Åben dagsorden Hjørring Byråd Borgmesterkontoret

Transkript

1 Åben dagsorden Hjørring Byråd Borgmesterkontoret Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 18:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Hjørring Rådhus, Springvandspladsen 5 Fraværende: Følgende sager behandles: Pkt. Tekst Side 1 Prioritering af vedligeholdelsesrammer 2 2 Forslag til handleplan for sundhedspolitikken 7 3 Bemyndigelse vedr. værgemålsansøgninger inden for Sundheds- Ældre- 12 og Handicapområdet 4 Ankestyrelsens praksisundersøgelse om "Anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere" 14 5 Stillingtagen til samarbejdsaftale mellem Hirtshals Idrætscenter og B75 22 vedrørende multisal 6 Danish Salmon - VVM redegørelse, endelig beslutning 26 7 Status for områdefornyelsen i Hirtshals 35 8 Henvendelse vedrørende dagligvarebutikker på Cirkuspladsen og Stoltzes 41 grund 9 Vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 21 og lokalplan nr L03 47 for boligområde på østsiden af Skolevej, Tversted 10 Vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for Park Vendia Forslag vedrørende sammenlægning af Tårs Skole og Vrå Skole (efter 55 høring) 12 Garantistillelse for anlægsprojekt til renovering af Børne- Ungehuset 62 Lundergård

2 Side Ø Prioritering af vedligeholdelsesrammer Resumé Der fremsættes forslag om prioritering af Vedligeholdelsesrammerne for Ældre og Sundhed-Handicap (servicearealer) for Sagsfremstilling Byrådet frigav i december 2016 rådighedsbeløb på henholdsvis 3,900 mio. kr. og 2,700 mio. kr. til Vedligeholdelsesrammerne for Ældre og Sundhed-Handicap (servicearealer) for I en række vedligeholdelsesprojekter indgår både servicearealer, der finansieres af vedligeholdelsesrammerne på SÆH-området, og en boligdel, som finansieres via henlæggelser af beboernes husleje. SÆH-forvaltningen har, i samarbejdet med Teknik- og Miljøforvaltningen, udarbejdet nedenstående forslag til prioritering af Vedligeholdelsesrammerne for Ældre og Sundhed-Handicap for 2017: VEDLIGEHOLDELSESRAMME ÆLDRE: Havgården - Udskiftning af gulv i serviceareal - Nyt vindfang Gårdhusene - Omlægning af tagryg - Modificering af køkken Lynggården - Udskiftning af vinduer i træningsafsnittet Havbakken - Reparation af murværk - Udskiftning af vinduer i servicearealer Boligdel (mio. kr.) 0,080 0,200 SÆH-del (mio.kr.) 0,208 0,056 0,012 0,030 0,105 0,230

3 Boligdel (mio. kr.) SÆH-del (mio.kr.) Fynsgadecentret - Lukning af overdækket areal 0,070 0,010 Diverse reparationer i service - og fællesarealer på ældrecentrene 0,112 0,127 Inventar og andre anskaffelser i service- og fællesarealer på ældrecentrene Energioptimering i service- og fællesarealer på ældrecentrene Maling af indvendige og udvendige servicearealer på ældrecentrene Aktivitetscentrene - Forbedring af parkeringsforhold - Diverse forbedringer på centrene 0,146 0,139 0,121 0,127 0,061 0,082 0,160 0,729 1,347 Side 3. VEDLIGEHOLDELSESRAMME SUNDHED-HANDICAP: Boligdel (mio. kr.) SÆH-del (mio.kr.) Aage Holms Vej: - Varmetæppe ved indgang 0,022 0,018 Poulstruplund - Renovering af køkken 0,130 Mosbjerg hus - Opdatering af brandalarmering - Fortovsfliser i overdækket areal 0,235 0,063 0,110 Rålingen - Sikring af kældertrappe 0,080 Lysningen - Etablering af ventilationsanlæg 0,048 Vester Thirup - Reparation og maling af facade 0,136

4 Nordjyllands Beskyttede Værksted - Etablering af handicaptoilet - Renovering af køledisk - Modificering af røranlæg Elsagervej Merudgifter til tidligere anlægsprojekt omkring etablering af et cykelskur. Boligdel (mio. kr.) SÆH-del (mio.kr.) 0,354 0,050 0,050 0,049 0,005 Bispehuset - Renovering af brønd i kælder 0,050 Grønningen - Etablering af stakit i baghaven 0,120 Værestedet i Hirtshals - Udskiftning af vinduesoverliggere 0,060 Pulje til uforudsete udgifter 0,250 Forsamlingsbygningen - Merudgifter til tidligere anlægsprojekt omkring facaderenove- 0,330 ring af bygningen. Baggrunden herfor er et større renoveringsbehov end forudset samt øget stilladsomkostninger. 0,306 1,854 Side 4. Sagen parallelbehandles med SÆH-udvalget - og beslutningen fra SÆH-udvalgets møde den 7. februar vil foreligge til Økonomiudvalgets møde. Lovgrundlag Lov om kommuners styrelse. Økonomi SERVICEAREALER: Vedligeholdelsesrammen for ældreområdet udgør for årets start 3,900 mio. kr., imens vedligeholdelsesrammen for sundheds- og handicapområdet udgør 2,700 mio. kr.

5 Godkendes ovenstående forslag til prioritering af vedligeholdelses- og anlægsprojekter for i alt 3,201 mio. kr., vil restbevillingen herefter udgøre 3,399 mio. kr. Disse forventes at blive prioritering i anden runde i 2.kvartal Side 5. BOLIGDELEN: Boligdelens andel på samlet set 1,035 mio. kr. finansieres via beboernes henlæggelser til vedligeholdelse (i kommunekassen), der opkræves via huslejen. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Direktionen indstiller, at Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at der meddeles en anlægsudgiftsbevilling på 1,035 mio. kr. til beboerdelen af ovennævnte projekter, at anlægsudgiftsbevillingen finansieres ved frigivelse af beboernes henlagte midler svarende til 1,035 mio. kr. (i kommunekassen), at Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget prioriterer ovenstående vedligeholdelsesprojekter, idet rådighedsbeløbene tidligere er frigivet af Byrådet. Historik Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget , 7. februar 2017: SÆH-udvalget godkendte indstillingen. Peter Duetoft deltog ikke i mødet. Mai-Britt Beith Jensen deltog ikke i punktets behandling. Økonomiudvalget , 8. februar 2017: Økonomiudvalget anbefaler, at indstillingen følges. Jørgen Bing deltog ikke under punktets behandling. Peter Duetoft deltog ikke i mødet.

6 Beslutning Side 6.

7 Side P Forslag til handleplan for sundhedspolitikken Resumé Hjørring Byråd vedtog i februar 2015 en ny sundhedspolitik, der skal følges op af toårige handleplaner. Forslag til handleplan for forelægges hermed Byrådet. Sagsfremstilling Hjørring Byråd vedtog på møde den 26. februar en ny sundhedspolitik for perioden Arbejdet med at omsætte sundhedspolitikken til virkelighed sker ved hjælp af toårige handleplaner, som de enkelte fagudvalg udarbejder. I handleplanerne beskrives de konkrete initiativer og aktiviteter, der i den kommende periode skal være med til at udvikle og kvalificere kommunens samlede sundhedsindsats, og dermed bidrage til indfrielse af de politiske målsætninger i sundhedspolitikken. Fagudvalgene har i november-december 2016 godkendt forslag til handleplan for Handleplanerne fremgår af bilag 2-7. I nedenstående afsnit præsenteres et sammendrag af handleplanerne. Arbejdsmarkedsudvalget Investeringen i udvidet arbejdsrettet rehabiliteringsindsats dannede udgangspunkt og ramme for arbejdsmarkedsområdets handleplan for sundhedspolitikken for Denne indsats videreføres i den kommende handleplan for sundhedspolitikken. Ligeledes videreføres to øvrige handleplaner, som endnu ikke er fuldt implementeret. Den ene handleplan omhandler kompetenceudvikling af Jobcentrets medarbejdere med henblik på at gøre dem i stand til at gennemføre tidlig opsporing af KRAM-problematikker og mental sundhed. Den anden handleplan lægger op til udarbejdelse af en analyse af mulighederne for at gennemføre opsøgende indsatser og tilbud om sundhedstjek og/eller stille viden og handlemuligheder til rådighed for særligt udsatte målgrupper i udvalgte virksomheder. Derudover iværksættes to nye indsatser; opkvalificering af virksomhedskonsulenter, som er ansat i jobcentret, til at håndtere personer med psykiske lidelser samt anvendelse af naturen i arbejdsrettet rehabilitering. Der er evidens for, at sundhedsindsatser i naturen har en positiv effekt på borgernes fysiske og psyki-

8 ske helbred, og formålet med indsatsen er derfor at vejlede, inspirere og motivere til anvendelse af naturen i konkrete indsatser. Derved skabes mulighed for at kombinere målsætningerne i både naturpolitikken, sundhedspolitikken og beskæftigelsespolitikken. Side 8. Teknik- og Miljøudvalget I handleplansperioden vil Teknik- og Miljøområdet samarbejde med Børne og Undervisningsområdet, UCN og Center For Undervisningsmidler med henblik på at inspirere til øget brug af naturen på skoler og i dagtilbud. Fokus er lagt på følgende tre områder: Inspirere til at inddrage naturen i udmøntningen og udviklingen af bevægelsespolitikker på skoler og dagtilbud. Inspirere til at inddrage naturen som ekstra læringsrum i forbindelse med Åben Skole, hvor blandt andet grønne foreninger og organisationer indtænkes som sparringspartnere. Inspirere til at inddrage naturen i nærmiljøet i forhold til udeskoleprojekter. Børne- Skole- og Uddannelsesudvalget Børne- Skole- og Uddannelsesudvalget fortsætter arbejdet med implementering af de nuværende handleplaner og igangsætter desuden to nye indsatser. I forbindelse med nybyggeriet af skole og dagtilbud i Vrå indtænker bygherreudvalget en række af sundhedspolitikkens målsætninger. Indsatsen gennemføres for at sikre, at der er nogle sunde rammer for de børn samt medarbejdere og ledere, der til dagligt skal anvende børnehaven eller skolen. Herunder for at sikre, at der er let adgang til idrætsfaciliteter, naturområder og bevægelsesvenlige miljøer, samt et godt indeklima. Derudover vil der være fokus på samarbejde med ungdomsuddannelserne omkring styrkelse af den forebyggende indsats ift. de unges druk-, rusmiddel- og festkultur. Fritid-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids- Kultur og Bosætningsudvalgets indsatsområder koncentrer sig fortsat om at stille faciliteter og aktivitetsstøttemuligheder til rådighed for foreningslivet, ligesom der fortsat vil være fokus på at inkludere børn og voksne med særlige behov i det etablerede idræts- og fritidsliv. Med henblik på at sikre, at børn og voksne har let adgang til idrætsfaciliteter, vil der desuden være fokus på udnyttelse af ledig halkapacitet også målrettet uorganiserede grupper. Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets anlægspulje rummer også mulighed for støtte til etablering af multibaner og andre udendørs anlæg og Folkeoplysningsudvalgets Udviklingspulje har fokus på at støtte aktiviteter, der støtter deltagernes (borgernes) sundhed. Endvidere vil der være fokus på at inddrage VFF og Fortunas spillertrupper som rollemodeller for at fremme og tilskynde til fysisk be-

9 vægelse og motivere til det sunde valg. Dette indsatsområde indbefatter sponsorkontrakterne mellem Vendsyssel VFF, Fortuna og. Side 9. Økonomiudvalget Hovedudvalget har i de forgange 2 år fokuseret på at motivere kommunens ansatte til ikke at ryge i arbejdstiden, og denne indsats fortsættes i den kommende handleplansperiode. Helt konkret vil der forsat blive udbudt rygestopkurser til kommunens ansatte, og der igangsættes en undersøgelse af, om strukturelle tiltag kan iværksættes som led i motivationen til røgfri arbejdstid. De strukturelle tiltag kan eksempelvis omfatte dialog om, hvor og hvornår der må ryges i arbejdstiden,og revision af kommunens røgpolitik. Økonomiudvalgets handleplan lægger desuden op til, at der tænkes alkoholforebyggende perspektiver ind i den igangværende revision af s restaurationsplan. Det skal således sikres, at restaurationsplanen understøtter sundhedspolitikkens målsætning om at skabe en sundere alkoholkultur og udskyde alkoholdebuten blandt unge, f.eks. ved hjælp af krav om ansvarlig udskænkning som betingelse for at opnå bevilling. Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget På Ældreområdet vil der være fokus på at nedbringe andelen af ældre borgere med et højrisikoforbrug af alkohol samt udbredelse af velfærdsteknologiske løsninger i samarbejde med Handicapområdet. I bo- og dagtilbud iværkættes en indsats for at øge den seksuelle sundhed blandt borgerne, herunder at klæde personalet på til at støtte og rådgive borgerne om seksualitet på en positiv og respektfuld måde. I det nye sundhedscenter vil muligheden og interessen for at gøre matriklen røgfri blive undersøgt, og der vil være øget opmærksomhed på at tænke fysisk aktivitet i naturen ind i de eksisterende tilbud i Træningsenheden og Borgersundhed. I handleplansperioden skal der desuden tages politisk stilling til, om Hjørring Kommune skal etablere et borgerrettet stresstilbud med henblik på at opfylde sundhedspolitikkens målsætning om mental sundhed. Tværgående På tværs af områderne vil der være fokus på udmøntning af s overordnede mad- og måltidspolitik. Med afsæt i den overordnede mad- og måltidspolitik fortsættes det videre arbejde på forvaltningsniveau de næste to år med henblik på at sikre, at borgerne får sunde og varierede måltider, og at rammerne understøtter det gode måltid.

