Åben dagsorden Hjørring Byråd Borgmesterkontoret

Transkript

1 Åben dagsorden Hjørring Byråd Borgmesterkontoret Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 18:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Hjørring Rådhus, Springvandspladsen 5 Fraværende: Følgende sager behandles: Pkt. Tekst Side 1 Prioritering af vedligeholdelsesrammer 2 2 Forslag til handleplan for sundhedspolitikken 7 3 Bemyndigelse vedr. værgemålsansøgninger inden for Sundheds- Ældre- 12 og Handicapområdet 4 Ankestyrelsens praksisundersøgelse om "Anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere" 14 5 Stillingtagen til samarbejdsaftale mellem Hirtshals Idrætscenter og B75 22 vedrørende multisal 6 Danish Salmon - VVM redegørelse, endelig beslutning 26 7 Status for områdefornyelsen i Hirtshals 35 8 Henvendelse vedrørende dagligvarebutikker på Cirkuspladsen og Stoltzes 41 grund 9 Vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 21 og lokalplan nr L03 47 for boligområde på østsiden af Skolevej, Tversted 10 Vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for Park Vendia Forslag vedrørende sammenlægning af Tårs Skole og Vrå Skole (efter 55 høring) 12 Garantistillelse for anlægsprojekt til renovering af Børne- Ungehuset 62 Lundergård

2 Side Ø Prioritering af vedligeholdelsesrammer Resumé Der fremsættes forslag om prioritering af Vedligeholdelsesrammerne for Ældre og Sundhed-Handicap (servicearealer) for Sagsfremstilling Byrådet frigav i december 2016 rådighedsbeløb på henholdsvis 3,900 mio. kr. og 2,700 mio. kr. til Vedligeholdelsesrammerne for Ældre og Sundhed-Handicap (servicearealer) for I en række vedligeholdelsesprojekter indgår både servicearealer, der finansieres af vedligeholdelsesrammerne på SÆH-området, og en boligdel, som finansieres via henlæggelser af beboernes husleje. SÆH-forvaltningen har, i samarbejdet med Teknik- og Miljøforvaltningen, udarbejdet nedenstående forslag til prioritering af Vedligeholdelsesrammerne for Ældre og Sundhed-Handicap for 2017: VEDLIGEHOLDELSESRAMME ÆLDRE: Havgården - Udskiftning af gulv i serviceareal - Nyt vindfang Gårdhusene - Omlægning af tagryg - Modificering af køkken Lynggården - Udskiftning af vinduer i træningsafsnittet Havbakken - Reparation af murværk - Udskiftning af vinduer i servicearealer Boligdel (mio. kr.) 0,080 0,200 SÆH-del (mio.kr.) 0,208 0,056 0,012 0,030 0,105 0,230

3 Boligdel (mio. kr.) SÆH-del (mio.kr.) Fynsgadecentret - Lukning af overdækket areal 0,070 0,010 Diverse reparationer i service - og fællesarealer på ældrecentrene 0,112 0,127 Inventar og andre anskaffelser i service- og fællesarealer på ældrecentrene Energioptimering i service- og fællesarealer på ældrecentrene Maling af indvendige og udvendige servicearealer på ældrecentrene Aktivitetscentrene - Forbedring af parkeringsforhold - Diverse forbedringer på centrene 0,146 0,139 0,121 0,127 0,061 0,082 0,160 0,729 1,347 Side 3. VEDLIGEHOLDELSESRAMME SUNDHED-HANDICAP: Boligdel (mio. kr.) SÆH-del (mio.kr.) Aage Holms Vej: - Varmetæppe ved indgang 0,022 0,018 Poulstruplund - Renovering af køkken 0,130 Mosbjerg hus - Opdatering af brandalarmering - Fortovsfliser i overdækket areal 0,235 0,063 0,110 Rålingen - Sikring af kældertrappe 0,080 Lysningen - Etablering af ventilationsanlæg 0,048 Vester Thirup - Reparation og maling af facade 0,136

4 Nordjyllands Beskyttede Værksted - Etablering af handicaptoilet - Renovering af køledisk - Modificering af røranlæg Elsagervej Merudgifter til tidligere anlægsprojekt omkring etablering af et cykelskur. Boligdel (mio. kr.) SÆH-del (mio.kr.) 0,354 0,050 0,050 0,049 0,005 Bispehuset - Renovering af brønd i kælder 0,050 Grønningen - Etablering af stakit i baghaven 0,120 Værestedet i Hirtshals - Udskiftning af vinduesoverliggere 0,060 Pulje til uforudsete udgifter 0,250 Forsamlingsbygningen - Merudgifter til tidligere anlægsprojekt omkring facaderenove- 0,330 ring af bygningen. Baggrunden herfor er et større renoveringsbehov end forudset samt øget stilladsomkostninger. 0,306 1,854 Side 4. Sagen parallelbehandles med SÆH-udvalget - og beslutningen fra SÆH-udvalgets møde den 7. februar vil foreligge til Økonomiudvalgets møde. Lovgrundlag Lov om kommuners styrelse. Økonomi SERVICEAREALER: Vedligeholdelsesrammen for ældreområdet udgør for årets start 3,900 mio. kr., imens vedligeholdelsesrammen for sundheds- og handicapområdet udgør 2,700 mio. kr.

5 Godkendes ovenstående forslag til prioritering af vedligeholdelses- og anlægsprojekter for i alt 3,201 mio. kr., vil restbevillingen herefter udgøre 3,399 mio. kr. Disse forventes at blive prioritering i anden runde i 2.kvartal Side 5. BOLIGDELEN: Boligdelens andel på samlet set 1,035 mio. kr. finansieres via beboernes henlæggelser til vedligeholdelse (i kommunekassen), der opkræves via huslejen. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Direktionen indstiller, at Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at der meddeles en anlægsudgiftsbevilling på 1,035 mio. kr. til beboerdelen af ovennævnte projekter, at anlægsudgiftsbevillingen finansieres ved frigivelse af beboernes henlagte midler svarende til 1,035 mio. kr. (i kommunekassen), at Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget prioriterer ovenstående vedligeholdelsesprojekter, idet rådighedsbeløbene tidligere er frigivet af Byrådet. Historik Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget , 7. februar 2017: SÆH-udvalget godkendte indstillingen. Peter Duetoft deltog ikke i mødet. Mai-Britt Beith Jensen deltog ikke i punktets behandling. Økonomiudvalget , 8. februar 2017: Økonomiudvalget anbefaler, at indstillingen følges. Jørgen Bing deltog ikke under punktets behandling. Peter Duetoft deltog ikke i mødet.

6 Beslutning Side 6.

7 Side P Forslag til handleplan for sundhedspolitikken Resumé Hjørring Byråd vedtog i februar 2015 en ny sundhedspolitik, der skal følges op af toårige handleplaner. Forslag til handleplan for forelægges hermed Byrådet. Sagsfremstilling Hjørring Byråd vedtog på møde den 26. februar en ny sundhedspolitik for perioden Arbejdet med at omsætte sundhedspolitikken til virkelighed sker ved hjælp af toårige handleplaner, som de enkelte fagudvalg udarbejder. I handleplanerne beskrives de konkrete initiativer og aktiviteter, der i den kommende periode skal være med til at udvikle og kvalificere kommunens samlede sundhedsindsats, og dermed bidrage til indfrielse af de politiske målsætninger i sundhedspolitikken. Fagudvalgene har i november-december 2016 godkendt forslag til handleplan for Handleplanerne fremgår af bilag 2-7. I nedenstående afsnit præsenteres et sammendrag af handleplanerne. Arbejdsmarkedsudvalget Investeringen i udvidet arbejdsrettet rehabiliteringsindsats dannede udgangspunkt og ramme for arbejdsmarkedsområdets handleplan for sundhedspolitikken for Denne indsats videreføres i den kommende handleplan for sundhedspolitikken. Ligeledes videreføres to øvrige handleplaner, som endnu ikke er fuldt implementeret. Den ene handleplan omhandler kompetenceudvikling af Jobcentrets medarbejdere med henblik på at gøre dem i stand til at gennemføre tidlig opsporing af KRAM-problematikker og mental sundhed. Den anden handleplan lægger op til udarbejdelse af en analyse af mulighederne for at gennemføre opsøgende indsatser og tilbud om sundhedstjek og/eller stille viden og handlemuligheder til rådighed for særligt udsatte målgrupper i udvalgte virksomheder. Derudover iværksættes to nye indsatser; opkvalificering af virksomhedskonsulenter, som er ansat i jobcentret, til at håndtere personer med psykiske lidelser samt anvendelse af naturen i arbejdsrettet rehabilitering. Der er evidens for, at sundhedsindsatser i naturen har en positiv effekt på borgernes fysiske og psyki-

8 ske helbred, og formålet med indsatsen er derfor at vejlede, inspirere og motivere til anvendelse af naturen i konkrete indsatser. Derved skabes mulighed for at kombinere målsætningerne i både naturpolitikken, sundhedspolitikken og beskæftigelsespolitikken. Side 8. Teknik- og Miljøudvalget I handleplansperioden vil Teknik- og Miljøområdet samarbejde med Børne og Undervisningsområdet, UCN og Center For Undervisningsmidler med henblik på at inspirere til øget brug af naturen på skoler og i dagtilbud. Fokus er lagt på følgende tre områder: Inspirere til at inddrage naturen i udmøntningen og udviklingen af bevægelsespolitikker på skoler og dagtilbud. Inspirere til at inddrage naturen som ekstra læringsrum i forbindelse med Åben Skole, hvor blandt andet grønne foreninger og organisationer indtænkes som sparringspartnere. Inspirere til at inddrage naturen i nærmiljøet i forhold til udeskoleprojekter. Børne- Skole- og Uddannelsesudvalget Børne- Skole- og Uddannelsesudvalget fortsætter arbejdet med implementering af de nuværende handleplaner og igangsætter desuden to nye indsatser. I forbindelse med nybyggeriet af skole og dagtilbud i Vrå indtænker bygherreudvalget en række af sundhedspolitikkens målsætninger. Indsatsen gennemføres for at sikre, at der er nogle sunde rammer for de børn samt medarbejdere og ledere, der til dagligt skal anvende børnehaven eller skolen. Herunder for at sikre, at der er let adgang til idrætsfaciliteter, naturområder og bevægelsesvenlige miljøer, samt et godt indeklima. Derudover vil der være fokus på samarbejde med ungdomsuddannelserne omkring styrkelse af den forebyggende indsats ift. de unges druk-, rusmiddel- og festkultur. Fritid-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids- Kultur og Bosætningsudvalgets indsatsområder koncentrer sig fortsat om at stille faciliteter og aktivitetsstøttemuligheder til rådighed for foreningslivet, ligesom der fortsat vil være fokus på at inkludere børn og voksne med særlige behov i det etablerede idræts- og fritidsliv. Med henblik på at sikre, at børn og voksne har let adgang til idrætsfaciliteter, vil der desuden være fokus på udnyttelse af ledig halkapacitet også målrettet uorganiserede grupper. Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets anlægspulje rummer også mulighed for støtte til etablering af multibaner og andre udendørs anlæg og Folkeoplysningsudvalgets Udviklingspulje har fokus på at støtte aktiviteter, der støtter deltagernes (borgernes) sundhed. Endvidere vil der være fokus på at inddrage VFF og Fortunas spillertrupper som rollemodeller for at fremme og tilskynde til fysisk be-

9 vægelse og motivere til det sunde valg. Dette indsatsområde indbefatter sponsorkontrakterne mellem Vendsyssel VFF, Fortuna og. Side 9. Økonomiudvalget Hovedudvalget har i de forgange 2 år fokuseret på at motivere kommunens ansatte til ikke at ryge i arbejdstiden, og denne indsats fortsættes i den kommende handleplansperiode. Helt konkret vil der forsat blive udbudt rygestopkurser til kommunens ansatte, og der igangsættes en undersøgelse af, om strukturelle tiltag kan iværksættes som led i motivationen til røgfri arbejdstid. De strukturelle tiltag kan eksempelvis omfatte dialog om, hvor og hvornår der må ryges i arbejdstiden,og revision af kommunens røgpolitik. Økonomiudvalgets handleplan lægger desuden op til, at der tænkes alkoholforebyggende perspektiver ind i den igangværende revision af s restaurationsplan. Det skal således sikres, at restaurationsplanen understøtter sundhedspolitikkens målsætning om at skabe en sundere alkoholkultur og udskyde alkoholdebuten blandt unge, f.eks. ved hjælp af krav om ansvarlig udskænkning som betingelse for at opnå bevilling. Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget På Ældreområdet vil der være fokus på at nedbringe andelen af ældre borgere med et højrisikoforbrug af alkohol samt udbredelse af velfærdsteknologiske løsninger i samarbejde med Handicapområdet. I bo- og dagtilbud iværkættes en indsats for at øge den seksuelle sundhed blandt borgerne, herunder at klæde personalet på til at støtte og rådgive borgerne om seksualitet på en positiv og respektfuld måde. I det nye sundhedscenter vil muligheden og interessen for at gøre matriklen røgfri blive undersøgt, og der vil være øget opmærksomhed på at tænke fysisk aktivitet i naturen ind i de eksisterende tilbud i Træningsenheden og Borgersundhed. I handleplansperioden skal der desuden tages politisk stilling til, om Hjørring Kommune skal etablere et borgerrettet stresstilbud med henblik på at opfylde sundhedspolitikkens målsætning om mental sundhed. Tværgående På tværs af områderne vil der være fokus på udmøntning af s overordnede mad- og måltidspolitik. Med afsæt i den overordnede mad- og måltidspolitik fortsættes det videre arbejde på forvaltningsniveau de næste to år med henblik på at sikre, at borgerne får sunde og varierede måltider, og at rammerne understøtter det gode måltid.

10 Høringssvar Politisk Koordinationsgruppe for Sundhed den 16. januar 2017: Den Politiske Koordinationsgruppe for Sundhed vurderer, at handleplanerne bidrager til indfrielse af sundhedspolitikkens målsætninger og ser med tilfredshed på, at udvalgene både har fokus på at fortsætte eksisterende indsatser og iværksætte nye tiltag. Den Politiske Koordinationsgruppe for Sundhed finder det desuden positivt, at udvalgene har tænkt alkoholforebyggelse ind i handleplanerne, og at Økonomiudvalget intensiverer indsatsen for røgfri arbejdstid. Side 10. Ældrerådet den 16. januar 2017: Ældrerådet tager handleplanen til efterretning, og finder at det er nogle gode initiativer, der er beskrevet. Ældrerådet bemærker at der tages initiativ til kompetenceudvikling hos personalet i forhold til handleplanen. Handicaprådet den 19. januar 2017: Handicaprådet konstaterer, at sundhedspolitikkens handleplaner gør det nemmere at træffe valg som er gode for helbredet og livskvaliteten. Lovgrundlag Sundhedslovens 119. Økonomi De økonomiske konsekvenser fremgår af de enkelte handleplaner. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Sundhedspolitikken udgør rammen for arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse i, og det forventes, at politikken vil bidrage til at forbedre borgernes samlede sundhedstilstand.

11 Bilag 1. s Sundhedspolitik Handleplan - Arbejdsmarkedsudvalget. 3. Handleplan - Teknik- og Miljøudvalget. 4. Handleplan - BSU-udvalget. 5. Handleplan - FKB-udvalget. 6. Handleplan - Økonomiudvalget. 7. Handleplan - SÆH-udvalget. 8. Høringssvar - Politisk Koordinationsgruppe for Sundhed. Side 11. Direktionen indstiller, at Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler at forslag til handleplan godkendes Historik Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget , 24. januar 2017: SÆH-udvalget godkendte indstillingen Mai-Britt Beith Jensen deltog ikke i mødet Økonomiudvalget , 8. februar 2017: Økonomiudvalget anbefaler, at indstillingen følges. Jørgen Bing deltog ikke under punktets behandling. Peter Duetoft deltog ikke i mødet. Beslutning

12 Side G Bemyndigelse vedr. værgemålsansøgninger inden for Sundheds- Ældre- og Handicapområdet Resumé På baggrund af udskiftning af personale er der brug for udpegning af nye kompetencepersoner, som kan ansøge om værgemål på vegne af inden for Sundheds-, Ældre og Handicapområdet. Det er Byrådet, der har beføjelsen til at udnævne disse kompetencepersoner. Sagsfremstilling Direktionen foreslår Byrådet, at nedenstående medarbejdere bemyndiges til at ansøge om iværksættelse af værgemål på Sundheds-, Ældre- og Handicapområdets vegne. Ingelene Schelde, afdelingsleder Myndighed Sundhed og Ældre Mikael Karup Haugaard, afdelingsleder Myndighed Handicap Annelise Slosarek Rickens, juridisk konsulent Marianne Carlsen, Stabs- og myndighedschef Bemyndigelsen fremsendes herefter til Statsforvaltningen i Aalborg. Lovgrundlag Værgemålsloven 16. Økonomi Ingen bemærkninger. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger.

13 Direktionen indstiller, at Byrådet godkender de nævnte medarbejdere til at ansøge om iværksættelse af værgemål på ns vegne Side 13. Historik Økonomiudvalget , 8. februar 2017: Økonomiudvalget anbefaler, at indstillingen følges. Jørgen Bing deltog ikke under punktets behandling. Peter Duetoft deltog ikke i mødet. Beslutning

14 Side I Ankestyrelsens praksisundersøgelse om "Anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere" Resumé Ankestyrelsen har offentliggjort en praksisundersøgelse, der omfatter Hjørring Kommune. Arbejdsmarkedsudvalget har tidligere behandlet undersøgelsen, og besluttede, at undersøgelsen skulle til fornyet drøftelse i udvalget, før den - efter retssikkerhedslovens bestemmelser herom - behandles i et Byrådsmøde. Sagsfremstilling 1.0 Sagens baggrund: Ankestyrelsen har i juni 2016 offentliggjort en praksisundersøgelse om kommunernes anvendelse af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere. Undersøgelsens baggrund er enighed blandt partierne bag»aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet flere i uddannelse og job«om, at Ankestyrelsen fra 2014 til 2016 skal udarbejde årlige praksisundersøgelser om anvendelsen af sanktioner i kommunerne. Baggrunden for denne del af aftalen var, at kommunerne anvender sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere i meget varierende omfang. indgår i undersøgelsen, og Byrådet skal derfor efter retssikkerhedslovens 79a behandle praksisundersøgelsen i et møde. Arbejdsmarkedsudvalget behandlede undersøgelsen i møde 28. november 2016, og besluttede på den baggrund: "at Ankestyrelsens stikprøve belyses yderligere, samt at forvaltningens praksis i forhold til sanktionering beskrives med henblik på en fornyet drøftelse i udvalget forinden fremsendelse til Byrådet." 1.1 Praksisundersøgelsens genstandsområde: I undersøgelsen belyses kommunernes anvendelse af forskellige sanktionsmuligheder efter lov om aktiv socialpolitik (aktivloven) i samlet 131 sager. Efter aktivlovens 37 skal kommunen foretage fradrag i hjælpen, hvis en borger udebliver fra en samtale uden rimelig grund. Den samlede undersøgelse omfatter 78 sager. har bidraget med 6 sager.

15 Side 15. Efter aktivlovens 39, nr. 7, skal kommunen pålægge borgeren en punktsanktion, hvis borgeren uden rimelig grund har undladt at overholde en aftale om jobsøgning. Den samlede undersøgelse omfatter 4 sager. Hjørring Kommune har ikke bidraget med sager. Efter aktivlovens 39, nr. 8, skal kommunen pålægge borgeren en punktsanktion, hvis borgeren uden rimelig grund har undladt at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet inden for den frist, som kommunen har fastsat. Den samlede undersøgelse omfatter 29 sager. har bidraget med 3 sager. Efter aktivlovens 40 a mister en uddannelses- eller jobparat borger retten til hjælp i en periode på op til tre måneder, hvis borgeren gentagne gange uden rimelig grund har undladt at opfylde sin pligt til at stå til rådighed og kommunen konkret vurderer, at borgeren med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v. Den samlede undersøgelse omfatter 20 sager. har bidraget med 1 sag. 2.0 Praksisundersøgelsens hovedresultater og styrelsens generelle anbefalinger: Den samlede undersøgelse viser, at 26 procent af kommunernes afgørelser er i overensstemmelse med lovgivning og praksis. Derimod ville 53 procent af sagerne blive ændret på det foreliggende grundlag, hvis de var forelagt Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg som klagesager. De resterende 21 procent af sagerne var ikke tilstrækkeligt oplyste til, at Ankestyrelsen kunne vurdere, om kommunens afgørelse var i overensstemmelse med lovgivning og praksis. Resultaterne af undersøgelsen er meget forskellige for de fire typer sager. Undersøgelsen af sager vedrørende lovens 37 viser et resultat med markant flere rigtige sager end for de øvrige bestemmelser. Årsagen kan være, at der for disse sagers vedkommende er tale om regler, der har været gældende også før kontanthjælpsreformen, og at der dermed i højere grad er tale om en indarbejdet regel og offentliggjort praksis. For så vidt angår de øvrige undersøgte bestemmelser gælder, at der er tale om forholdsvis nye regler på sanktionsområdet, der er trådt i kraft i forbindelse med kontanthjælpsreformen den 1. januar For disse bestemmelser gælder derfor, at Ankestyrelsen endnu ikke har fastlagt praksis i form af principafgørelser, der kan inddrages til støtte i den kommunale behandling af sagerne.

16 På baggrund af undersøgelsen giver styrelsen følgende generelle anbefalinger: Side 16. at kommunen sikrer, at vejledningen er tilstrækkelig, og at det er dokumenteret på borgerens sag, at der er givet tilstrækkelig vejledning, herunder vejledningens ordlyd at kommunen fortsat partshører borgeren om årsagen til undladelsen, inden kommunen træffer afgørelse, og at kommunen sikrer, at det er noteret på borgerens sag, om borgeren har besvaret partshøringen, samt hvilken årsag borgeren i så fald har anført for undladelsen at kommunen tydeliggør i sine afgørelser, præcis hvilken periode eller med hvilket beløb hjælpen nedsættes 2.1 Styrelsen undersøgelse og anbefalinger vedr. aktivlovens 37: Ankestyrelsen har vurderet, at 40 procent af kommunernes afgørelser efter aktivlovens 37 er i overensstemmelse med lovgivning og praksis. Derimod ville 31 procent af sagerne blive ændret på det foreliggende grundlag, hvis de var forelagt Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg som klagesager. De resterende 30 procent af sagerne var ikke tilstrækkeligt oplyste til, at Ankestyrelsen kunne vurdere, om kommunens afgørelse var i overensstemmelse med regler og praksis. Styrelsen anbefaler på baggrund af undersøgelsen: at kommunen øger opmærksomheden på reglen i 13, stk. 8 og sikrer, at det fremgår af kommunens afgørelse, at vurderingen er foretaget, og at det derudover er konkret begrundet i afgørelsen, hvorfor kommunen finder, at der ikke foreligger andre forhold, som kunne begrunde, at borgeren ikke skulle møde. at kommunen øger opmærksomheden på praksis om, hvorvidt en sanktion vil fremme borgerens rådighed og sikrer, at det fremgår af kommunens afgørelse, at kommunen har vurderet, at sanktionen vil fremme borgerens rådighed, og at kommunen derudover begrunder konkret i afgørelsen, hvorfor sanktionen i det konkrete tilfælde vil fremme den pågældende borgers rådighed for arbejde og uddannelse. at kommunen sikrer, at alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med borgeren er udtømte, inden der træffes afgørelse i sagen, og at kommunen sikrer, at kontaktforsøgene samt borgerens konkrete oplysninger om årsagen til udeblivelse er dokumenteret på borgerens sag.

17 Redegørelse for de sager har bidraget med, og kommunens interne retningslinjer for sanktionering efter aktivlovens 37 er vedlagt i bilag 1. Side Styrelsen anbefalinger vedr. aktivlovens 39, nr. 7: Ankestyrelsen har vurderet, at ingen af kommunernes afgørelser efter aktivlovens 39, nr. 7, er i overensstemmelse med lovgivning og praksis. Der er dog tale om få sager, hvor der er sanktioneret efter den pågældende bestemmelse. Derfor har målingen af hver af sagerne en betydelig indvirkning på fejlprocenten i denne sagsgruppe. Styrelsen anbefaler på baggrund af undersøgelsen: at kommunen fortsat er opmærksom på at dokumentere præcis hvilken jobsøgningsaftale, der er indgået med borgeren, herunder det detaljerede indhold af jobsøgningsaftalen at kommunen fortsætter med at partshøre borgeren om den manglende jobsøgning og dokumentere resultatet af partshøringen på borgerens sag har ikke bidraget med sager til praksisundersøgelsen. 2.3 Styrelsens anbefalinger vedr. aktivlovens 39, nr. 8: Ankestyrelsen har vurderet, at 10 procent af kommunernes afgørelser efter aktivlovens 39, nr. 8, er i overensstemmelse med lovgivning og praksis. Derimod ville 76 procent af sagerne blive ændret på det foreliggende grundlag, hvis de var forelagt Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg som klagesager. De resterende 14 procent af sagerne var ikke tilstrækkeligt oplyste til, at Ankestyrelsen kunne vurdere, om kommunens afgørelse var i overensstemmelse med lovgivningen. Styrelsen anbefaler på baggrund af undersøgelsen: at kommunen sikrer, at borgeren er gjort bekendt med den fastsatte frist for registrering forud for forseelsen, og at den konkrete frist er dokumenteret på borgerens sag at den fastsatte frist kobles tydeligt sammen med pligten til at registrere og ikke med pligten til at overholde jobsøgningsaftalen at kommunen øger opmærksomheden på, om borgeren faktisk har foretaget jobsøgningsaktiviteter, som skulle registreres, og dermed sikrer, at den rette sanktionsbestemmelse er i anvendelse, inden kommunen træffer afgørelse

18 Side 18. Redegørelse for de sager har bidraget med, og kommunens interne retningslinjer for sanktionering efter aktivlovens 39, stk. 8 er vedlagt i bilag Styrelsens anbefalinger vedr. aktivlovens 40 a: Ankestyrelsen har vurderet, at ingen af kommunens afgørelser efter aktivlovens 40 a er i overensstemmelse med lovgivningen. Styrelsen anbefaler på baggrund af undersøgelsen: at kommunen øger opmærksomheden på, at det er en betingelse for, at der træffes afgørelse om skærpet rådighed efter 40 a, at borgeren gentagne gange har undladt at opfylde sin pligt, og at kommunen har truffet afgørelse om sanktion for de konkrete undladelser efter aktivlovens 35-41, inden de træffer en 40 a afgørelse om skærpet rådighed at kommunen løbende træffer afgørelser om sanktion, hvis borgeren ikke overholder sine pligter som modtager af hjælp, således at der derved sikres mulighed for efterfølgende at træffe afgørelse efter 40 a at kommunen sikrer, at borgeren er sanktioneret for gentagne gange at have undladt at opfylde sin pligt til at stå til rådighed, inden kommunen foretager vurderingen af, om borger med sin adfærd udviser manglende vilje til at stå til rådighed, og at kommunen konkret begrunder sin vurdering i afgørelsen at kommunen øger opmærksom på reglen og sikrer, at der kun træffes afgørelse om skærpet sanktion, hvis der er proportionalitet mellem borgerens sanktionerede forseelser og anvendelsen af 40 a. Redegørelse for de sager har bidraget med, og kommunens interne retningslinjer for sanktionering efter aktivlovens 40a er vedlagt i bilag Sagsbehandlingen i : har bidraget med 10 afgørelsessager i undersøgelsen. Styrelsen vurderer, at der i 8 sager gælder, at afgørelserne samlet set ikke er rigtige. I to sager, kan det på det foreliggende grundlag ikke vurderes om afgørelserne er rigtige. Styrelsen vurderer endvidere, at oplysningsgrundlagt er tilstrækkeligt i tre sager, og ikke tilstrækkeligt i 7 sager.

19 På baggrund af undersøgelsens resultater er en række af styrelsens anbefalinger efter konkret vurdering indarbejdet i relevante sags- og arbejdsgangsbeskrivelser for at sikre fortsat kvalitetsudvikling i sagsbehandlingen. Der er i det løbende ledelsestilsyn desuden et skærpet fokus på at sikre korrekt sagsbehandling i forhold til de afdækkede udfordringer og udviklingsmuligheder på lokalt niveau. Side 19. Praksisundersøgelsen kan rekvireres ved Arbejdsmarkedsudvalgets sekretariat. 4.0 Belysning af Ankestyrelsens stikprøver og forvaltningens praksis i forhold til sanktionering: Som det fremgår af vedlagte belysninger af stikprøverne, så er sanktionslovgivningen meget kompleks at implementere i praksis. Der stilles omfattende krav til dokumentationen af kontakt til borger, vejledning om konsekvenser ved manglende medvirken og vurdering af effekten af sanktioner. Krav som det kan være vanskeligt at opfylde i praksis. Som det fremgår af bilagene er det i de udvalgte stikprøver efter Ankestyrelsens vurdering ikke i tilstrækkelig grad lykkes Hjørring Kommune at opfylde lovens krav om dokumentation. Forvaltningen har som konsekvens heraf generelt indskærpet kontakt-, vejlednings- og dokumentationskravene i forbindelse med sanktionering. Det er dog tvivlsomt om det meget omfattende administrative ressourceforbrug ved sanktionering generelt står mål med effekten. Det kan derfor overvejes at fokusere på brugen af sanktioner, således at Hjørring Kommune kun iværksætter sanktioner, når det konkret og individuelt vurderes, at en påtænkt sanktion vil bringe den enkelte borger nærmere job eller uddannelse. Lovgrundlag 79a i lov nr. 453 af 10. juni 1997 om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbek. nr af 8. september Økonomi Ingen bemærkninger. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger.

20 Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Side 20. Bilag Bilagene er udarbejdet til Arbejdsmarkedsudvalgets behandling 23. januar 2017, og efterfølgende behandlinger i Økonomiudvalget og Byrådet. 1. Redegørelse for sagerne og kommunens interne retningslinjer for sanktionering efter aktivlovens Redegørelse for sagerne og kommunens interne retningslinjer for sanktionering efter aktivlovens 39, stk Redegørelse for sagen og kommunens interne retningslinjer for sanktionering efter aktivlovens 40a. Direktionen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter Ankestyrelsens praksisundersøgelse med henblik på eventuelle opfølgende tiltag at Arbejdsmarkedsudvalget fremsender sagen til Økonomiudvalg og Byråd Historik Arbejdsmarkedsudvalget , 28. november 2016: Arbejdsmarkedsudvalget drøftede Ankestyrelsens praksisundersøgelse. Arbejdsmarkedsudvalget besluttede, at Ankestyrelsens stikprøve belyses yderligere samt at forvaltningens praksis i forhold til sanktionering beskrives med henblik på en fornyet drøftelse i udvalget forinden fremsendelse til Byrådet. Bjarne Mølgaard og Helmuth Zickert deltog ikke i mødet. Arbejdsmarkedsudvalget , 23. januar 2017: Arbejdsmarkedsudvalget drøftede Ankestyrelsens praksisundersøgelse. Udvalget noterede sig, at det er en kompleks lovgivning, der stiller store krav til administrationen, herunder krav, der kan være vanskelige at opfylde i praksis i forhold til den enkelte borger. Arbejdsmarkedsudvalget konstaterede, at proceduren og sagsgangene mellem de involverede afdelinger i forbindelse med sanktionering skal strammes op, så formelle procedurefejl undgås. Arbejdsmarkedsudvalget besluttede endvidere, at den fremtidige sanktionspraksis målrettes således, at der iværksættes sanktioner når det ud fra en konkret,

21 individuel stillingtagen vurderes at bringe den enkelte borger nærmere job eller uddannelse. Dermed bliver udmøntning af sanktionerne også i overensstemmelse med investeringsstrategien, Flere i job og uddannelse. Endelig besluttede udvalget, at der forelægges udvalget en fornyet status på anvendelsen af sanktioner i efteråret Arbejdsmarkedsudvalget fremsender sagen til Økonomiudvalg og Byråd. Line Kraghede Jensen deltog ikke i mødet. Bjarne Mølgaard deltog ikke under behandlingen af punkter 2 5. Side 21. Økonomiudvalget , 8. februar 2017: Økonomiudvalget anbefaler, at indstillingen følges. Jørgen Bing deltog ikke under punktets behandling. Peter Duetoft deltog ikke i mødet. Beslutning

22 Side Ø Stillingtagen til samarbejdsaftale mellem Hirtshals Idrætscenter og B75 vedrørende multisal Resumé Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget skal tage stilling til, om det vil godkende samarbejdsaftale mellem Hirtshals Idrætscenter og B75 vedrørende benyttelse af multisal ved Hirtshals Idrætscenter, med ikrafttræden 1. januar Sagsfremstilling Der skal tages stilling til, om indgået samarbejdsaftale mellem Hirtshals Idrætscenter, B75 og vedrørende benyttelse af multisalen kan træde i stedet for tidligere beslutning i Byrådet, 24. juni 2014 vedrørende vilkår i forbindelse med Bordtennisklubben B75's benyttelse af multisalen ved Hirtshals Idrætscenter. BAGGRUND I forbindelse med Exit af Ulvkjærskolen blev der indgået aftale med Bordtennisklubben B75 om flytning af klubbens aktiviteter til nyopført multisal ved Hirtshals Idrætscenter. Byrådet bevilgede 26. juni 2014 et anlægstilskud på 4,000 mio. kr. til Hirtshals Idrætscenter til opførelse af den nye multisal. Det betød, at idrætscentrets budgetterede årlige driftsudgifter til multisalen blev 0,120 mio. kr. Ved indgåelse af aftale med Bordtennisklubben B75 om betaling af en årlig husleje på 0,120 mio. kr. + moms (0,150 mio. kr.) for timer, er de årlige driftsudgifter således udgiftsneutrale for Hirtshals Idrætscenter. Timeprisen for B75 vil være 103 kr., i forhold til den daværende maksimale træningstakst på 217 kr. Driftsudgifterne blev fordelt således: Hirtshals Idrætscenter Hirtshals Idrætscenters årlige driftsudgifter Mio. kr. Mio. kr. inkl. moms 0,120 0,150

23 Mio. kr. Mio. kr. inkl. moms Husleje Bordtennisklubben B75 0,120 0,150 Hirtshals Idrætscenters nettoudgifter 0 0 Side 23. Bordtennisklubben B75 Husleje Bordtennisklubben B75 Inkl. moms Mio. kr. 0,150 Lokaletilskud 70% (kommunal udgift) 0,150 Egenbetaling B75 0,045 Byrådet besluttede, at der skal tages stilling til et eventuelt driftstilskud eller lokaletilskud ved forhandling med Hirtshals Idrætscenter, såfremt multisalen bygges og finansieres af et anlægstilskud. Efterfølgende har Hirtshals Idrætscenter fra 2015 opkrævet husleje i henhold til kommunens takstblad for træningssale. Det har betydet, at B75 har betalt en pris på 280 kr. pr. time for benyttelsen, for både 2015 og Klubbens forventede egenandel er derfor steget fra kr. årligt til 0,132 mio. kr. årligt for benyttelsen af timer. (Herudover har foreningen valgt at forhøje timetallet med yderlige 40 årlige timer). Forvaltningen har kompenseret for B75's merudgifter for 2015 ved udbetaling af et tilskud på kr. Forvaltningen har foreslået, at Hirtshals Idrætscenter og B75 indgår en aftale, hvorefter fra 2016 køber en fast timeramme i Multisalen på timer, som stilles til rådighed for B75. Efter aftalen betaler 0,217 mio. kr. ekskl. moms til Hirtshals Idrætscenter og opkræver B75 et gebyr på kr. for benyttelsen. Overblik over konsekvenser ved godkendelse af aftalen mellem B75 og Hirtshals Idrætscenter: Ny Samarbejdsaftale Beslutning i Byrådet 26. juni 2014 Hirtshals Idrætscenter mio. kr. + moms (indtægt) + moms (indtægt) - 0,217-0,120 B75 mio. kr. mio. kr. (gebyrbetaling) 0,065 (0,217-0,065 0,152 (egenbetaling efter lokaletilskud) 0,045 (lokaletilskud) 0,105

24 Hirtshals Idrætscenter mio. kr. B75 mio. kr. mio. kr. Difference Merindtægt 0,097 (merudgift) 0,020 (merudgift) 0,047 Side 24. Lovgrundlag Folkeoplysningslovens kap. 6 vedr. anvisning af lokaler og kap. 7 vedr. lokaletilskud til private lokaler. Økonomi Indgåelse af aftalen vil betyde en merudgift på Folkeoplysningsområdet på kr. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Bilag Ingen. Direktionen indstiller, at Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget godkender den indgåede samarbejdsaftale. Historik Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget , 23. januar 2017: Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget godkender samarbejdsaftalen. Økonomiudvalget , 8. februar 2017: Økonomiudvalget anbefaler, at indstillingen følges. Jørgen Bing deltog ikke under punktets behandling. Peter Duetoft deltog ikke i mødet.

25 Beslutning Side 25.

26 Side G Danish Salmon - VVM redegørelse, endelig beslutning Resumé Der er udarbejdet VVM-redegørelse for Danish Salmons lakseproduktion og udledningen af renset spildevand til havet. Redegørelsen har været i offentlig høring. Der skal tages stilling til, om man vil anbefale Byrådet at give Danish Salmon en miljøgodkendelse og udledningstilladelse. Sagsfremstilling Danish Salmon er oprindeligt miljøgodkendt til at nedsive spildevand, men virksomheden har ikke kunnet nedsive på lokaliteten i de mængder, de har behov for. Danish Salmon søger derfor tilladelse til udledning af renset spildevand til havet i stedet. Der er udarbejdet en VVM-redegørelse for miljøeffekten, der konkluderer, at udledningen til vandområdet er ikke-væsentlig for den eksisterende økologiske tilstand. Hovedårsagen til, at udledningen ikke har effekt er, at vandområdet allerede årligt tilføres tons kvælstof fra lokale, nationale og europæiske kilder. Tilstanden er derfor ringe i forvejen, og 45 tons ekstra kvælstof fra Danish Salmon har ingen væsentlig effekt. Nationalt og i EU vil man dog forbedre tilstanden i havet. Myndighederne i oplandet til Skagerak, herunder, er derfor gennem Vandplanen forpligtet til at reducere udledningen med 147,6 tons kvælstof inden 2021, og yderligere med 38,7 tons herefter, for at nå Vandplanens endelige mål om god økologisk tilstand i At tillade en merudledning på 45 tons kvælstof fra Danish Salmon vil betyde, at myndighederne skal finde disse 45 tons i det øvrige opland, ud over de i alt 186,3 tons kvælstof, som Vandplanen kræver. Miljø- og Fødevareministeriet arbejder i øjeblikket på administrationsgrundlaget for en såkaldt supplerende kvælstof-kvote på i alt 380 tons kvælstof, som skal tildeles det kvælstof-trængte akvakulturerhverv. I det tilfælde, at Danish Salmon i fremtiden bliver tildelt en kvælstof-pulje, vil myndighederne kunne reducere tilsvarende mindre kvælstof i oplandet.

27 GLOBALE PERSPEKTIVER Akvakultur er anerkendt for at kunne være et af svarene på verdens voksende befolkning og fødevaremangel. Akvakultur scorer højt sammenlignet med andre kødproduktioner som kvægbrug og svinebrug, når det kommer til foderforbrug pr. kilo kød, og akvakultur scorer også lavere, når det kommer til udledt forurening pr. kilo kød. Side 27. Danish Salmon er tilmed en ekstraordinær akvakulturtype, fordi der er installeret yderligere miljøteknologi. Ved at producere laks eller havørred i landbaserede anlæg forkortes produktionstiden i forhold til dambrug og havbrug, foderforbruget pr. kg fisk reduceres markant, man kan producere hele året, og man undgår den frygtede lakse-lus samt behandling for denne. Ved at UV-behandle vandindtaget undgår man andre sygdomsfremkaldende organismer, og ved streng adgangskontrol reducerer man risikoen for at skulle behandle fiskene med yderligere medicin. Indtil nu har Danish Salmon ikke skullet behandle med antibiotika eller anden medicin. Man undgår desuden, at laksen undslipper og blander sig med den naturlige vildtbestand, og man undgår transport af fisk, mandskab og foder på havet. Man udleder betydeligt mindre forurening fra fiskene, idet en omfattende filtrering opsamler slammet til biogasanlæg, hvorfra der produceres varme. Ved at recirkulere vandet sparer man på denne ressource, og ved at koble kvælstoffjernelse ind (denitrifikationsfiltre) fjerner man yderligere forurening i form af kvælstof. VVM-redegørelsen konkluderer, at selv med udledning til havet, vil Danish Salmon blive det største, mest moderne, ressourceeffektive og miljøvenlige anlæg i Danmark. På verdensplan er anlægget også et af de første, og kan således blive demonstrationsanlæg i fuld skala for omfattende vandrensning i akvakultur. Hovedspørgsmålet er således, om man ekstraordinært skal tillade en merudledning i forhold til Vandplanen, fordi den reelle effekt er så lille med den nuværende tilstand i området, og fordi det giver basis for at ændre umoderne og miljømæssigt problematiske anlæg nationalt såvel som globalt. OFFENTLIGHEDENS BEMÆRKNINGER Byrådet besluttede 21. september 2016 at sende VVM-redegørelsen i offentlig høring. I alt har to foreninger og to borgere kommet med bemærkninger. Foreningernes bemærkninger ses i deres helhed i bilag 1 og 2. Bemærkninger fra borgere En borger er bekymret for lugt, og en anden borger ønsker ikke, at der skal udledes kvælstof.

28 Side 28. Forhold omkring lugtgener er behandlet i VVM-redegørelsen, der konkluderer, at der ved almindelig god management af affald, slam og denitrifikationsfiltre, vil være et lugtbidrag der holder sig under dét, der normalt accepteres i forhold til de omkringliggende områders anvendelse og sårbarhed. Forholdet omkring udledning af kvælstof er også behandlet i VVM-redegørelsen, der konkluderer, at kvælstofudledningen ikke har væsentlig effekt. Danmarks Fiskeriforening Danmarks Fiskeriforening er bekymret for, at effekten af udledningen kun er ikkevæsentlig, hvis man ser helt overordnet på den. Enhver udledning, der vil kunne resultere i en negativ udvikling for fiskebestandene, er derfor uønsket ud fra deres interesser. Redegørelsen indeholder både overordnede vurderinger og dybdegående vurderinger i forhold til alle levesteder i havet og hvert led i fødekæden, såvel tæt på udledningen som langt fra, både i tid og rum. Udledningen af næringsstoffer kan i værste fald have en lille, lokal og kortvarig effekt på planteplankton og sigtdybde, men på ingen måde nok til, at dette vil forplante sig op gennem fødekæden hverken i vandfasen eller på bunden. I redegørelsens afsnit konkluderes det, at udledningen ingen virkning har på fiskesamfund og fiskeri. Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Naturfredningsforening (DN) beskriver sagen som et klassisk dilemma. De ser de store miljømæssige problemer med traditionelle havbrug, og foretrækker også Danish Salmons projekt i forhold til dambrug. Men dilemmaet kommer, fordi der stadig er en udledning til havet i Danish Salmons projekt. DN mener således som udgangspunkt ikke, at der kan tillades en yderligere belastning med næringsstoffer i Skagerak, hvor der i Vandplanen er krav om reduktion af næringsstofbelastningen. DN lægger også vægt på de bemærkninger, Natur- og Miljøklagenævnet for år tilbage gav i forhold til et lignende projekt i regi af Nordsøen Forskerpark. Dette projekt skulle have haft en udledning på 111 t N/år (mod dette projekts 45 t/år). Nævnet påpegede: at renseteknologien kun var dokumenteret anvendelig på ferskvand, ikke på saltvand. Der var derfor ikke tilstrækkeligt grundlag for at bestemme,

29 hvad der var den bedst tilgængelige teknologi (BAT) for et landbaseret opdrætsanlæg med saltvand. at der ikke var foretaget en vurdering af, om den samlede udledning af næringsstoffer, herunder fosfor, samt medicin og hjælpestoffer, kunne påvirke habitatområdet Knudegrund væsentligt (det nærmeste Natura2000-område) at beregningerne for udledningen var behæftet med væsentlig usikkerhed. at en forventet årlig udledning på 111 tons N og 7,3 tons P medførte en betydelig forøgelse af belastningen af Skagerrak. at ikke havde undersøgt baggrundskoncentrationerne af medicin og hjælpestoffer i spildevandsledningen fra Hirtshals Renseanlæg. Side 29. Nævnet afgjorde dengang, at et projekt kun kunne godkendes inden for rammerne af en forsøgsordning, på grund af manglende viden om landbaseret saltvandsopdræt og renseteknologier på saltvand. DN mener, at de samme forhold gør sig gældende nu, og at projektet derfor kun kan tillades på kraftigt nedskalleret forsøgsbasis. DN mener, at der skal arbejdes på en såkaldt "0-udledning til recipient", for eksempel ved at man nedsiver det rensede spildevand. TIL OVENSTÅENDE BEMÆRKER ADMINISTRATIONEN FØLGENDE I forhold til klagenævnets ankepunkter fra tidligere sag, så er virksomhed og dennes rådgiver på forhånd gjort opmærksomme på denne afgørelse og på senere sager i Danmark med relevans for nærværende sag. Rådgiver, som er ekspert på vandområder og næringsstofbelastninger, mener at VVM-redegørelsen er på det faglige niveau, som kræves af nævnet. Med hensyn til alternativer til fuld-skala produktion, indeholder redegørelsen en vurdering af sådanne muligheder. På baggrund af DN's bemærkninger er Danish Salmon kommet med en uddybning af vurderingerne af mulig mindsteproduktion (bilag 3). Heri argumenterer Danish Salmon for, at en produktion på tons fisk om året er smertegrænsen for minimumsproduktion. Administrationen noterer sig også, at lignende anlæg i Danmark er startet op i Hvide Sande og snarligt i Hanstholm med lignende produktionsstørrelser. BAT er en forkortelse for bedst tilgængelige teknologi, og bruges af myndigheden i godkendelsessammenhæng til at vurdere, hvad der teknisk-økonomisk kan kræves af gennemprøvet miljøteknologi på en virksomhed. Til spørgsmålet om denitrifikation kun er BAT på ferskvand, og ikke på saltvand, må administrationen

30 henvise til, at der allerede findes et kommercielt saltvandsopdræt i Hvide-Sande med disse renseteknologier (altså inklusiv denitrifikation). Samtidig foreligger en vurderinger fra rådgiveren på forventelige rensegrader på saltvand, som konkluderer, at op til 80% af kvælstoffet kan fjernes på saltvand uden lugtgener, men at det bliver mere og mere omkostningstungt, jo højere rensegraden er (det vil sige ikke lineær omkostning). Dette beskrives i redegørelsens afsnit Selve teknologien er derfor BAT i administrationens øjne, mens udnyttelsesgraden (rensegraden) afhænger af økonomi. Side 30. Da der kun er ét andet fungerende saltvandsopdræt i Danmark (Hvide-Sande), har administrationen ikke grundlag for at afvise Danish Salmons vurdering af, at en kvælstoffjernelse på 60% er det højeste, der kan lade sig gøre inden for de økonomiske rammer for saltvandsopdræt på land i Danmark lige nu. ADMINISTRATIONENS ANBEFALING Danish Salmon vil, hvis virksomheden får lov at udlede renset spildevand til havet, stadig være et af de mest ressourceeffektive og miljøvenlige dambrug i verden. Det vil dermed blive et demonstrationsanlæg i fuld skala, som har mulighed for at bevise rentabiliteten af omfattende vandrensning i akvakultur, ikke bare i Danmark men i hele verden. På baggrund af en afvejning af globale fordele kontra lokale ulemper anbefaler administrationen en beslutning om ekstraordinært at tillade det i VVM-redegørelsen fremlagte projekt med en merudledning af kvælstof. Det anbefales, at man tillader udledning af 45 t N/år og en produktion af fisk på t/år. Danish Salmon udtrykker et ønske om på sigt at udvide produktionen over de t/år. Der vil da blive tale om en overskridelse af miljøgodkendelsens vilkår om maks-produktion, hvilket kræver forudgående ansøgning og ny miljøgodkendelse. I denne proces vil skulle tage stilling til, om en 60 % fjernelse af kvælstof stadig er BAT på dét tidspunkt, og i hvordan den forbedrede rensning skal komme virksomhed såvel som miljø til gode. Hvis det besluttes ikke at tillade udledning af spildevand fra Danish Salmon til havet, indleder administrationen i stedet den nødvendige håndhævelse over for virksomheden, om at gå tilbage til oprindeligt miljøgodkendt drift, det vil sige nedsivning af spildevandet. Dette vil efter virksomhedens økonomiske beregninger betyde, at den må lukke produktionen helt. SPILDEVANDSTILLADELSE OG MILJØGODKENDELSE Efter en eventuel byrådsafgørelse om tilladelse til det i VVM-redegørelsen fremlagte projekt, skal administrationen meddele miljøgodkendelse efter Miljøbeskyt-

31 telseslovens 33 og en Spildevandstilladelse efter 28. Disse skal gives som én samlet tilladelse. Side 31. I miljøgodkendelsen opsættes vilkår for indretningen af bygninger, teknisk udstyr og driftens udførelse. Der vil også blive stillet vilkår til kontrol, egenkontrol, driftsjournaler, og procedurer for uheld og driftsforstyrrelser. Alle vilkår sigter mod at forhindre miljøuheld og gener. Redegørelsen konkluderer, at der ikke vil være væsentlig lugt fra anlægget. Der vil blive stillet vilkår med lugtgrænser, som gør, at myndigheden kan skride ind, hvis virksomheden mod forventning påvirker med mere lugt end områdets karaktér og følsomhed tilsiger. Ligeledes vil der være vilkår til en produktion af fisk på maksimalt t/år og en maksimal udledning på 45 t kvælstof om året. Ønsker virksomheden at realisere deres drømme om yderligere produktion, vil det overskride de tons og dermed udløse en ny miljøgodkendelse og VVM-screening. Det vil da kunne være muligt ud fra en vurdering af BAT at stille nye krav til Danish Salmon, om at nedsætte udledningen til under 45 t kvælstof ved bl.a. at øge rensegraden. I spildevandstilladelsen vil der blive stillet krav til en maksimal årlig mængde udledt kvælstof og fosfor, samt krav til en maksimal koncentration i spildevandet til enhver tid. Dertil et krav om en maksimal udledt vandmængde, og herudover stilles der koncentrationskrav for andre relevante stoffer i udledningen. Spildevandstilladelsen vil også indeholde en fastsat egenkontrol af udledningen. Egenkontrollen vil indeholde krav til antal prøver pr. år, hvilke stoffer der skal måles på, og hvilken metode der skal anvendes hertil. På baggrund af egenkontrollen kan administrationen efterfølgende kontrollere at udledningstilladelsen overholdes. Saltvandsdambrug på land er ikke omfattet af de bekendtgørelser, som normale dambrug og havbrug er omfattet af. Men vil selvfølgelig være relevant at skele til disse bekendtgørelser i udformningen og omfanget af vilkår til Danish Salmon. SUPPLERENDE N-KVOTE Både akvakulturerhvervet og folketingspolitikerne i Danmark er klar over det potentiale for vækst, der er i fiskeopdræt, og ikke mindst mere ressourceeffektivt og miljøvenligt opdræt. Samtidig er det klart for alle, at vækst og udvikling i sektoren stadig er særligt begrænset af muligheden for udledning af kvælstof.

32 Miljø- og Fødevareministeriet arbejder i øjeblikket på en administrationsmodel, som skal udmønte Fødevare- og Landbrugspakkens supplerende N-kvote til akvakultur på i alt 380 t N. Side 32. N-kvoten indfases over en periode, hvor der i 2018 frigøres 143 ton kvælstof. Efterfølgende frigøres 120 ton i 2019, 100 ton i 2020 og 60 i Miljø- og Fødevareministeriet kan ikke på nuværende tidspunkt oplyse, hvornår en administrationsmodel bliver endeligt vedtaget, men det ligger fast, at der skal ske tildelinger i Det ligger fast, at en supplerende N-kvote tildeles det enkelte akvakulturanlæg efter konkret ansøgning, og at mest fisk for kvælstoffet skal prioriteres. Det vil sige at produktionsteknologi og renseteknologi prioriteres. Administrationen vil indgå en aftale med Danish Salmon om, at der skal søges en N-kvote. Tildeles Danish Salmon en N-kvote vil oplandets myndigheder, herunder, skulle finde tilsvarende mindre N at reducere andet steds. Lovgrundlag Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn. I vandområdeplanens bilag 1: Kystvandenes belastning og indsatsbehov. VVM VVM-redegørelse. Miljøbeskyttelsesloven Miljøgodkendelse og udledningstilladelse. Økonomi Ved at følge indstillingen vil de økonomiske konsekvenser udelukkende være et ressourcetræk i administrationen i forbindelse med normale opgaver som godkendelser, tilladelser og tilsyn. For denne virksomhed forventes ressourcetrækket at være noget højere en gennemsnitligt for virksomheder, idet tilsynsforpligtigelsen vurderes at være større. Ved ikke at følge indstillingen, vurderes ressourcetrækket at blive større end ovenstående i forbindelse med håndhævelse over for virksomheden. I værste fald risikerer kommunen at skulle bekoste en oprydning, hvis virksomheden går konkurs i forbindelse med tilbagegang til nedsivning af spildevandet og den nedlukning, som virksomheden har varslet.