Særligt sensitive børn med angst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Særligt sensitive børn med angst"

Transkript

1 Særligt sensitive børn med angst Particularly sensitive children with anxiety - UCSJ, Roskilde 9. januar Bachelor - Gruppe 64: Louise Poulsen, pr11s090, 11F Kenni Sørensen, pv11s099, 11F Lena Møllevang Schøler Rasmussen, pr11s178, 11F - Vejleder: Anders Elof Nielsen - Antal anslag:

2 Indhold Indledning (fælles)... 3 Problemformulering... 4 Afgrænsning (fælles)... 4 Metode (fælles)... 4 Særligt sensitive børn (HSP-Børn) (Lena)... 6 Forskel på frygt og angst (fælles)...10 Sigmund Freud (Kenni)...10 Hvad vil det sige at have angst? (Kenni)...11 Den kognitive Diamant (Louise)...13 Kommunikation og relation (Lena)...14 Mentalisering (Louise)...15 Forældresamarbejde (Louise)...17 Thomas Ziehe (Lena)...20 Tværfagligt samarbejde (Kenni)...21 Konklusion (fælles)...24 Perspektivering (fælles)...25 Litteraturliste...26 Bilag 1 Interviewguide til familieterapeut Lis Poulsen...28 Bilag 2 Interview om tværfagligt samarbejde

3 Indledning (fælles) I det senmoderne samfund sker der store forandringer i den danske folkeskole og i den sammenhæng også pædagogens rolle. Vores interesse går på hvordan pædagogen kan gøre en forskel for udsatte børn i indskolingen. High Sensitive Personality (HSP) er en forholdsvis ny beskrivelse af en gruppe børn som psykologer ser som udsatte. Børnene er udsatte da de uden filter registrerer alt hvad der foregår omkring dem, og tolker omverdenen i den grad de har selvværd og overskud til. En presset hverdag med heldagsskoler og inklusionsbørn, stresser let disse børn og deres reaktioner vil, af omverdenen, blive tolket som anderledes og de vil blive vurderet og opdraget herefter. Man mener at % af alle skolebørn er HSP. Dvs. 4-6 elever pr. klasse 1 I 2014 dokumenterede en OECD-rapport at halvdelen af alle tilfælde af psykisk sygdom viser sig inden personen fylder 15 år. Hvad angår angst, er debutalderen 11 år. Rapporten anslår, at i de vesteuropæiske lande er det kun hvert fjerde barn med behov for hjælp som bliver identificeret og hjulpet. I Danmark er dette tal lavere 2. Lancet Psychiatry har i flere videnskabelige artikler fastslået at % af alle børn ville have gavn af en form for støtte, hjælpetilbud eller egentlig behandling 3. Rapporten og disse artikler støtter op om professor Mikael Thastum og angstforsker Barbara Hoff Esbjørns bekymring af en særlig gruppe oversete børn. De peger på, at angst er den mest udbredte psykiske lidelse blandt børn og unge. På trods af dette, er det de færreste børn, der får den rette hjælp og behandling. Det kan bl.a. være pga. at mange danske børn ikke får stillet diagnosen, og den rette hjælp er svær at få. Mange kommuner vil ikke yde UPPR da angst ikke bliver set som et skolerelateret problem; psykiatrien er overbelastet og yder kun hjælp til dem der har haft angst så længe, at sygdommen har medført livstruende adfærd som f.eks. cutting eller spiseforstyrrelser 4. Udenlandske undersøgelser, fra lande Danmark normalt sammenligner sig med, viser at 2,5-5 % af alle børn har så meget angst at de tilpasser deres adfærd herefter. Det svarer til 1-2 børn i hver klasse 5. Esbjørn peger på nogle områder, som kan være årsag til at børnene bliver overset. Folkeskolen har fokus på uadreagerende børn. Børn med indadvendte problemer skaber ikke uro i klassen og generer ikke undervisningen. Da angst er tabubelagt fortæller børnene ikke om deres problemer, hvilket gør dem svære at få øje på. Derudover mangler institutionernes personale viden og værktøjer til at håndtere og opdage angsten 6. Den danske regering kender til vigtigheden af fysisk og psykisk sundt liv. For at sikre den danske befolkning lige muligheder for at opnå dette, kom Sundhedsministeriet i 2014 med syv konkrete nationale mål. Sundhedsministeriets 3. mål lyder: Alle har ret til at opleve at have det godt og være overvejende glade og tilfredse med livet. Det er en af forudsætningerne for den enkeltes livskvalitet at opleve at kunne mestre dagligdags gøremål, indgå i sociale relationer og kunne håndtere de forskellige udfordringer, en almindelig s

4 dagligdag byder på. Målets vision er: Andelen af danskere på 16 år eller derover, der har nedsat livskvalitet, skal reduceres med 10 pct. 7 Med tanker for ovenstående undrer det os, at det er svært at få hjælp til børn med angst. Esbjørn og Thastum udtrykker, at angst er relativt nemt at behandle, og jo før man får startet behandlingen, jo større effektivitet. Dermed ser vi det oplagt at hjælpe børnene inden de lader angsten styre deres adfærd. Folkeskolereformen 2014 har indvirkning på mange familiers livsbetingelser, og familier som tidligere har ønsket at aflaste deres barn i form af en kortere skoledag, har nu ikke længere denne mulighed. Dermed ser vi pædagogens rolle mere afgørende ift.at se det enkelte barn og sikre fysisk og psykisk plads til udfoldelse og udvikling. På baggrund af vores forhåndsviden og interesse for ovennævnte, er vi kommet frem til følgende problemformulering: Problemformulering Hvilke særlige kompetencer bør pædagogen besidde i arbejdet med indskolingsbørn, der er særligt sensitive og har angst? Afgrænsning (fælles) Til denne opgave, har vi i vores arbejdsproces, fundet mange emner relevante, dog har vi fundet nedenstående som de mest relevante til at besvare problemformuleringen med. Andre aspekter kunne have været interessante, f.eks. kunne John Bowlbys tilknytningsteorier belyse vigtigheden af en sikker base, men på grund af vores valgte målgruppe, fandt vi andre emner og tilgange vigtigere. Donald Winnicott s begreb om over- og underindvolvering samt begrebet holding interesserede os også, da vi mente holding kunne være et nyttigt værktøj for pædagogen i praksis. Her erfarede vi, at der er institutioner som har haft indrettet deres pædagogik efter dette begreb, hvilket har haft store negative konsekvenser for særligt sensitive børn. Ydermere interesserer vi os for Sigmund Freud da han har stor betydning for forståelsen og brugen af psykoanalysen, som bruges til behandling af angst. Dog har vi pga. pladsmangel valgt at skitsere nogle af hans, for os, vigtigste budskaber vedr. angst og individets udvikling og ikke gå i dybden med hans teorier om hvordan angst opstår. Til indsamling af empiri har vi benyttet os af to kvalitative dybdeinterviews, som belyser vores valgte teorier fra forskellige vinkler. Vi havde et ønske om at indgå i et samarbejde med en skole for at foretage undersøgelser som kunne belyse vores interessefelter for opgaven. Dette var dog af flere årsager ikke muligt. Metode (fælles) Vi har valgt en hermeneutisk tilgang til denne opgave, da vi gerne vil gå i dybden med de enkelte dele, for derefter at kunne analysere, konkludere og lave perspektivering ud fra helheden. Til indsamling af empiri har vi på baggrund af en interviewguide lavet et kvalitativt dybdeinterview med psykoterapeut og sundhedsplejeske Lis Poulsen (Bilag 1). Poulsen giver os indblik i behandlerens synsvinkel på såvel behandlingen, familien, det tværprofessionelle samarbejde. Ydermere spørger vi ind til hvilke kompetencer hun efterspørger hos en pædagog, samt hvilken rolle hun ser pædagogen have ift., at hjælpe barnet ud af angsten. 7 s. 10 4