10 Høringssvar Politisk Koordinationsgruppe for Sundhed den 16. januar 2017: Den Politiske Koordinationsgruppe for Sundhed vurderer, at handleplanerne bidrager til indfrielse af sundhedspolitikkens målsætninger og ser med tilfredshed på, at udvalgene både har fokus på at fortsætte eksisterende indsatser og iværksætte nye tiltag. Den Politiske Koordinationsgruppe for Sundhed finder det desuden positivt, at udvalgene har tænkt alkoholforebyggelse ind i handleplanerne, og at Økonomiudvalget intensiverer indsatsen for røgfri arbejdstid. Side 10. Ældrerådet den 16. januar 2017: Ældrerådet tager handleplanen til efterretning, og finder at det er nogle gode initiativer, der er beskrevet. Ældrerådet bemærker at der tages initiativ til kompetenceudvikling hos personalet i forhold til handleplanen. Handicaprådet den 19. januar 2017: Handicaprådet konstaterer, at sundhedspolitikkens handleplaner gør det nemmere at træffe valg som er gode for helbredet og livskvaliteten. Lovgrundlag Sundhedslovens 119. Økonomi De økonomiske konsekvenser fremgår af de enkelte handleplaner. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Sundhedspolitikken udgør rammen for arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse i, og det forventes, at politikken vil bidrage til at forbedre borgernes samlede sundhedstilstand.

11 Bilag 1. s Sundhedspolitik Handleplan - Arbejdsmarkedsudvalget. 3. Handleplan - Teknik- og Miljøudvalget. 4. Handleplan - BSU-udvalget. 5. Handleplan - FKB-udvalget. 6. Handleplan - Økonomiudvalget. 7. Handleplan - SÆH-udvalget. 8. Høringssvar - Politisk Koordinationsgruppe for Sundhed. Side 11. Direktionen indstiller, at Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler at forslag til handleplan godkendes Historik Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget , 24. januar 2017: SÆH-udvalget godkendte indstillingen Mai-Britt Beith Jensen deltog ikke i mødet Økonomiudvalget , 8. februar 2017: Økonomiudvalget anbefaler, at indstillingen følges. Jørgen Bing deltog ikke under punktets behandling. Peter Duetoft deltog ikke i mødet. Beslutning

12 Side G Bemyndigelse vedr. værgemålsansøgninger inden for Sundheds- Ældre- og Handicapområdet Resumé På baggrund af udskiftning af personale er der brug for udpegning af nye kompetencepersoner, som kan ansøge om værgemål på vegne af inden for Sundheds-, Ældre og Handicapområdet. Det er Byrådet, der har beføjelsen til at udnævne disse kompetencepersoner. Sagsfremstilling Direktionen foreslår Byrådet, at nedenstående medarbejdere bemyndiges til at ansøge om iværksættelse af værgemål på Sundheds-, Ældre- og Handicapområdets vegne. Ingelene Schelde, afdelingsleder Myndighed Sundhed og Ældre Mikael Karup Haugaard, afdelingsleder Myndighed Handicap Annelise Slosarek Rickens, juridisk konsulent Marianne Carlsen, Stabs- og myndighedschef Bemyndigelsen fremsendes herefter til Statsforvaltningen i Aalborg. Lovgrundlag Værgemålsloven 16. Økonomi Ingen bemærkninger. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger.

13 Direktionen indstiller, at Byrådet godkender de nævnte medarbejdere til at ansøge om iværksættelse af værgemål på ns vegne Side 13. Historik Økonomiudvalget , 8. februar 2017: Økonomiudvalget anbefaler, at indstillingen følges. Jørgen Bing deltog ikke under punktets behandling. Peter Duetoft deltog ikke i mødet. Beslutning

14 Side I Ankestyrelsens praksisundersøgelse om "Anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere" Resumé Ankestyrelsen har offentliggjort en praksisundersøgelse, der omfatter Hjørring Kommune. Arbejdsmarkedsudvalget har tidligere behandlet undersøgelsen, og besluttede, at undersøgelsen skulle til fornyet drøftelse i udvalget, før den - efter retssikkerhedslovens bestemmelser herom - behandles i et Byrådsmøde. Sagsfremstilling 1.0 Sagens baggrund: Ankestyrelsen har i juni 2016 offentliggjort en praksisundersøgelse om kommunernes anvendelse af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere. Undersøgelsens baggrund er enighed blandt partierne bag»aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet flere i uddannelse og job«om, at Ankestyrelsen fra 2014 til 2016 skal udarbejde årlige praksisundersøgelser om anvendelsen af sanktioner i kommunerne. Baggrunden for denne del af aftalen var, at kommunerne anvender sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere i meget varierende omfang. indgår i undersøgelsen, og Byrådet skal derfor efter retssikkerhedslovens 79a behandle praksisundersøgelsen i et møde. Arbejdsmarkedsudvalget behandlede undersøgelsen i møde 28. november 2016, og besluttede på den baggrund: "at Ankestyrelsens stikprøve belyses yderligere, samt at forvaltningens praksis i forhold til sanktionering beskrives med henblik på en fornyet drøftelse i udvalget forinden fremsendelse til Byrådet." 1.1 Praksisundersøgelsens genstandsområde: I undersøgelsen belyses kommunernes anvendelse af forskellige sanktionsmuligheder efter lov om aktiv socialpolitik (aktivloven) i samlet 131 sager. Efter aktivlovens 37 skal kommunen foretage fradrag i hjælpen, hvis en borger udebliver fra en samtale uden rimelig grund. Den samlede undersøgelse omfatter 78 sager. har bidraget med 6 sager.

15 Side 15. Efter aktivlovens 39, nr. 7, skal kommunen pålægge borgeren en punktsanktion, hvis borgeren uden rimelig grund har undladt at overholde en aftale om jobsøgning. Den samlede undersøgelse omfatter 4 sager. Hjørring Kommune har ikke bidraget med sager. Efter aktivlovens 39, nr. 8, skal kommunen pålægge borgeren en punktsanktion, hvis borgeren uden rimelig grund har undladt at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet inden for den frist, som kommunen har fastsat. Den samlede undersøgelse omfatter 29 sager. har bidraget med 3 sager. Efter aktivlovens 40 a mister en uddannelses- eller jobparat borger retten til hjælp i en periode på op til tre måneder, hvis borgeren gentagne gange uden rimelig grund har undladt at opfylde sin pligt til at stå til rådighed og kommunen konkret vurderer, at borgeren med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v. Den samlede undersøgelse omfatter 20 sager. har bidraget med 1 sag. 2.0 Praksisundersøgelsens hovedresultater og styrelsens generelle anbefalinger: Den samlede undersøgelse viser, at 26 procent af kommunernes afgørelser er i overensstemmelse med lovgivning og praksis. Derimod ville 53 procent af sagerne blive ændret på det foreliggende grundlag, hvis de var forelagt Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg som klagesager. De resterende 21 procent af sagerne var ikke tilstrækkeligt oplyste til, at Ankestyrelsen kunne vurdere, om kommunens afgørelse var i overensstemmelse med lovgivning og praksis. Resultaterne af undersøgelsen er meget forskellige for de fire typer sager. Undersøgelsen af sager vedrørende lovens 37 viser et resultat med markant flere rigtige sager end for de øvrige bestemmelser. Årsagen kan være, at der for disse sagers vedkommende er tale om regler, der har været gældende også før kontanthjælpsreformen, og at der dermed i højere grad er tale om en indarbejdet regel og offentliggjort praksis. For så vidt angår de øvrige undersøgte bestemmelser gælder, at der er tale om forholdsvis nye regler på sanktionsområdet, der er trådt i kraft i forbindelse med kontanthjælpsreformen den 1. januar For disse bestemmelser gælder derfor, at Ankestyrelsen endnu ikke har fastlagt praksis i form af principafgørelser, der kan inddrages til støtte i den kommunale behandling af sagerne.

16 På baggrund af undersøgelsen giver styrelsen følgende generelle anbefalinger: Side 16. at kommunen sikrer, at vejledningen er tilstrækkelig, og at det er dokumenteret på borgerens sag, at der er givet tilstrækkelig vejledning, herunder vejledningens ordlyd at kommunen fortsat partshører borgeren om årsagen til undladelsen, inden kommunen træffer afgørelse, og at kommunen sikrer, at det er noteret på borgerens sag, om borgeren har besvaret partshøringen, samt hvilken årsag borgeren i så fald har anført for undladelsen at kommunen tydeliggør i sine afgørelser, præcis hvilken periode eller med hvilket beløb hjælpen nedsættes 2.1 Styrelsen undersøgelse og anbefalinger vedr. aktivlovens 37: Ankestyrelsen har vurderet, at 40 procent af kommunernes afgørelser efter aktivlovens 37 er i overensstemmelse med lovgivning og praksis. Derimod ville 31 procent af sagerne blive ændret på det foreliggende grundlag, hvis de var forelagt Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg som klagesager. De resterende 30 procent af sagerne var ikke tilstrækkeligt oplyste til, at Ankestyrelsen kunne vurdere, om kommunens afgørelse var i overensstemmelse med regler og praksis. Styrelsen anbefaler på baggrund af undersøgelsen: at kommunen øger opmærksomheden på reglen i 13, stk. 8 og sikrer, at det fremgår af kommunens afgørelse, at vurderingen er foretaget, og at det derudover er konkret begrundet i afgørelsen, hvorfor kommunen finder, at der ikke foreligger andre forhold, som kunne begrunde, at borgeren ikke skulle møde. at kommunen øger opmærksomheden på praksis om, hvorvidt en sanktion vil fremme borgerens rådighed og sikrer, at det fremgår af kommunens afgørelse, at kommunen har vurderet, at sanktionen vil fremme borgerens rådighed, og at kommunen derudover begrunder konkret i afgørelsen, hvorfor sanktionen i det konkrete tilfælde vil fremme den pågældende borgers rådighed for arbejde og uddannelse. at kommunen sikrer, at alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med borgeren er udtømte, inden der træffes afgørelse i sagen, og at kommunen sikrer, at kontaktforsøgene samt borgerens konkrete oplysninger om årsagen til udeblivelse er dokumenteret på borgerens sag.

17 Redegørelse for de sager har bidraget med, og kommunens interne retningslinjer for sanktionering efter aktivlovens 37 er vedlagt i bilag 1. Side Styrelsen anbefalinger vedr. aktivlovens 39, nr. 7: Ankestyrelsen har vurderet, at ingen af kommunernes afgørelser efter aktivlovens 39, nr. 7, er i overensstemmelse med lovgivning og praksis. Der er dog tale om få sager, hvor der er sanktioneret efter den pågældende bestemmelse. Derfor har målingen af hver af sagerne en betydelig indvirkning på fejlprocenten i denne sagsgruppe. Styrelsen anbefaler på baggrund af undersøgelsen: at kommunen fortsat er opmærksom på at dokumentere præcis hvilken jobsøgningsaftale, der er indgået med borgeren, herunder det detaljerede indhold af jobsøgningsaftalen at kommunen fortsætter med at partshøre borgeren om den manglende jobsøgning og dokumentere resultatet af partshøringen på borgerens sag har ikke bidraget med sager til praksisundersøgelsen. 2.3 Styrelsens anbefalinger vedr. aktivlovens 39, nr. 8: Ankestyrelsen har vurderet, at 10 procent af kommunernes afgørelser efter aktivlovens 39, nr. 8, er i overensstemmelse med lovgivning og praksis. Derimod ville 76 procent af sagerne blive ændret på det foreliggende grundlag, hvis de var forelagt Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg som klagesager. De resterende 14 procent af sagerne var ikke tilstrækkeligt oplyste til, at Ankestyrelsen kunne vurdere, om kommunens afgørelse var i overensstemmelse med lovgivningen. Styrelsen anbefaler på baggrund af undersøgelsen: at kommunen sikrer, at borgeren er gjort bekendt med den fastsatte frist for registrering forud for forseelsen, og at den konkrete frist er dokumenteret på borgerens sag at den fastsatte frist kobles tydeligt sammen med pligten til at registrere og ikke med pligten til at overholde jobsøgningsaftalen at kommunen øger opmærksomheden på, om borgeren faktisk har foretaget jobsøgningsaktiviteter, som skulle registreres, og dermed sikrer, at den rette sanktionsbestemmelse er i anvendelse, inden kommunen træffer afgørelse

18 Side 18. Redegørelse for de sager har bidraget med, og kommunens interne retningslinjer for sanktionering efter aktivlovens 39, stk. 8 er vedlagt i bilag Styrelsens anbefalinger vedr. aktivlovens 40 a: Ankestyrelsen har vurderet, at ingen af kommunens afgørelser efter aktivlovens 40 a er i overensstemmelse med lovgivningen. Styrelsen anbefaler på baggrund af undersøgelsen: at kommunen øger opmærksomheden på, at det er en betingelse for, at der træffes afgørelse om skærpet rådighed efter 40 a, at borgeren gentagne gange har undladt at opfylde sin pligt, og at kommunen har truffet afgørelse om sanktion for de konkrete undladelser efter aktivlovens 35-41, inden de træffer en 40 a afgørelse om skærpet rådighed at kommunen løbende træffer afgørelser om sanktion, hvis borgeren ikke overholder sine pligter som modtager af hjælp, således at der derved sikres mulighed for efterfølgende at træffe afgørelse efter 40 a at kommunen sikrer, at borgeren er sanktioneret for gentagne gange at have undladt at opfylde sin pligt til at stå til rådighed, inden kommunen foretager vurderingen af, om borger med sin adfærd udviser manglende vilje til at stå til rådighed, og at kommunen konkret begrunder sin vurdering i afgørelsen at kommunen øger opmærksom på reglen og sikrer, at der kun træffes afgørelse om skærpet sanktion, hvis der er proportionalitet mellem borgerens sanktionerede forseelser og anvendelsen af 40 a. Redegørelse for de sager har bidraget med, og kommunens interne retningslinjer for sanktionering efter aktivlovens 40a er vedlagt i bilag Sagsbehandlingen i : har bidraget med 10 afgørelsessager i undersøgelsen. Styrelsen vurderer, at der i 8 sager gælder, at afgørelserne samlet set ikke er rigtige. I to sager, kan det på det foreliggende grundlag ikke vurderes om afgørelserne er rigtige. Styrelsen vurderer endvidere, at oplysningsgrundlagt er tilstrækkeligt i tre sager, og ikke tilstrækkeligt i 7 sager.

