/2016. Oktober Rigsrevisionens beretning om undervisningen på professionshøjskolerne

Transkript

1 2/2016 Rigsrevisionens beretning om undervisningen på professionshøjskolerne afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger Oktober

2 2 / 2016 Beretning om undervisningen på professionshøjskolerne St tsrev sorerne fremsender denne beretn ng med deres bemærkn nger t Fo ket nget og vedkommende m n ster, f. 3 ov om st tsrev sorerne og 18, stk. 1, ov om rev s onen f st tens regnsk ber m.m. Københ vn 2016 Denne beretn ng t Fo ket nget sk beh nd es fø ge ov om rev s onen f st tens regnsk ber, 18: St tsrev sorerne fremsender med deres eventue e bemærkn nger R gsrev s onens beretn ng t Fo ket nget og vedkommende m n ster. Udd nne ses- og forskn ngsm n steren fg ver en redegøre se t beretn ngen. R gsrev sor fg ver et not t med bemærkn nger t m n sterens redegøre se. P b ggrund f m n sterens redegøre se og r gsrev sors not t t ger St tsrev sorerne ende g st ng t beretn ngen, hv ket forventes t ske pr M n sterens redegøre se, r gsrev sors bemærkn nger og St tsrev sorernes eventue e bemærkn nger s m es St tsrev sorernes Ende g betænkn ng over st tsregnsk bet, som r gt fg ves t Fo ket nget febru r m ned dette t fæ de Ende g betænkn ng over st tsregnsk bet 2016, som fg ves febru r 2018.

3 Henvende se vedrørende denne pub k t on rettes t : St tsrev sorerne Fo ket nget Chr st nsborg 1240 Københ vn K Te efon: F x: E-m : st tsrev sorerne@ft.dk H emmes de: tsrev sorerne Yder gere eksemp rer k n købes ved henvende se t : Rosend h s-schu tz D str but on Herstedv ng A berts und Te efon: F x: E-m : d str but on@rosend h s.dk H emmes de: h s.dk SSN SBN

4 STATSREV SORERNES BEMÆRKN NG Statsrevisorernes bemærkning BERETNING OM UNDERVISNINGEN PÅ PROFES- SIONSHØJSKOLERNE D nm rks 7 profess onshø sko er udd nner rbe dskr ft, der øser væsent ge s mfundsopg ver. Der er 2016 budgetteret med et t x metert skud p c. 4,5 m. kr. t profess onshø sko erne. Profess onshø sko erne er se ve ende nst tut oner med hver deres bestyre se, der b.. h r t opg ve t s kre udd nne sernes kv tet og en effekt v dr ft f sko en. Udd nne ses- og Forskn ngsm n ster et fører t syn og sk s kre r mmerne for profess onshø sko erne og udd nne serne. Beretn ngen omh nd er de 4 største udd nne ser: ærer-, pæd gog-, soc r dg verog sygep e erskeudd nne serne. STATSREVISORERNE, den 12. oktober 2016 Peder L rsen Henr k Thorup K us Fr ndsen Lenn rt D msbo-andersen Søren G de S mon Em Amm tzbø St tsrev sorerne f nder det ut fredsst ende, t profess onshø sko erne kke h r forv tet deres resurser t underv sn ng t strække gt effekt vt. St tsrev sorerne bemærker sær gt, t der er stor forske p, hvor m nge underv sn ngst mer profess onshø sko erne t byder de studerende. St tsrev sorernes kr t k er b seret p : At en sammenligning på landsplan af den undervisning, som de studerende tilbydes, viser store variationer. Fx tilbydes en sygeplejerskestuderende i Sønderborg 71 % flere timer end en studerende i Thisted. At kun én af de 7 professionshøjskolers bestyrelser og direktioner har opstillet mål for, hvor stor en del af arbejdstiden undervisningen skal udgøre, selv om øget undervisningstid var ét af flere mål i overenskomstaftalen fra At hovedparten af professionshøjskolernes bestyrelser og direktioner ikke har tilstrækkelig viden om, hvordan deres undervisere bruger deres tid på forskellige formål såsom undervisning og forskning. At der er indikationer på, at professionshøjskolerne kan opnå bedre resultater uden at øge resurseforbruget hvor bedre resultater måles som karakterniveauet og evnen til at fastholde de studerende på studierne. St tsrev sorerne opfordrer t, t profess onshø sko erne s mmen med Udd nne ses- og Forskn ngsm n ster et undersøger, hv ken s mmenhæng der er me em nt underv sn ngst mer og udd nne sernes kv tet. St tsrev sorerne opfordrer endv dere t, t denne beretn ng bruges konstrukt vt. Det er s edes re ev nt t f nde fork r nger p forske ene profess onshø sko ernes resu t ter og resurseforv tn ng og t ære f de profess onshø sko er, der gør det bedst.

5 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion og konklusion Form og konk us on B ggrund Rev s onskr ter er, metode og fgrænsn ng 5 2. Timetallene på uddannelserne T met ene p de 4 udd nne ser Udd nne ses- og Forskn ngsm n ster ets t syn Anvendelsen af undervisernes arbejdstid P n ægn ng og opfø gn ng p underv sernes rbe dst d, herunder underv sn ngst d Ande en f underv sernes rbe dst d, der nvendes t underv sn ng Udd nne ses- og Forskn ngsm n ster ets n t t ver forho d t profess onshø sko ernes brug f underv sernes t d Professionshøjskolernes karakterniveau og evne til at fastholde de studerende Profess onshø sko ernes k r ktern ve u Profess onshø sko ernes evne t t f stho de de studerende Benchm rk ng f profess onshø sko ernes produkt v tet og effekt v tet 40 B g 1. Metod sk t g ng 47 B g 2. Overs gt over, hv ke de n yser de enke te udd nne sessteder ndg r 55 B g 3. Ord ste 58

6 R gsrev s onen h r se v t get n t t v t denne undersøge se og fg ver derfor beretn ngen t St tsrev sorerne henho d t 17, stk. 2, r gsrev sor oven, f. ovbekendtgøre se nr. 101 f 19. nu r Beretn ngen vedrører f n ns ovens 19. Udd nne ses- og Forskn ngsm n ster et. undersøge sesper oden h r der været fø gende m n stre: Morten Østerg rd: oktober febru r 2014 Sof e C rsten N e sen: febru r un 2015 Esben Lunde L rsen: un febru r 2016 U Tørnæs: febru r Beretn ngen h r udk st været fore gt Udd nne ses- og Forskn ngsm n ster et og profess onshø sko erne, hv s bemærkn nger er fspe et beretn ngen.

7 NTRODUKT ON OG KONKLUS ON 1 1. Introduktion og konklusion 1.1. FORMÅL OG KONKLUSION 1. Denne beretn ng h nd er om underv sn ng og resurseforv tn ng p de 4 største udd nne ser p profess onshø sko erne: ærer-, pæd gog-, soc r dg ver- og sygep e erskeudd nne serne. R gsrev s onen h r se v t get n t t v t undersøge sen ugust S den profess onshø sko erne b ev et b eret 2008, h r de h ft en st gende kt v tet. F ere studerende opt ges, og f ere gennemfører udd nne ser p profess onshø sko erne. S de- øbende med dette er der dog forho d, som peger p, t der k n være grund t t undersøge resurseforv tn ngen p udd nne serne og resu t terne f underv sn ngen. 3. En r pport, som profess onshø sko ernes rektorko eg um ud rbe dede 2011, v ste, t der v r store forske e nt et f t mer, som profess onshø sko erne t bød de studerende. D der k n være s mmenhæng me em nt underv sn ngst mer og s m et rbe dsbe stn ng, k n et vt nt underv sn ngst mer betyde, t de studerende kke h r en rbe dsbe- stn ng, der sv rer t et fu dt dsstud um. Udd nne ses- og forskn ngsm n steren, som h r det overordnede nsv r og fører t syn med profess onshø sko erne, g v efter offent ggøre sen f r pporten udtryk for, t der efter m n sterens opf tte se v r for store forske e t met ene p nog e f udd nne serne p profess onshø sko erne. Form et med undersøge sen er t vurdere, om profess onshø sko erne forv ter deres resurser t underv sn ng p de 4 udd nne ser effekt vt. V besv rer fø gende spørgsm beretn ngen: L gger nt et f underv sn ngst mer t de studerende p profess onshø sko erne p et ens rtet n ve u? S krer profess onshø sko erne, t underv serne nvender en større de f deres rbe dst d p underv sn ng? K n profess onshø sko erne f bedre resu t ter ud f deres resurser? t knytn ng t d sse spørgsm h r v desuden undersøgt, hvord n Udd nne ses- og Forskn ngsm n ster et h r forv tet s n t synsforp gte se p omr det.

8 2 NTRODUKT ON OG KONKLUS ON KONKLUSION R gsrev s onens undersøge se v ser, t profess onshø sko erne k n forv te resurserne p deres 4 største udd nne ser mere effekt vt. Profess onshø sko erne k n forbedre resurseforv tn ngen p 3 omr der: nt et f underv sn ngst mer t de studerende, nvende sen f underv sernes rbe dst d og de resu t ter, som profess onshø sko erne opn r. Profess onshø ssko erne h r v r erende gr d et forbedr ngspotent e p de 3 omr der, men e profess onshø sko erne h r omr der, hvor de k n forbedre s g. Profess onshø sko erne h r for det første kke et ens rtet n ve u f underv sn ngst mer t de studerende. For ærer-, pæd gog- og sygep e erskestuderende er der s edes p tværs f ndet forske p, hvor m nge t mer de studerende nden for s mme udd nne ser k n forvente t f. P sygep e erske- og pæd gogudd nne serne t bydes de studerende nog e steder henho dsv s 71 % og 66 % mere underv sn ng end ndre steder set over et s m et stud efor øb. For ærerudd nne sen k n det v r ere op t 50 %. Ant et f underv sn ngst mer, der t bydes soc r dg verstuderende, gger p et re t vt ens rtet n ve u. TIMETAL T met et er udtryk for nt et f underv sn ngst mer, som de studerende k n forvente t f p en udd nne se. Underv sn ngst mer omf tter ho dunderv sn ng, fore æsn nger og ve edn ng. Underv sn ngst mer fho des typ sk som ekt oner f 45 m nutters v r ghed. R gsrev s onen f nder, t forske ene t met ene forts t er store. Udd nne ses- og Forskn ngsm n ster et bør d og med profess onshø sko erne overve e, om n ve uet for t met ene p e profess onshø sko erne er t strække gt mb t øst, s mt d g med t der g ves rum t ok e pr or ter nger. Profess onshø sko erne h r for det ndet kke s kret, t deres underv sere bruger en større de f deres rbe dst d p underv sn ng. Det v r ét f f ere m med overenskomst ft - en, der b ev ndg et 2013 (OK13). Undersøge sen v ser, t underv serne gennemsn t bruger c. h vde en f deres rbe dst d p underv sn ng, dvs. forberede se, ekt oner, feedb ck og eks mener. Det sv rer t n ve uet fr før OK13. Ande en f underv sernes t d, der bruges t underv sn ng, h r kke været pr or teret hø t nok p ede sens styr ngsd gsorden p profess onshø sko erne. Bestyre ser og d rekt oner h r kun meget begrænset omf ng s t m for t opn mere underv sn ng og h r kke s kret s g s m et ede ses nform t on om, hv d underv sernes t d bruges t. R gsrev s onen nbef er, t profess onshø sko erne s krer s g ede ses nform t on om, hvord n resurseforbruget forde er s g p underv sernes kerneopg ver. Herved k n ede sen f et bedre grund g for t pr or tere resurserne.

9 NTRODUKT ON OG KONKLUS ON 3 Undersøge sen nd kerer for det tred e, t profess onshø sko erne p nog e udd nne sessteder v kunne forbedre deres resu t ter uden t øge resurseforbruget. S mmen gn nger f k r ktern ve uet og evnen t t f stho de de studerende p de 4 udd nne ser v ser forske e me em udd nne sesstederne, n r der s mmen gnes med de profess onshø sko er, der gør det bedst. P ærer-, pæd gog- og sygep e erskeudd nne serne er der beregnet et est meret gennemsn t gt forbedr ngspotent e p 3-7 %. Forbedr ngspotent et er udtryk for, t 3-7 % f de studerende k n opn hø ere k r kterer, og t 3-7 % f ere studerende k n b ve f stho dt p stud erne, uden t profess onshø sko erne øger resurseforbruget. Beregn ngerne f besp re sespotent er, hvor det vurderes, om profess onshø sko erne v kunne opn de s mme resu t ter for færre resurser, nd kerer et est meret gennemsn t- gt besp re sespotent e større sesordenen 8-13 % p de ønudg fter, der nvendes t underv sn ng p de 3 udd nne ser. Undersøge sen f forbedr ngs- og besp re sespotent erne er b seret p en mode beregn ng, der v ser k re forske e me em udd nne sesstedernes resu t ter. Beregn ngen ng ver est m ter for omf nget f forbedr ngs- og besp re sespotent er p de enke te udd nne sessteder, men kke eks kte t for potent ernes større se. Det er R gsrev s onens vurder ng, t profess onshø sko erne med forde k n rbe de v dere med resu t terne f denne undersøge se, sær gt forho d t t fdække rs gerne t forske ene me em profess onshø sko erne og for t ære f de udd nne sessteder, der opn r bedre resu t ter med det s mme resursegrund g. Udd nne ses- og Forskn ngsm n ster et h r ført t syn med profess onshø sko erne ud fr et t synskoncept, som genere t set er t fredsst ende. T met ene for udd nne serne ndg k dog frem t sommeren 2016 kke t synskonceptet. R gsrev s onen f nder det t fredsst ende, t m n ster et frem drettet h r nddr get t met m n ster ets t syn med profess onshø sko erne, men f nder, t m n ster et burde h ve nds m et d t t d gere. Udd nne ses- og Forskn ngsm n ster et h r ndt get en v gt g ro e forho d t t understøtte mp ementer ngen f OK13 p profess onshø sko erne, men h r kke fu gt t strække gt op p, om OK13 h r ført t, t underv serne bruger mere t d p underv sn ng. R gsrev s onen f nder, t m n ster et bør fø ge dette omr de tættere.

10 4 NTRODUKT ON OG KONKLUS ON 1.2. BAGGRUND PROFESSIONSHØJSKOLER (Ant studenter rsværk (STÅ) og omsætn ng 2015) Profess onshø sko en Metropo : STÅ: Omsætn ng: 827 m o. kr. Un vers ty Co ege C p t (UC C p t ): STÅ: Omsætn ng: 769 m o. kr. Un vers ty Co ege L ebæ t (UC L ebæ t): STÅ: Omsætn ng: 550 m o. kr. Un vers ty Co ege Nord- y nd (UC Nord y nd): STÅ: Omsætn ng: 679 m o. kr. Un vers ty Co ege S æ nd (UC S æ nd): STÅ: Omsætn ng: 563 m o. kr. Un vers ty Co ege Sydd nm rk (UC Syd): STÅ: Omsætn ng: 512 m o. kr. V A Un vers ty Co ege (V A): STÅ: Omsætn ng: m o. kr. 4. Der er 7 profess onshø sko er D nm rk, som udbyder profess onsb che orudd nne ser. Profess onshø ssko ernes form er t udbyde og udv k e v dereg ende udd nne ser og v ret ge pr ks snære og nvende sesor enterede forskn ngs- og udv k ngs kt v teter. Profess onshø sko erne udd nner rbe dskr ft, der v ret ger væsent ge s mfundsopg ver. Det omf tter b.. de 4 udd nne ser, som ndg r denne undersøge se: ærer-, pæd gog-, soc r dg ver- og sygep e erskeudd nne serne. Den enke te profess onshø sko e h r som rege f ere udd nne sessteder, hvor s mme udd nne se udbydes, og profess onshø sko en h r p gt t t dække behovet for udbud f v dereg ende udd nne ser den reg on e er den de f reg onen, hvor profess onshø sko en hører h emme. 5. Profess onshø sko erne er et b eret som se ve ende nst tut oner med hver s n bestyre se. Det er bestyre sens opg ve t s kre udd nne sernes kv tet og udv k ng s mt en effekt v dr ft f profess onshø sko en. Udd nne ses- og Forskn ngsm n ster et h r nsv ret for de overordnede r mmer for profess onshø sko erne og udd nne serne og sk føre t syn med profess onshø sko erne. Den overordnede opbygn ng f og m ene med udd nne serne er regu eret f underv sn ngsbekendtgøre ser og er dermed dent ske p tværs f profess onshø sko erne. nden for r mmerne f den st ts ge regu er ng h r profess onshø sko erne mu ghed for t t rette ægge udd nne serne nd v due t, herunder bestemme nt et f underv sn ngst mer. 6. Profess onshø sko ernes økonom b serer s g pr mært p st ts gt t x metert skud, der t de es p b ggrund f nt et f studerende og deres stud e kt v tet er der fs t c. 4,5 m. kr. p f n ns oven t x metert skud t profess onshø sko erne. Profess onshø sko erne h r ogs mu ghed for t f ndtægter ved ndtægtsdækket v rksomhed, fx ved t udbyde efter- og v dereudd nne ser. S m et set h vde sektoren c studerende 2015 og en omsætn ng p c. 5,5 m. kr. De 4 udd nne ser, som ndg r denne undersøge se, tegner s g for mere end 60 % f de studerende. K de: Profess onshø sko ernes rsr pporter for Profess onshø sko erne b ev et b eret 2008 ved fus oner f de t d gere CVU er (Centre for V dereg ende Udd nne se) og enke tst ende MVU- nst tut oner (me em nge v dereg ende udd nne ser), fx sem n r er og sygep e esko er, og h r dermed gennemg et en række org n s tor ske og ede sesmæss ge for ndr nger nden for en re t vt kort per ode. 8. Profess onshø sko erne h r s den et b er ngen h ft en st gende kt v tet, hvor f ere studerende opt ges, og f ere gennemfører udd nne ser p profess onshø sko erne. per oden er nt et f opt gne studerende pr. r p profess onshø sko erne steget fr c t c Enhedsudg fterne h r været f dende per oden p de 7 profess onshø sko er set under ét. Enhedsudg fterne pr. fu dt dsstuderende (STÅ) er f det fr c kr t c kr

11 NTRODUKT ON OG KONKLUS ON 5 S de øbende med den øgede kt v tet og de f dende enhedsudg fter p profess onshø sko- erne er der dog forho d, som peger p, t der k n være grund t t undersøge resurseforv tn ngen p udd nne serne. Profess onshø sko ernes egne undersøge ser f de studerendes stud et fredshed v ser, t rbe ds nds tsen hos m nge studerende kke sv rer t et fu dt dsstud um. Fx op yste 43 % f de ærerstuderende, 33 % f de pæd gogstuderende og 35 % f de soc r dg verstuderende 2014, hvor de senest offent gg orte t st mmer fr, t de bruger m ndre end 30 t mer om ugen p deres udd nne se. P en enke t profess onshø sko e er d m ttenderne desuden b evet spurgt, om de op ever udd nne sen som et fu dt dsstud um. Her sv rede 42 % f de ærer- og soc r dg verstuderende, t de op evede deres stud um som et fu dt dsstud um. P sygep e erskeudd nne sen v r nde en 52 %. Hø est m ngen ordemoderstuderende og fys oter peutstuderende, hvor henho dsv s 96 % og 78 % f ndt, t der v r t e om et fu dt dsstud um. 9. S mt d g h r der været forske e nt et f t mer, som profess onshø sko erne t byder de studerende. Det fremg r b.. f en r pport, som profess onshø sko ernes rektorko eg um ud rbe dede R pporten fdækkede t met p tværs f 6 udd nne ser p profess onshø sko erne. R pporten v ste b.., t pæd gogstuderende p nog e profess onshø sko er modtog 20 t mers underv sn ng om ugen, mens de ndre steder f k 6 t mers underv sn ng om ugen. R pporten v ste ogs m rk nte forske e p sygep e erskeudd nne sen. Udd nne ses- og forskn ngsm n steren g v et s mr d Fo ket nget efterfø gende udtryk for, t der efter m n sterens opf tte se v r for store forske e t met ene p nog e f udd nne serne p profess onshø sko erne. 10. Ant et f underv sn ngst mer, som de studerende t bydes, hænger n tur gt s mmen med spørgsm et om, hvord n profess onshø sko erne nvender deres underv serresurser, som er profess onshø sko ernes største udg ft. Anvende sen f underv sernes rbe dst d v r et centr t e ement overenskomstforh nd ngerne Her ndg k F n nsm n ster et og de f g ge org n s t oner en overenskomst ft e, der tr dte kr ft pr. 1. ugust 2013 (OK13). Hens gten med ft en v r b.. t g ve de ok e ede ser et ede sesrum t t s kre, t resurserne nvendes f eks be t og effekt vt, b.. for t s kre mere underv sn ng t de studerende REVISIONSKRITERIER, METODE OG AFGRÆNSNING Revisionskriterier 11. Form et med undersøge sen er t vurdere, om profess onshø sko erne forv ter deres resurser t underv sn ng p de 4 udd nne ser effekt vt. For t kunne vurdere dette h r v gennemført en undersøge se, der omf tter 3 de e: K p te 2 h nd er om omf nget f underv sn ngst mer som en centr kt v tet udd nne sen f de studerende. K p te 3 h nd er om, hvord n profess onshø sko erne nvender deres kerneresurse underv serne med henb k p t s kre mere underv sn ng t de studerende. K p te 4 h nd er om, hvorv dt profess onshø sko erne s mmen gn ng med de øvr ge profess onshø sko er k n opn bedre resu t ter for det s mme resurseforbrug.

12 6 NTRODUKT ON OG KONKLUS ON Revisionskriterier, kapitel Profess onshø sko erne h r fr hed t se v t f stsætte nt et f t mer t de studerende p udd nne serne, men udd nne ses- og forskn ngsm n steren h r et fo ket ngss mr d efter kr t k f forske ene t kendeg vet, t det er væsent gt, t der kke er for store forske e nt et f t mer p tværs f ndet. De 4 udd nne sers struktur og kompetencem er f sts t fæ es udd nne sesbekendtgøre ser, og profess onshø sko erne t de es det s mme t x metert skud p den enke te udd nne se. T x metert skuddene v r erer dog me em de forske ge udd nne ser. R gsrev s onen h r p den b ggrund gt t grund, t der bør være en v s gr d f ens rtethed me - em, hvor m nge t mer de studerende k n forvente t f p de forske ge udd nne sessteder. R gsrev s onen h r desuden gt t grund, t Udd nne ses- og Forskn ngsm n ster et bør fø ge omr det. Profess onshø sko ernes rektorko eg um og form ndsko eg um (for bestyre serne) h r efter forh nd ngerne om f n ns oven for 2016 t kendeg vet, t nt et f underv sn ngst mer h r sær g betydn ng for kv teten f udd nne serne. Rektorko eg et og form ndsko eg et t kendeg v, t profess onshø sko erne t fæ de f yder gere f n ns er ng t sektoren v e forp gte s g t t rbe de for, t m d erne b ev øremærket t et m rk nt øft f underv sn ngst merne, mere pr kt kve edn ng og m ndre ho d med p ds t f g g sp rr ng. En yder gere nvester ng underv sn ng v e fø ge profess onshø sko erne derfor kunne g ve en m rk nt bedre udd nne se t g vn for de studerende og s mfundet. Revisionskriterier, kapitel Underv serne er nøg eresurser p profess onshø sko erne og s mt d g profess onshø sko ernes største udg ftspost. Underv serne v ret ger en fgørende ro e forho d t t understøtte de studerendes ær ng. Ved overenskomstforh nd ngerne 2013 ndg k F n nsm n ster et og de f g ge org n s t oner en overenskomst ft e, der ndeb r væsent- ge ændr nger f b.. underv sernes rbe dst d p profess onshø sko erne. Overenskomst- ft en ndeb r b.. ændr nger f rbe dst dsreg erne, en forhø e se f t æggene t d- unkter og ektorer og ndføre se f t dsreg strer ng. Udd nne ses- og Forskn ngsm n ster et t kendeg v un 2013 et fæ esbrev t bestyre sesformænd og rektorer p profess onshø sko erne, t ntent onen med ft en om OK13 v r t s kre en bedre nvende se f underv sn ngsresurserne og t understøtte en overordnet m sætn ng om t pr or tere f ere underv sn ngsresurser t de studerende og t forskn ngs- og udv k ngs kt v teter. M n ster et t kendeg v desuden, t m n ster et v e fø ge omr det tæt. Profess onshø sko ernes rektorko eg um ud rbe dede efter OK13 et pr nc pp p r, hvor f det fremg r, t profess onshø sko erne ønskede t bruge OK13 t t understøtte nog e str teg ske m sætn nger for sektoren. En centr m sætn ng pr nc pp p ret v r, t p n ægn ng og opg ve øsn ng sk h ve de studerendes æreprocesser centrum, og t underv serne sk bruge mere t d s mmen med de studerende. Det fremg r desuden f m sætn ngen, t de studerende p udd nne serne sk op eve og de t ge en fu dt dsudd nne se b seret p underv sere, der hø gr d er t stede de studerendes d g gd g.

13 NTRODUKT ON OG KONKLUS ON 7 Som udg ngspunkt for profess onshø sko ernes resursestyr ng f nder R gsrev s onen, t profess onshø sko erne bør opst e overordnede m sætn nger for, hvor stor en nde f underv sernes t d der sk bruges t underv sn ng. Det er s mt d g centr t, t profess onshø sko erne fø ger op p og et b erer overb k over, hvord n de p n ægger og f kt sk nvender resurserne forb nde se med underv sernes t dsforbrug. Det er efter R gsrev s onens opf tte se v gt gt, t profess onshø sko erne k n kob e resurser og kt v teter form f t dsforbrug og kerneopg ver, ford det er en v gt g forudsætn ng for god økonom styr ng. Det er s mt d g væsent gt for bestyre sen og profess onshø sko ens øverste ede se t h ve v den om t dsforbruget p kerneopg verne, n r de sk træffe str teg ske bes utn nger om t oppr or tere e er nedpr or tere kt v teterne. Revisionskriterier, kapitel Vurder ngen f profess onshø sko ernes t met, k r ktern ve u og f stho de sesevne er b seret p s mmen gn nger, hvor profess onshø sko erne fungerer som h n ndens benchm rks. Det sker ved, t der forho d t den enke te profess onshø sko e og det enke te udd nne sessted dent f ceres re ev nte benchm rks, der p den ene s de gner den enke te profess onshø sko e og p den nden s de gør det bedre. Profess onshø sko erne er omf ttet f en reg on dækn ngsforp gte se, der betyder, t nog e f profess onshø sko- erne h r udd nne sessteder de e f ndet, hvor der kke er grund g for t opt ge s m nge studerende. Det betyder, t større sen p de forske ge udd nne sessteder (m t p nt studerende) nog e t fæ de v r erer g nske meget. Større sen p udd nne sesstederne k n h ve betydn ng for, hvor effekt ve udd nne sesstederne h r mu ghed for t være. For t st e udd nne sesstederne ge h r v foret get supp erende n yser, der t ger hø de for større sesforske ene. Metode og afgrænsning 15. V h r forb nde se med undersøge sen ho dt møder med Udd nne ses- og Forskn ngsm n ster et og de 7 profess onshø sko er. Undersøge sen er desuden b seret p skr ft gt m ter e fr m n ster et og profess onshø sko erne. Valget af de 4 uddannelser 16. Undersøge sen omf tter 4 udd nne ser. V h r v gt de 4 største udd nne ser, som s mt d g udbydes bredt f de 7 profess onshø sko er. En s mmen gn ng f udd nne serne p profess onshø sko erne er mu g, d udd nne sernes struktur og kompetencem p ndsp n er f sts t fæ es udd nne sesbekendtgøre ser. En studerende sk gennemg og kunne det s mme, u nset hvor ndet den studerende er b evet udd nnet som ærer, pæd gog, soc r dg ver e er sygep e erske. Metode og data sammenligning af timetal 17. Undersøge sen omf tter s mmen gn nger f t met (underv sn ngs- og ve edn ngs- ekt oner) me em de forske ge udd nne sessteder p profess onshø sko erne. S mmen- gn ngerne er b seret p t met sd t, som profess onshø sko erne h r ndberettet t Styre sen for V dereg ende Udd nne sers t met sd t b se. V s mmen gner udd nne sesstederne nden for de 4 forske ge udd nne ser, men kke p tværs f udd nne serne.

14 8 NTRODUKT ON OG KONKLUS ON Metode og data undervisernes arbejdstid 18. Vurder ngerne vedrørende underv sernes rbe dst d bygger p et d t sæt, som v h r et b eret. D t sættet er opbygget ved, t v h r reg streret grundd t om de enke te underv seres p n gte forde ng f rbe dst den p b ggrund f c rbe dsp ner for stud e ret 2015/16 ndhentet hos profess onshø sko erne. D t sættet omf tter e f st- ns tte underv sere p de 4 udd nne ser p profess onshø sko erne. Fr UC Nord y nd h r v kke modt get rbe dsp ner, men h r stedet modt get t dsreg strer ngsd t. D t sættet er s mmenho dt med med rbe derovers gter fr Modern ser ngsstyre sen for t s kre fu dstænd ghed. Der er forske p, hvor det eret det h r været mu gt t opgøre den p n gte rbe dst d p de forske ge profess onshø sko er og udd nne sessteder. V h r benyttet nterv er for t mødekomme v nske gheder ved t opgøre rbe dst den he t præc st. Metode og data sammenligning af resultater i form af karakterniveau og fastholdelsesevne 19. S mmen gn ngerne f profess onshø sko ernes resu t ter sker 3 n yser, som Det N t on e nst tut for Kommuners og Reg oners An yse og Forskn ng (KORA) h r foret get for R gsrev s onen. Det omf tter for det første en n yse f profess onshø sko ernes k r ktern ve u og for det ndet en n yse f deres evne t t f stho de de studerende p stud et. For det tred e omf tter det en DEA- n yse, der s mmen gner profess onshø sko ernes produkt v tet og effekt v tet. DEA- n ysen m er enhedernes re t ve produkt v tet og effekt v tet, dvs. om en g ven enhed (udd nne sessted) yset f de ndre enheders præst t oner kunne h ve produceret bedre resu t ter for det s mme e er for et vere resurseforbrug. Konkret m er DEA- n ysen forho det me em ønomkostn nger t underv serne p det enke te udd nne sessted ( nput) set forho d t udd nne sesstedets k r ktern ve u og f stho de sesevne (output). Ved t vurdere b de k r ktern ve u og evne t t f stho de de studerende s kres det, t gode resu t ter form f hø e k r kterer kke opn s p bekostn ng f et hø t fr f d, fx hos studerende, der er opt get med et vere k r ktergennemsn t. De 2 første n yser bygger p reg sterd t fr D nm rks St t st k. DEA- n ysen bygger herudover ogs p d t fr profess onshø sko erne om ønomkostn nger s mmenho dt med nt et f STÅ (studenter rsværk). An yserne er t rette gt, s de korr gerer for de studerendes soc oøkonom ske forho d (fx c v st tus, foræ dres udd nne se og ndkomst) og k r kterer fr t d gere udd nne sessteder. Det betyder, t profess onshø sko erne st es ge, n r de b ver vurderet p deres evne t t opn resu t ter u nset deres studenters mmensætn ng. Profess onshø sko erne er forp gtet t t udbyde udd nne ser, s de geogr f sk dækker bredt deres omr de. Som fø ge her f er der forske e større sen f udd nne sesstederne. For t t ge hø de for dette korr gerer DEA- n ysen for større sen f udd nne sesstederne. Metoden, der er nvendt n yserne, er uddybet b g 1.

15 NTRODUKT ON OG KONKLUS ON 9 Udd nne ses- og Forskn ngsm n ster et h r op yst, t m n ster et som ed s t t syn rbe der med t m e profess onshø sko ernes kt v teter og resu t ter. Her t stræber m n ster et t nvende et begrænset udv g f nd k torer. K r ktern ve u og f stho de sesevne ndg r kke b ndt d sse. M n ster et h r p den b ggrund nbef et R gsrev s onen t benytte nd k torer, som m n ster et benytter, frem for t ntroducere nog e nye. M n ster et h r den s mmenhæng op yst, t m n ster et genere t kke benytter k r ktern ve u som et grund g for t vurdere profess onshø sko ernes resu t ter. Det sky des, t m n ster et kke ønsker, t der opst r et usundt nc t ment t k r kterg dn ng. V h r v gt t foret ge n ysen ud fr de v gte nd k torer, d v f nder, t det er nytt gt t vurdere profess onshø sko ernes resu t ter og resurseforv tn ng ud fr et nyt perspekt v. K r ktern ve u og f stho de sesevne er den forb nde se efter R gsrev s onens vurder ng re ev nte nd k torer for profess onshø sko ernes produkt v tet og effekt v tet. Afgrænsning 20. Profess onshø sko erne er omf ttet f ov om kkred ter ng. Akkred ter ngen gennemføres f D nm rks Akkred ter ngs nst tut on, der vurderer nst tut onernes nterne kv tetss kr ngssystemer. Systemerne sk s kre kv teten udd nne serne. Profess onshø sko ernes kv tetsstyr ng er kke en de f vores undersøge se. Undersøge sen bygger som udg ngspunkt p d t for per oden Gennemg ngen f underv sernes rbe dsp ner k p te 3 omf tter stud e ret 2015/16. Undersøge sen omf tter 4 udd nne ser, der udbydes bredt p profess onshø sko erne. Profess onshø sko erne udbyder ogs en række ndre udd nne ser. R gsrev s onens vurder nger undersøge sen vedrører derfor kun forv tn ngen f de 4 udd nne ser og kke profess onshø ssko ernes s m ede v rksomhed. 21. Rev s onen er udført overensstemme se med god offent g rev s onssk k, der er b seret p de grund æggende rev s onspr nc pper r gsrev s onernes ntern t on e st nd rder ( SSA ). 22. b g 1 er undersøge sens metod ske t g ng beskrevet. B g 2 ndeho der en overs gt over, hv ke de n yser de enke te udd nne sessteder ndg r. B g 3 ndeho der en ord- ste, der fork rer udv gte ord og begreber.

16 10 T METALLENE PÅ UDDANNELSERNE 2. Timetallene på uddannelserne DELKONKLUSION Undersøge sen v ser, t der er stor forske p, hvor m nge t mer de studerende k n forvente t f p 3 ud f 4 udd nne ser ogs me em udd nne sesstederne nden for s mme profess onshø sko e. Størst forske e er der for de sygep e erskestuderende, hvor t met et k n v r ere me em 915 t mer og t mer p et s m et udd nne sesfor øb. Set over et s m et stud efor øb v sygep e erskestuderende p et udd nne sessted dermed b ve t budt 71 % mere underv sn ng end ndre. Ogs for pæd gog- og ærerstuderende er der store forske e p henho dsv s 66 % og 50 %. For soc r dg verstuderende er der forske e nt et f underv sn ngst mer p tværs f udd nne sesstederne, men n ve uet er dog re t vt ens rtet. R gsrev s onen f nder, t Udd nne ses- og Forskn ngsm n ster et d og med profess onshø sko erne bør overve e, hv d der er et t strække gt mb t øst n ve u, s mt d g med t der g ves rum t ok e pr or ter nger. Udd nne ses- og Forskn ngsm n ster et fører t syn med profess onshø sko erne ud fr et t synskoncept, som genere t set er t fredsst ende. T met et p udd nne serne h r kke h dt ndg et t synet, men ndg r fr sommeren 2016 m n ster ets t syn med profess onshø sko erne. M n ster et p pegede 2011, t forske ene nt et f underv sn ngst mer p tværs f udd nne sesstederne v r for store, og værks tte efterfø gende forske - ge n t t ver re t on t t øge ens rtetheden og n ve uet for nt et f underv sn ngst mer. n t t verne h r dog endnu kke ført t, t forske ene me em udd nne sesstederne er b evet m rk nt m ndre. 23. Dette k p te h nd er om, hvorv dt profess onshø sko erne over et s m et udd nne sesfor øb p n ægger med et ens rtet n ve u f underv sn ngst mer t de studerende p de 4 udv gte udd nne ser: ærer-, pæd gog-, soc r dg ver- og sygep e erskeudd nne serne. Udd nne ses- og Forskn ngsm n ster et h r d f ere omg nge, senest sommeren 2016, t kendeg vet, t det k n være uhens gtsmæss gt med for store forske e t met me em udd nne sesstederne p v dereg ende udd nne ser.

17 T METALLENE PÅ UDDANNELSERNE 11 D profess onshø sko erne h r fr hed t t t rette ægge udd nne serne ud fr nd v due e hensyn og forske ge pæd gog ske t g nge, h r v t get hensyn t, t der k n være en v s v r t on nt et f t mer me em udd nne sesstederne. forho d t v r t onen vurderer v derfor, t de studerende p s mme udd nne se t bydes et ens rtet n ve u f underv sn ngst mer, hv s nt et f t mer gger nden for 25 %. Er nterv et større end 25 % e er 40 %, vurderer v, t der henho dsv s er en v s e er en stor v r t on TIMETALLENE PÅ DE 4 UDDANNELSER 24. V h r opg ort og s mmen gnet nt et f underv sn ngs- og ve edn ngst mer, som profess onshø sko erne t byder de studerende p de forske ge udd nne sessteder. 25. Udd nne serne er regu eret f ov om erhvervs k dem udd nne ser og profess onsb che orudd nne ser og f bekendtgøre ser udstedt medfør f oven. Loven og bekendtgøre serne f st ægger kke, hvor m nge underv sn ngs- og ve edn ngst mer de studerende sk t bydes. Profess onshø sko erne er se ve ende nst tut oner, der h r nsv ret for t t rette ægge underv sn ngen p udd nne serne, herunder t f stsætte nt et f underv sn ngst mer, s mmensætn ngen f store ho d, sm ho d og ve edn ng s mt forde ngen f underv sn ng og ndre kt v teter p de forske ge udd nne ser. Profess onshø sko ernes t rette ægge se f udd nne serne sker p b ggrund f udd nne sesbekendtgøre serne, der b.. f stsætter nt et f ECTS-po nt t underv sn ng og pr kt k. 26. T rette ægge sen f udd nne serne p profess onshø sko erne t ger udg ngspunkt en stud e kt v tetsmode. Mode en er udv k et 2013 f profess onshø sko ernes rektorko eg um efter kr t k f forske e t met p udv gte udd nne ser. Mode en bygger p en forudsætn ng om, t et ve ykket stud efor øb b de fhænger f underv serens og den studerendes nds ts. Mode en sk dermed nvendes som udg ngspunkt for en forventn ngs fstemn ng med de studerende og gøre det tyde gt, hv ke forske ge typer f stud e kt v teter der er knyttet t udd nne sen, og hv ke kr v det st er t den studerendes rbe ds nds ts. Mode en t ger udg ngspunkt, t profess onsb che orudd nne serne er fu dt dsstud er, dvs. t de studerende forudsættes t h ve en ugent g rbe dst d p 40 t mer. HVAD ER ET ENSARTET NIVEAU AF UNDERVIS- NINGSTIMER? R gsrev s onen vurderer denne s mmenhæng: Ant et f t mer v r erer m ks. 25 % = ens rtet n ve u. Ant et f t mer v r erer m ks. 40 % = en v s v r t on. Ant et f t mer v r erer mere end 40 % = stor v r t on. FULDTIDSSTUDIUM Profess onsb che orudd nne ser er fu dt dsstud er. D nske Profess onshø sko er def nerer et fu dt dsstud um som en 40-t mers rbe dsuge. Arbe dsugen er hø ere end den norm e 37-t mers rbe dsuge p grund f den større fer eper ode udd nne sessektoren.

18 12 T METALLENE PÅ UDDANNELSERNE Stud e kt v tetsmode en de er de studerendes kt v teter p et stud um op 4 k tegor er. K tegor ser ngen er fhæng g f, hvem der de t ger og h r t get n t t v t kt v teten. STUD EAKT V TETSMODELLENS 4 KATEGOR ER 1. De t ge se f underv sere og studerende n t eret f underv sere Ho dunderv sn ng, ve edn ng, fore æsn ng m.m. 2. De t ge se f studerende n t eret f underv sere Pr kt k, pro ekt rbe de, stud ed ge, stud ebesøg m.m. 3. De t ge se f studerende n t eret f studerende Forberede se t ekt oner, eks mensforberede se m.m. 4. De t ge se f studerende og underv sere n t eret f studerende Frem ægge ser, tem d ge, stud ec fé m.m. K de: Rektorko eg ets p n for n t on udbrede se f stud e kt v tetsmode en, m Der er kke f sts t en forde ngsnøg e me em de 4 k tegor er, og profess onshø sko erne sk nd v due t vurdere, hvord n forde ngen me em k tegor erne sk være p de enke te udd nne ser, men k tegor erne bør udgøre en ugent g rbe dst d p t 40 t mer. Forde- ngen f stud e kt v teterne p de forske ge k tegor er v r erer derfor me em de enke te profess onshø sko er og udd nne ser. Underv sn ngst mer sk denne s mmenhæng forst s som en væsent g de f de kt v teter, der ndg r stud e kt v tetsmode ens k tegor 1, dvs. ho dunderv sn ng, ve edn ng, fore æsn ng m.m. stud e kt v tetsmode ens k tegor 1 ndg r desuden ve edn ng og eventue underv sn ng, som pr kt kstedet, fx sko er og hosp t er, st r for. D sse kt v teter ndg r kke R gsrev s onens undersøge se. 27. Underv sn ng enten p ho d e er ved fore æsn ng og ve edn ng, som ndg r k tegor 1, er v gt ge e ementer udd nne sen, for t de studerende k n opn de kompetencer, en profess onsb che orudd nne se sk g ve. Det er s mt d g e ementer, som profess onshø sko erne h r ndf yde se p. Underv sn ng og ve edn ng er desuden et væsent gt fsæt for de stud e kt v teter, som ndg r stud e kt v tetsmode ens øvr ge k tegor er. Betydn ngen f god underv sn ng er understreget en ft e fr pr 2015 me em rektorerne for b.. profess onshø sko erne og udd nne ses- og forskn ngsm n steren. ft en Fæ es om god udd nne se fremg r det, t underv sn ng er en kerneopg ve p de v dereg ende udd nne ser, og t god underv sn ng er centr forho d t kv teten f udd nne sen. Det fremg r v dere f ft en, t udd nne serne sk t rette ægges, s de studerende k n og sk studere p fu d t d. Dette sk b.. ske gennem mb t øse kr v t det f g ge n ve u og øget nter kt on me em studerende og underv sere. 28. Stud e kt v tetsmode en er m ndre gr d nvende g t et st t st sk form, d den er udv k et som et pæd gog sk redsk b med henb k p en forventn ngs fstemn ng med de studerende om, hv d et fu dt dsstud um ndebærer. Vores gennemg ng v ser den forb nde se, t profess onshø sko erne nvender mode en forske gt, og t der kke er fu dstænd g overensstemme se me em de t met, som ndg r mode ens k tegor 1 (underv sn ng og ve edn ng), og det nt t mer, som profess onshø sko erne h r p n gt med p udd nne serne. Det sky des b.., t mode ens k tegor 1 ogs ndeho der underv sn ngs- og ve - edn ngs kt v teter, som pr kt kstederne everer t de studerende.

19 T METALLENE PÅ UDDANNELSERNE Udd nne ses- og Forskn ngsm n ster et h r kke f sts t normer for omf nget f underv sn ng, de studerende som m n mum bør modt ge p de enke te udd nne ser. M n ster et h r op yst, t m n ster et kke f nder det hens gtsmæss gt t opst e en m n mumsnorm for omf nget f underv sn ng p udd nne serne, d det er profess onshø sko erne som se ve ende nst tut oner, der h r nsv ret for t t rette ægge udd nne serne, og d der ok t k n være forske e den pæd gog ske t g ng. Udd nne ses- og Forskn ngsm n ster et bemærker endv dere, t underv sn ngs- og ve edn ngst mer kke k n st ene som nd k tor for, om profess onshø sko erne everer fu dt dsstud er f hø kv tet, det ær ngsudbyttet kke kun beror p nt et f underv sn ngsog ve edn ngst mer. R gsrev s onen er en g her, men bemærker s mt d g, t t met et er en centr p r meter forho d t de studerendes stud e ntens tet og ær ngsudbytte, hv ket m n ster et ogs h r t kendeg vet s t op æg t udv k ngskontr kterne for Her f fremg r det, t stud e ntens teten og de studerendes rbe dsbyrde er en betyde g f ktor for t sk be kv tet udd nne serne. Udd nne serne sk t rette ægges, s der er ree e mu gheder for t være fu dt dsstuderende. L ge edes sk den enke te udd nne ses- nst tut on sk be en struktur og en ku tur, der understøtter dette. Underv sn ngen sk oppr or teres, og det sk s kres, t omf nget f underv sn ngs- og ve edn ngst mer er t strække gt. 30. Undersøge sen v ser, t der nden for den s mme udd nne se er stor forske p, hvor m nge ugers underv sn ng der er p den enke te profess onshø sko e øbet f et s m et udd nne sesfor øb. Det h r derfor kke været mu gt for R gsrev s onen t foret ge en s mmen gn ng f, hvor m nge t mer de studerende p de 4 udd nne ser k n forvente t f om ugen. Ant et f p n gte t mer s mmen gnes derfor ud fr det tot e nt t mer set over et s m et stud efor øb. 31. Undersøge sen bygger p profess onshø sko ernes egne ndberetn nger f t mer t en t met sd t b se, som Styre sen for V dereg ende Udd nne ser h r ud rbe det s m rbe de med en rbe dsgruppe, b.. med de t ge se f profess onshø sko erne. Arbe dsgruppen b ev neds t november P b ggrund f rbe dsgruppens rbe de b ev der 2014 g ngs t udv k ng f et system t nds m ng f t met fr e v dereg ende udd nne ser. Fr efter rssemestret 2015 er der b evet ndberettet t mer for profess onshø sko erne. T met ene b ev offent gg ort sommeren Timetal på de 4 uddannelser 32. F gur 1-4 v ser nt et f p n gte t mer over et s m et stud efor øb for de 4 udd nne ser. Det s m ede t met omf tter underv sn ng p store ho d (over 40 studerende), sm ho d (under 40 studerende) og ve edn ng. S mmensætn ng f henho dsv s store ho d, sm ho d og ve edn ng v r erer me em udd nne sesstederne. TIMETALSDATABASEN T met k n opgøres p f ere forske ge m der. For t s kre metod sk str ngens og s mmen- gne ghed me em de forske ge udd nne sessteder er ndberetn ngssystemet ud rbe det f Styre sen for V dereg ende Udd nne ser s m rbe de med udd nne ses nst tut onerne, herunder profess onshø sko erne. Der f ndes kke reg strer nger f, om underv sn ngen er gennemført, e er om t merne er f yst, s nt et f t mer k n være vere. R gsrev s onen f nder p den b ggrund, t profess onshø sko erne bør være opmærksomme p nt et f f yste t mer.

20 14 T METALLENE PÅ UDDANNELSERNE 33. Lærerudd nne sen udbydes 16 steder ndet. Udd nne sen udbydes p e 7 profess onshø sko er. FIGUR 1 ANTAL T MER PÅ LÆRERUDDANNELSEN STUD EÅRET 2015/ Metropol UC Capital UC Lillebælt UC Nordjylland UC Sjælland UC Syd VIA Note: Lærerudd nne sen er 4- r g. Udd nne sen omf tter pr kt kper oder p t c. 20 uger og et b che orpro ekt p c. 14 uger. K de: R gsrev s onen p b ggrund f Styre sen for V dereg ende Udd nne sers t met sd t b se. Det fremg r f f gur 1, t nt et f underv sn ngst mer, som ærerstuderende k n forvente t f over et s m et stud efor øb, v r erer me em t mer H ørr ng og t mer Esb erg. Lærerstuderende Esb erg t bydes dermed 50 % f ere t mer end studerende H ørr ng. Der er efter R gsrev s onens vurder ng t e om en stor v r t on me em de 2 yderpunkter. P ærerudd nne sen k n t met et s mmen gnes med t et profess onshø sko ernes egen r pport fr En s mmen gn ng v ser, t t met et p ærerudd nne sen gennemsn t er steget fr t mer 2011 t t mer 2016, sv rende t en st gn ng p 11 %.

21 T METALLENE PÅ UDDANNELSERNE Pæd gogudd nne sen udbydes 26 steder ndet. Udd nne sen udbydes p 6 ud f 7 profess onshø sko er. FIGUR 2 ANTAL T MER PÅ PÆDAGOGUDDANNELSEN STUD EÅRET 2015/ UC Capital UC Lillebælt UC Nordjylland UC Sjælland UC Syd VIA Note: Pæd gogudd nne sen er 3 ½- r g. Udd nne sen omf tter pr kt kper oder p t c. 50 uger og et b che orpro ekt p c. 10 uger. K de: R gsrev s onen p b ggrund f Styre sen for V dereg ende Udd nne sers t met sd t b se. Det fremg r f f gur 2, t nt et f underv sn ngst mer, som pæd gogstuderende k n forvente t f over et s m et stud efor øb, v r erer me em 847 t mer Gren og t mer A benr. Pæd gogstuderende A benr t bydes dermed 66 % f ere t mer end studerende Gren. Der er efter R gsrev s onens vurder ng t e om en stor v r t on me em d sse 2 yderpunkter. F ert et f udd nne sesstederne h r et s m et t met p me em c. 900 t mer og c t mer.

22 16 T METALLENE PÅ UDDANNELSERNE 35. Soc r dg verudd nne sen udbydes 11 steder ndet. Udd nne sen udbydes p 5 ud f 7 profess onshø sko er. FIGUR 3 ANTAL T MER PÅ SOC ALRÅDG VERUDDANNELSEN STUD EÅRET 2015/ Metropol UC Lillebælt UC Sjælland UC Syd VIA Note: Soc r dg verudd nne sen er 3 ½- r g. Udd nne sen omf tter pr kt kper oder p t c. 20 uger og et b che orpro ekt p c. 13 uger. T met ene er opg ort for 10 ud f 11 udd nne sessteder. Udd nne sesstedet, som kke ndg r s mmen gn ngen, fremg r f b g 2. K de: R gsrev s onen p b ggrund f Styre sen for V dereg ende Udd nne sers t met sd t b se. Det fremg r f f gur 3, t nt et f underv sn ngst mer, som soc r dg verstuderende k n forvente t f over et s m et stud efor øb, v r erer me em t mer Ve e og t mer Odense. Soc r dg verstuderende Ve e t bydes dermed c. 16 % f ere t mer end studerende Odense. Der er efter R gsrev s onens vurder ng t e om et ens rtet n ve u f underv sn ngst mer.

23 T METALLENE PÅ UDDANNELSERNE Sygep e erskeudd nne sen udbydes 22 steder ndet. Udd nne sen udbydes p e 7 profess onshø sko er. FIGUR 4 ANTAL T MER PÅ SYGEPLE ERSKEUDDANNELSEN STUD EÅRET 2015/ Metropol UC Capital UC Lillebælt UC Nordjylland UC Sjælland UC Syd VIA Note: Sygep e erskeudd nne sen er 3 ½- r g. Udd nne sen omf tter pr kt kper oder p t c. 64 uger og et b che orpro ekt p c. 13 uger. K de: R gsrev s onen p b ggrund f Styre sen for V dereg ende Udd nne sers t met sd t b se. Det fremg r f f gur 4, t nt et f underv sn ngst mer, som sygep e erskestuderende k n forvente t f over et s m et stud efor øb, v r erer me em 915 t mer Th sted og t mer Sønderborg. Sygep e erskestuderende Sønderborg t bydes dermed 71 % f ere t mer end studerende Th sted. Der er efter R gsrev s onens vurder ng t e om en stor v r t on me em de 2 yderpunkter, og der er s mt d g genere t t e om en re t vt stor spredn ng nt et f underv sn ngst mer me em de forske ge udd nne sessteder. 37. Undersøge sen v ser desuden, t der p f ere f udd nne serne er forske e t met ene me em forske ge udd nne sessteder nden for s mme profess onshø sko e. Det gæ der fx p sygep e erskeudd nne sen, hvor der p UC L ebæ t, UC Syd og V A er væsent ge forske - e me em udd nne sesstederne. Dette gæ der ogs p ærerudd nne sen p UC Syd og pæd gogudd nne sen p UC L ebæ t og V A. UC Syd h r op yst, t det er udtryk for en pr or ter ng, t nt et f underv sn ngst mer h r det omf ng, det h r. Sygep e erskeudd nne sen Sønderborg h r et usædv n gt hø t nt underv sn ngst mer, hv ket UC Syd h r skønnet nødvend gt som et f stho de sest t g. V A h r op yst, t forske e nt et f t mer me - em udd nne sesstederne sky des, t der ved opt g f studerende med et vere k r ktergennemsn t vurderes t være behov for, t der b ver g vet f ere t mer det første stud e r.

24 18 T METALLENE PÅ UDDANNELSERNE 2.2. UDDANNELSES- OG FORSKNINGSMINISTERIETS TILSY N 38. V h r undersøgt Udd nne ses- og Forskn ngsm n ster ets n t t ver re t on t t s kre et ens rtet n ve u f t mer p profess onshø sko erne. 39. Udd nne ses- og Forskn ngsm n ster ets t syn med profess onshø sko erne sker med udg ngspunkt et t synskoncept, som b ev et b eret 2015, og som m n ster et nvender over for e v dereg ende udd nne ses nst tut oner. B s s t synskonceptet er et system t sk t syn. Det system t ske t syn er et skr ft gt r gt t syn, b.. p b ggrund f centr e nd k torer for profess onshø sko ernes resurseforv tn ng og resu t ter. nd k torerne omf tter t g ng, fr f d, stud et d og ed ghed s mt opfø gn ng p økonom, rev s onsprotoko t og m opfy de se forho d t udv k ngskontr kterne. det nd k torb serede t syn fø ger m n ster et profess onshø sko ernes kerne kt v teter og s mmen gner udv k- ng og n ve u for nøg et ene for t sv rende nst tut oner. M n ster et h r op yst, t hv s m n ster et ser et forbedr ngspotent e forho d t gennemsn ttet for t sv rende nst tut oner, fremhæver m n ster et dette over for den enke te nst tut on. nst tut onerne h r derefter mu ghed for t b dr ge med en vurder ng f nøg et ene og fork re, hvord n nst tut onen v forbedre resu t terne. 40. Udd nne ses- og Forskn ngsm n ster et h r s den 2011 værks t forske ge n t t ver re t on t t øge ens rtetheden og n ve uet for nt et f underv sn ngst mer. Udd nne ses- og Forskn ngsm n ster et h r udv k ngskontr kterne med profess onshø sko erne opst et et overordnet m om mere kv tet udd nne serne. Det førte t, t enke te profess onshø sko er opst ede m t for t met p ærer- og pæd gogudd nne serne udv k ngskontr kterne for 2013 og Fr 2015 h r m n ster et opst et m om, t stud e ntens teten sk sv re t fu d t d ved udg ngen f kontr ktper oden M n ster et op yser, t øget stud e ntens tet b.. k n opn s gennem f ere underv sn ngsog ve edn ngst mer. m n ster ets op æg t udv k ngskontr kterne for , som b ev sendt t profess onshø sko erne un 2014, t kendeg v m n ster et s edes, t underv sn ngen sk oppr or teres, og t det sk s kres, t omf nget f underv sn ngs- og ve edn ngst mer er t strække gt. Styre sen for V dereg ende Udd nne ser tog desuden 2012 n t t v t t f udv k et t met sd t b sen, som gr dv st er b evet t get brug s den T met ene fr de 4 udd nne ser, som ndg r denne undersøge se, er første g ng ndberettet efter ret Udd nne ses- og Forskn ngsm n ster et h r sommeren 2016 for første g ng nddr get t met et det system t ske t syn forho d t e nst tut oner, herunder profess onshø sko erne. Det f nder R gsrev s onen pos t vt. Det er dog R gsrev s onens vurder ng, t m t for nt et f t mer h r ndg et for f udv k ngskontr kter, og t udv k ngen f t met sd t b sen h r været ænge underve s. Der er forts t store forske e nt et f t mer, som de studerende t bydes p f ere f udd nne serne.

25 T METALLENE PÅ UDDANNELSERNE 19 RESULTATER Undersøge sen v ser, t der p 3 ud f de 4 udd nne ser ( ærer-, pæd gog- og sygep e erskeudd nne serne) er store forske e nt et f t mer, som profess onshø sko erne p n ægger t t byde de studerende p de forske ge udd nne sessteder. Der er ge edes forske - e me em udd nne sessteder nden for s mme profess onshø sko e. P soc r dg verudd nne sen er der m ndre forske e nt et f t mer. Forske ene betyder fx, t en sygep e erskestuderende ét sted ndet k n forvente t f 915 t mer, mens en sygep e erskestuderende et ndet sted k n forvente t f t mer p den s mme udd nne se. For en ærerstuderende k n det p n gte t met v r ere me - em t mer og t mer p et he t udd nne sesfor øb. Udd nne ses- og Forskn ngsm n ster et h r ført t syn med profess onshø sko erne ud fr et t synskoncept, som genere t set er t fredsst ende. forho d t v r t onen t met ene h r m n ster et værks t forske ge n t t ver re t on t t øge ens rtetheden f nt - et f underv sn ngst mer. n t t verne h r dog endnu kke ført t, t forske ene nt et f underv sn ngst mer er b evet m rk nt m ndre.