5 For at belyse lærerens syn på pædagogens rolle i det tværfaglige samarbejde, har vi ud fra en interviewguide (bilag 2), lavet et kvalitativt interview med folkeskolelærer Thessie Jensen, som har 9 års erfaring i indskolingen. Vi vil efter relevante teoriafsnit sammenligne empiri og teori. Som inspirationskilde og for at opnå en bredere viden omkring angst deltog vi i foredraget Angst hos børn, som blev afholdt af Region Sjælland. 8 Her blev vi gjort opmærksom på, at særligt sensitive børn har større risiko for at udvikle angst, hvilket fik os til at præcisere vores målgruppe i denne retning. For at belyse hvad særligt sensitive børn er, har vi valgt den amerikanske forskningspsykolog Elaine N. Aron, som er forsker og pioner inden for området særligt sensitive mennesker(hsp). Aron har igennem flere år givet et indbefattende bidrag til forskning, undervisning og psykoterapi. Aron mener at man med betegnelsen HSP bedre kan præcisere personlighedstrækkende hos det enkelte barn, og derefter finde nye måder at se de særligt sensitive børn på (Aron, s. 13). Til definition af frygt og angst anvender vi Ole Schultz Larsens Psykologiens veje. Derefter ser vi på, hvordan den østrigske nervelæge og grundlægger af psykoterapien Sigmund Freuds teori om, at angst er en biologisk nedarvet evne til reagere fysisk og psykisk, samt hans udviklingsfaser hvori han beskriver hvilken plads og funktion angsten har i menneskets liv. Ydermere anvender vi Thomas Ziehe til at se på, hvilket samspil individet og samfundet har. Vi undersøger angst og de forskellige angstformer, samt hvilken betydning det har for et barn at have angst. Til dette bruger vi lektor og angstforsker Maare Tamm. For at belyse hvordan pædagogen kan få øje på børn som har angst i indskoling samt SFO-regi, benytter vi os af Angstforeningens og BUPL s informationskilder. For at opnå forståelse for hvorfor barnet agerer som det gør, benytter vi den kognitive diamant. Denne vil belyse hvordan følelser, krop, tanker og adfærd hænger sammen. Vi er klar over at den kognitive diamant normalt bliver brugt i behandlingsregi, men finder indgangsvinklen interessant. Vi mener at nogle af pædagogens spidskompetencer er kommunikation og relation, derfor tager vi udgangspunkt i den norske forsker og professor Berit Bae s artikel Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse. I ovennævnte foredrag blev vi bekræftet i, at pædagogen igennem forældresamarbejde kan skabe de bedste rammer for at støtte et HSP-barn med angst. Derfor ser vi på de teoretiske metoder inden for forældresamarbejde, og hvad pædagogen i den forbindelse bør være opmærksom på. Hertil benytter vi os af cand. pæd. i pædagogik og lektor i didaktik Elsebeth Jensen og Helle Jensen som er cand. psych. specialist og supervisor i psykoterapi med deres teorier om forældresamarbejde. Vi vil lære en metode at kende, som vi kan arbejde ud fra i vores pædagogiske færden, med HSP-børn med angst og andre udsatte børn. Derfor ser vi nærmere på begrebet mentalisering. Peter Fonagy er en af nøglepersonerne, som står bag udviklingen af det teoretiske grundlag for mentaliseringsmetoden og behandlingen. Andre væsentlige personer som har været med til udviklingen af metoden er blandt andet Anthony Bateman, John C. Gallen, Mary Target samt en række kollegaer fra Anna Freud-centeret og The Menninger Clinic. Vi har taget udgangspunkt i Janne Østergaard Hagelquist samlede værk, Mentalisering i mødet med udsatte børn. Med udgangspunkt i Kirsti Lauvås og Per Lauvås teori vil vi belyse, hvordan man skaber et tværfagligt samarbejde mellem lærere og pædagoger, som kan tilgodese krav om sammenhæng, helhed og kvalitet i arbejdet med HSP-børn med angst. Ligeledes vil vi undersøge, hvilke kriterier der er gældende for at udvikle et konstruktivt tværfagligt samarbejde mellem de overstående professioner. I det tværfaglige samarbejde 8 5

6 vil vi have vores fokus på fagpersonerne og deres gensidige samarbejde omkring HSP-børn med angst i indskolingen, ift. fag, roller, kultur, socialiseringen, afhængighed, nærhed, tid og rum. Særligt sensitive børn (HSP-Børn) (Lena) Dét at være et barn med HSP er noget man bliver født til at være % af alle børn er HSP, hvilket er ligeligt fordelt mellem drenge og piger. I modsætning til andre børn, lægger et HSP-barn tilsyneladende mærke til små forandringer som f. eks. at maden smager anderledes end den plejer, temperaturen skifter eller at lyset er stærkt. Disse børn bliver forskrækket over høje lyde, og begynder at græde ved overstimulering. Andre mennesker kan se HSP-barnet som værende genert eller bange, da det ofte iagttager en situation inden de handler på den (Aron, s ). Hovedsagen til at HSP-børn lægger mærke til flere ting end andre, er fordi deres hjerne behandler informationer mere grundigt. Men denne informationsbehandling foregår ikke kun i hjernen. Mange HSPbørn har hurtige reflekser, og bliver hurtigt påvirket af smerte, medicin og stimulanser. De har et immunforsvar der reagerer hurtigt og de har ofte flere allergier. Hele HSP-barnets krop er designet til at mærke og forstå dét der kommer ind, mere præcist end børn der ikke er HSP (Ibid. s ). HSP-børn er ofte kreative, og lægger mærke til selv de mindste detaljer i de fleste af de ting de iagttager. Da deres hjerne reagerer hurtigt og kan se konsekvenserne af en handling inden den er foretaget, er disse børn gode til at spille tankespil som skak (Ibid. s. 26). Når HSP-børn bliver ældre, er de ofte også følelsesmæssigt sensitive, og kommer let til at græde hvis de bliver såret. Samtidig kan de blive så overvældet af lykke, at de begynder at græde, fordi de ikke kan rumme det. De er ofte meget venlige og samvittighedsfulde, og de bliver påvirket af grusomhed og uretfærdighed(ibid. s ). Nogle forskere mener at enten er man HSP, eller også er man ikke. Andre mener at der er tale om enkelstående tilfælde. Aron s forskning siger at det er begge dele, da nogle sensitive børn er mere sensitive end andre, og at graden af sensitiviteten afhænger meget af opdragelse og livsvilkår (Ibid. s. 27). Det er ikke muligt at beskrive præcise træk ved HSP-børn. Alle børn er forskellige og unikke, da de bliver påvirket af en kombination af arv og miljø. Nogle er meget vedholdende, mens andre er lette at distrahere og kan være dominerende og krævende. Endvidere er der nogle HSP-børn der er så tilpasningsdygtige at de næsten er for gode af sig (Ibid. s ). HSP-børns store forskellighed kan f.eks. være, at nogle helst vil lege for sig selv mens andre er meget udadvendte de introverte og de ekstroverte. Iflg. Arons undersøgelser er ca. 70 % af HSP-børn introverte, og 30 % ekstroverte. Disse undersøgelser gjorde Aron opmærksom på, at der er mange HSP-børn der er meget udadvendte. Et ekstrovert HSP-barn kan godt lide at møde nye mennesker og være sammen med andre i større forsamlinger. De har ofte mange venner at tale med, men ikke nogle de er fortrolige med. Et ekstrovert HSP-barn er ofte vokset op i trygge og kærlige fællesskaber, og finder derfor tryghed i grupper med mange mennesker. Andre er opdraget af sine forældre til at være udadvendte, hvilket de indvilliger i, da de forsøger at gøre det de bliver bedt om. I modsætning til de ekstroverte, trækker de introverte sig fra de store folkemængder, og har blot én eller to venner. Til gengæld er disse venner fortrolige, og den introverte kan have dybe samtaler med disse venner (Ibid. s ). Som tidligere beskrevet lægger et HSP-barn mærke til selv de mindste forandringer, men det er forskellige ting de lægger mærke til. Iflg. Aron er der nogle som forholder sig til sociale signaler, og bemærker hurtigt stemninger, udtryk eller relationer. Andre bemærker naturens forandringer og egenskaber, og har en uforklarlig evne til at kommunikere med dyr. Andre udtrykker sig meget filosofisk, mens andre igen har en 6

7 stor sans for humor eller ironi. Nogle HSP-børn lægger blot mærke til forandringerne mens andre bliver påvirket på en sådan måde, at de kan få problemer idet at deres omgivelser ændrer sig. Et HSP-barn tænker meget over de forandringer det oplever, hvad enten det er socialt, materielt eller fagligt. HSP-børn takler forandringer forskelligt. Nogle spørger ind til hvorfor der er sket ændringer, og kræver en forklaring på det, mens andre holder sine tanker for dem selv, og bliver bekymret. Det er vigtigt at have for øje at et HSP-barn har svært ved at tage en hurtig beslutning, da denne ofte har brug for at tænke over de konsekvenser deres valg kan have. Når et HSP- barn informationsbehandler er dette ofte en ubevidst handling. Hvis et HSP-barn kommer ud for en situation der fremkalder en følelsesmæssig reaktion, som kærlighed, ærefrygt eller glæde, vil barnet opleve stærkere følelser end andre, da det tager flere indtryk til sig, og bearbejder dem grundigere. Disse situationer kommer alle børn ud for, men HSP-børn kan i den forbindelse komme ud for at føle angst, vrede og sorg, og de oplever disse følelser stærkere end andre. Idet et HSPbarn oplever stærke følelser og tanker, er disse ofte meget empatiske, og gennemskuer hurtigt hvordan andre har det, og hvilke følelser der er forbundet med denne tilstand. Dette kan både være mennesker, men også dyr og andre organismer f.eks. planter, som barnet har en vis interesse for. Ydermere er et HSPbarn yderst pligtopfyldende ift. dets alder, og de søger meget tidligt en mening med deres liv. Det er vigtigt at være opmærksom på at et HSP-barn hurtigt bliver genert, bange eller deprimeret, hvis det kommer ud for nogle dårlige oplevelser, og at de ikke er ret samarbejdsvillige når de bliver overvældet eller overstimuleret. HSP-børn gør altid opmærksom på sig selv, enten ved at være meget tilbagetrukket, ikke vil være med i sociale kontekster eller ekstra højlydte (Ibid. s ). Det er menneskets natur at lægge mærke til andre når de, i deres øjne, har en negativ adfærd. Dette gør sig også gældende for forældre til HSP-børn. Et HSP-barn kan have svært ved at indgå i en social kontekst, som skolen, i længere tid ad gangen, pga. støjende elementer og komplekse situationer, der hele tiden er under forandring. Dette kan være en kraftig overstimulering af HSP-barnet. Da HSP-børn lægger mærke til markant mere end andre børn, kan andres opfattelse af barnets adfærd og løsninger på evt. problemstillinger, virke underlige og unormale, og det er her fordommene kommer i spil. De uvidende mennesker italesætter deres observationer med, at der må være noget galt med barnet, og at det ikke er normalt at have den adfærd. HSP-børn viser at de er blevet overstimuleret på en række individuelle forskellige måder: Beklager sig ofte. Temperaturen kan føles for høj eller for lav, tøjet kradser eller maden er for krydret, og HSP-barnet kommenterer på anderledes lugte i rummet. Leger ofte alene, og observerer andre børns leg. Spiser kun de ting de er vant til. Opholder sig ofte på et bestemt sted, hvad enten det er inde eller ude. Nægter at tale med voksne eller sige noget i klassen i længere perioder (fra få minutter og op til flere måneder). Undgår sociale børnevenlige arrangementer som sommerlejr, fester og fritidsaktiviteter. Får raserianfald og humørsyge, for at få de ting der er overvældende eller irriterende på afstand. Vil ikke være til besvær og er meget pligtopfyldende, i håb om at der ikke er nogen der forventer mere af dem, eller ikke vil lægge mærke til dem. Isolerer sig fra omverdenen ved at lave sin egen lille verden hvor man læser, spiller ipad eller lign. Overkompenserer for hvad de mener de har af svagheder, og stræber efter at blive den bedste. Bliver overgearede, uden de nødvendigvis har ADHD. Nogle gearer ned ved at ligge på gulvet og råbe, skrige eller græde. 7

8 Får hoved- eller mavepine. Dette er kroppens måde at reagere på, hvilket også giver en mulighed for at barnet kan hvile sig og være sig selv. Nogle HSP-børn føler at de har prøvet alt og giver til sidst op. Det er disse børn der har mistet håbet, og bliver bange og indelukkede. Det er ofte sådanne adfærdsmønstre HSP-børn har, men det er sjældent at de voksne omkring disse børn forbinder adfærden med HSP (Ibid. s ). Aron mener at HSP-børn ikke skal behandles eller kureres, da de ikke er syge eller udvikler sindslidelser, med mindre de bliver udsat for ekstraordinære belastninger. Iflg. Arons forskning er HSP-børn ikke mere disponerede for at få angst, depression eller generthed, ift. børn, der ikke har HSP, dog ser hun skolen som en angstfremkaldende faktor hvis ikke der bliver taget hensyn til barnet særlige behov(ibid. s ). Aron har udarbejdet tyve forslag til hvordan pædagoger skal håndtere HSP-børn: 1. Et HSP-barn er samvittighedsfuldt og optaget af retfærdighed samt hvordan andre føler, og de bemærker selv de mindste forandringer. Dette betyder at HSP-barnet hurtigere bliver overvældet og såret, både fysisk og psykisk, hvilket også gør at barnet kan være længere tid om at tage en beslutning, tilslutte sig en given situation eller tage ordet i klassen. Som pædagog skal man give barnet tid til eftertænksomhed. 2. HSP-barnet har temperamentsforskelle, hvilket har indvirkning på hvilken læringsstil der er bedst for det. Det er vigtigt at informere andre tværfaglige samarbejdspartnere og forældre omkring barnets adfærdsmønster, at dette ikke kan ændres samt at der ikke kun er ulemper forbundet med dette. 3. Det er vigtigt at pædagogen har et tæt samarbejde med forældrene til HSP-barnet, da disse ofte har et godt kendskab til deres barn og ved hvilke strategier der eventuelt kan hjælpe i arbejdet med deres barn. Ofte kan der også være forskel på barnets adfærd i hjemmet og i skolen. 4. For at forstå barnets adfærd, er det vigtigt at pædagogen superviserer med barnets tidligere pædagoger, evt. fra børnehaven. Derved kan pædagogen få redskaber til hvad der plejer at fungere for HSP-barnet, så der kommer en god overensstemmelse mellem barnets temperament og dets omgivelser. Når barnet bliver ældre, tilpasser det sig automatisk omverdenen, men inden dét, er det omverdenen der skal tilpasse sig barnet. 5. Det er vigtigt at have for øje, at et HSP-barn er kreativt, når man som pædagog skal tilrettelægge en aktivitet til dette barn. Dette betyder også at pædagogen skal være kreativ i de opgaver barnet bliver stillet over for. Eks. vil et HSP-barn kunne bruge sine kompetencer ift. litteratur der omhandler følelser og moral. Endvidere kan pædagogen give barnet opmærksomhed i frikvartererne, ved at lade barnet være med til at hjælpe med forberedelserne til næste time, eller hjælpe med oprydningen. Ofte vil HSP- børn være gode til at hjælpe udenlandske børn med det danske sprog, da de er gode til at aflæse andres intentioner og det nonverbale. 6. Det er yderst vigtigt at pædagogen holder øje med HSP-barnets ophidselsesniveau. Det tager mindst tyve min. før barnet er faldet til ro, efter overstimulering. Hvis barnet skal kæmpe med overstimulering det meste af en skoledag, vil dette have betydning for barnets indlæring, og barnet kan i værste fald forbinde skolen med overophidselse, og blive overophidset alene ved tanken om at skulle i skole. 7. Et HSP-barn kan godt tåle små overophidselser i starten af et skoleår. Faktisk vil dette kunne styrke barnet i, at blive mindre modtagelig i tilsvarende situationer, senere på skoleåret. HSP-barnet skal ikke forskånes for pressede situationer, da dette vil gøre barnet usikkert på fremtiden og føle sig forkert. Det er pædagogens opgave at fornemme hvornår barnet er klar til at blive puffet til, og dermed sørge for at barnet bliver forberedt trin for trin på, hvad der skal ske, og at det lykkes. Barnet skal have så meget anerkendelse at det vil være villigt til at prøve igen en anden gang. 8

9 8. For at hjælpe HSP-børn, skal pædagogen kunne finde metoder til at undgå overophidselse i klasseværelset, ved eks. at skifte over til roligere aktiviteter. Ydermere skal pædagogen kunne gennemskue hvis HSP-barnet skal have hjælp, men ikke selv tør at bede om det i klassens forum. Pædagogen og barnet kan f. eks. lave en aftale om, at barnet signalerer sit behov for hjælp, ved at lægge et kort frem på bordet. Det hjælper ikke at straffe HSP-barnet, fordi det har brug for at få gentaget instruktioner under fire øjne. 9. Et HSP-barn skal have ro til at tilpasse sig nye omgivelser. Pædagogen skal give barnet lov til at observere i fred, da dette ellers kan sinke processen. Et HSP-barn skal føle sig trygt, før det tør at tage chancer. 10. HSP-barnet skal, set udefra, være på lige fod med sine klassekammerater i undervisningssammenhæng. Hvis barnet ikke er klar til at stille sig op foran klassen og skrive på tavlen, kan pædagogen i stedet sørge for at denne elev skal læse noget højt fra sin plads. Pædagogen skal anerkende barnet for dét der er godt, og ikke italesætte dét der er mindre godt. 11. Hvis et HSP-barn er ophidset, kan det hjælpe barnet at pædagogen flytter sit blik væk fra barnets. Pædagogen kan evt. fortælle barnet om lignede situationer denne selv har været i, og give barnet naturlige pauser til at respondere i. 12. Hvis et HSP-barn bliver nervøs, kan det hjælpe at pædagogen deler en opgave i flere trin. Du skal ikke bede særligt sensitive børn om at gøre sig klar til at tage hjem, men sige Vær søde at finde jeres jakker i garderoben. (Ibid. S. 367). 13. Pædagogen skal bruge sin viden og erfaring til at finde den bedst mulige måde for HSP-barnet at blive testet på. Som tidligere nævnt er HSP-børn kreative, og det vil den vej igennem være muligt for barnet at gennemføre en eventuel fremlæggelse eller lign. på. 14. HSP-barnet skal forberedes i god tid på forandringer i skolens hverdag. 15. HSP- børn reagerer forskelligt på overophidselse. Nogle bliver udadreagerende, grædende eller irritable, og andre bliver ukoncentreret, deprimerede eller frygtsomme. Hvis pædagogen forsøger at få barnet ud af denne tilstand, må pædagogen signalere forståelse over for adfærden, og italesætte dette. 16. Et HSP-barn er meget bevidst omkring regler, men kan have brug for en venlig påmindelse om dem under fire øjne. Det er meget vigtigt at et HSP-barn ikke bliver straffet, sat i forlegenhed eller bliver skældt ud, da barnet ikke vil kunne huske budskabet. Derimod vil personen der har lavet overgrebet og den ubehagelige følelse, barnet havde i den givne situation, blive kædet sammen, og husket som noget negativt. 17. Pædagogen skal kunne se klasseværelsets indretning med et HSP-barns øjne, og ændre det, så vidt det er muligt, så det giver mere ro for HSP-barnet. 18. Hvis et HSP-barn viser en ændret adfærd i flere dage i træk, skal pædagogen overveje at tage kontakt til forældrene og skolepsykologen. Det kan være svært for HSP-børn at få venner, da deres adfærd kan misforstås, og de kan have svært ved at afkode hvordan de skal være over for andre børn. HSP-børn begynder hurtigere at græde, og de kan blive et let offer for mobning, da de andre børn hurtigt ser en reaktion. Pædagogen skal sørge for at der kommer ligeværd mellem børnene, og at alle behandler hinanden med respekt. 19. Et HSP-barn trives både socialt og følelsesmæssigt med at have én tæt ven. Pædagogen skal, så vidt det er muligt, forsøge at få denne tætte ven til at gå i samme klasse som HSP-barnet. HSP-børn skal sidde ved siden af hinanden og være fælles om opgaver, så de kan lære hinanden at kende. 20. For ældre HSP-børns vedkommende, er det vigtigt at få opmærksomhed fra de voksne, og blive anerkendt i dét de er særligt gode til. De har brug for et boost i den rigtige retning, fra en kompetent voksen, for at kunne starte noget stort op, som de vil have succes med (Ibid. s ). Psykoterapeut Lis Poulsen udtaler at særligt i indskolingen skal pædagogen være opmærksom på HSP-børn, idet indskolingen byder på mange nye udfordringer som kan virke overvældende, samtidig med at børn i dette alderstrin skal lære deres identitet og rolle at kende i klassen. Overgangene især for HSP-børnene en 9