19 På baggrund af undersøgelsens resultater er en række af styrelsens anbefalinger efter konkret vurdering indarbejdet i relevante sags- og arbejdsgangsbeskrivelser for at sikre fortsat kvalitetsudvikling i sagsbehandlingen. Der er i det løbende ledelsestilsyn desuden et skærpet fokus på at sikre korrekt sagsbehandling i forhold til de afdækkede udfordringer og udviklingsmuligheder på lokalt niveau. Side 19. Praksisundersøgelsen kan rekvireres ved Arbejdsmarkedsudvalgets sekretariat. 4.0 Belysning af Ankestyrelsens stikprøver og forvaltningens praksis i forhold til sanktionering: Som det fremgår af vedlagte belysninger af stikprøverne, så er sanktionslovgivningen meget kompleks at implementere i praksis. Der stilles omfattende krav til dokumentationen af kontakt til borger, vejledning om konsekvenser ved manglende medvirken og vurdering af effekten af sanktioner. Krav som det kan være vanskeligt at opfylde i praksis. Som det fremgår af bilagene er det i de udvalgte stikprøver efter Ankestyrelsens vurdering ikke i tilstrækkelig grad lykkes Hjørring Kommune at opfylde lovens krav om dokumentation. Forvaltningen har som konsekvens heraf generelt indskærpet kontakt-, vejlednings- og dokumentationskravene i forbindelse med sanktionering. Det er dog tvivlsomt om det meget omfattende administrative ressourceforbrug ved sanktionering generelt står mål med effekten. Det kan derfor overvejes at fokusere på brugen af sanktioner, således at Hjørring Kommune kun iværksætter sanktioner, når det konkret og individuelt vurderes, at en påtænkt sanktion vil bringe den enkelte borger nærmere job eller uddannelse. Lovgrundlag 79a i lov nr. 453 af 10. juni 1997 om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbek. nr af 8. september Økonomi Ingen bemærkninger. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger.

20 Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Side 20. Bilag Bilagene er udarbejdet til Arbejdsmarkedsudvalgets behandling 23. januar 2017, og efterfølgende behandlinger i Økonomiudvalget og Byrådet. 1. Redegørelse for sagerne og kommunens interne retningslinjer for sanktionering efter aktivlovens Redegørelse for sagerne og kommunens interne retningslinjer for sanktionering efter aktivlovens 39, stk Redegørelse for sagen og kommunens interne retningslinjer for sanktionering efter aktivlovens 40a. Direktionen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter Ankestyrelsens praksisundersøgelse med henblik på eventuelle opfølgende tiltag at Arbejdsmarkedsudvalget fremsender sagen til Økonomiudvalg og Byråd Historik Arbejdsmarkedsudvalget , 28. november 2016: Arbejdsmarkedsudvalget drøftede Ankestyrelsens praksisundersøgelse. Arbejdsmarkedsudvalget besluttede, at Ankestyrelsens stikprøve belyses yderligere samt at forvaltningens praksis i forhold til sanktionering beskrives med henblik på en fornyet drøftelse i udvalget forinden fremsendelse til Byrådet. Bjarne Mølgaard og Helmuth Zickert deltog ikke i mødet. Arbejdsmarkedsudvalget , 23. januar 2017: Arbejdsmarkedsudvalget drøftede Ankestyrelsens praksisundersøgelse. Udvalget noterede sig, at det er en kompleks lovgivning, der stiller store krav til administrationen, herunder krav, der kan være vanskelige at opfylde i praksis i forhold til den enkelte borger. Arbejdsmarkedsudvalget konstaterede, at proceduren og sagsgangene mellem de involverede afdelinger i forbindelse med sanktionering skal strammes op, så formelle procedurefejl undgås. Arbejdsmarkedsudvalget besluttede endvidere, at den fremtidige sanktionspraksis målrettes således, at der iværksættes sanktioner når det ud fra en konkret,

21 individuel stillingtagen vurderes at bringe den enkelte borger nærmere job eller uddannelse. Dermed bliver udmøntning af sanktionerne også i overensstemmelse med investeringsstrategien, Flere i job og uddannelse. Endelig besluttede udvalget, at der forelægges udvalget en fornyet status på anvendelsen af sanktioner i efteråret Arbejdsmarkedsudvalget fremsender sagen til Økonomiudvalg og Byråd. Line Kraghede Jensen deltog ikke i mødet. Bjarne Mølgaard deltog ikke under behandlingen af punkter 2 5. Side 21. Økonomiudvalget , 8. februar 2017: Økonomiudvalget anbefaler, at indstillingen følges. Jørgen Bing deltog ikke under punktets behandling. Peter Duetoft deltog ikke i mødet. Beslutning

22 Side Ø Stillingtagen til samarbejdsaftale mellem Hirtshals Idrætscenter og B75 vedrørende multisal Resumé Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget skal tage stilling til, om det vil godkende samarbejdsaftale mellem Hirtshals Idrætscenter og B75 vedrørende benyttelse af multisal ved Hirtshals Idrætscenter, med ikrafttræden 1. januar Sagsfremstilling Der skal tages stilling til, om indgået samarbejdsaftale mellem Hirtshals Idrætscenter, B75 og vedrørende benyttelse af multisalen kan træde i stedet for tidligere beslutning i Byrådet, 24. juni 2014 vedrørende vilkår i forbindelse med Bordtennisklubben B75's benyttelse af multisalen ved Hirtshals Idrætscenter. BAGGRUND I forbindelse med Exit af Ulvkjærskolen blev der indgået aftale med Bordtennisklubben B75 om flytning af klubbens aktiviteter til nyopført multisal ved Hirtshals Idrætscenter. Byrådet bevilgede 26. juni 2014 et anlægstilskud på 4,000 mio. kr. til Hirtshals Idrætscenter til opførelse af den nye multisal. Det betød, at idrætscentrets budgetterede årlige driftsudgifter til multisalen blev 0,120 mio. kr. Ved indgåelse af aftale med Bordtennisklubben B75 om betaling af en årlig husleje på 0,120 mio. kr. + moms (0,150 mio. kr.) for timer, er de årlige driftsudgifter således udgiftsneutrale for Hirtshals Idrætscenter. Timeprisen for B75 vil være 103 kr., i forhold til den daværende maksimale træningstakst på 217 kr. Driftsudgifterne blev fordelt således: Hirtshals Idrætscenter Hirtshals Idrætscenters årlige driftsudgifter Mio. kr. Mio. kr. inkl. moms 0,120 0,150

23 Mio. kr. Mio. kr. inkl. moms Husleje Bordtennisklubben B75 0,120 0,150 Hirtshals Idrætscenters nettoudgifter 0 0 Side 23. Bordtennisklubben B75 Husleje Bordtennisklubben B75 Inkl. moms Mio. kr. 0,150 Lokaletilskud 70% (kommunal udgift) 0,150 Egenbetaling B75 0,045 Byrådet besluttede, at der skal tages stilling til et eventuelt driftstilskud eller lokaletilskud ved forhandling med Hirtshals Idrætscenter, såfremt multisalen bygges og finansieres af et anlægstilskud. Efterfølgende har Hirtshals Idrætscenter fra 2015 opkrævet husleje i henhold til kommunens takstblad for træningssale. Det har betydet, at B75 har betalt en pris på 280 kr. pr. time for benyttelsen, for både 2015 og Klubbens forventede egenandel er derfor steget fra kr. årligt til 0,132 mio. kr. årligt for benyttelsen af timer. (Herudover har foreningen valgt at forhøje timetallet med yderlige 40 årlige timer). Forvaltningen har kompenseret for B75's merudgifter for 2015 ved udbetaling af et tilskud på kr. Forvaltningen har foreslået, at Hirtshals Idrætscenter og B75 indgår en aftale, hvorefter fra 2016 køber en fast timeramme i Multisalen på timer, som stilles til rådighed for B75. Efter aftalen betaler 0,217 mio. kr. ekskl. moms til Hirtshals Idrætscenter og opkræver B75 et gebyr på kr. for benyttelsen. Overblik over konsekvenser ved godkendelse af aftalen mellem B75 og Hirtshals Idrætscenter: Ny Samarbejdsaftale Beslutning i Byrådet 26. juni 2014 Hirtshals Idrætscenter mio. kr. + moms (indtægt) + moms (indtægt) - 0,217-0,120 B75 mio. kr. mio. kr. (gebyrbetaling) 0,065 (0,217-0,065 0,152 (egenbetaling efter lokaletilskud) 0,045 (lokaletilskud) 0,105

24 Hirtshals Idrætscenter mio. kr. B75 mio. kr. mio. kr. Difference Merindtægt 0,097 (merudgift) 0,020 (merudgift) 0,047 Side 24. Lovgrundlag Folkeoplysningslovens kap. 6 vedr. anvisning af lokaler og kap. 7 vedr. lokaletilskud til private lokaler. Økonomi Indgåelse af aftalen vil betyde en merudgift på Folkeoplysningsområdet på kr. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Bilag Ingen. Direktionen indstiller, at Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget godkender den indgåede samarbejdsaftale. Historik Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget , 23. januar 2017: Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget godkender samarbejdsaftalen. Økonomiudvalget , 8. februar 2017: Økonomiudvalget anbefaler, at indstillingen følges. Jørgen Bing deltog ikke under punktets behandling. Peter Duetoft deltog ikke i mødet.

25 Beslutning Side 25.

26 Side G Danish Salmon - VVM redegørelse, endelig beslutning Resumé Der er udarbejdet VVM-redegørelse for Danish Salmons lakseproduktion og udledningen af renset spildevand til havet. Redegørelsen har været i offentlig høring. Der skal tages stilling til, om man vil anbefale Byrådet at give Danish Salmon en miljøgodkendelse og udledningstilladelse. Sagsfremstilling Danish Salmon er oprindeligt miljøgodkendt til at nedsive spildevand, men virksomheden har ikke kunnet nedsive på lokaliteten i de mængder, de har behov for. Danish Salmon søger derfor tilladelse til udledning af renset spildevand til havet i stedet. Der er udarbejdet en VVM-redegørelse for miljøeffekten, der konkluderer, at udledningen til vandområdet er ikke-væsentlig for den eksisterende økologiske tilstand. Hovedårsagen til, at udledningen ikke har effekt er, at vandområdet allerede årligt tilføres tons kvælstof fra lokale, nationale og europæiske kilder. Tilstanden er derfor ringe i forvejen, og 45 tons ekstra kvælstof fra Danish Salmon har ingen væsentlig effekt. Nationalt og i EU vil man dog forbedre tilstanden i havet. Myndighederne i oplandet til Skagerak, herunder, er derfor gennem Vandplanen forpligtet til at reducere udledningen med 147,6 tons kvælstof inden 2021, og yderligere med 38,7 tons herefter, for at nå Vandplanens endelige mål om god økologisk tilstand i At tillade en merudledning på 45 tons kvælstof fra Danish Salmon vil betyde, at myndighederne skal finde disse 45 tons i det øvrige opland, ud over de i alt 186,3 tons kvælstof, som Vandplanen kræver. Miljø- og Fødevareministeriet arbejder i øjeblikket på administrationsgrundlaget for en såkaldt supplerende kvælstof-kvote på i alt 380 tons kvælstof, som skal tildeles det kvælstof-trængte akvakulturerhverv. I det tilfælde, at Danish Salmon i fremtiden bliver tildelt en kvælstof-pulje, vil myndighederne kunne reducere tilsvarende mindre kvælstof i oplandet.

27 GLOBALE PERSPEKTIVER Akvakultur er anerkendt for at kunne være et af svarene på verdens voksende befolkning og fødevaremangel. Akvakultur scorer højt sammenlignet med andre kødproduktioner som kvægbrug og svinebrug, når det kommer til foderforbrug pr. kilo kød, og akvakultur scorer også lavere, når det kommer til udledt forurening pr. kilo kød. Side 27. Danish Salmon er tilmed en ekstraordinær akvakulturtype, fordi der er installeret yderligere miljøteknologi. Ved at producere laks eller havørred i landbaserede anlæg forkortes produktionstiden i forhold til dambrug og havbrug, foderforbruget pr. kg fisk reduceres markant, man kan producere hele året, og man undgår den frygtede lakse-lus samt behandling for denne. Ved at UV-behandle vandindtaget undgår man andre sygdomsfremkaldende organismer, og ved streng adgangskontrol reducerer man risikoen for at skulle behandle fiskene med yderligere medicin. Indtil nu har Danish Salmon ikke skullet behandle med antibiotika eller anden medicin. Man undgår desuden, at laksen undslipper og blander sig med den naturlige vildtbestand, og man undgår transport af fisk, mandskab og foder på havet. Man udleder betydeligt mindre forurening fra fiskene, idet en omfattende filtrering opsamler slammet til biogasanlæg, hvorfra der produceres varme. Ved at recirkulere vandet sparer man på denne ressource, og ved at koble kvælstoffjernelse ind (denitrifikationsfiltre) fjerner man yderligere forurening i form af kvælstof. VVM-redegørelsen konkluderer, at selv med udledning til havet, vil Danish Salmon blive det største, mest moderne, ressourceeffektive og miljøvenlige anlæg i Danmark. På verdensplan er anlægget også et af de første, og kan således blive demonstrationsanlæg i fuld skala for omfattende vandrensning i akvakultur. Hovedspørgsmålet er således, om man ekstraordinært skal tillade en merudledning i forhold til Vandplanen, fordi den reelle effekt er så lille med den nuværende tilstand i området, og fordi det giver basis for at ændre umoderne og miljømæssigt problematiske anlæg nationalt såvel som globalt. OFFENTLIGHEDENS BEMÆRKNINGER Byrådet besluttede 21. september 2016 at sende VVM-redegørelsen i offentlig høring. I alt har to foreninger og to borgere kommet med bemærkninger. Foreningernes bemærkninger ses i deres helhed i bilag 1 og 2. Bemærkninger fra borgere En borger er bekymret for lugt, og en anden borger ønsker ikke, at der skal udledes kvælstof.

