Huller i Kyotoaftalen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Huller i Kyotoaftalen"

Transkript

1 Nr. 146 november 2000 Huller i Kyotoaftalen Fleksibiliteten i Kyotoaftalen giver store muligheder for at undgå reelle besparelser Industrilande kan slippe uden om deres forpligtelser fra Kyoto-aftalen > "Mest miljø for pengene" giver smutveje uden om forpligtelserne > Forpligtelser kan klares måske to gange uden at reducere udslip > Efterlysning af afgrænsning og regulering mod misbrug af fleksible mekanismer > Teknologirådet udgiver pakke på fem nyhedsbreve om Kyoto-aftalens problemer > Kyoto-aftalen fra 1997 forpligter verdens industrilande til at begrænse deres udslip af drivhusgasser med 680 mio. tons kulstof. Men handel med kvoter, der skulle gøre det muligt at begrænse drivhuseffekten, hvor virkningen er størst, og projekter der kan give mest miljø for pengene kan vise sig som en billig udvej for industrilandene. I alt skønnes det, at det er muligt at begrænse udslippet af drivhusgasser med mellem 100 og 200 procent af de 680 mio. tons alene ved brug af de "fleksible mekanismer", der er i Kyoto-aftalen - uden at industrilandene selv reducerer deres udslip. Kritikerne peger på behov for afgrænsning og regulering mod misbrug af disse potentielle smuthuller i aftalen. Dette Fra rådet til tinget er det andet i en pakke på fem nyhedsbreve, der lægger op til klimamødet i Haag november. De fire andre kan findes på Kyoto-aftalen har som mål at skære udslippet af drivhusgasser fra industrilandene ned. Men som et supplement til den hjemlige indsats kan landene købe kvoter af tilladt udslip fra andre lande. Det er også muligt at have et højere udslip i hjemlandet, hvis man har gennemført et projekt, der begrænser udslippet i et andet land. Reglerne for denne handel med kvoter og godskrivning af projekter skal ca. 160 lande blive enige om på topmødet i Haag den November. Der skal også laves regler om overholdelse af aftalen og om ansvar og eventuelle sanktioner. Hvis aftalen derefter bliver tiltrådt af så mange lande, at den kan træde i kraft, vil det være den første forpligtende aftale om at begrænse den menneskeskabte globale opvarmning. Det vil også være første gang, man prøver at løse et globalt miljøproblem med international handel med kvoter for udslip. Topmødet bliver afgørende for aftalens skæbne. I de forslag der er stillet, er der mange huller. Hvis landene ikke bliver enige i Haag, er det sandsynligt at hele aftalen falder til jorden. Hvis de på den anden side laver regler som ikke lukker hullerne, kan man risikere at aftalen ikke virker. Handel med varm luft? Det første hul i Kyoto-aftalen går under betegnelsen "handel med varm luft". Det drejer sig om at bytte et udslip, som man ved ikke vil finde sted, med et udslip der faktisk sker. Altså det stik modsatte af aftalens hensigt. Hullet hænger sammen med den måde, aftalen er skruet sammen på. Man har taget udgangspunkt i et basisår, typisk Hvert land har så fået tildelt ret til et udslip på en procentdel af basisåret. (Se tallene land for land i boksen Aftalen.) Målene skal nås som et gennemsnit for de fem år fra

