Huller i Kyotoaftalen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Huller i Kyotoaftalen"

Transkript

1 Nr. 146 november 2000 Huller i Kyotoaftalen Fleksibiliteten i Kyotoaftalen giver store muligheder for at undgå reelle besparelser Industrilande kan slippe uden om deres forpligtelser fra Kyoto-aftalen > "Mest miljø for pengene" giver smutveje uden om forpligtelserne > Forpligtelser kan klares måske to gange uden at reducere udslip > Efterlysning af afgrænsning og regulering mod misbrug af fleksible mekanismer > Teknologirådet udgiver pakke på fem nyhedsbreve om Kyoto-aftalens problemer > Kyoto-aftalen fra 1997 forpligter verdens industrilande til at begrænse deres udslip af drivhusgasser med 680 mio. tons kulstof. Men handel med kvoter, der skulle gøre det muligt at begrænse drivhuseffekten, hvor virkningen er størst, og projekter der kan give mest miljø for pengene kan vise sig som en billig udvej for industrilandene. I alt skønnes det, at det er muligt at begrænse udslippet af drivhusgasser med mellem 100 og 200 procent af de 680 mio. tons alene ved brug af de "fleksible mekanismer", der er i Kyoto-aftalen - uden at industrilandene selv reducerer deres udslip. Kritikerne peger på behov for afgrænsning og regulering mod misbrug af disse potentielle smuthuller i aftalen. Dette Fra rådet til tinget er det andet i en pakke på fem nyhedsbreve, der lægger op til klimamødet i Haag november. De fire andre kan findes på Kyoto-aftalen har som mål at skære udslippet af drivhusgasser fra industrilandene ned. Men som et supplement til den hjemlige indsats kan landene købe kvoter af tilladt udslip fra andre lande. Det er også muligt at have et højere udslip i hjemlandet, hvis man har gennemført et projekt, der begrænser udslippet i et andet land. Reglerne for denne handel med kvoter og godskrivning af projekter skal ca. 160 lande blive enige om på topmødet i Haag den November. Der skal også laves regler om overholdelse af aftalen og om ansvar og eventuelle sanktioner. Hvis aftalen derefter bliver tiltrådt af så mange lande, at den kan træde i kraft, vil det være den første forpligtende aftale om at begrænse den menneskeskabte globale opvarmning. Det vil også være første gang, man prøver at løse et globalt miljøproblem med international handel med kvoter for udslip. Topmødet bliver afgørende for aftalens skæbne. I de forslag der er stillet, er der mange huller. Hvis landene ikke bliver enige i Haag, er det sandsynligt at hele aftalen falder til jorden. Hvis de på den anden side laver regler som ikke lukker hullerne, kan man risikere at aftalen ikke virker. Handel med varm luft? Det første hul i Kyoto-aftalen går under betegnelsen "handel med varm luft". Det drejer sig om at bytte et udslip, som man ved ikke vil finde sted, med et udslip der faktisk sker. Altså det stik modsatte af aftalens hensigt. Hullet hænger sammen med den måde, aftalen er skruet sammen på. Man har taget udgangspunkt i et basisår, typisk Hvert land har så fået tildelt ret til et udslip på en procentdel af basisåret. (Se tallene land for land i boksen Aftalen.) Målene skal nås som et gennemsnit for de fem år fra

