Undervisningsministeriet mail-adressen EUD Udviklingsredegørelser 2010

Transkript

1 Undervisningsministeriet Afdeling for Erhvervsfaglige uddannelser Vester Voldgade København V. 27. november 2009 mail-adressen EUD Udviklingsredegørelser 2010 Vedhæftet fremsendes som anmodet i brev af 7. juli 2009, udviklingsredegørelser for: Vedhæftet fremsendes udviklingsredegørelser om erhvervsuddannelser fra: Billedmediernes Faglige Udvalg Det Faglige Udvalg for Digital Media Det Faglige Udvalg for Teater-, Udstillings- og Eventteknikeruddannelsen Det faglige udvalg for Teknisk designer, samt Metalindustriens uddannelsesudvalgs erhvervsuddannelser Beskrivelserne fremgår af udfyldte skabeloner på de enkelte erhvervsuddannelser. Desuden er denne fremsendelse, vedhæftet et notat om de generelle udviklings tendenser i Metalindustrien. Metalindustriens uddannelsesudvalg Sekretariatet Med Venlig Hilsen Lars Espersen U:\2. ERHVERVSUDDANNELSE (EUD)\J. UDVIKLINGSREDEGØREL- SER\2010\færdigt materiale til fremsendelse

2 Udviklingstendenser i Metalindustrien. Metalindustriens uddannelsesudvalgs EUD udviklingsredegørelse for 2010 Siden sommeren 2008 har omsætningen i maskinindustrien været faldende. De aktuelle nøgletal bærer klart præg af et 2009 med vanskeligere afsætningsmuligheder i både metal- og maskinindustrien og i økonomien generelt. Men den seneste konjunkturanalyse fra Metal- og Maskinindustrien peger imidlertid på, at der er lys forude. Med baggrund i denne aktuelle situation og udvikling står virksomhederne i metalindustrien dog som følge af både finanskrise og stigende globaliseringen over for store udfordringer i forhold til fortsat at kunne være konkurrencedygtige med udlandet og især i forhold til nærtliggende lavtlønsområder. I fremtiden vil den stadig stærkere globale konkurrence medføre en øget international arbejdsdeling på områder, hvor logistik og afsætning taler for det. Det vil betyde, at de opgaver, som det ikke længere kan betale sig at udføre i Danmark, vil blive flyttes til lavtlønslande som det eksempelvis er gældende på kølemøbel- og skibsbygningsområdet. Til gengæld har flere og flere danske metalindustrielle virksomheder fundet ud af, at der ligger et stort potentiale i at udvikle og implementere automationsprojekter som øger effektiviteten på den eksisterende produktion. Vi ser derfor i dag virksomheder i Danmark, som både omkostningsmæssigt og effektivitetsmæssigt, er fuldt på højde med deres østeuropæiske og kinesiske konkurrenter. Der ligger utvivlsomt meget store vækstpotentialer i en fortsat national og stærk ressourcemæssig fokus på forskning og nyudvikling af produkter inden for områderne miljø og vedvarende energi samt inden for komplekse og avancerede tekniske løsninger til arbejdet i pleje og hospitalssektoren. Metalindustriens uddannelsesudvalg har netop gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder i metalindustrien. Spørgeskemaet blev besvaret af 108 virksomheder. Undersøgelsen viser, at metalindustriens virksomheder på trods af finanskrisen forventer at bevare deres beskæftigelsesgrundlag, samt at faglært arbejdskraft fortsat efterspørges. Dette begrundes i, at 35 % af de adspurgte forventer, at virksomheden vil øge antallet af faglærte medarbejdere inden for de næste 3 år, og kun 13 % pct. af virksomhederne forventer at have færre faglærte ansat inden for de næste 3 år. Den nuværende økonomiske afmatning har dog gjort, at stilheden har sænket sig på mange metal- og maskinindustrielle virksomheder. År med gode afsætningsmuligheder og den dertil hørende akutte mangel på arbejdskraft er med få måneders varsel blevet afløst af lav efterspørgsel og afskedigelser. I den nye situation er det dog særligt vigtigt at slå fast, at branchen stadigvæk har en kæmpemæssig udfordring i at sikre tilstrækkelig uddannet arbejdskraft i fremtiden. U:\2. ERHVERVSUDDANNELSE (EUD)\J. UDVIKLINGSREDEGØRELSER\2010\færdigt materiale til fremsendelse

3 Derfor er det - selv i disse tider - af afgørende vigtighed, at branchens virksomheder fortsat antager lærlinge og elever, og at disse medarbejdere kan sikres ajourført erhvervsrettet kompetencegivende efteruddannelse. Hovedparten (91 pct.) af virksomhederne tilkendegiver i undersøgelsen, at teknisk faglige kompetencer har stigende betydning for virksomheden. Metalindustriens uddannelsesudvalg (MI) vurderer derfor, at fokus i MI`s udvikling af erhvervsuddannelser, fortsat skal rettes mod et højt teknisk fagligt niveau inden for alle udvalgets uddannelsesområder. Samtidig er der fortsat behov for almen kompetence udvikling inden for områderne matematik og fremmedsprog samt behov for en bred og understøttende vifte af tværfaglige kurser. Vi tolker sammenfattende i undersøgelsen, at virksomhederne i høj grad efterspørger faglærte med en høj teknisk faglig viden, der kan løse arbejdsopgaver selvstændigt og med høj kvalitet. Derudover er kvalitetsbevidsthed, helhedsforståelse for virksomhedens arbejdsopgaver og selvstændighed også vigtige kompetencer for mange virksomheder. Teknologisk udvikling og ændringer er den primære årsag til, at der skabes nye kompetencekrav i virksomhederne. For de fleste virksomheder udspiller dette sig bl.a. i stigende automatisering af produktions og fremstillingsprocesserne. Tidligere krævede investering i automation ofte store seriestørrelser og masseproduktion, men teknologiudviklingen med integration mellem mere og mere intelligente robotter, styringsautomation og CNC styrede maskiner til kompletbearbejdning i kombination med FMS lagre til rå og færdigvare fiksering har betydet, at flere og flere - også mindre virksomheder - automatisere mere og mere for at kunne producere ubemandet på mere ubekvemme tider af døgnet. Produktionschef Mikael Nielsen fa. Nilpeter A/S i Slagelse beskriver det således: Vi er en ordreproducerende virksomhed som arbejder hen imod at den optimale seriestørrelse bliver ét emne, men det kræver naturligvis et fleksibelt og topmoderne fuld automatiseret produktions udstyr samt ikke mindst, faglærte industriteknikere med overblik og stor teknisk indsigt og forståelse De rganisatoriske kompetencer Halvdelen af virksomhederne mener, at organisationsændringer medfører nye kompetencekrav til medarbejderne. Det er oftest de store virksomheder, der oplever dette. Størstedelen af alle virksomhederne er dog enige i, at deres virksomhed får et stigende behov for omlægning af arbejdsprocesserne på arbejdspladsen. Undersøgelsen viser derudover, at 44 pct. af virksomhederne arbejder efter et optimerings- eller produktionsstyringskoncept og 1/4 af de øvrige overvejer at indføre det fremover. U:\2. ERHVERVSUDDANNELSE (EUD)\J. UDVIKLINGSREDEGØRELSER\2010\færdigt materiale til fremsendelse

4 Virksomhederne forventer altså ændringer i arbejdets organisering på forskellig vis, men ikke alle mener, at det vil medføre nye kvalifikationskrav til medarbejderne. Spørgsmålet som altid skal overvejes i MI ved synspunkter i sådanne undersøgelser er naturligvis, om det nødvendigvis er i direkte uoverensstemmelse med en stærk kerne EUD faglighed og brancheidentitet. MI er meget opmærksom på teknologijusteringer og virksomhedernes brug af nye metoder og værktøjer, således at MI hurtig kan medvirke til at sikre et ajourført efteruddannelsestilbud til de respektive brancheområder. It-kompetencer Et af de områder, hvor man kan tale om deciderede teknologiskred, er på it- området. Der i høj grad er brug for it kompetencer inden for metalindustrien, og undersøgelsen peger da også på, at ca. 76 pct. af virksomhederne stiller øgede krav til itkompetencer i højere eller mindre grad. Virksomhederne stiller krav om anvendelse af it til teknisk faglige arbejdsopgaver, til skriftlig kommunikation og dokumentation samt til faglig informationssøgning. Globaliseringskompetencer En undersøgelse fra 2008 viste, at de store virksomheder har flere internationale relationer inden for deres forretningsområde end små og mellemstore virksomheder. Størstedelen af de adspurgte fra store virksomheder forventede derfor, at virksomhederne fremover vil have hyppigere brug for anvendelse af udenlandsk arbejdskraft og underleverandører, øge fokus på udenlandske kunderelationer og oprette udenlandske filialer, samt udstationere medarbejdere. Derudover mente 27 pct. af virksomhedsrepræsentanterne fra de store virksomheder, at udflytning af produktion til udlandet kan skabe forskydninger i medarbejdersammensætningen og kan give nye arbejdsfunktioner til de faglærte i virksomheden. Selvom vi siden denne undersøgelse blev gennemført er blevet betydeligt hårdere ramt af finanskrisen, og at samme undersøgelse også viste en tendens til, at de små virksomheder har færre internationale relationer og derfor stiller færre krav til medarbejdernes brug af fremmedsprog og globaliserings kompetencer, vurderer vi at grundfags sammensætningen i MI EUD uddannelserne skal fastholdes. Energi- og miljøkompetencer MI har som led i sit arbejde med at analysere kompetencebehovene inden for energi og miljøområdet, forholdt sig til de analyseresultater, som er fremkommet i regi af Undervisningsministeriets centrale analyse- og prognoseenhed på erhvervsuddannelsesområdet. U:\2. ERHVERVSUDDANNELSE (EUD)\J. UDVIKLINGSREDEGØRELSER\2010\færdigt materiale til fremsendelse

5 Særligt tre rapporter under den centrale analyse og prognoseenhed har givet væsentlige input til MI s arbejde med at analysere kompetencebehovene på energi- og miljøområdet; Oxford Research: Analyse af energibranchens fremtidige kompetencebehov, Kubix/IU: Analyse af udviklingen af jobtyper hos virksomheder, som fremstiller energiteknologi og udstyr set i relation til de eksisterende industrielle erhvervsuddannelser samt Brøndum & Fliess: Erhvervsuddannelsernes bidrag til iværksætteri og indførelse af nye teknologier. De foreløbige resultater af MI s analyser inden for energi og miljøområdet peger dog på, at det ikke er muligt at afgrænse specifikke brancher med særlige energi- og miljøtekniske problemstillinger. I stedet peger analyserne på, at et meget bredt udsnit af industriens virksomheder løbende indfører og servicerer nye energi og miljøteknologier som en del af deres virksomheds portefølje. I praksis vil MI derfor sikre eud-områderne et løbende ajourført tilbud om efteruddannelse og i takt med egentlig produktions-og teknologiomlægning også sikre relevant integration i erhvervsuddannelserne. Med henvisning til projekt om Faglighed i fremtidens erhvervsuddannelser noterer Metalindustriens Uddannelser sig anbefalingen om fortsat at sikre kernefagligheden i uddannelserne. Metalindustriens uddannelsesudvalg Sekretariatet Med Venlig Hilsen Lars Espersen U:\2. ERHVERVSUDDANNELSE (EUD)\J. UDVIKLINGSREDEGØRELSER\2010\færdigt materiale til fremsendelse

6 Billedmediernes Faglige Udvalg 24. november 2009 Udviklingsredegørelse 2010 for erhvervsuddannelsen til fotograf Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler Indgåede uddannelsesaftaler i det Igangværende skolepraktikaftaler Elever optaget i skolepraktik i det Bruttopraktikpladssøgende pr i det Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** Beskæftigelsesfrekvens for 0,43 0,6 - det Videreuddannelsesfrekvens for det *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2008 og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal). 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Herunder skal indgå: - Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? Fotograffaget i Danmark og resten af verden har udviklet sig utrolig meget de seneste to årtier. Ikke mindst den teknologiske udvikling har skabt store forandringer for faget. Fremtidens marked for fotografuddannelsen kræver, at danske fotografer får bredere kompetencer. Udover et nødvendigt fokus på teknologi og håndværk, så bliver der behov for at koncentrere sig om bedre visuelle kompetencer med fokus på de kreative processer og konceptudvikling. - Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? Det er selvfølgelig afgørende, at uddannelsen følger med den teknologiske udvikling inden for faget, men det er også vigtigt, at uddannelsen tager højde for fotografens rolle i den proces, der ligger forud for, at billedet bliver taget.

7 - Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Branchen er i dag præget af, at der etableres flere enmandsvirksomheder, eller at man etablerer sig i fællesskaber, hvor man dels om administration m.m., men ellers arbejder hver for sig. Der er derfor ikke længere så almindeligt at være fastansat som fotograf. - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? Det er udvalgets vurdering, at der fortsat vil være et behov for faglært arbejdskraft inden for dette brancheområde. - Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Den økonomiske afmatning har medført et mindre fald i antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Branchens lave beskæftigelsesfrekvens i hht. Undervisningsministeriets opgørelse er bl.a. begrundet i, at mange unge ikke ansættes i faste stillinger efter endt uddannelse, men tilknyttes en eller flere virksomheder på freelancebasis eller etablerer sig som selvstændige. - Oplysninger om praktikpladssituationen; der bedes indsendes et kort tekstbidrag til offentliggørelse på med vurdering af praktikpladsmulighederne. Tekstbidraget skal være markeret med Tekst til Praktikpladssituationen for <navnet på uddannelsen>. Se i øvrigt bilag XXX Tekst til praktikpladsen.dk: Der er adgangsbegrænsning til uddannelsen, og derfor skal eleven for at kunne starte på uddannelsen enten have en uddannelsesaftale eller optages på en skole i hht. den fastsatte kvote. Det begrænsede antal pladser betyder, at det ikke er let at komme ind på uddannelsen, men er eleven blevet optaget, er der gode muligheder for at få en praktikplads efterfølgende, især hvis eleven er indstillet på at søge bredt. De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2, 3, 4, 5, 6 og Behov for nyetablering af uddannelse [Behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.] Udvalget vurderer ikke, at der er behov for nyetablering af uddannelse. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen I forlængelse af udviklingen i branchen som beskrevet ovenfor, vil udvalget undersøge behovet for og forventer at gennemføre en revision af uddannelsen i Udvalget vil i denne forbindelse også vurdere, om der er behov for nye specialefag, og evt. udvikling af fag på højere niveauer. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen 5. Behov for kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens praktikdel

8 De lokale uddannelsesudvalg samt erhvervsskolerne varetager efter udvalgets opfattelse monitoreringen af praktikdelen af uddannelsen tilfredsstillende. Der er ikke skolepraktik på uddannelsen. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter 2009 Der er efter udvalget opfattelse ikke nogen af de øvrige konklusioner fra de gennemførte projekter der umiddelbart er relevante i relation til fotografområdet.

9 Billedmediernes Faglige Udvalg 24. november 2009 Udviklingsredegørelse 2010 for film-, og tv-produktionsuddannelsen Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler Indgåede uddannelsesaftaler i det Igangværende skolepraktikaftaler Elever optaget i skolepraktik i det Bruttopraktikpladssøgende pr i det Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** Beskæftigelsesfrekvens for 0,69 0,61 - det Videreuddannelsesfrekvens for det *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2008 og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal). 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Herunder skal indgå: - Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? Film- og tv-produktionsteknikeruddannelsen samt trinet film- og tv-assistentuddannelsen er målrettet kompetencebehov for medievirksomheder, som beskæftiger sig med optagelse, bearbejdning og afvikling af tv- og videoproduktioner. Uddannelsens jobområde grænser op til en række andre medieuddannelser inden for film- og tvområdet. - Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se?

10 - Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? Det er udvalgets holdning, at der fortsat vil være behov for faglært arbejdskraft inden for dette brancheområde. - Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Uddannelsens lave beskæftigelsesfrekvens kan begrundes i flere forhold. Flertallet af de uddannede film- og tv-teknikerelever får almindelig beskæftigelse inden for mediebranchen. Imidlertid bliver en del elever efterfølgende ikke beskæftiget i en almindelig stilling, men i stedet tilknyttet en eller flere medievirksomheder som freelance medarbejder. En lille del af de færdiguddannede elever forsøger at etablere sig med egen virksomhed. - Oplysninger om praktikpladssituationen; der bedes indsendes et kort tekstbidrag til offentliggørelse på med vurdering af praktikpladsmulighederne. Tekstbidraget skal være markeret med Tekst til Praktikpladssituationen for <navnet på uddannelsen>. Se i øvrigt bilag XXX Der er adgangsbegrænsning til uddannelsen, og derfor skal eleven for at kunne starte på uddannelsen enten have en uddannelsesaftale eller optages på en skole i hht. den fastsatte kvote. Det begrænsede antal pladser betyder, at det ikke er let at komme ind på uddannelsen, men er eleven blevet optaget, er der gode muligheder for at få en praktikplads efterfølgende - Yderligere kommentarer: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2, 3, 4, 5, 6 og Behov for nyetablering af uddannelse 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Udvalget har ikke identificeret behov, der indikerer behov for omlægning af uddannelsen eller uddannelsens trin. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen 5. Behov for kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens praktikdel De lokale uddannelsesudvalg samt erhvervsskolerne varetager efter udvalgets opfattelse monitoreringen af praktikdelen af uddannelsen tilfredsstillende. Der er ikke skolepraktik på uddannelsen.

11 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter 2009 Der er efter udvalget opfattelse ikke nogen af de øvrige konklusioner fra de gennemførte projekter der umiddelbart er relevante i relation til fotografområdet.

12 Det Faglige Udvalg for Digital Media 27. november 2009 Udviklingsredegørelse 2010 for erhvervsuddannelsen Digital mediauddannelsen Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler Indgåede uddannelsesaftaler i det Igangværende skolepraktikaftaler Elever optaget i skolepraktik i det Bruttopraktikpladssøgende??? pr i det Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** Beskæftigelsesfrekvens for 0,82 0,78? det Videreuddannelsesfrekvens for det 0,03?? *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2008 og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal). 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Det er almindeligt, at virksomhederne rekrutterer højt uddannet udenlandsk arbejdskraft inden for digital media området med henvisning til store vanskeligheder med at skaffe tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft i Danmark. Danske medarbejdere arbejder ofte side om side med kolleger fra flere forskellige lande og kontinenter. Virksomhederne har forskellige strategier for dækning af deres kompetencebehov inden for område digital media. Inddragelse af samarbejdspartnere i f.eks. Fjernøsten finder sted i et væsentligt omfang i form af underleverancer til de danske virksomheder. Underleverancerne kan både være relativt enkle rutineopgaver og komplekse specialistopgaver inden for f.eks. 3D og animation. Behovet for faglært arbejdskraft vil stige i de kommende år inden for digital media området. Begrundelsen er bl.a., at industrivirksomheder, reklamebureauer samt virksomheder i bygningsindustrien begyn-

13 der at interessere sig for uddannelsen, ikke mindst fordi digital media elever er gode til at visuelt formidle budskaber til kunderne. De to brancheområder har også i stigende grad et behov for en specialistviden inden for digital media, som hverken teknisk designere eller mediegrafikere er i besiddelse af. Teknologiudviklingen på området er karakteriseret ved en stærk udviklingsdynamik inden for programmer og værktøjer, der dækker flere arbejdsprocesser end tidligere. Den stigende kompleksitet i anvendelsen af programmer og værktøjer skaber en tendens mod en stærkere specialisering i arbejdet. Den stærkere specialisering sammenholdt med outsourcing til virksomheder i andre lande skaber nogle særlige organisatoriske udfordringer. Kravet om øget specialisering skaber et behov for, at specialisterne kan samarbejde på tværs af faggrænser og organisatoriske skel på baggrund af helhedsorienteret viden om tilblivelsen af det færdige produkt. De tilgrænsende områder udgøres af teknisk designer uddannelsen og uddannelsen til mediegrafiker. Tendensen mod en stærkere specialisering i arbejdet tydeliggør betydningen af de uddannelsesmæssige forskelle. Der er tale om meget forskellige profiler, som undertiden indgår i et tæt samarbejde i virksomhederne uden at kunne erstatte hinanden. Det er dog udvalgets opfattelse, at arbejdsmarkedet til tider har svært ved at kende forskel på uddannelserne inden for området (f.eks. multimedie integrator, multimediedesigner, mediegrafiker m.fl.) Udvalget vurderer at tallene er stabile, men at de ikke nødvendigvis er repræsentative for den nuværende udvikling inden for området, grundet den eksisterende krise i store dele af erhvervslivet. Tekst til Praktikpladssituationen for Digital media-uddannelsen: Digital media-branchen er en branche i vækst med gode fremtidsudsigter. Samtidig har uddannelsen haft svært ved at få fodfæste, bl.a. fordi den henvender sig til brancher, der ikke alle har tradition for at have elever. Der er adgangsbegrænsning til uddannelsen, og derfor skal eleven optages på en skole eller have en uddannelsesaftale inden start på grundforløbet. Der er behov for elever inden for begge specialer. Mulighederne for at finde en praktikplads afhænger bl.a. af, hvor i landet der søges, men hvis eleven er parat til at søge bredt, er der relativt gode muligheder for at finde en praktikplads.. 2. Behov for nyetablering af uddannelse 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Digital media-uddannelsen er blevet revideret i Den ny uddannelsesordning forventes fremsendt til UVM og skolerne i begyndelsen af Det Faglige Udvalg for Digital Media vil også sætte fokus på udvikling af fag med højere præstationsstandard. Faglig udfordring kan bidrage aktivt til fastholdelse af elevgrupper på alle niveauer. Udvalget ønsker derfor at sikre, at der findes det rette udbud af fag, der kan imødekomme elevernes forskellige ønsker og faglige forudsætninger. Det forventes at der, i 2010, vil blive udviklet flere fag med højere præstationsstandard, som en del af ovennævnte revision, samt eventuelt også yderligere valgfri specialefag, såfremt dette vurderes nødvendigt. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen

14 5. Behov for kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens praktikdel Det Faglige Udvalg for Digital Media følger løbende udviklingen inden for dette område. Dette gøres bl.a. ved løbende at besøge skoler og virksomheder, for at drøfte elevernes vilkår for læring og udvikling inden for faget. Endvidere føres løbende en tæt dialog med de lokale uddannelsesudvalg, både ved kontaktbesøg og regelmæssige møder. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Udvalget har fulgt op på sidste års udviklingsredegørelse ved at iværksætte en revision af Digital mediauddannelsen jf. pkt. 3 ovenstående. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter 2009 Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 27. november 2009 til mailadressen EFUEFU1@uvm.dk

15 Det Faglige Udvalg for Digital Media 27. november 2009 Udviklingsredegørelse 2010 for erhvervsuddannelsen Webintegrator Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler Indgåede uddannelsesaftaler i det Igangværende skolepraktikaftaler - - Elever optaget i skolepraktik i det Bruttopraktikpladssøgende pr i det Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** Beskæftigelsesfrekvens for 0,59 0,60? det Videreuddannelsesfrekvens for det 0,15?? *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2008 og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal). 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Web-integrator er en kort skolebaseret uddannelse, der blev etableret 1. januar 2005, og som havde til hensigt at imødekomme en række udfordringer, der handlede om såvel markedsmæssige forhold som uddannelsespolitiske intentioner. En af begrundelserne for at etablere web-integratoruddannelsen var at tilgodese en forventet efterspørgsel fra virksomhederne efter personer med særlig ekspertise inden for web-integration samt kompetencer inden for multimedieproduktion. Uddannelsen var tiltænkt en rolle som en uddannelse, der dels skulle være med til at give anerkendelse for webkvalifikationer, der i nogen udstrækning allerede var udbygget hos målgruppen, og dels skulle opbygge kompetencer til at strømline hjemmesider, skabe enkelhed på web-siderne samt indarbejde databaseløsninger tilgængelige fra nettet.

16 Desuden var der tale om et politisk ønske om at tilbyde en korte erhvervsuddannelser til unge, der ikke var parate til at tage en uddannelse af længere varighed, og derfor i praksis ikke ville få en uddannelse. Uddannelsen er skolebaseret, og der er derfor ikke nogen løbende kontakt med virksomhederne, hvilket sammenholdt med ovenstående gør det vanskeligt at vurdere fremtidsudsigterne for uddannelsen på nuværende tidspunkt. Udvalget ønsker i 2010 at kontakte de relevante skoler mhp. at få dem til at lave en trace på de elever der har afsluttet/afslutter uddannelsen i 2009 eller tidligere elever - mhp. at kunne kontakte disse og deres kommende virksomheder. Udvalget vil i denne forbindelse også undersøge hvor mange elever som anvender Webintegratoruddannelsen som et springbræt til at tage en anden uddannelse, eksempelvis Digital media-uddannelsen. Ligeledes er udvalget interesseret i at få et generelt billede af, hvor de færdiguddannede har fået job. Beskæftigelsesfrekvensen vurderes at være meget lav. Dette bekymrer udvalget, som på sigt vil overveje om der muligvis bør indføres kvoter på denne uddannelse. Praktikpladssituationen: Ikke aktuelt eftersom web-integrator er en skolebaseret uddannelse. 2. Behov for nyetablering af uddannelse 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Udvalget vil i 2010 justere uddannelsen, mhp. at tilsikre at den til stadighed lever op til de krav, der stilles fra virksomhederne i branchen, pba. den i pkt. 1 nævnte undersøgelse. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen 5. Behov for kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens praktikdel Uddannelsen har ingen praktikdel, men udvalget opfordrer løbende skolerne til at samarbejde med virksomheder i branchen, så eleverne får mulighed for at prøve kræfter med relevante opgaver og projekter fra erhvervslivet. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Udvalget tilkendegav i sidste års redegørelse behovet for at revidere uddannelsen, og det er netop det, udvalget ønsker at gøre, bl.a. ved hjælp af den i pkt. 1 nævnte undersøgelse, samt efterfølgende en dialog med skoler og virksomheder. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter 2009 Ikke aktuelt

17 Det faglige udvalg for Teknisk designer 25. november 2009 Udviklingsredegørelse 2010 for erhvervsuddannelsen til Teknisk designer Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler Indgåede uddannelsesaftaler i det Igangværende skolepraktikaftaler 4 1 Elever optaget i skolepraktik i det Bruttopraktikpladssøgende pr i det Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** Beskæftigelsesfrekvens for 0,82 0,82 det Videreuddannelsesfrekvens for det 0,08 *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2008 og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal). 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget har med baggrund i analyser af Teknisk designer uddannelsen i perioden fra 2004 til 2006, gennemført en omfattende omstrukturering og revision af teknisk designeruddannelsen. Udvalget har som resultat af arbejdet implementeret den ny struktur og indhold i forbindelse med den seneste EUDreform, der trådte i kraft den 1. juli Den væsentligste ændring i uddannelsens struktur var, at den blev omlagt fra at have et grundforløb på 40 uger til at have et grundeforløb på 20 uger samt, at der i hovedforløbet er mindst to skoleperioder af 20 uger. Endvidere blev der i uddannelsen etableret to specialer, Teknisk designer, bygge og anlæg samt Teknisk designer, industriel produktion. Udvalget har med omlægningen/revideringen af uddannelsen forsøgt at imødekomme de afdækkede behov for faglige kompetencer og profiler. Udvalget har ved møder med skoler der udbyder uddannelsen drøftet beskrivelsen og indholdet i uddannelsens hovedforløb i forhold til virksomhedernes behov for kompetencer. Herunder behovet for udvikling af flere valgfrispecialefag.

18 Herunder skal indgå: - Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? Uddannelsen er påvirket ved at dele af de tekniske designeres jobfunktioner i nogle virksomheder kan være udlagt til virksomhedernes afdelinger eller samarbejdspartnere i udlandet. - Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? Den teknologiske udvikling inden for anvendelse af programmer, software og teknisk dokumentation er den primære årsag til, at der i årene fremover til stadighed vil være behov for jævnlige opdateringer af uddannelsens kompetencer, så de er tidssvarende i forhold til virksomhedernes behov. - Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Der er som en del af virksomhedernes udvikling inden for området fokus på organiseringsformer herunder outsourcing. Udvalget følger denne udvikling ved kontakt til de lokaleuddannelsesudvalg. Der er ikke umiddelbart tale om ændringer der påvirker den nuværende uddannelse. - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft inden for uddannelsens område? Udviklingen i behovet for tekniske designere forventes at være uændret. Udvalget vurderer dog, at den nuværende økonomiske krise og den deraf følgende afmatning inden for specielt bygge og anlægssektoren vil kunne medføre, at antallet af uddannelsesaftaler vil stagnere eller falde, i hvert fald på kort sigt. - Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? De tilgrænsende områder er efter udvalgets vurdering begrænset og udgøres af Digital Media uddannelsen inden for områderne visualisering og animation. Der er dog tale om to meget forskellige jobprofiler, hvor de uddannede i deres jobfunktion ikke anvender værktøjer, der er identiske. Udviklingen mod mere specialisering i arbejdet tydeliggør de uddannelsesmæssige forskelle mellem uddannelserne. Der er tale om meget forskellige uddannelsesprofiler, som kan indgå i et tæt samarbejde i virksomhederne uden at kunne erstatte hinanden. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Udvalget har de seneste år set en positiv udvikling i antallet af indgået uddannelsesaftaler, men forventer at 2009 i forhold til tidligere år vil vise et mindre fald i antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Beskæftigelsesfrekvensen for teknisk designere har været stigende de seneste år fra i 2003 at være på 0,73 til den seneste opgørelse, hvor den er på 0,82. Videreuddannelsesfrekvensen for teknisk designere viser et fald i den seneste opgørelse for 2006 til 0,08, hvor den i de foregående år har været 0,13 og 0,14. Tekst til : Inden for Teknisk designer uddannelsen har antallet af indgået uddannelsesaftaler de seneste år været omkring aftaler om året. Praktikpladsmulighederne i de forskellige regioner i Danmark er dog meget forskellige og er afhængig af, hvordan konjunkturen påvirker de forskellige typer af virksomheder og brancher i en region. 2. Behov for nyetablering af uddannelse Udvalget vurderer, at der pt. ikke er behov for nyetablering af uddannelse. 2

19 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Det forventes, at der i forhold til beskrivelsen af kompetencerne i Teknisk designer uddannelsen foretages en række sproglige tydeliggørelser og præciseringer af de faglige kompetencer. Dette er gældende både for de særlige kompetencer, der skal være opnået inden hovedforløbet samt for de kompetencer, der skal opnås i hovedforløbet. Der skal derfor revideres i beskrivelsen af uddannelsens kompetencer i både grundforløb og hovedforløb. Udvalget drøfter endvidere, om der i uddannelse skal være mulighed for at have restpraktik, hvilket kan betyde en ændring af den nuværende struktur med hensyn til indhold og varighed. Der vil ikke være tale om en forlængelse af skoleundervisningen i hovedforløbet. Udvalget vil endvidere sætte særligt fokus på udvikling af fag med højere præstationsstandard. Den faglige udfordring kan bidrage aktivt til fastholdelse af elevgrupper på alle niveauer. Udvalget ønsker derfor at sikre, at der findes det rette udbud af fag, der kan imødekomme elevernes forskellige ønsker og faglige forudsætninger. Det forventes at der, i 2010 vil blive udviklet fag med højere præstationsstandard samt valgfri specialefag 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Der er ikke behov for nedlæggelse af uddannelsen. 5. Behov for kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens praktikdel Det faglige udvalg har et godt samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg. Der afholdes møder med de lokale uddannelsesudvalg, hvor netværkerne udbygges. De lokale uddannelsesudvalg opfordres på møderne til at være aktive i samarbejdet med skolerne om de lokaleundervisningsplaner samt til at være i en løbende dialog med skolerne om disse. Uddannelsen har ikke været udbudt med skolepraktik de seneste år. Udvalget vil efter udmeldingen om at der er en kvote til skolepraktik på uddannelsen sammen med de lokale uddannelsesudvalg følge udviklingen inden for skolepraktikken. Såfremt der er kvalitetsproblemer i forhold til uddannelses faglige indhold har udvalget opfordret skoler og lokale uddannelsesudvalg til at kontakte det faglige udvalg. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Udvalget har ved møder med skoler, der udbyder uddannelsens hovedforløb drøftet beskrivelsen og indholdet i de eksisterende kompetencer i både grund- og hovedforløb. Herunder behovet for udvikling af flere valgfri specialefag og fag på højere niveau. Drøftelserne gav ikke en entydig indikation på behovet for justering/omskrivning af kompetencer. Begrundelsen er, at der endnu ikke er tilstrækkelige erfaringer med gennemførelse af uddannelsens nye hovedforløb efter omlægningen i Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter 2009 Udvalget har i forhold til CAP projektet Faglighed i fremtidens erhvervsuddannelser fokus på at sikre et indhold i valgfri specialefag der kan imødekomme de forskellige branchebehov for profiler og kompeencer. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 27. november 2009 til mailadressen EFUEFU1@uvm.dk 3

20 Metalindustriens Uddannelsesudvalg 27. november 2009 Udviklingsredegørelse 2010 for erhvervsuddannelsen til Støberitekniker Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler Indgåede uddannelsesaftaler i det Igangværende skolepraktikaftaler Elever optaget i skolepraktik i det Bruttopraktikpladssøgende pr i det Fuldførte * 4 4? Fuldførelsesprocent ** ? Beskæftigelsesfrekvens for??? det Videreuddannelsesfrekvens for det??? *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2008 og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal). 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Støberibranchen består af ca. 40 danske virksomheder, hvoraf ca. halvdelen har støberi som kerneydelse. Outsourcing af produkter har i mange år præget branchen. Denne tendens er ved at vende, da der bl.a. stilles høje kvalitetskrav som lavtlønslande har svært ved at efterleve. Fagområdet er konjunkturfølsomt, da aftagere af produkterne ofte er underleverandører, der producerer produkter som eks. findes inden for bådbranchen. Dette har tydeligt kunne mærkes ifm. den nuværende krise, hvor visse virksomheder har mistet op til % af deres normale omsætning. En støberitekniker udfører selve fremstillingsprocessen af støbeprodukter. Produkterne er meget kvalitetskrævende og derfor er planlægning og kvalitetssikring af støberiprocesserne ligeledes centrale jobfunktioner. En støberitekniker er fagligt specialiseret og det afgiver mange jobs til ikke faglærte, der kan udføre de mere rutineprægede jobfunktioner i støberiprocessen.

21 Tilgrænsende områder De tilgrænsende områder udgøres af smede- og industriteknikuddannelserne. Den høje specialisering inden for støberiområdet tydeliggør betydningen af de uddannelsesmæssige forskelle til eksempelvis smedeuddannelsen. Uddannelsesområderne arbejder alle med fremstillingsprocesser og derfor vil udvalget følge udviklingen inden for smede- og industriteknikområdet. Beskæftigelsesfrekvens Støberiområdet er et mindre uddannelsesområde og der er en høj beskæftigelsesfrekvens inden for branchen. Jobområdet afleder mange jobs til ikke faglærte, men branchen efterspørger højt kvalificeret arbejdskraft. Tekst til Praktikpladssituationen for uddannelsen til Støberitekniker: Praktikpladssituationen afspejler at der er tale om et lille fag. Der uddannes 2-4 støberiteknikere om året og det er derfor vigtigt, at have kontakt til en virksomhed inden man starter på uddannelsen. Mesterlære er relativt udbredt. 2. Behov for nyetablering af uddannelse 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen De høje kvalitetskrav medfører at fagområdet er specialiseret og har behov for højt kvalificeret arbejdskraft. Branchen efterspørger et højere kompetenceniveau end uddannelsen rummer i dag og derfor er uddannelsen under en revision, som forventes afsluttet i løbet af Rammerne for uddannelsen er underlagt svenske regler, men der arbejdes i øjeblikket på at finde en uddannelsesmodel, der både tilgodeser branchens kompetencekrav og det danske og svenske uddannelsessystem. Når dette udviklingsarbejde er afsluttet forventer udvalget, at uddannelsesordningen for støberiteknikeruddannelsen skal revideres. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen 5. Behov for kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens praktikdel Se pkt Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Metalindustriens uddannelsesudvalg vil i 2010 sætte særligt fokus på udvikling af fag med højere præstationsstandard. Faglig udfordring kan bidrage aktivt til fastholdelse af elevgrupper på alle niveauer. Udvalget ønsker derfor at sikre, at der findes det rette udbud af fag, der kan imødekomme elevernes forskellige ønsker og faglige forudsætninger. Det forventes at der i 2010 vil blive udviklet flere fag med højere præstationsstandard inden for støberiteknikerområdet. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter 2009 Ikke relevant.

22 25. november 2009 Udviklingsredegørelse 2010 for erhvervsuddannelsen til CNC tekniker Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler Indgåede uddannelsesaftaler i det CNC tekniker 10 CNC tekniker 8 CNC tekniker 13 CNC tekniker 9 CNC tekniker 7 CNC tekniker 15 Igangværende skolepraktikaftaler Elever optaget i skolepraktik i det Bruttopraktikpladssøgende CNC tekniker 2 CNC tekniker CNC tekniker pr i det Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** 75 Beskæftigelsesfrekvens for det Videreuddannelsesfrekvens for det *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2008 og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal). 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder CNC - teknikeruddannelsen er relativ ny på EUD området. Dette afspejles i aktivitets niveauet som tydeligvis indikerer at der er tale om en erhvervsuddannelse som er i en opstartsfase Tidligere lå CNC specialet som et afstigningstrin på industritekniker uddannelsen, men foranlediget af en stigende efterspørgsel efter CNC operatører, har uddannelsen fået sin egen uddannelsesordning.

23 Uden at kende omfanget, er Metalindustriens uddannelsesudvalg vidne om, at der i relation til den verserende finanskrise er blevet iværksat GVU forløb til netop CNC - tekniker uddannelsen for afskedigede eller afskedigelses truede medarbejdergrupper med stor praktisk erfaring i arbejde med CNC maskiner. Disse medarbejdere vil på relativ kort tid kunne erhverve en EUD uddannelseskompetence som når den verserende finanskrise fader ud, enten vil kunne anvendes til direkte jobsøgning eller, som fuldt meriteret fundament til erhvervelse af en industriteknikeruddannelse. Den teknologiske udvikling i branchen har i de senere år har været på nye mekaniske konstruktioner, multibearbejdning (alle operationer i samme opspænding) samt stadig hurtigere bevægelser og større præcision. I de kommende år tegner der sig nu et billede af, at vi kommer til at se en massiv udvikling baseret på Open CNC teknologi. De kommunikations muligheder og den styrke der i dag findes på PC'er, indbygges også i maskinstyringerne, hvor man oven i købet har gavn af styringernes touch screen ved betjening. Ud over intranet hvor operatøren kan indhente data direkte ved maskinen på eksempelvis programmer og procesdata, er praktiske eksempler på features, der via USB - stikket på maskinstyringen hentes ind på PC skærmen, eksempelvis produktionsplaner og job lister, samt andre væsentlige informationer, som kan medvirke til at øge overblikket og skabe bedre produktivitet ved maskinen. De åbne styringer gør brugeren uafhængig, og styrker brugernes mulighed for at vælge data på tværs af platforme. Den anden side er naturligvis Internettet. Vi har allerede set eksempler på produktionsovervågning via GSM mobil nettet, men i ganske nær fremtid vil maskinstyringen også kunne betjenes via internettet. Udviklingen vil derfor rumme enkle og sikre metoder til fjernovervågning af sig selv og til betjening af de indbyggede måle prober og skærekrafts overvågning samt ved tilkobling af periferi udstyr som eksempelvis automation, ekstern opmåling og robot håndtering. Den stigende grad af generel automatisering, har de seneste år, sat yderligere skub i den udvikling. Det tegner et billede af at vi står over for en periode, hvor styringernes betydning er i højsædet, og hvor Metalindustriens uddannelsesudvalg vurderer, at der vil ske meget på Open CNC - området. Vi vil naturligvis følge og monitere denne udvikling gennem vores netværk i industrien og Metalindustriens uddannelsesudvalg vil også sætte særligt fokus på udvikling af fag med højere præstationsstandarder fordi faglige udfordringer kan bidrage aktivt til fastholdelse af elevgrupper på alle niveauer. Udvalget ønsker derfor at sikre, at der findes det rette udbud af fag, der kan imødekomme elevernes forskellige ønsker og forudsætninger. Tekst til Metalindustrien har siden juni 2008 haft en tilbagegang i ordretilgangen på 14 % og det har bl.a. betydet at det er blevet sværere at finde en praktikplads på uddannelsestrinnet CNC tekniker. Og det gælder naturligvis også som industritekniker.. Men umuligt er det ikke og de sidste 5 6 års massive investeringer i ny teknologi og ikke mindst som erstatning for de store medarbejder grupper der i de kommende år nærmer sig efterløns og pensions alderen, har skabt gode muligheder for at få en god industritekniker praktiklæreplads. Uddannelsen udbydes på et stort antal skoler landet over, der er derfor relativt gode muligheder for at finde en praktikplads i ens eget nærområde. 2. Behov for nyetablering af uddannelse

24 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Metalindustriens Uddannelser vil sammen med repræsentanter fra maskinindustrien sætte fokus på verifikation og eventuel udvikling af fag med højere præstationsstandard til hovedforløbet i uddannelsen. Udvalget ønsker at sikre, at der findes det rette udbud af fag, der kan imødekomme elevernes forskellige ønsker og faglige forudsætninger. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen 5. Behov for kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens praktikdel De lokale uddannelsesudvalg samt erhvervsskoler varetager efter udvalgets opfattelse monitoreringen af praktikdelen af uddannelsen tilfredsstillende. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter 2009 Der er efter udvalget opfattelse ikke nogen af konklusioner fra de gennemførte projekter der umiddelbart er relevante i relation til Cnc tekniker uddannelsen. Med henvisning til projekt om Faglighed i fremtidens erhvervsuddannelser noterer Metalindustriens Uddannelser anbefalingen om, fortsat at sikre kernefagligheden i uddannelserne.

25 25. november 2009 Udviklingsredegørelse 2010 for erhvervsuddannelsen til Finmekaniker Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler finmekaniker 41 låsesmed 71 våbenmekaniker 5 I alt 117 finmekaniker 37 låsesmed 79 våbenmekaniker 5 I alt 121 finmekaniker 34 låsesmed 79 våbenmekaniker 7 I alt 120 Indgåede uddannelsesaftaler i det finmekaniker 15 låsesmed 34 våbenmekaniker 2 I alt 51 finmekaniker 13 låsesmed 46 våbenmekaniker 3 I alt 62 finmekaniker 8 låsesmed 40 våbenmekaniker 4 I alt 52 Igangværende skolepraktikaftaler Elever optaget i skolepraktik i det Finmekaniker 17 Finmekaniker 8 Finmekaniker 10 Finmekaniker 7 Finmekaniker 2 Finmekaniker 9 Bruttopraktikpladssøgende pr i det finmekaniker 15 låsesmed 16 våbenmekaniker 3 I alt 34 finmekaniker 15 låsesmed 15 våbenmekaniker 4 I alt 34 finmekaniker 7 låsesmed 11 våbenmekaniker 2 I alt 20 Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** Beskæftigelsesfrekvens for det Videreuddannelsesfrekvens for det *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2008 og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal). 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Finmekanikeruddannelsen, indeholdende specialerne finmekanikerassistent, finmekaniker, våbenmekaniker og låsesmed, relativt nyt på uddannelsen er også assistenten (trin 1). Udannelsen har som helhed