Motiv og tema i Det ideale Hjem

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Motiv og tema i Det ideale Hjem"

Transkript

1 Motiv og tema i Det ideale Hjem Projektrapport af Uffe Hastrup Vejleder: Lektor Anne Birgitte Richard Roskilde Universitetscenter Institut for Sprog og Kultur Dansk, Modul 3, EF 2005, Han havde i denne Mand fundet et pragtfuldt Eksemplar af en i øvrigt langt fra sjelden Art af Slægten Homo. Henrik Pontoppidan: Det ideale Hjem, Despite all my rage I am still just a rat in a cage. Billy Corgan: Bullet with butterfly wings,

2 Indhold INDLEDNING...3 MOTIV OG TEMA - PROBLEMFORMULERING...5 METODE...7 HANDLINGSREF ERAT...10 KAP ITEL 1 F ORTÆL LEREN I DET IDEALE HJ EM...14 PERSONAL ROMAN ELLER FORTÆLLEROMAN?...15 FORTÆLLEREN I ROMANEN...16 DET IDEALE HJEM SOM FORTÆLLERROMAN...18 MALLINGS ERINDRING...21 MALLINGS KAMERA...22 MALLINGS EFTERRATIONALISERINGER...24 PONTOPPIDANS KONSTRUKTION AF ADAM SOM FORTÆLLER...26 KAP ITEL 2 - TRE UDVALGTE DIALOGER...29 ADAM VS. FREDERIK...29 ADAM VS. PASTOR BYRUM...30 ADAM VS. MARGRETE...31 Opsummering af dialogerne...33 KAP ITEL 3 - ADAM MALLINGS TE MAE R...35 NATUR OG KULTUR...35 Ma lling og Byrum som repræsenta nter for natur og kultur...37 Sva ghed og styrke...38 Taksonomisk kobling af temaet na tur vs. kultur...39 USKYLD OG DYD...40 Ma rgretes uskyld...40 Adams dyd...41 Ren drift...43 Taksonomisk kobling af temaet uskyld vs. dyd...44 KAP ITEL 4 - F ORF ATTERENS TEMA...45 TRADITION OG FORNYELSE...45 Taksonomisk kobling af Pontoppida ns tema...47 HVEM SAGDE SPØGELSE?...48 KONKLUSION...51 LITTERATURLISTE

3 Indledning Hvad handler Henrik Pontoppidans ( ) roman Det ideale Hjem (1900) 1 om? Det følgende er en læsning af Det ideale Hjem, der på en gang forholder sig kritisk til rutinemæssige svar på dette spørgsmål, og samtidig selv foreslår en fortolkning. Et af de almindelige svar er, at Pontoppidans syn på ægteskabet er fremstillet direkte i teksten. Det gælder for eksempel Elias Bredsdorfs identifikation af Pontoppidans og hovedpersonens synspunkter i Bredsdorfs disputats fra jf. Thorkild Skjærbæks læsning af Bredsdorf i Kunst og Budskab. 3 Et andet svar, som irriterede samtiden meget, er, at Pontoppidan stiller sig udenfor diskussionen og ikke mener noget. Således beskriver for eksempel Professor Einar Thomsen (Henrik Pontoppidans svigersøn), der opfatter Det ideale Hjem som halvt ironisk, halvt alvorligt forfægtende en paradoksal matriarkalsk utopi, hvordan Pontoppidans stilling i sædelighedsfejden var ironisk reserveret til begge sider,... 4 Også Vilhelm Andersen konstaterer, at Pontoppidan har vist aldrig skrevet et indlæg. Han er ikke sagfører. Han har dobbeltsindet, det tvesyn som Bjørnsson hadede. 5 Den amerikanske pontoppidanforsker Phillip Marshall Mitchell fastslår ligeledes i sin Pontoppidanbiografi, at det næppe lader sig gøre at tilskrive Pontoppidan entydige synspunkter på ægteskabet med udgangspunkt i Det ideale Hjem s hovedperson: Its hard to know how seriously the reader should take the proposals that this new Adam makes, for his program of free love and the biological fraternal family is not something that Pontoppidan espoused in any other of his books, or in real life. 6 I sit motiv handler romanen om en ung naturvidenskabsmand, Adam Malling, der udlever en matriarkalsk teori om kærligheden. Derfor giver han i yderste konsekvens afkald på faderog ægteskab for i stedet at leve sammen med sin mor, sin søster og sine nevøer. Den ægteskabelige kærlighed er nemlig efter Mallings opfattelse en myte, der ødelægger livslysten ved at knytte forpligtelser til sexualdriften og derved resulterer i en kunstig samvittighed, der kvæler den naturlige livsappetit. I en naiv læsning af Det ideale Hjem frister Pontoppidans såkaldte tvesyn læseren til at 1 Jeg angiver værkreferencer første gang med den fulde reference jf. litteraturlisten og derefter kun med forfatterens efternavn og sideangivelse. I tilfælde af flere forfattere til samme værk angives kun det første efternavn efter alfabetet. I tilfælde af flere værker af samme forfatter angives både efternavn og titel. Referencer til Pontoppidans værker angives som udgangspunkt kun med titel. Værkreferencer i fodnotetekst angives efter samme princip, men i parenteser. 2 Bredsdorf, Elias: Henrik Pontoppida n og Georg Brandes, København Thorkild Skjærbæk: Kunst og Budskab, Gyldendal 1970, s Thomsen, Einar: Henrik Pontoppida n, Folkeuniversitetsudvalget, København 1930, s Andersen, Vilhelm: Henrik P ontoppidan, 1917, s