2 Men nogle lande, især Rusland og Ukraine, fik tildelt urealistisk høje udslip. Op igennem 90 erne faldt deres energiforbrug nemlig kraftigt, på grund af disse landes økonomiske kriser. Men landene sagde i Kyoto at det kun var et midlertidigt tilbageslag. I kompromis et fik de tildelt et mål på 100 procent af deres udslip i Når handelen med kvoter går i gang, kan disse lande sælge kvoter af udslip som de alligevel ikke har råd til at foretage til et land, som ikke kan nå sit mål ved egen kraft. Eller bare et land der foretrækker at købe kvoter fordi det er billigere end at lægge om til vedvarende energi og gennemføre energibesparelser. Hvor meget varm luft, der bliver til salg, afhænger først og fremmest af den økonomiske og tekniske udvikling i Rusland, Ukraine og de østeuropæiske lande i øvrigt. Forskellige eksperter har skøn, der varierer mellem udslip af 92 og 374 millioner tons kulstof. Det Internationale Energiagentur når frem til 154 millioner tons. Lederen af Greenpeace s klimakampagne, Bill Hare, som har fulgt alle klimaforhandlinger siden de startede, når frem til næsten det samme, 150 millioner tons som en»rimeligt forsigtig«antagelse, beregnet på grundlag af landenes egne oplysninger. Det er næsten en fjerdedel af de 680 millioner tons kulstof, industrilandene tilsammen har forpligtet sig at skære af udslippet inden 2008 til Supplement til hjemlig indsats Hvert land, der tiltræder Kyoto-aftalen, forpligter sig til at nå ned på et bestemt niveau, f. eks. 92 procent af udslippet i Målet skal nås som et gennemsnit i de fem år Hvis et land ligger lavere end sit tilladte udslip, kan det sælge kvoter. Hvis det hjemlige udslip stadig er for stort, må det købe kvoter. Men der står i Kyoto-aftalen, at et sådant køb af kvoter kun må være et supplement til den hjemlige indsats. Det er dog ikke klart, hvad supplement betyder i denne sammenhæng. EU har foreslået, at det skal betyde, at et land ikke må købe kvoter for udslip, der er større end 50 procent af landets samlede sparemål ifølge Kyotoaftalen. I eksemplet ovenfor må et land, der ikke kan nå sit mål ved egen indsats, altså højst købe kvoter som svarer til 4 procent af udslippet i Verdensnaturfonden har foreslået et tilsvarende loft på 30 procent. Men USA og dets allierede i klimapolitikken vil slet ikke have noget loft. I de fleste lande er udslippet steget siden Hvis man uden at begrænse udslippet hjemme ville havne på f. eks. 112 procent af udslippet i 1990, kan man også opfatte forslaget om et loft på den måde, at det er halvdelen af hele det ekstra udslip, man må klare ved at købe kvoter i udlandet. I dette tilfælde altså 10 procent. Med den fortolkning kan et land altså forøge sit udslip af drivhusgasser uden at det formelt har brudt Kyoto-aftalen. Udslip måles i "tons kulstof" Kvoterne for udslip af drivhusgasser regnes i tons kulstof selv om der er tale om seks forskellige drivhusgasser med forskellig styrke. Først omregner man de forskellige drivhusgasser til CO 2-ækvivalenter baseret på, hvor kraftig indvirkning på drivhuseffekten, de forskellige gasser har sammenlignet med CO 2 eller kuldioxid, der er den mest udbredte drivhusgas. Derefter beregner man indholdet af kul ved at dividere med 44 og gange med 12. Det er måden at udregne indholdet af kul i en mængde kuldioxid. I alt har industrilandene i Kyotoaftalen forpligtet sig til at begrænse udslippet af drivhusgasser med 680 millioner tons kulstof om rådet i forhold til udslippet i Ideen i kvotehandel er, at drivhusudslippet vil blive begrænset i de lande, hvor man får mest miljø for pengene. For eksempel er det billigt at skære ned på udslippet i et land, hvor man hidtil har haft et stort energispild. Men hvis man kun går efter de løsninger der er billige og virker hurtigt, kan man risikere at den langsigtede og dyrere indsats især i industrilandene bliver udskudt. For eksempel tog det mere end tyve år at udvikle vindmøllerne til den nuværende effektivitet. Skeptikerne frygter, at incitamentet til at udvikle ren teknologi og vedvarende energi vil forsvinde. Handel med de overskydende kvoter fra Østeuropa betyder også, at usikre udslip bliver omsat til sikre udslip. Så længe de overskydende kvoter ikke er udsolgt betyder det på den anden side, at der ikke er nogen særlig tilskyndelse til at spare på energien og bruge den effektivt i disse lande. I dag er det samlede udslip fra industrilandene nogenlunde af samme størrelse som i 1990, men skævt fordelt: Højest i de bedst stillede lande. Nogle lande, som f. eks. Danmark og Tyskland, har tilrettelagt en politik der skal bringe deres udslip ned. De fleste har ikke gjort det endnu. Hvis udviklingen fortsætter uden indgreb, ventes Rusland, Ukraine og de øvrige østeuropæiske lande samlet at levere udslip, der er 12 procent (af udslippet i 1990) under det tildelte udslip i år Men Vest- og Sydeuropa, USA, Canada, Japan, Australien og New Zealand vil tilsammen ende 16 procent over deres tildelte udslip. Tilsammen skal disse lande skære udslip væk, der svarer til omkring 680 millioner tons kulstof for at opfylde forpligtelsen. Hvis handelen med varm luft får lov at fortsætte uhindret, kan det reelle tal blive omkring 150 millioner tons mindre. Et effektivt kvote-marked En ekspertgruppe under OECD har undersøgt betingelserne for kvotehandel under Kyoto-aftalen. Den kommer til et meget klart resultat: Hvis det nye system ikke virker effektivt på miljøet (fører til reelle 2

3 nedskæringer), vil markedet for kvotehandel heller ikke fungere effektivt.»markedets tillid vil blive større hvis der indrettes stærke systemer til overvågning, revision og verifikation af kvoterne. Det vil styrke handelen og føre til lavere omkostninger,«skriver OECD-eksperterne. Ved hjælp af markedsmekanismen kan man undgå en bureaukratisk regelstyring, men det virker kun effektivt hvis de fundamentale regler er så gode, at alle parter har tillid til, at systemet virker efter sit formål. 1. Hvad kan handles? Det er vigtigt at køber og sælger har tillid til selve varen. Hvis ikke en købt kvote udslip svarer til en sikker reduktion hos sælgeren, bliver der usikkerhed om priserne. Parterne kan handle med tre slags kvoter: 1. Et land kan sælge kvoter, hvis det har mindre udslip end tilladt, enten det skyldes en ekstra indsats eller et økonomisk tilbageslag som i Østeuropa. Køberlandet får ret til selv at slippe så meget mere ud. 2. Et land kan medregne resultatet af et projekt, som gennemføres i et af de andre lande, der er forpligtet af Kyoto-aftalen. Køberlandet får ret til at øge sit eget udslip tilsvarende. Det kaldes fælles gennemførelse (joint implementation) 3. Resultatet af projekter i lande, som ikke selv er forpligtet af Kyoto-aftalen, kan også regnes med, hvis det er dokumenteret. Det kaldes Clean Development Mechanism. Udslippet i projektlandet (typisk et udviklingsland) kan altså godt vokse, men det skal dokumenteres, at det ville vokse endnu mere uden bistanden til renere teknologi. I princippet kan man begrænse atmosfærens indhold af drivhusgasser på to måder. Enten ved at slippe mindre ud eller ved at binde mere kulstof i jorden og planterne. I Kyoto-jargon en kaldes det sinks og sources. Det globale drivhus kan ikke mærke forskel. Problemet er bare, at kilderne er nogenlunde overskuelige og til at kontrollere. Det er opsugningen af kulstof ikke. For at opnå et mere stabilt marked kan man forestille sig, at handelen begrænses til bestemte kilder, som kan overvåges og beregnes præcist, skriver OECD.»Det internationale system skal være i stand til at verificere, at hver overdragelse som gør det muligt at øge udslippet hos én part, svarer til en reduktion et andet sted. Det internationale samfund skal have tillid til at systemets samlede begrænsning af udslippene vil blive nået og at det kan verificeres.«2. Hvem kan handle? Ifølge Kyoto-aftalen er det landenes regeringer, der har ansvaret. Men det forhindrer ikke, at de bemyndiger private firmaer til at handle med kvoter. På et marked med mange handlende vil prisdannelsen Hullerne Kulstof Millioner tons Forpligtelse i år for Vesteuropa, Nordamerika, Japan, Australien og New Zealand: 770 millioner tons 680 minus særligt aftalte reguleringer af basisår for industrigasser mv. Varm luft, ubrugt udslip fra Rusland, Ukraine og 150 Østeuropa i øvrigt Rydning, rejsning og genrejsning af skov Lagring i økosystemer i øvrigt Clean Development Mechanism, energiprojekter 290 Clean Development Mechanism, andre projekter Fly og skibe 90 blive mere effektiv og risikoen for forvridning af markedet vil blive mindre, skriver OECD. Ekspertgruppen forestiller sig et system hvor både regeringerne og større firmaer (f. eks. energiselskaber og virksomheder, som gennem lovgivning har fået pålagt at begrænse deres udslip) kan handle. Det er et system man allerede har besluttet i Danmark, med CO 2-kvoter til elværkerne. Men OECD forestiller sig også, at der kan være mæglere på markedet. Og kunder kan købe en kvote med henblik på at sælge den senere. Og en miljøorganisation kan samle penge og købe en kvote for at trække den tilbage fra markedet, så drivhuseffekten begrænses. Det sidste eksempel viser tydeligt, at der skal være tillid til varen før markedet fungerer. Jura og forvaltning og tradition er forskellige fra land til land. Men hvis kvotehandel skal virke, må man sikre at de nationale regler lever op til en fastlagt international standard, siger OECD også. De handlende kan komme i klemme, hvis de for eksempel har købt kvoter i et land, som senere viser sig at overtræde aftalen. Derfor er det nødvendigt, at den internationale overvågning af kvoterne fungerer pålideligt. Og man må aftale på et tidligt tidspunkt, hvad der skal ske med et land, der ikke overholder sin forpligtelse. Som minimum kræves det, at hver kvote kan identificeres, hvor den end havner efter en årrække med køb og salg. På dette grundlag skal der oprettes et internationalt dobbelt miljø-bogholderi. På længere sigt kan man forestille sig et mere sofistikeret system, en international elektronisk kvote-børs, hvor udslip kan købes og sælges og alle transaktioner registreres online. 3

4 Ansvar og sanktioner Landene mangler at aftale reglerne for ansvar og sanktioner. På dette område står mange muligheder åbne, lige fra de meget bløde regler, hvor håndhævelsen af aftalen i høj grad overlades til hvert enkelt land og til skrappe internationale sanktioner af forskellig art. OECD s ekspertgruppe tager ikke politisk stilling til dette spørgsmål. Men den understreger kraftigt, at de fælles regler og deres overholdelse er»ekstremt vigtige«for et handelssystem. Ekspertgruppen peger også på, at selve handelsreglerne kan indrettes sådan, at de tilskynder til at sikre reelle reduktioner. Det kan for eksempel ske ved, at parterne mister deres ret til at handle med kvoter, hvis deres indberetninger til FN s klimasekretariat ikke er tilstrækkeligt grundige og pålidelige. Man kan også pålægge parterne, at de hele tiden skal have en reserve af tilladte udslip klar til at dække sig ind, hvis ikke de når det fastsatte mål lidt i stil med kravet om økonomiske reserver i finanssektoren. Reglerne skal også tage stilling til, hvem der har ansvaret, hvis en kvote viser sig at være falsk. Hvis et land for eksempel har solgt retten til at slippe 100 millioner tons kulstof ud i atmosfæren, og det så viser sig, at landet selv slipper 50 millioner tons for meget ud, hvem hænger så på de andre 50 millioner tons, der mangler i klimaregnskabet? Sælgeren kunne være den russiske stat. Køberen kunne være de danske elværker. Er det så de danske elforbrugere eller Ruslands regering, der skal gøre skaden god igen? Et system hvor begge parter risikerer at blive ramt af mærkbare sanktioner, kunne give dem en fælles interesse i at sikre sig reelle reduktioner på forhånd. Greenpeace og Verdensnaturfonden (WWF) er to af de internationale miljøorganisationer, der i tidens løb har engageret sig mest i klimaforhandlingerne. De stiller krav om loft over kvotehandelen. delt ansvar køber/sælger fuldstændig åbenhed: Hver handel skal indberettes til et internationalt organ udelukkelse fra kvotehandel, hvis ikke man strengt overholder reglerne om national overvågning af drivhusudslip og pålidelig indberetning til det internationale sekretariat og får det godkendt af ekspertgrupper udefra afgift på hver handel. Pengene kan bruges til at støtte små ø-stater og andre, som er særligt sårbare over for den globale opvarmning. De foreslår også, at en overtrædelse af aftalen skal have bindende international retsvirkning, og at et land, der ikke overholder sin forpligtelse, skal kunne dømmes til at betale penge til en international fond, som så sætter reduktioner i gang et andet sted eller i landet selv. Aftalen Kyoto-aftalen er en protokol til FN s Rammekonvention om klimaforandring fra Kyoto-aftalen blev udformet på et topmøde i Japans gamle kejserby i december Alle de lande, der har tiltrådt FN s klimatraktat de l- tog i topmødet, men protokollen handler om industrilandene. De forpligtes til at skære deres udslip af drivhusgasser ned, så deres samlede forøgelse af den menneskeskabte globale opvarmning i gennemsnit bliver 5,2 pr o- cent mindre i årene end 1990-niveauet. I gennemsnit er måltallet altså lidt under 95 procent. Men nogle af landene vil forpligte sig til mere, andre har fået lov at øge deres udslip. Følgende drivhusgasser medregnes: Kultveilte (CO 2), metan (CH 4), lattergas (N 2O), og de tre industrigasser HFC er, PFC er og SF 6. Kultveilte bidrager med 60 procent af drivhuseffekten, metan med 20 procent, lattergas med 14 procent og de tre industrigasser med 6 pr ocent. Aftalen er ikke trådt i kraft. Det gør den først når to beti n- gelser er opfyldt: 55 af de lande, der er med i FN-traktaten skal tiltræde aftalen. Og blandt dem skal der være lande med mindst 55 procent af i-landenes samlede udslip i USA tegner sig alene for ca. 40 pr ocent. Hvert land forpligtes af aftalen, men den indeholder tre såkaldt fleksible mekanismer som gør det muligt at gennemføre nedskæringerne i fællesskab eller i andre lande. Handel med kvoter: Et land, der overskrider sit ti l- ladte udslip, kan opfylde sin forpligtelse ved at købe en kvote fra et andet land, der ligger under sit må l- tal. Joint Implementation, fælles gennemførelse: Et land kan medregne resultatet af et projekt, der gennemføres i et af de andre lande og øge sit eget tilladte udslip tilsvarende. Clean Development Mechanism, støttede projekter i lande, der ikke selv er forpligtet af Kyoto-aftalen (typisk udviklingslande i vækst): Et land, der betaler udgiften til sådanne projekter må lægge det dokumenterede resultat oven i sit eget tilladte udslip. Der skal indbetales penge til en fond som certificerer at reduktionen har fundet sted. Desuden blev det aftalt i Kyoto at ændringer af udslippet som følge af rejsning, genrejsning eller rydning af skov må regnes med (artikel 3.3) Og der blev åbnet mulighed for at medregne virkningerne af ændringer i landbrug, skovbrug og arealanvendelse i det hele taget (artikel 3.4). Men der er stor uklarhed om spillereglerne. Før man kan komme videre, skal disse uklarheder ryddes af vejen. Det er hovedemnet på klimamødet i Haag den november. Landene i aftalen med mål (procent af basisår) i parentes: Australien (108), Bulgarien (92), Canada (94), Estland (92), EU (92, men ulige fordelt, Danmark og Tyskland vil reducere 21), Island (110), Japan (94), Kroatien (95), Letland (92), New Zealand (100) Norge (101), Polen (94), Rumæn i- en (92), Rusland (100), Schweiz (92), Slovakiet (92), Slovenien (92), Tjekkiet (92), Ukraine (100), Ungarn (94), USA (93). 4

5 Projekter af mange slags Hvis to lande i aftalen gennemfører et projekt sammen, kan de som nævnt dele reduktionen eller tælle den med i det ene land. For eksempel kan den danske stat eller danske firmaer helt eller delvis betale en renovering af fjernvarmen i en by i Polen og aftale, at reduktionen af CO 2-udslippet tæller med på Danmarks klimaregnskab. Denne fælles gennemførelse (joint implementation) bygger på princippet om mest miljø for pengene. Hvis lovgivningen og overvågningen er på samme niveau i de to lande, er der ikke tale om et hul i aftalen. Problemet kan derimod være, at de lande, der har råd til at fremskynde udviklingen af alternativ teknologi, nøjes med at investere i projekter, der giver hurtige resultater. Med projekter som udføres i lande, der ikke selv er forpligtet af aftalen, er der risiko for meget store huller. Derfor har man da også besluttet, at der skal være lidt strammere regler for disse projekter under den såkaldte Clean Development Mechanism, CDM. Problemet er imidlertid ikke kun reglerne og overvågningen og mangelen på tilstrækkelige data i lande, der endnu ikke er juridisk forpligtet til at føre klimapolitik og kontrollere deres udslip. Problemet er især, hvordan man afgrænser projekterne. Skal bistand til at opføre atomkraftværker i Asien, Afrika eller Latinamerika for eksempel tælle med? Og hvor går grænsen til de forbedringer af energiforsyningen som lande i vækst under alle omstændigheder ville gennemføre? Hvis skovprojekter, landbrugsprojekter og naturbeskyttelse tæller med, opstår der for alvor problemer med huller. FN s internationale klimapanel har i sin specialrapport peget på disse huller. Det drejer sig dels om projektets effektivitet og overvågning og om det ville være blevet gennemført alligevel, f. eks. for at redde regnskoven. Men det er også et systematisk problem: Hvis man beskytter regnskoven i et enkelt område, hvad sker der så. Bliver den samlede skovrydning i verden mindre, eller flytter presset bare et andet sted hen? Usikre projekter sikre udslip Det er ikke i sig selv et uoverskueligt problem. Man kan undersøge det, og man kan søge at indrette projekterne sådan, at den lokale befolkning får fordele ved en mere bæredygtig udvikling. Men når resultatet af projektet skal have det blå stempel i form af et certifikat og regnes med i den internationale kvotehandel, så bliver problemet påtrængende: En usikker reduktion af udslippet af drivhusgasser bliver omsat til et sikkert udslip i et af aftale-landene. EU foreslår, at den slags projekter ikke bliver godkendt under Kyoto-aftalen. Verdensnaturfonden og Greenpeace foreslår, at man løser problemet ved at indføre en positivliste: CDM- Projekter inden for vedvarende energi og energibesparelser i udviklingslande skal have en hurtig start. Den type projekter har en sikker virkning, både på verdens klima og på det lokale miljø i de voksende storbyer i den tredje verden. Projekter med kulkraft, atomkraft, skov og jordbrug skal til gengæld udelukkes fra Kyoto-aftalens kvotehandels-system, mener de to miljøorganisationer. En hurtig start med en positivliste kan også sætte skub i den mest fornuftige del af projekterne for fælles gennemførelse, mener de. Den Asiatiske Udviklingsbank har for nylig beregnet et marked på 292 millioner tons kulstof, alene fra CDM-projekter der drejer sig om energi og industri. Det svarer til, at industrilandene forsætter med næsten halvdelen af det udslip, de ellers skulle skære bort. Andre beregninger svinger, afhængigt af prisen, mellem 100 og 700 millioner, med et gennemsnit over 300. Dertil kommer de mulige CDM-projekter indenfor skovdrift og jordbrug. Dem har FN s klimapanel i deres specialrapport beregnet til 717 millioner tons pr. år. Bidraget fra skovbrug afhænger, som omtalt i nyhedsbrevet RTT nr. 148 "Det usikre kulstofkredsløb" fra Teknologirådet, i høj grad af de definitioner, man kan blive enige om. Hullet kan blive meget stort, hvis man følger de vidtgående forslag fra skovlandene. Selv hvis parterne bruger de definitioner, FN s klimapanel har anbefalet, er der et hul på ca. 27 millioner tons tilbage fra skovdrift i snæver forstand. Og et hul på 288 millioner tons fra arealanvendelsen, jord- og skovbruget i bredere forstand. Udslippet fra den internationale transport er stærkt stigende. Drivhuseffekten er endda ekstra stor, når CO 2 slippes ud fra fly i stor højde. Men brændstof til fly og skibe er ikke omfattet af Kyoto-aftalen. Det forventede udslip i år 2010 er 90 millioner tons kulstof større end det var i Dette nyhedsbrev er det andet i en pakke på fem, der lægger op til klimamødet i Haag. Læs også nyhedsbrevene: nr. 145: Kyoto-aftalen vakler nr. 147: Mere frugtbar jord - mindre drivhuseffekt nr. 148: Det usikre kulstofkredsløb nr. 149: Færre bøvser - bedre klima De kan findes på Teknologirådets hjemmeside Fra rådet til tinget udgives af Teknologirådets sekretariat. Dette nyhedsbrev er skrevet for sekretariatet af journalist Ebbe Sønderriis. De sidste fem numre af Fra rådet til tinget er: 144: Allergi 143: Lette miljøgevinster overses 142: Fire bud på datasikkerhed 141: Xenotransplantation 140: Alternativer til kloning 5

6 139: Usikre gevinster for net-kommuner 6

7 7

Kyotoaftalen vakler. Nr. 145 november 2000. Klimamøde i Haag d. 13-25. bliver afgørende test for indsatsen mod drivhuseffekt

Kyotoaftalen vakler. Nr. 145 november 2000. Klimamøde i Haag d. 13-25. bliver afgørende test for indsatsen mod drivhuseffekt Nr. 145 november 2000 Kyotoaftalen vakler Klimamøde i Haag d. 13-25. bliver afgørende test for indsatsen mod drivhuseffekt Afgørende møde for klimaet > Kyoto-aftalen skal konkretiseres > Forsøg på global

Læs mere

Det usikre kulstofkredsløb

Det usikre kulstofkredsløb Nr. 148 november 2000 Det usikre kulstofkredsløb Når skov- og landbrug regnes med, er det umuligt at afgøre om Kyoto-aftalen holdes Kulstofkredsløbet i de russiske skove modvirker drivhuseffekt viser nye

Læs mere

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten Hvad er drivhuseffekten egentlig og hvad går Kyoto-aftalen ud på? Danmark har forpligtet sig til at reducere udledningen af drivhusgasser svarende til, at alle biler, busser og tog i Danmark skal stå stille.

Læs mere

Klimapolitik i Danmark og EU (efter COP15)

Klimapolitik i Danmark og EU (efter COP15) Klimapolitik i Danmark og EU (efter COP15) Vi skal bruge EU's energi-og klimapolitik Gunnar Boye Olesen International Network for Sustainable Energy International Network for Sustainable Energy Netværk

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2.

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2. 23. september 2008 Klimapolitik på kredit EU Både Klimakonventionen og Kyoto-Protokollen bygger på den fælles forståelse af, at det er de rige lande, der har hovedansvaret for de historiske udslip af drivhusgasser

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

BERETNING FRA KOMMISSIONEN

BERETNING FRA KOMMISSIONEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.9.2016 COM(2016) 618 final BERETNING FRA KOMMISSIONEN Rapport, der skal understøtte beregningen af den tildelte mængde til Den Europæiske Union, og rapport, der skal

Læs mere

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer Den 12.

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats

Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd for 92-gruppen Klimakrav til reduktioner IPCC udmeldte i 2007 et behov for reduktioner

Læs mere

Skitseprojekt Åmosen. Bilag 6 til hovedrapporten. Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4.

Skitseprojekt Åmosen. Bilag 6 til hovedrapporten. Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4. Skitseprojekt Åmosen Bilag 6 til hovedrapporten Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4. Af Bent Aaby Skov- og Naturstyrelsen (SNS) v. skovrider

Læs mere

Baggrundsnotat om klima- og energimål

Baggrundsnotat om klima- og energimål 12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik

Læs mere

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne) De store udviklingslande

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Baggrundsnotat om status for EU-udmelding om Danmarks klimamål for og nye regler om drivhusgas fra jorde og skove

Baggrundsnotat om status for EU-udmelding om Danmarks klimamål for og nye regler om drivhusgas fra jorde og skove Dato 5. september 2016 Baggrundsnotat om status for EU-udmelding om Danmarks klimamål for 2021-30 og nye regler om drivhusgas fra jorde og skove Det Europæiske Råd vedtog i oktober 2014, at EU s interne

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:

Læs mere

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009 World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún

Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún FN s klimakonference i Cancún, Mexico, der finder sted fra den 29. november 10. december 2010, er det seneste håb i bestræbelserne på at nå til enighed om

Læs mere

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1%

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1% Polen Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Mersalg til eksisterende kunder. Flemming Dufke Mercuri International

Mersalg til eksisterende kunder. Flemming Dufke Mercuri International 1 Mersalg til eksisterende kunder Flemming Dufke Mercuri International En kort introduktion Ansat i Mercuri International siden 1993 Administrerende Direktør/Partner Sælger, Konsulent, Træner, Salgsleder

Læs mere

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Udkast til en dansk klimalov

Udkast til en dansk klimalov Udkast til en dansk klimalov Kim Ejlertsen NOAH - Friends of the Earth Denmark Klimaloven bliver den Europas stærkeste? 11. oktober 2012 Nationalmuseet, Festsalen, København Sammenhæng mellem sandsynligheden

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser fra transport 1)

Bekendtgørelse af lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser fra transport 1) LBK nr 674 af 21/06/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima- og Energimin., Energistyrelsen, j.nr. 2505/1230-0001 Senere

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren Anne Mette R. von Benzon Forretningschef, klima Vand og Miljø COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 8739 6600 Direkte 8739 6693 Mobil 2469 6693 E-mail anb@cowi.dk http://www.cowi.dk Foreningen

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse:

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse: Prutbarometer Varighed: Ca. en time Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold Løbsbeskrivelse: Løbet er et stjerneløb, der handler om, at pigerne skal producere varer. For at de kan det, skal de ud i

Læs mere

VARM LUFT OG KOLDE KONTANTER EU-KLIMAPAKKE IKKE DRAMATISK

VARM LUFT OG KOLDE KONTANTER EU-KLIMAPAKKE IKKE DRAMATISK 26 AU-GUSTUS NR. 1 28 AF HANS PLAUBORG VARM LUFT OG KOLDE KONTANTER EU-KLIMAPAKKE IKKE DRAMATISK AU-GUSTUS NR. 1 28 27 FOTO: SCANPIX 28 AU-GUSTUS NR. 1 28 FOTO: LARS KRUSE/AU-FOTO VÆRKTØJSKASSEN HANDEL

Læs mere

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal.

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Eksportrådets statistik over SMV-eksporten er nu opdateret med 2014-tal. Eksportstatistikken, der er udviklet

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt. Introduktion til Danfoss

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt. Introduktion til Danfoss By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt Introduktion til Danfoss Kort om Danfoss Medarbejdere 22.500 Globalt salg Salgsselskaber Fabrikker Tre største markeder Ejerskab Hovedkvarter

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.5.2014 COM(2014) 290 final 2014/0151 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og dens

Læs mere

Greenpeace s kommentarer til Forslag til Lov om ændring af lov om CO2-kvoter for elproduktion.

Greenpeace s kommentarer til Forslag til Lov om ændring af lov om CO2-kvoter for elproduktion. 15. august 2003 Greenpeace s kommentarer til Forslag til Lov om ændring af lov om CO2-kvoter for elproduktion. Greenpeace støttede i sin tid indførelsen af et loft for elsektorens CO2-emission, men havde

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

NOTAT. Den danske delegation i Bonn. Den 17. november 1999

NOTAT. Den danske delegation i Bonn. Den 17. november 1999 NOTAT ENERGISTYRELSEN Den danske delegation i Bonn Afrapportering fra møderne i Bonn fra d. 25. oktober 5. november 1999 på den 5. Partskonference under Klimakonventionen (COP 5) og i Klimakonventionens

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI

KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI Organisation for erhvervslivet 24. november 28 KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI AF KONSULENT ESBEN MORTENSEN, DI ENERGIBRANCHEN, ESM@DI.DK Danmark har i et historisk perspektiv i særlig grad været

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

PRODUKTION & SALGSSELSKABER

PRODUKTION & SALGSSELSKABER Globalt salg og service Danfoss sælger produkter med tilhørende service over hele verden i et globalt netværk med 118 salgsselskaber og 72 forhandlere og distributører. Salgsselskaberne ledes fortrinsvist

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg

Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg Af Urs Steiner Brandt og Niels Vestergaard Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi Syddansk Universitet Alle har en mening om miljøet, ikke mindst miljøvurderinger. Det

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

Stramme rammer klare prioriteter

Stramme rammer klare prioriteter Stramme rammer klare prioriteter Forslag til finanslov for 2016 September 2015 Udgangspunkt: Væk fra grænsen Strukturelt underskud (2016) Kasseeftersyn Finanslovforslag -0,7 pct. -0,4 pct. -0,5 pct. Budgetlovens

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa 01-09-2010 M&A International Inc. the world's leading M&A alliance M&A markedet i Danmark Markant fremgang i M&A-markedet i Danmark Alle transaktioner (køber,

Læs mere

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Plan 1. Vi er en del af klimaproblemet - vi bør også være en del af løsningen 2.

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik dansk, europæisk, globalt Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Forord 9 Klimaproblemet i et samfundsøkonomisk perspektiv 11 Af Eirik S. Amundsen,

Læs mere

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det handler både om klimaet og forsyningssikkerheden Prisstigninger for fossile brændsler Kulpris Oliepris Hvad er målet En global

Læs mere

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet

Læs mere

- I pct. af ugen før ,3 100,1 101,1 101,5 100,1 99,5 - I pct. af samme uge sidste år 95,3 93,9 95,3 95,7 94,1 95,6

- I pct. af ugen før ,3 100,1 101,1 101,5 100,1 99,5 - I pct. af samme uge sidste år 95,3 93,9 95,3 95,7 94,1 95,6 Priser og produktionstal for oksekød Nr. 02/17 11-01-17 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 8.600 stk. Notering = uændret Der ventes

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere