Industristatistik. Industristatistik. 1. Industriens betydning for den danske økonomi. 2. Industriens konjunkturudvikling

Transkript

1 Industristatistik 1. Industriens betydning for den danske økonomi Industrien skaber en femtedel af samfundets værditilvækst Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale tal fra nationalregnskabet. Industrien repræsenterede frem til 1980 en nogenlunde konstant andel af erhvervenes samlede værditilvækst på 19 pct. Herefter er erhvervets andel faldet ganske jævnt ned til et niveau på 18 pct. i Industriens andel af den samlede beskæftigelse aftagende Industriens andel af den samlede beskæftigelse har været markant aftagende fra 27 pct. i 1966 til 19 pct. i Erhvervets betydning for beskæftigelsen steg igen frem til 1986, hvorefter der har været en jævnt vigende tendens frem til 2003, hvor industrien repræsenterede 15 pct. af den samlede beskæftigelse. Figur 1 Industriens andele af de samlede erhverv Beskæftigelse Bruttoværditilvækst Industriens konjunkturudvikling Industriproduktion Industriens produktion kan belyses ved et produktionsindeks, der opgøres i faste priser. Perioden dækker en række forskellige konjunkturforløb, som afspejles i produktionsindekset Perioden var karakteriseret ved en beskeden økonomisk vækst, som var væsentligt påvirket af Golfkrisen. I efteråret 1992 fulgte en konjunkturtilbagegang i kølvandet på den internationale valutauro. Det følgende konjunkturopsving medio 1993, toppede i foråret 1995 og blev fulgt af en vækstpause på ca. et halvt år. Vækstpausen blev afløst af en fornyet vækst i 1996 og 1997, men i 1998 tabte den danske økonomi pusten efter den mere eller mindre uafbrudte opgang i fem Statistisk Årbog 2004 Industristatistik 305

2 år. Industriproduktionen steg igen i løbet af 1999 og 2000, hvilket skyldtes gunstige internationale konjunkturer Afmatningen i verdensøkonomien fra 2001 påvirkede den danske industriproduktion, som også kun steg meget beskedent i 2002 og Figur 2 Industriens produktion, sæsonkorrigerede værdier 110 Indeks, 2000= Industriens eksport Industriens eksportandel Eksportmarkederne har stor betydning for den danske industri. I 2003 udgjorde eksportomsætningen 58 pct. af den samlede industriomsætning. Industriens eksportandel svinger meget fra branche til branche. I papir og grafisk industri og sten-, ler- og glasindustri var eksportandelen i 2003 på 17 pct., mens maskinindustri og kemisk industri havde meget høje eksportandele på 77 pct. og hele 86 pct. Figur 3 Industriens eksportandel fordelt på brancher 2003 Industri i alt Møbelindustri og anden industri Transportmiddelindustri Elektronikindustri Maskinindustri Fremst. og forarbejdning af metal Sten-, ler- og glasindustri Gummi- og plastindustri Kemisk industri Mineralolieindustri mv. Papir og grafisk industri Træindustri Tekstil-, beklædning og læderindustri Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Anm. Data for branchen råstofudvinding offentliggøres ikke af diskretionshensyn. 306 Industristatistik Statistisk Årbog 2004

3 4. Industriens omsætning fordelt på hovedbrancher Industriens brancheprofil i 2003 Siden 1993 er industriens samlede omsætning (i løbende priser) for virksomheder med mindst ti beskæftigede steget fra 344 mia. kr. til 516 mia. kr. i Føde-, drikke- og tobaksvareindustrien stod for en fjerdedel af industriens samlede omsætning og var dermed den branche, der havde den største omsætningsandel. Herefter fulgte maskinindustri, kemisk industri og elektronikindustri med hver ca. 12 pct., mens papir- og grafisk industri og fremstilling og forarbejdning af metal hver omsatte for ca. 8 pct. af industriens samlede omsætning. Råstofudvinding, der i industriens omsætningsstatistik opgøres eksklusiv olie- og gasudvinding, udgjorde 1 pct. af industriens samlede omsætning. Figur 4 Industriens omsætning fordelt på brancher Møbelindustri og anden industri Transportmiddelindustri Elektronikindustri Maskinindustri Fremst. og forarbejdning af metal Sten-, ler- og glasindustri mv. Gummi- og plastindustri mv. Kemisk industri Mineralolieindustri mv. Papir og grafisk industri Træindustri Tekstil-, beklædnings- og læderindustri Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Råstofudvinding Vækst i elektronik- og medicinalindustrien Dansk industris brancheprofil er ikke radikalt ændret siden 1993, hvor Føde-, drikke- og tobaksvareindustri også dengang var den mest dominerende hovedbranche. Branchen har dog mistet relativ betydning, idet dens andel af den samlede omsætning er faldet fra næsten en tredjedel til en fjerdedel. Til gengæld er andre hovedbrancher steget i relativ betydning. Det er i særlig grad elektronikindustri, som har øget sin andel fra 7 til 12 pct. af den samlede industriomsætning og i mere moderat omfang kemisk industri, som omfatter medicinalindustrien, der har øget sin andel fra 8 til 12 pct. Begge disse hovedbrancher er bl.a. karakteriseret ved at være relativt teknologi- og forskningstunge. Statistisk Årbog 2004 Industristatistik 307

4 5. Koncentrationsgraden på virksomheder og varegrupper Koncentration på industrivirksomheder Industriens tre største virksomheder bidrager i gennemsnit med 11,9 pct. til industriens samlede omsætning, mens de ti største virksomheder bidrager med 20,5 pct. Koncentrationsgraden, dvs. hvor stor en andel af den samlede omsætning der kommer fra et begrænset antal virksomheder, varierer meget fra branche til branche. Således er omsætningen især koncentreret på ganske få store virksomheder, hvad angår mineralolieindustrien, tobaksindustrien samt mejerier og isfabrikker. Brancher kendetegnet ved en meget lille koncentration af store virksomheder er eksempelvis fremstilling og forarbejdning af metal samt papir- og grafisk industri. Industriproduktionen fordelt på varer Produktionen af industriprodukter kan inddeles i knap 100 overordnede varegrupper, hvor de 10 mest producerede varegrupper i Danmark fremgår af figur 5. Kedler, maskiner og mekaniske apparater udgør 10,9 pct. af industriens samlede omsætning, mens elektriske maskiner, lyd- og billedapparater mv. udgør 7,9 pct. Figur 5 De 10 mest producerede industrivaregrupper som andel af industriens samlede salg 2003 Kedler, maskiner og mekaniske apparater Elektriske maskiner, lyd og billedapparater mv. Kød (okse- og svinekød, fjerkræ, fisk mv.) Pharmaceutiske produkter Møbler, dyner, lamper mv. Bøger, aviser, tryksager mv. Mineralsk brændsel mv. Mælk og mejeriprodukter mv. Varer af jern og stål Plastvarer Produktionen af industriprodukter kan inddeles i endnu mere detaljerede varegrupper, hvoraf der i alt eksisterer ca I denne opgørelse har produktion af lægemidler en fremtrædende plads ligesom vindmøller og svinekød samt gasolier. 308 Industristatistik Statistisk Årbog 2004

5 Tabel 310 Industriens omsætning fordelt efter brancher og koncentration 2003 DB03 Branche Totalomætning mio. kr. Omsætningsandele De tre største pct. De ti største Råstofudvinding og industri ,9 20, Råstofudvinding ,7 89,9 2 Industri ,5 20, Føde-, drikke-, tobaksvareindustri ,5 48, Slagterier mv ,0 87, Mejerier og isfabrikker ,7 96, Anden fødevareindustri ,6 29, Drikkevareindustri ,6 95, Tobaksindustri ,8 100, Tekstil- og læderindustri ,9 29, Tekstilindustri ,9 42, Beklædningsindustri ,6 49, Læder- og fodtøjsindustri ,9 98, Træindustri ,5 45, Papir- og grafisk industri ,6 22, Papirindustri ,7 49, Udgivelse af dagblade ,8 81, Udgiver- og forlagsvirksomheder ekskl. dagblade ,5 54, Trykkerier mv ,9 29, Mineralolieindustri mv ,6 100, Kemisk industri ,6 69, Fremstilling af kemiske råstoffer ,1 90, Fremstilling af maling, sæbe, kosmetik mv ,9 64, Medicinalindustri ,0 96, Gummi- og plastindustri ,3 34, Sten-, ler- og glasindustri mv ,1 37, Glas- og keramisk industri ,5 75, Tegl-, cement- og betonindustri mv ,8 43, Fremstilling og forarbejdning af metal ,9 19, Fremstilling af metal ,5 65, Fremstilling af byggematerialer af metal ,6 24, Fremstilling af håndværktøj, metalemballage mv ,5 30, Maskinindustri ,7 30, Fremstilling af skibsmotorer, kompressorer mv ,1 77, Fremstilling af maskiner til generelle formål ,0 29, Fremstilling af landbrugsmaskiner ,9 67, Fremstilling af maskiner til industri mv ,7 25, Fremstilling af husholdningsapparater ,0 87, Elektronikindustri ,5 43, Fremstilling af edb-udstyr, el-motorer mv ,4 65, Fremstilling af telemateriel mv ,3 71, Fremstilling af medicinsk udstyr, instrumenter ,9 48, Transportmiddelindustri ,4 62, Skibsværfter og bådebyggerier ,6 92, Fremstilling af transportmidler ekskl. skibe ,1 62, Møbelindustri og anden industri ,7 47, Møbelindustri ,6 41, Fremstilling af legetøj, guld- og sølvvarer mv ,3 85,3 Nye tal til tabellen forventes offentliggjort juni : Flere tal og oplysninger findes på Statistisk Årbog 2004 Industri 309

6 Tabel 311 Produktionsindeks for industrien = Råstofudvinding, industri og energiforsyning 103,0 103, Råstofudvinding og industri i alt 103,1 102, Råstofudvinding 104,0 102,1 2 Industri i alt 103,0 102, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 107,4 114, Slagterier mv. 95,0 99, Mejerier og isfabrikker 90,3 95, Anden næringsmiddelindustri 123,3 133, Drikkevareindustri 107,8 112, Tobaksindustri 94,0 94, Tekstil- og læderindustri 85,3 81, Tekstilindustri 90,2 88, Beklædningsindustri 83,6 73, Læder- og fodtøjsindustri 66,7 66, Træindustri 95,3 91, Papir- og grafisk industri 94,1 88, Papirindustri 96,8 91, Udgivelse af dagblade 89,0 85, Udgiver- og forlagsvirksomhed ekskl. dagblade 90,5 83, Trykkerier mv. 98,4 94, Mineralolieindustri mv. 80,0 78, Kemisk industri 113,6 111, Fremstilling af kemiske råstoffer 102,4 102, Fremstilling af maling, sæbe, kosmetik mv. 101,8 95, Medicinalindustri 122,1 120, Gummi- og plastindustri 100,4 101, Sten-, ler- og glasindustri mv. 88,8 93, Glas- og keramisk industri 77,7 92, Tegl-, cement- og betonindustri mv. 91,7 94, Fremstilling og forarbej. af metal 101,3 104, Maskinindustri 102,7 99, Elektronikindustri 107,8 106, Transportmiddelindustri 105,6 97, Skibsværfter og bådebyggerier 105,2 89, Fremstilling af transportmidler ekskl. skibe 105,9 102, Møbelindustri og anden industri 105,4 99, Møbelindustri 91,7 89, Fremstilling af legetøj, guld- og sølvvarer mv. 150,9 135, Energi- og vandforsyning 101,9 120,5 310 Industri Statistisk Årbog 2004

7 Tabel 312 De mest producerede varer * tusinde kr. Produktion i alt Lægemidler, med insulin, detailpakning Lægemidler, detailpakning, undt med antibiotika, hormoner, alkaloider, vitaminer og jodforbindelser Vindmøller, effekt over 750 kva Kød af tamsvin, udbenet, frosset, undt. skinke, bov, forende, kam, brystflæsk og stykker deraf Gasolier, undt til behandling el omdannelse ved bestemte processer, indhold af svovl max 0,05 vægt% Kød af tamsvin, udbenet, fersk/kølet, skinke, bov, kam, forende, brystflæsk og stykker deraf Dagblade, udgivet mindst 4 gange ugentlig, fra forlag, trykt i eget trykkeri Jern og stålkonstruktioner samt dele, hovedsagelig af plader, undt. porte, skorstene og loftsplader med fals Foderstoffer, til svin Mobiltelefoner, til celleopdelt radiotelefoni Skinke og stykker deraf, af tamsvin, ikke udbenet, fersk/kølet Enzymer, enzymkoncentrater og tilberedte enzymer, undt osteløbe, lipoprotein lipase og aspergillus alkalin protease Roll-On/Roll-Off o.a. containerskibe, søgående, nye Motorbenzin af lette olier, blyindhold max 0,013 g pr l, oktantal min 95 og under Vindmøller, effekt over 375 og max 750 kva Lægemidler,med hormoner (undt insulin og corticosteroide hormoner), detailpakning Varer af plast (ej plastolie), ikke andetsteds nævnt Bøger (ej ordbøger og leksika), også i hæfter, fra forlag, ikke trykt i eget trykkeri Danbo, Fontal, Fontina, Fynbo, Havarti, Maribo, Samsø, fedtindhold i masse max 40%, vandindhold i fedtfri masse over 47% og max 72 % Øl, skatteklasse 1, i flasker Insulin og salte deraf Cigaretter, med tobak, ej med indhold af kryddernellike Æsker, kartoner, af bølgepapir el pap Varer af jern og stål, i.a.n Smør, naturligt, fedtindhold max 85 vægt%, i detailpakninger på max 1 kg Anm. 1 Varer kan være undtaget fra tabellen af diskretionsmæssige årsager. Anm. 2 I tabellen er anvendt en 10-cifret nomenklatur, der er baseret på den 8-cifrede KN (Kombinerede Nomenklatur). : Flere tal og oplysninger findes på Statistisk Årbog 2004 Industri 311