4 Indledning udlede to alternative moraler af romanen: Enten deler fortælleren Adam Mallings synspunkt, eller også gør han ikke. Pontoppidan afviste selv med typisk naturalistisk mystik 7 at udlevere en nøgle: Javist er der agitation i ethvert sundt kunstværk! Men det er med det agitatoriske i en kunstners sind lige som med fyrstedet i et stort og indviklet maskineri; det ligger dybt nede i bygningens bund, utilgængeligt for publikum, Mit ærinde her er både at gennemføre en læsning, der anfægter overfladiske og historisk lokale lynfortolkninger, der vil forstå teksten som et (sent) indlæg i den nordiske sædelighedsfejde. 9 Som det fremgår ovenfor, fører disse fortolkninger nemlig typisk til flere paradokser end de løser, i den forstand at de enten konkluderer, at Pontoppidan mener noget usandsynligt, eller at han ingenting mener. Men samtidig vil jeg også gerne tage autoriteten fra Pontoppidan: Vi, publikum, kan godt læse indenad, og er derfor ikke afhængige af at få adgang til noget utilgængeligt dyb i bygningens bund. Jeg vil forsøge, under iagttagelse af en sikkerhedsafstand på 105 år og den betragtelige opblødning af kønsrollerne der har fundet sted siden Handskedebatten, at foreslå en læsning af Det ideale Hjem, der ser ud over tekstens uklare kvaliteter som et kønspolitisk indlæg i en samtidig debat. Et alternativ, hvor sædelighedsfejden frem for at være tekstens tema betragtes som et motiv, der tjener til at fremstille et andet og dybere tema: Det moderne menneske og dets karakteristiske selvforståelse i modsætning til traditionen. Uden i øvrigt at ville slå ind på Knut Ahnlunds biografiske tilgang til Pontoppidan kan jeg ikke lade være at nævne, at Ahnlund har en lignende pointe, når han beskriver det som karakteristisk for Pontoppidans forfatterskab, at samfundsspørgsmål rejses som personlige 6 Mitchell, Phillip Marshall: Henrik Pontoppida n, Twayne Publishers, Boston 1979, s Pontoppidan katalogiseres typisk dels som realist, dels som naturalist (to træk der karakteriserer hele Det moderne Gennembrud betragtet som periode (f. eks. Rosdahl, Johan (red.): Undervejs til P ontoppidan, Dansklærerforeningen 2002, s. 176)). Knut Ahnlund omtaler Pontoppidan som den sidste af naturalismens forfattere (Ahnlund, Knut: Henrik Pontoppidan, Akademisk Forlag, København 1972, s.17). Det mystiske er et typisk naturalistisk træk, hvor (natur-) kræfter udenfor læserens synsfelt styrer handlingen. I Det ideale Hjem brydes sådanne kræfter i den spøgelsesmetafor for samvittigheden, som Pontoppidan introducerede allerede i Spøgelser (1888)(jf. f.eks. Ahnlund s. 196). 8 Citeret fra Thomsen, Einar: I følge med Henrik P ontoppidan, Gyldendal 1944, s Sædelighedsfejden, der tematiserede forholdet mellem ægteskab og erotik, blev initieret af norske Bjørnstjerne Bjørnsons ( ) drama En Handske fra 1883 og hærgede med aftagende kraft resten af århundredet. I Det ideale Hjem refererer hovedpersonen, Adam Malling, til lystspillet De Nygifte (1865) af Bjørnson, der handler om en kvinde, der nødigt vil forlade sit hjem, da hun bliver gift (med en mand hun i øvrigt elsker). I Bjørnsons stykke fremstilles kvindens holdning som et udslag af latterlig forkælelse. Efter Mallings opfattelse er brudens uvilje imidlertid naturlig, hvorimod den ægteskabelige tvang, hun modsætter sig, er unaturlig (Det idea le Hjem, s. 39f). Malling mener således, at erotik og familie er to uafhængige relationer, der er kunstigt bragt sammen i ægteskabet. Den unge kvindes protest er derfor ikke en komisk absurditet, men et naturligt krav om at udleve både erotisk og familiær kærlighed uden at give afkald på nogen af delene. 4

5 grundvilkår. 15 Der er bestemt basis for en diskussion her - kønnenes indbyrdes stilling er utvivlsomt Indledning livsspørgsmål, 10 og at skrivningen havde en eksistentiel karakter for forfatteren selv. Min produktion var fra først til sidst et ganske privat opgør med mig selv, citerer Ahnlund fra et af Pontoppidans private breve. 11 Det synspunkt, der virkelig afprøves i Det ideale Hjem, overskrider med andre ord kønnet og minder snarere, med Johan Rosdahls ord, om den positivistiske position, at mennesket bør betragtes som et biologisk væsen som handler og reagerer ud fra naturlove der kan kortlægges og beskrives. 12 Dette program er typisk naturalistisk, og netop sådan beskriver romanens hovedperson, zoologen Adam Malling, i en bog Stemningslivet hos Insekterne. Derfor kan Det ideale Hjem også læses som en tematisering af et grundlæggende paradoks for moderne bevidsthed: Kan mennesket zoologisere på sig selv? Eller, for at træde filosofien et skridt nærmere: Kan vi hver især frit fortolke os selv? Motiv og tema - problemformulering Denne læsning bygger blandt andet på sondringen mellem en teksts motiv og dens tema. 13 Om dette skel skriver Peter Heller Lützen, at der altid er to komponenter i et tema, mens der kun er ét i et motiv. Der er ingen konflikt i et motiv, konflikten ligger på det tematiske plan. 14 Hvis man på dette grundlag går på jagt efter et tema i Det ideale Hjem ved at spejde efter en konflikt med to parter, er det ikke overraskende, hvis kønnenes indbyrdes stilling tager prisen. Mænd og kvinder strides overalt i denne roman. Lützen har imidlertid en forudsætning mere for skellet mellem motiv og tema, der anfægter den kønspolitiske løsning: Temaet er ikke direkte til stede i teksten,... Det befinder sig på et højere abstraktionsniveau end motivet, temaet er noget alment, der vedrører det menneskelige eller menneskets forhold til naturen, religionen eller livets noget alment, der vedrører det menneskelige såvel som livets grundvilkår. Men abstrakt kan man med hundrede procents sikkerhed ikke kalde hverken skilsmisserne, utroskaben eller 10 Ahnlund, s Ahnlund, s Rosdahl, s For eksempel Lützen, Peter Heller, Analyse og Relevans, Dansklærerforeningen, 2003, s.45ff, der benytter Ole Jastraus skovtur med familien i Tom Kristensens Hærværk som eksempel. Motivet er her en skovtur - temaet er forholdet mellem natur og kultur. 14 Lützen, s Ibid. 5

6 Indledning mistilliden mellem kønnene i beretningen om Adam Malling. Et indledende argument er altså, at den konkrete karakter, modsætningerne mellem kønnene i Det ideale Hjem har, tværtimod at berettige en udpegning af kønsproblematikken som tekstens tema i stedet reducerer det kønspolitiske til motiv for et andet og mere abstrakt tema. Første halvdel af det problem, der søges besvaret, er derfor, hvad temaet i Det ideale Hjem er, under forudsætning af, at ægteskabet er motiv og ikke tema i romanen. Hvor det litteraturhistoriske problem med fortolkningen af Det ideale Hjem traditionelt har været et pro et contra spørgsmål om tekstens kritik af samtidens ægteskabelige vaner, vil jeg altså søge et alternativt tema. Det første led i denne læsnings samlede argument har derfor negativ karakter og benægter, at kønspolitik er Det ideale Hjem s hovedtema. Andet led i argumentet er til gengæld positivt og forsøger at finde og bekræfte tilfredsstillende alternativer som tekstens hovedtema. Forsøg på at finde et sådant tema rejser med uundgåelighed samme spørgsmål som alle de ovenfor citerede fortolkninger også har måttet forholde sig til: Hvor er forfatterens stemme, og hvor er hans figurers? Hvem tematiserer hvad? Hovedpersonen i Det ideale Hjem oplyser på et tidspunkt i romanen, at han selv arbejder på en bog med titlen Det ideale Hjem 16. Derfor mener jeg, det er relevant at spørge, om det er muligt, at det er Adam Malling, der fortæller Det ideale Hjem, og om en fortolkning med dette udgangspunkt kan udpege et alternativt tema i Det ideale Hjem? Tilsammen fører disse overvejelser til følgende problemformulering: Hvis ægteskabet er motiv og ikke tema i Henr ik Pontoppidans Det ideale Hjem, hvad er da temaet? Kan en systematisk læsning af det Det ideale Hjem med Adam Malling som fortæller sandsynliggøre et andet tema? Først som sidst skal jeg gøre opmærksom på, at jeg ikke vil hævde, at Pontoppidan selv ønskede sin roman læst som fortællerroman. Projektet er som sådan nykritisk i sin metode, og jeg vil derfor også i vid udstrækning referere til forfatteren i stedet for Pontoppidan, undtagen steder hvor jeg udtrykkeligt refererer til Pontoppidans person. Som udgangspunkt tager jeg mig altså den frihed, at fortolke værket på dets egne præmisser uafhængigt af ophavsmanden, da jeg lægger til grund, at konkurrencen om fortolkning af ytringer i almindelighed er fri og ikke kan monopoliseres, af den der en gang har ytret sig. 16 Pontoppidan, Henrik: Det idea le Hjem, Jydsk Forlags-Forretning, Aarhus 1900, s

