Byer og bygninger. Klimatilpasning. Medlemsblad for Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger «Februar«2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Byer og bygninger. Klimatilpasning. Medlemsblad for Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger «Februar«2014"

Transkript

1 Bæredygtige Byer og bygninger Klimatilpasning i D a n m a r k o g S k å n e Medlemsblad for Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger «Februar«2014

2 Forsiden: Oversvømmelse i København under skybruddet 2. juli Foto: Thomas Henry Melbye og Scanpix Medlemsblad for foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger 17. årgang 2014 Forord Udgiver: Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger c/o European Green Cities Norsgade Aarhus C Tlf: eterkelsen@eterkelsen.dk Redaktion: Tøger Nis Thomsen og Elsebeth Terkelsen Oplag: eksemplarer Layout/sats: redesign Af tøger nis Thomsen, Københavns Kommune Skybruddet den 2. Juli 2011, 1000års regnen, kom uventet og voldsomt og forvandlede dele af København til Venedig, og skaderne og omkostningerne beløb sig til omkring 6 mia. kr. Problemerne, der fulgte med vandet, var mange. Siden har både stat og kommuner og forskellige private virksomheder taget fat på problemstillingen: hvordan skal vi håndtere klimatilpasning, afledning af store mængder regnvand og oversvømmelser. Fotos: Ophavsret hos artiklens forfatter hvis ikke andet anført Tryk: Lasertryk A/S Som en naturlig del af foreningens holdning til miljø, har vi valgt at lade denne tryksag svanemærke. Svanemærket garanterer, at papiret, trykfarverne m.v. lever op til skrappe miljøkrav. Desuden kan tryksagen indgå i genbrug efter brug. Nogle af de spørgsmål, kommunerne bliver konfronteret med, er: Hvor er der størst risiko for oversvømmelser og værditab? Hvem har ansvaret? Hvad kan udføres mest omkostningseffektivt? Og med hvilke sidegevinster? I dette magasin beskrives en række konkrete svenske og danske eksempler på, hvordan man har grebet arbejdet an i kommunale klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner. Klimatilpasning har givet anledning til både nytænkning og innovation. Det fremgår af eksemplerne, men der er også omtale af en større udredning fra Helsingborg, en eksempelsamling om regnvand i byen og et initiativ fra Realdania omkring Klimaspring. Indhold Kristiansstad skydd mot översvämningar vid Sveriges lägsta punkt Henrik Wester 3 H+ Helsingborg Nina Lindegaard 6 Kommunale klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner Anne Rosendahl Appelquist 10 God læselyst! Diget på Vestamager Jens Nejrup 12 Højvandssikring i Lemvig ved Limfjorden Dan B. Hasløv og Cathrine Leth 15 Højvandssikring ved Aarhus Å Ole Kloster Jacobsen 18 Københavns Kommunes Klimatilpasningsplan Jan Rasmussen 22 Vesterbro Goes Liquid Kamilla Aggerlund og Helle Rye Westphall 25 Ny eksempelsamling om Regnvand i Byen Sødde Clemensen 29 Nye løsninger skal håndtere regnvandet i den tætte by Minna Nordahl Jørgensen 32 Side 2 februar 2013

3 Kristianstad skydd mot översvämningar vid Sveriges lägsta punkt Helge å i vattenriket Af Henrik Wester, Informato r, C4 Teknik, Staben, Kristianstads kommun Kristianstad anlades år 1614 som dansk befa stningsstad på en halvo i nordo stra Skåne. på 1860-talet torrlades intilliggande Nosabyviken fo r jordbruksa ndamål. Den forna sjo botten var dock inte bo rdig och området bebyggdes. Idag hindrar Hammarslundsvallen att Hammarsjo n återfyller Nosabyviken Det som fo rr erbjo d en gynnsam fo rsvarsposition, inneba r idag en utsatthet fo r klimatfo ra ndringar och extremt va der det stora vattendraget Helgea rinner igenom staden och na rliggande Hammarsjo n a r na ra fo rbunden med O stersjo n. Ett system av vallar, pumpstationer och diken skyddar idag centrala och o stra Kristianstad. Skydd fo r stadens va stra del planeras och arbetas fram. O vervakningssystemet Floodwatch bevakar vattnets flo den och niva er. Tillsammans bildar a tga rderna Kristianstads skydd mot o versva mningar. I Kristianstad, den forna danska renässansstaden i Skåne, ligger Sveriges lägsta punkt, 2,41 meter under havet på en gammal sjöbotten. Genom staden rinner också Helge å, som är utlopp för vatten från ett stort avrinningsområde i södra Sverige februar Side 3

4 Kristianstad år 1854, med Hammarsjön och Nosabyviken inpå knuten Hammarslundsvallen byggs på efter 2002 års översvämningshot Hammarslundsvallen 2009 Helge å klär in det numera svenska Kristianstad i ett vackert landskap som kallas Vattenriket. Området är stor del är naturskyddsområde och har en stor biologisk mångfald med både växter och djur. Stadsborna kan inom loppet av minuter förflytta sig mellan stadsmiljö och besöksmålet Naturum som ligger mitt i naturreservatet. Söder om staden ligger Hammarsjön, en grund sjö som transporterar vatten från Helge å vidare mot Östersjön sträckte sig Hammarsjön även öster om Kristianstad med en vik som kallades Nosabyviken påbörjades en torrläggning av viken under ledning av den engelska ingenjören John Milner. Tanken var att en torrlagd sjö skulle skapa ett bördigt område med goda förutsättningar för jordbruk. Marken visade sig dock inte vara så bördig som man trodde och den forna viken är idag till stora delar bebyggt med bostadsområden och industrilokaler. Ett av södra Sveriges regionsjukhus och Kristianstads avloppsreningsverk ligger på platsen som för 150 år sedan täcktes av nästan två meter vatten. Kristianstads historia och läge med Helge å i väster, torrlagd vik i öster och Hammarsjön i söder, skapar utöver naturskön omgivning en översvämningsrisk vid extremt väder. Konsekvenserna skulle bli förödande för stadens människor och miljö påbörjade Kristianstads kommun att aktivt arbeta med översvämningsskydd, vilket snart skulle komma till användning. Vintern 2002 inträffade ett högvatten om meter och den centrala stadsparken Tivoliparken intill Helge å översvämmades. Stadens byggnader klarade sig precis undan. Tivoliteatern, mitt i Tivoliparken, fick dock skyddas med mobila skyddsanordningar. Översvämningen 2002 blev signalen om att arbetet med stadens översvämningsskydd behövde påskyndas. Den första åtgärden Side 4 februar 2013

5 som genomfördes 2003 var en förstärkning av den vall som användes för 1860-talets torrläggning Hammarslundsvallen. I Sverige ga ller samma gedigna sa kerhetskrav fo r skyddsvallar som fo r dammbygge vid kraftverk. Svenska kraftna t heter myndigheten, som uto ver sitt uppdrag att sta rka landets elfo rso rjning, samordnar landets dammsa kerhet. Den ho gsta skyddsniva n fo r en damm i Sverige kallas RIDAS klass 1+ och arbetet med Kristianstads o versva mningsskydd fo ljer den klassen. Det inneba r att den svenska myndigheten fo r samha llsskydd och beredskap (MSB) hjälper till att finansiera bygget av Kristianstads vallar. Den gamla sjöbottnen under staden gör dock byggnationen till en utmaning. Hammarslundsvallen som byggdes 2003 glider och sätter sig fortfarande. Pumpstationerna måste kunna hantera stora vattenflöden och vara driftsäkra i alla situationer. Hur stor påverkan klimatförändringarna får på havsnivåer och regn- och snömängder vet vi ännu inte. Projektet har många därför många svårberäknade faktorer att ta hänsyn till. Idag har den östra sidan av Kristianstad ett bra skydd mot översvämning och arbete med den västra sidans skydd pågår. Arbetet ska vara färdigt 2021 och innebär totalt cirka tio kilometer vallar och sex stycken utbyggda pumpstationer som skydd, men även en noggrant planerad dagvattenhantering. Kostnaden för projektet bedöms till cirka 500 miljoner kronor och leds av C4 Teknik den tekniska förvaltningen i Kristianstads kommun. Utöver teknisk funktion har höga krav satts på att vallarna ska smälta in i den natursköna omgivningen. På vissa sektioner har gångstråk anlagts ovanpå vallarna. Stråken ger Kristianstadsborna och våra besökare nya utsiktsplatser där staden möter vattnet. Det skapar fler stora härlighetsvärden till den forna danska renässansstaden. Naturum binder ihop innerstaden och naturreservatet Naturums servering, med utsikt över Helge å. Till vänster syns Kristianstads stadspark Tivoliparken 2014 februar Side 5

6 H+ projektet Helsingborgs hamn Stigande havsniva, sa rbarhetsanalys och fo rslag pa anpassningsa tga rder fo r stigande havsniva i tidsperioden Af nina lindegaard, Landskapsarkitekt MSA, White arkitekter Helsingborg i Sverige har i de senaste 10 åren haft stor fokus på klimatfrågor och klimatfo ra ndringar. En ny plan- och bygglag tra dde i kraft maj 2011, vilket har skapat nya fo rutsa ttningar och mo jligheter att va ga in klimatfrågor i den fysiska planeringen. Genom en sårbarhetsanalys hja lpte White och WSP Helsingborg Stad att ge o kad kunskap om vilka åtga rder som a r rimliga och no dva ndiga fo r att skydda ny bebyggelse och samha llsviktiga anla ggningar och klara stigande havsnivåer 3 scenarion 3 nivåer Utvecklingen av skyddet fo r stigande hav i Helsingborg kan ske pa ma nga sa tt. Fo r att skapa en ma ngfald av mo jligheter och lo sningar och ett underlag fo r diskussion om, vad som skall skyddas, har arbetsgruppen definierat tre mo jliga skyddslinjer: FörSVAR Denna skyddslinje inneba r, att dagens vattenkant utgo r linjen a ven fo r framtida skydd. Med a tga rder i detta scenario a r ma let att kunna bedriva verksamhet i hamnen i den utstra ckning som go rs idag och att staden skyddas. Fo rsvarsscenariot fo r niva cm RH2000 (se ill. s 9) inneba r att ca 16 km kustlinje i utredningsomra det beho ver a tga rdas. RETräTT Retra tt inneba r, att vissa omra den tilla ts sva mma o ver och gra nsen fo r stigande hav ga r la ngre in a n dagens vattenkant. O versva mningarna som kommer att ske framo ver kommer att vara under kortare tidsperioder, och da rfo r kan man ta nka sig, att omra den av mindre viktig betydelse kan tilla tas att o versva mmas. Retra ttscenariot fo r niva cm RH2000 inneba r att ca 9 km a tga rder i utredningsomra det beho ver genomfo ras. Side 6 februar 2013

7 ATTACK Attack inneba r, att portar till hamninloppen kan sta nga ute stigande vatten, och att en kortare stra cka la ngs kustlinjen sa lunda beho ver utgo ra skydd. I o vrigt sa skapas skydd i dagens vattenlinje. Attackscenariot fo r niva cm RH2000 inneba r, att ca 7 km kustlinje i utredningsomra det beho ver a tga rdas. En omfattande a tga rd i detta alternativ a r 5 stk. hamninlopp som beho ver skyddas med portar. EN KOMBINATION Framtida lo sningar kommer med stor sannolikhet att inneba ra kombinationer av ovan beskrivna scenarion. Utredningen syftar till att underso ka tva extremfall fo rutom fo rsvarsscenariot fo r att tydliggo ra mo jligheterna. Ide katalog och anpassningsåtgärder Ide katalogen besta r av exempel pa olika lo sningar / angripssa tt som kan anva ndas fo r att mo ta problemet med stigande havsniva er. Anpassningsa tga rderna visar pa kompletteringar, som kan genomfo ras i samband med ny- och ombyggnad av mark, va gar och byggnader fo r att minimera riskerna. Temporära åtgärder Tempora ra skydd anva nds ofta i kombination med existerande skydd som t.ex. byggnader och va gar. Man skyddar da en mindre stra cka. Dessa a tga rder a r sa llan helta ckande utan syftar till att minimera skadeverkningarna. I t.ex. Venedig lever man med a terkommande ho ga vattenniva er, som o versva mmar staden. Klaffar i do rro ppningar och uppfa llbara hinder skyddar bosta derna fo r att bli o versva mmade. Pa Markusplatsen anva nds ett system av ga ngbroar som go r, att man kan ta sig torrskodd o ver torget. Murar och vallar Murar och vallar a r typiska skydd mot o versva mningar. Problemet med permanenta ho ga skydd a r, att de bildar barria rer under omsta ndigheter som a r normala. Mo jligheterna att la ta en del av muren vara transparent eller med portar go r, att barria reffekten minskar. Skyddet kan delas upp i flera niva er med trappor som go r, att man kan komma na ra vattenytan. Vid extrema fo rha llanden o versva mmas delar av miljo n. översvämningsbara miljöer O versva mningsbara miljo er konstrueras, sa att de kan fungera som buffert och magasin vid ha ndelse av o versva mning. I normala fall kan en o versva mningsbaryta vara en park eller ett gro nstra k i bebyggelse som a ven tar hand om dagvatten. Flytande konstruktioner Flytande konstruktioner a r inte beroende av vattenytans niva i mer a n anslutningen till fast mark. Byggnader, pontonbryggor etc som flyter, mo jliggo r en nära kontakt med vattnet. Barriärer och portar En mo jlighet att skydda kuststra ckor och sta der fra n o versva mningar a r att skapa skydd 2014 februar Side 7

8 mot havet, da r vatten tra nger in - t.ex. hamn-, kanal- och flodinlopp. Nackdelen med portar a r, att de transporter, som a r beroende av att passera porten under ho gvatten, inte kan go ra detta. En mo jlighet a r att anva nda sig av slussar. Slutsats Uteslut inte alternativ fo r placering av skydd. Kombinationer av attack, retra tt och fo rsvar a r mo jliga. Kritiska niva er, da vatten stro mmar in o ver land, kan fo rekomma redan idag vid extremt va der i kombination med ho gt vattensta nd. Detta inneba r att Helsingborg beho ver fo rba ttra sitt skydd successivt och go ra anpassningsa tga rder redan idag. I vissa la gen beho vs sma kompletteringar som kan genomfo ras i samband med ny- och ombyggnad av mark, va gar och byggnader fo r att minimera riskerna fram till Efter 2050 kommer det att beho vas ytterligare a tga rder fo r att klara ho gre niva er. I arbetet har vi diskuterat adaptiva a tga rder. I vilka la gen skall vi ta sikte pa extremniva +3,5 m RH2000 och i vilka la gen skall vi komplettera successivt? Adaptiva a tga rder a r en mo jlighet att successivt bygga upp skyddet och inte beho va genomfo ra en omfattande investering la ngt innan en mo jlig niva uppsta r. Det har varit ett av syftena med rapporten att studera havsyteniva ho jningen successivt och fo resla a tga rder fo r att inte la sa sig vid extremniva n vid a r Vi kan alltsa se, na r varje given niva kan intra ffa, och hur ho gt skyddet ma ste vara fo r att klara situationen. I samband med H+ utbyggnad under de na rmsta a ren beho ver kompletteringar go ras fo r att fo rhindra o versva mningar. Vissa a tga rder som a r permanenta under la ng tid med tidshorisonten 2100 skall beakta dimensionerande niva +3,5 m RH2000. Detta skydd a r dock inte helta ckande utan beho ver kompletteras med skydd pa kortare sikt. Dimensionerande niva utreds fo r specifik a tga rd beroende pa hur la nge den skall besta. Syftet med rapporten I arbetet med fo rdjupning av o versiktsplanen fo r H+, ett stadsfo rnyelseprojekt, (FO P H+) beho vs en o kad kunskap kring vilka a tga rder, som a r rimliga och no dva ndiga fo r att klara stigande havsniva er som en konsekvens av ra dande klimatfo ra ndringar pa kort och pa la ng sikt. Da rfo r togs rapporten fram som ett komplement till H+ PM Stigande Havsniva. Rapporten bidrar till att ge en helhetsbild av, hur so dra Helsingborg kan anpassas till stigande havsniva er. Det har varit en studie av stigande havsyteniva med sa rbarhetsanalys och fo rslag till anpassningsa tga rder. Rapporten beaktar inte nederbo rd, dag- vattenhantering, grundvattenho jning som konsekvens av stigande hav etc. Sammanfattande illustration SMHI och DHI har angivit medelniva er fo r havsytan fo r a ren 2035, 2050 och 2100 och niva er fo r respektive a r vid extrema ho gvatten. I denna utredning har vi valt fo rst att fokusera pa en sa rbarhetsanalys fo r att studera, vilka niva er som är kritiska. När bo rjar havsvattnet att tra nga in o ver land, och vad fa r det fo r konsekvenser? Medelniva n pa omra dets kajer och kanter mot vattnet a r ca cm. O ver denna niva bo rjar vattnet att tra nga in och upp till +270 cm sker den mesta utbredningen. O ver cm tra nger vattnet marginellt vidare in pa land. Vattnet pa land blir dock djupare. Side 8 februar 2013

9 Sårbarhetsanalys Sa rbarhetsanalysen a r genomfo rd med hja lp av GIS. Underlaget a r en noggrant inma tt terra ngmodell. Sa rbarhetsanalysen har genomfo rts genom simulering av stigande vattenniva er med 1 dm intervall i spannet +180 cm till +320 cm o ver dagens medelvattenniva med avsikt att studera vilka geografiska omra den och verksamheter som pa verkas. Rapporten, der ligger til grund for artiklen, a r framtagen av WSP och White arkitekter i en samverkansprocess med Helsingborgs stad, H+ projektet, Helsingborgs hamn ,5 +2, ,5 +2, ,5 +2,0 glacis och vall Nivåer med omfattande påverkan ,5 +2,5 +0 Utfyllnad av murar för at skapa en +3,5 +3,5 +0 sammensat situation langs vattnet vart 10 år vart 10 år vart 10 år +234 vart 10 år Nivåer där havet börjar tränga in på land MV Nivåer som klaras med dagens situation MV+26 MV nivåer i rh2000: medelvattennivå rh +3, ,0 +5,5 Skydd i????????? och forhöjd innergård +3,5 +3, ,0 +3,5 Översvämningsbara miljöer högvatten med återkomsttid 1 Vinduppstuvning Dynamisk Vinduppstuvning vågor 2014 februar Side 9

10 Og klimalokalplaner Af Anne Rosendahl Appelquist, jurist, Naturstyrelsen Kommunale klimatilpasningsplaner De seneste a rs voldsomme skybrud og oversvømmelser har vist et presserende behov for klimatilpasning. Med afsæt i regeringsgrundlaget, i hvilket det fastsla s, at alle landets kommuner inden udgangen af 2013 skal have udarbejdet en klimatilpasningsplan, indgik Finansministeriet og KL en aftale om kommunernes klimatilpasningsplaner. Klimatilpasningsplanerne skal dels indeholde et oversvømmelseskort, der viser hvor vandet samler sig og dels et værdikort, der viser bygningsværdier i kommunen og evt. bevaringsværdier, værdifulde landbrugsarealer mv. Derudover blev der skabt det fornødne hjemmelsgrundlag for, at kommunerne kan anmode vandselskaberne om udarbejdelse af spildevandskort til brug for deres kortlægning. Hensigten er, at oversvømmelses- og værdikortet skal danne et samlet risikokort, der ba de giver et billede af, hvor der er risiko for oversvømmelser i den pa gældende kommune og viser, om disse omra der er sammenfaldende med større værdier i kommunen. Risikokortet vil pa denne ma de danne grundlaget for kommunernes prioritering af indsatsomra der. Af aftalen mellem regeringen og KL følger, at klimatilpasningsplanerne skal indarbejdes direkte i eller som tillæg til kommuneplanerne. Klimatilpasning er sa ledes blevet en statslig interesse i kommuneplanlægningen og et obligatorisk tema i kommuneplanerne Det sta r dog kommunerne frit for, pa hvilken ma de de ønsker at indarbejde klimatilpasningsplanerne i deres kommuneplaner. Side 10 februar 2013

11 Klimalokalplaner Pa baggrund af aftalen mellem Finansministeriet og KL skal kommunerne sa ledes planlægge for klimatilpasning i deres kommuneplaner. Ønsker kommunerne, at krav om klimatilpasning skal binde borgerne i kommunerne, ma dette ske gennem lokalplaner, da disse er direkte bindende for borgerne. Den 1. juli 2012 tra dte ændringen af planloven i kraft. Ændringen havde til forma l at give kommunerne mulighed for at fastsætte bestemmelser i lokalplaner, der er planlægningsmæssigt begrundet med klimatilpasning eller forebyggelse af forurening. Udvidelsen af de planlægningsmæssige begrundelser supplerer de hidtidige muligheder for at begrunde lokalplanbestemmelser med arkitektoniske eller funktionelle hensyn. Lovændringen imødekommer en efterspørgsel fra kommunerne om i højere grad at kunne varetage klimatilpasning og forebyggelse af forurening i deres lokalplanlægning. Med lovændringen fa r kommunerne mulighed for at sætte en mere sammenhængende klimadagsorden, hvor en klimatilpasningsstrategi og klimatiltag i kommuneplanen kan implementeres pa lokalt niveau gennem udarbejdelsen af klimalokalplaner. Faserne fra kortlægning via prioritering via prioritering til til kommuneplan rter uden opstilling topstilling sten (flere des), brug teniveaupmenuen strestillet ekst uden lling, brug teniveaupmenuen Oversvømmelses- Oversvømmelses- og værdikort og værdikort sammenfattes sammenfattes i et i et risikokort, som prioriteres som prioriteres i de risikoområder, der skal indgå i i de risikoområder, der skal indgå i kommuneplanen kommuneplanen 1: Oversvømmelseskort 2: Risikokort 3: Prioritering 4: Kommuneplan 1: Værdikort KLIMATILPASNINGSPLANER OG KLIMALOKALPLANER SIDE februar Side 11

12 Den gode historie om diget Af Jens Nejrup, Områdechef i Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Miljø Kalveboddiget er et af de første synlige projekter, hvor det kan ses, at Københavns Kommune beskytter sig mod fremtidens højere vandstand. Diget er et eksempel på, at klimatilpasning kan foretages uden voldsomme ekstraomkostninger, hvis de planlægges i god tid og indtænkes i byens almindelige drift. I en by som København bliver der fx årligt opgravet og flyttet ca. 2 mio. tons jord. Denne jord kan / skal indgå i beskyttelsen af særligt udsatte områder Siden 1995 har det været klart, at det oprindelige dige pa Vestamager ikke kunne yde tilstrækkelig beskyttelse ved stormflod. Den første strækning mellem Sjællandsbroen og Kalvebod Bro er blevet forstærket i perioden i forbindelse med etableringen af Kalvebod Miljøcenter. Vestamager Pumpedigelaug har løbende vurderet mulighederne for at fa forstærket den resterende strækning. Dette blev muligt, da Kalvebod Miljøcenter skulle etablere et depot for forurenet jord i umiddelbart nærhed af diget og hvor store mængder af ren lerjord skulle bortskaffes. Kalvebod Miljøcenter tilbød Pumpedigelauget at forstærke diget med ca. 1.4 mio. ton lerjord, der ellers skulle være transporteret til jordtip eller andre projekter i regionen. Pa denne ma de kunne regionen undga transport af mange tusinde læs jord pa landevejene og Pumpedigelauget kunne fa forstærket diget uden væsentlige omkostninger. Omkostningerne for Kalvebod Miljøcenter ved at forstærke diget er vurderet til at være i samme størrelsesorden, som ved alternativ bortskaffelse af jorden. Når diget står færdigt Na r ogsa landdiget sta r færdigt vil borgerne og de tekniske anlæg, motorveje, Metro, Ørestad m.m., pa det vestlige og sydlige Side 12 februar 2013

13 Amager være godt beskyttet mod stormflod. CO2-udslip er begrænset, da overskudsjorden er udnyttet lokalt Ved at udnytte den rene lerjord fra Kalvebod Miljøcenter til forstærkningen af diget er transportafstanden begrænset, hvilket igen har begrænset udslippet af CO 2 fra hele projektet. Nyt udflugtsmål for københavnerne Med forstærkningen af diget er det nu muligt for borgerne at bevæge sig langs kysten pa en ca. 11 km lang asfaltsti pa ydersiden af diget. Stien ga r mellem Sjællandsbroen og Kongelunden. Langs det lukkede fuglebeskyttelsesomra de pa Vestamager opsættes tre fugleta rne, hvorfra omra dets spændende fugleliv kan studeres. Historien om diget på Vestamager Kalveboddiget blev etableret under og lige efter anden verdenskrig. Digeprojektet var et meget stort anlægsprojekt, der indvandt nyt land, sikrede mod oversvømmelse og sikrede mange arbejdspladser i en tid med høj arbejdsløshed. Stormflod på Amager Ba de inden og efter Kalveboddiget blev etableret, har der været en række alvorlige oversvømmelser pa Amager. Ingen oversvømmelser er dog kommet fra Kalvebodsiden efter at dette dige blev bygget. Den største - men ogsa den værste - oversvømmelse, der findes beretning om, var i Et heftigt stormvejr pressede den 13. november store vandmasser fra Østersøen ind i Øresund. Beboerne i de oversvømmede omra der sad ifølge øjenvidneberetninger pa lofterne og mange dyr omkom. Herefter har der været større oversvømmelser i julen 1902 og i januar I nyere tid har det været galt i oktober 1956, oktober 1967 og i november 1981, hvor vandstanden dog kun var 1,20 m over daglig vande. Sa sent som 2. december 1986 var der ligeledes oversvømmelser. Digets udbredelse Det nuværende dige strækker sig fra Sjællandsbroen til Kongelunden. Forhøjelsen af strækningen mellem Sjællandsbroen og Kalvebod Bro er udført siden 1996 som led i opbygningen af Kalvebod Miljøcenter. Strækningen mellem Kalvebod Bro og Kongelunden er forstærket i perioden Den sidste strækning mellem Kongelunden og frem mod Dragør/lufthavnen forventes pt. etableret i perioden Bygherre for diget er Vestamager Pumpedigelaug Pumpedigelauget besta r af A/S Øresund, By og Havn, Vejdirektoratet, Bella Center, Ta rnby Kommune, Københavns Kommune og Naturstyrelsen. Pumpedigelauget har ansvar for at vedligeholde diget og har derfor ogsa sta et som bygherre ved forstærkningen af diget. Kalvebod Miljøcenter, Københavns Kommune har været udførende. Den oprindelige digesikkerhed Det oprindelige dige var ca. 3,8 m højt. Ved anlæggelsen af motorveje, Metro og Ørestad pa Vestamager blev det pa peget, at en større sikkerhed mod oversvømmelse var meget ønskelig. For større infrastrukturanlæg tilstræbes en sikkerhedsfaktor, sa anlægget kan modsta en a rs (stormflods) hændelse. Det oprindelige dige kunne modsta en 600 a rs hændelse og tages der højde for den daværende prognose for vandstandsstigning pa 50 cm over 100 a r, faldt sikkerheden om 100 a r til 1/200 a r. I den periode, hvor forstærkningen af diget var under myndighedsbehandling, er den officielle prognose for vandstandsstigning ændret til ca. 1 m, hvorfor sikkerheden pa det oprindelige dige om 100 a r er faldet til 1/70 a r. Der tales nu om at ændre prognosen til ca. 1,5 m vandstandsstigning, hvilket reducerer sikkerheden yderligere. (Det kan her nævnes, at København har oplevet en 20 a rs, en 100 a rs og en 1000 a rs regnhændelse inden for de sidste par a r). Diget beskytter vitale dele af byen Diget er en vital del af klimatilpasningsplanen i København. Diget er nu forhøjet med 2-2,5 meter, sa det i dag beskytter op til en vandstandshøjde pa 5,9 meter ved stormflod. Digeforstærkningen blev oprindelig projekteret til at modsta en vandstandsstigning pa 0,5 meter og dermed mod en a rs stormflod. Denne sikkerhed er i anlægsperioden faldet til 1/4000 a r, ved en forventet vandstandsstigning pa 1 meter. I denne forbindelse er det vigtigt, at pumpedigelauget sikrer, at kommende generationer har mulighed for at forstærke diget yderligere, da der pt. tales om yderligere vandstandsstigninger som følge af afsmeltning af isen pa Grønland og Arktis. Kommende udbygning af dige Det forstærkede dige ligger i Københavns Kommune og Ta rnby Kommune. For at opna fuld effekt af diget ved stormflod, skal det forlænges med et mindre landdige fra Kongelunden og ind i landet mod Dragør / lufthavnen. I godkendelsen og VVM vurderingen af diget, er landdiget projekteret til 2014 februar Side 13

14 at ligge i kommunegrænsen mellem Ta rnby og Dragør. Dragør har efterfølgende vist interesse for, at dele af kommunen kommer pa indersiden af diget, hvorfor mulighederne for en ny linjeføring undersøges af Pumpedigelauget. Krav om VVM (Vurdering af Virkning på Miljøet) Forstærkningen af diget mellem Kalvebod Bro og Kongelunden forega r i et Natura 2000 omra de. Inden arbejdet blev igangsat blev der udført en Natura 2000 vurdering og en VVM screening af Ta rnby Kommune. Screeningen viste, at der ikke skulle foretages en supplerende VVM vurdering, samt at projektet ikke ville pa fører omra det væsentlige skader. Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening pa klagede bl.a. VVM afgørelsen til Naturklagenævnet, der efter længere sagsbehandlingstid gav de to klager medhold. Nævnets afgørelse var en ny fortolkning af lovgivningen og blev begrundet i, at na r der er tale om et Natura 2000 omra de, sa skal der fremover altid udføres en fuld VVM vurdering, uanset om en screening siger det modsatte. Inden da, havde Kystdirektoratets tilladelse til digeforstærkningen været pa klaget til Trafikministeriet og behandlet af Fredningsnævnet. Naturklagenævnet valgte ikke at give klagerne opsættende virkning, hvorfor arbejdet fuldt lovligt kunne sættes i gang. Arbejdet blev stoppet da ca. 1/3 af digeforstærkningen var udført, efter at Naturklagenævnet foretog en kovending i sagen. Anvendelse af knust tegl og beton I forbindelse med forstærkningen af diget blev der anvendt genbrugsgrus i form af knust tegl og beton til en kørevej pa diget, som dumperne benyttede til fremførsel af ren jord. Desværre var ikke alle partier af den genbrugsgrus, som KMC købte, af en renhedsgrad som ønsket, hvilket efter en klage fra Dansk Ornitologisk Forening førte til en artikel i Amager Bladet i slutningen af oktober Kalvebod Miljøcenter gennemførte omga ende en grundig manuel opsamling af urenheder som ledningsstumper, plast, metal mm. Tal om diget Diget har kostet ca. 70 mio. kr. Der er anvendt ca arbejdstimer pa projektet og der er tilkørt ca dumperlæs ren lerjord fra Kalvebod Miljøcenter. Dette svarer til ca. 1.4 mio. ton ren lerjord. Side 14 februar 2013

15 Højvandssikring af Lemvig ved Limfjorden Af Dan b. Hasløv og Cathrine Leth, Arkitekter, Hasløv & Kjærsgaard Arkitektfirma I/S Lemvig er sikret mod oversvømmelser - som en slange slynger højvandssikringen sig henover havnepladsen og skaber nye opholdsmuligheder og nye promenader på havnefronten. Højvandsikringen er et modul-system bestående af betonelementer, stormporte og diverse møbler, som kan hægtes på elementerne. Systemet er som Brio togskinner, der kan samles Højvandssikring i byen Ekstreme hændelser med oversvømmelser fra havet og kraftig nedbør betyder, at landskaber og byer skal beskyttes i stigende omfang. Men kan beskyttelsen gennemføres, sa den nødvendige transformation ikke bliver et funktionelt og æstetisk tab for vore landskaber og byer? Eksemplet i Lemvig Lemvig er en lavtliggende havneby i bunden af en fjordarm, langt mod vest i Limfjorden. Byen blev skabt i et tæt favntag med fjorden, og den naturhavnslignende vig har tidligt været naturlig landingsplads for fiskeri og skibsfart. Vandvejen og havnen har været byens livline, men er det ikke længere i Lemvig ligesom i mange andre danske kystbyer. Havnen er under forandring. Der er stadig virksomheder pa havnen og skibe i havnen, men parkering og biltrafik har i stigende grad domineret landarealerne februar Side 15

16 Højvande Klimaproblematikken har været kendt i Lemvig i mange a r. Byens vandnære placering har været ærgerlig for byhusene med de a rligt tilbagevendende storme, som i de værste tilfælde har presset fjordens vand op gennem ga gaden - helt op til kirken. Det har været et sisyfosarbejde for husejere at renovere efter de gentagne oversvømmelser, og mange af havnefrontens bygninger er da ogsa mere eller mindre opgivet, hvilket har medført at havnefronten har været byens bagside. De ekstreme højvande fra Limfjorden er blevet værre igennem de senere a r, og prognoser for kommende ekstreme højvande og ekstreme storme dikterede, at her ma tte noget ske. Lemvigs nye møbel havnepromenaden og de åbne porte Højvandssikring af Lemvig Lemvig Kommune har igangsat og indvier snart et færdigt projekt, som fortæller, hvordan truslen fra et voldsommere klima kan skabe nye kvaliteter og udviklingsmuligheder. Lemvig har nu fa et en attraktiv havnefront med legeplads, promenader, gode fodgænger forbindelser til ga gaden, som ligger et stenkast fra kajkanten, og en integreret højvandssikring. Den tekniske højvandssikring er blevet et multifunktionelt byrumselement, som med bølgede linjer understøtter store, nye og attraktive byrum i tæt sammenhæng med vandet og den bagvedliggende by. Derudover afgrænser muren opholdsarealerne fra de parkeringspladser, der stadig er behov for pa havnen. Højvandssikringen er placeret midt pa havnearealet og fungerer optimalt som siddeog legemøbel i byrummet med højder fra cm. Denne højde sikrer byen i højvander op til 1,9 (+30cm) over DVR 90. De allerfleste dage sta r muren som et møbel med a bne porte, men ved varsel lukkes stormportene til (de er e nmandsbetjente), og i fremtiden kan Lemvig sta trygt bag muren og se pa naturens drama, na r højvandet og stormene melder sig. Det vil være en begivenhed en gang om a ret, ma ske oftere i fremtiden, na r højvandet kommer ind og man tørskoet og trygt kan sta bag den midlertidige kystlinje som højvandssikringen udgør. Proces og projektets omfang Projektet har været under udførelse i to a r. Det er stort og omfatter ud over den 350 m lange sikringslinje mod højvande en fornyelse af m² havneplads, kajrenoveringer, omlægninger af ledninger og nyt inventar. Den økonomiske ramme har været pa ca. 20 mio. kr. ekskl. moms. Projektet er blevet til i et engageret samarbejde imellem brugerne af området, kommunen, ra dgivere og producenter. Den lokale involvering har været stor - møblerne på den nye højvandskærm er bygget af den lokale produktionsskole, og kommunens 5. klasser har udsmykket murens la seplader. Bodil Bodils hærgen den 5. december gik ikke Lemvig havn forbi. Som i mange andre Side 16 februar 2013

17 værkerne færdiggjorde torsdag morgen før stormen kom susende. havnepromenaden og de lukkede porte fjordhavne steg vandet voldsomt, og fordi havnens ydre dækværker vender mod nord slog bølgerne ha rdt sa ha rdt at den ydre moles pælefundering knækkede som tændstikker, skibe rev sig løs og det hele slog mod hinanden og ind mod byens nye højvandssikring. Det vat dramatisk, vildt og trist for havne og ba dejerne. Men herefter er stormhistorien god! Lemvig fik nemlig i tide før Bodils hærgen fa et etableret den Urbane Højvandsskærm, som sikrede at højvandet ikke trængte op i byen. Sikringen besta r af en betonsskærm med et stærkt fundament sa stærkt at det kan modsta tæsk fra molepæle og skibe, skydeporte som kan lukkes ved et varsel samt møbler som kan hægtes pa skærmen til glæde for havnens besøgende, na r det ikke lige stormer. Muren har en topkote pa 2,10 m og højvandet de 6/12 blev ma lt til 1,83 m. Hvis muren ikke havde været i Lemvig, var vandet kommet langt op i ga gaden og ind i byen. Den Urbane Højvandsskærm stod distancen, og de voldsomme bølgeoverskyl, som havnede pa den tørre side, blev som planlagt samlet i pumpesumpe pa parkeringsarealerne og pumpet over pa den va de side igen. Trods vandets hærgen er der kun sket mindre kosmetiske skader pa den helt nye havnefront og højvandsskærm, som ha nd- Fra Lemvig til? Erfaringerne fra Lemvig har potentiale til at løse tilsvarende problematikker andre steder. Det kan være i lavtliggende byomra der langs kyster og havne, men det kan ogsa være i udsatte byomra der langs a er og vandløb. Der er ingen grund til, at andre byer skal genopfinde den særlige Lemvig-løsning, sa tre virksomheder har nu sat sig sammen og har udviklet den skræddersyede Lemvig-løsning til en standardløsning, alle andre byer kan købe og tilpasse til deres lokalomra de. Systemet er økonomisk konkurrencedygtigt ved en høj grad af standardisering og præfabrikation, som fortæller lidt om, at na r praktiske folk i lokalomra derne kommer til, er der ikke langt fra, at problemet er konstateret, til den gode løsning er fundet. Projektets involverede parter: Hasløv & Kjærsgaard, arkitekt og bygherrerådgiver. Cowi, ingeniør. Oranje Beton, medudvikler af betonelementer. Lemvig Maskin- og Køleteknik, medudvikler af porte. Produktionsskolen og WoodPro, medudvikler til møbler. 5. klasser, mosaikdesign. Lemvig Kommune, bygherre og tilsynsførende februar Side 17

18 HØJVANDSSIKRING I AARHUS Å - forbedret sikkerhed mod oversvømmelser af Aarhus midtby Af ole kloster jacobsen, Chefkonsulent, geolog ALECTIA A/S Med henblik på sikring af Aarhus midtby mod oversvømmelser fra stigende havvandsspejl og store regnhændelser, projekteres et anlæg, der omfatter højvandssikring, sluse og pumpestation. Højvandssikringen og slusen sikrer Aarhus midtby mod indtrængende havvand. Pumpestationen løfter vand fra Aarhus Å ud i havnen, når slusen er lukket. Højvandssikringen, slusen og pumpestationen sikrer samtidig, at regnvand fra Aarhus by og afstrømning fra Brabrand Sø gennem Aarhus Å, samles i Aarhus Å og pumpes fra åen ud til havnen. Optimal lukkekote for slusen samt tilhørende behov for udpumpningsmængde og antal lukninger pr. år er vurderet på baggrund af beregninger med hydrologisk model. Der er herefter opstillet et projektforslag for udformning af sluse og pumpestation BAGGRUND, FORMÅL OG OVERORDNET LAYOUT Forma let med projektet er at sikre midtbyen omkring Aarhus Å mod fremtidige oversvømmelser i forbindelse med, at det ma forventes, at de globale klimaændringer vil betyde ændrede vejrforhold og højere vandstande i havnen og a en. Forslag til udformning af de nødvendige tiltag vedrørende sluse samt tilhørende pumpestation tager udgangspunkt i følgende overordnede krav til funktion af sluseanlægget:»» at sikre Aarhus indre by mod oversvømmelse som følge af høj vandstand i havnen/bugten»» i disse situationer at forsinke/oplagre og udpumpe tilstrømmende a -vand til havnen. Nedenfor er vist en ha ndskitse af den foresla ede sluse med midterhelle mv. Projektet medfører gennemførelse af følgende tiltag, jf nedensta ende oversigtstegning:»» Etablering af højvandsbarriere mellem Multimediehusets kote 2,50 og eksisterende terræn i kote 2,50 bagved Toldboden samt mindre terrænforhøjning til kote 2,50 syd for Mindet. Højvandsbarriere beskrives ikke yderligere i denne artikel.»» Et sluseanlæg med tilhørende pumpestation i Aarhus Å, som etableres vest for eksisterende Banebro.»» En vandtærskel ved a ens udmunding for at sikre fast laveste vandstand i Aarhus Å. Sluseanlæg omfatter:»» Et slusebygværk, der sikrer Aarhus indre by mod højt vandspejl i Aarhus havn.»» En pumpestation, der løfter vand fra Aarhus Å ud i Aarhus Havn ved højvande. Slusebygværket og højvandsbarrieren skal sikre, at højvande i bugten/havnen ikke oversvømmer midtbyen. Pumpestationen skal sikre, at det tilstrømmende vand i a en ikke opstuves i a en og medfører oversvømmelser, men kan pumpes til havnen under kontrollerede forhold. Kombination af sluseanlæg og vandtærsklen ved Multimediehuset vil sikre en fremtidig vandstandsvariation i den nedre del af Aarhus Å pa mellem kote +0,10 m og Side 18 februar 2013

19 +1,40 m. I dag varierer vandstanden mellem en laveste kote pa 0,60 m og en højeste kote pa ca. +1,8 m. Med højvandsbarrieren og sluseanlægget med tilhørende pumper vil centrale dele af midtbyen fa forbedret sikkerhed mod fremtidige højere vandstande. Lukkekote for sluse Slusens forma l er at sikre Aarhus by mod uacceptable oversvømmelser fra stigende havvandsspejl. Ved lukning af slusen spærres for passage mellem havn og a, hvilket af hensyn til faunapassage skal begrænses til det minimale. Der er sa ledes 2 modsatrettede hensyn at tage ved design af slusen:»» Slusen skal lukkes na r havvandsstanden overskrider en valgt kote (lukkekote) med henblik pa at minimere oversvømmelser.»» Slusen skal være lukket sa kort tid som mulig af hensyn til at muliggøre faunapassage mellem havn og a. Med henblik pa at optimere valget mellem disse 2 modsatrettede hensyn er der, for nuværende klima og for forventet fremtidigt klima samt for forskellige lukkekoter, udført en række modelberegninger af konsekvenser for behov for udpumpning fra a til havn, oversvømmelser og lukketid. Nedensta ende tabel viser hovedresultaterne af disse modelkørsler. Som det fremga r af tabellen, er behov for pumpekapacitet kun i mindre omfang afhængigt af klima og lukkekote. Der er under alle omstændigheder behov for en pumpekapacitet pa m 3 /s. Der er desuden følgende bemærkninger til tabellens hovedresultater: Ingen sluse: Som forventet viser modelberegningerne, at der med det nuværende klima er moderat oversvømmelsesrisiko (eksemplificeret af hændelse den 1. november 2006, hvor vandspejlet i havnen var op til kote +1,72 m, svarende til en 200 a rs begivenhed). Ligeledes som forventet vil oversvømmelsesrisikoen øges i fremtiden, hvilket jo er hele baggrunden for ønsket om etablering af sluse og pumpestation. Lukkekote +1,0 m: Den lave lukkekote medfører, at der ikke vil være oversvømmelser i Aarhus by. Til gengæld vil slusen i 2035 skulle lukkes 15 gange pr. a r og i 2100 ca. 250 gange pr. a r. Lukkekote +1,4 m: Den moderate lukkekote medfører, at oversvømmelserne i Aarhus by vil være sma. Slusen vil i 2035 skulle lukkes 2 gange pr. a r og i 2100 ca. 20 gange pr. a r. Lukkekote +1,8 m: Den høje lukkekote medfører, at oversvømmelserne i Aarhus by vil være moderate. Slusen vil i 2035 skulle lukkes 0,1 gang pr. a r og i 2100 ca. 2 gange 2014 februar Side 19

20 Side 20 februar 2013 pr. a r. Højvandssikringen, slusen og pumpestationen sikrer samtidig, at regnvand fra Aarhus by og afstrømning fra Brabrand Sø gennem Aarhus Å, samles i Aarhus Å og pumpes fra a en ud til havnen. Der skabes med andre ord et regnvandsbassin i a en pa indersiden af slusen. Bassinets vandstand og vandindhold kontrolleres af pumpestationen, der løfter vandet ud til havnen. Kapaciteten af dette fysiske regnvandsbassin er beregnet til ca m3 ved en a rs regnhændelse og ca m3 ved en a rs regnhændelse. Den samlede effekt af dette fysiske og dynamiske bassin er, at regnhændelserne kan afledes uden risiko for oversvømmelse. Vandstanden i Aarhus midtby vil ved udnyttelse af dette bassin være højst +1,8 m (ved Bymuseum/Godsbanen) og forekomme i højest nogle minutter, hvilket er acceptabelt i dette omra de og ikke vil medføre nævneværdige oversvømmelser. Der vil være behov for en udpumpning pa op til 20 m 3 /s gennem pumpestationen, hvilket svarer til den projekterede kapacitet. Pa den baggrund er det valgt, at slusen dimensioneres med lukkekote +1,40 m, og at pumpestationen dimensioneres med en pumpekapacitet pa 18 m 3 /s, dvs. med en lille reservekapacitet i forhold til de beregnede krav pa m 3 /s. Højvandssikringen, slusen og pumpestationen sikrer som nævnt samtidig, at regnvand

21 fra Aarhus by og afstrømning fra Brabrand Sø gennem Aarhus Å, samles i Aarhus Å og pumpes fra a en ud til havnen. Der skabes sa ledes et regnvandsbassin i a en pa indersiden af slusen. Bassinets vandstand og vandindhold kontrolleres af pumpestationen, der løfter vandet ud til havnen. Kapaciteten af dette regnvandsbassin er beregnet til ca m 3 ved en a rs regnhændelse og ca m 3 ved en a rs regnhændelse. Den samlede effekt af dette bassin er, at regnhændelserne kan afledes uden risiko for oversvømmelse. KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING Hydrologisk modellering har vist sig at være et værdifuldt værktøj til opstilling af designparametre for sluse og pumpestation. Lukkekote for sluse er fastsat til +1,4 m og behov for udpumpningskapacitet er fastsat til 18 m 3 /t. Projektet er udbudt pa funktionskrav i fora ret 2012 og er under udførelse i De indhøstede erfaringer vedrørende design, projektering og udførelse af dette projekt vil kunne anvendes i en række tilsvarende projekter, hvor der ligger en by ved hav/fjord og hvor der samtidig er udløb af større vandløb scenarie 2035-scenarie 2100-scenarie (nutidigt klima) (A2 klima i 2035) (A2 klima i 2100) Ingen sluse Moderat oversv. Store oversv. Meget st. oversv. Pumpe: 14 m 3 /s Pumpe: 14 m 3 /s Pumpe: 16 m 3 /s Lukkekote +1,0 Ingen oversv. Ingen oversv. Ingen oversv. 1/år, 4 t, vinter 2,5/år, 10 t, vinter Pumpe: 15 m 3 /s Pumpe: 15 m 3 /s Pumpe: 17 m 3 /s Lukkekote +1,4 Små oversv. Små oversv. Små oversv. 0,1/år, 0,5 t, vinter 0,5/år, 2 t, vinter 5/år, 24 t, vinter Pumpe: 15 m 3 /s Pumpe: 15 m 3 /s Pumpe: 17 m 3 /s Lukkekote +1,8 Moderat oversv. Moderat oversv. Moderat oversv. 0 0,25/år, 1 t, vinter 1/år, 5 t, vinter 2014 februar Side 21

22 Københavns Kommunes Klimatilpasningsplan Af jan g. rasmussen, projektchef, Københavns Kommune Københavns Kommunes klimatilpasningsarbejde er i en rivende udvikling, ikke mindst pa grund af de gentagne skybrud, der de seneste a r har ramt Københavns området. Artiklen fortæller om status for klimatilpasningsarbejdet i København, de næste skridt og udfordringerne i planlægning og projektering af tiltag i en storby med mange interesser Inddeling af København i vandoplande Side 22 februar 2013 Københavns Kommune i 2010 påbegyndte udarbejdelse af en klimatilpasningsplan. I foråret 2011 forelå der et udkast til en klimatilpasningsplan, der beskrev de udfordringer, byen står overfor i forhold til prognoserne for fremtidens klima. Vurderingerne blev foretaget med udgangspunkt i FN s klimapanels (IPCC) prognoser for fremtidens klima. Baggrunden for prognoserne er klimamodeller, der beskriver udviklingen i klimaet Klimaet på jordkloden har til alle tider været under konstant ændring, som mennesker, dyr og planter har måttet tilpasse sig. Tilpasningen har bestået enten i at opgive levesteder eller beskytte sig mod klimaforandringer. I dag er der særligt i byområderne skabt så store samfundsværdier, at beskyttelse af områderne mod klimatrusler kan betale sig selv i tilfælde, hvor det kræver omfattende investeringer. Det var udgangspunktet da ,240 1,860 2,480 Meters Modellering af oversvømmelse under skybrud og stormflod fra havet Københavns Kommune Højvandsoversvømmelse Maksimal udbredelse Dynamisk beregning MOV JIJ ABH 1:37, T1 00

23 som følge af udledning af drivhusgasser. Da arbejdet var færdigt stod det klart, at den væsentligste udfordring for byen var risikoen for at blive ramt af kraftig regn, og at den risiko vil blive større i fremtiden, hvis klimaet ændrer sig, som prognoserne forudsiger. Pa længere sigt vil den igangværende havvandsstigning ogsa udgøre en væsentlig udfordring. Ligeledes vil en fremtidig højere temperatur kunne medføre kraftigere og længerevarende varme- og hedebølger, der kan pa virke folkesundheden. I sommeren 2011 blev klimatilpasningsplanen sendt i offentlig høring. Pa det tidspunkt var København i 2010 ramt af mindre skybrud, der bl.a. havde sat Lyngbyvej under vand, men alvorlige effekter af et omfattende skybrud som beskrevet i klimatilpasningsplanen, havde vi ikke set. Det blev der lavet fuldstændig om pa den 2. juli København blev ramt af et skybrud af et omfang vi ikke havde set før. Ba de i intensitet, varighed og udbredelse slog det alle rekorder. Ødelæggelserne efter skybruddet blev opgjort til over 6 mia. kr. og gav anledning til ønske fra politisk side om hurtig handling for at sikre byen mod gentagelse af katastrofen. Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejdede derfor i al hast en skybrudsplan og pa begyndte en konkretisering af løsningerne. I de analyser der blev gennemført i forbindelse med klimatilpasningsplanen stod det klart, at omkostningerne til etablering af nye kloakker med en kapacitet, der kunne ha ndterer et skybrud, ville være ekstremt store. Ud fra en samfundsøkonomisk betragtning vil det bedste være at etablere løsninger, der ba de kan ha ndtere de store mængder vand og samtidig have en funktion, der kan være til daglig gavn for byen. Det kan f.eks. være nye grønne og Metode for udarbejdelse af løsningsforslag (Illustration Rambøll) bla omra der, der kan transportere og opbevare regnvand under store regnskyl, men til daglig fungere som rekreative omra der. Med afsæt i disse betragtninger blev udarbejdelse af løsningsforslag pa begyndt. Byen blev opdelt i 7 vandoplande, hvor der indenfor hvert vandopland er udarbejdet forslag til konkrete løsninger. Fremgangsma den for udarbejdelse af løsningsforslag er vist pa figur 4. Første trin er an analyse af, hvor der er risiko for oversvømmelse under et skybrud. Dernæst fastlægges vandets vej ud af byen i form af skybrudsveje og steder, hvor vandet kan tilbageholdes, kombineret med rør, hvor vandet ikke kan løbe, hvis topografien eller infrastruktur umuliggør det. Sidste trin er indpasning af løsningerne i byen. Det er denne vigtige fase i planlægningen der giver merværdien til byen og gør det attraktivt at ha ndtere regnvandet pa overfladen. Det er tydeligt, at hvis dette princip følges i hele byen, vil regnvandsha ndteringen fa karakter af et byudviklingsprojekt, der kan blive meget markant i bybilledet. Kunsten er naturligvis at indpasse regnvandsløsningerne i bybilledet, sa de fremsta r som attraktive rekreative grønne og bla elementer, der har en funktion ud over at kunne ha ndtere regnvand. Man skal huske pa, at mange skybrudsløsninger kun sjældent vil være i brug. Langt størstedelen af tiden skal de have en helt anden funktion som f.eks. en vej eller et grønt omra de. Et eksempel fra de udarbejdede forslag er etablering af en skybrudsløsning i Vesterbro 2014 februar Side 23

24 Skt. Jørgens Sø i tørvejr (Illustration Dreiseitel) Skt Jørgens Sø under skybruddet (Illustration Dreiseitel) oplandet, hvor det er foresla et, at anvende Skt. Jørgens Sø som magasin for skybrudsvand ved at sænke vandstanden i søen. Det giver mulighed for etablering af et nyt grønt omra de, der under skybrud kan oversvømmes. Implementering af hele skybrudsplanen vil betyde omfattende anlægsaktiviteter i byen gennem mange a r. For at gøre implementeringen sa billig som mulig og undga gentagne opgravninger i byen er det vigtigt, at anlæg af løsninger for ha ndtering af regnvand, sa vidt det er muligt gennemføres sammen med øvrige anlægsarbejder. Som eksempel herpa indarbejdes skybrudssikring af omra det ved Skt. Annæ Plads samtidig med det igangværende projekt om omlægning af pladsen sa regnvand under et skybrud kan transporteres langs forsænkningen i pladsen og ud i havnen. Mange af de løsninger, der skal tilpasse København til fremtidens klima, er endnu ikke færdigudviklede og er stadig under udvikling. Der er derfor et stort innovationspotentiale i forbindelse med realisering af de mange projekter der skal klimatilpasse byen. Det forventes, at den fulde implementering vil tage op mod a r, og at der skal forega en løbende udvikling af løsninger, hvor erfaringerne løbende bruges til at optimere indsatsen. Københavns Kommune prøver derfor nogle af metoderne af i bydelen Skt. Kjelds Kvarter hvor der etableres et demonstrationsprojekt Demonstrationsprojektet skal ikke bare give erfaring til København om hvordan byen skal klimatilpasses, det skal ogsa fungere som udstillingsvindue til hele verden for danske løsninger pa klimatilpasningsudfordringen. Bl.a. med baggrund i erfaringer Skt. Kjelds kvarter vil København de næste mange a r arbejde pa at gøre byen til en klimasikker og endnu mere attraktiv by. Side 24 februar 2013

klima tilpasning Temadag i københavn 20. marts 2013 i danmark og skåne

klima tilpasning Temadag i københavn 20. marts 2013 i danmark og skåne klima tilpasning Temadag i københavn 20. marts 2013 i danmark og skåne Tilmelding Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger (FBBB) arrangerer - i samarbejde med Københavns kommune og Sustainable Bussines

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY DESIGNPARAMETRE OG PROJEKTFORSLAG

SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY DESIGNPARAMETRE OG PROJEKTFORSLAG SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY DESIGNPARAMETRE OG PROJEKTFORSLAG Chefkonsulent, geolog Ole Kloster Jacobsen, ALECTIA A/S Store bygge- og anlægsprojekter

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus. Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i

Læs mere

København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring. - Oplæg til fællestemasdrøftelse

København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring. - Oplæg til fællestemasdrøftelse København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring - Oplæg til fællestemasdrøftelse 1 Spørgsmål til drøftelse Det indstilles, at de to udvalg drøfter de to forskellige alternativer, herunder

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

-Vand i byer risikovurderinger

-Vand i byer risikovurderinger Oversvømmelse Hvorfra? Klimatilpasning -Vand i byer risikovurderinger v. 1 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 2 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 3 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 4 Vand og oversvømmelse Hvorfra?

Læs mere

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN MINDET AARHUS Å DOKK 1 - LETBANE PAKHUS 13 TOLDBODEN HACK KAMPMANNS HAVNEPLADSEN LETBANE REKREATIV BIBLIOTEK OG PLADS FORBINDELSE BORGERSERVICE, CYKEL- GANGSTI HØJVANDSSLUSE

Læs mere

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Vand i Byer 21. januar 2015 Fra plan til handling eller? Vigtigt at have en plan Men lige så vigtigt,

Læs mere

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

KLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY

KLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY KLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY FORMÅL, IDEFASE OG LAYOUT Ingeniør Ole Helgren, Aarhus Kommune, Natur og Miljø

Læs mere

Tilpasning til mere vand, integreret vandforvaltning og en sluse i udløbet af Aarhus Å

Tilpasning til mere vand, integreret vandforvaltning og en sluse i udløbet af Aarhus Å Tilpasning til mere vand, integreret vandforvaltning og en sluse i udløbet af Aarhus Å Mogens Bjørn Nielsen, Teknik og Miljø, Aarhus Kommune Claus Møller Pedersen, Aarhus Vand A/S Masser af vand og mere

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

Retningslinjerevision 2019 Klima

Retningslinjerevision 2019 Klima Retningslinjerevision 2019 Klima Indholdsfortegnelse Klima 3 Risiko for oversvømmelse og erosion 4 Sikring mod oversvømmelse og erosion 6 Afværgeforanstaltninger mod ekstremregn 8 Erosion og kystbeskyttelse

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan for Holbæk Kommune

Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan for Holbæk Kommune Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan 2013-25 for Holbæk Kommune - Retningslinjer og rammebestemmelser for Klimatilpasningsplan Forslaget behandles i byrådet den 18. december

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS.

Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS. Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS. 03/10/2013 PRÆSENTATION AF HØJVANDSSIKRING I KORSØR 1 Enestående

Læs mere

Tørre sko en meter under havet.

Tørre sko en meter under havet. HØJVANDSSIKRING Tørre sko en meter under havet. Stormen Urd giver i disse dage udfordringer mange steder i landet med våde kældre og ødelagte tekniske installationer. På Lolland kommer oversvømmelser ikke

Læs mere

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget af Silkeborg Byråd den 26. maj 2014 Silkeborg Kommune

Læs mere

Opgavebeskrivelse for Konkretisering af Skybrudsplanen, Vesterbro og Ladegårdså oplande

Opgavebeskrivelse for Konkretisering af Skybrudsplanen, Vesterbro og Ladegårdså oplande KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Park og Natur 03-10-2012 Opgavebeskrivelse for Konkretisering af Skybrudsplanen, Vesterbro og Ladegårdså oplande Baggrund Københavns Kommune

Læs mere

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads 2015-2016 Her planlægger vi at adskille regnvand og spildevand i fremtiden og koble regnvandet til skybrudsledningerne under Sankt Annæ Plads. Efter planen skal der

Læs mere

Hvor har du senest set, eller kan huske et sted, der var påvirket af regn, hav eller kloakvand i Sønderborg Kommune?

Hvor har du senest set, eller kan huske et sted, der var påvirket af regn, hav eller kloakvand i Sønderborg Kommune? Hvor har du senest set, eller kan huske et sted, der var påvirket af regn, hav eller kloakvand i Sønderborg Kommune? Adsbøl - august 2007 Adsbøl - august 2007 Sønderborg - januar 2012 Naldmose - juni 2010

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7. Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

konkretisering af skybrudsplan østerbro

konkretisering af skybrudsplan østerbro Resumé konkretisering af skybrudsplan østerbro Skybrudsoplandene NH Brønshøj - Husum Bispebjerg ØSTERBRO Nørrebro Ladegårdså VanløseFrederiksberg Vest IndreBYby INDRE Frederiksberg Øst CH Vesterbro Valby

Læs mere

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

Klimatilpasning og kommuneplanlægning

Klimatilpasning og kommuneplanlægning Klimatilpasning og kommuneplanlægning Oplæg Miljøcenter Roskilde d. 30. august 2011 Lykke Leonardsen Oversigt over oplæg Københavns Kommunes klimatilpasningplan - ultrakort Klimatilpasning i forhold til

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI Hvordan får vi mere ud af klimatilpasningen, og hvordan gør vi det på nye og innovative måder? Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania Hvad er VANDPLUS? VANDPLUS-partnerskabet

Læs mere

Implementering af skybruds planer. SIGNATUR forslag. Baggrund og status: hvis der i andre sammenhænge skal foretages investeringer i infrastruktur.

Implementering af skybruds planer. SIGNATUR forslag. Baggrund og status: hvis der i andre sammenhænge skal foretages investeringer i infrastruktur. Implementering af skybruds planer. SIGNATUR forslag. KLIMA team har bedt Nørrebro Lokaludvalg udpege 1-2 SIGNATUR projekter for hver af de 3 vandoplande Baggrund og status: Henover sommeren 2013 udarbejdede

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne

Læs mere

Klimatilpasning i København

Klimatilpasning i København Klimatilpasning i København Oplæg september 2011 Lykke Leonardsen og Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endetligt vedtaget af vores Borgerrepræsentation d. 25 august 2011 Hovedudfordringer for

Læs mere

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den?

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Kristian Bransager, projektchef 1 26. FEBRUAR 2013 De nye klimatilpasningsplaner Fastlagt i aftalen om kommunernes økonomi for 2013 side 7 Kommunerne udarbejder

Læs mere

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Dagsorden åben Mødedato 14. august 2014 Mødetidspunkt 17.02 Mødelokale Udvalgsværelse D Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget

Læs mere

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Udgivet af: Vordingborg Kommune 2013. Vordingborg

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget - 12. Rammer for Viborg Kommunes klimatilpasningsplan Sagsnr.: 13/22946 Sagsansvarlig: Anders Haugstrup Andersen SAGSFREMSTILLING Forvaltningen er i gang med at udarbejde et forslag til klimatilpasningsplan

Læs mere

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 4 1.1 Nedbør, havvand og vandløb 4 1.2 Oversvømmelseskort 4 1.3 Værdikort 4 1.4 Risikokort 4 2. Opbygning af kortlægningen

Læs mere

Klimapåvirkninger. Risiko. Løsninger. Arne Bernt Hasling, COWI. Betydning af klimaændringer i hovedstadsregionen

Klimapåvirkninger. Risiko. Løsninger. Arne Bernt Hasling, COWI. Betydning af klimaændringer i hovedstadsregionen Betydning af klimaændringer i hovedstadsregionen Klimapåvirkninger Risiko Løsninger Arne Bernt Hasling, COWI # 1 Disposition Formål, detaljeringsgrad Klimapåvirkninger Modtaget materiale Oversvømmelser

Læs mere

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter

Læs mere

Præsentationens indhold :

Præsentationens indhold : Præsentationens indhold : Truslen fra vandet kort om skybrud og stormflod Hvad skete der og hvor kom vandet fra? Hvad gør vi? og hvem gør hvad? Henrik Lynghus Markedschef Klimatilpasning Vand og natur

Læs mere

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras.

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras. Fredensborg Kommune 9. maj 2011 Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af DIGE VED USSERØD Å NIRAS A/S Sortemosevej 2 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I T: 4810 4200 F: 4810 4300 E:

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

Stormflods-designkatalog Idé-oplæg. d

Stormflods-designkatalog Idé-oplæg. d Stormflods-designkatalog Idé-oplæg d. 13.03.2018 Stormfloder går på tværs af kommunegrænser. Skaderne rammer bredt og kan påvirke fx. vigtig infrastruktur som havne, veje, jernbaner, metro eller huse og

Læs mere

Vand & klimatilpasning Det skal ske i

Vand & klimatilpasning Det skal ske i Vand & klimatilpasning Det skal ske i 2014-2017 Version marts 2015 1 Vand & Klimatilpasning 2014-17, Geografisk indsatsområde Ansvar 2015 2016 2017 senere Konkrete områder udpeget og prioriteret efter

Læs mere

KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN

KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE

Læs mere

NOTAT. 1. Risiko for oversvømmelse fra Sydkanalen

NOTAT. 1. Risiko for oversvømmelse fra Sydkanalen NOTAT Projekt Vådområde Enge ved Sidinge Fjord Kunde Naturstyrelsen Vestsjælland Notat nr. 02 Dato 2016-10-10 Til Fra Kopi til Olaf Gudmann Christiani Henrik Mørup-Petersen PML 1. Risiko for oversvømmelse

Læs mere

Klimatilpasning af København

Klimatilpasning af København Klimatilpasning af København - investeringer og projekter [1] Indholdsfortegnelse Sådan vælger vi projekter - Politiske, økonomiske, administrative og tekniske styring af klimatilpasningen - Årshjul for

Læs mere

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer. Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring

Læs mere

Aarhus Vands oplevelser med ansøgning af medfinansieringsprojekter

Aarhus Vands oplevelser med ansøgning af medfinansieringsprojekter Aarhus Vands oplevelser med ansøgning af medfinansieringsprojekter Agenda Sluse-projektet Lystrup Oplevelser med ansøgningsprocedurer Er medfiniansieringsbekendtgørelsen hensigtsmæssig og hvordan er det

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet

Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet EGENARTSANALYSE ALTERNATIV TIL ØFK FORUNDERSØGELSE FORUNDERSØGELSE HISTORIE Amagers landskab har gennem de sidste hundrede år skiftet karakter fra et åbent landbrugsområde

Læs mere

Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand

Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand Bo Christensen 1 12 MAJ 2016 Disposition: 1 Udfordringerne 2 Løsningsmuligheder i de 3 områder 3 December 2015-hændelsen 4 Økonomi 5 Spørgsmål 2 Problem 1: Stigende

Læs mere

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa Ulla Lyngs Ladekarl Dansk Kyst Konference Køge 11. og 12 september 2013 Klimatilpasning Aabenraa by Baggrund for klimatilpasningsprojekt Oversvømmelsesdirektivet

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

Bilag 8. Resume af indkomne bemærkninger og Byrådets vurdering

Bilag 8. Resume af indkomne bemærkninger og Byrådets vurdering Bilag 8 Resume af indkomne bemærkninger og Resume af indkomne bemærkninger til forslag til kommuneplantillæg 05 til Kommuneplan 2013, klimatilpasningsplan samt udkast til af disse I forbindelse med den

Læs mere

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest Oversigt over skybrudsprojekter beliggende i Vanløse (fra 3 af de 7 vandoplande): Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest KV12 Slotsherrensvej Vest På strækningen fra Husumvej/Ålekistevej til

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

SKT JØRGENS SØ SKYBRUDSSIKRING

SKT JØRGENS SØ SKYBRUDSSIKRING SKT JØRGENS SØ SKYBRUDSSIKRING November 2018 Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik Center for Klimatilpasning Frederiksberg Kommune By-, Kultur-, og Miljøområdet Miljø Klimatilpasning

Læs mere

Gamle dyder, nye klæder: Risikostyring og klimatilpasning

Gamle dyder, nye klæder: Risikostyring og klimatilpasning Gamle dyder, nye klæder: Risikostyring og klimatilpasning Af biolog Hans Odgaard, Aabenraa Kommune og chefkonsulent og ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA. Oversvømmelsesdirektivet og aftalen om udarbejdelse

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm På mødet deltager følgende: Erik Mollerup, formand Daniel E. Hansen

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014. Forslag til tillæg nr 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

Udfordring med stormflod i København

Udfordring med stormflod i København Dagsorden Planens robusthed 1. Hovedgreb 2. Sikringsniveau 3. Fleksibilitet Samspil med andre Udfordring med stormflod i København 4. Statens arbejde med rammerne og aftale m. regeringen og KL om at kommunerne

Læs mere

Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft

Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft Regnvandshåndtering Opstat i 1990érne med at etabler store bassiner i midt byen. - før ordet Klima forandringer og kliamfaktorer

Læs mere

307. Forslag til Klimatilpasningsplan

307. Forslag til Klimatilpasningsplan 307. Forslag til Klimatilpasningsplan Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen. Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, 1. at forslag til Klimatilpasningsplan, med tilhørende ændringsforslag

Læs mere

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase

Læs mere

Bilag 9.5. Skitseforslag for regnvandshåndtering - Sydhavnskvarteret

Bilag 9.5. Skitseforslag for regnvandshåndtering - Sydhavnskvarteret Bilag 9.5 Skitseforslag for regnvandshåndtering - Sydhavnskvarteret MAJ AARHUS KOMMUNE SKITSEFORSLAG FOR REGNVANDSHÅNDTERING SYDHAVNSKVARTERET ADRESSE COWI A/S Åboulevarden 21 8000 Aarhus C TLF +45 56

Læs mere

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen 1 Redegørelse... 2 1.1 Baggrund og forudsætninger... 2 1.1.1 Fremtidens klima... 2 1.1.2 Status på klimatilpasning frem

Læs mere

Regnvand skaber udvikling og værdi i Vejle

Regnvand skaber udvikling og værdi i Vejle Regnvand skaber udvikling og værdi i Vejle Søren Ahle Hansen, direktør, ØsterBO Michael Sloth, direktør, Teknik & Miljø, Vejle Kommune Kokkedal 26. september 2017 Vejle med Vilje Vejle og Vækst Klimatilpasning

Læs mere

HØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3. SKITSEPROJEKT OG PARTSFORDELING

HØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3. SKITSEPROJEKT OG PARTSFORDELING 05. november 2015, opdateret 30. november 2015, opdateret 4. december 2015, opdateret 7-12-2015, 8-12-2015, 14-01-2016. HØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3. SKITSEPROJEKT OG PARTSFORDELING

Læs mere

Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring

Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring Højvandsdige ved Lungshave og Enø Oplæg til højvandssikring April 2014 1 INDLEDNING Lodsejere på den højvandstruede Lungshave og vestlige del af Enø ønsker at sikre deres ejendomme mod oversvømmelser fra

Læs mere

Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune

Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune Ulla Lyngs Ladekarl, Bryan Ingholt Borum ALECTIA Hans Odgaard, Aabenraa Kommune

Læs mere

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m.

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m. NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Kommune Notat nr. 05 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering af stormflodsrisiko for

Læs mere

Oversigt over udvalgte fællesprojekter mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster

Oversigt over udvalgte fællesprojekter mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster Sankt Jørgens Sø (Vandopland: Ladegårdså, Frederiksberg Øst & Vesterbro) Oversigt over udvalgte fælles mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster I masterplan 1 i skybrudskonkretiseringerne

Læs mere

Klimatilpasning i København

Klimatilpasning i København Klimatilpasning i København Oplæg Miljøcenter Roskilde d. 30. august 2011 Lykke Leonardsen Oversigt over oplæg Københavns Kommunes klimatilpasningplan Udfordringer Løsninger Skybrudsplan Udfordringer i

Læs mere

Oversvømmelser i kystområder. Senioringeniør Bo Brahtz Christensen, Kystafdelingen DHI

Oversvømmelser i kystområder. Senioringeniør Bo Brahtz Christensen, Kystafdelingen DHI Oversvømmelser i kystområder Senioringeniør Bo Brahtz Christensen, Kystafdelingen DHI Indhold Ekstremvandstande og oversvømmelser København (Stormen Bodil, betydningen af havspejlsstigning) Den vestlige

Læs mere

A/S. Kommune. Halsnæs. Skybrud og evt. havet Halsnæs. Kommune og. Forsyning A/S

A/S. Kommune. Halsnæs. Skybrud og evt. havet Halsnæs. Kommune og. Forsyning A/S Klimatilpasning i Hundested Bilag Status for Klimatilpasningsplan 2013-2025 (per 1. marts 2018) Status I gangsætning Navn Udfordring Initiativtager H1 I gang 2014-2017 Hundested vestlige del Kloak (Kattegat

Læs mere

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND Status Udarbejdelse af skitseprojekt Formøde, Borgermøde og Projektmøde Planlægning og gennemførelse af geoteknisk boring

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Kommunal klimatilpasning. Naturstyrelsen ved René Paul Friis Hansen

Kommunal klimatilpasning. Naturstyrelsen ved René Paul Friis Hansen Kommunal klimatilpasning Naturstyrelsen ved René Paul Friis Hansen Forebyggelse frem for oversvømmelse Regeringen vil Etablere en Task Force for klimatilpasning, der skal udarbejde en handlingsplan for

Læs mere

Tillæg nr. 7 til. Spildevandsplan Skybrudssikring af Kastellet September 2017

Tillæg nr. 7 til. Spildevandsplan Skybrudssikring af Kastellet September 2017 Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2008 Skybrudssikring af Kastellet September 2017 Fo l s r g a Indhold Indledning... 3 Plangrundlaget for tillægget... 4 2.1 Lovgrundlaget... 4 2.2 Københavns Kommunes Spildevandsplan

Læs mere

Repræsentanter fra digelauget er inviteret til dialog med udvalget på mødet.

Repræsentanter fra digelauget er inviteret til dialog med udvalget på mødet. Sidenr. 1 Kystsikring Binderup-Grønninghoved-Bjert Sagsid.: 14/19442 Resumé Det er Kystdirektoratet, der er myndighed på kystbeskyttelsesloven, men når et kystsikringsprojekt omfatter mange grundejere,

Læs mere

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne. 1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed

Læs mere

INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN

INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN Roskilde Universitet Varför är det en bra idé? Om du åker på utbyte till Malmö University kan

Læs mere

Velkommen til borgermøde

Velkommen til borgermøde Velkommen til borgermøde Velkomst v/mads Panny, formand for Klima- og Miljøudvalget Viborg Kommunes Klimatilpasningsplan Gudenåen udfordringer, konsekvenser og handlemuligheder Spørgsmål og debat Afslutning

Læs mere