28 Side 28. Forhold omkring lugtgener er behandlet i VVM-redegørelsen, der konkluderer, at der ved almindelig god management af affald, slam og denitrifikationsfiltre, vil være et lugtbidrag der holder sig under dét, der normalt accepteres i forhold til de omkringliggende områders anvendelse og sårbarhed. Forholdet omkring udledning af kvælstof er også behandlet i VVM-redegørelsen, der konkluderer, at kvælstofudledningen ikke har væsentlig effekt. Danmarks Fiskeriforening Danmarks Fiskeriforening er bekymret for, at effekten af udledningen kun er ikkevæsentlig, hvis man ser helt overordnet på den. Enhver udledning, der vil kunne resultere i en negativ udvikling for fiskebestandene, er derfor uønsket ud fra deres interesser. Redegørelsen indeholder både overordnede vurderinger og dybdegående vurderinger i forhold til alle levesteder i havet og hvert led i fødekæden, såvel tæt på udledningen som langt fra, både i tid og rum. Udledningen af næringsstoffer kan i værste fald have en lille, lokal og kortvarig effekt på planteplankton og sigtdybde, men på ingen måde nok til, at dette vil forplante sig op gennem fødekæden hverken i vandfasen eller på bunden. I redegørelsens afsnit konkluderes det, at udledningen ingen virkning har på fiskesamfund og fiskeri. Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Naturfredningsforening (DN) beskriver sagen som et klassisk dilemma. De ser de store miljømæssige problemer med traditionelle havbrug, og foretrækker også Danish Salmons projekt i forhold til dambrug. Men dilemmaet kommer, fordi der stadig er en udledning til havet i Danish Salmons projekt. DN mener således som udgangspunkt ikke, at der kan tillades en yderligere belastning med næringsstoffer i Skagerak, hvor der i Vandplanen er krav om reduktion af næringsstofbelastningen. DN lægger også vægt på de bemærkninger, Natur- og Miljøklagenævnet for år tilbage gav i forhold til et lignende projekt i regi af Nordsøen Forskerpark. Dette projekt skulle have haft en udledning på 111 t N/år (mod dette projekts 45 t/år). Nævnet påpegede: at renseteknologien kun var dokumenteret anvendelig på ferskvand, ikke på saltvand. Der var derfor ikke tilstrækkeligt grundlag for at bestemme,

29 hvad der var den bedst tilgængelige teknologi (BAT) for et landbaseret opdrætsanlæg med saltvand. at der ikke var foretaget en vurdering af, om den samlede udledning af næringsstoffer, herunder fosfor, samt medicin og hjælpestoffer, kunne påvirke habitatområdet Knudegrund væsentligt (det nærmeste Natura2000-område) at beregningerne for udledningen var behæftet med væsentlig usikkerhed. at en forventet årlig udledning på 111 tons N og 7,3 tons P medførte en betydelig forøgelse af belastningen af Skagerrak. at ikke havde undersøgt baggrundskoncentrationerne af medicin og hjælpestoffer i spildevandsledningen fra Hirtshals Renseanlæg. Side 29. Nævnet afgjorde dengang, at et projekt kun kunne godkendes inden for rammerne af en forsøgsordning, på grund af manglende viden om landbaseret saltvandsopdræt og renseteknologier på saltvand. DN mener, at de samme forhold gør sig gældende nu, og at projektet derfor kun kan tillades på kraftigt nedskalleret forsøgsbasis. DN mener, at der skal arbejdes på en såkaldt "0-udledning til recipient", for eksempel ved at man nedsiver det rensede spildevand. TIL OVENSTÅENDE BEMÆRKER ADMINISTRATIONEN FØLGENDE I forhold til klagenævnets ankepunkter fra tidligere sag, så er virksomhed og dennes rådgiver på forhånd gjort opmærksomme på denne afgørelse og på senere sager i Danmark med relevans for nærværende sag. Rådgiver, som er ekspert på vandområder og næringsstofbelastninger, mener at VVM-redegørelsen er på det faglige niveau, som kræves af nævnet. Med hensyn til alternativer til fuld-skala produktion, indeholder redegørelsen en vurdering af sådanne muligheder. På baggrund af DN's bemærkninger er Danish Salmon kommet med en uddybning af vurderingerne af mulig mindsteproduktion (bilag 3). Heri argumenterer Danish Salmon for, at en produktion på tons fisk om året er smertegrænsen for minimumsproduktion. Administrationen noterer sig også, at lignende anlæg i Danmark er startet op i Hvide Sande og snarligt i Hanstholm med lignende produktionsstørrelser. BAT er en forkortelse for bedst tilgængelige teknologi, og bruges af myndigheden i godkendelsessammenhæng til at vurdere, hvad der teknisk-økonomisk kan kræves af gennemprøvet miljøteknologi på en virksomhed. Til spørgsmålet om denitrifikation kun er BAT på ferskvand, og ikke på saltvand, må administrationen

30 henvise til, at der allerede findes et kommercielt saltvandsopdræt i Hvide-Sande med disse renseteknologier (altså inklusiv denitrifikation). Samtidig foreligger en vurderinger fra rådgiveren på forventelige rensegrader på saltvand, som konkluderer, at op til 80% af kvælstoffet kan fjernes på saltvand uden lugtgener, men at det bliver mere og mere omkostningstungt, jo højere rensegraden er (det vil sige ikke lineær omkostning). Dette beskrives i redegørelsens afsnit Selve teknologien er derfor BAT i administrationens øjne, mens udnyttelsesgraden (rensegraden) afhænger af økonomi. Side 30. Da der kun er ét andet fungerende saltvandsopdræt i Danmark (Hvide-Sande), har administrationen ikke grundlag for at afvise Danish Salmons vurdering af, at en kvælstoffjernelse på 60% er det højeste, der kan lade sig gøre inden for de økonomiske rammer for saltvandsopdræt på land i Danmark lige nu. ADMINISTRATIONENS ANBEFALING Danish Salmon vil, hvis virksomheden får lov at udlede renset spildevand til havet, stadig være et af de mest ressourceeffektive og miljøvenlige dambrug i verden. Det vil dermed blive et demonstrationsanlæg i fuld skala, som har mulighed for at bevise rentabiliteten af omfattende vandrensning i akvakultur, ikke bare i Danmark men i hele verden. På baggrund af en afvejning af globale fordele kontra lokale ulemper anbefaler administrationen en beslutning om ekstraordinært at tillade det i VVM-redegørelsen fremlagte projekt med en merudledning af kvælstof. Det anbefales, at man tillader udledning af 45 t N/år og en produktion af fisk på t/år. Danish Salmon udtrykker et ønske om på sigt at udvide produktionen over de t/år. Der vil da blive tale om en overskridelse af miljøgodkendelsens vilkår om maks-produktion, hvilket kræver forudgående ansøgning og ny miljøgodkendelse. I denne proces vil skulle tage stilling til, om en 60 % fjernelse af kvælstof stadig er BAT på dét tidspunkt, og i hvordan den forbedrede rensning skal komme virksomhed såvel som miljø til gode. Hvis det besluttes ikke at tillade udledning af spildevand fra Danish Salmon til havet, indleder administrationen i stedet den nødvendige håndhævelse over for virksomheden, om at gå tilbage til oprindeligt miljøgodkendt drift, det vil sige nedsivning af spildevandet. Dette vil efter virksomhedens økonomiske beregninger betyde, at den må lukke produktionen helt. SPILDEVANDSTILLADELSE OG MILJØGODKENDELSE Efter en eventuel byrådsafgørelse om tilladelse til det i VVM-redegørelsen fremlagte projekt, skal administrationen meddele miljøgodkendelse efter Miljøbeskyt-

31 telseslovens 33 og en Spildevandstilladelse efter 28. Disse skal gives som én samlet tilladelse. Side 31. I miljøgodkendelsen opsættes vilkår for indretningen af bygninger, teknisk udstyr og driftens udførelse. Der vil også blive stillet vilkår til kontrol, egenkontrol, driftsjournaler, og procedurer for uheld og driftsforstyrrelser. Alle vilkår sigter mod at forhindre miljøuheld og gener. Redegørelsen konkluderer, at der ikke vil være væsentlig lugt fra anlægget. Der vil blive stillet vilkår med lugtgrænser, som gør, at myndigheden kan skride ind, hvis virksomheden mod forventning påvirker med mere lugt end områdets karaktér og følsomhed tilsiger. Ligeledes vil der være vilkår til en produktion af fisk på maksimalt t/år og en maksimal udledning på 45 t kvælstof om året. Ønsker virksomheden at realisere deres drømme om yderligere produktion, vil det overskride de tons og dermed udløse en ny miljøgodkendelse og VVM-screening. Det vil da kunne være muligt ud fra en vurdering af BAT at stille nye krav til Danish Salmon, om at nedsætte udledningen til under 45 t kvælstof ved bl.a. at øge rensegraden. I spildevandstilladelsen vil der blive stillet krav til en maksimal årlig mængde udledt kvælstof og fosfor, samt krav til en maksimal koncentration i spildevandet til enhver tid. Dertil et krav om en maksimal udledt vandmængde, og herudover stilles der koncentrationskrav for andre relevante stoffer i udledningen. Spildevandstilladelsen vil også indeholde en fastsat egenkontrol af udledningen. Egenkontrollen vil indeholde krav til antal prøver pr. år, hvilke stoffer der skal måles på, og hvilken metode der skal anvendes hertil. På baggrund af egenkontrollen kan administrationen efterfølgende kontrollere at udledningstilladelsen overholdes. Saltvandsdambrug på land er ikke omfattet af de bekendtgørelser, som normale dambrug og havbrug er omfattet af. Men vil selvfølgelig være relevant at skele til disse bekendtgørelser i udformningen og omfanget af vilkår til Danish Salmon. SUPPLERENDE N-KVOTE Både akvakulturerhvervet og folketingspolitikerne i Danmark er klar over det potentiale for vækst, der er i fiskeopdræt, og ikke mindst mere ressourceeffektivt og miljøvenligt opdræt. Samtidig er det klart for alle, at vækst og udvikling i sektoren stadig er særligt begrænset af muligheden for udledning af kvælstof.

32 Miljø- og Fødevareministeriet arbejder i øjeblikket på en administrationsmodel, som skal udmønte Fødevare- og Landbrugspakkens supplerende N-kvote til akvakultur på i alt 380 t N. Side 32. N-kvoten indfases over en periode, hvor der i 2018 frigøres 143 ton kvælstof. Efterfølgende frigøres 120 ton i 2019, 100 ton i 2020 og 60 i Miljø- og Fødevareministeriet kan ikke på nuværende tidspunkt oplyse, hvornår en administrationsmodel bliver endeligt vedtaget, men det ligger fast, at der skal ske tildelinger i Det ligger fast, at en supplerende N-kvote tildeles det enkelte akvakulturanlæg efter konkret ansøgning, og at mest fisk for kvælstoffet skal prioriteres. Det vil sige at produktionsteknologi og renseteknologi prioriteres. Administrationen vil indgå en aftale med Danish Salmon om, at der skal søges en N-kvote. Tildeles Danish Salmon en N-kvote vil oplandets myndigheder, herunder, skulle finde tilsvarende mindre N at reducere andet steds. Lovgrundlag Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn. I vandområdeplanens bilag 1: Kystvandenes belastning og indsatsbehov. VVM VVM-redegørelse. Miljøbeskyttelsesloven Miljøgodkendelse og udledningstilladelse. Økonomi Ved at følge indstillingen vil de økonomiske konsekvenser udelukkende være et ressourcetræk i administrationen i forbindelse med normale opgaver som godkendelser, tilladelser og tilsyn. For denne virksomhed forventes ressourcetrækket at være noget højere en gennemsnitligt for virksomheder, idet tilsynsforpligtigelsen vurderes at være større. Ved ikke at følge indstillingen, vurderes ressourcetrækket at blive større end ovenstående i forbindelse med håndhævelse over for virksomheden. I værste fald risikerer kommunen at skulle bekoste en oprydning, hvis virksomheden går konkurs i forbindelse med tilbagegang til nedsivning af spildevandet og den nedlukning, som virksomheden har varslet.

33 Side 33. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Et saltvandsdambrug på land med så betydelig rensning af spildevandet vil blive et demonstrationsanlæg for akvakulturen verden over. Dette vil kunne bidrage til mindre forurening globalt set, samt mindre medicinrester i fiskeprodukterne verden over. Se i øvrigt afsnittet om globale perspektiver. Bilag 1. Brev fra DN dateret 20. november 2016 vedr. kommentar til VVM-redegørelse 2016 for Danish Salmon. 2. Brev fra Danmarks Fiskeriforbund dateret 18. november 2016 vedr. kommentar til VVM-redegørelse 2016 for Danish Salmon. 3. Notat fra Danish Salmon dateret 14. december 2016 om minimumsproduktion. 4. VVM-redegørelse for ændringer i drift, Danish Salmon 23. august Dagsordenspunkt fra seneste politiske beslutning i sagen, Byrådsmødet 21. september Direktionen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Byrådet at tillade det i VVMredegørelsen fremlagte projekt (på 2000 t fisk/år og udledning af 45 t N/år), og at der meddeles ny miljøgodkendelse og ny udledningstilladelse Historik Teknik- og Miljøudvalget , 25. januar 2017: Teknik- og Miljøudvalget anbefaler indstillingen. Jette Kirkeby deltog ikke i mødet. Økonomiudvalget , 8. februar 2017: Økonomiudvalget anbefaler, at indstillingen følges. Udvalget erklærede Dan Andersen for inhabil med baggrund i slægtsskab til en af interessenterne bag Danish Salmon. Dan Andersen deltog derfor ikke i punktets behandling. Jørgen Bing deltog ikke under punktets behandling. Peter Duetoft deltog ikke i mødet.

