Sprogtilegnelse (15 ECTS) København

Transkript

1 København, foråret 2015 Sprogtilegnelse (15 ECTS) København Uddannelse til underviser i dansk som andetsprog for unge og voksne Modul 4 Koordinator: Karen Lund karlund@edu.au.dk Undervisere/vejledere: Elina Maslo elma@edu.au.dk (modulansvarlig) Signe Wendt Galster SWG@vuf.nu Anna-Vera Meidell Sigsgaard avm@edu.au.dk Richard Madsen dpu_richard@outlook.dk Ole Henrik Hansen ohh@edu.au.dk Formål: Hensigten med modulet er at den studerende opnår reflekteret indsigt i centrale teorier og modeller om andetsprogstilegnelse samt bliver i stand til at diskutere teoriernes relevans og implikationer for undervisningen. Desuden skal den studerende opnå indsigt i tilegnelsesspørgsmål i forbindelse med alfabetisering. Kompetencemål: Viden og forståelse: Efter gennemført modul: har den studerende overblik over og indsigt i centrale teorier om andetsprogstilegnelse, herunder teorier om udvikling af grundlæggende skriftsprogskompetencer i andet- og fremmedsprogsundervisningen af unge og voksne har den studerende overblik over og indsigt i aktuel forskning på sprogtilegnelsesområdet Færdigheder: Efter gennemført modul: kan den studerende analysere undervisning med udgangspunkt i centrale teorier om andetsprogstilegnelse, herunder om udvikling af grundlæggende skriftsprogskompetencer i andet- og fremmedsprogsundervisning for unge og voksne kan den studerende orientere sig i den aktuelle forskning på sprogtilegnelsesområdet Kompetencer: Efter gennemført modul: 1 af 17

2 kan den studerende på et videnskabeligt grundlag, forstået som et kritisk, systematisk, teoretisk og empirisk funderet grundlag at analysere, vurdere og diskutere teoriernes relevans og implikationer for undervisningen kan den studerende analysere, vurdere og diskutere sproglige data ud fra et tilegnelsesteoretisk perspektiv kan den studerende formulere en problemstilling i relation til den professionelle praksis Der arbejdes med: teorier om fremmed- og andetsprogstilegnelse og deres implikationer for andetsprogsudvikling og andetsprogsundervisning teorier om literacy med særligt fokus på udvikling af grundlæggende læse- og skrivekompetencer hos voksne og unge analyse af sproglige data ud fra et tilegnelsesteoretisk perspektiv. Tilrettelæggelsesform: Undervisnings- og arbejdsformerne vil være holdundervisning med aktiv deltagelse af de studerende, samt gruppearbejde omkring løsning af opgaver. Det er nødvendigt at bruge e-læringssystem Blackboard. Eksamen og vejledning: Valg mellem fri mundtlig prøve med synopsis, bunden mundtlig prøve med forberedelse, fri skriftlig hjemmeopgave eller som afsluttende projekt hvor der skal inddrages en andetsprogspædagogisk dimension jf. prøveform. De forskellige eksamensformer er beskrevet i studieordningen for Uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog for unge og voksne: sksomandetsprog/studieordning_dav_oktober_2007_- _ENDELIG_m overgangregler_22 juni_2011.pdf. I forbindelse med eksamen ydes vejledning svarende til 8,5 arbejdstimer (inklusive vejleders forberedelse og eksamen). Information om eksamen samt administrative forhold vedrørende eksamen opdateres via studieportalen for de studerende: Praktiske informationer: Kompendium til studieenheden udleveres på første mødegang. Undervisningen finder sted på Aarhus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV. Lokaler annonceres via infotavler ved indgangen. 2 af 17

3 Grundbøger: Keith Johnson (2001, 2008). An Introduction to Foreign Language Learning and Teaching. Pearson. Sprogforum nr. 57 (2013). Subjektivitet og flersprogethed. Aarhus Universitets Forlag. Byram, Michael et al. (2009). Sprogfag i forandring. Pædagogik og praksis. Samfundslitteratur. Artikler fra tidsskriftet Sprogforum kan downloades fra Aarhus Universitetsforlag eller Danmarks Pædagogiske Biblioteks hjemmeside Anvendt litteratur fremgår af semesterplanen og er tilgængelig via kompendiet. 3 af 17

4 Undervisningsplan oversigt TORSDAGE Emne og underviser I december 2015 sendes der et brev ud til de studerende med informationer om modulet, undervisningsplan, samt en beskrivelse af opgaven som skal afleveres via blackboard eller elma@edu.au.dk senest den 25.januar Opgaven er beskrevet på næste side! Session 1: Introduktion til tilegnelsesteorier og intersprogsbegrebet, arbejde med hjemmeopgaven v. Elina Maslo Der bliver serveret kaffe og rundstykker fra kl. 9:30 Kompendium udleveres Session 2: Input-output-interaktion v. Signe Wendt Galster Session 3: Individ og læringsmiljø v. Anna-Vera Meidell Sigsgaard Session 4: Kognitive teorier v Richard Madsen Session 5: Skriftsproglig udvikling det socialsemiotiske perspektiv v. Anna-Vera Meidell Sigsgaard Vejlederønsker afleveres til elma@edu.au.dk senest den Oversigt over tildelt vejleder lægges ud på blackboard senest den De studerende får værktøjer der kan hjælpe dem at få det optimale ud af vejledningen. Midtvejsevaluering påske Session 6: ) Interaktionens betydning for det lille barns sprogtilegnelse v. Ole Henrik Hansen 2) Projekter og problemformuleringer v. Anna-Vera Meidell Sigsgaard Session 7: Sociokulturelle læringsteorier v. Richard Madsen Session 8: Samspillet mellem et funktionelt og et socio-kognitivt læringssyn v. Signe Wendt Galster Session 9: Teorier på tværs. Pædagogiske implikationer. V. Elina Maslo Slutevaluering 4 af 17

5 Opgaven som skal løses inden første mødegang (deadline ): I dette semester vil vi gerne sætte fokus på de studerendes engagement og aktive deltagelse. Derfor har vi gentænkt modulet sådan, at de studerende får en forskerlignende rolle. Du får i modulets rammer mulighed for at reflektere over dine egne erfaringer med sproglæring samt de aktuelle udfordringer i dit professionelle arbejde. Derfor vil vi invitere dig til at reflektere over din egen erfaring med sproglæring samt formulere en udfordring fra hverdagens arbejde allerede inden modulets start i december 2014 og i januar 2015 og dele opgaven med de andre studerende senest den Opgaven skal sendes til Elina Maslo via mail elma@edu.au.dk. Opgaven er tredelt: 1) Informationer om din baggrund og aktuelle beskæftigelse vil blive brugt i planlægningen af de enkelte sessioner 2) En refleksion over dine erfaringer med sproglæring vil blive brugt i første session som afsæt for hele modulet 3) En beskrivelse af en aktuel udfordring vil blive brugt i løbet af hele modulet Opgave del 1 (baggrundsviden): Besvar følgende faktuelle spørgsmål: Hvad arbejder du med lige nu og hvor? Har du andre arbejdserfaringer end fra dit aktuelle arbejde? Hvilken uddannelse har du? Hvilke sprog kan du? Hvad vil du bruge Uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog til? Hvad er dine fremtidsplaner? Opgave del 2 (erfaringer med at lære sprog): Opgaven er at reflektere over egne erfaringer med at lære sprog. Produktets form er valgfrit, og det er kun fantasien der sætter grænser. Du kan skrive en tekst, lave en audiooptagelse eller en videofilm, lave en præsentation eller bruge andre medier at formidle tankerne på. For at hjælpe dig i gang med opgaven, har vi med udgangspunkt i Claire Kramsch s forkning om The Multilingual Subject formuleret en række fraser, som du kan bruge til inspiration: 5 af 17

6 At lære et sprog er som At tale dette sprog er som At skrive på dette sprog er som Hvis jeg hører andre tale dette sprog, jeg tænker Jeg husker tydeligt da jeg tænkte Dette sprog var for mig som Jeg drømmer om Da jeg mødte ham Min lærer gjorde altid At lære et sprog rigtigt er når Da jeg lærte dette sprog følte mig Jeg kan huske Det var så dejligt at Det var så smertefuldt. Opgave del 3 (en aktuel udfordring fra den professionelle praksis) Lav en kort beskrivelse af en problemstilling fra din egen praksis, som omhandler sproglæring (kan med fordel afleveres som et kort videoklip). Alle tre opgavens dele skal sendes til elma@edu.au.dk eller uploades på blackboard inden den af 17

7 Session 1 Dato og klokkeslæt: torsdag d , kl Titel: Introduktion til tilegnelsesteorierne og intersprogsbegrebet Underviser: Elina Maslo Sted: se infotavler - At de studerende opnår indsigt i de centrale problemstillinger omkring sprogtilegnelse, bliver introduceret til tilegnelsesteorierne og intersprogsbegrebet og historien bag disse begreber og teorier - At de studerende opnår indsigt i teoriernes relevans for egen og andres undervisning - At de studerende bliver opmærksomme på, at sproglige data kan analyseres, vurderes og diskuteres ud fra et tilegnelsesteoretisk perspektiv -At de studerende reflekterer over egne erfaringer med sproglæring -At de studerende udpeger en aktuel udfordring fra deres professionelle arbejde som de vil arbejde med på modulet - De studerende introduceres til modulets læringsform, tilrettelæggelsesform og eksamensform. - De forskellige sprogtilegnelsesteorier bliver introduceret og diskuteret. - Der bliver arbejdet med intersprogsbegrebet på baggrund af eksemplerne fra forskellige læringsrum. - De studerende får mulighed for at lave en intersprogsanalyse og relatere denne til tilegnelsesteoretiske problemstillinger. - De studerende erfaringer med sproglæring bliver analyseret -De studerende præsenterer deres aktuelle udfordring som de vil arbejde med på modulet -Keith Johnson (2001, 2008). An Introduction to Foreign Language Learning and Teaching. Pearson. Kapitel 1: Five learners and five methods (s. 1-13). Kapitel 2: What is there to learn? (s ). Kapitel 4: Learners and their errors (s ). (anskaffes) - Sprogforum nr. 57 (2013). Subjektivitet og flersprogethed. Aarhus Universitets Forlag. (til orientering, anskaffes) - Mitchell, Rosamond and Florence Myles (1998). Second language learning: key concepts and issues: Introduction, What makes for a good theory? I: Mitchell & Myles, Second language learning theories, s. 2-5 (kompendium/lægges ud på blackboard til første mødegang). Gå ind på blackboard og skriv minimum to kommentarer til dine studerendes produkter (se opgaven der skal løses inden første mødegang). Læs litteraturen til første mødegang. Mens du læser litteraturen til undervisningsgangen, skal du prøve at besvare følgende spørgsmål: Hvad er sprogtilegnelsessynet inden for de forskellige teorisyn? Hvilke sprogsyn er repræsenteret? Hvordan tror du mennesker lærer sprog? Og hvad er sprog i din forståelse? 7 af 17

8 Session 2 Dato og klokkeslæt: torsdag d , kl Titel: Input-output-interaktion Underviser: Signe Wendt Galster Sted: se infotavler -At de studerende opnår reflekteret indsigt i sprogtilegnelsesteori omkring input, output og interaktion og deres indflydelse på undervisningen i dansk som andetsprog. - At de studerende lærer at analysere, vurdere og diskutere teoriernes relevans og implikationer for undervisningen. - At de studerende lærer at analysere, vurdere og diskutere sproglige data ud fra input-outputinteraktion teorierne. Der bliver arbejdet med input-output-interaktion og intersprog. De studerende tilbydes øvelser i at analysere, vurdere og diskutere teoriernes relevans og implikationer for undervisningen, bl.a. via analyse af intersprogsdata. o Keith Johnson (2001, 2008). An Introduction to Foreign Language Learning and Teaching. Pearson. Kapitel 5: Input, interaction and output (s ). Kapitel 6: Some learning processes (s ). (anskaffes) o Sprogforum Temanummer om sprogtilegnelse Nr (downloades) o Lindberg, Inger (1998). Interaktion med fokus på form. I: Møller, Janus, Pia Quist, Anne Holmen og J. N. Jørgensen (red.): Nordiske sprog som andetsprog. Københavnerstudier i tosprogethed 30. Danmarks Lærerhøjskole, s (kompendium) Supplerende læsning: Lindberg, Inger (2005). Språka samman. Om samtal och samarbete i språkundervisning. Natur og Kultur. Lund, Karen (2009). Fokus på sproglæring og pædagogiske implikationer, 4: Sproglæring gennem kognitive problemløsningsprocesser og automatisering, 5: Sproglæring gennem konstruktions- og rekonstruktionsarbejde et sociokognitivt syn på læring, 6: Interaktion og scaffolding som centrale principper for læring. I: Byram m.fl. (red.) Sprogfag i forandring pædagogik og praksis. s Litteraturen læses. Der reflekteres omkring begreberne input-output-interaktion. Hvad indebærer de hver især tilegnelsesteoretisk? Hvad indebærer en kombination af disse tilegnelsesteoretisk? 8 af 17

9 Session 3 Dato og klokkeslæt: torsdag d , kl Titel: Individ og læringsmiljø Underviser: Anna-Vera Meidell Sigsgaard Sted: se infotavler At de studerende opnår reflekteret indsigt i de individuelle faktorer, der spiller sin rolle i andetsprogstilegnelsen. - At de studerende lærer at analysere, vurdere og diskutere teoriernes relevans og implikationer for undervisningen. - At de studerende lærer at analysere, vurdere og diskutere sproglige data ud fra viden omkring forholdet mellem individ og læringsmiljø. Der bliver arbejdet med individuelle faktorer som alder og motivation og deres indflydelse på læring af dansk som andetsprog. De studerende tilbydes øvelser i at analysere, vurdere og diskutere teoriernes relevans, implikationer for undervisningen, bl.a. via analyse af intersprogsdata. o Keith Johnson (2001, 2008). An Introduction to Foreign Language Learning and Teaching. Pearson. Kapitel 1: Five learners and five methods, s (anskaffes) o Van Lier, L. (2000). From input to affordance: Social-interactive learning from an ecological perspective. I: Lantolf (ed.) Sociokultural theory and second language learning, s (kompendium) o Söderberg Arnfast, Juni (2007). Hvem tænker på accent? Om motivation og udtaletilegnelse hos voksne indvandrere. I: Nordand, 2007, 2(2), s (kompendium) o Maslo, Elina (2011). Flersprogethed det handler om at skabe rum for læring. I: Sprogforum nr. 49, (kompendium) o Sprogforum nr. 57 (2013). Subjektivitet og flersprogethed. (anskaffes) Litteraturen læses. Fokuser i din læsning på karakteristiske træk i de teorier der er fokus på, og gør dig overvejelser mht. hvilke implikationer disse teorier kan have i forhold til undervisningens teorier, metoder og praksis. 9 af 17

10 Session 4 Dato og klokkeslæt: torsdag d , kl Titel: Kognitive læringsteorier Underviser: Richard Madsen Sted: se infotavler At de studerende opnår reflekteret indsigt i de kognitive læringsteorier og deres indflydelse på undervisning i dansk som andetsprog. - At de studerende lærer at analysere, vurdere og diskutere de kognitive teoriers relevans og implikationer for undervisningen. - At de studerende lærer at analysere, vurdere og diskutere sproglige data ud fra de kognitive læringsteorier. Der bliver arbejdet med de kognitive læringsteorier. Der bliver analyseret data fra undervisningen i dansk som andetsprog. De studerende tilbydes øvelser i at analysere, vurdere og diskutere de kognitive læringsteoriers relevans, implikationer for undervisningen, bl.a. via analyse af intersprogsdata. o Keith Johnson (2001, 2008). An Introduction to Foreign Language Learning and Teaching. Pearson. Kapitel 6: Some learning processes (s ). (anskaffes) o Lund, Karen (1997). Kap. 10: En kognitivt baseret tilegnelseshypotese, kap. 12: Inversion. I Lærer alle dansk på samme måde? En længdeundersøgelse af voksnes tilegnelse af dansk som andetsprog. Special pædagogisk forlag. s s (kompendium) o Holmen, Anne (2011). At tage udgangspunkt i det kendte om brug af modesmålet ved tilegnelsen af et nyt sprog. I: Sprogforum nr. 51, (kompendium) Supplerende læsning: Mitchell, Rosamond and Florence Myles (1998). Kap. 4: Cognitive approaches to second language learning. I: Second language learning theories, s (kompendium) Litteraturen læses. Fokuser i din læsning på karakteristiske træk i de kognitive læringsteorier, og gør dig overvejelser mht. hvilke implikationer disse teorier kan have i forhold til undervisningens teorier, metoder og praksis. 10 af 17

11 Session 5 Dato og klokkeslæt: torsdag d , kl Titel: Skriftsproglig udvikling det socialsemiotiske perspektiv Underviser: Anna-Vera Meidell Sigsgaard Sted: se infotavler -At de studerende opnår reflekteret indsigt i tilegnelsesspørgsmål i forbindelse med alfabetisering og den skriftlige udvikling. - At de studerende lærer at analysere, vurdere og diskutere teoriernes relevans og implikationer for undervisningen. - At de studerende lærer at analysere, vurdere og diskutere sproglige data ud fra et tilegnelsesteoretisk perspektiv. Der bliver arbejdet med teorier om literacy med særligt fokus på udvikling af grundlæggende læseog skrivekompetencer hos voksne og unge. De studerende tilbydes øvelser i analysere, vurdere og diskutere teoriens relevans, implikationer for undervisningen, bl.a. via analyse af intersprogsdata. o Christie, F. (1992). Literacy in Autstralia. Annual Review of Applied Linguistics 12 (p ). Cambridge University Press (kompendium) o Derewienka, B. (2001). Pedagogical grammars: their role in English language teaching, I: A. Burns & C. Coffin, eds., Analysing English in a global context: a reader. London. Routledge. (kompendium) o Franker, Qarin (2004). Att utveckla litteracitet i vuxen ålder alfabetisering i en tvåspråkig kontext. I: Hyltenstam, Kenneth og Inger Lindberg (red.): Svenska som andraspråk i forskning, undervisning och samhälle. Studienlitteratur, s (kompendium) o Meidell Sigsgaard, A.-V. (2013). Fælles konstruktion stilladserende tale i skriveundervisningen. I: S. Madsbjerg & K. Friis (Eds.), Skrivelyst i fagene (pp ). København: Dansk Psykologisk Forlag. (kompendium) o Dreyfus, S., Macnaught, L., Humphrey, S. (2011). Understanding joint construction in the tertiary context. Linguistics and the Human Sciences (4)2 p London: Equinox Publishing. (kompendium) o Kulbrandstad, Lise K. (2004) Lesing i utvikling. Teoretiske og didaktiske perspektiver, Kap. 5 ABC-er og leseopplæringsmetoder, s Oslo: Fagbokforlaget. (kompendium) o Bjerre, Annemarie og Jesper Friis (2002): "Nej Farfar, for vi børnestaver!" (kompendium) Supplerende litteratur: o Tidsskriftet Viden om læsning udgivet af Nationalt Videncenter for Læsning: o Holmen, Anne (1997). Er langsomme lørnere vanskelige elever? I: Jens Skovholm (red.): Hvorfor er det så svært at lære dansk? Specialpædagogisk forlag, s (kompendium) o Holm, Lars (2010). Kap. 10: Literacy og biliteracy. I Dansk som andetsprog. Pædagogiske og didaktiske perspektiver. Dansklærerforeningens forlag, s o 11 af 17

12 o Leimar, Ulrika (1978): LTG metoden: Baggrund. S , Læse- og skriveøvelser, s I LTG metoden. En læsemetode som bygger på barnets eget sprog. Gyldendals Pædagogiske Bibliotek. (kompendium) o Gibbons, P. (2002). Scaffolding Language, Scaffolding Learning: Teaching Second Language Learners in the Mainstream Classroom, ch. 3, 4 and 5 (p ). Portsmouth, NH: Heineman. (kompendium) Litteraturen læses. Fokuser i din læsning på karakteristiske træk i de teorier du præsenteres for, og gør dig overvejelser mht. hvilke implikationer disse teorier kan have i forhold til undervisningen af ikke-skriftkyndige og i alfabetiseringsundervisningen. 12 af 17

13 Session 6 Dato og klokkeslæt: torsdag d , kl Titel 1: Interaktionens betydning for det lille barns sprogtilegnelse v. Ole Henrik Hansen Titel 2: Projekter og problemformuleringer v. Anna-Vera Meidell Sigsgaard Titel 1: Interaktioners betydning for det lille barns sprogtilegnelse Underviser: Ole Henrik Hansen 10:15 14:00 Læringsmål: At den studerende opnår indsigt i det teoretiske grundlag for sammenhængen mellem: Barnets interaktionelle stimulering, dets sproglige, mentale og sociale udvikling - og de didaktiske overvejelser, der skal til for at skabe mulighed for disse processer. Indsigt i sprogets opståen via handlinger og sensoriske erfaringer som overførsel af emotioner, konventioner og intentioner mellem de biologiske og fysiske aktører, der viser barnet omsorg og interesse. Undervisningen beskæftiger sig således med sprogtilegnelsesteori, kommunikationsteori, interaktionsteori, forskellige udviklingsteorier med baggrund i et biologisk grundsyn, samt didaktiske traditioner og pædagogisk planlægningsteori. Betydningen af nærvær, og den livbringende samhørighed, emotionelle udtryksformer og udviklingspsykologi, samt overvejelser om hvordan disse processer kan etableres i en pædagogisk praksis. Hvilke kvaliteter skal den professionelle omsorgsgiver rumme, som menneske og som fagperson? Det forventes at den studerende læser de angivne tekster til undervisningsgangen. Derudover forventes aktiv deltagelse i form af deltagelse i fordybelsesaktiviteter i undervisningen. * Belsky, J., & Simpson, J. A. (2008). Attachment Theory within a Modern Evolutionary Framework. In J. Cassidy & P. R. Shaver (Eds.), Handbook of Attachment Theory, Research, and Clinical Applications (pp ). New York, London The Guilford Press. * Hundeide, K. (2004/2006). Relationsarbejde i institution og skole. Frederikshavn: Dafolo Uddrag. *Tomasello, M. (1992). The social bases of language acquisition. Social development, 1(1), 20. * Tomasello, M., Carpenter, M., & Liszkowski, U. (2007). A new look at infant pointing. Child Development, 78, (*) mærkede tekster bliver lagt ud på blackboard. 13 af 17

14 Titel 2: Projekter og problemformuleringer Underviser: Anna-Vera Meidell Sigsgaard 14:15-16:00 - At de studerende får ideer til hvordan de kan analysere, vurdere og diskutere teoriernes relevans og implikationer for undervisningen i deres egne forskningsprojekter. - At de studerende får ideer til hvordan de kan analysere, vurdere og diskutere sproglige data ud fra et tilegnelsesteoretisk perspektiv. -At de studerende lægger fokus for deres forskningsarbejde, som bliver præsenteret i den afsluttende eksamensopgave (projekt). -At de studerende kommer i gang med at formulere en problemformulering for deres projekter. -At de studerende får feedback og inspiration fra underviser og andre studerende på ideerne til deres projekter. Fokus i denne session ligger på indledende arbejde med de studerendes forskning, som kommer til udtryk i deres selvstændige projekter. Studerende får mulighed for at præsentere deres ideer til projekter i mindre grupper, vil få feedback fra underviseren og andre studerende. Det vil give mulighed for hver enkelte at formulere sine tanker på en forståelig måde, at indlede arbejdet med problemformulering til projektet, samt komme i gang med at vælge teori, data og metode for undersøgelsen. Midtvejsevaluering af modulet. o Rienecker, L. og P.S. Jørgensen (2012). Den gode opgave. Samfundslitteratur. o Ankersborg, Vibeke (2007). Kapitel 1: Problemformuleringer en nødvendig logisk umulighed. I: Ankersborg, V. og M. W. Boolsen (red.): Tænk selv! Videnskabsteori og undersøgelsesdesign i samfundsvidenskab. Forlaget Politiske Studier (lægges ud på blackboard). Inden sessionen skal de studerende besvare Scribo spørgsmål (lægges ud på blackboard), som vil hjælpe dem at blive afklaret i forhold til deres forskningsinteresser. De studerende skal lave et udkast til en problemformulering til deres selvstændige forskningsprojekter. De studerende skal gøre sig tanker i forhold til valg af teori, data og metode i undersøgelsen. Et eksempel på data som ønskes brugt i undersøgelsen skal medbringes. 14 af 17

15 Session 7 Dato og klokkeslæt: torsdag d , kl Titel: Sociokulturelle læringsteorier Underviser: Richard Madsen Sted: se infotavler - At de studerende opnår reflekteret indsigt i de sociokulturelle læringsteorier og deres indflydelse på undervisning i dansk som andetsprog. - At de studerende lærer at analysere, vurdere og diskutere de sociokulturelle læringsteoriers relevans og implikationer for undervisningen. - At de studerende lærer at analysere, vurdere og diskutere sproglige data ud fra sociokulturelle teorier. Der bliver arbejdet med de sociokulturelle læringsteorier. Der bliver analyseret data fra undervisningen i dansk som andetsprog. De studerende tilbydes øvelser i at analysere, vurdere og diskutere de sociokulturelle teoriers relevans, implikationer for undervisningen, bl.a. via analyse af intersprogsdata. o Keith Johnson (2001, 2008). An Introduction to Foreign Language Learning and Teaching. Pearson. Kapitel 10: Contexts, s (anskaffes) o Mitchell, Rosamond and Florence Myles (1998). Kap. 7: Sociocultural perspectives on second language learning. I: Second language learning theories, s (kompendium) o Norton Peirce, Bonny (1995). Social identity, investment and language learning. I TESOL QUARTERLY, vol. 29, n. 1, s (kompendium) o Donato (1994). Collective scaffolding in second language learning. I: Lantolf, J. P & G. Appel (eds.), Vygotskyan Approaches in second language research. Ablex Pub. S (kompendium) Supplerende læsning: Block, D. (2007). Second Language Identities. London, Continuum. Swain, M. (2000). The output hypothesis and beyond: Mediating acquisition through collaborative dialogue. I: Lantolf (ed.): Sociocultural Theory and Second Language Learning. Oxford University Press. Litteraturen læses. Fokuser i din læsning på karakteristiske træk i de sociokognitive læringsteorier, og gør dig overvejelser mht. hvilke implikationer disse teorier kan have i forhold til undervisningens teorier, metoder og praksis. 15 af 17

16 Session 8 Dato og klokkeslæt: torsdag d , kl Titel: Samspillet mellem et funktionelt sprogsyn og et sociokognitivt læringssyn Underviser: Signe Wendt Galster Sted: se infotavler - At de studerende opnår reflekteret indsigt i samspillet mellem funktionelt sprogsyn og sociokognitivt læringssyn. - At de studerende lærer at analysere, vurdere og diskutere teoriernes relevans og implikationer for undervisningen. - At de studerende lærer at analysere, vurdere og diskutere sproglige data ud fra et tilegnelsesteoretisk perspektiv. Der bliver arbejdet med samspillet mellem funktionelt sprogsyn og sociokognitivit læringssyn. De studerende tilbydes øvelser i analysere, vurdere og diskutere teoriens relevans, implikationer for undervisningen, bl.a. via analyse af intersprogsdata. o Keith Johnson (2001, 2008). An Introduction to Foreign Language Learning and Teaching. Pearson. Kapitel 7: Individual language learners: some differences, s Kapitel 8: Good language learners and what they do, s (anskaffes) o Lund, Karen (2009). Fokus på sprog, 3: Den nye sprogbrugers tidlige sprog, 4: Den sproglige udvikling. I: Byram m.fl. (red.) Sprogfag i forandring pædagogik og praksis. s (anskaffes) o Lund, Karen (1997). Kap. 17: Et funktionelt sprogsyn, kap. 18: En funktionel sprogtilegnelseshypotese. I Lærer alle dansk på samme måde? En længdeundersøgelse af voksnes tilegnelse af dansk som andetsprog. Special pædagogisk forlag. s (kompendium) o Hammarberg, Björn (2009). Konstruktioner som produkt och process en studie av hur L1- och L2-talare utnytjar det är. I: Nordand 2008, 1(3): (kompendium) Litteraturen læses. Fokuser i din læsning på hvad der ligger i at indtænke et samspil mellem et funktionelt sprogsyn og et sociokognitivt læringssyn, og gør dig overvejelser mht. hvilke implikationer et sådant samspil kan have i forhold til undervisningens teorier, metoder og praksis. 16 af 17

17 Session 9 Dato og klokkeslæt: torsdag d , kl Titel: Teorier på tværs. Pædagogiske implikationer Underviser: Elina Maslo Sted: se infotavler - At de studerende kan på et videnskabeligt grundlag demonstrere overblik over og indsigt i centrale teorier om andetsprogstilegnelse. - At de studerende lærer at analysere, vurdere og diskutere teoriernes relevans og implikationer for undervisningen. - At de studerende lærer at analysere, vurdere og diskutere sproglige data ud fra et tilegnelsesteoretisk perspektiv. Der bliver arbejdet med tilegnelsesteorierne på tværs og de pædagogiske implikationer for deres udformning i praksis. Opsamling på modulet. Øvelse. Evaluering af modulet (intern og ekstern). o Lund, Karen (2006). The Awareness of Context in Second Language Acquisition Theories. I: Andersen, Hanne Leth, Karen Lund og Karen Risager (red.): Culture in Language Learning. s (kompendium) o Illeris, Knud (2007). Læringsteoriens elementer hvordan hænger det hele sammen? I: Læringsteorier. Seks aktuelle forståelser, s (kompendium) o Ellis, Rod (2002). Kap. 9: Instruction and L2 acquisition, kap. 10: Conclusion: multiple perspectives in SLA. I: Second Language Acquisition, s (anskaffes) o Lund, Karen (2009). Fokus på sproglæring og pædagogiske implikationer, 1: Credoer hvad siger forskningen, og hvad tror vi som undervisere selv på? 2: Ubevidst eller bevidst læring? 3: Outputhypotesen. I: Byram m.fl. (red.) Sprogfag i forandring pædagogik og praksis. s (genlæses) Litteraturen læses. Fokuser i din læsning på karakteristiske træk i de forskellige teorier der her er i spil og overvej centrale forskelle mellem dem mht. deres læringspotentialer. Gør dig ligeledes overvejelser mht. hvilke implikationer disse teorier kan have i forhold til undervisningens teorier, metoder og praksis. 17 af 17