10 overvældende proces. Det er derfor vigtigt, at pædagogen er god til at fortælle hvad der sker og forbereder på hvad der kommer til at ske. Ydermere fortæller Poulsen, at hver gang der sker noget nyt føler HSPbarnet fare for det ukendte. Når barnet er fordybet i noget, kan det være svært at flytte fokus igen er det vigtigt at pædagogen forbereder barnet, og hjælper barnet med at opleve sine behov, inden næste opgave. Forskel på frygt og angst (fælles) I dagligdagen bliver der skelnet mellem frygt og angst. Frygt er ofte ydre, realistiske trusler. Frygt opleves når et individ står ansigt til ansigt med noget farligt, og kroppens kamp- flugtmekanisme aktiveres så individet kan overvinde eller undvige faren, som f. eks. hvis en bil kører hurtigt mod én, og man må reagere for at overleve. Kroppens mekanismer vil automatisk blive aktiveret uden individet selv er bevidst om hvordan. Angsten er derimod mindre håndgribelig. Angsten er i høj grad en forventningsangst, som er tæt forbundet med ængstelse og spændthed, på den måde at den forbereder individet på en fremtidig trussel. Med en mild form for angst, vil den være af uvurderlig betydning, idet den gør individet parat til at agere. Er angsten vedvarende så individet forbliver i sin nervøsitet og bekymringer, kan forventningsangsten blive så dominerende, at den forhindrer individet i at fungere optimalt i hverdagen, og dermed blive til en egentlig angstlidelse. Ydermere kan forventningsangsten blive til en regulær frygt, hvor kroppens kampflugtmekanisme sætter i gang på trods af, at der ikke reelt er noget at frygte. Har individet én gang prøvet at gå i panik eller blive meget angst, kan individet risikere at blive angst for angsten (Larsen 2012, s. 429). Vi mener, at det er svært at skille frygt og angst knivskarpt. Vil en konkret fare kun vække frygten? Eller ville der også være tale om angst? Vi tror at disse to følelser følges ad. Sigmund Freud (Kenni) Sigmund Freud er interesseret i hvilken plads og funktion angsten har i menneskets liv. Han mener, at individet altid har en potentiel mulighed for at føle angst og at det er en biologisk nedarvet evne til at reagere fysisk og psykisk. Den første angst et menneske oplever er under fødslen. Dermed oplever alle mennesker angst (Freud, s. 313). Freuds udviklingsfaser indebærer hvert et tema, eller noget centralt, som fremkalder angst (Freud, s. 40). 1. Det første et individ er angst for er tabet af kærlighedsobjektet - den person som tilfredsstiller barnets behov og som barnet er dybt afhængig af. 2. Den næste fase indebærer angst for tabet af personens kærlighed. Barnet ved nu, at det er adskilt fra moderen, samt at det ikke er ensbetydende med hendes tilstedeværelse at barnets behov bliver tilfredsstillet. 3. Herefter kommer kasterationsangsten hvor angsten for fysisk lemlæstelse kommer (Freud, s ). 4. Til sidst kommer angsten for over-jeg et 9 - vores skyldfølelse. Denne angst stopper ikke, da samvittighedsangst er nødvendig for os, for at vi tilfredsstillende kan opfylde sociale krav (Freud s ). 9 Over-jeg er et begreb i Freuds personlighedsmodel. Modellen består af det et - Den oprindelige/medfødte instans i personligheden, Jeg et - Den bevidste og førbevidste del af personligheden som er styret af realitetsprincippet. Overjeg et Den indeholder samvittigheden og idealerne og fungere som en slags dommer over det et og jeg et. 10

11 Iflg. Freud kan angsten tjene individet med at standse impulser, hvor tilfredsstillelsen ellers ville skabe sociale uacceptable situationer. Individet har tidligere i sine faser oplevet at impulserne fik ubehagelige konsekvenser, og ønsker derfor ikke lignede situationer (Ibid. s ). Hvis et individ oplever at mange af dets impulser og ønsker er blevet straffet hårdt, eller måske har oplevet traumatiserende begivenheder vil dette kunne frembringe en voldsom angst. Denne angst vil hindre individet i at genopleve og huske den oprindelige situation og de impulser og ønsker som var forbundet med den (Ibid. s ). Men samtidig bruger denne angst meget energi og den får lov til at dominere i sådan en grad at individet, eller dets forældre, ofte vil søge hjælp. Poulsen referer til hendes fremgangsmåde i behandlingen, hvor hun udtaler sig om at meget angst kommer fra fødslen. Det er ofte ikke muligt for det angste barn at kunne sætte ord på sin angst. Ved at psykoterapeuten spørger ind til barnets følelser, over flere gange i behandlingsforløbet, kan man finde tilbage til den meget tidlige angst som barnet havde glemt. Poulsen udtaler, at hvis børn har været udsat for traumatiske hændelser, vil de blive ved med at holde fast i deres oplevelser. Dette gør at de kan få en afvigende adfærd og blive bremset i deres udvikling. Barnet skal kunne mærke sig selv for at kunne udvikle sig, hvilket kan være en svært for barnet, da det at finde ro kan være enormt angstfremkaldende. Poulsen udtaler: Kognitiv terapi hjælper barnet til at forstå sig selv, mærke sig selv og finde hjælp (Bilag 1, s.29). I situationer hvor barnet er bange for angsten og vil væk fra den, bliver angsten, ifølge Poulsen, problematisk. Hvad vil det sige at have angst? (Kenni) Dét at have angst, og håndtere lidelsen på flere forskellige måder er ikke noget nyt. Angst-fænomenet har altid eksisteret, og gennem tiden har individet udrustet sig med en genetisk styret evne til at sætte angst, flugt og kamp i forbindelse med farlige situationer. I det senmoderne samfund opdrager forældre generelt deres børn til at lade være med at gøre noget der er farligt. De lærer at frygte og undvige nogle situationer, der kan være forbundet med fare eller trussel (Tamm, s. 13). Iflg. Maare Tamm er angst dels biologisk betinget og dels indlært. Nogle mennesker har fra fødslen et mere følsomt nervesystem, der gør at disse har lettere ved at få angst. Der kan være ydre forhold som stress og store livskriser som dødsfald og skilsmisse, der kan gå ind og påvirke, at barnet får angst. Endvidere kan vold, seksuelt misbrug og kritiske belastninger have en betydelig effekt på barnet. Der findes flere forskellige former for angst, men de typiske angstdiagnoser hos børn og unge er: 1. Generaliseret angst: Barnet har vedvarende angst og er bekymret over de fleste ting de møder i deres hverdag i skolen, omkring venskaber og familie, og nye tiltag. Barnet vil gerne vide hvad der skal ske, og hvorfor det er sådan. 2. Enkelfobier: Barnet har angst for enkelte ting som højder, lukkede døre eller edderkopper. Alene tanken om at skulle opleve en bestemt situation, kan udløse en stærk angst hos barnet. 3. Separationsangst: Barnet vil hele tiden være sammen med familien, da de er bange for at der skal ske noget slemt med enten dem selv, eller et familiemedlem, når de ikke er sammen. Det kan derfor være svært for barnet at indgå i den daglige skolegang, eller at sove hos en kammerat. 11

12 4. Social angst: Barnet er især bange for at blive negativt vurderet af andre når det skal yde en indsats. Dette gør at barnet ofte undgår at være i en social kontekst, og det kan være svært at etablere venskaber. Dette kan medføre at barnet føler sig ensomt. 5. Panikangst: Barnet får gentagne, pludselige umotiverede angstanfald. Efter endt anfald kan barnet blive bekymret for endnu et anfald, og hvorfor det kommer. Denne angstform forekommer dog oftest i ungdommen. For at en pædagog skal kunne spotte at et barn måske lider af angst, er det en forudsætning at pædagogen ved hvilke tegn og handlinger denne skal kigge efter. Pædagogen skal kende til børns udviklingstrin, da børn reagerer på farer, ud fra deres modenhedsniveau. Børn kommer ofte igennem forskellige faser, hvor de har forskellige former for frygt eller angst, f.eks. mørke. Ofte er det udadreagerende og støjende børn vi lægger mærke til, men når vi taler om angst er det lige så vigtigt at lægge mærke til børn der holder sig for dem selv, og som fravælger at deltage i sociale aktiviteter. Et barn der lider af angst, stiller ofte mange spørgsmål omkring hvad der skal ske og hvorfor. Til trods for at barnet selv stiller mange spørgsmål, vil dette sjældent selv svare på andres spørgsmål, og de starter sjældent en dialog med andre. Når barnet skal præstere i skolen, eller gøre noget det er bange for, får det ofte hoved- og mavepine, og begynder at svede og ryste. Barnet har det bedst når hverdagen er struktureret, og kan enten blive indelukket eller vred, hvis der sker noget uforudset. Barnet vil oftest helst være i nærheden af sine forældre og familie. Poulsen påpeger at pædagogen er en god observant, og lægger mærke til børn der både er indad- og udadreagerende, da begge dele kan være lige slemt. De indadreagerende børn kan ofte gemme sig f.eks. ved at tegne. Dette gør de for at undgå at få kontakt, men de vil som regel gerne opdages. De udadreagerende børn som f.eks. smadrer ting, føler at angsten er ved at overmande dem. Dermed er deres eneste mulighed at være udadreagerende. Pædagogen skal kunne se hvis et barn har en afvigende adfærd, hvor nogle f.eks. yder selvstimulering ved at gentage de samme handlinger. Dette gør barnet for at kunne mærke sig selv. Ifølge Poulsen kan barnet ikke udvikle sig, hvis det aldrig mærker sig selv. Dette kan afhjælpes ved at pædagogen kan være med til at give nogle pauser, hvor der er mulighed for at kede sig. Pædagogen kan bede børnene om at lægge sig og lytte til stille musik, for at få deres tanker på gled. Dog kan et barn med uro i kroppen blive angst for at møde ro og stilhed. Poulsen mener, at det er sundt for børn at kede sig, da det giver dem mulighed for at opfinde lege og bruge deres fantasi. Børn har generelt ikke ret meget kedsomhed i deres hverdag, da der ofte er IPad eller tv inden for rækkevidde. Ligeledes skal pædagogen være særlig opmærksom i spise-, afleverings- og afhentningssituationer. Det er her barnet udtrykker sit tilknytningsmønster, eller frygten for at falde uden for rammen i form af at agere forkert i forhold til andre. Poulsen mener, at det er en god ide at pædagogen er opmærksom på børns leg, da legen ofte afspejler barnets selvopfattelse og forståelse af virkeligheden. Poulsen påpeger vigtigheden i at pædagogen skal møde barnet i dets mentale tilstand, samt have forståelse for at barnet kun har kontakt med sin angst, og skal hjælpes med at mærke sine andre behov. Pædagogen skal tage en dialog med barnet, og tilbyde at hjælp med at få nogle pauser, hvilket kan være med til at barnet kan mærke sig selv. Afslutningsvis fortæller Poulsen at for at en pædagog kan opdage at et barn har angst, skal pædagogen have observeret en adfærdsændring. For at kunne konkludere om adfærdsændringen kan være angstrelateret, kan pædagogen forsøge at give barnet ro. Bliver adfærden normaliseret, er det tegn på at der er tale om en stresset periode. Men fortsætter adfærden, kan det være tegn på at barnet har brug for hjælp, som kan være angstrelateret. 12

13 Den kognitive Diamant (Louise) I forbindelse med en angstoplevelse vil der være både en kropslig, en følelsesmæssig, en kognitiv og en adfærdsmæssig side, som indbyrdes er forbundne og påvirker hinanden. Den kropslige side er de fysiske symptomer som opleves i angstoplevelsen. Det er den såkaldte kampflugtmekanisme som også opleves i forbindelse med frygt. Hjertet slår hurtigere for at øge ilttransporten i blodet, vejrtrækningen øges som kan medføre at der kan opstå åndenød og tørhed i munden. Pga. at blodet skal omdirigeres fra de indre organer, og fra huden til hjernen og til musklerne kan individet opleve vekslende fryse- svedeture. Den følelsesmæssige side er den unikke måde individet oplever angsten på. Angsten kan variere fra anspændthed, ængstelse og uro til magtesløshed, panik og ligefrem dødsangst. Individet kan have en oplevelse af at situationen fremstår som uvirkelig. Individet ser det hele fra afstand og mister kontrollen over sig selv. Ifølge Ole Schultz Larsen opstår pga., at individet er fuldstændig fokuseret på sig selv, sine tanker og kropslige reaktioner. Den kognitive side er de tanker individet kan have om truende begivenheder. Individets tanker er kaotiske og ikke logiske, og kan tage magten fra individet ved evt. at tænke, at det vil blive bange, at individet ikke kan klare situationen, at der kan ske noget frygteligt eller at denne fejler noget alvorligt. Den adfærdsmæssige side er de synlige reaktioner som følger med angsten. F.eks. forsøger individet at undvige fra situationen, for bagefter at forsøge at undgå lign. situationer. I sådanne tilfælde kan individet risikere at angsten vokser, da det ikke får realitetstestet hvor stor faren egentlig er (Larsen 2012, s. 430). 10 Poulsen kommer ind på mønstre der kan henledes på den kognitive diamant, bl.a. da hun fortæller om forældres opdragelsesstil, hvor forældre generelt opdrager efter samme mønstre som de selv er blevet opdraget under, uden at reflektere hvad de gør, og hvilke konsekvenser dette kan få. Hun henviser til en konkret sag, hvor faderen bliver gjort opmærksom på de fire aspekter i den kognitive diamant, før han får forståelse for sønnens reaktionsmønstre (bilag 1, s. 1). Ydermere fortæller hun, at barnet som regel ikke er klar over hvor angsten kommer fra. Ved at spørge ind, finder de som regel ud af at angsten er kommet tidligt i barnets liv. I dette arbejde kommer de fire aspekter i spil uVLKSAozcatHngIAC&sqi=2&ved=0CAYQ_AUoAQ#imgdii=_&imgrc=1UVv8SD-pCE_aM%253A%3BZur- IpjO5ufn4M%3Bhttp%253A%252F%252Fupload.wikimedia.org%252Fwikipedia%252Fcommons%252Fb%252Fb6%252 FDen_kognitive_diamant.JPG%3Bhttp%253A%252F%252Fda.wikipedia.org%252Fwiki%252FKognitiv_terapi%3B978%3 B626 13

14 Kommunikation og relation (Lena) Angstforeningen peger på vigtigheden i at man i samspillet roser og anerkender det angste barn. Ikke kun når barnet lykkes, men også når det forsøger at bekæmpe sin angst. Angsten skal anerkendes, selvom pædagogen ikke forstår den. Man skal spørge ind til hvad den angste har brug for, og hvad man kan gøre for denne. Pædagogen skal motivere barnet, og ikke presse det længere ud, da dette kan være med til at forværre angsten. Ydermere er det vigtigt at pædagogen er parat til at træde ud af hjælperollen, i takt med at barnet får det bedre (Angstforeningens brochure). Når man arbejder som pædagog, er redskaber vigtige for at kunne skabe dialog og relation med børnene, for at kunne støtte og vejlede dem. Pædagogen kan medvirke til at barnet får selvtillid, selvrespekt og respekt over for andre, via den rigtige kommunikation og relation. Pædagogen kan f.eks. tage udgangspunkt i den norske psykolog Anne Lise Løvlie Schippys dialektiske relations teori, hvor selv et bliver udviklet i relation med andre. Denne relation har både oplevelsen af tilknytning med andre, og oplevelsen af individuation ift. andre, hvilket har stor betydning for selv ets udvikling. Når pædagogen arbejder med dialektisk relations teori, må denne have for øje at barnet både skal have anerkendelse og erkendelse. Erkendelsen defineres som dét, at give sig selv lov til at komme nær, og blive bekendt med det der er. Anerkendelsen defineres som dét at være åben, samt at kunne lytte og gå ind i den andens oplevelsesverden. Pædagogen og barnet skal kunne tage hinandens synspunkter og bytte perspektiv, for at kunne se hvordan den anden oplever verdenen. For at kunne opbygge et billede af hvem barnet selv er og for at skabe sig selv, er det afhængigt af de reaktioner det får fra pædagogen, hvilket vigtiggør måden pædagogen anvender sin definitionsmagt 11 på, gennem sin formidling og kommunikation. Pædagogen skal være i stand til både at se de ydre handlinger, og gennemskue hvilke tanker og oplevelser der ligger bag barnets handling. Samtidig skal pædagogen være lydhør, og bemærke det nonverbale der ligger bag barnets ord inden pædagogen responderer på dét barnet siger, hvilket barnet ser som tryghedsskabende. Barnet føler sig friere til at handle, og kan føle og tænke ud fra sig selv. Pædagogen skal have for øje at dét at være anerkendende over for barnet, ikke er ensbetydende med at de to parter er enige eller har tilfredsstillet hinanden. Det er en vigtig pointe at bekræftelse ikke er lig med ros, da dette indebærer at pædagogen laver en vurdering af barnets opførsel, opgave eller lign. Barnet skal have opbygget en holdning og mening om de ting det selv præsterer, og skal ikke spejle sig i pædagogen holdninger. Pædagogens rolle er her, at få barnet til at reflektere over egne handlinger ved at stille ledende spørgsmål, og give udtryk for, at denne har forståelse over for barnets frustrationer, men ikke nødvendigvis efterkomme det barnet ønsker. På den måde får barnet mulighed for at føle efter i sin egen krop, og reflektere over problemstillingen. Hvor meget børnene lærer af undervisningen og hvilken holdning de har til de enkelte fag, afhænger, iflg. Bae, af kvaliteten af den relation, det formidles inden for. Det der er kendetegnende for relation skaber forudsætninger for hvad barnet lærer, både fagligt og om sig selv (Bae, 1996). Poulsen omtaler kommunikation og relation som betydningsfulde, bl.a. i børnenes indbyrdes relationer. Børnene skal hjælpes til at have forståelse for hinandens forskelligheder, og dermed opnå mere rummelighed. Pædagogen skal legalisere tabubelagte emner som angst og børn med HSP. Uden pædagogen udpeger nogle, hjælper dialogen det enkelte barn til at opnå forståelse for emnet. Under dette arbejde skal pædagogen have et roligt kropssprog og autoritet. Det er ydermere vigtigt at pædagogen formår at være autentisk i alle handlinger, og er bevidst om at skabe stuktur og rammer, som passer til børnenes problemstillinger. 11 Måden pædagogen bevidst bruger både sit verbale og non-verbale sprog på. 14

15 Mentalisering (Louise) Når man har med HSP-børn at gøre, er det vigtigt at voksne omkring barnet har evnen til, at mentalisere i samspil med barnet. For at kunne gøre dette, må vi først se på hvad mentalisering er. Mentalisering kan defineres som opfattelse og fortolkning af adfærd som er forbundet med intentionelle mentale tilstande. Mentalisering er baseret på antagelser om, at mentale tilstande påvirker menneskelig adfærd. Mentalisering kræver en nøje analyse af omstændighederne for handlinger. Mentalisering kræver en nøje analyse af tidligere adfærdsmønstre. Mentalisering er overvejende førbevidst, selv om den forudsætter komplekse kognitive processer. Mentale tilstande (f.eks. antagelser) er i modsætning til de fleste aspekter ved den fysiske verden lette at ændre. Fokusering på produkterne af mentalisering er en proces, der er mere fejldisponeret end fokusering på fysiske omstændigheder, fordi den blot vedrører en repræsentation af virkeligheden snarere end selve virkeligheden. Mentalisering er en imaginativ mental aktivitet. (Hagelquist 2012, s. 19) Det vil sige at mentalisering handler om at se sig selv udefra og barnet indefra, samt at være opmærksom på sine egne og barnets mentale tilstande. Dette kan opnås ved at pædagogen møder barnet med det som Hagelquist kalder for den mentaliserende indstilling. Denne indstilling er præget af åbenhed, balance, empati, nysgerrighed og tålmodighed. Tilsammen skaber disse begreber ordet ÅBENT som står for et åbent sind (Ibid. s. 23). Mentalisering handler om, at for at pædagogen skal kunne møde og støtte barnets udvikling, skal pædagogen have samme indstilling, som den forældre naturligt møder deres børn med og som understøtter deres udvikling. Nedenfor redegøres for hvordan hvert begreb er vigtigt, ift. den naturlige mor-barn relation, og hvordan pædagogen møder barnet og sig selv med samme indstilling, men også hvordan hvert begreb er krævende. Åbenhed: Når pædagogen møder et nyt barn, skal denne møde barnet på samme måde som en mor møder sit nyfødte barn. Dvs., at pædagogen skal være i stand til at lytte uden at dømme, undgå at gætte hvad barnet føler og afholder sig fra. Denne åbenhed skal være et udtryk for erkendelse af, at mentale tilstande ikke er til at se igennem, og at ingen kan have en bedre idé om det respektive barns sind end barnet selv. Det kan dog være svært at møde børn med denne åbenhed, da vi som mennesker normalt analyserer vores omgivelser for at fungere i verdenen. Man skal kunne forstå børns verden og deres reaktioner, som måske ligger fjernt fra ens egne. Derfor er åbenhed i samspillet vigtigt for at kunne opnå forståelse. Der skal være åbenhed ift. pædagogens eget sind. Siden de blev født har børn iagttaget de voksne for at aflæse hvad der foregår i deres sind. For at der kan opnås gensidig tillid, er pædagogen nød til at være åben i forhold til de processer der foregår i pædagogens sind, og som omhandler barnet. Pædagogen skal også møde sit eget sind med åbenhed. Dvs. at pædagogen skal være åben overfor sin egen mentale tilstand, og hvilken betydning denne har for pædagogens adfærd. Derudover kan det også være givende, at være åben over for den historie som ligger bag de tanker, følelser og ønsker pædagogen har. For at bevare denne åbenhed er det derfor nødvendigt at pædagogen er i en vedvarende proces med sig selv, ift. til egen livshistorie. Balance: I begyndelsen af livet hjælper moderen barnet med at finde balancen mellem de grundlæggende elementer i livet, som f.eks. dag-nat, sult-mæthed, aktivitet-søvn, frustration-tilfredshed, mv. Balancen 15

16 mellem fysiologiske og eksistentielle temaer er en del af relationen mellem forældre og barn gennem hele barndommen. Mange børn med angst har svært ved mentaliseringen som handler om at være i balance med såvel ens eget sind som med andres. Angste børn har en tendens til at fokusere på de angstfremkaldende tanker eller holde fast i meget negative tanker om sig selv eller andre (Kilde: Foredrag). På denne måde er der en modbalance i barnets valg, relationer, i dets følelser og i dets kognition, samt i deres motiver og i forholdet mellem sig selv og den anden (Hagelquist 2012 s. 28). For at skabe balance skal pædagogen foretage modtræk. Dvs. at når barnet fokuserer på sig selv, skal pædagogen hjælpe barnet til at fokusere udad, eller hvis barnet fokuserer udad skal pædagogen hjælpe barnet til at fokusere indad. Alt dette foregår gennem refleksion og samtale som betragtes som en balanceakt, der hele tiden skal foregå med omsorg, respekt og opmærksomhed på om barnet føler sig mødt. Ydermere skal balanceakten indeholde anerkendelse af at barnet har følt det nødvendigt at skabe disse ubalancer. Dette kan skyldes at barnet har haft brug for at skille had og kærlighed, tro og mistro, kamp og opgivelse, følelsesintensitet og følelsesløshed, samt barnet selv og den anden for at overleve, i et udviklingsmiljø som kan virke hårdt og kaotisk. En central del af mentaliseringsindstillingen er, at pædagogen skal evne at skabe balance i sit eget indre, for derigennem at kunne møde barnet med ro, balance og opmærksomhed. For kun ved at pædagogen er rolig og fokuseret, kan denne hjælpe et HSP-barn med angst barn til selv at blive rolig og fokuseret. Pædagogen skal dog også være opmærksom på indre balance, på en række andre områder. Pædagogfaget er et arbejdsområde som er hårdt udsat for stress og udbrændthed, hvilket også handler om indre ubalancer. Hagelquist anbefaler derfor at pædagogen har fokus på at skabe balance mellem arbejde og leg. Dette kan bl.a. gøres gennem motion, kost, kæledyr, familie mm., som kan være med til at koble af ift. til arbejdets udfordringer (ibid. s. 31). Empati: Det er nødvendigt at forældre indgår i et empatisk samspil med spædbarnet, og gennem hele barndommen, for at barnet skal kunne udvikle sig, lære sine egne tilstande at kende og udvikle et samlet selv. I sidste ende bliver barnet i stand til at se sig selv som et sammenhængende selv, som er i stand til at handle i hele verdenen. I pædagogisk praksis er empati også centralt, når HSP-børn skal støttes i, at kende deres egne tilstande og udvikle et samlet selv. Hagelquist mener, at der i det pædagogiske samspil med børnene i sig selv, er en asymmetrisk relation, idet der i højere grad er fokus på barnets emotionelle reaktioner, frem for pædagogens, hvilket, iflg. Hagelquist, ofte bliver understreget i børns evne til mentalisering (Ibid. s. 32). Det er derfor vigtigt at have for øje, at det kan være svært at fastholde empatien når et angst barn agerer på en, for pædagogen, uforståelig måde. Barnets adfærd kan være så uforståelig, at det kan være svært for pædagogen at holde fokus på de bagvedliggende mentale tilstande, og dermed respondere på en passende måde. Det kan være svært at fastholde den empatiske indstilling, hvis pædagogen eksempelvis føler sig truet. Empati er den anden halvdel af mentaliseringen. Det er vigtigt at pædagogen ikke gentager mønstre fra sit eget liv. Det er derfor vigtigt at mærke sine egne emotionelle tilstande, for at kunne møde barnet med empati. Nysgerrighed: Relationen mellem mor og barn er fyldt med nysgerrighed og interesse. Moderen ønsker at lære barnet at kende og spørger gerne ind til barnets mentale tilstande, både verbalt og nonverbalt, for at vise at hun forventer at barnet har mentale tilstande. Denne nysgerrighed er starten til en lang proces hvor igennem barnet skal lære sine egne tilstande at kende. Ofte agerer det angste barn på en irrationel måde og det kan være svært for den udenforstående at sætte sig ind i barnets reaktionsmønstre. Derfor er nysgerrighed en vigtig del af mentaliseringen. Når pædagogen stiller sig nysgerrig over for barnets ageren, forbliver pædagogen ikke-dømmende. Pædagogen må altid 16

17 huske på, at denne ikke kan vide mere om barnets mentale tilstande end barnet selv. Den bedste måde at få forståelse for barnets ageren er at være nysgerrig og åben over for de svar der måtte komme. Med ægte nysgerrighed, hjælper man både sig selv og det angste barn til forståelse, hvilket er forudsætning for udvikling. Pædagoger står ofte i situationer hvor forhold omkring barnet skal måles og bedømmes. Hermed kan det blive svært at forblive nysgerrig, og måle ud fra bevidste refleksioner. Derfor er det vigtigt at pædagogen forholder sig nysgerrig på sine egne mentale processer og erfaringer, som ligger til grund for pædagogens refleksioner. Ved at være nysgerrig til egne motiver og antagelser har pædagogen mulighed for at ændre forståelse for sig selv, og dermed opnå nysgerrighed på sin egen og barnets adfærd. Tålmodighed: Mor-barn relationen er i høj grad præget af tålmodighed. Barnet er afhængigt af moderens tålmodighed idet hun skal kunne tilsidesætte egne behov, for at tage sig af det sultne barn, eksempelvis om natten, det syge barn i arbejdstiden eller når moderen tror hun ikke orker mere. Her skal hun kunne finde overskud, så barnet kan udvikle sig i en tryg base. Mentalisering i pædagogisk regi kræver meget tålmodighed. Det er ikke kun i det indledende relationsarbejde, at tålmodigheden er værdifuld, men også arbejdet med at hjælpe det HSP-angste barn igennem en angstfremkaldende situation, kræver meget tålmodighed, idet man ikke kan forvente en lineær fremgang i processen. Ydermere kan et HSP-barn med angst ikke slippe angsten fra dag til dag. Barnet har lært sig selv en masse mestringsstrategier 12, og det tager tid at bearbejde disse. Derfor er det vigtigt at pædagogen formår at se de små fremskridt og have tålmodighed med de store. Dermed er det også vigtigt at pædagogen har tålmodighed med sig selv ift. at holde ud, og at ens egen udvikling ikke altid går lineært fremad, hvilket også kan påvirke processen i arbejdet med et HSP-barn med angst. Iflg. Poulsen skal børnene føle at de hører til i skolen for grundlaget for læring er tilstede. Børnenes oplevelse af betydning kan opnås ved, at de i kombinationen med tryghed og omsorg, føler sig set, hørt og forstået. For at opnå forståelse for barnets mentale tilstand, må pædagogen have kendskab til hvad det vil sige, at være HSP-barn og/eller have angst. Med denne forståelse vil det, iflg. Poulsen, være muligt for pædagogen at matche barnet ageren, pace barnets respons for derefter at leade barnet til ændring af adfærd og oplevelse af konkrete situationer 13. Poulsen mener, at både pædagogen og barnet skal lære at tage ansvar for sine følelser. Pædagogen skal kunne mærke sine egne reaktioner og følelser, samt italesætte hvad denne observerer, forestiller sig at der vil kunne ske, samt hvilken handling der evt. skal anvendes. Forældresamarbejde (Louise) Pædagoger observerer dagligt børn og forældres samspil i afhentnings- og afleveringssituationer, og ser gerne børnene oftere end lærerene, da de ser børnene i flere sammenhænge og har mere tid sammen, i såvel skole som i SFO. Derfor er det ofte pædagogerne frem for lærerne som finder det nødvendigt at tage forhold op, som kan give anledning til bekymring. Meget samarbejde finder sted som løbende daglige samtaler. Andre gange er rammen reelle forældresamtaler, forældremøder eller sociale arrangementer, hvor forældre og personale arbejder 12 Mestring - et begreb som bruges om situationer hvor et individ benytter sig af strategier og fremgangsmåder for at klare nye eller truende livssituationer (Psykologisk pædagogisk ordbog, s. 248) 13 Match pace leade= Match their behavior, pace your response and lead a change of rhythm (Kilde: Bilag 1, s. 25) 17

18 sammen, for at give børnene en god elevfest eller lignende. Vi vil gerne fokusere på, den problemorienterede forældresamtale (Jensen og Jensen 2007, s. 126). SFO er underlagt loven om Social service som vægter forældresamarbejdet højt, for derigennem at hjælpe barnet med at opnå udvikling, selvstændighed og sikre trivsel. Kommunen og amtskommunen sørger for, at de opgaver og tilbud, der omfatter børn, unge og deres familier, udføres i samarbejde med forældrene og på en sådan måde, at det fremmer børns og unges udvikling, trivsel og selvstændighed. 14 Derudover står der, at pædagogerne deltager i børnenes opdragelse og i samarbejde med forældrene skal de sørge for, at børnene tilegner sig demokratiske og kulturelle værdier. Dagtilbuddene skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og støtte det enkelte barns tilegnelse og udvikling af sociale og almene færdigheder med henblik på at styrke det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd og at bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. 15 Lovteksternes tre kerneområder er trivsel, udvikling og læring. Dette er grundlaget for at skole og SFO kan yde en optimal indsats i samarbejde med forældrene. Men forældresamarbejde er ikke altid så lige til. Iflg. Elsebeth Jensen og Helle Jensen kræver forældresamarbejdet meget selvindsigt, refleksion og supervision af pædagogen, for at opnå det optimale ud af samarbejdet. Iflg. Jensen og Jensen kan dialogen mellem forældre og pædagoger være præget af en asymmetrisk relation. Pædagogerne er der, i kraft af deres profession, og forældrene er der som forældre uanset deres baggrund. Dermed er der både en professionel og en ikkeprofessionel tilgang. Pædagogen og forældrene har dermed to forskellige perspektiver. Pædagogens perspektiv er ikke kun for det enkelte barn men også for hele børnegruppen. Derudover har pædagogen faglig viden om børn, erfaringer med andre børn og har set barnet i mange varierede situationer, som f.eks. i leg med jævnaldrende. Pædagogen er sammen med barnet i mange timer og har professionelle kollegaer, som også har observeret barnet. Derimod er forældrenes perspektiv som udgangspunkt kun deres eget barn. Til gengæld kender forældrene hele barnets historie og ageren i pressede situationer. Ydermere har forældrene normer og værdier, som de prøver at give videre til barnet gennem opdragelse. Disse forskellige indgangsvinkler er vigtige i forældresamarbejdet. Som udgangspunkt er samarbejde en gensidig proces hvor forældre og pædagoger, efter fælles aftaler, er indstillet på at tilpasse deres handlinger og adfærd, ift. barnet. I det professionelle samarbejde er det en ressource, at alle samarbejdspartnere forstås som kompetente og deltagende. Pædagogen må være bevist om sin rolle og det medfølgende ansvar. Idet pædagogen er fagpersonen er det også denne som har hovedansvaret for relationens kvalitet, og er vært ved evt. møder. Værten skal sikre sig rammer, der gør at man kan være til stede med størst mulig autenticitet og fagpersonlig integritet. Dette gælder også hvis samtalen finder sted i forældrenes hjem. Dette kan dog være svært at opnå som gæst, men når den professionelle samtale går i gang, har pædagogen værtsrollen for samtalen. Ved at have hovedansvaret for relationens kvalitet indebærer det, at man som fagperson går foran og viser sin selvrespekt, ved at udtrykke sig ærligt over for forældrene. Værtsrollen betyder at det er vigtigt at sørge for, at alle parter bliver præsenteret for hinanden og at man holder dagsordenen. Dette er med til at skabe tryghed og overskuelighed for alle parter. Dét at sørge for dagsorden er, at tage ansvar for indholdet i samtalen og der skal medtænkes at forældrene budskaber skal have mulighed for at komme på banen. Det altafgørende for et godt forældresamarbejde er iflg. Jensen og 14 (Lov om social service, 4, stk. 1) 15 (Lov om social service, 8, stk. 2) 18

19 Jensen, at pædagogen formår at etablere en god kontakt. Pædagogen skal være til stede og have kontakt med sin selvfølelse og til sit faglige beredskab. Derudover skal man kunne give udtryk for sin opmærksomhed på en måde, hvor forældrene kan mærke ens personlige nærvær, interesse i og forståelse for deres perspektiv. Retningslinjer for den problemorienterede forældresamtale: Vær personlig. Dette er en nødvendighed da samarbejdet foregår i en subjekt-subjekt-relation, der kun kan finde sted hvis begge parter er personlig nærværende i mødet. Stil så få spørgsmål som muligt. Da spørgsmål ikke tydeliggør hvem spørgeren er, bliver pædagogen utydelig over for forældrene, hvilket kan gøre dem usikre og utrygge. Da forældre sjældent svarer det der forventes, kan det have en uheldig virkning da spørgeren som regel har en skjult hensigt med spørgsmålet. Mange spørgsmål kan erstattes med udsagn som tilkendegiver ens synspunkter. Har pædagogen brug for at spørge, bør denne begrunde sit spørgsmål så forældrene ved hvilken sammenhæng svaret indgår i. Vær konkret. En dækkende beskrivelse af barnets problemstilling og den bekymring pædagogen har, er nok til at forældrene bør kunne sætte sig ind i situationen. I tilfælde hvor forældrene ikke kan sætte sig ind i beskrivelsen, bør pædagogen lade dem fortælle om deres perspektiv. Tydeliggør modsætninger. Der skal sættes ord på hver gang man oplever modsætningsforhold imellem ens egen opfattelse af situationen og forældrenes, så modsætningen bliver tydeliggjort. På denne måde møder pædagogen forældrene ligeværdigt og tager deres standpunkt alvorligt. Modsætninger i forældrenes indbyrdes holdninger skal også tydeliggøres. Blandt andet pga. at mange børns problemer bunder i forældrenes manglende respekt for hinandens forskelligheder. Dette er med til at bevidstgøre forældrene om hvad det betyder for deres barn. Modsætningsforhold kan også være i forhold mellem indhold og proces. Eks. hvis forældrene siger ja til et forslag, men deres holdning siger nej. Tag samtalepartneren alvorligt. Pædagogen skal være forberedt på at forældre reagerer forskelligt i problemorienterede samtaler. Som ansvarlig for processen skal pædagogen sørge for at møde forældrene og give plads til evt. reaktioner, som skal tages alvorligt og accepteres. Det kan være svært at være i rum med forældre som bliver meget vrede eller kede af det. Derfor ligger der et fagpersonligt udviklingsarbejde i, at undersøge hvordan man som pædagog kan blive bedre til at rumme forskellige reaktioner, og bevare den åbne og ligeværdige kontakt. Tal om én ting ad gangen. Med ansvar for dagsordenen, er det godt at være opmærksom på, at det oftest er rarest for forældrene at drøfte de punkter, som de oplever mest relevante eller er usikre på først. Det kan være hensigtsmæssigt at ændre på dagsordenen for at imødekomme forældrene. Andre gange kan det være nødvendigt at holde fast på dagsordenen for at sikre plads, til de punkter der er vigtigst for én selv. Vær opmærksom på egne og andres grænser. Det kan være svært at vide hvor andres grænser går, ved tvivl kan det derfor være en fordel at spørge ind. Også hvis det er ens egne grænser som bliver overtrådt, skal man være tydelig for at bevare et godt samarbejde og selvrespekt. Vær opmærksom på pausens betydning. Når man taler om vigtige emner skal der være tid til at fordøje, reflektere og reagere, og det kan være en fordel at træne hvornår en pause bliver konstruktiv frem for pinlig. I den konstruktive pause kan man til tider mærke at det er her, det erkendelsesmæssige gennembrud sker. (Jensen 2007, s ) Poulsen mener, at forældresamarbejde er af stor betydning for at hjælpe det HSP angste barn, til at håndtere en skoledag som kan have mange problematiske elementer. Pædagogen skal kunne vise sin professionalitet. Pædagogen skal kunne italesætte sine bekymringer ift. barnet, på en sådan måde at forældrene føler tryghed. Ved at pædagogen bruger et sprog som forældrene forstår, vil mange 19

20 misforståelser kunne undgås, og forældrene vil ikke blive stødt over at høre om institutionens bekymringer for deres barn. Pædagogen må have forståelse for at forældre gør ting af kærlighed til deres barn. Forældre kan have nogle blinde pletter som pædagogen iagttager. Disse pletter skal pædagogen vente med at formidle til forældrene er parat til at høre dem, og konteksten er optimal. Når situationen opstår, er det vigtigt at budskabet bliver formidlet på en sådan måde, at forældrene ikke føler sig ramt på deres kærlighed og omsorg over for barnet. I forældresamarbejdet påpeger Poulsen, at pædagogen sætter sig ind i hvilken kultur familien har. F.eks. er det i den danske kultur primært forældrene som er øverst i hierarkiet, hvilket er årsag til at det er dem pædagogen bør henvende sig til. Pædagogen skal lægge vægt på sin faglighed og autoritet i samarbejdet med forældrene. Samtidig er det vigtigt at pædagogen er bevidst om hvem denne selv er, for at kunne møde alle typer kulturer. Poulsen udtaler at pædagogen skal være anerkendende overfor forældrenes skolevalg til deres barn. Det er pædagogens opgave at få øje på det enkelte barn og dets funktion i fællesskabet. Der skal være fokus på anerkendelse og undren over for barnets ageren. Hvis forældrene oplever at deres barn bliver set vil de også opleve bekræftelse i at de har gjort det rigtige skolevalg. Thomas Ziehe (Lena) Thomas Ziehe, prof. i pædagogik, beskriver hvordan det senmoderne samfund er under konstant forandring. Han mener at børn og unge i høj grad bliver påvirket af massekulturen som f. eks. internet, mobiltelefoner og andre medier, når de danner deres personlige livsverden. Den personlige livsverden er en sammenblanding af fortolknings- og adfærdsmønstre der hentes i den populære kultur, men som individuelt sammensmeltes i deres eget hverdagsliv og kultur. Den personlige livsverden udgør størstedelen af de retningslinjer som børn og unge anser for at være vigtige og værdifulde. De kan spejle sig i hinanden, og dermed opbygge en fælles erfaringsverden, som institutioner og forældre kun i begrænset omfang kan påvirke. 16 Skolens værdier og betydning har forandret sig gennem årene. Ziehe fortæller om en af-auratisering af skolen, og hvorledes kulturen ødelægger traditioner. Denne sociokulturelle frisættelse gør at man efterhånden ikke finder traditioner nødvendige, og de traditioner som førhen har fulgt med højtiderne, bliver latterliggjort eller pinlige, og mange vælger dem fra da dette er blevet legalt. Massekulturen er en dominerende kultur i børn og unges livsstil, og samfundet har efterhånden legimiteret denne ændring så meget, at man kan tale om at traditioner og kulturel arv ikke længere er en del af børn og unges socialisation (Ziehe, 2008, s ). Konsekvensen af disse personlige livsverdener er at finkulturens betydning i vid udstrækning bliver relativeret dvs. at samfundet ikke længere har en fælles referenceramme, som man henholder sig til for at bevare sit ry, men at man agerer som man selv har lyst til både uddannelsesmæssigt og personligt. Ziehe forudser at massekulturen på sigt vil overtage finkulturen i alle generationer. For at få et bredere publikum, må finkulturen købe sig ind på massekulturen, ved f.eks. at arrangere koncerter hvor der både er klassisk musik og heavy metal - dette kaldes cross over-events. 17 I forbindelse med at finkulturen står i skyggen af massekulturen, er der opstået problematikker i uddannelsesinstitutionerne. Førhen var læreren et symbol på en voksen autoritet, og børnene brugte

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Emotionel intelligensanalyse

Emotionel intelligensanalyse Emotionel intelligensanalyse Denne analyse er designet til at hjælpe dig med at få en større indsigt i de evner og færdigheder, du har indenfor Daniel Colemans definitioner af de 5 områder af emotionel

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn 13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation

Læs mere

Særligt Sensitive Børn. ved psykolog Lene S. Misfeldt, fysioterapeut Paul Misfeldt Sensitiv Eksistens

Særligt Sensitive Børn. ved psykolog Lene S. Misfeldt, fysioterapeut Paul Misfeldt Sensitiv Eksistens Særligt Sensitive Børn ved psykolog Lene S. Misfeldt, fysioterapeut Paul Misfeldt Sensitiv Eksistens For følsom Ængstelig Sart Sårbar Bekymre sig Genert Tilbageholdende Indadvendt Frygtsom Hæmmet Neurotisk

Læs mere

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens kompetencer 8.30 9.00 Opsamling 9.00 12.00 Betydningen af omsorgssvigt og traumatisering for plejebørns udvikling (med fokus på en mentaliserende

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra).

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Børns udvikling 0-3 år Grundlaget for vores væren i verden er relationer. Ex: Et par tager deres

Læs mere

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Dagens Læringsmål At deltagerne: Kan fremme plejebarnets selvstændighed, trivsel, sundhed og udvikling gennem inddragelse af plejebarnet i forhold

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens kompetencer 8.30 9.00 Opsamling 9.00 12.00 Betydningen af omsorgssvigt og traumatisering for plejebørns udvikling (med fokus på en mentaliserende

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Synops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev

Synops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev SOCIALE KOMPETENCER Synops i pædagogik Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt Pædagoguddannelsen Haslev Afleveringsdato: d. 23. april 2008 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? 22.1.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på omstændigheder ved begivenheder, som med større

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Indholdsfortegnelse.

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse. Indledning Problemformulering Metode Leavitts model Coping Copingstrategier Pædagogens rolle Empiri Analyse/diskussion Konklusion Perspektivering Side 1 af 8 Indledning Der er mange

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Overgange i børns institutionsliv

Overgange i børns institutionsliv Overgange i børns institutionsliv Ny viden og teori Schoug Psykologi & Pædagogik 1 Præsentation Inge Schoug Larsen, psykolog Schoug Psykologi & Pædagogik Udvikling og læring i pædagogiske institutioner

Læs mere

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev. Februar 2019

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev. Februar 2019 PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev Februar 2019 Velkommen Præsentation Formål Program Angst Angst er en tilstand af frygt, rædsel, uro og anspændthed ledsaget af fysiske symptomer. Alle mennesker

Læs mere

LilleStorm siger goddag og farvel

LilleStorm siger goddag og farvel Freddy Møller Andersen & Kristian Dreinø Spilleregler: LilleStorm siger goddag og farvel Sjove leg og lær spil for de mindste Hjælp LilleStorm med at sige goddag og farvel i børnehaven, i naturen, når

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Autisme og Angst Christina Sommer Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Frygt Frygt er en naturlig reaktion på en stimulus som truer ens velbefindende. Reaktionen

Læs mere

Den svære samtale - ér svær

Den svære samtale - ér svær Conny Hjelm 18. november 2017 www.diakoni.dk cohj@filadelfia.dk Den svære samtale - ér svær Conny Hjelm, Filadelfia Uddannelse cohj@filadelfia.dk Den svære samtale ér svær Nogle gange er samtalen svær,

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Psykologisk Instituts klinik tilbyder behandling til et antal børn i alderen 7 17 år med angstproblemer som et led i instituttets

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /

Læs mere

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07 Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Sensitiv vi kalder det sansestærk 07/10/16

Sensitiv vi kalder det sansestærk 07/10/16 Sensitiv vi kalder det sansestærk At være Sansestærk Hvad betyder særlig sensitivitet? Hvad kendetegner en, der er sansestærk? En sansestærk i kærlighed, på job og i venskaber Mulige sansestærke strategier

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder. Februar Velkommen. Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder. Februar Velkommen. Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder Februar 2019 Velkommen Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program 1 Angst Angst er en tilstand af frygt, rædsel, uro og anspændthed ledsaget af

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Psykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009.

Psykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009. Psykologi Internfagprøve. Jo mere man erkender barnets egenart, og jo flere af disse forskellige sider der bekræftes, desto rigere udrustet bliver barnet. Børn, som ikke bliver set af nogen, bliver diffuse

Læs mere

Når selvtilliden er lav, har man en tendens til at give op på forhånd, eller man bebrejder sig selv, hvis man ikke klarer opgaven eller situationen.

Når selvtilliden er lav, har man en tendens til at give op på forhånd, eller man bebrejder sig selv, hvis man ikke klarer opgaven eller situationen. Selvtillid og selvværd Selvværd og selvtillid I denne artikel (4 sider) kan du læse om selvværd og selvtillid. Du kan også læse om assertion, der kan oversættes med sund selvhævdelse, og du kan læse om

Læs mere

Pårørendeundersøgelse. November 2018

Pårørendeundersøgelse. November 2018 Pårørendeundersøgelse November 2018 Undersøgelse blandt pårørende Gennemført af Userneeds 505 respondenter Repræsentativ ift. køn og alder Spørgsmålet Føler du, at rollen som nær pårørende til en person

Læs mere

Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018

Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Vi vil med vores antimobbepolitik sikre elevernes trivsel i deres skolegang på Rosenkilde Skole. Den skal hjælpe os med at skabe læringsmiljøer, der sikrer,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tre fordele ved at være særligt sensitiv s. 1. Intuition s. 2. Kreativitet s. 3. Er man så kun introvert? s 4

Indholdsfortegnelse. Tre fordele ved at være særligt sensitiv s. 1. Intuition s. 2. Kreativitet s. 3. Er man så kun introvert? s 4 Indholdsfortegnelse Tre fordele ved at være særligt sensitiv s. 1 Intuition s. 2 Kreativitet s. 3 Er man så kun introvert? s 4 Tre fordomme ved at være særligt sensitiv s. 5 Fordom nr. 2 s. 6 Stress og

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler!

Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler! 03. december 2017 Råd og viden fra fysioterapeuten Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler! Af: Freja Fredsted Dumont, journalistpraktikant Foto: Scanpix/Iris Sind og krop

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Psykologiopgave Jesper Mathiesen 819 P Psykologi opgave. Case: Morten

Psykologiopgave Jesper Mathiesen 819 P Psykologi opgave. Case: Morten Psykologi opgave Case: Morten 1 Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 6: Side 7: Forside. Indholdsfortegnelse. Indledning. Problemstillinger og Problemformulering. Heinz

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Angst-lidelser og angst-behandling

Angst-lidelser og angst-behandling Angst-lidelser og angst-behandling Kort om mig Ansat i Psykiatrien i Region Sjælland, Klinik for Lisisonpsykiatri Egen klinik i Roskilde Arbejdet siden 2003 som psykolog blandt andet med angst. Arbejdet

Læs mere

Psykinfoarrangement. Psykoterapeuter: Kirsti H. Andersen og Lone Thygesen

Psykinfoarrangement. Psykoterapeuter: Kirsti H. Andersen og Lone Thygesen Psykinfoarrangement Psykoterapeuter: Kirsti H. Andersen og Lone Thygesen Program Velkomst og præsentation. Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse, med særligt fokus på den ængstelig evasive

Læs mere

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Følgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:

Følgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur: 1 Af Lisbeth Alnor Når vi ønsker at justere og udvikle en organisations måde at arbejde med mobning på, er organisationskulturen et betydningsfuldt sted at kigge hen, da kulturen er afgørende for, hvordan

Læs mere