34 Beslutning Side 34.

35 Side P Status for områdefornyelsen i Hirtshals Resumé Byrådet igangsatte i december 2015 udarbejdelse af program for områdefornyelsen i Hirtshals. Programmet skal beskrive områdefornyelsens indsatser, økonomi og tidsplan samt godkendes af Byrådet senest juni Der orienteres hermed om status på programudarbejdelsen. Sagsfremstilling BAGGRUND FOR OMRÅDEFORNYELSEN Hirtshals er ramt af flere udfordringer med en aldrende befolkning, færre indbyggere, et udfordret boligmarked, en trængt udvalgsvarehandel og en slidt og usammenhængende bymidte, som er skubbet i baggrunden af en effektiv infrastruktur til havn og færger. Samtidig med at havnen er i en rivende udvikling, er Hirtshals by således i tilbagegang og koblet af havnen. har på denne baggrund i april 2015 søgt staten og fået tilsagn om reservation af udgiftsramme til en områdefornyelse, der med udgangspunkt i Hirtshals særlige potentialer skal udvikle og styrke bymidten, så Hirtshals bliver attraktiv for bosætning og private investeringer. Før statens tilsagn om støtte skal der udarbejdes et program for områdefornyelsen, som skal godkendes af Byrådet ved en byfornyelsesbeslutning senest i juni Programmet beskriver områdefornyelsens indsatser, økonomi og tidsplan og kan betragtes som en aftale mellem Byrådet og borgerne i Hirtshals, om hvad der skal ske i områdefornyelsen og i hvilken rækkefølge. OVERORDNEDE MÅL FOR OMRÅDEFORNYELSEN Områdefornyelsen sigter mod at gøre Hirtshals til en by med et mere ligeværdigt forhold mellem by og havn ikke ved at nedprioritere havnen, men ved at sætte fokus på byens storslåede beliggenhed og udvikle de store oplevelsesmæssige og rekreative potentialer som nærheden mellem by, hav og havn rummer. Hirtshals by skal være mere synlig, koncentreres, og der skal skabes bedre sammenhænge, så turister og andre besøgende bliver ledt ind i byen og rundt til byens attraktioner.

36 DIALOG OG SAMARBEJDE Den politiske styregruppe for områdefornyelsen har igangsat en bred inddragelse i forbindelse med programudarbejdelsen, hvor alle interesserede har mulighed for at deltage og bidrage på forskellig vis. Udgangspunktet er en åben dialog, som skal kvalificere og skærpe indsatserne i områdefornyelsen og skabe lokalt ejerskab. Dialogen skal ligeledes skabe et godt grundlag for, at Byrådet kan prioritere og træffe endelig beslutning om projekter og indsatser i programmet. Side 36. Der er stor interesse for områdefornyelsen hos de forskellige interesse- og erhvervsforeninger i Hirtshals, blandt ildsjæle og private borgere. Flere har udarbejdet kvalificerede indspil til områdefornyelsen og udviklingen af Hirtshals. Andre arbejder med konkrete borgerdrevne projekter, som man ønsker at realisere i tilknytning til områdefornyelsen. INDSATSOMRÅDER OG FORSLAG TIL KONKRETE TILTAG OG PROJEKTER I OMRÅDEFORNYELSEN Rådgiver på områdefornyelsen har i dialog med administrationen og Samarbejdsgruppen, som er en åben dialoggruppe for områdefornyelsen, udarbejdet de første idéskitser til konkrete tiltag og projekter, der kan arbejdes med under de enkelte indsatsområder (bilag 1, Oversigt over indsatsområder og forslag til konkrete tiltag og projekter). BORGERDREVENE PROJEKTER Der er flere borgerdrevne projekter i støbeskeen, som på fineste vis understøtter områdefornyelsen, bl.a. stiforbindelse fra Husmoderstranden til Fyret og Vinterbaderhus. Kommunen bakker projekterne op, og administrationen stiller sig til rådighed for projekterne for at sikre helhed og synergi mellem disse og områdefornyelsen. HAVNEPROMENADE Hirtshals Havn arbejder med en spændende skitse til en Havnepromenade, som skal gøre Vesthavnen mere imødekommende for byens borgere og gæster, skabe oplevelser og styrke samspillet mellem by og havn. Projektet, som består af et sammenhængende oplevelsesbånd fra Husmoderstranden til Vestmolevej og langs bølgeskærmen mod øst, understøtter områdefornyelsens indsatser, og udvikles i samarbejde med kommunen. ORGANISERING Der er afholdt borgermøder og borgerworkshops med stor tilslutning, og der er dannet en åben dialoggruppe for områdefornyelsen, kaldet Samarbejdsgruppen, med omkring 40 deltagere. På møder i Samarbejdsgruppen, som tilrettelægges og ledes af administrationen, har der været god opbakning til områdefornyelsens

37 fire indsatsområder, som har fokus på at styrke Hirtshals som leveby og gøre den attraktiv for besøgende. Side 37. De foreløbige initiativer og projekter i områdefornyelsen skal videreudvikles og prioriteres, så der kan findes den rette balance mellem dem. Både set i forhold til helhedsplanen for Hirtshals, deres potentiale som katalysator for nye, private initiativer og projekter, men også i forhold områdefornyelsens samlede økonomiske ramme. Det er administrationens vurdering, at der er behov for at danne mindre arbejdsgrupper for de enkelte delprojekter, hvor arbejdet kan fokuseres. Samtidig forsætter den åbne dialog ved, at arbejdsgrupperne præsenterer og koordinerer sit arbejde i Samarbejdsgruppen. Styregruppen ønsker, at der sikres en bred opbakning i Hirtshals til de indsatser og projekter, som kommer til at indgå i programmet for områdefornyelsen. Organiseringen af områdefornyelsen fremgår af bilag 2. DEBAT OM NYE DAGLIGVAREBUTIKKER I sommeren 2016 har to eksisterende dagligvarebutikker i Hirtshals rettet henvendelse til Kommunen med henblik på at etablere butiksbyggeri på Cirkuspladsen eller Stoltzes grund. Styregruppen har fundet det vigtigt, at de byudviklingsmæssige muligheder og udfordringer ved etablering af nye dagligvarebutikker på Cirkuspladsen og Stoltzes grund belyses og debatteres i tilknytning til områdefornyelsen. Fremlægges som dagsordenens næste punkt - Henvendelse vedrørende dagligvarebutikker på Cirkuspladsen og Stoltzes grund. PROCES FREM MOD DET FÆRDIGE PROGRAM Efter dialogen omkring dagligvarebutikker genoptages arbejdet med delprojekterne i områdefornyelsen. I januar/februar 2017 dannes arbejdsgrupper, som arbejder med delprojekterne frem til, at de kan indarbejdes i programmet i foråret Den brede inddragelse vil fremover ske ved, at Samarbejdsgruppen løbende orienteres om arbejdet i arbejdsgrupperne via mails og inddrages ad hoc for at sikre forankring og sammenhæng på tværs af indsatserne. De færdige forslag til indsatser og fysiske projekter præsenteres i Samarbejdsgruppen og afslutningsvis på borgermøde, før programmet fremsendes til Byrådets godkendelse.

38 OVERORDNET TIDSPLAN FOR OMRÅDEFORNYELSEN Side 38. August 2015 Tilsagn om reservation af udgiftsramme April april Borgerinddragelse og programudarbejdelse 2017 Juni 2017 Byfornyelsesbeslutning Byrådets godkendelse af program for områdefornyelsen Juli 2017 Frist for fremsendelse af program til Ministeriet Efteråret 2017 Ministeriets godkendelse og endeligt tilsagn om støtte til områdefornyelsen Gennemførelse af program for områdefornyelsen BID (BUSINESS IMPROVEMENT DISTRICTS) I forbindelse med områdefornyelsen er kommunen inviteret til at deltage i et forsøgsprojekt iværksat af Realdania og KL, som skal undersøge muligheden for etablering af BID (Business Improvement Districts) i danske byer. BID er en udenlandsk model for offentlige-private partnerskaber, hvis interesse er at forskønne og udvikle et byområde gennem konkrete projekter, og ad den vej skabe værdi for deltagerne og byen som helhed. Formålet er at skabe et bæredygtigt samarbejde med en formel organisering, hvor medlemmerne forpligter sig til at bidrage økonomisk til fælles udviklingstiltag. Tanken om at etablere en BID-lignende samarbejdsmodel i Hirtshals er fortsat under udvikling. Status er pt., at der i starten af 2017 bliver taget kontakt til en bred kreds af erhvervsaktører om BID-lignende modeller, som kan give inspiration til samarbejder i Hirtshals. Lovgrundlag Lov om Byfornyelse og udvikling af byer. Økonomi har samlet afsat anlægsbevillinger på 9,500 mio. kr. til områdefornyelsen i Hirtshals, heraf 0,500 mio. kr. til BID. Hertil kommer tilsagn fra staten om reservation af udgiftsramme på 4,500 mio. kr.

39 Områdefornyelsen i Hirtshals, inklusiv BID, har således et samlet budget på 14,000 mio. kr. over årene : Side 39. Budget i mio. kr. Hjørring Kommune I alt 0,500 1,000 4,000 4,000 9,500 Staten 4,500 4,500 I alt 0,500 5,500 4,000 4,000 14,000 Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Områdefornyelsens indsatser vil skabe mulighed for aktiviteter, oplevelser og det uformelle møde, som kan styrke sundheden og det sociale liv. Bilag 1. Indsatsområder og forslag til konkrete tiltag og projekter. 2. Organiseringen af områdefornyelsen. Direktionen indstiller, at orienteringen om status for programudarbejdelsen for områdefornyelsen i Hirtshals tages til efterretning Historik Teknik- og Miljøudvalget , 25. januar 2017: Teknik- og Miljøudvalget anbefaler indstillingen. Jette Kirkeby deltog ikke i mødet. Økonomiudvalget , 8. februar 2017: Økonomiudvalget anbefaler, at indstillingen følges. Jørgen Bing deltog ikke under punktets behandling. Peter Duetoft deltog ikke i mødet.

40 Beslutning Side 40.

41 Side P Henvendelse vedrørende dagligvarebutikker på Cirkuspladsen og Stoltzes grund Resumé Der skal tages stilling til, om Cirkuspladsen eller Stoltzes grund i Hirtshals skal bringes i anvendelse til dagligvarebutikker på nuværende tidspunkt, med baggrund i en henvendelse fra dagligvarebutikskæder. Sagsfremstilling Baggrund På baggrund af henvendelser til i sommeren 2016 fra to dagligvarebutikskæder om nybyggeri på Cirkuspladsen i Hirtshals, er spørgsmålet om Cirkuspladsens rolle i byudviklingen blev behandlet i sammenhæng med områdefornyelsen og den igangværende inddragelsesproces. I denne inddragelsesproces er netop Cirkuspladsen bragt i spil, som et areal byen ønsker at udvikle i en rekreativ retning i samspil med Sømandskirken, det Gamle Rådhus og Hirtshals Museum. I områdefornyelsen kaldes denne indsats Kulturstrøget (bilag 1, side 1). Administrationen har derfor beskrevet mulige scenarier for etablering af dagligvarebutikker på Cirkuspladsen og i eksisterende byområde. Med afsæt i disse scenarier og faglige overvejelser, har den politiske styregruppe for områdefornyelsen ønsket at præsentere og drøfte et scenarie for et alternativt Kulturstrøg med dagligvarebutikker. Scenarierne er præsenteret i Hirtshals i sammenhæng med de øvrige indsatser i områdefornyelsen. Der er afholdt to møder, henholdsvis 9. november 2016 i Samarbejdsgruppen, som er områdefornyelsens borgerdialogforum, og på et åbent borgermøde 24. november For at give plads til denne afklarings- og inddragelsesproces om Cirkuspladsens rolle i udviklingen af Hirtshals bymidte, i relation til områdefornyelsen, har Udlændinge- og Integrationsministeriet godkendt fristforlængelse for indsendelse af byfornyelsesprogram til 1. juli Beskrivelse og belysning af scenarier Administrationen har beskrevet og belyst to scenarier for etablering af dagligvarebutikker: genanvendelse af eksisterende byområder og nybyggeri af to dagligvarebutikker på Cirkuspladsen (se bilag 2 for oversigtskort). Derudover er ind-

42 satsen Kulturstrøget beskrevet i områdefornyelsen, som omhandler en rekreativ anvendelse af Cirkuspladsen. Senere i processen er et tredje scenarie opstået med etablering af dagligvarebutikker, på baggrund af et skitseforslag udarbejdet af to dagligvarebutikskæder. Skitseforslaget omhandler nybyggeri af to dagligvarebutikker på Stoltzes grund. Dette scenarie er præsenteret på borgermøde om områdefornyelsen 24. november 2016 i sammenhæng med scenariet for nybyggeri på Cirkuspladsen og de øvrige indsatser i områdefornyelsen. På Samarbejdsgruppemøde 9. november 2016 er scenarie for nybyggeri på Cirkuspladsen præsenteret i sammenhæng med de øvrige indsatser i områdefornyelsen, herunder også Kulturstrøget. Side 42. Nedenfor er de enkelte scenarier beskrevet og belyst ud fra administrationens byplanfaglige betragtninger. Scenarie 1: Nybyggeri på Cirkuspladsen Området er i den gældende lokalplan inddraget i bymidteafgrænsningen, hvilket muliggør etablering af butik på Cirkuspladsen. Der kan etableres bebyggelse på en del af Cirkuspladsens areal, indeholdende butik, serveringsvirksomhed, kulturelle og/eller turistmæssige funktioner, under hensyntagen til den rekreative værdi i området. Fastlæggelse af butiksstørrelser, bebyggelsens omfang og placering m.v. skal fastlægges i en lokalplan. Scenarie 1 tager udgangspunkt i nybyggeri af to dagligvarebutikker på m² på Cirkuspladsen (bilag 1, side 2-3). For hver butik disponeres i alt m², som indeholder bygning, parkering og varetilkørsel. Et oplæg til nybyggeri på Cirkuspladsen skal beskrives og forstås i sammenhæng med et helhedsbillede af bymidteudviklingen af Hirtshals. Forudsætningerne for det skitserede scenarie er, at det skal understøtte områdefornyelsens målsætning om at koncentrere dagligvarehandlen i Jørgen Fibigersgade og skabe synergi mellem aktiviteterne i og i mellem Det gamle Rådhus og Sømandskirken. Scenariet afspejler de ønsker om mødesteder og udendørsaktiviteter omkring Cirkuspladsen, Det gamle Rådhus og Sømandskirken, som er kommet frem i den inddragelsesproces, der har været i områdefornyelsen. Nyt byggeri bør, lig den nye Netto-bygning på Rådhusgrunden, have ambitioner for arkitektur og samspillet med den omgivende by. Overvejelser angående parkering og de tomme butikslokalers fremtidige funktion bør ydermere indgå i en eventuel helhedsplan for udviklingen af Cirkuspladsen.

43 Byudviklingspotentialer og konsekvenser ved byudvikling på Cirkuspladsen: Etablering af dagligvarebutikker kan bidrage til at understøtte en udvikling af Jørgen Fibigersgade som dagligvarehandelsgade i Hirtshals. Nybyggeri på Cirkuspladsen kan bidrage til at skabe en bedre bymæssig defineret ankomst til Hirtshals ad Jyllandsgade. Nybyggeri på Cirkuspladsen understøtter ikke målsætningen i Forslag til Kommuneplan 2016 om at fortætte bygningsmassen i Hirtshals. Etablering af dagligvarebutikker på Cirkuspladsen kan forskyde balancen af handelslivet mod øst. Nybyggeri på Cirkuspladsen kan få konsekvenser for parkeringskapaciteten i Hirtshals i spidsbelastningsperioder. Etablering af dagligvarebutikker vil efterlade tomme butikslokaler i bymidten, som kan være svære at afsætte. Side 43. Scenarie 2: Genanvendelse af eksisterende byområde Scenarie 2 tager udgangspunkt i genanvendelse af eksisterende byområde. Scenariet forudsætter ikke en ny planlægning, men vil forudsætte omplacering af eksisterende butikker. Dialog med bygnings- og butiksejere, som forudsætning for etablering af dagligvarebutikker i eksisterende bygningsmasse, skal i givet fald ske på initiativ fra dagligvarebutikskæde. Byudviklingspotentialer og konsekvenser ved genanvendelse af eksisterende byområde Hirtshals har en overskydende bygningsmasse, der har behov for tilpasning. Tilvejebringelse af arealer til nye dagligvarebutikker gennem tilpasning eller omdannelse af eksisterende bygningsmasse, kan bidrage til at koncentrere bylivet og afhjælpe bygningsmæssigt forfald i bymidten Koncentration af byliv er i overensstemmelse med Forslag til Kommuneplan 2016 om at fortætte bygningsmassen i Hirtshals. Omplacering af eksisterende dagligvarebutikker vil efterlade tomme butikslokaler i bymidten, som kan være svære at afsætte. Scenarie 3: Etablering af dagligvarebutikker på Stoltzes grund Dette scenarie er opstået senere i processen på initiativ fra to dagligvarebutikskæder, som i et skitsemateriale har beskrevet etablering af to dagligvarebutikker på Stoltzes grund (bilag 1, side 4). Aktuelt forpagter Hirtshals Turistforening Hirtshals Autocamperplads på den sydlige ende af Stoltzes plads. Den eksisterende Planlov giver ikke umiddelbart mulighed for en udvidelse af bymidteafgræsningen i Hirtshals, som kan muliggøre etablering af butikker på Stoltzes grund. Etableres der centeraktiviteter på Cirkuspladsen, f.eks. butikker,

44 kulturtilbud, privat og offentlig service, vurderes Stoltzes grund dog at kunne inddrages (vha. den statistiske metode). Med planlovsændringen lægges op til, at principperne for bymidteafgræsning ændres. Det kan dog ikke på det foreliggende grundlag afgøres, om der med afsæt i en ny Planlov kan planlægges for butikker på Stoltzes grund. Side 44. Byudviklingspotentialer og konsekvenser ved etablering af dagligvarebutikker på Stoltzes grund: Afstanden fra Stoltzes grund til øvrige dagligvarebutikker i Jørgen Fibigersgade vurderes for stor til, at butikkerne vil bidrage til at skabe den synergieffekt mellem dagligvarehandlen, det Gamle Rådhus og Sømandskirken, der tilstræbes i områdefornyelsen. Nybyggeri på Stoltzes grund understøtter ikke målsætningen i Forslag til Kommuneplan 2016 om at fortætte bygningsmassen i Hirtshals. Nybyggeri på Stoltzes grund kan forskyde balancen af handelslivet mod øst. Nybyggeri på Stoltzes grund vil have konsekvenser for overnatningsmulighederne for autocampere i Hirtshals. Anbefaling På mødet med Samarbejdsgruppen 9. november 2016 og på borgermødet 24. november 2016 er ovenstående scenarier præsenteret og drøftet. Anbefalingen fra Samarbejdsgruppen og borgermødet var, at man ikke ønsker byggeri af dagligvarebutikker på Cirkuspladsen eller Stoltzes grund. Denne anbefaling var begrundet i følgende betragtninger: Bekymring for at handelslivet forskyder sig mod øst og svækker detailhandlen i centerområdet i Hirtshals yderligere. Ønske om at bevare Cirkuspladsen til rekreative formål. Bekymring for at dagligvarebutikker efterlader tomme huller i bybilledet. På baggrund af inddragelsesprocessen omkring områdefornyelsen og scenarierne for udvikling af Cirkuspladsen, er det Styregruppens anbefaling, at der ikke på nuværende tidspunkt etableres dagligvarebutikker på Cirkuspladsen eller Stoltzes grund. Områdefornyelsen skal ses som et af flere byudviklingsspor i Hirtshals, som også omfatter udmøntningen af PLUS15 og Forslag til Kommuneplan Der vil, som følge af disse tiltag, tegne sig et helhedsbillede for byudviklingen i Hirtshals i de kommende år. Det er derfor styregruppens anbefaling at Cirkuspladsens rolle i bymidteudviklingen først beskrives endeligt, når dette helhedsbillede er afklaret.

45 Lovgrundlag Lov om Byfornyelse og udvikling af byer. Lov om Planlægning. Side 45. Økonomi Ingen bemærkninger. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Bilag 1. Scenarier for dagligvarebutikker. 2. Oversigtskort. Direktionen indstiller, at Byrådet tager stilling til, om Cirkuspladsen eller Stoltzes grund skal bringes i anvendelse til dagligvarebutikker på nuværende tidspunkt Historik Teknik- og Miljøudvalget , 25. januar 2017: Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Byrådet at følge styregruppens anbefaling om, at der ikke for nuværende etableres nye dagligvarebutikker på Cirkuspladsen eller på Stoltzes Plads. Jette Kirkeby deltog ikke i mødet. Økonomiudvalget , 8. februar 2017: Økonomiudvalget anbefaler, at indstillingen følges. Jørgen Bing deltog ikke under punktets behandling. Peter Duetoft deltog ikke i mødet.

46 Side 46. Beslutning

47 Side P Vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 21 og lokalplan nr L03 for boligområde på østsiden af Skolevej, Tversted Resumé Forslag til kommuneplantillæg nr. 21 og forslag til lokalplan nr L03 har været fremlagt i offentlig høring i 8 uger. Kommunen har modtaget 3 indsigelser og bemærkninger til forslagene. Der skal tages stilling til, om planerne skal fremsendes til Byrådet med anbefaling af vedtagelse. Sagsfremstilling GENOPTAGET PUNKT Planforslagene har været fremlagt i offentlig høring i 8 uger fra 28. september til 22. november Erhvervsstyrelsen har telefonisk meddelt, at man ikke har bemærkninger til planforslagene. Der er modtaget 3 bemærkninger fra 2 høringsparter (bilag 3). De modtagne bemærkninger er kort refereret med administrationens bemærkninger i bilag 4. Administrationen anbefaler, at kommuneplantillægget ændres som følge af FBL- Hjørrings bemærkning om, at tillægget ikke er i overensstemmelse med retningslinje vedr. Arealudlæg til byudvikling i Tversted. Det er administrationens vurdering, at det er en mangel, da den sydlige del af planområdet jo netop udlægges til byudvikling med henblik på boligformål. Det foreslås derfor, at kommuneplantillægget tilføjes tekst vedr. retningslinje , så den sydlige del af planområdet udlægges til byudvikling med henblik på boligformål i overensstemmelse med den aktuelle planlægning. Det vurderes, at det er en mindre ændring af plangrundlaget, hvorfor der ikke er afholdt supplerende høring. Det er administrationens vurdering, at modtagne bemærkninger ikke giver anledning til yderligere ændringer af kommuneplantillægget eller lokalplanen. [Tilføjet 19. januar 2017: Efter afholdelse af borgermøde i Tversted, 18. januar 2017 om blandt andet Kommuneplan 2016 fremlægges sagen påny for udvalget].

48 Lovgrundlag Planloven 27. Lov om Miljøvurdering af planer og programmer 4. Side 48. Økonomi Ingen bemærkninger. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser De 2 planer er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Administrationen har i henhold til loven foretaget en screening af planernes mulige indvirkninger på miljøet. På baggrund af screeningen er det vurderet, at der ikke skal foretages en miljøvurdering. Afgørelsen om ikke at udarbejde en miljørapport har været annonceret samtidig med den offentlige høring af planforslagene. Afgørelsen er ikke blevet påklaget, og klagefristen er udløbet. Bilag 1. Tilrettet kommuneplantillæg nr. 21 for boligområde på østsiden af Skolevej, Tversted. 2. Lokalplan nr L03 for boligområde på østsiden af Skolevej, Tversted. 3. Modtagne bemærkninger. 4. Kort resume af modtagne bemærkninger inkl. administrationens bemærkninger. Direktionen indstiller, at de anbefalede ændringer vedrørende retningslinje indarbejdes i kommuneplantillægget, at Teknik- og Miljøudvalget fremsender kommuneplantillæg nr. 21 for boligområde på østsiden af Skolevej, Tversted til Byrådet med anbefaling af vedtagelse, og at Teknik- og Miljøudvalget fremsender lokalplan nr L03 for boligområde på østsiden af Skolevej, Tversted til Byrådet med anbefaling af vedtagelse

49 Historik Teknik- og Miljøudvalget , 11. januar 2017: Teknik- og Miljøudvalget drøftede sagen med særligt fokus på helårsstatus for boligerne. Udvalget vil drøfte sagen igen efter det planlagte borgermøde i Tversted. Side 49. Teknik- og Miljøudvalget , 25. januar 2017: Teknik- og Miljøudvalget anbefaler indstillingen. Jette Kirkeby deltog ikke i mødet. Økonomiudvalget , 8. februar 2017: Økonomiudvalget anbefaler, at indstillingen følges. Jørgen Bing deltog ikke under punktets behandling. Peter Duetoft deltog ikke i mødet. Beslutning

50 Side P Vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for Park Vendia Resumé Forslag til kommuneplantillæg nr. 49 og forslag til lokalplan nr L02 har været fremlagt i offentlig høring i 8 uger. Kommunen har modtaget 3 indsigelser til planforslagene. Der skal tages stilling til, om planerne skal fremsendes til Byrådet med anbefaling af vedtagelse. Sagsfremstilling Planerne skal danne baggrund for at kunne udvikle området som et sammenhængende sports- og fritidsområde, at give mulighed for etablering af boliger i en del af lokalplanområdet og mulighed for landskabsbearbejdning med henblik på at skabe et aktivitetslandskab i en anden del af lokalplanområdet. Planforslagene har været fremlagt i offentlig høring i 8 uger fra 2. november til 31. december I den periode har kommunen modtaget 3 høringssvar, som omhandler bebyggelse uden for byggefelter, stier, byggefelt 1, fjernelse af læbælte og høringsprocessen. BEBYGGELSE UDEN FOR BYGGEFELTERNE Indsigeren mener, at der skal gives mulighed for at bygge lidt højere og lidt større uden for byggefelterne, af hensyn til at kunne etablere TV-platform, så det er muligt at opfylde kravene til videofotografering.. Administrationen vurderer, at der er mulighed for at imødekomme indsigelsen, uden at gå på kompromis med lokalplanens indhold i øvrigt. Administrationen anbefaler, at indsigelsen imødekommes ved at indarbejde en ekstra byggemulighed i 5.4 i lokalplanen, se bilag 2, hvor bestemmelsen er indsat med grønt. STIER Indsigerne mener ikke, at den vestligste sti, der er indtegnet på lokalplanens bilag 2 skal anlægges, fordi de er bekymrede over en øget trafikmængde gennem området.

51 Administrationen vurderer, at der allerede er en forbindelse i området, men der er ikke en anlagt sti. Administrationen vurderer, at forbindelsen bør sikres via et stiudlæg, som er bundet op på stiforbindelser ind til haller, idrætsbaner og svømmehal, for at understøtte anvendelsen i området. Der er ikke i øjeblikket planer om at anlægge stien, men administrationen vurderer, at vi skal have mulighed for at anlægge stien på et senere tidspunkt. Side 51. Administrationen anbefaler, at stien opretholdes, men at den flyttes ud af beplantningsbæltet og længere mod øst ind på det grønne område. Se lokalplanens bilag 2, hvor det nye trace er vist. BYGGEFELT 1 Indsigerne mener, at det grønne område, der er inddraget i byggefelt 1 på lokalplanens bilag 2 skal friholdes for bebyggelse og parkering. Administrationen vurderer, at der er behov for at have en byggemulighed i det grønne område, men at den oplagt kan ligge i tilknytning til den del af området, der allerede er bebygget, således en større del af det grønne område friholdes for bebyggelse. Der er truffet aftale med lodsejer om reduktion af byggefeltet. Administrationen anbefaler, at indsigelsen delvist imødekommes ved at reducere byggefeltet, således det trækkes længere mod øst, hvormed en større del af det grønne område friholdes. Samtidig vises det grønne område mere tydeligt på kortet. Se lokalplanens bilag 2. Desuden anbefales det, at indarbejde en bestemmelse, der friholder det grønne område for parkering, og en bestemmelse om, at området skal fremstå grønt. Se 7.2 og 8.6, se hvor bestemmelserne er tilføjet med grønt. ØVRIGE BEMÆRKNINGER Indsigerne mener, at der i 2015 er fjernet for meget af beplantningsbæltet langs Idræts Alle. Administrationen vurderer ikke, at forholdet er relevant for lokalplanen, og at udtynding af kommunens beplantningsbælter er en del af den almindelige kommunale drift. En indsiger mener også, at høringen ligger for sent, idet der er givet byggetilladelse til en bygning på Børge Christensens Vej 5, og at der er igangsat et arbejde i delområde III med etablering af bakkelandskab.

52 Tilladelsen til det igangværende byggeri er givet på baggrund af den tidligere lokalplan inden høringsperioden på denne lokalplan blev igangsat. Derfor er der ikke gennemført en formel høring forud for byggeriet. Side 52. Der er givet tilladelse til at bearbejde landskabet i delområde III inden høringsperioden på denne lokalplan blev igangsat. Det er vurderet, at etablering af én bakke i området og afrunding af eksisterende volde ikke er lokalplanpligtigt. Lokalplanen sikrer mulighed for, at der kan etableres flere bakker i området med en højde op til 20 m, og den stiller krav til hvordan bakkerne skal udformes. Administrationen vurderer, at indsigelserne ikke giver anledning til ændringer i lokalplanen, men indsigerne får en særskilt tilbagemelding på deres høringssvar. REDAKTIONELLE ÆNDRINGER Der er behov for en mindre tilretning af 4.1, som fastlægger, at mindste grundstørrelse er 400 m². Det giver imidlertid ikke mening at fastlægge mindste grundstørrelse i forhold til etageboliger. Derfor tilføjes tæt/lav i bestemmelsen. (Se bilag 2, hvor rettelsen er vist med grønt) Derudover flyttes en delbestemmelse omkring placering af boliger og bygninger til overnatning fra 3.1 til 5.1, der omhandler placeringen af bebyggelse. Se ændringerne i bilag 2, det røde slettes og det grønne tilføjes. Som følge af en ny 7.2, konsekvensrettes de efterfølgende paragraffers nummer fra 7.2 til 7.14 til 7.3 til Desuden sker der en konsekvensrettelse i 12.3, således den henviser til den nye 7.3. Der indsættes nye matrikelkort på lokalplanens bilag 1 og 2, da det er blevet ajourført siden udarbejdelsen af forslaget. De anbefalede ændringer medfører ikke supplerende høring. Lovgrundlag Planloven 27. Lov om Miljøvurdering af planer og programmer 4. Økonomi Ingen bemærkninger.

53 Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Side 53. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Denne plan er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Administrationen har i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer foretaget en screening af planernes mulige indvirkninger på miljøet. På baggrund af screeningen er det vurderet, at der ikke skal foretages en miljøvurdering. Afgørelsen om ikke at udarbejde en miljørapport har været annonceret samtidig med den offentlige høring af planforslagene. Afgørelsen er ikke blevet påklaget, og klagefristen er udløbet. Bilag 1. Kommuneplantillæg nr. 49 Park Vendia. 2. Lokalplan nr L02 Park Vendia. 3. Kopi af indsigelser/bemærkninger. Direktionen indstiller, at de anbefalede ændringer vedrørende bebyggelse uden for byggefelterne, stier, byggefelt 1 og redaktionelle ændringer indarbejdes i lokalplanen, at Teknik- og Miljøudvalget fremsender kommuneplantillæg nr. 49 Park Vendia til Byrådet med anbefaling af vedtagelse, og at Teknik- og Miljøudvalget fremsender lokalplan nr L02 Park Vendia til Byrådet med anbefaling af vedtagelse Historik Teknik- og Miljøudvalget , 25. januar 2017: Teknik- og Miljøudvalget anbefaler indstillingen. Jette Kirkeby deltog ikke i mødet. Økonomiudvalget , 8. februar 2017: Økonomiudvalget anbefaler, at indstillingen følges. Jørgen Bing deltog ikke under punktets behandling. Peter Duetoft deltog ikke i mødet.

54 Beslutning Side 54.

55 Side K Forslag vedrørende sammenlægning af Tårs Skole og Vrå Skole (efter høring) Resumé Forslag om nedlæggelse af Tårs Skole og Vrå Skole og oprettelse af én ny skole (Tårs-Vrå Skole) pr. 1. august 2017 har været i høring i perioden 14/ / , og skal nu behandles politisk med endelig behandling i Byrådet den 15/ Jette Kirkeby (S) deltog ikke i behandlingen af dette punkt. Sagsfremstilling 1. Sagens baggrund På Byrådsmødet onsdag den 12. oktober sendte Byrådet "Forslag om sammenlægning af Tårs Skole og Vrå Skole" i høring i de berørte skolebestyrelser, i offentlig høring og til information og drøftelse i Sektor-MED Undervisning. 2. Høringssvar vedrørende emner fra høringsbrevet Børne- og Undervisningsforvaltningen har i alt modtaget 27 høringssvar, hvoraf 3 er fra foreninger og organisationer, 3 fra MED-udvalg og skolebestyrelser og 21 fra privatpersoner (offentlig høring). Hovedparten af høringssvarene fra privatpersoner er fra personer, som er bosat i Tårs (15 i alt). Samtlige høringssvarene er vedlagt som bilag 4. I afsnit 2 gennemgås høringssvarenes kommentarer til emner, som er beskrevet i høringsbrevet. 2.1 Princip om ét skoledistrikt, én ledelse og én personalestab Der er både høringssvar fra MED-udvalg og skolebestyrelser samt fra privatpersoner, hvori der udtrykkes en bekymring for, at oprettelsen af én stor Tårs-Vrå Skole vil gå ud over nærheden. Frygten går bl.a. på, at en fælles skoleledelse vil komme til at fremstå som ikke nærværende og udenfor rækkevidde, såfremt man har problemer med sit barns skolegang. I et fælles høringssvar fra MED-udvalg og skolebestyrelse på Vrå Skole deler man bekymringen for, at en sammenlægning af Tårs Skole og Vrå Skole vil gå ud over nærheden, men samtidig oplister man en række fordele ved en sammenlægning. Herunder en større økonomisk robusthed og dermed mindre sårbarhed overfor udsving, mulighed for større målrettede investeringer i f.eks. It eller bøger samt videndeling i fagteams.

56 Side 56. I et fælles høringssvar fra MED-udvalg og skolebestyrelse på Tårs Skole fremhæves vigtigheden af, at der ikke sker klasseoptimering på tværs af undervisningsstederne, at Tårs Undervisningssted fortsat kan have sit eget særpræg, og at personalet har fast tilknytning til ét af undervisningsstederne Forvaltningens bemærkninger til "Princip om ét skoledistrikt, én ledelse og én personalestab" På nuværende tidspunkt deler Tårs Skole og Vrå Skole allerede skoledistriktsleder, administrativ leder og SFO leder (jf. afsnit 1.1 i høringsbrevet), hvorfor skoleledelsen på Tårs Skole og Vrå Skole allerede nu både har nogle ledere, som fast er på det enkelte undervisningssted og andre ledere, som skiftevis er på de enkelte undervisningssteder under de to skoler. Denne praksis vil blive videreført, hvis Tårs-Vrå Skole oprettes pr. 1. august 2017, og dermed vil oprettelsen af en ny skole ikke medføre mindre nærhed. Der vil som udgangspunkt fremover fortsat altid være skoleledere tilstede på det enkelte undervisningssted, som f.eks. vil kunne tage sig af forældrehenvendelser. I den gældende tildelingsmodel for skoleområdet opereres der ikke med klasseoptimering uden for Hjørring by, og forvaltningen forventer, at det fortsat vil være tilfældet, når Byrådet har godkendt den nye tildelingsmodel for skoleområdet på byrådsmødet onsdag den 29. marts I forhold til ønsket fra begge MED-udvalg og skolebestyrelser om, at personalet så vidt muligt skal have ét fast arbejdssted, så vil personalet som udgangspunkt have tjeneste på ét undervisningssted, men der vil også være mulighed for at have flere/skiftende arbejdssteder. I alle de andre skoledistrikter i er der ligeledes flere undervisningssteder i hvert distrikt. Angående ønskerne om, at Tårs Undervisningssted kan bevare sit eget særpræg, og at der arbejdes på at styrke nærhed, synlighed og forældresamarbejde på Tårs Undervisningssted, så vil det være op til den kommende skolebestyrelse på Tårs-Vrå Skole og forældrene på skolens tre undervisningssteder at præge ledelsen på Tårs-Vrå Skole i retning af at fortsætte med dette. 2.2 Princip om ét budget I 8 af høringssvarene fra privatpersoner ser man kritisk på princippet om, at der ved oprettelse af Tårs-Vrå Skole pr. 1. august 2017 vil være ét budget for skolens tre undervisningssteder (Tårs, Vrå og Løkken). Det fremføres bl.a., at det er svært få øje på det økonomiske robuste i sammenlægningen, når der er en anslået merudgift til skolekørsel.

57 Foreninger og organisationer udtrykker en vis forståelse for tanken om, at det kan være nødvendigt med ét budget for Tårs-Vrå Skole. Side 57. MED-udvalg og skolebestyrelse på Tårs Skole ønsker at bevare Tårs Skole som selvstændig skole, men med et sikkerhedsnet, der sikrer, at børnene ikke kommer til at lide, hvis økonomien igen bliver usikker. Da forslaget i høringsbrevet ikke rummer et sådant sikkerhedsnet, anbefaler MED-udvalg og bestyrelse på Tårs Skole, at skolen må indgå i et større økonomisk fællesskab. MED-udvalg og skolebestyrelse på Vrå Skole har set på fordele og ulemper ved sammenlægningen af Tårs Skole og Vrå Skole, og af økonomiske fordele nævnes en større økonomisk robusthed og dermed mindre sårbarhed overfor udsving samt solidarisk dækning. Solidarisk dækning nævnes dog samtidig også som en ulempe Forvaltningens bemærkninger til "Princip om ét budget" Udgifter til skolekørsel afholdes af centrale midler og indgår i den samlede aftale med NT vedrørende kollektiv trafik og vil således ikke få betydning for Tårs-Vrå Skoles budget. En fordel ved at være en større skole (Tårs-Vrå Skole) med ét samlet budget for skolens tre undervisningssteder er, som MED-udvalg og skolebestyrelse på Vrå Skole også nævner, at man kan foretage større målrettede investeringer. Skolen vil f.eks. kunne foretage en særlig satsning på digitale læremidler på Vrå Undervisningssted det ene år og på hardware på it-fronten på Tårs Undervisningssted det næste år. Skoleledelsen for Tårs-Vrå Skole vil således have en større økonomisk fleksibilitet, end skoleledelserne på Tårs Skole og Vrå Skole har på nuværende tidspunkt. 2.3 Princip om én skolebestyrelse MED-udvalg og skolebestyrelse på Vrå Skole fremhæver det som en fordel med én skolebestyrelse, men de ser det som en ulempe, at der kun er to medarbejderrepræsentanter, men tre undervisningssteder. I høringssvaret fra MED-udvalg og skolebestyrelse på Tårs Skole, 9 af høringssvarene fra privatpersoner samt de tre høringssvar fra foreninger og organisationer udtrykkes der bekymring over, at der vil være mindre lokal repræsentation i skolebestyrelsen, og en bekymring over, om det vil være muligt at finde forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen for Tårs-Vrå Skole, som vil engagere sig i forhold, som vedrører de undervisningssteder, hvor de ikke selv har børn på.

58 2.3.1 Forvaltningens bemærkninger til "Princip om én skolebestyrelse" Sammenlægningen af Tårs-Vrå Skole er formelt set en nedlæggelse af to skoler (Tårs Skole og Vrå Skole) og oprettelse af én ny skole pr. 1. august 2017 (Tårs- Vrå Skole). Når der oprettes skoler i valgperioden, skal der afholdes valg snarest muligt efter at skoleplaceringen for de børn, der skal indskrives ved skolen, er endeligt fastlagt. I Hjørring by blev der også afholdt valg til skolebestyrelsen, umiddelbart efter etableringen af skolerne Hjørring Nordvestskole, Hjørring Sydøstskole og Hjørring Skolen i Side 58. Forvaltningen vurderer, at 2 medarbejderrepræsentanter kan repræsentere medarbejderne på Tårs-Vrå Skole. Hvis antallet udvides til 3 medarbejderrepræsentanter, vil det enkelte undervisningssted under Tårs-Vrå Skole ikke være sikret én medarbejderrepræsentant i skolebestyrelsen. Det fremgår nemlig kun af folkeskoleloven, at der på skoler med flere afdelinger (undervisningssteder) skal være mindst én forældrerepræsentant fra hver afdeling og mindst én elevrepræsentant fra hver afdeling. På medarbejdersiden er kravet i folkeskoleloven blot, at der er mindst 2 medarbejderrepræsentanter. Desuden vil der på de enkelte undervisningssteder være MED-udvalg. Tårs Skole er den eneste skole i bestående af kun ét undervisningssted. Det er således en betingelse for langt hovedparten af de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer i, at de skal kunne forholde sig til overordnede spørgsmål, som ikke kun vedrører det undervisningssted, de selv har børn på. Tårs-Vrå Skole vil derfor kunne erfaringsudveksle med skolebestyrelser og ledelser på de andre folkeskoler i, om hvad de har gjort for at sikre forældreengagementet i skolebestyrelsesarbejdet, og for at sikre at der er forældre, som ønsker at lade sig vælge til skolebestyrelsen. 3. Høringssvar vedrørende emner, som ikke indgår i høringsbrevet I afsnit 3 gennemgås emner fra høringssvar, som ikke indgår i høringsbrevet. 3.1 Nærmiljø og bosætning I 12 af høringssvarene fra privatpersoner samt høringssvaret fra bestyrelsen for Foreningen Taarshallen betones vigtigheden af, at Tårs Skole bevares til fordel for byens nærmiljø og bosætning Forvaltningens bemærkninger til "Nærmiljø og bosætning" Ved oprettelse af Tårs-Vrå Skole, vil Tårs fortsat have et undervisningssted med 0-9 klassetrin, hvorfor tilblivelsen af den nye skole ikke burde skade hverken Tårs bys nærmiljø eller bosætningsmulighederne i Tårs.

59 3.2 Bekymring for fremtidig lukning af skole eller overbygning I høringssvarene fra foreninger og organisationer samt MED-udvalg og skolebestyrelser udtrykkes der kun en direkte bekymring for en fremtidig lukning af Tårs Undervisningssted eller overbygningen på Tårs Undervisingssted i det fælles høringssvar fra Tårs Borgerforening og Tårs-Ugilt Idrætsforening. Derimod udtrykkes der bekymring for enten en fremtidig lukning af Tårs Undervisningssted eller overbygningen på Tårs Undervisningssted i hele 11 af høringssvarene fra privatpersoner. Der spekuleres bl.a. i, om Byrådet kunne finde på at flytte børnene fra Tårs Undervisningssted til Vrå Undervisningssted, når de når til overbygningen. Side Forvaltningens bemærkninger "Bekymring for fremtidig lukning af skole eller overbygning" Byrådet har klart tilkendegivet, at en evt. sammenlægning af Tårs Skole og Vrå Skole skal være så lidt indgribende som muligt for de berørte parter, samtidig med at sammenlægningen skal give skolen en mere robust økonomi. Derfor har Byrådet også kun fremsendt én model for nedlæggelse af Tårs Skole og Vrå Skole og efterfølgende oprettelse af én ny pr. skole pr. 1. august 2017 i høring, hvori ét af principperne er, at den nye skole har klasse på alle dens tre undervisningssteder (i Tårs, Vrå og Løkken). Det vil kræve fornyet politisk behandling og høring, hvis der ændres i strukturen. 4. Afrunding I de indkomne høringssvar er der en overvejende kritisk tilgang til forslaget om sammenlægning af Tårs Skole og Vrå Skole, men på baggrund af gennemgangen af høringssvarene ovenfor vurderer forvaltningen, at det vil være muligt at imødekomme størstedelen af ønskerne, og at de bekymringer, der kommer til udtryk, ligger udenfor høringsmaterialet. Der er således ikke noget, som giver anledning til, at det ikke fortsat er muligt at oprette Tårs-Vrå Skole efter de principper, som er beskrevet i høringsbrevet. Baggrunden for selve forslaget om en sammenlægning af Tårs Skole og Vrå Skole var at minimere den udfordring, som Tårs Skole har i forhold til økonomisk robusthed. Det fremgår af det fælles høringssvar fra MED-udvalg og skolebestyrelse på Tårs Skole, at de støtter tanken om, at Tårs Skole må indgå i et større økonomisk fællesskab for derved at opnå økonomisk robusthed. Hvis der ikke sker en sammenlægning, vil Tårs Skole fortsat være økonomisk sårbar. Lovgrundlag Folkeskolelovens 40, stk. 2, nr. 2 og nr. 3.

60 Bekendtgørelse nr. 700 af 23. juni 2014 om proceduren ved nedlæggelse af en folkeskole. Side 60. Økonomi Budget Budgetfordeling før og efter sammenlægning af Tårs Skole og Vrå Skole: Budget 2016 Nettobudget Antal ansatte Tårs Skole Vrå Skole Vrå SFO Tårs SFO Budget ny skole/sfo Ny samlet skole Ny samlet SFO Udgifter til skolekørsel i skoleårene og Skoleår Forventet merudgift til skolekørsel kr kr. Udgifter til skolekørsel afholdes af centrale midler og indgår i den samlede aftale med NT vedrørende kollektiv trafik og vil således ikke få betydning for Tårs-Vrå Skoles budget. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ved oprettelse af én ny skole (Tårs-Vrå Skole) pr. 1. august 2017, overgår alle medarbejderne og lederne til ansættelse ved den ny skole. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen sundhedsmæssige konsekvenser. Bilag 1. Høringsbrev vedr. forslag om sammenlægning af Tårs Skole og Vrå Skole. 2. Kort over skoledistrikter for skoleåret Kort over skoledistrikter for skoleåret ved oprettelse af ny skole pr. 1. august Samtlige høringssvar vedr. forslag om sammenlægning af Tårs Skole og Vrå Skole.

61 5. Høringssvar fra forældre med børn på Tårs Skole [tilknyttet efter mødet i BSU den 23. januar 2017]. Side 61. Direktionen indstiller, at Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd anbefaler at der træffes beslutning om, hvorvidt Tårs-Vrå Skole skal oprettes pr. 1. august 2017 efter principperne, som er beskrevet i "Høringsbrev vedrørende forslag om sammenlægning af Tårs Skole og Vrå Skole" at der foretages konsekvensrettelser i Styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet i og bilag hertil på baggrund af Byrådets beslutning i sagen. Historik Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget , 23. januar 2017: Flertal af Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget besluttede at anbefale overfor Økonomiudvalg og Byråd, at Tårs-Vrå skole ikke skal oprettes pr. 1. august 2017 jf. sagsfremstillingen. Imod sammenlægning stemte 5: Dan Andersen (T), Svenning Christensen (V), Mai-Britt Beith Jensen (S), Tim Jensen (S), Bjarne Mølgaard (V) For sammenlægning stemte 1: Kasper Maarup Andersen (K). Økonomiudvalget , 8. februar 2017: Økonomiudvalget anbefaler, at indstillingen følges. Jørgen Bing deltog ikke under punktets behandling. Peter Duetoft deltog ikke i mødet. Beslutning

62 Side P Garantistillelse for anlægsprojekt til renovering af Børne- Ungehuset Lundergård Resumé Projektet til renovering af Børne- Ungehuset Lundergård er nu så langt, at arbejdet skal udbydes. For at få finansieringen på plads indstilles det, at Byrådet meddeler kommunegaranti for byggekredit og for lån til endelig finansiering af anlægssummen og godkender principperne for den erhvervslejekontrakt, der bliver indgået for bygningen. Sagsfremstilling Byrådet godkendte den 31. august 2016 projektforslag og den finansielle konstruktion omkring renovering af Børne- Ungehuset Lundergård. Grunden og bygningen er ejet af Bygge- og Boligforeningen af 1938, der som bygherre står for renoveringen og finansieringen af projektet. Det er jf. Byrådets beslutning af 31. august 2016 administrativt aftalt, at indgår en erhvervslejekontrakt for bygningen, med uopsigelighed i 30 år svarende til lånets løbetid. På baggrund af drøftelserne mellem boligforeningen og forvaltningen er der opnået administrativ enighed om, at bør meddele kommunegaranti for dels en byggekredit og dels for lån til finansiering af projektet, således at boligforeningen finansierer byggeriet via låntagning i Kommunekredit. Økonomisk Forvaltning oplyser, at finansiering via Kommunekredit erfaringsmæssigt er den billigst mulige finansieringsmulighed. På den måde kan huslejen nedbringes i forhold til, hvis finansieringen skulle finde sted via almindelig realkreditlån. Kommunekredit har alene mulighed for at udlåne til en boligforening, såfremt der er meddelt garanti for lånet. Derfor indstilles det, at Byrådet meddeler en kommunegaranti på anlægssummen. Økonomisk Forvaltning oplyser, at en kommunegaranti ikke udløser ekstra omkostninger til provision o. lign., men at den kommunale garantistillelse i givet fald medfører en risiko, såfremt det kommunegaranterede lån mod al forventning skulle blive misligholdt. Risikoen herfor må antages at være tæt på nul, idet boligselskabet vil indgå en langtidslejeaftale for omhandlede bygning med. Projektet er udarbejdet i et samarbejde mellem Arkitektfirmaet Hovaldt ApS, ingeniørfirmaet Brix & Kamp a/s, institutionens ledelse og medarbejdere samt repræsentanter fra forvaltningen.

63 Side 63. Bygningen kommer til at rumme vuggestuepladser til 42 børn, legestue til dagplejen, børnehave til 125 børn, samt faciliteter til strukturgruppe og klubtilbud. Kort fortalt samles funktionerne: Vuggestue, legestue, børnehave, strukturgruppe og klubaktiviteter i én bygning, således at arbejdet med brobygning og overgange lettes mest muligt. Med én bygning i stedet for tre bygninger kan driften bedre tilrettelægges, så personaleressourcerne udnyttes mest effektivt. Endelig energioptimeres hele institutionen med en besparelse på forbrug af el. og varme til følge. Bygningen bliver på ca m 2. Projektet er udarbejdet efter energiklasse 2020 jf. Byrådets beslutning af 31. august 2016, og den samlede anlægssum anslås budgetmæssigt hereftar at være 30,250 mio. kr. Merudgiften i forhold til en bygning projekteret efter 2015-krav medfører ikke øget deponeringsforpligtigelse, idet udgifterne til energirenovering er undtaget deponering i Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier. Forvaltningen er i færd med at forhandle en driftsaftale og en erhvervslejekontrakt på plads med boligforeningen. Principperne skal ligge på linje med den aftale, der er indgået for det eksisterende lejemål. Princippet for lejekontrakten er omkostningsbestemt husleje efter et balanceret princip, hvorved midlerne forbliver i lejemålet på den måde, at evt. uforbrugte midler rulles til følgende år eller bidrager til, at huslejen nedsættes. Her ud over bygger aftalen på, at BoVendia sørger for den udvendige vedligeholdelse af grund og bygning dog bortset fra legepladsen og de redskaber, der er opstillet her. Desuden sørger boligforeningen for bygningens faste installationer. Institutionen varetager den indvendige rengøring og vedligeholdelse af bygningen samt legepladsens indretning og vedligeholdelse. Boligforeningens opgaver (indeholdt i lejeudgiften) Udvendig rengøring og vedligehold herunder snerydning, grønne områder, befæstede arealer mv. Bygningsvedligehold herunder udvendige overflader, døre, vinduer, tekniske installationer mv. Institutionens opgaver (ikke indeholdt i lejeudgiften) Indvendig rengøring og vedligeholdelse bortset fra bygningens tekniske installationer. Vedligehold og renholdelse af legeplads herunder legeredskaber mv. Hårde hvidevarer. I forhold til byrådssagen fra den 31. august 2016 er tidsplanen ændret på grund af ekstra projekteringsarbejde i forbindelse med projektering til energiklasse 2020.

64 Side 64. Projektets tidsplan Aktivitet Ideoplæg, brugerinddragelse, dialog og byggeprogram. Politisk behandling. Forprojekt, myndighedsbehandling, hovedprojekt, udbud og licitation mv. Udførelse herunder nedrivning (genhusning af børnehave). Tidsplan April - juli 2016 August 2016 og februar 2017 September april 2017 Maj maj 2018 Ibrugtagning. Medio 2018 Nedrivning af gl. vuggestue og etablering af legeplads. Maj - juni 2018 Sagsbehandling Sagen behandles på chefmødet den 30. januar, i Direktionen den 31. januar, i Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget den 6. februar, i Økonomiudvalget den 8. februar og i Byrådet den 15. februar. Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier. Økonomi Det foreslås, at meddeler kommunegaranti på 30,250 mio. kr. for byggekredit og for lån til endelige finansiering af anlægssummen. Der er i s budget 2017 indregnet en deponering på 16,000 mio. kr. vedr. Børne- og Ungehuset Lundergård. En kommunegaranti udløser ikke ekstraomkostninger til provision mv. Der henvises i øvrigt til bilag 1 vedrørende økonomi herunder deponering mv. ved renovering og ombygning af Børne- og Ungehuset Lundergård. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger.

65 Side 65. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Bilag 1. Notat fra Økonomiområdet. Direktionen indstiller, at der meddeles kommunegaranti for byggekredit og for lån til endelig finansiering af anlægssummen, der anslås til 30,250 mio. kr. og at det til principperne for erhvervslejekontrakten godkendes som beskrevet i sagen Historik Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget , 6. februar 2017: Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget anbefalede overfor Økonomiudvalg og Byråd, at der meddeles kommunegaranti for byggekredit og for lån til endelig finansiering af anlægssummen, der anslås til 30,250 mio. kr. og at principperne for erhvervslejekontrakten godkendes, som beskrevet i sagsfremstillingen. Jette Kirkeby (S) deltog ikke i behandlingen af dette punkt. Økonomiudvalget , 8. februar 2017: Økonomiudvalget anbefaler, at indstillingen følges. Jørgen Bing deltog ikke under punktets behandling. Peter Duetoft deltog ikke i mødet. Beslutning