Lysets geometri - Lyset i Hammershøis Stuer

Transkript

1 Lysets geometri - Lyset i Hammershøis Stuer BA, Unit C 2/3 Arkitektskolen i Aarhus Semsteropgave del 2

2 Tema Evnen til se og forstå lys er som oftest noget vi tager for givet. Som Sophus Frandsen berører i citatet på modstående side er vi så dygtige og tilvendt fænomener der knytter sig til lys og skygge at vi ikke nødvendigvis længere undres og forundres over lyset. Dette bevirker at vi ofte (som arkitekter og mennesker) kommer til at behandle lyset med en forudindtaget anskuelse af lysets egenskaber og potentialer. Vi ved jo godt hvordan lyset arter sig... Gennem de første faser skal vi reetablere eller vække vores tabte evne til at se og undres over lysets forunderlighed og tvetydighed.

3 Lyset vil overses. Tingende er det egentlige. Og sådan må det være. Tænk om vi skulle gennem store indre dialoger hvergang konen eller børnene eller maden blev mistænkeligt blå og grønne af lyset fra himlen eller fra et træ i haven. Vi var aldrig kommet igennem den lange rejse fra Olduvai til Danmark på den måde. Der må være en evne til, efter få års træning, at gennemskue lyset, og den er nok medfødt. Næsten ubesværet sondrer vi mellem egenskaber der skyldes tingende selv, og tilsyneladende egenskaber der skyldes lyset. Og vi bliver sjældent snydt, faktisk så sjældent at lyset i det daglige ikke skænkes ret mange tanker. Vi handler bare, og kun når det går galt bliver vi opmærksomme på det. - Lyset i skyggen, Sophus Frandsen. Quantum theory forces us to accept the idea of parallel universes in terms of the photons and flickers of waves of light and shadow. The mysteries of the science of light approach the physiological delights of natural light in architecture: the faint glow of dim reflected daylight, the sheen of a plaster wall in a wash of sunlight, and the variations between heavy shadows and light shadows with reflected color. The range of astonishing phenomena of light and shadow contain mysterious ambiguities that glow elastically in a dreamlike uncertainty. A luminescence of shadow lines against a canvas or a sheet of white glass in the open air crystallize the theater of light. The infinite possibilities of light have been evident from the beginning of architecture and will continue into the future. - Parallax, Steven Holl.

4 Lysets geometri lys og rum i Hammerhøis stuer Karakteren af det naturlige lys eller dagslyset varierer markant afhængigt af geografisk lokalitet, årstid, orientering etc. Lyset udgør et markant tema i såvel arkitektursom kunsthistorien. Med udgangspunkt i de ovennævnte afhængighedsforhold, har kunstnere og arkitekter arbejdet bevidst med lyset. Fra Turner og Vermeer over Hammershøj og Hopper, til Uta Barth, Louisa Lambri og Trine Søndergaard. Fra bygmestrene bag de gotiske katedraler over P.V Jensen-Klint til Sigurd Lewerentz og Jørn Utzon. Alle har de arbejdet med lyset, rummet og stoffet ud fra deres særlige ståsted, ud fra en indlevelse i deres vante omgivelser, der på eksemplarisk vis er blevet det fælles udgangspunkt for hvordan vi ser på lys. Med afsæt i en række klassiske malerier af den danske kunstner Vilhelm Hammershøis egen lejlighed på Christianshavn, undersøges i første øvelse forholdet mellem dagslyset, åbningen og rummet i en specifik dansk kontekst. Malerierne analyseres gennem en række forskellige undersøgelser, der gradvist bringer os nærmere forholdet mellem lyset og rummet i den specifikke situation. Ud fra de valgte malerier rekonstrueres rammen for den repræsenterede lyssituation gennem brug af konstrueret perspktiv, dobbelt retvinklet projektionstegning og en indledende nærlæsning af lyset i maleriet. Det er bevidst at udgangspunktet for denne øvelse er repræsentationer af dagslys, hvor der kan opstå tvetydigheder i lyskompositionerne og i læsningen af rummets geometri. Disse tvetydigheder eller måske endda paradokser i Hammershøis gengivelse af lyset og rummet, åbner for undren og muligheden for forskellige tolkninger.