7 Indledning Metode En første vanskelighed ved at læse Henrik Pontoppidan er hans evindelige versionering af teksterne. Snart sagt alt fra Pontoppidans hånd er udkommet i flere versioner. Der er normalt enighed om, at de fleste ændringer er stilistiske og ikke angår indholdet væsentligt. Hvad angår Det ideale Hjem er der dog betragtelig forskel på de kendte udgaver. Den første og længste udkom som selvstændig roman på dansk i Denne version er den mest polemiske og som sådan den mest interessante. Derudover foreligger der en tysk version fra 1912 udgivet sammen med en oversættelse af Den gamle Adam (1890) 18 og desuden en redigeret genudgivelse i tredie bind af samlingen Noveller og Skitser fra Poul Behrendt 19 (der som den eneste Pontoppidanforsker, jeg er stødt på, er opmærksom på afvigelserne i den tyske udgivelse) gør klart rede for forskellene på de tre versioner. Tyskeren er ret beset en ligeudad landevejen oversættelse, 20 bortset fra at de to sidste kapitler er flyttet frem i fortællingen (begyndelsen af syvende kapitel) og ændret til et mindre anstødeligt flashback, mens den nye udgang på Det ideale Hjem giver Pontoppidans hovedperson en moraliserende lussing (præstedatteren opgiver ikke sin forlovelse til fordel for Adam), 21 hvor han oprindeligt slap afsted som frisindet amoralsk forfører. Behrendt konkluderer, at fortællingen er blevet slået ihjel. 22 Hvad angår 1930-udgaven er den for det første mere end halveret i omfang, men desuden er handlingstråden blevet klippet i stykker, 23 den oprindelige komposition er blevet knust, 24 og ligesom i den tyske udgave er slutningen væsentligt forandret. Behrendt konkluderer, ikke mindst på grund af den nye slutning, der ligesom den tyske version tager toppen af det moralske anstød, at det må betvivles, det er den samme bog, 25 og at Pontoppidan med sine ændringer har taget sammenhængen ud af fortællingen Pontoppidan, Henrik: Det idea le Hjem, Jydsk Forlags-Forretning, Aarhus Pontoppidan, H: Der alte Adam - zwei Romane, Süddeutsche Monatshefte, München Behrendt, Poul og Pontoppidan, Henrik: Det ideale Hjem - ma tria rkatet i nutiden, Amadeus, Gylling Ibid., s. 183f. 21 Se evt. handlingsreferatet, KAPITEL TI. 22 Behrendt, s Ibid., s Ibid. 25 Ibid. 26 Ibid. 7

8 Indledning Behrendt går i rette med det synspunkt, at hovedpersonens amoralske karakter er psykologisk usandsynlig, 27 og udleder af sammenligningen mellem versionerne, at det for Pontoppidan ikke drejede sig om den psykologiske motivering eller en tydeliggørelse heraf, men om en omfordeling af lodderne i retfærdighedens to vægtskåle. 28 Uanset hvad man mener om Behrendts konkrete argument, demonstrerer metoden, hvordan en sammenligning af Henrik Pontoppidans ændringer med fordel kan benyttes til en biografisk argumentation med henblik på forfatterens synspunkt (i det mindste på tidspunktet for de respektive redigeringer). Samtidig indebærer sammenligningen imidlertid også mindst to argumenter for ikke at inddrage de to senere versioner: For det første kan det, som Behrendt gør gældende, anfægtes om der overhovedet er tale om den samme tekst, og for det andet er teksternes tema uforandret i de forskellige versioner. De forandrede slutninger repræsenterer blot ændringer i motivet og er som sådan mindre vigtige med henblik på at fastslå et tema. I denne fremstilling refererer jeg derfor udelukkende til originaludgaven fra Dette tillige ud fra den (nykritiske snarere end biografiske) betragtning at jeg, som nævnt, betvivler eksistensen af en sand læsning, hvis sandhed afhænger af ukontrollable overensstemmelser mellem tekst og forfatter. Set med videnskabsteoretiske briller tilslutter denne redegørelse sig altså antirealistisk snarere end realistisk metode, ud fra den betragtning, at hvis der findes en sand fortolkning, må den netop kunne afgøres ved en metode, fortolkning, mens det betragtes som meningsløst at lægge sandheden i munden på en afdød forfatter, der er udenfor rækkevidde. Selv nok så berettigede konklusioner om personen Pontoppidans intentioner siger ud fra dette synspunkt ikke noget væsentligt, om de intentioner der kan aflæses af teksten. I praksis indledes projektet efter et kort handlingsreferat med en fortælleteknisk analyse af Det ideale Hjem i kapitel et, hvor jeg argumenterer for at læse romanen som fortællerroman med Adam Malling som fortæller. Dernæst bekræfter jeg denne analyse i kapitel to ved at demonstrere, hvordan det giver mening at læse tre centrale dialoger i romanen som selvfremstillinger produceret af Adam. Analysen af de tre dialoger leder frem til en analyse i kapitel tre med eksempler på Adamfigurens temaer i romanen, og i kapitel fire kommer endelig mit forslag 27 Helt præcist: At en nygift mand ikke kan forlade sin gravide hustru uden at føle samvittighedsnag. Pontoppidan har selv addresseret problemet i et personligt brev dateret 25/6-1901:...Nu har jo absolut det novellistiske ikke været hovedsagen for mig i Det ideale Hjem, og derfor synker stoffet sammen i slutningen, hvor den psykologiske motivering ikke lader sig erstatte af påstande (Ahnlund, s. 304). 28 Behrendt, s

9 Indledning til forfatterens tema i Det ideale Hjem. Temaforslagene i kapitel tre og fire fremstilles alle som taksonomiske koblinger efter Erik Nielsens forbillede i artiklen Om tema Nielsen, Erik: Om tema i Møller, Lis (red.): Om littera tura nalyse, systime a/s, Gylling

10 Handlingsreferat Op til udgivelsen rygtedes det, at Det ideale Hjem var en sensationel roman. Da det kom til stykket, klaskede stemningen imidlertid sammen. Pontoppidans åndsbeslægtede og livslange penneven Georg Brandes 30 ( ) har for eksempel i den grad undgået at kommentere værket, at der ikke foreligger noget vidnesbyrd om hans indtryk overhovedet. 31 Samtidens læsere såvel som kritikken vidste tilsyneladende ikke om de skulle grine eller græde ad bogens moralske udfordringer: En hustrus og hendes børns lykkelige skilsmisse fra en hengiven mand, og en nygift mand der uden kny lader sig skille fra sin gravide kone. KAPITEL ET præsenterer hovedpersonen Adam Malling på sommerferie i det danske sommerland. Her botaniserer han i natur og lokalbefolkning såvel som i sine egne tanker, der med et langt essayistisk citat fra hans notesbog indleder romanen. Den asketiske Adam, der lever som vegetar og afskyr beruselse, træffer i kapitlet sit modstykke i levemanden Arkitekt Byrum, der ikke nægter sig selv noget. Byrum plages til gengæld af samvittighed, og derfor kontakter han Malling for at søge trøst i løbet af natten. Malling oplever en ubehagelig blanding af skræk og medlidenhed i mødet, men ryster mindet af sig på den følgende dags travetur i naturen. KAPITEL TO udspilles i Mallings hjem i København. Indledningsvis skildres den matriarkalske idyl mellem mor, søn og datter, men det meste af kapitlet går med at præsentere Adams studiekammerat, Frederik Schmidt, der med held ombejler søsteren, Ingeborg, og derved truer med at bryde Mallings matriarkalske treenighed. Frederik Schmidt og Adam har en lang samtale, hvor de drøfter ægteskabet - Frederik tror på den ægteskabelige kærlighed, Adam afviser at kærlighed kan trives i ægteskabet. KAPITEL TRE præsenterer det Schmidtske hjem. Dette er den patriarkalske modsætning til Adams hjem. Frederiks far, Professor Schmidt, er det centrum, om hvis velbefindende (helt ned til detaljer om hans fordøjelse) al aktivitet i hjemmet drejer sig. Professoren er mere optaget af at forbruge penge end af at tjene dem, ligesom han i det hele taget fremstår uansvarlig og selvgod. Da sønnen meddeler sin forlovelse med Ingeborg Malling er han således primær interesseret i den økonomiske side af sagen. Adam Malling væmmes ved søsterens forlovelse. 30 Korrespondancen er grundigt dokumenteret i Bredsdorff, Behrendt, s

11 Handlingsreferat KAPITEL FIRE springer på en gang fire år frem i tiden, men samtidig rumligt tilbage til omgivelserne fra første kapitel: Den landlige sommeridyl. Her støder Adam atter på slægten Byrum, men denne gang i skikkelse af arkitektens bror, pastor Byrum, hans kone og deres datter Margrete. Adam fatter interesse for datteren. Fra præsten erfarer han, at arkitekten har hængt sig. Da han senere bemærker, at datterens træk minder ham om den afdøde arkitekt, bliver pastoren øjeblikkeligt syg. KAPITEL FEM mere end antyder, at Margretes rigtige far faktisk er pastorens halvbror (Arkitekt Byrum og Pastor Byrum har deres fælles navn efter en fælles far). Margrete, der lever i uvished om faderskabet, forsøger at få Malling til at afsløre sammenhængen. Han erkender indirekte, at der er noget om snakken, men overbeviser samtidig Margrete om, at hun må leve med uvisheden. Margrete nærer sympati med sin formelle far, pastor Byrum, og har i første omgang svært ved at tilgive sin mors utroskab (med den biologiske fader). KAPITEL SEKS skildrer hvordan fortroligheden mellem Adam og Margrete udvikler sig til en regulær forelskelse. Forholdet kulminerer i tre lidenskabelige kys, som fremkalder både skam og glæde. En lidenskabelig erfaring rigere, lykkes det samme aften Margrete at tilgive sin mor, mens Adam lusker af i ly af natten uden afsked. KAPITEL SYV vender atter tilbage til byen og til efteråret, hvor Adams arbejde med første bind af hans bog, Det ideale Hjem, nærmer sig sin afslutning. Samtidig kæmper Adam med at slå sommerforelskelsen ud af hovedet, men kapitlet domineres af morens pludselige kræftsygdom. Morens sygdom stiller den beregnende familien Schmidt til skue, som er mere interesseret i at arve, end i at moren helbredes. Adam og Ingeborgs fælles bekymring for moren kiler sig til gengæld ind i Ingeborgs ægteskab med Frederik Schmidt, som hun midlertidigt forlader for at bo i barndomshjemmet sammen med Adam under morens sygdom. KAPITEL OTTE bringer bud om morens helbredelse. Adam og Ingeborgs far giver sig i den forbindelse kortvarigt til kende gennem en anonym hilsen - Adam bliver forlegen, mens Ingeborg aldrig havde kunnet tilgive Faderen og reagerer med ligegyldighed. 32 Den lykkelige udgang på morens sygehistorie bliver anslaget til en konflikt i Ingeborgs ægteskab med Frederik Schmidt. Hun er skuffet over, at han ikke har kunnet dele hendes følelser, da moren var syg, og hun bliver foreløbigt boende i barndomshjemmet. Adam, hans mor og hans søster lever nu atter under samme tag, og snart kommer Ingeborgs to sønner til. 11

12 Handlingsreferat KAPITEL NI begynder således med, at Adam henter sine nevøer hos Frederik Schmidt, der er optaget af pengesorger og endnu ikke har fornemmet sit ægteskab slå revner. Heller ikke Ingeborg er trods sin harme helt afklaret, og da Frederik kommer på besøg, genoptager hun den erotiske side af forholdet. Imens bliver Frederik boende i deres fælles hus, som samtidig sættes til salg - Frederik er reduceret til besøgende elsker, og Adam oplever virkeliggørelsen af sin teori: Saaledes lykkedes det da Adam for en Tid at virkeliggøre den Drøm om et idealt Hjem, som saa længe havde beskæftiget ham. 33 Da hans bog udkommer vækker den imidlertid forargelse, og Adam mister sit lærerjob. Han søger trøst hos søsteren, og de to genfinder en familiær fortrolighed, der sætter hendes skrantende ægteskab i relief, samtidig med at hun indleder en udenomsægteskablig flirt. Da Frederik beder Ingeborg flytte med ham til Jylland, nægter hun, og skilsmissen er en kendsgerning. KAPITEL TI begynder i foråret, hvor den mallingske familie har lejet et hus på landet. Adam helliger sig tilsynet med nevøerne, når han ikke arbejder videre på sin bog. Ingeborg går lange ture med sin nye bejler i en nærliggende skov, hvilket får Adam til at længes efter Margrete, og han beslutter at opsøge hende. Da han kommer tilbage til landsbyen, får han at vide, at Margretes (lovformelige) far er død i løbet af vinteren, og at hun skal forloves. Adam, der må indrømme over for sig selv, at han er jaloux og stadig lige forelsket, opsøger præstegården, og Margrete får et chok, da hun ser ham - som troede hun at have set et Syn. 34 På tomandshånd med Margrete overbevises han om, at hun også stadig er forelsket, og med morens velsignelse bliver Adam og Margrete borgerligt viet inden en uge. KAPITEL ELLEVE finder sted i præstegården, hvor Adam flytter ind til mor og datter. Margrete er fuldstændig lykkelig, men hun og Adam er ikke enige, om hvordan ægteskabet skal være. Hun vil dele alt. Adam har sine reservationer. Blandt andet kan han ikke tåle, at hun vil nærme sig hans søster og mor, mens hun har svært ved at acceptere, at han omtaler sine nevøer som sine drenge. Begge parter er ubøjelige: Hun i sine krav om nærhed, Adam i sin afvisning - forelskelsen skranter. KAPITEL TOLV er den skandaløse finale, hvor Adam forlader sin gravide hustru, da spørgsmålet om at stifte et ægteskabeligt hjem udenfor præstegården mod Adams vilje trænger sig stadig mere på. Han har undladt at fortælle sin egen mor og søster, at han er blevet gift, og forholdet 32 Det ideale Hjem, s Ibid. s

13 Handlingsreferat til hans familie har lagt en jerndør mellem hende [Margrete] og hele den Verden, hvori Adam levede med sine allerbedste tanker. 35 En aften lover han den tiggende og bedende Margrete, at de skal tale alt igennem dagen efter, men straks hun er faldet i søvn, pakker han, skriver et afskedsbrev til Margretes mor og rejser straks solen står op - atter uden afsked og tilsyneladende med ro i sindet. 34 Ibid. s Ibid. s

14 Kapitel 1 Fortælleren i Det ideale Hjem Det ideale Hjem kan læses som et matriarkalsk sindet indlæg i sædelighedsfejden, fordi Adam Malling repræsenterer det synspunkt og skriver en bog om emnet, der netop bærer titlen Det ideale Hjem. 36 At gøre Adam Mallings synspunkter ligefremt proportionale med tekstens perspektiv betragtet som roman er imidlertid at gøre Det ideale Hjem uretfærdigt flad. Som Knut Ahnlund skriver om Pontoppidans forfatterskab generelt, gælder det, at...: Författarpersonligheten är icke en överordnad instans till vilken läsaren kan appellera i den poetiska rättfärdighetens namn; det är ofte skenbart flera författare innanför pärmarna i en och samma bok. 37 Min påstand i det følgende vil netop være, at der er flere forfattere til Det ideale Hjem. Helt præcist to, Adam Malling og Henrik Pontoppidan, hvorom det gælder, at den sidste fører den førstes hånd. Og det er efter min opfattelse denne dobbelthed, der fører til, at Poul Behrendt ligesom Knut Ahnlund må konstatere, at den højere retfærdighed synes at udeblive i Det ideale Hjem, og at bogens slutning ganske udfordrende og bevidst kalkulerer med læserens stærkt moralske forargelse og lader det stå hen, hvorvidt læseren har ret. 38 Ulrik Lehrmann kommer til samme konklusion og skriver, at samtidens holdninger i Pontoppidans romanform skrives op imod hinanden uden nødvendigvis at afbalanceres af en overordnet totaltfortolkende fortællerbevidsthed. 39 Alle disse tre Pontoppidanlæsere ser kort sagt en splittelse i Det ideale Hjem betragtet som værk, der umuliggør eller i det mindste besværliggør en identifikation af værkets intention. Ahnlund gør selv opmærksom på to mulige udlægninger af fænomenet: Som et stilistisk-litterært opgør med den kommenterende forfatter eller som en moralsk indifferens. Ahnlunds egen konklusion bliver, at Pontoppidans tvesyn dækker over en inre opgörelse av stor häftighet mellan likaberättigade livshållningar og altså ikke er et utslag av någon kylig upphöjdhet över de diktade ödena. 40 Sagen er, at der i Det ideale Hjem er både kærlighed og kritik til overs for såvel Malling og hans synspunkt som for andre personer og deres synspunkter. Og den, der leder efter Pontoppidans entydige dom på siderne, kommer til at lede længe. Ahnlund har nemlig efter min 36 Det ideale Hjem, s Ahnlund, s Behrendt, s Lehrmann, Ulrik: Det modernes ironiske dissonanser i Læsninger i dansk litteratur , Odense Universitetsforlag 2001, s Ahnlund, s

15 Kapitel 1 Fortælleren i Det ideale Hjem opfattelse både ret og uret, blot i en lidt anden betydning, end den han selv lægger op til. Der er nemlig en inre opgörelse i Det ideale Hjem, men opgøret er Adams opgør med sig selv. Og der er faktisk en kylig upphöjdhet til stede i romanen. Den er bare ikke et udtryk for ligegyldighed, men for den metodiske distance som Pontoppidans konstruktion af Adam-figurens selvfremstilling kræver. Langt fra at være et ensidigt indlæg i sædelighedsfejden, tematiserer Det ideale Hjem således det moderne menneske som selvfortolkende. Det er derfor romanen ikke går op. Hverken Adams eller noget andet menneskes selvforståelse er restfri, og det er det, Det ideale Hjem fremstiller, når man læser romanen med Adam Malling som fortæller, ført af Pontoppidan som forfatter. Menneskesynet i Det ideale Hjem viser sig på denne måde at være i fuld overensstemmelse med for eksempel Vilhelm Andersens læsning af en anden af Pontoppidans tekster: Stækkede Vinger (en gendigtning af H.C. Andersens Den grimme Ælling). Andersen skriver, at Pontoppidan i sit eventyr med skjult sympati spalter den nye tids mennesketype, det selvhjulpne menneske, der er den naive naturalismes helt, men for den ulige interessantere kritiske naturalisme på én gang helt og syndebuk. 41 Denne dobbeltrolle udfylder Pontoppidans personer netop i Det ideale Hjem - helte og syndebukke hver især. 84 år senere læser Ulrik Lehrmann Pontoppidans personer fuldstændig som Vilhelm Andersen: Det er således op til læseren selv at rage de kastanjer ud af ilden, som denne måtte finde spiselige, fordi ingen udsagn fremsættes af renlivet troværdige personer. 42 Det er med andre ord et udbredt synspunkt i Pontoppidan-forskningen, at Adam Mallings person ikke kan tages til indtægt for Pontoppidans holdninger, uanset handlingens udfald til Mallings fordel renlivet troværdig er nemlig hverken Malling eller nogen anden i Pontoppidans univers. Min påstand i denne læsning forsøger at forfølge denne tankegang et skridt længere, idet jeg afprøver det synspunkt, at fraværet af en renlivet troværdig stemme i Det ideale Hjem ikke automatisk indebærer en kaotisk flerhed af utroværdige stemmer. Nej, Det ideale Hjem er tværtimod båret af netop en utroværdig stemme, Adam Mallings, hvis pen føres af forfatteren, Henrik Pontoppidan. Personal roman eller fortælleroman? Alle de nævnte problematiseringer af værkintentionen hos Pontoppidan har det til fælles, at de læser Det ideale Hjem som en personal roman fortalt af en implicit fortæller, som ikke selv optræder i 41 Andersen, s

16 Kapitel 1 Fortælleren i Det ideale Hjem handlingen. 43 Men som Søren Schou gør opmærksom på i sin artikel Fortælleren i Romanen 44 er det for det første ikke nogen naturlov, at samme værkintention eller implicitte fortæller dominerer en personal roman fra start til slut. Der kan udmærket være flere implicitte fortællere i samme værk. For det andet har Pontoppidan stillet en ladeport på klem til en fortolkning af Det ideale Hjem som en fortællerroman med utroværdig fortæller. Porten åbnes i kapitel to, hvor Adam Malling proklamerer, at han arbejder på en bog med titlen Det ideale Hjem. De fleste, der har læst Det ideale Hjem, vil sandsynligvis indvende, at Mallings bemærkning er for isoleret til at berettige en samlet fortolkning af Det ideale Hjem som fortællerroman. Min påstand er til gengæld, at oplysningen om Adam Mallings faderskab til Det ideale Hjem forbliver ren mystik under en hvilken som helst anden fortolkning, og at en læsning af Det ideale Hjem med Adam Malling som utroværdig fortæller har en række andre støttepunkter. Blandt andet forvandles den stående anklage om slutningens psykologiske utroværdighed til en underbygning af fortællerroman-fortolkningen: Fortællerens projekt har nemlig fra begyndelsen været at retfærdiggøre den erotiske livsførelse, der fører til det tvivlsomme brud med Margrethe. Læseren har således ikke at gøre med en utroværdig slutning, men med en utroværdig fortæller, der ikke har kunnet modstå fristelsen til (frivilligt) at antyde sin eksistens i kapitel to, men først definitivt (og ufrivilligt) afslører sig selv med den moralsk postulerende slutning. Desuden mener jeg, at denne fortolkning kan finde støtte i en generel analyse af romanens stemmer som stemmer i Adam Mallings opgør med sig selv og sine omgivelser. De resterende afsnit i dette kapitel bruger jeg på at sandsynliggøre en sådan analyse. Fortælleren i romanen Teoretisk bygger argumentationen på Søren Schous repetition af den litteraturvidenskabelige tradition for fortællertyper i ovenfor nævnte artikel Fortælleren i Romanen. Til at sammenfatte de fortællertyper, som litteraturvidenskaben arbejder med, tager Søren Schou udgangspunkt i Bertil Rombergs gennemgang af point of view -begrebet. 45 På baggrund af Rombergs redegørelse definerer Søren Schou Point of view som den position, hvorfra den eksplicitte fortæller i 42 Lehrmann, s Schou, Søren: Fortælleren i Romanen i Poetik serie I vol. 2, 1967, s Ibid. 45 Romberg, Bertil: Studies in the Narra tive Technique of thefirst-person Novel, Stockholm-Göteborg-Uppsala-Lund,

17 Kapitel 1 Fortælleren i Det ideale Hjem fortællerromanen/ og læseren i personale romaner betragter det fortalte. 46 Schou knytter denne definition an til Jean Poullions terminologi, der i stedet for point-of-view benytter termen vision og skelner mellem fire typer fortæller-vision i fortæller-romaner og tre typer læser-vision i personale romaner. Følgende skema er en bearbejdet gengivelse af Søren Schous Poullion-læsning: Tidsmæssigt aspekt P sykologisk a spekt (rumligt aspekt) Vision P ar derrière Avec Dedans Dehors (perspektiv) (tilbagesyn) (medsyn) (indvendigt syn) (udvendigt syn) F ortællerromaner Fortælleren befinder Fortælleren anbringer Fortælleren går ind i Fortælleren skildrer sig tidsmæssigt efter sig tidsmæssigt på en eller flere af personerne begivenhederne og personernes niveau og personerne. behavioristisk, udefra. markerer denne skildrer således position. begivenhederne i kronologisk rækkefølge. P ersona le roma ner Ø Læseren oplever begivenhederne samtidig med personerne. Læseren konfronteres direkte med personernes følelser og tanker. Læseren konfronteres med personernes ydre adfærd. Som det fremgår af skemaet arbejder den litterære tradition altså groft sagt med fire perspektiver, som Poullion kalder vision. Søren Schou overtager Poullions terminologi, men for læsevenlighedens skyld vil jeg herefter referere til de selvforklarende danske betegnelser, jeg har foreslået i parenteser i skemaet: tilbagesyn, medsyn, indvendigt syn og udvendigt syn. De fire perspektiver følger to og to henholdsvis en tidsakse og en psykologisk akse (Den psykologiske akse har jeg for systematikkens skyld i parentes foreslået at kalde det rumlige aspekt, da kategorien betegner perspektivets evne til at befinde sig inden- eller udenfor romanens personer. I det følgende fastholder jeg dog Søren Schous terminologi på dette punkt). Det fremgår endvidere af skemaet, at fortællerromaner og personale romaner blandt andet adskiller sig ved, at tilbagesyn ikke er tilgængeligt for personale romaner. Som Søren Schou skriver om det tidsmæssige aspekt i personale 46 Fortælleren i Roma nen, s

18 Kapitel 1 Fortælleren i Det ideale Hjem romaner er vision avec det eneste mulige, da et vision par derrière kun kan formidles af en eksplicit fortæller. 47 En væsentlig modifikation af teorien om fortællertyper er, at de syv kategorier i skemaet må betragtes som idealiseringer, indenfor og mellem hvilke virkelighedens romaner skrider mere eller mindre frit. Søren Schou indtager yderligere den position, at man ikke uden videre kan fastslå, at en roman som helhed er fortalt på den ene eller den anden måde, man kan derimod undersøge hvorledes fortælleren manifesterer sig visions -mæssigt i de enkelte faser. 48 Pointen i Schous artikel er således at anskueliggøre modellen som et analyseredskab, der med fordel kan appliceres på enkelte værker og ikke blot til klassifikation af genrer. 49 I min analyse af Det ideale Hjem vil jeg imidlertid forsøge at vise, at de vekslende perspektiver indgår i et hierarki, hvoraf Adam Mallings fortællerperspektiv er romanens ledende perspektiv, og at den genremæssige klassifikation af Det ideale Hjem som fortællerroman med utroværdig fortæller, er den rigtige nøgle til en konsistent fortolkning. Det ideale Hjem som fortællerroman Det mest oplagte argument for at læse Det ideale Hjem som en fortællerroman med utroværdig fortæller er en række sammenfald mellem Det ideale Hjem s oplysninger om hovedpersonens fiktive forfatterskab og Det ideale Hjem selv. For det første skriver hovedpersonen gennem hele romanen på en bog med samme titel som romanen. Jeg har tænkt på at kalde min Bog Det ideale Hjem, 50 siger Adam Malling i kapitel to. For det andet karakteriserer Adam Malling sin bog som en Eksempelsamling til Belysning af det nævnte Instinkt og særlig anvendt på Mennesket. 51 Hvis Det ideale Hjem læses som en personal roman med implicit fortæller, viser det sig, at denne implicitte fortæller netop praktiserer Adam Mallings zoologiserende perspektiv på Det ideale Hjem s persongalleri. Således præsenteres arkitekt Byrum som et pragtfuldt Eksemplar af en iøvrigt langt fra sjelden Art af Slægten Homo, i et indirekte referat af Adams tanker. Og når de refererede tanker eksplicit fremlægges som zoologiserende i beskrivelsen af Adam, Arkitekten havde allerede på 47 Ibid., s Ibid., s Ibid. 50 Det ideale Hjem, s Ibid. 18