2 Men nogle lande, især Rusland og Ukraine, fik tildelt urealistisk høje udslip. Op igennem 90 erne faldt deres energiforbrug nemlig kraftigt, på grund af disse landes økonomiske kriser. Men landene sagde i Kyoto at det kun var et midlertidigt tilbageslag. I kompromis et fik de tildelt et mål på 100 procent af deres udslip i Når handelen med kvoter går i gang, kan disse lande sælge kvoter af udslip som de alligevel ikke har råd til at foretage til et land, som ikke kan nå sit mål ved egen kraft. Eller bare et land der foretrækker at købe kvoter fordi det er billigere end at lægge om til vedvarende energi og gennemføre energibesparelser. Hvor meget varm luft, der bliver til salg, afhænger først og fremmest af den økonomiske og tekniske udvikling i Rusland, Ukraine og de østeuropæiske lande i øvrigt. Forskellige eksperter har skøn, der varierer mellem udslip af 92 og 374 millioner tons kulstof. Det Internationale Energiagentur når frem til 154 millioner tons. Lederen af Greenpeace s klimakampagne, Bill Hare, som har fulgt alle klimaforhandlinger siden de startede, når frem til næsten det samme, 150 millioner tons som en»rimeligt forsigtig«antagelse, beregnet på grundlag af landenes egne oplysninger. Det er næsten en fjerdedel af de 680 millioner tons kulstof, industrilandene tilsammen har forpligtet sig at skære af udslippet inden 2008 til Supplement til hjemlig indsats Hvert land, der tiltræder Kyoto-aftalen, forpligter sig til at nå ned på et bestemt niveau, f. eks. 92 procent af udslippet i Målet skal nås som et gennemsnit i de fem år Hvis et land ligger lavere end sit tilladte udslip, kan det sælge kvoter. Hvis det hjemlige udslip stadig er for stort, må det købe kvoter. Men der står i Kyoto-aftalen, at et sådant køb af kvoter kun må være et supplement til den hjemlige indsats. Det er dog ikke klart, hvad supplement betyder i denne sammenhæng. EU har foreslået, at det skal betyde, at et land ikke må købe kvoter for udslip, der er større end 50 procent af landets samlede sparemål ifølge Kyotoaftalen. I eksemplet ovenfor må et land, der ikke kan nå sit mål ved egen indsats, altså højst købe kvoter som svarer til 4 procent af udslippet i Verdensnaturfonden har foreslået et tilsvarende loft på 30 procent. Men USA og dets allierede i klimapolitikken vil slet ikke have noget loft. I de fleste lande er udslippet steget siden Hvis man uden at begrænse udslippet hjemme ville havne på f. eks. 112 procent af udslippet i 1990, kan man også opfatte forslaget om et loft på den måde, at det er halvdelen af hele det ekstra udslip, man må klare ved at købe kvoter i udlandet. I dette tilfælde altså 10 procent. Med den fortolkning kan et land altså forøge sit udslip af drivhusgasser uden at det formelt har brudt Kyoto-aftalen. Udslip måles i "tons kulstof" Kvoterne for udslip af drivhusgasser regnes i tons kulstof selv om der er tale om seks forskellige drivhusgasser med forskellig styrke. Først omregner man de forskellige drivhusgasser til CO 2-ækvivalenter baseret på, hvor kraftig indvirkning på drivhuseffekten, de forskellige gasser har sammenlignet med CO 2 eller kuldioxid, der er den mest udbredte drivhusgas. Derefter beregner man indholdet af kul ved at dividere med 44 og gange med 12. Det er måden at udregne indholdet af kul i en mængde kuldioxid. I alt har industrilandene i Kyotoaftalen forpligtet sig til at begrænse udslippet af drivhusgasser med 680 millioner tons kulstof om rådet i forhold til udslippet i Ideen i kvotehandel er, at drivhusudslippet vil blive begrænset i de lande, hvor man får mest miljø for pengene. For eksempel er det billigt at skære ned på udslippet i et land, hvor man hidtil har haft et stort energispild. Men hvis man kun går efter de løsninger der er billige og virker hurtigt, kan man risikere at den langsigtede og dyrere indsats især i industrilandene bliver udskudt. For eksempel tog det mere end tyve år at udvikle vindmøllerne til den nuværende effektivitet. Skeptikerne frygter, at incitamentet til at udvikle ren teknologi og vedvarende energi vil forsvinde. Handel med de overskydende kvoter fra Østeuropa betyder også, at usikre udslip bliver omsat til sikre udslip. Så længe de overskydende kvoter ikke er udsolgt betyder det på den anden side, at der ikke er nogen særlig tilskyndelse til at spare på energien og bruge den effektivt i disse lande. I dag er det samlede udslip fra industrilandene nogenlunde af samme størrelse som i 1990, men skævt fordelt: Højest i de bedst stillede lande. Nogle lande, som f. eks. Danmark og Tyskland, har tilrettelagt en politik der skal bringe deres udslip ned. De fleste har ikke gjort det endnu. Hvis udviklingen fortsætter uden indgreb, ventes Rusland, Ukraine og de øvrige østeuropæiske lande samlet at levere udslip, der er 12 procent (af udslippet i 1990) under det tildelte udslip i år Men Vest- og Sydeuropa, USA, Canada, Japan, Australien og New Zealand vil tilsammen ende 16 procent over deres tildelte udslip. Tilsammen skal disse lande skære udslip væk, der svarer til omkring 680 millioner tons kulstof for at opfylde forpligtelsen. Hvis handelen med varm luft får lov at fortsætte uhindret, kan det reelle tal blive omkring 150 millioner tons mindre. Et effektivt kvote-marked En ekspertgruppe under OECD har undersøgt betingelserne for kvotehandel under Kyoto-aftalen. Den kommer til et meget klart resultat: Hvis det nye system ikke virker effektivt på miljøet (fører til reelle 2

3 nedskæringer), vil markedet for kvotehandel heller ikke fungere effektivt.»markedets tillid vil blive større hvis der indrettes stærke systemer til overvågning, revision og verifikation af kvoterne. Det vil styrke handelen og føre til lavere omkostninger,«skriver OECD-eksperterne. Ved hjælp af markedsmekanismen kan man undgå en bureaukratisk regelstyring, men det virker kun effektivt hvis de fundamentale regler er så gode, at alle parter har tillid til, at systemet virker efter sit formål. 1. Hvad kan handles? Det er vigtigt at køber og sælger har tillid til selve varen. Hvis ikke en købt kvote udslip svarer til en sikker reduktion hos sælgeren, bliver der usikkerhed om priserne. Parterne kan handle med tre slags kvoter: 1. Et land kan sælge kvoter, hvis det har mindre udslip end tilladt, enten det skyldes en ekstra indsats eller et økonomisk tilbageslag som i Østeuropa. Køberlandet får ret til selv at slippe så meget mere ud. 2. Et land kan medregne resultatet af et projekt, som gennemføres i et af de andre lande, der er forpligtet af Kyoto-aftalen. Køberlandet får ret til at øge sit eget udslip tilsvarende. Det kaldes fælles gennemførelse (joint implementation) 3. Resultatet af projekter i lande, som ikke selv er forpligtet af Kyoto-aftalen, kan også regnes med, hvis det er dokumenteret. Det kaldes Clean Development Mechanism. Udslippet i projektlandet (typisk et udviklingsland) kan altså godt vokse, men det skal dokumenteres, at det ville vokse endnu mere uden bistanden til renere teknologi. I princippet kan man begrænse atmosfærens indhold af drivhusgasser på to måder. Enten ved at slippe mindre ud eller ved at binde mere kulstof i jorden og planterne. I Kyoto-jargon en kaldes det sinks og sources. Det globale drivhus kan ikke mærke forskel. Problemet er bare, at kilderne er nogenlunde overskuelige og til at kontrollere. Det er opsugningen af kulstof ikke. For at opnå et mere stabilt marked kan man forestille sig, at handelen begrænses til bestemte kilder, som kan overvåges og beregnes præcist, skriver OECD.»Det internationale system skal være i stand til at verificere, at hver overdragelse som gør det muligt at øge udslippet hos én part, svarer til en reduktion et andet sted. Det internationale samfund skal have tillid til at systemets samlede begrænsning af udslippene vil blive nået og at det kan verificeres.«2. Hvem kan handle? Ifølge Kyoto-aftalen er det landenes regeringer, der har ansvaret. Men det forhindrer ikke, at de bemyndiger private firmaer til at handle med kvoter. På et marked med mange handlende vil prisdannelsen Hullerne Kulstof Millioner tons Forpligtelse i år for Vesteuropa, Nordamerika, Japan, Australien og New Zealand: 770 millioner tons 680 minus særligt aftalte reguleringer af basisår for industrigasser mv. Varm luft, ubrugt udslip fra Rusland, Ukraine og 150 Østeuropa i øvrigt Rydning, rejsning og genrejsning af skov Lagring i økosystemer i øvrigt Clean Development Mechanism, energiprojekter 290 Clean Development Mechanism, andre projekter Fly og skibe 90 blive mere effektiv og risikoen for forvridning af markedet vil blive mindre, skriver OECD. Ekspertgruppen forestiller sig et system hvor både regeringerne og større firmaer (f. eks. energiselskaber og virksomheder, som gennem lovgivning har fået pålagt at begrænse deres udslip) kan handle. Det er et system man allerede har besluttet i Danmark, med CO 2-kvoter til elværkerne. Men OECD forestiller sig også, at der kan være mæglere på markedet. Og kunder kan købe en kvote med henblik på at sælge den senere. Og en miljøorganisation kan samle penge og købe en kvote for at trække den tilbage fra markedet, så drivhuseffekten begrænses. Det sidste eksempel viser tydeligt, at der skal være tillid til varen før markedet fungerer. Jura og forvaltning og tradition er forskellige fra land til land. Men hvis kvotehandel skal virke, må man sikre at de nationale regler lever op til en fastlagt international standard, siger OECD også. De handlende kan komme i klemme, hvis de for eksempel har købt kvoter i et land, som senere viser sig at overtræde aftalen. Derfor er det nødvendigt, at den internationale overvågning af kvoterne fungerer pålideligt. Og man må aftale på et tidligt tidspunkt, hvad der skal ske med et land, der ikke overholder sin forpligtelse. Som minimum kræves det, at hver kvote kan identificeres, hvor den end havner efter en årrække med køb og salg. På dette grundlag skal der oprettes et internationalt dobbelt miljø-bogholderi. På længere sigt kan man forestille sig et mere sofistikeret system, en international elektronisk kvote-børs, hvor udslip kan købes og sælges og alle transaktioner registreres online. 3

4 Ansvar og sanktioner Landene mangler at aftale reglerne for ansvar og sanktioner. På dette område står mange muligheder åbne, lige fra de meget bløde regler, hvor håndhævelsen af aftalen i høj grad overlades til hvert enkelt land og til skrappe internationale sanktioner af forskellig art. OECD s ekspertgruppe tager ikke politisk stilling til dette spørgsmål. Men den understreger kraftigt, at de fælles regler og deres overholdelse er»ekstremt vigtige«for et handelssystem. Ekspertgruppen peger også på, at selve handelsreglerne kan indrettes sådan, at de tilskynder til at sikre reelle reduktioner. Det kan for eksempel ske ved, at parterne mister deres ret til at handle med kvoter, hvis deres indberetninger til FN s klimasekretariat ikke er tilstrækkeligt grundige og pålidelige. Man kan også pålægge parterne, at de hele tiden skal have en reserve af tilladte udslip klar til at dække sig ind, hvis ikke de når det fastsatte mål lidt i stil med kravet om økonomiske reserver i finanssektoren. Reglerne skal også tage stilling til, hvem der har ansvaret, hvis en kvote viser sig at være falsk. Hvis et land for eksempel har solgt retten til at slippe 100 millioner tons kulstof ud i atmosfæren, og det så viser sig, at landet selv slipper 50 millioner tons for meget ud, hvem hænger så på de andre 50 millioner tons, der mangler i klimaregnskabet? Sælgeren kunne være den russiske stat. Køberen kunne være de danske elværker. Er det så de danske elforbrugere eller Ruslands regering, der skal gøre skaden god igen? Et system hvor begge parter risikerer at blive ramt af mærkbare sanktioner, kunne give dem en fælles interesse i at sikre sig reelle reduktioner på forhånd. Greenpeace og Verdensnaturfonden (WWF) er to af de internationale miljøorganisationer, der i tidens løb har engageret sig mest i klimaforhandlingerne. De stiller krav om loft over kvotehandelen. delt ansvar køber/sælger fuldstændig åbenhed: Hver handel skal indberettes til et internationalt organ udelukkelse fra kvotehandel, hvis ikke man strengt overholder reglerne om national overvågning af drivhusudslip og pålidelig indberetning til det internationale sekretariat og får det godkendt af ekspertgrupper udefra afgift på hver handel. Pengene kan bruges til at støtte små ø-stater og andre, som er særligt sårbare over for den globale opvarmning. De foreslår også, at en overtrædelse af aftalen skal have bindende international retsvirkning, og at et land, der ikke overholder sin forpligtelse, skal kunne dømmes til at betale penge til en international fond, som så sætter reduktioner i gang et andet sted eller i landet selv. Aftalen Kyoto-aftalen er en protokol til FN s Rammekonvention om klimaforandring fra Kyoto-aftalen blev udformet på et topmøde i Japans gamle kejserby i december Alle de lande, der har tiltrådt FN s klimatraktat de l- tog i topmødet, men protokollen handler om industrilandene. De forpligtes til at skære deres udslip af drivhusgasser ned, så deres samlede forøgelse af den menneskeskabte globale opvarmning i gennemsnit bliver 5,2 pr o- cent mindre i årene end 1990-niveauet. I gennemsnit er måltallet altså lidt under 95 procent. Men nogle af landene vil forpligte sig til mere, andre har fået lov at øge deres udslip. Følgende drivhusgasser medregnes: Kultveilte (CO 2), metan (CH 4), lattergas (N 2O), og de tre industrigasser HFC er, PFC er og SF 6. Kultveilte bidrager med 60 procent af drivhuseffekten, metan med 20 procent, lattergas med 14 procent og de tre industrigasser med 6 pr ocent. Aftalen er ikke trådt i kraft. Det gør den først når to beti n- gelser er opfyldt: 55 af de lande, der er med i FN-traktaten skal tiltræde aftalen. Og blandt dem skal der være lande med mindst 55 procent af i-landenes samlede udslip i USA tegner sig alene for ca. 40 pr ocent. Hvert land forpligtes af aftalen, men den indeholder tre såkaldt fleksible mekanismer som gør det muligt at gennemføre nedskæringerne i fællesskab eller i andre lande. Handel med kvoter: Et land, der overskrider sit ti l- ladte udslip, kan opfylde sin forpligtelse ved at købe en kvote fra et andet land, der ligger under sit må l- tal. Joint Implementation, fælles gennemførelse: Et land kan medregne resultatet af et projekt, der gennemføres i et af de andre lande og øge sit eget tilladte udslip tilsvarende. Clean Development Mechanism, støttede projekter i lande, der ikke selv er forpligtet af Kyoto-aftalen (typisk udviklingslande i vækst): Et land, der betaler udgiften til sådanne projekter må lægge det dokumenterede resultat oven i sit eget tilladte udslip. Der skal indbetales penge til en fond som certificerer at reduktionen har fundet sted. Desuden blev det aftalt i Kyoto at ændringer af udslippet som følge af rejsning, genrejsning eller rydning af skov må regnes med (artikel 3.3) Og der blev åbnet mulighed for at medregne virkningerne af ændringer i landbrug, skovbrug og arealanvendelse i det hele taget (artikel 3.4). Men der er stor uklarhed om spillereglerne. Før man kan komme videre, skal disse uklarheder ryddes af vejen. Det er hovedemnet på klimamødet i Haag den november. Landene i aftalen med mål (procent af basisår) i parentes: Australien (108), Bulgarien (92), Canada (94), Estland (92), EU (92, men ulige fordelt, Danmark og Tyskland vil reducere 21), Island (110), Japan (94), Kroatien (95), Letland (92), New Zealand (100) Norge (101), Polen (94), Rumæn i- en (92), Rusland (100), Schweiz (92), Slovakiet (92), Slovenien (92), Tjekkiet (92), Ukraine (100), Ungarn (94), USA (93). 4

5 Projekter af mange slags Hvis to lande i aftalen gennemfører et projekt sammen, kan de som nævnt dele reduktionen eller tælle den med i det ene land. For eksempel kan den danske stat eller danske firmaer helt eller delvis betale en renovering af fjernvarmen i en by i Polen og aftale, at reduktionen af CO 2-udslippet tæller med på Danmarks klimaregnskab. Denne fælles gennemførelse (joint implementation) bygger på princippet om mest miljø for pengene. Hvis lovgivningen og overvågningen er på samme niveau i de to lande, er der ikke tale om et hul i aftalen. Problemet kan derimod være, at de lande, der har råd til at fremskynde udviklingen af alternativ teknologi, nøjes med at investere i projekter, der giver hurtige resultater. Med projekter som udføres i lande, der ikke selv er forpligtet af aftalen, er der risiko for meget store huller. Derfor har man da også besluttet, at der skal være lidt strammere regler for disse projekter under den såkaldte Clean Development Mechanism, CDM. Problemet er imidlertid ikke kun reglerne og overvågningen og mangelen på tilstrækkelige data i lande, der endnu ikke er juridisk forpligtet til at føre klimapolitik og kontrollere deres udslip. Problemet er især, hvordan man afgrænser projekterne. Skal bistand til at opføre atomkraftværker i Asien, Afrika eller Latinamerika for eksempel tælle med? Og hvor går grænsen til de forbedringer af energiforsyningen som lande i vækst under alle omstændigheder ville gennemføre? Hvis skovprojekter, landbrugsprojekter og naturbeskyttelse tæller med, opstår der for alvor problemer med huller. FN s internationale klimapanel har i sin specialrapport peget på disse huller. Det drejer sig dels om projektets effektivitet og overvågning og om det ville være blevet gennemført alligevel, f. eks. for at redde regnskoven. Men det er også et systematisk problem: Hvis man beskytter regnskoven i et enkelt område, hvad sker der så. Bliver den samlede skovrydning i verden mindre, eller flytter presset bare et andet sted hen? Usikre projekter sikre udslip Det er ikke i sig selv et uoverskueligt problem. Man kan undersøge det, og man kan søge at indrette projekterne sådan, at den lokale befolkning får fordele ved en mere bæredygtig udvikling. Men når resultatet af projektet skal have det blå stempel i form af et certifikat og regnes med i den internationale kvotehandel, så bliver problemet påtrængende: En usikker reduktion af udslippet af drivhusgasser bliver omsat til et sikkert udslip i et af aftale-landene. EU foreslår, at den slags projekter ikke bliver godkendt under Kyoto-aftalen. Verdensnaturfonden og Greenpeace foreslår, at man løser problemet ved at indføre en positivliste: CDM- Projekter inden for vedvarende energi og energibesparelser i udviklingslande skal have en hurtig start. Den type projekter har en sikker virkning, både på verdens klima og på det lokale miljø i de voksende storbyer i den tredje verden. Projekter med kulkraft, atomkraft, skov og jordbrug skal til gengæld udelukkes fra Kyoto-aftalens kvotehandels-system, mener de to miljøorganisationer. En hurtig start med en positivliste kan også sætte skub i den mest fornuftige del af projekterne for fælles gennemførelse, mener de. Den Asiatiske Udviklingsbank har for nylig beregnet et marked på 292 millioner tons kulstof, alene fra CDM-projekter der drejer sig om energi og industri. Det svarer til, at industrilandene forsætter med næsten halvdelen af det udslip, de ellers skulle skære bort. Andre beregninger svinger, afhængigt af prisen, mellem 100 og 700 millioner, med et gennemsnit over 300. Dertil kommer de mulige CDM-projekter indenfor skovdrift og jordbrug. Dem har FN s klimapanel i deres specialrapport beregnet til 717 millioner tons pr. år. Bidraget fra skovbrug afhænger, som omtalt i nyhedsbrevet RTT nr. 148 "Det usikre kulstofkredsløb" fra Teknologirådet, i høj grad af de definitioner, man kan blive enige om. Hullet kan blive meget stort, hvis man følger de vidtgående forslag fra skovlandene. Selv hvis parterne bruger de definitioner, FN s klimapanel har anbefalet, er der et hul på ca. 27 millioner tons tilbage fra skovdrift i snæver forstand. Og et hul på 288 millioner tons fra arealanvendelsen, jord- og skovbruget i bredere forstand. Udslippet fra den internationale transport er stærkt stigende. Drivhuseffekten er endda ekstra stor, når CO 2 slippes ud fra fly i stor højde. Men brændstof til fly og skibe er ikke omfattet af Kyoto-aftalen. Det forventede udslip i år 2010 er 90 millioner tons kulstof større end det var i Dette nyhedsbrev er det andet i en pakke på fem, der lægger op til klimamødet i Haag. Læs også nyhedsbrevene: nr. 145: Kyoto-aftalen vakler nr. 147: Mere frugtbar jord - mindre drivhuseffekt nr. 148: Det usikre kulstofkredsløb nr. 149: Færre bøvser - bedre klima De kan findes på Teknologirådets hjemmeside Fra rådet til tinget udgives af Teknologirådets sekretariat. Dette nyhedsbrev er skrevet for sekretariatet af journalist Ebbe Sønderriis. De sidste fem numre af Fra rådet til tinget er: 144: Allergi 143: Lette miljøgevinster overses 142: Fire bud på datasikkerhed 141: Xenotransplantation 140: Alternativer til kloning 5

6 139: Usikre gevinster for net-kommuner 6

7 7

Det usikre kulstofkredsløb

Det usikre kulstofkredsløb Nr. 148 november 2000 Det usikre kulstofkredsløb Når skov- og landbrug regnes med, er det umuligt at afgøre om Kyoto-aftalen holdes Kulstofkredsløbet i de russiske skove modvirker drivhuseffekt viser nye

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007 Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik dansk, europæisk, globalt Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Forord 9 Klimaproblemet i et samfundsøkonomisk perspektiv 11 Af Eirik S. Amundsen,

Læs mere

Borgere ønsker klimaaftale nu

Borgere ønsker klimaaftale nu Nr. 264 oktober 2009 Borgere ønsker klimaaftale nu Borgere fra Danmark og hele verden er enige: Det er vigtigt at få en bindende aftale på COP15 Forpligtende aftale > Moderate danskere > Et redskab for

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

For meget fokus på penge og for lidt miljø

For meget fokus på penge og for lidt miljø Rapport/Oktober 2005 For meget fokus på penge og for lidt miljø - Analyse af Danmarks JI og CDM projekter Af Øjvind Hesselager På baggrund af analyser fra 92-gruppen 92-gruppen Forum for Bæredygtig Udvikling

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Regeringsgrundlaget og realismen

Regeringsgrundlaget og realismen Politiken 02.11.2011 Regeringsgrundlaget og realismen Det, der for alvor vil betyde noget i klimakampen, er, hvornår vi udvikler en energi, der er billigere end fossil energi. Af Bjørn Lomborg DANMARK

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Handel med klimaet. NOAHs Forlag

Handel med klimaet. NOAHs Forlag Handel med klimaet I 1997 blev den såkaldte Kyoto-protokol vedtaget ved et FN-møde i Kyoto, Japan. Kyoto-protokollen er et sæt regler, som skal sikre, at FN s medlemslande reducerer udledningen af CO2

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Priser og risici på internationale markeder for de fleksible mekanismer

Priser og risici på internationale markeder for de fleksible mekanismer Miljøprojekt Nr. 762 2003 Priser og risici på internationale markeder for de fleksible mekanismer Jesper Jensen Copenhagen Economics Aps Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Hver dansker udleder i gennemsnit 10 ton CO2 om året.

Hver dansker udleder i gennemsnit 10 ton CO2 om året. Klimaleksikon 1 Hver dansker udleder i gennemsnit 10 ton CO2 om året. Meget af det kan vi selv være med til at påvirke ved at nedsætte vores eget forbrug. Men det kræver internationale samarbejdsaftaler

Læs mere

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Nyt fra Rockwool Fonden November 2014 Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Danmark er knap så klimavenlig, som vi ofte bilder os ind. Det viser en analyse, som en international gruppe forskere

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks reduktion af CO 2. - udledningen. Oktober 2012

Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks reduktion af CO 2. - udledningen. Oktober 2012 Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks reduktion af CO 2 - udledningen Oktober 2012 BERETNING OM DANMARKS REDUKTION AF CO 2 -UDLEDNINGEN Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning...

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

C.F. Nielsen. Nyhedsbrev Marts 2012. C.F.Nielsen A/S, Solbjergvej 19, DK-9574 Baelum. Højdepunkter:

C.F. Nielsen. Nyhedsbrev Marts 2012. C.F.Nielsen A/S, Solbjergvej 19, DK-9574 Baelum. Højdepunkter: Højdepunkter: Markedsudvikling øget aktivitetsniveau. Nye markeder Nye løsninger Udstillinger Service Nye produkter Teknologi projekter Ændring i ejerforhold Markedsudvikling øget aktivitetsniveau Den

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser

Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser Bestil online på www.er.dk/erhverv Erhvervsrejseforsikring din sikkerhed, når du rejser i forbindelse med dit arbejde Hvorfor en erhvervsrejseforsikring?

Læs mere

Hver dansker udleder i gennemsnit 10 ton CO2 om året.

Hver dansker udleder i gennemsnit 10 ton CO2 om året. Klimaleksikon Hver dansker udleder i gennemsnit 10 ton CO2 om året. Meget af det kan vi selv være med til at påvirke ved at nedsætte vores eget forbrug. Men det kræver internationale samarbejdsaftaler

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA. Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne Direktør Torben Harring, DLG Disposition Forudsætninger Efterspørgsels og udbudsforventninger Konkurrenceevne Forventninger Jan-04 Jul-04 Jan-05

Læs mere

Indgang til Verdensborgerforløb

Indgang til Verdensborgerforløb Indgang til Verdensborgerforløb Indgangens opbygning Indgangen til forløbet omfatter først et læreroplæg der skal introducere emnet, hvorefter eleverne selv skal arbejde med IT-værktøjet Dit globale fodaftryk.

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen 12. august 2009 Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen Den gennemsnitlige husstand i Danmark bruger omkring 26.000 kroner om året på energi. Alene opvarmning af hjemmet koster i omegnen af

Læs mere

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer Private Banking Portefølje et nyt perspektiv på dine investeringer Det er ikke et spørgsmål om enten aktier eller obligationer. Den bedste portefølje er som regel en blanding. 2 2 Private Banking Portefølje

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv af Eirik S. Amundsen Formand for De Økonomiske Råd ( økonomisk vismand ) Professor Københavns Universitet og Universitetet

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Miljørejsen. Travellink AB Bredgade 36B 1260 København K Telefon: 7080 8470 privatrejser@travellink.dk www.travellink.dk

Miljørejsen. Travellink AB Bredgade 36B 1260 København K Telefon: 7080 8470 privatrejser@travellink.dk www.travellink.dk Miljørejsen Grønnere reiser for privatreisen Travellink AB Bredgade 36B 1260 København K Telefon: 7080 8470 privatrejser@travellink.dk www.travellink.dk Travellink er repræsenteret både i Danmark, Norge,

Læs mere

Bekendtgørelse om obligatorisk energisyn i store virksomheder 1)

Bekendtgørelse om obligatorisk energisyn i store virksomheder 1) (Gældende) Udskriftsdato: 23. november 2014 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 3007/3015-0001 Senere ændringer til

Læs mere