5 1. Lysets geometri Delopgaven Lysets Geometri indledes med en forelæsning v. Jan Fugl om perspektivets historie og det konstruerede perspektiv. Formålet er gennem en række operationer at back trace rummets udstrækning samt åbningernes størrelser, indbyrdes placering og relation. Vi benytter Rhinoceros 3D til at optegne perspktivet og generere et målfast udgangspunkt for vores videre rekonstruktion af det repræsenterede rum. I første del af opgaven tilnærmes det korrekte setup i forhold til orientering, solhøjde, årstid, tidspunkt, åbningernes placering, rummets geometri og dimensionering, således at billedet til sidst kan rekonstrueres i en forenklet model med fokus på lyset og rummet. I en feed back proces mellem digitale og analoge medier informeres og genskabes den i maleriet repræsenterede lys situation så præcist som muligt. Overvej og noter undervejs om der er specifikke fænomener eller situationer der vækker særlig interesse. Formål: At opøve evnen til se og forstå lys i relation til rum. At udvikle kendskab til forskellige redskabers forcer og svagheder i arbejdet med lys. At præsentere for forskellige måder at skifte mellem 2D og 3D samt digital og analog (digalog) skitsering. At opøve øget arbejdsmetodisk og redskabsmæssig bevidsthed i arbejdet med lys.

6 1. Lys > geometri 1.1/ Vælg ét af de X Hammeshøi malerier. Med inspiration i den udleverede tekst, Lyset i Skyggen af Sophus Frandsen, nærstuderes det valgte maleri og observationer noteres i form af tekst og skitser. 1.2/ Med udgangspunkt i det valgte Hammershøi maleri påbegyndes rekonstruktionen af perspktivet som målfast konstruktion. Første skridt er at definere horisontlinie, forsvindingspunkt(er) og perspektivlinier samt at identificere målbare størrelser i maleriet der kan danne udgangspunkt for målsætning. Ud fra det konstruerede perspektiv etableres en plantegning af rummet. Det er vigtigt at forstå at den nøjagtige plan af Hammershøis bolig ikke er opgavens mål. Derimod ligger det interessante i at genskabe den lysmæssige forudsætning udfra maleriets forlæg. Rummene kan altså have vidt forskellig udformning fra maleri til maleri på trods af, at de tydeligvis er malet i samme stue. Undervejs i rekonstruktionen vil der mangle informationer - tag derfor argumenterede og kvalificerede valg. 2. Geometri > Lys 2.1/ Når en tilsyneladende korrekt konfiguration er ramt nogenlunde, klargøres ud fra 3D modellen 2D tegnings materiale til laser-cutteren og der produceres en fysisk model af MDF i skala 1: / Den fysiske model males hvid og testes i daslys. Dette vil anskueliggøre forskellen mellem den digitale dagslyssimulering og den naturlige dagslyssituation, samt lyssituationen i modellen og i maleriet. Modellen tilrettes nu med henblik på at komme så tæt på Hammeshøis forlæg. Denne proces skal muligvis gentages flere gange som et feed back loop mellem digital og analog modellering og dagslysforsøg, før der opnås et tilfredsstillende resultat. 2.3/ Når den lyssituation i modellen er identisk med lyssituationen i maleriet dokumenteres lyset ved modelfotografi (se afleveringskrav for specifikationer) Se video om konstrueret perspektiv watch?v=kkxafnh9zk4 1.3/ Ud fra planen og det konstruerede perspektiv tegnes nu opstalter ved hjælp af dobbelt retvinklet projektionstegning. 1.4/ Ud fra den dobbelt retvinklede projektionsteging samt studiet af lys og skygger, genereres nu en skitse af rummet i en digital 3D model i Rhino. Vi gør som skitseringsværktøj brug af Rhino s daylight system for hurtigt at kunne eksperimentere med og tilnærme os det korrekte set-up i forhold til lysåbningernes placering, rummets dimensioner, orientering, årstid, tidspunkt på dagen etc. Aflevering Et foto der gengiver den rekonstruerede situation med samme beskæring og komposition som udgangspunktet samt et print af maleriet med identisk størrelse og format. Et udsnit eller zoom hvor en særlig detalje fremhæves. Her skal situationen ligesom i det første sæt prints, både gengives i modelfoto samt original. Plan og opstalter i skala 1:50. Overvej stregtykkelser, skraveringer mm. Modelstudier samt andet materiale der belyser arbejdsprocessen.

7 Program Thursday 15:30 Introduktion Friday Saturday Sunday Monday Forelæsning Perspektivets historie og det konstruerede perspektiv v. Jan Fugl Resten af dagen arbejdes der på tegnesalen. Tuesday Wedensday Thursday Friday Saturday Sunday Monday Præsentation