19 Kapitel 1 Fortælleren i Det ideale Hjem Dampskibet flygtig vakt hans [Adam Mallings] zoologiske Interesse, 52 er der ikke noget i vejen for at sige, at Adam selv bliver fremstillet som et eksemplar i Det ideale Hjem s eksempelsamling. Romanen Det ideale Hjem lever således op til Adams karakteristik af sit værk som en eksempelsamling særlig anvendt på mennesket, 53 idet det særlige består i, at registranten selv registreres. Adam Malling optræder selv som eksemplar i sin eksempelsamling, 54 og Det ideale Hjem er derfor en moderne roman i den forstand, at mennesket i skikkelse af Adam Malling fremstilles og fortolkes som selvfortolkende. Et tredje sammenfald mellem romanen og hovedpersonens bog med samme titel er romanfortællerens karakteristik af Adam som en person, der lader konkurrerende synspunkter komme til orde. Adam havde ladet ham tale ud, skønt han hele Tiden sad med en Indsigelse paa Læben. Han lod overhovedet altid Folk tale ud. Som den, der selv overvejede sine Ord nøje, havde han for stor Respekt for Tanken til, at han ved Afbrydelser vilde forplumre den hos andre. 55 Disse linier falder midt i den første af tre større dialoger i Det ideale Hjem, hvor Mallings synspunkter bliver udfordret af andre personer i romanen. I dette tilfælde af Frederik Schmidt forud for dennes forlovelse med Adams søster, Ingeborg. I samme dialog bedyrer Adam, at han ikke tillader sig at have private Meninger. 56 Disse to synspunkter hos Adam, om lige taletid og objektiv metode, giver god grund til at fortolke Det ideale Hjem som en fortællerroman med Adam Malling som fortæller, fordi Det ideale Hjem netop som en væsentlig del af sin komposition har en række dialoger, der giver plads til kritik af Malling, samtidig med at han i sagens natur ikke kan skrive en bog, hvor han forsvarer sig i første person uden at forbryde sig mod bekendelsen til objektiv metode. Et argument imod en fortolkning af Det ideale Hjem med Adam Malling som fortæller, der alene hviler på, at Adam Malling optræder i tredje person i romanen, er derfor umuligt, fordi Adam Malling i kraft af sin karakter nødvendigvis må omtale sig selv i tredje person. Tværtimod bekræfter Adam Mallings formelle sideordning af sig selv med romanens øvrige personer i tredje person hans bestræbelse på som fortæller at indfri den første dialogs eksplicitte hensigtserklæringer om talefrihed og objektiv metode. Det fjerde indlysende sammenfald mellem Adam Malings bog og romanen Det ideale Hjem er, at de to tekster behandler samme emne. Om sin bog siger Adam Malling, Det er 52 Ibid., s. 8f. 53 Ibid., s Ibid. 55 Ibid., s

20 Kapitel 1 Fortælleren i Det ideale Hjem elskovsforholdene i det hele, jeg vil behandle. 57 Dette er netop, hvad det Det ideale Hjem gør. Romanen præsenterer gennem de tre familier, Malling, Schmidt og Byrum, elskoven praktiseret på tre forskellige måder i forhold til ægteskabet. I Malling-familien er ægteskabet underordnet erotikken, således at ægteskabers indgåelse og opløsning underordnes driften i en slags seriel monogami. Således har Adam og Ingeborgs far ladet sig skille fra deres mor og senere giftet sig igen. Ingeborg lader sig også gifte og skille i takt med sine følelser, og det samme gælder Adam. I Schmidt-familien forudsættes erotikken (i hvert fald den kvindelige) omvendt at være underordnet ægteskabet, hvilket i forældregenerationen har resulteret i professorhustruens afblomstring, ligesom det netop er denne underordning, der mislykkes for sønnen Frederik i ægteskabet med den driftstyrede Ingeborg Malling. Byrum-familien eksemplificerer endelig den paradoksale udlevelse af både drifter og livslangt ægteskab, hvilket i romanen kun lader sig gøre som utroskab og hykleri. Husvennen Arkitekt Byrum drives derfor til selvmord af dårlig samvittighed, mens hanrejen Pastor Byrum tilsyneladende græmmes ihjel af forsmåelse. Ligesom Frederik Schmidt kommer også datteren af Byrumfamilien, Margrete, til kort i mødet med en ung Malling, da Adam nægter at videreføre den Byrumske tradition for dobbelt bogholderi mellem gøren og laden. Gennem de tre familier skildrer Det ideale Hjem således netop elskovsforholdene i det hele 58 ved at sætte erotikken i forhold til ægteskabet som henholdsvis erotiseret ægteskab, aferotiseret fornuftsægteskab og endelig som utroskab. Logisk set repræsenterer de tre forhold netop de tre mulige forhold mellem erotisk og ægteskabelig praksis: Fuld overensstemmelse (det erotiserede ægteskab/malling), manglende overensstemmelse på erotikkens bekostning (fornuftsægteskabet/schmidt) eller manglende overensstemmelse på ægteskabets bekostning (utroskab/byrum). Det ideale Hjem tilfredsstiller i denne betydning Adams målsætning om at behandle elskovsforholdene i det hele, 59 hvilket er endnu en grund til at identificere ham med Det ideale Hjem s fortæller. 56 Ibid., s Ibid., s Ibid. 59 Ibid., s

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Liv i det ensomme ægteskab

Liv i det ensomme ægteskab Artikel fra Kristelig Dagblad 20. jan. 2012: Liv i det ensomme ægteskab Når børnene ikke længere fylder hjemmet, og sølvbrylluppet nærmer sig, oplever mange par en stor ensomhed i forholdet. Erkendelsen

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

2. Lån værker på biblioteket (så hurtigt som muligt)

2. Lån værker på biblioteket (så hurtigt som muligt) Gruppeopgave Produkt: Romantrailer - video Frist for læsning af romanerne: Tirsdag den 10. april (lige efter påske) Aflevering/Fremlæggelse: Uge 18 (1. april) Arbejdsopgave: Et af produktkravene i ReadIt

Læs mere

Sanne Munk Jensen: Arangutang, Gyldendal, 2012

Sanne Munk Jensen: Arangutang, Gyldendal, 2012 Sanne Munk Jensen: Arangutang, Gyldendal, 2012 Om Arangutang: http://www.youtube.com/watch?v=lmidzb2mwmw Vejledningen er udarbejdet af pædagogisk konsulent Kurt Thybo, VIA CFU Side 1 Arangutang handler

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Studieplan for 3. b 2010/2011

Studieplan for 3. b 2010/2011 Studieplan for 3. b 2010/2011 Titel 8 Fokusområde : litteraturhistorisk fokusområde (fokusområde 7) Indhold Romantikken: universalromantik, nationalromantik, Biedermeier, romantisme Adam Oehlenschläger:

Læs mere

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem Tak fordi du har taget dig tid til at downloade de 10 datingfælder, og hvordan du undgår dem. Datingfælder er forskellige måder, du opfører dig på, når du involverer

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

ANALYSEMODEL TIL ROMAN OG NOVELLE

ANALYSEMODEL TIL ROMAN OG NOVELLE ANALYSEMODEL TIL ROMAN OG NOVELLE HUSK!!!! BRUG DIN TEKST HENVIS TIL DEN SKRIV VIGTIGE TING I MARGEN UNDERSTREG NOGET DU SYNES ER VIGTIGT!!! Præsentationspunkter o Tekstens titel og forfatter o Tekstens

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter

Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter . Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter Introduktion I debatkonkurrencen mødes 2 hold med 3 deltagere og debatterer et emne foran et publikum og hinanden. Debattørernes rolle er at forfægte forskellige

Læs mere

Samfundets støtter. NBO Ms.8 1469, bibliotekets innbinding [1870]

Samfundets støtter. NBO Ms.8 1469, bibliotekets innbinding [1870] Samfundets støtter [1870] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Mette Witting 1 1 [HIS: Med blyant: «Trykt Ibsen 8:154»] Optegnelser til lystspillet. (1870.)

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen

Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk Kronik JP 8 juni 05 Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen Den danske ligheds-

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Det var tredje gang, at skriftlig eksamen i dansk på hhx var i udtræk. Som bekendt skal eleverne til eksamen i dansk enten skriftligt eller mundtligt

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Karla og Jonas Spillefilm. Målgruppe: 5. 6. klasse

Karla og Jonas Spillefilm. Målgruppe: 5. 6. klasse Fag: Dansk Spilletid: 83 min. Om filmen og kapitelmærknigen: Handling»«er 3. film i Karla-serien, der er baseret på bøger af Renée Toft Simonsen, og på filmlærredet instrueret af Charlotte Sachs Bostrup.

Læs mere

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr Som præsten, historiefortælleren og tænkeren Johannes Møllehave forklarer i et essay med titlen "Om gæstevenskab" fra: "...når eventyret begynder med de ord: Der var engang - så følger der gerne en fortælling

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Faglighed. Vibeke Hetmar

Faglighed. Vibeke Hetmar Faglighed Vibeke Hetmar Betegnelsen faglighed kalder på præcisering når den anvendes som grundlag for beslutninger i de politiske, de administrative og de didaktiske domæner. Det kan være det ikke er muligt

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

At lære at skrive - hvad vil det sige?

At lære at skrive - hvad vil det sige? At lære at skrive - hvad vil det sige? Mange ting at lære Når man skriver, skal man have sin viden, sine erfaringer, tanker og følelser ned i de små tegn på papiret, så andre derefter kan få noget ud af

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Guide til tværfagligt eksamensprojekt

Guide til tværfagligt eksamensprojekt Guide til tværfagligt eksamensprojekt --------- Skriv en god synopsis --------- Den gode synopsis viser, at du kan: Fremstille et emne klart og præcist Skabe sammenhæng og struktur Vælge de vigtigste oplysninger

Læs mere

Love Birds. Handling. 1. Blind date

Love Birds. Handling. 1. Blind date Titel: Love Birds Instruktør: Trylle Vilstrup Produktionsår: 2000 Filmens længde: 9 min. 38 sek. Målgruppe: Udskoling Alderscensur: Tilladt for alle Timetal for undervisningsforløb: 3 4 lektioner Love

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Skriftligt arbejde Problemstillinger og pædagogiske redskaber. Ena Ørum Mogensen

Skriftligt arbejde Problemstillinger og pædagogiske redskaber. Ena Ørum Mogensen Skriftligt arbejde Problemstillinger og pædagogiske redskaber Ena Ørum Mogensen Elever med Aspergerssyndrom har ofte dårlig skrivemotorik svært ved at udtrykke sig skriftligt tendens til at forlade et

Læs mere

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye:

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: SKYLD Begrebet skyld hos Kierkegaard. Uddrag fra undervisningsmaterialet: På kant med Kierkegaard I

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

At leve med ædruelighed - en ny begyndelse. Pris: kr. 35,00. Vare nr. 22. Produktkode: P-49. Alkoholisme en karrusel ved navn.

At leve med ædruelighed - en ny begyndelse. Pris: kr. 35,00. Vare nr. 22. Produktkode: P-49. Alkoholisme en karrusel ved navn. Hæfter på dansk At leve med ædruelighed - en ny begyndelse Vores bekymringer holder ikke op, blot fordi drikkeriet holder op. Læs om de nye udfordringer vi møder, når vores kære bliver ædru. Hvordan vi

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 I marts skal du: Overveje valg af en de fremlagte problemformuleringsvalgmuligheder du finder (mest)interessant

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Vejledning i opgaveskrivning

Vejledning i opgaveskrivning 1. Introduktion: Dette dokument er en vejledning til udarbejdelse af skriftlige opgaver ved IVA, og kan basalt set betragtes som en slags huskeliste vedr. forhold man som studerende skal være opmærksom

Læs mere

Sådan blev jeg: Ida Auken

Sådan blev jeg: Ida Auken Sådan blev jeg: Ida Auken Sorgløs - privilegeret - og med Auken i bagagen. Her fortæller Ida Auken om livet privat og den politiske tilværelse. Af Peter Brüchmann, 14. oktober 2012 03 Stort personligt

Læs mere

2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17

2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17 2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (1. Johs 2,28-3,3) Johs 4,5-26 Salmer: 411, 434, 292, 596, 467, 388v.4-5, 398 Du soles sol fra Betlehem hav

Læs mere

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Pædagogisk vejledning til KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Udarbejdet af pædagogisk konsulent Sara Sejrskild Rejsenhus TIL LÆREREN Litteraturundervisning på mellemtrinnet skal fokuserer på genre,

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Seks vandringer i fiktionens skov

Seks vandringer i fiktionens skov Umberto Eco Seks vandringer i fiktionens skov Oversat af Søren Søgaard Seks vandringer i fiktionens skov indgår i serien Læringsarenaer 2006 Alinea, København Original amerikansk titel: Six Walks in the

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere