Renterne omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og gæld samt kursgevinster og -tab på de likvide aktiver og optagne lån.

Transkript

1 Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og gæld samt kursgevinster og -tab på de likvide aktiver og optagne lån. Tilskud og udligning omfatter generelle og særlige tilskud samt områdespecifikke udligningsordninger herunder refusion af købsmoms. Skatterne omfatter kommunal indkomstskat, ejendomsværdiskat, kommunal grundskyld, selskabsskat m.v. Det skal bemærkes, at indtægter angives med negativt fortegn, mens udgifter angives med positivt fortegn. 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål At placere kommunens aktiver på en sådan måde, at man får det størst mulige afkast heraf samtidig med, at man opnår den størst mulige sikkerhed imod tab. Kommunens passiver optages/konverteres med henblik på at minimere finansieringsudgifterne. At sikre en fornuftig udvikling i kommunens nettorenteindtægter/udgifter. At sikre en optimal finansiering af de af byrådet vedtagne drifts- og anlægsaktiviteter under hensyntagen til at opnå en optimal sammensætning af kommunens aktiver og passiver 2.2 Delmål og målopfyldelse (effektmål/ydelsesmål) At placere kommunens aktiver på en sådan måde, at man får det størst mulige afkast heraf samtidig med, at man opnår den størst mulige sikkerhed imod tab. { Delmål: Der afholdes med passende hyppighed udbudsforretning af kommunens finansielle transaktioner for at sikre optimal placering af overskudslikviditet i et anerkendt pengeinstitut samt optimale lånevilkår. { Delmål: Overskudslikviditeten skal til enhver tid sikres en forrentning, der minimum svarer til Nationalbankens indskudsbevisrente. Status og målopfyldelse: Målsætningen blev opfyldt i 2011, hvor det samlede afkast blev på 6,1 pct. på kommunens obligationsbeholdning, hvilket er højere end niveauet for indskudsbevisrenten. For at sikre den bedst mulige forrentning af overskudslikviditeten, blev der i 2009 indgået nye aftaler omkring forvaltningen af kommunens likvide midler via porteføljemanagementaftaler. De seneste år har kommunen samlet set haft en god forrentning. Størrelsen på aftalerne bliver løbende tilpasset efter likviditetssituationen, seneste ultimo 2010 blev aftalerne reduceret til 929 mio. kr. Ultimo 2011 var beholdningen på 985 mio. kr.

2 Kommunens passiver optages/konverteres med henblik på at minimere finansieringsudgifterne. { Delmål: Der vurderes løbende på kommunens låntagning og der er efter behov udbud af kommunens låntagning. Samtidig med, at der løbende sker en pleje af låneporteføljen. Status og målopfyldelse: I forbindelse med den løbende gennemgang af låneporteføljen i 2011 har der ikke været anledning til omlægning. At sikre en fornuftig udvikling i kommunens nettorenteindtægter/udgifter. { Delmål: Dette overordnede mål er ikke direkte operationaliseret i en konkret målsætning for nettorenterne. Status: Udviklingen i nettorenteindtægterne fremgår af nedenstående oversigt. Oversigten viser kommunens samlede renteindtægter både skatte finansierede og takstfinansierede (herunder ældreboliger) Tekst Udviklingen i nettorenter i alt Målsætning om en fornuftig udvikling i nettorenteindtægterne er opfyldt i perioden 2005 til 2009 idet der dog har været trendmæssigt faldende renteindtægter over perioden, som følge af periodens fald i den finansielle egenkapital. Det gode resultat i 2009 skyldes primært gode afkast på kommunens obligationsbeholdning, samt en engangsindtægt ved salget af KMD. Det mindre gode resultat i 2011 skyldes øget låntagning, et lavere afkast på kommunens obligationsbeholdning end ventet, samt det lave renteniveau. Renterne er i nedenstående tabel opdelt på henholdsvis det skattefinansierede område ekskl. ældreboliger og ældreboliger. Skattefinansieret område Ældreboligområdet Nettorenter i alt Det skal bemærkes, at renteudgifterne vedrørende ældreboliger skal ses i sammenhæng med huslejeindtægter på konto 5 vedrørende ældreboliger. Det skattefinansierede områdes årsresultat påvirkes således ikke af renteudgifterne på ældreboligområdet. At sikre en optimal finansiering af de af byrådet vedtagne drifts- og anlægsaktiviteter under hensyntagen til at opnå en optimal sammensætning af kommunens aktiver og passiver. Finansieringen sker dels via generelle tilskud og skatteindtægter på baggrund af de udskrivningsprocenter byrådet vedtager. Hertil kommer optagelse af byrådsvedtagne lån samt kasseforbrug/kassehenlæggelse. Disse er nærmere beskrevet under hovedkonto 8.

3 I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2011 blev det besluttet at holde en uændret skatteprocent på 24,4 %, og at dækningsafgiften vedrørende erhvervsejendomme bibeholdes på 5,75, samt at bibeholde grundskyldspromillen på 24,58. Status og målopfyldelse: Udviklingen i skatteprocenterne fremgår af nedenstående oversigt. Det skal i relation hertil bemærkes, at stigningen i skattesatserne fra 2007 til 2008 vedrører Aarhus Kommunes overtagelse af en del af den tidligere amtslige skatteudskrivning i forbindelse med strukturreformen. Tekst Udskrivningsprocenten 20,7 24,4 24,4 24,4 24,4 Tekst Grundskyldspromillen 14,60 24,58 24,58 24,58 24,58 Dækningsafgift vedrørende offentlige ejendomme: Af grundværdier 7,30 12,29 12,29 12,29 12,29 Af forskelsværdier 5,00 8,75 8,75 8,75 8,75 Dækningsafgift vedrørende forretningsejendomme 5,75 5,75 5,75 5,75 5,75 3. Særlige indsatsområder Der er ikke defineret særlige indsatsområder vedrørende, udligning og skatter. 4. Supplerende nøgletal Der er ikke defineret supplerende nøgletal vedrørende, udligning og skatter.

4 Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget 7. Renter, tilskud, udligning og skatter m.v. Resumé af regnskab 2011 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - - % Renter af likvide aktiver ,1% 7.28 Renter af kortfristede tilgodehavender i øvrigt ,6% 7.32 Renter af langfristede tilgodehavender ,5% 7.35 Renter af udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder ,6% 7.40 Renter af kortfristet gæld til pengeinstitutter Renter af kortfristet gæld til pengeinstitutter Renter af kortfristet gæld i øvrigt ,9% 7.55 Renter af langfristet gæld ,2% 7.58 Kurstab og kursgevinster ,3% 7.62 Tilskud og udligning ,0% 7.65 Udligning af købsmoms ,5% 7.68 Skatter ,0% Nettoudgifter i alt ,0% Som det fremgår af resuméet, havde Aarhus Kommune nettoindtægter vedrørende renter, tilskud og på kr. mod oprindeligt budgetterede nettoindtægter på mio. kr. Der er således under ét tale om netto merindtægter på 208 mio. kr. i forhold til budgettet. I forhold til det ajourførte budget er der netto mindreindtægter på 7 mio. kr. 5.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Baggrunden for afvigelser mellem ajourført budget og regnskab på hovedkonto 7 på 7 mio. kr. kan resumeres i følgende punkter: Der er nettomindreindtægter på 3,5 mio. kr. vedrørende Renter af likvide aktiver primært som følge af et lidt lavere afkast på obligationsbeholdningen end ventet, samt et lavt renteniveau. Mindreindtægten skal endvidere ses i sammenhæng med afkastet på obligationsbeholdningen, herunder realiserede kurstab og kursgevinster, som for største delens vedkommende indirekte kan betragtes som renter af likvide aktiver, da de knytter sig til den løbende forvaltning af Aarhus Kommunes likvide aktiver. Betragtes Renter af likvide aktiver og kurstab og kursgevinster under et, er der derfor reelt tale om en mindreindtægt på 6,3 mio. kr. Der er nettomindreindtægter vedrørende Renter af kortfristede tilgodehavender i øvrigt på 9,9 mio. kr. primært pga. rentegodtgørelse i forbindelse med for meget opkrævet ejendomsskat og dækningsafgift. Vedrørende Renter af langfristede tilgodehavender er der en merindtægt på 4,9 mio. kr. bl. a. vedrørende pantebreve i forbindelse med jordsalg (0,5 mio. kr.), og andre langfristede udlån herunder vedrørende henstand med ejendomsskatter (3,0 mio. kr.), samt udlodning vedrørende salget af kommuneforsikring (1,4 mio. kr.).

5 Nettomindreindtægter på 6,7 mio. kr. vedrørende renter af udlæg vedrørende forsyningsvirksomhederne, primært som følge af et lavt renteniveau. Der er nettomerudgifter vedrørende Renter af kortfristede gæld i øvrigt på 10,2 mio. kr. primært vedrørende ejendomsskatter fradrag for forbedringer, statslig kompensation modtages i Vedrørende Renter af langfristet gæld har der været nettomindreudgifter på 21,1 mio. kr., hvilket primært skyldes mindre renteudgifter på ældreboligområdet. Renteudgifterne på 118,1 mio. kr. vedrørende langfristet gæld kan endvidere opdeles på henholdsvis det skattefinansierede område, det takstfinansierede område og ældreboligområdet: Regnskab kr. - Skattefinansierede område (heraf 7,5 mio. kr. i renteudgifter til lån vedr. jordkøb) Takstfinansierede område Ældreboligområdet Nettorenteudgifter i alt Vedrørende moms er der merudgifter på 2,7 mio. kr. som følge af forskydelser i afregningen af momsen mellem regnskabsårene og tilbagebetaling af moms vedrørende projekter finansieret af eksterne tilskud. På det kommunale skatteområde er der samlet set merindtægter på 2,9 mio. kr. i forhold til det forventede regnskab. Bag dette tal ligger nedenstående afvigelser. På grundskyldsområdet har der været en sag omkring fradrag for forbedringer, hvor kommunerne er blevet pålagt at tilbagebetale uretmæssigt opkrævet grundskyld til borgere for en årrække mod tilsvarende kompensation fra staten. Aarhus Kommune har modtaget 54,8 mio. kr. i kompensation fra staten, som er konteret under grundskyld og har samtidig udbetalt 43,6 mio. kr. fra grundskyldskontoen. Den resterende udgift på 11,2 mio. kr., som modsvarer statens kompensation, er til gengæld konteret under anden kortfristet gæld, idet der afventes udbetaling til borgere eller alternativt tilbagebetaling af en mindre del af beløbet til staten, såfremt rette modtagere af beløbet ikke kan findes. Underskud på rentekontoen på 11,2 mio. kr. udlignes således af overskud på grundskyldskontoen. Samtidig har der på grundskyldsområdet været merindtægter på 7,2 mio. kr. set i forhold til forventet regnskab, hvor der jf. afsnit 5.3 blev givet tillægsbevilling til mindreindtægter. Modsatrettet er der en lille mindreindtægt på 0,7 mio. kr. på dækningsafgift på offentlige grundværdier. Endelig er den faktiske efterregulering af kirkernes skatteindtægter, som udgør en tilbagebetaling til staten på 14,8 mio. kr., registeret under kommunens efterreguleringer i 2011, mens efterreguleringen er budgetteret på kirkernes kontoområde. Der vil ske en omkontering af dette beløb i Når der korrigeres for, at 11,2 mio. kr. på grundskyldskontoen skal dække udgift på rentekontoen, og at efterreguleringen på 14,8 mio. kr. vedrørende kirkerne omkonteres i 2012, bliver merindtægten på det kommunale skatteområde 6,5 mio. kr. i 2011 i forhold til det forventede regnskab. 5.3 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er samlet givet indtægtstillægsbevillinger til hovedkonto 7 på 214,8 mio. kr. som vedrører følgende forhold: Nettomerindtægter på i alt 7 mio. kr. i forbindelse med revurderingen af budgettet for renter af likvide aktiver.

6 Nettomindreudgifter vedrørende renter af kortfristet gæld på 15,9 mio. kr. i forbindelse med revurderingen af budgettet for renter af byggekredit til ældreboliger. Nettomindreudgifter vedrørende renter af langfristet gæld på 9,3 mio. kr. i forbindelse med revurderingen af budgettet for renter af langfristet gæld m.v. på det skattefinansierede område. Nettomerindtægter vedrørende tilskud og udligning på 223,7 mio. kr. Af den samlede tillægsbevilling vedrører 200 mio. kr. midtvejsreguleringen af statstilskuddet. Det store beløb skal ses i sammenhæng med refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet, hvor statsrefusionen på en række overførsler blev nedsat, således at kommunerne fik stigende nettoudgifter til disse. Dette blev kommunerne kompenseret for via DUT, budgetgarantien og beskæftigelsestilskuddet. De 22 mio. kr. vedrører beskæftigelsestilskuddet og er en sum af konsekvenserne af refusionsomlægningen, efterreguleringen af beskæftigelsestilskuddet for 2010 og midtvejsreguleringen af beskæftigelsestilskuddet for Nettomindreindtægter på 41,1 mio. kr. i forbindelse med revurdering af budgettet vedrørende skatter. Ud af de 41,1 mio. kr. var de 21,2 mio. kr. knyttet til forventning om mindreindtægter på grundskyld, hvoraf cirka halvdelen af beløbet vedrørte overdragelse af arealer på De Bynære Havnearealer, og denne mindreindtægt forventedes udlignet af en merindtægt i efterregulering af udligning for 2011, som afregnes i Herudover var 24,5 mio. kr. ud af de 41,1 mio. kr. knyttet til mindreindtægter fra dækningsafgift. Beløbet kunne yderligere opsplittes i 10 mio. kr. til en konkret tilbagebetaling til Skejby Sygehus, 6 mio. kr. vedrørende andre offentlige ejendommes forskelsværdier og 8,5 mio. kr. vedrørende erhvervsejendommes forskelsværdier. Modsatrettet vedrørte 4,7 mio. kr. en merindtægt fra forskerskat. 5.4 Forskel mellem selvbudgettering og statsgaranti Byrådet valgte selvbudgettering af skattegrundlag og dertil hørende generelle tilskud i budget 2011, og der vil derfor være en efterregulering af indkomståret 2011 til afregning i Ved den såkaldte majafregning for indkomståret 2011, som finder sted i maj 2013, kan der foretages en endelig opgørelse af forskellen i kommunens indtægter fra skatter og generelle tilskud mellem selvbudgettering eller statsgaranti. På tidspunktet for aflæggelsen af regnskabet for 2011 er det muligt at foretage en foreløbig beregning af forskellen via KL`s tilskudsmodel. Den foreløbige beregning viser en forventet gevinst på over 100 mio. kr. ved valget af selvbudgettering frem for statsgaranti i Tallet kan dog ændre sig blandt andet ved den endelige opgørelse af indkomståret 2010 og ved ændringer i den skønnede vækst i skattegrundlaget fra 2010 til Det skal desuden bemærkes, at den faktiske efterregulering til afregning i 2014 vil udgøres af forskellen mellem den endelige opgørelse af kommunens indtægter fra skatter og generelle tilskud og det beløb, som kommunen har modtaget i 12-dels afregning på baggrund af egne budgetindberetninger. Da beløbet fra 12-dels afregning er højere end den udmeldte statsgaranti for 2011, vil efterreguleringsbeløbet således være lavere end den beregnede gevinst fra KL's tilskudsmodel.