaler og praktiserende læger i Region Midtjylland Telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL Projektinformation til kommuner, hospitaler og praktiserende læger i Region Midtjylland September 2016 Indhold 1. Baggrund for projektet... 3 2. Den

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Forebyggelse TSG Flowdiagram for selvmordsforebyggelse en opgave fra 2. generations sundhedsaftale, som snart kan færdiggøres. Center for Selvmordsforebyggelse,

Læs mere

SAMSPILLET MELLEM DIGITALISERINGS- STRATEGIERNE

SAMSPILLET MELLEM DIGITALISERINGS- STRATEGIERNE KL S DIALOGFORUM FOR IT-LEVERANDØRER OG KONSULENTHUSE SAMSPILLET MELLEM DIGITALISERINGS- STRATEGIERNE v/ Anne Kathrine Fjord-Marschall, specialkonsulent, KL KL S DIALOGFORUM FOR IT-LEVERANDØRER OG KONSULENTHUSE

Læs mere

Den fællesoffentlige digitale arkitektur Rammearkitektur (UDKAST) FDA-Talk 30. januar 2018

Den fællesoffentlige digitale arkitektur Rammearkitektur (UDKAST) FDA-Talk 30. januar 2018 1 Den fællesoffentlige digitale arkitektur Rammearkitektur (UDKAST) FDA-Talk 30. januar 2018 AGENDA RUNDT OM FDA RAMMEARKITEKTUR Strategi og styring Indhold og metode Anvendelse og værdi Status og næste

Læs mere

BUDSKABSPAPIR om den fælleskommunale rammearkitektur for it og digitalisering ("rammearkitekturen")

BUDSKABSPAPIR om den fælleskommunale rammearkitektur for it og digitalisering (rammearkitekturen) 1 BUDSKABSPAPIR om den fælleskommunale rammearkitektur for it og digitalisering ("rammearkitekturen") BRUGSVEJLEDNING Budskabspapiret er en hjælp til at sætte ord og sætninger på, når du som kommunal chef

Læs mere

Den fælleskommunale Rammearkitektur. - en arkitektur for den kommunale digitalisering

Den fælleskommunale Rammearkitektur. - en arkitektur for den kommunale digitalisering Den fælleskommunale Rammearkitektur - en arkitektur for den kommunale digitalisering Fundament Vision & Strategi Logik Rammearkitektur Fysik Udvikling/Implementering 2 13.10.2014 Fælles it-arkitekturstyring

Læs mere

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende

Læs mere

Nyt kapitel Digitalisering og velfærdsteknologi

Nyt kapitel Digitalisering og velfærdsteknologi Nyt kapitel Digitalisering og velfærdsteknologi Som led i realiseringen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er der enighed om det videre arbejde med en række konkrete digitaliseringsinitiativer.

Læs mere

Dialogmøde. Styrket samarbejde om fremtidens infrastruktur for telesundhed. d. 2. november 2015

Dialogmøde. Styrket samarbejde om fremtidens infrastruktur for telesundhed. d. 2. november 2015 Dialogmøde Styrket samarbejde om fremtidens infrastruktur for telesundhed d. 2. november 2015 Velkomst og rammesætning Lars Ole Dybdal It-direktør Region Midtjylland Agenda 12.30 Velkommen og rammesætning

Læs mere

DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR

DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR FDA2017 DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR - FRA VISION TIL PRAKSIS FDA 2017 Agenda Digitaliseringsstrategien og kommunernes udfordringer Rammearkitekturen som et fælles

Læs mere

KL ønsker at anmode om tilbud på konsulentbistand til projekt om standardisering af opsætning og behandling af digitale underretninger i kommunerne.

KL ønsker at anmode om tilbud på konsulentbistand til projekt om standardisering af opsætning og behandling af digitale underretninger i kommunerne. Annoncering af opgave vedr. konsulentb i- stand til standardiseret opsætning og b e- handling af digitale underretninger (adviser) i kommunerne. KL ønsker at anmode om tilbud på konsulentbistand til projekt

Læs mere

Beskrivelse af governance for tværsektoriel sundheds-it i Region Midtjylland

Beskrivelse af governance for tværsektoriel sundheds-it i Region Midtjylland Beskrivelse af governance for tværsektoriel sundheds-it i Region Midtjylland 1. Indledning 1 2. Governance for tværsektoriel sundheds-it - Nationalt niveau 1 3. Den nationale bestyrelse for sundheds-it

Læs mere

SUNDHEDSAFTALE

SUNDHEDSAFTALE Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015. Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne

Læs mere

REFERENCEARKITEKTUR FOR OPSAMLING AF HELBREDSDATA HOS BORGEREN. Pia Jespersen Thor Schliemann

REFERENCEARKITEKTUR FOR OPSAMLING AF HELBREDSDATA HOS BORGEREN. Pia Jespersen Thor Schliemann REFERENCEARKITEKTUR FOR OPSAMLING AF HELBREDSDATA HOS BORGEREN Pia Jespersen Thor Schliemann OVERSIGT Noget om hvad en Referencearkitektur er Den konkrete Referencearkitektur for opsamling af helbredsdata

Læs mere

Dagsorden til 15. ordinære møde i Kommunernes It-Arkitekturråd

Dagsorden til 15. ordinære møde i Kommunernes It-Arkitekturråd NOTAT Dagsorden til 15. ordinære møde i Kommunernes It-Arkitekturråd Mødet afholdes den 30. september 2015 i: KL, lokale S-10 Weidekampsgade 10 2300 København S. Den 22. september 2015 Sags ID: SAG-2015-00441

Læs mere