a. masseterica 32 a. maxillaris 35, 38, 41 aa. temporales profundae 35 acromion 58 aditus orbitae 9 adventitia 66 alveoli dentales 3,13,14 angulus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "a. masseterica 32 a. maxillaris 35, 38, 41 aa. temporales profundae 35 acromion 58 aditus orbitae 9 adventitia 66 alveoli dentales 3,13,14 angulus"

Transkript

1 a. masseterica 32 a. maxillaris 35, 38, 41 aa. temporales profundae 35 acromion 58 aditus orbitae 9 adventitia 66 alveoli dentales 3,13,14 angulus mandibulae 1,5,29,36,40,42,64 anteverteret 24 antrum 15 apertura piriformis 9,10 apex pulmonis 71 aponeurosis palatina 18 arcus alveolaris 13 arcus zygomaticus 20,22,28,31,32,33,34,35,36 articulatio temperomandibularis 23 atlas 69,71 auricula 56 axis 70,71 basis cranii 26,27,28,37,69,70 basis mandibulae 1,5,47,58,65 canales alveolares 10,16,17 canales palatini 12,18,19,20 canalis incisivus 15 canalis infraorbitalis 10,11,16,17 canalis mandibulae 2,4,7 canalis mentalis 2,7 canalis nasolacrimalis 12 capsula articularis 26 caput claviculare (m. sternocleidomastoideus) 58,59 caput mandibulae 1,24,25,26,27 caput sternale (m. sternocleidomastoideus) 58,59 cartilago thyroidea 68 cavitas cranii 35

2 cavitas nasi 8,9,18 cavitas oris 8 clavicula 59,66,67,72,73,74 collum mandibulae 7,24,28,37 columna vertebralis 69,72 commisura labiorum 43 concha nasalis inferior 8,12,18 condylus occipitalis 71 corpus mandibulae 1,2,5,7,41,47,48,58,61 corpus maxillae 9,12,13,15,16 corpus ossis hyoidei 61,62,67 corpus ossis sphenoidalis 19 costa I 71 costa II 71 cranium cerebrale 1 cranium faciale 1 cranium viscerale 1 crista buccinatoria 6,34,50 crista colli mandibulae 7 crista conchalis 12 crista infratemporalis 37 crista infrazygomatica 9,10 crista lacrimalis anterior 13 crista nasalis 15 crista temporalis 6,33,34,36 crus laterale 6,34 crus mediale 6,34 cupula pleurae 71 dens caninus 10 diafragma oris 61 discocondylære del 26 discotemporale del 26 discus articularis 23,26,27,37,39 dorsalaponeurose 53

3 ductus parotideus 31 facies anterior (maxilla) 9,10,11,13 facies infratemporalis (maxilla) 9,10,11,19,20,40 facies infratemporalis (os sphenoidale) 37 facies lateralis (os zygomaticum) 21 facies maxillaris (lamina verticalis palatinum)18 facies nasalis (lamina horisontalis palatinum)18 facies nasalis (lamina verticalis palatinum)18 facies nasalis (maxilla)9,10,12,13,18,20 facies orbitalis (maxilla)9,10,11,12 facies orbitalis (os zygomaticum) 21 facies palatina (lamina horisontalis palatinum)18 facies temporalis (os zygomaticum) 21 fascia masseterica 31 fascia parotideomasseterica 28,31,49 fascia temporalis 33,34 fibrocartilago 7,24,25,27,28 fibrøse kapsel 25 fissura orbitalis inferior 10,11,21 fissura petrotympanica 25,26,28 foramen incisivum 15 foramen infraorbitalanalgesi 22 foramen infraorbitale 10,11,22,45,46 foramen magnum 24 foramen mandibulae 4,5,7,20,41,61 foramen mandibulareanalgesi 7 foramen mentale 2,7,47,48 foramen palatinum majus 20 foramen sphenopalatinum 18,19 foramen zygomaticofaciale 21 foramen zygomaticoorbitale 21 foramen zygomaticotemporale 21,34 foramina alveolaria 10,17 foramina palatina 19

4 foramina palatina minora 20 fossa canina 10,46 fossa digastrica 3,63 fossa mandibularis 23,25,26,27,28 fossa pterygoidea 19,40 fossa pterygopalatina 8,12,18,21 fossa sacci lacrimalis 13 fovea pterygoidea 7,24,37 fovea retromolaris 5,6,34,36 fovea sublingualis 2 fovea submandibularis 2 galea aponeurotica 55,56 ggl. Pterygopalatinum 21 gl. Parotidea 31 gl. Submandibularis 41 gl. Thyroidea 67,68 hamulus pterygoideus 42 hiatus semilunaris 12 hiatus sinus maxillaris 12,13,17,18 humerus 72,74 in situ 8,17,20 incisura mandibulae 6,32 incisura mastoidea 63 incisura nasalis 9 incisura sphenopalatina 19 juga alveolaria 3,14 labyrinthus ethmoidalis 11,12,13,18 lamina horisontalis (palatinum) 18 lamina lateralis processus pterygoidei 19,37 lamina medialis processus pterygoidei 19 lamina prætrachealis fascia cervicalis 60,65,66 lamina superficialis fascia cervicalis 57,59,63,64 lamina verticalis (palatinum) 12,18,19 larynx 67,68,69

5 ligamentum laterale 28 ligamentum nuchalis 73,74 ligamentum palpebrale mediale 54 ligamentum sphenomandibulare 28,41 ligamentum stylomandibulare 28 ligamentumtemporomandibulare 28 limbus alveolaris 3,14 linea mylohyoidea 2,61 linea nuchalis inferior 75 linea nuchalis superior 59,73,74,75 linea obliqua 2,5,68 linea temporalis inferior 34,36 linea temporalis superior 34 lingula mandibulae 5,28,41 m. auricularis anterior 56 m. auricularis posterior 56 m. auricularis superior 56 m. buccinator 49,50,51,52 m. constrictor pharyngis superior 50,61 m. corrugator supercilii 54,55 m. deltoideus 58 m. depressor anguli inferioris 48 m. depressor anguli oris 47,52 m. depressor labii inferioris 47 m. digastricus 60,63 m. epicranius 43 m. geniohyoideus 39,60,62,63,64,67,69 m. incisivus inferior 52 m. incisivus superior 52 m. latissimus dorsi 72 m. levator anguli oris 44,46,52 m. levator labii superioris 44, 45 m. levator labii superioris alaeque nasi 44,45,53 m. levator scapulae 72

6 m. longi colli 60 m. longissimus capitis 72,73,74 m. longus capitis 69,70 m. longus colli 69 m. masseter 4,5,30,31,32,33,36,39,40,41,42,43 m. mentalis 48 m. mylohyoideus 2,39,60,61,62,63,64,67 m. nasalis 53,54 m. occipitofrontalis 43,53,54,55 m. omohyoideus 66,67 m. orbicularis oculi 54,55 m. orbicularis oris 43,44,45,46,47,50,51,52 m. pectoralis major 58 m. procerus 53,54 m. pterygoideus lateralis 7,30,35,36,37,38,39,40,42 m. pterygoideus medialis 5,30,36,37,38,39,40,41,42 m. rectus capitis anterior 69,71 m. rectus capitis lateralis 69,70,71 m. risorius 49,58 m. scalenus anterior 69,71 m. scalenus medius 69,71 m. scalenus posterior 69,71 m. semispinalis capitis 72,74,75 m. splenius capitis 72,73,74,75 m. sternocleidomastoideus 57,58,59,60,64,74,75 m. sternohyoideus 66,67,68 m. sternothyroideus 66,68 m. stylohyoideus 60,64,65,67 m. temporalis 6,30,33,34,35,36,39,42 m. thyrohyoideus 66,68 m. trapezius 59,72,73,74,75 m. uvulae 18 m. zygomaticus major 44 m. zygomaticus minor 44,45

7 mandibula 1,23,26,27,28,32,33,36,39,47,62,63,64,67 manubrium sterni 59,65,67,68 margo infraorbitalis 9,10,11,13,22,45 margo superior scapulae 66 margo supraorbitalis 55 maxilla 8,9,11,13,15,19,20,22 membrana fibrosa 26 membrana synovialis 26,27 mm. auriculares 56 mm. incisivi 52 mm. scaleni 71,72 mm. suboccipitales 73 modiolus 43,45,46,47,49,51,52,58 n. accessorius 59,73 n. alveolaris inferior 7,61 n. facialis 21,31,43,53,54,55,56 n. lacrimalis 21 n. mandibularis 32,35,38,41 n. massetericus 32,37 n. maxillaris 21 n. mylohyoideus 61,62 n. palatinus major 20 n. pterygoideus lateralis 38 n. pterygoideus medialis 41 n. zygomaticofacialis 21 n. zygomaticotemporalis 21,34 n. zygomaticus 21,34 nn. spinales 74,75 nn. temporales profundi 35,37 orbita 8,11,19,21,35,36 os ethmoidale 8 os frontale 20,22 os hyoideum 39,60,61,62,63,64,65,66,67,68,69 os incisivum 15

8 os lacrimale 8,11,12,13 os nasale 8 os occipitale 70,75 os palatinum 8,12,17 os sphenoidale, ala major 20,22 os temporale 20,23 os zygomaticum 8,9,15,20,21,22,34,44,45 palpebra inferior 54 palpebra superior 54 parotislogen 64 pars alaris (m. nasalis) 53 pars alveolaris (mandibula) 1,3 pars basilaris ossis occipitalis 70,71 pars buccopharyngea 50 pars horisontalis ossis palatini 15 pars lacrimalis (m. orbicularis oculi) 54,55 pars mylopharyngea 2,61 pars orbitalis (m. orbicularis oculi) 54,55 pars palpebralis (m. orbicularis oculi) 54,55 pars squamosa 25 pars transversa (m. nasalis) 53 periost 26 perpendicularis (palatinum) 18 planum temporale 33 platysma 57,58 plexus brachialis 71 plexus cervicalis 63,67,68,69,70,71 plexus pterygoideus 35,38 processus alveolaris(maxilla) 9,10,13,14,39,50,53 processus condylaris 6,7,24,39 processus coronoideus 5,6,33 processus ethmoidalis (concha nasalis inferior) 13 processus frontalis (maxilla) 9,13,46,55 processus frontalis ossis zygomatici 1,22,34

9 processus lacrimalis (concha nasalis inferior)13 processus mastoideus 56,59,63,70,73,74,75 processus maxillaris (concha nasalis inferior) 13,17 processus orbitalis (lamina verticalis palatinum) 19 processus orbitalis ossis palatini 11 processus palatinus maxillae 9,15,18 processus pterygoideus (ossis sphenoidale) 18,19,39 processus pterygoideus ossis palatini 11 processus pyramidalis (lamina verticalis palatinum) 19,20 processus pyramidalis ossis palatini 11 processus retroarticularis 26 processus sphenoidalis (lamina verticalis palatinum) 19 processus spinosus 73,74 processus styloideus 29,65 processus temporalis (zygomaticum) 22 processus transversus 70,71,75 processus uncinatus 13 processus zygomaticus (maxilla) 9,15 protuberantia mentalis 2 pterygoidermuren 32,35,37,38,40,41 rami alveolares superiores posteriores 38 rami buccales 53,54 rami nasales 19 rami temporalis 55 rami zygomatici 55 ramus colli n. facialis 58 ramus mandibulae 1,2,4,5,6,7,29,30,31,33,34,36,39,40,41,42 ramus marginalis mandibulae 53 raphe mylohyoidea 61 raphe palpebralis lateralis 55 raphe pharyngealis 50 raphe pterygomandibularis 50 recessus alveolaris 16 regio cervicalis anterior 59

10 regio cervicalis lateralis 59,73 regio infratemporalis 8,11,32,34,35,36,37,38,39 regio nuchalis 72,73,74 regio parotidea 41 regio parotideomasseterica 31 regio sternocleidomastoidea 59 regio sublingualis 61 regio temporalis 20,21,34,35 scalenerporten 71 scapula 72,73,74 septa interalveolaria 3,14 septum interradiculare 3,14 septum intraalveolare 3,14 sinus maxillaris 8,12,15,16,17 sinus paranasalis 15 spatium lateropharyngeum 32,35,41,59,64 spatium pterygomandibulare 28,38,40 spina m. genioglossi 2 spina m. geniohyoidei 2 spina mentalis inferior 2,62 spina mentalis superior 2 spina nasalis anterior 10 spina nasalis posterior 18 spina ossis sphenoidalis 28,41 spinae palatinae 15 squama temporalis 22 substantia compacta 4,25 substantia spongiosa 4,15,25 sulci palatini 15 sulcus colli mandibulae 7 sulcus infraorbitalis 10,11,17 sulcus lacrimalis 12,13 sulcus mentolabialis 48,49,52 sulcus mylohyoideus 5,62

11 sulcus nasolabialis 45 sutura frontomaxillaris 54 sutura incisiva 15 sutura palatina mediana 15,18 sutura palatina transversa 15,18 sutura sphenosquamosa 26 sutura zygomaticomaxillaris 11,22 sutura zygomaticotemporalis 44 symphysisi mentalis 2 temporalislogen 33,34,35 trachea 67 trignom caroticum 66 trigonom retromolare 6,34 trigonom submandibulare 41,61 tuber maxillare 10,17,39,40 tuberanalgesi 38 tuberculum mentale 2 tuberculum retromolare 10,14 tuberculumarticulare 23,25,26,27,28 tuberositas (maxilla) 10,14 tuberositas masseterica 4 tuberositas pterygoidea 5,40 v. facialis 32 v. jugularis interna 66 venter anterior m. digastrici 3,39,60,62,63,64,65,67 venter frontalis (m. occipitofrontalis) 53,55 venter inferior (m. omohyoideus) 66 venter occipitalis (m. occipitofrontalis) 55 venter posterior m. digastrici 63,64,65,67 venter superior (m. omohyoideus) 66,68 vestibulum oris 33,51 vomer 8,15 vv. temporales profundae 35

12 Fejlliste: s.7, 4.afsnit s.18, midtpå s.31, 1.afsnit s.41, 2.afsnit s.44, 2.afsnit s.64, midtpå mandibae der forbinder næsehule og fossa pterygopalatina der forbinder næsehule og fossa pterygopalatina den profunde del udspringer kødet på hele indsiden.. Bag pterygoidermuren m. oricularis oris venter posterior m. digastrici innerveres af en

Alfabetisk nøgle til kranium

Alfabetisk nøgle til kranium Alfabetisk nøgle til kranium I denne liste kan strukturer skrevet med fed findes i skabene på museet. De øvrige strukturer findes på studiesals-kranierne A E, der kan lånes i Informationen. De store bogstaver

Læs mere

KNOGLEORIENTERING: KRANIUM

KNOGLEORIENTERING: KRANIUM 1 ANATOMI: Holdundervising Anatomisk afsnit Tandsygdomslære Odontologisk Institut, Health Henrik Løvschall, 2013 KNOGLEORIENTERING: KRANIUM INTRODUKTION ENKELTKNOGLER HULHEDER I KRANIET HULLER I KRANIET

Læs mere

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 4 Side 1 af 10. Lektion 4. De øvre tungebensmuskler, regioner m.m.

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 4 Side 1 af 10. Lektion 4. De øvre tungebensmuskler, regioner m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 4 Side 1 af 10 Lektion 4 De øvre tungebensmuskler, regioner m.m. 1. (de fire suprahyoide muskle, innervation og funktion), NETTER: m. mylohyoideus: inn; r. mylohyoideus

Læs mere

HOVEDETS MUSKLER. ANATOMI Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole

HOVEDETS MUSKLER. ANATOMI Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole HOVEDETS MUSKLER ANATOMI Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole disposition Generelt om muskler Tyggemuskler Ansigtsmuskler en muskel UDSPRING tilhæftning distalt på extremiteter eller

Læs mere

ANATOMIMODULER PROTETIK OG KIRURGI

ANATOMIMODULER PROTETIK OG KIRURGI a. alveolaris inferior 17,18,22,26,57,112 a. angularis 108,109 a. auricularis posterior 67 a. auricularis profunda 112 a. buccalis 18,21,26,112,113 a. canalis pterygoidei 30 a. carotis communis 60,65,66,67,69,93,96

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 3. Ansigtets nerver og kar, kæbeled m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 3 Side 1 af 7

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 3. Ansigtets nerver og kar, kæbeled m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 3 Side 1 af 7 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 3 Side 1 af 7 Lektion 3 Ansigtets nerver og kar, kæbeled m.m. 1. (n. facialis (VII), extrakranielt) efter at have trådt ud af foramen stylomastoideum kommer n. facialis

Læs mere

Lektion 5. Spytkirtler, læber, kinder cavitas oris og ganen

Lektion 5. Spytkirtler, læber, kinder cavitas oris og ganen Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 5 ide 1 af 9 Lektion 5 pytkirtler, læber, kinder cavitas oris og ganen 1. (glandula parotidea og tilgrænsende strukturer) 25 g. ren serøs, omvendt pyramideformet,

Læs mere

Muskelgrupper. Halsens muskler og bindevævsrum. halsmuskler rygmuskler bugmuskler brystmuskler ekstremitetsmuskler hovedets muskler. nr.

Muskelgrupper. Halsens muskler og bindevævsrum. halsmuskler rygmuskler bugmuskler brystmuskler ekstremitetsmuskler hovedets muskler. nr. Halsens muskler og bindevævsrum ANATOMI Henrik Løvschall, 2011 Anatomisk afsnit, TA Muskelgrupper halsmuskler rygmuskler bugmuskler brystmuskler ekstremitetsmuskler hovedets muskler Halsens muskler Hudmuskel

Læs mere

H. Løvschall PRÆPARATKURSUS. Anatomisk emuseum. For tandlægestuderende ved Odontologisk Institut, Health, AU

H. Løvschall PRÆPARATKURSUS. Anatomisk emuseum. For tandlægestuderende ved Odontologisk Institut, Health, AU H. Løvschall PRÆPARATKURSUS Anatomisk emuseum For tandlægestuderende ved Odontologisk Institut, Health, AU INDHOLDSFORTGNELSE Ekstra kursus om muskler Øvelse 6, tyggemuskler side 8 Øvelse 7, andre muskler

Læs mere

Lektion 6. Tungen, tænder og næse

Lektion 6. Tungen, tænder og næse Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 6 Side 1 af 8 1. (tungemusklerne og deres innervation) Lektion 6 Tungen, tænder og næse n. hypoglossus (XII) innerverer alle tungemusklerne samt m. geniohyoideus (medbringer

Læs mere

3. På billederne A. ses adskillige osteocyter B. er vist myeloidt væv C. markerer (2) bruskceller D. viser (1) lymfocyter E. ses elastisk brusk

3. På billederne A. ses adskillige osteocyter B. er vist myeloidt væv C. markerer (2) bruskceller D. viser (1) lymfocyter E. ses elastisk brusk 1. Billederne viser A. perichondrium B. en del af marvhulen C. tværskårne Haver ske lameller D. udelukkende substantia compacta E. både substantia compacta og spongiosa 2. Ved chondral ossifikation A.

Læs mere

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 2 Side 1 af 7. Lektion 2. Øjets bindevævsapparat m.m. 2. (n. opticus forløb)

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 2 Side 1 af 7. Lektion 2. Øjets bindevævsapparat m.m. 2. (n. opticus forløb) Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 2 Side 1 af 7 Lektion 2 Øjets bindevævsapparat m.m. 1. (orbita s bindevævsapparat) Bindevævsapparatet er beklædningen der omskeder/indlejrer bulbus oculi og afgrænser

Læs mere

1. På farvebillede og tegning ses a) bægerceller b) en secernerende epiteloverflade c) tarmepitel d) flerradet prismatisk epitel e) ventrikelepitel.

1. På farvebillede og tegning ses a) bægerceller b) en secernerende epiteloverflade c) tarmepitel d) flerradet prismatisk epitel e) ventrikelepitel. 1. På farvebillede og tegning ses a) bægerceller b) en secernerende epiteloverflade c) tarmepitel d) flerradet prismatisk epitel e) ventrikelepitel. 2. Hvilke(t) kendetegn passer på et mucøst endestykke?

Læs mere

Pupil, iris, sclera og cornea nævnes til gennemgang (men er egentlig ikke en del af ydreøjet) 2. (øjets fibrøse skelet)

Pupil, iris, sclera og cornea nævnes til gennemgang (men er egentlig ikke en del af ydreøjet) 2. (øjets fibrøse skelet) Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 1 Side 1 af 5 Lektion 1 Ydreøjet, orbita og øjeæblets muskler 1. (ydreøjet) Øjenbrynet (supercilium). Øjenlågene (palpebra sup. et inf.); palpebra inf går ned til

Læs mere

Rasmus Holmboe Dahl 27. juni 2014. 1 af 6

Rasmus Holmboe Dahl 27. juni 2014. 1 af 6 Muskelliste for RTQH Muskelliste til Hovedet, halsen & de indre organers anatomi lavet ud fra 10. udgave. Pensum for 3. semester anatomi. Øret muskler, 2 stk., s. 73 M. tensor tympani N. mandubularis M.

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 7. Næsens bihuler, pharynx, spiserør på hals. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 7 Side 1 af 6

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 7. Næsens bihuler, pharynx, spiserør på hals. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 7 Side 1 af 6 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 7 Side 1 af 6 Lektion 7 Næsens bihuler, pharynx, spiserør på hals 1. næsens forskellige bihuler sinus paranasale - Sinus maxillaris kæbehulen Beliggenhed: corpus maxillae

Læs mere

1. På billederne ses A. strøg af glat muskulatur B. bundter af tværstribede muskeltråde C. senevæv D. nerveceller E.

1. På billederne ses A. strøg af glat muskulatur B. bundter af tværstribede muskeltråde C. senevæv D. nerveceller E. 1. På billederne ses A. strøg af glat muskulatur B. bundter af tværstribede muskeltråde C. senevæv D. nerveceller E. nervetrådsbundter 2. Af alle hvide blodlegemer udgøres A. 70% af lymfocyter B. 2-4%

Læs mere

H. Løvschall PRÆPARATKURSUS. Anatomisk emuseum. For tandlægestuderende ved Odontologisk Institut, Health, AU

H. Løvschall PRÆPARATKURSUS. Anatomisk emuseum. For tandlægestuderende ved Odontologisk Institut, Health, AU H. Løvschall PRÆPARATKURSUS Anatomisk emuseum For tandlægestuderende ved Odontologisk Institut, Health, AU INDHOLDSFORTGNELSE Grundmodul Øvelse 1, tyggemuskler side 11 Øvelse 2, andre muskler af klinisk

Læs mere

Analgesiformer og injektionsteknik

Analgesiformer og injektionsteknik Analgesiformer og injektionsteknik Definition af injektion Ordet injektion kommer fra det latinske injicere, der betyder at kaste ind. En injektion er anbringelse af et flydende lægemiddel inde i kroppen

Læs mere

FORDØJELSESSYSTEMET HALS OG SVÆLG

FORDØJELSESSYSTEMET HALS OG SVÆLG FORDØJELSESSYSTEMET HALS OG SVÆLG HALSEN Columna vertebralis Muskler Fascier Løst bindevæv Viscera Kar Nerver Hud Spatium viscerale Halsviscera Spatium periviscerale Svælg Spiserør Strubehoved Luftrør

Læs mere

Lektion 9. Gl. thyroidea, gll. Parathyroidea og halsens kar m.m.

Lektion 9. Gl. thyroidea, gll. Parathyroidea og halsens kar m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 9 Side 1 af 7 Lektion 9 Gl. thyroidea, gll. Parathyroidea og halsens kar m.m. 1. Hvilke kar og nerver har relation til glandula thyroidea? Beskriv kirtlens øvrige

Læs mere

Akupunktur og lidelser i bevægeapparatet

Akupunktur og lidelser i bevægeapparatet Akupunktur og lidelser i bevægeapparatet Forfatter; speciallæge i almen medicin og akupunktur Palle Rosted Faglig konsulent; speciallæge i almen medicin Annette Jørgensen Faglig konsulent; speciallæge

Læs mere

Columna(Ryggen) Anatomi. Københavns Massageuddannelse

Columna(Ryggen) Anatomi. Københavns Massageuddannelse Columna(Ryggen) Anatomi Københavns Massageuddannelse Dagsorden Knoglepunkter og ledforbindelser Brystkassen Holdning og bevægelser i columna Anatomi Muskler Knogler Knogler Corpus vertebra Processus spinosus

Læs mere

Muskeloversigt. M. supraspinatus

Muskeloversigt. M. supraspinatus Skulder M. supraspinatus 1 M. supraspinatus Udspring fossa supraspinata på M. supraspinatus Fæste tuberculum majus på humerus 2 M. supraspinatus Udspring fossa supraspinata på Fæste tuberculum majus på

Læs mere

Emneinddelte eksamensopgaver i makroskopisk anatomi

Emneinddelte eksamensopgaver i makroskopisk anatomi Makro Eksamensopgaver Side 1 af 46 Emneinddelte eksamensopgaver i makroskopisk anatomi Hjernen 1.a) Sinus durae matris er endothelbeklædte og uden klapper. Sinus saggitalis superior modtager brovenerne,

Læs mere

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 11. Repetitionslektion

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 11. Repetitionslektion Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 11 Repetitionslektion 1. knoglerne der indgår i hjernekassen (neurokraniet) danske og latinske navne, parrede/uparrede uparrede: pandebenet os frontale

Læs mere

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Embryologi_1 Side 1 af 7. Embryologi lektion 1 Hoved, Hals, mellemøre og ydre øre

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Embryologi_1 Side 1 af 7. Embryologi lektion 1 Hoved, Hals, mellemøre og ydre øre Makroskopisk anatomi, 2. sem. Embryologi_1 Side 1 af 7 Nerve Muskler Skelet Embryologi lektion 1 Hoved, Hals, mellemøre og ydre øre 1. Hvad består hver branchiebue af? Hver branchiebue består af en kerne

Læs mere

Overekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch

Overekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch Overekstremiteten Michel Bach Hellfritzsch Skulderbæltet Skulderbæltet Art. sternoclavicularis Art. acromioclavicularis Art. humeri Scapula Clavicula Clavicula (1) (2) Optagelse (1) er foretaget kraniokaudalt

Læs mere

Overekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch

Overekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch Overekstremiteten Michel Bach Hellfritzsch Skulderbæltet Skulderbæltet Art. sternoclavicularis Art. acromioclavicularis Art. humeri Scapula Clavicula Clavicula (1) (2) Optagelse (1) er foretaget kraniokaudalt

Læs mere

1) Endotel beklæder A. bughinden B. lungealveolernes vægge C. lymfekar D. indsiden af hjertet E. bagsiden af hornhinden

1) Endotel beklæder A. bughinden B. lungealveolernes vægge C. lymfekar D. indsiden af hjertet E. bagsiden af hornhinden 1) Endotel beklæder A. bughinden B. lungealveolernes vægge C. lymfekar D. indsiden af hjertet E. bagsiden af hornhinden 2) Eksokrine kirtler inddeles på grundlag af A. cellernes størrelse B. cellernes

Læs mere

Columna. Columna er den grundlæggende struktur i truncus og bærer hovedet og brystkassen. Derudover beskytter columna den meget

Columna. Columna er den grundlæggende struktur i truncus og bærer hovedet og brystkassen. Derudover beskytter columna den meget Columna Columna Columna er den grundlæggende struktur i truncus og bærer hovedet og brystkassen. Derudover beskytter columna den meget sårbare rygmarv som leder vitale impulser ud til kroppens organer

Læs mere

Bevægeapparat del 2. Cindy Ballhorn

Bevægeapparat del 2. Cindy Ballhorn del 2 1 Dagens Program: - igennem kroppens muskler og led - hoved og en del af armen 2 se side 532-536 det er kroppens overfladiske og dybe muskler vi skal igennem dem alle starter med hoved og hals 3

Læs mere

ANATOMI FOR TANDLÆGESTUDERENDE DIAGNOSTISK PRØVE III. December 18, 2019, kl i Aud.1.

ANATOMI FOR TANDLÆGESTUDERENDE DIAGNOSTISK PRØVE III. December 18, 2019, kl i Aud.1. Afdeling for Tandsygdomslære Anatomisk Afsnit Eksamensnr. ANATOMI FOR TANDLÆGESTUDERENDE DIAGNOSTISK PRØVE III December 18, 2019, kl. 13.00- i Aud.1. Testen omfatter 60 flervalgsopgaver af typen ét eller

Læs mere

Overfladeanalgesi (eng. topical analgesia)

Overfladeanalgesi (eng. topical analgesia) Former for lokalanalgesi i tandplejen Ledningsanalgesi Intraossøs analgesi Overfladeanalgesi Infiltrationsanalgesi Intraligamentær analgesi (subperiosteal analgesi)* * Subperiosteal analgesi anvendes normalt

Læs mere

Nakkesmerter. Behandlingsafsnit. Indledning. Den normale bevægelighed

Nakkesmerter. Behandlingsafsnit. Indledning. Den normale bevægelighed Nakkesmerter Indledning Nakkesmerter, herunder piskesmæld, er en hyppig lidelse, og er en af de lidelser, som hyppigst bliver behandlet med akupunktur. Således fandt Bovin et al. 1994, at 34% af en population

Læs mere

Valg af undersøgelsesmodalitet. Protokol for CT-skanning. Protokol for CT-skanning. Ledsagende læsioner. Årsager til ansigtsfrakturer

Valg af undersøgelsesmodalitet. Protokol for CT-skanning. Protokol for CT-skanning. Ledsagende læsioner. Årsager til ansigtsfrakturer Valg af undersøgelsesmodalitet Radiologisk udredning af ansigtsfrakturer CT den bedste undersøgelse til vurdering af frakturer i ansigt og kranium og kan samtidig vurdere bløddelene. Edith Nielsen Neuroradiologisk

Læs mere

PNS. Perifere nervesystem Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit

PNS. Perifere nervesystem Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit PNS Perifere nervesystem Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Autonome nervesystem N11,1 Autonome nervesystem N11,3 Udspring af autonome tråde. En vigtig anatomisk forskel mellem sympaticus

Læs mere

1) Rekonstruktion sker normalt i A. emalje B. cement C. dentin D. alveoleknogle E. pulpa

1) Rekonstruktion sker normalt i A. emalje B. cement C. dentin D. alveoleknogle E. pulpa 1) Rekonstruktion sker normalt i A. emalje B. cement C. dentin D. alveoleknogle E. pulpa 2) Primære tænder A. afslutter deres mineralisering efter fødslen B. bryder frem fra 3-6 år C. udvikles alle fra

Læs mere

Brystkassen. Kapital 12, Bevægeapparatets anatomi, 12. udgave

Brystkassen. Kapital 12, Bevægeapparatets anatomi, 12. udgave Brystkassen Kapital 12, Bevægeapparatets anatomi, 12. udgave Brystkassen http:// www.denstoredanske.dk/ @api/deki/files/3651/ =296070.501.jpg Brystkassen Columna thoracalis og ribbenene, costae, danner

Læs mere

EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL NAKKEN

EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL NAKKEN EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL NAKKEN 1 En samling af de bragte månedens muskel NAKKEN Månedens muskel er skrevet af fysioterapeut, David Petersen. Månedens muskel er et fast indslag i nyhedsbrevet

Læs mere

MUNDHULEN. Manuskript nr. 478, 479, 314. Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Århus Tandlægeskole Århus Universitet

MUNDHULEN. Manuskript nr. 478, 479, 314. Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Århus Tandlægeskole Århus Universitet MUNDHULEN Manuskript nr. 478, 479, 314 Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Århus Tandlægeskole Århus Universitet mundhulen Gennem mundspalten, der er vist med prikker,

Læs mere

Underekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch

Underekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch Underekstremiteten Michel Bach Hellfritzsch 1 3 2 4 5 Bækkenet: Os coxae og os sacrum Articulatio coxae Femur Articulatio genus Crus Articulatio talocruralis Foden Bækkenet Ossifikationens start angivet

Læs mere

Skulder og overekstremiteten. Københavns massageuddannelse

Skulder og overekstremiteten. Københavns massageuddannelse Skulder og overekstremiteten Københavns massageuddannelse Dagsorden Knogler i overekstremiteten inkl. skulderbæltet Ledtyper samt gennemgang af skulder-, albue- og håndled Muskler i overekstremiteten inkl.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2012 TriLab.dk

Indholdsfortegnelse. 2012 TriLab.dk Indholdsfortegnelse Præsentation... 3 IT bands (Tractus iliotibialis, m. gluteus maximus og m. tensor fascia latae)... 4 Den firehovede knæstrækker (m. Quadriceps)... 6 Haser (m. biceps femoris, m. semitendinosus,

Læs mere

Navn Udspring Insertion Virkning Innervation

Navn Udspring Insertion Virkning Innervation Nakkens muskler m. rectus capitis posterior minor tuberculum posterior C1 linea nuchae inferior, medialt ekstention n. suboccipitalis m. rectus capitis posterior major proc. spinosus C2 linea nuchae inf.,

Læs mere

Underekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch

Underekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch Underekstremiteten Michel Bach Hellfritzsch 1 3 2 4 5 Bækkenet: Os coxae og os sacrum Articulatio coxae Femur Articulatio genus Crus Articulatio talocruralis Foden HKA optagelse (Hip/knee/ankle eller hofte/knæ

Læs mere

Halsens bløddele og Thorax 1. Michel Bach Hellfritzsch

Halsens bløddele og Thorax 1. Michel Bach Hellfritzsch Halsens bløddele og Thorax 1 Michel Bach Hellfritzsch MR, T2-vægtet sekvens Pharynx - Svælget Pharynx Pars nasalis pharyngis: Fra basis cranii til den bløde gane. Pars oralis pharyngis: Fra den bløde

Læs mere

Charlotte Strandberg Radiologisk afd. Herlev og Gentofte Hospital. DUDS årsmøde Visualisere strukturerne på halsen

Charlotte Strandberg Radiologisk afd. Herlev og Gentofte Hospital. DUDS årsmøde Visualisere strukturerne på halsen Charlotte Strandberg Radiologisk afd. Herlev og Gentofte Hospital DUDS årsmøde 2016 Visualisere strukturerne på halsen halskarrene Thyreoidea Parathyreoidea Spytkirtler Lymfeknuder Forstørrede lymfeknuder

Læs mere

Repetetion af 1. semester

Repetetion af 1. semester Makroskopisk anatomi, 2. sem. Bev.app rep_2 Side 1 af 44 Repetetion af 1. semester bevægeapparatet del 2 Hvirvelsøjlen s. 2 10 Ryg, Nakke og hals s. 11 19 Thorax s. 20 25 Diaphragma og bugvæggen s. 26

Læs mere

M-koder. DPAS Informatikudvalg Nye og opdaterede SNOMED-koder per 1.1.2016

M-koder. DPAS Informatikudvalg Nye og opdaterede SNOMED-koder per 1.1.2016 1 - M-koder M09423 01-01-1940 18-12-2015 01-01-2500 blodkarinvasion påvist M09424 01-01-1940 18-12-2015 01-01-2500 blodkarinvasion ikke påvist M09428 01-01-1940 18-12-2015 01-01-2500 lymfekarinvasion påvist

Læs mere

Skuldersmerter er smerter udgående fra strukturer i og omkring glenohumeralleddet eller

Skuldersmerter er smerter udgående fra strukturer i og omkring glenohumeralleddet eller Skuldersmerter Indledning Skuldersmerter er smerter udgående fra strukturer i og omkring glenohumeralleddet eller akromioclaviculærleddet. Smerter fra selve leddet udstråler til C5 segmentet, mens smerter

Læs mere

LED. ANATOMI Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole

LED. ANATOMI Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole LED ANATOMI Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole LED UÆGTE ÆGTE ÆGTE LED ledhule ledflader UÆGTE LED ingen ledhule lille bevægelighed UÆGTE LED SYNDESMOSER knogler holdes sammen af

Læs mere

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 10 Side 1 af 8. Lektion 10. Ductus thoracicus og lymfeknuder m.m.

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 10 Side 1 af 8. Lektion 10. Ductus thoracicus og lymfeknuder m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 10 Side 1 af 8 Lektion 10 Ductus thoracicus og lymfeknuder m.m. 1. Hvordan løber ductus thoracicus på halsen? Den løber op på venstre side af halsen (fra mediastinum

Læs mere

Columna vertebralis MICHEL BACH HELLFRITZSCH

Columna vertebralis MICHEL BACH HELLFRITZSCH Columna vertebralis MICHEL BACH HELLFRITZSCH (H)øjre (R)ight Dx. (Dexter) (V)enstre (L)eft Sin. (Sinister) Rtg. CT Anterior posterior optagelse (AP) eller PA optagelse (Frontal optagelse) (H)øjre (R)ight

Læs mere

Thorakale og abdominale myogene

Thorakale og abdominale myogene Thorakale og abdominale myogene smerter Indledning Når det angår myogene smerter i nakke og ekstremiteterne, har de fleste et rimeligt kendskab hertil. Når det imidlertid drejer sig om myogene smerter

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 12. Trachea, lunger og pleura. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 6

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 12. Trachea, lunger og pleura. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 6 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 6 Lektion 12 Trachea, lunger og pleura 1. På hvilket niveau ligger bifurcatio tracheae? Trachea deler sig i bronchi principalis dxt et sin i niveau med

Læs mere

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R05S D. 25. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R05S D. 25. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00 INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R05S D. 25. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00 Sættet består af 1 sammensætningsopgave, 8 essayopgaver, 3 figuropgaver, 4 opgaver i billedanatomi samt et svarark

Læs mere

EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL SKULDEREN OG SKULDERBÆLTET

EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL SKULDEREN OG SKULDERBÆLTET EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL SKULDEREN OG SKULDERBÆLTET 1 En samling af de bragte månedens muskel SKULDEREN OG SKULDERBÆLTET Månedens muskel er skrevet af fysioterapeut, David Petersen. Månedens

Læs mere

Den studerende forventes efter endt undervisning, selvstændigt at kunne foretage objektiv undersøgelse af mundhulen, svælget og spytkirtlerne.

Den studerende forventes efter endt undervisning, selvstændigt at kunne foretage objektiv undersøgelse af mundhulen, svælget og spytkirtlerne. Undersøgelse af mundhulen, svælget og spytkirtlerne Færdighedstræning Modul B7, Medicin, bachelor, SDU Læringsmål Den studerende forventes efter endt undervisning, selvstændigt at kunne foretage objektiv

Læs mere

OBJEKTIV UNDERSØGELSE AF HOVED/HALS 4. SEMESTER

OBJEKTIV UNDERSØGELSE AF HOVED/HALS 4. SEMESTER OBJEKTIV UNDERSØGELSE AF HOVED/HALS 4. SEMESTER FORORD Dette hæfte beskriver den oto-rhino-laryngologiske undersøgelsesteknik i ord og tegninger. Hæftet er udarbejdet af overlæge, lektor, dr.med. Søren

Læs mere

Vertebrae og columna. Dagsorden. Vertebrae og columna. Vertebrae og columna. Ryggens anatomi 30-07-2014. Ryggens kurver. Lordose Kyfose Skoliose

Vertebrae og columna. Dagsorden. Vertebrae og columna. Vertebrae og columna. Ryggens anatomi 30-07-2014. Ryggens kurver. Lordose Kyfose Skoliose Vertebrae og columna Ryggens anatomi Københavns Massageuddannelse Dagsorden Vertebrae og columna Ryggens opbygning Ryggens knoglepunkter Ryggens led Brystkassens led og knoglepunkter Bevægelser Muskler

Læs mere

Articulatio genus. Articulatio talocruralis Foden

Articulatio genus. Articulatio talocruralis Foden 1 3 2 4 5 Bækkenet: Os coxae og os sacrum Articulatio coxae Femur Articulatio genus Crus Articulatio talocruralis Foden HKA optagelse (Hip/knee/ankle eller hofte/knæ ankel optagelse), giver et godt overblik

Læs mere

Truncus. Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet. Danseuddannelsen - 5. Truncus knogler, led, muskler

Truncus. Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet. Danseuddannelsen - 5. Truncus knogler, led, muskler Truncus Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet Dias 1 Danseuddannelsen - 5. Truncus knogler, led, muskler Opsummering UE 1,1 + 1,2 Dias 2 Danseuddannelsen - 5. Truncus knogler, led, muskler

Læs mere

Bugvæggen. Kapitel 13 Bevægeapparatets anatomi, 2. udgave

Bugvæggen. Kapitel 13 Bevægeapparatets anatomi, 2. udgave Bugvæggen Kapitel 13 Bevægeapparatets anatomi, 2. udgave Bugvæggen Bugen afgrænses ved: Opadtil: thorax Siderne: flankelinjen Nedadtil: sulcus inguinalis Midtlinjen: crista pubica og symfysen Bugvæggen

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 8. Larynx og trachea. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 8 Side 1 af 6

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 8. Larynx og trachea. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 8 Side 1 af 6 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 8 Side 1 af 6 Lektion 8 Larynx og trachea 1. larynx ligger i medianplanet foran 4., 5., og 6. halshvivel. Hvilke strukturer har larynx relation til henholdsvis fortil,

Læs mere

Studiespørgsmål til bevægeapparatet

Studiespørgsmål til bevægeapparatet Studiespørgsmål til bevægeapparatet 1. Beskriv, gerne støttet af en figur, opbygningen af et ægte led 2. Beskriv synovialmembranens funktioner 3. Ledfladerne i et ægte led er beklædt med hyalin brusk.

Læs mere

Organ relaterede muskler

Organ relaterede muskler Organ relaterede muskler for DDZ elever INDHOLDSFORTEGNELSE side Indholdsfortegnelse... 1 Pensumbeskrivelse... 2 Muskeloversigter... 3 Lunge meridian oversigt... 5 Musculus serratus anterior... 6 Musculus

Læs mere

Armen. Kapitel 14, 16, 17, 18, 19, 20 og 21 Bevægeapparatets anatomi, 2. udgave

Armen. Kapitel 14, 16, 17, 18, 19, 20 og 21 Bevægeapparatets anatomi, 2. udgave Armen Kapitel 14, 16, 17, 18, 19, 20 og 21 Bevægeapparatets anatomi, 2. udgave Armen Armen Knoglerne i armen omfatter følgende: Skulderblad, scapula Kravebenet, clavicula Overarmsben, humerus Albueben,

Læs mere

Columna vertebralis MICHEL BACH HELLFRITZSCH

Columna vertebralis MICHEL BACH HELLFRITZSCH Columna vertebralis MICHEL BACH HELLFRITZSCH Højre Right Dx. (Dexter) Venstre Left Sin. (Sinister) Anterior posterior optagelse (AP) eller PA optagelse (Frontal optagelse) Columna vertebralis: Kurverne

Læs mere

LED. suturer (sutura serrata) spalte med ledvæske membrana synovialis flade bindevævsceller hyalinbrusk (oftest) fibrocartilago

LED. suturer (sutura serrata) spalte med ledvæske membrana synovialis flade bindevævsceller hyalinbrusk (oftest) fibrocartilago 1 LED UÆGTE ÆGTE Syndesmoser Fibrøse Elastiske Synchondroser Ledhule Ledbrusk Ledkapsel Ledbånd evt. ledskiver..muskler suturer (sutura serrata) disci intervertebrales symphsis pubica (symfysen) spalte

Læs mere

Næsens og bihulernes sygdomme

Næsens og bihulernes sygdomme Næsens og bihulernes sygdomme Edith Nielsen Neuroradiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Sinus maxillaris dræneres via et ostium placeret superomedialt. 30% har yderligere et ostium inferiort

Læs mere

Sanseorganer. Asma Bashir, læge

Sanseorganer.   Asma Bashir, læge Sanseorganer www.asmabashir.com Asma Bashir, læge S ANSEORGANER R EDIGERET : J ULI 2017 AF A SMA B ASHIR, LÆGE WWW. ASMABASHIR. COM SANSEORGANER Sanseorganerne er speciliserede dele af nervesystemet. Sanserne

Læs mere

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Bev.app rep_3 Side 1 af 58. Repetetion af 1. semester. bevægeapparatet del 3. Stud.med. MP, AU 07

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Bev.app rep_3 Side 1 af 58. Repetetion af 1. semester. bevægeapparatet del 3. Stud.med. MP, AU 07 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Bev.app rep_3 Side 1 af 58 Repetetion af 1. semester bevægeapparatet del 3 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Bev.app rep_3 Side 2 af 58 Armen 14.1 Hvorledes afgrænses armen topografisk,

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 13. Pleura og hjertet 1. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 13 Side 1 af 9. 12. Hvad forstår man ved pleura?

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 13. Pleura og hjertet 1. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 13 Side 1 af 9. 12. Hvad forstår man ved pleura? Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 13 Side 1 af 9 Lektion 13 Pleura og hjertet 1 12. Hvad forstår man ved pleura? Lungesækken er en lukkede sæk, bestående af 2 blade (indre og ydre) pleura visceralis

Læs mere

EMG-VEJLEDT BOTULINUMTOXIN- BEHANDLING

EMG-VEJLEDT BOTULINUMTOXIN- BEHANDLING EMG-VEJLEDT BOTULINUMTOXIN- BEHANDLING Dansk Selskab for apopleksi Dansk Selskab for Apopleksi 250906 Pejsegården Hotel, Brædstrup Torben Dalager Section 1 DYSTONI Hvad er dystoni? What is dystonia? Dystonia

Læs mere

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD R05S D. 29. JUNI 2005 KL. 9.00 13.00

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD R05S D. 29. JUNI 2005 KL. 9.00 13.00 INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD R05S D. 29. JUNI 2005 KL. 9.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI SAMMENSÆTNINGSOPGAVE Skriv på svararket, bogstavet, der svarer til den knogle hvortil knoglestrukturen hører.

Læs mere

Albuesmerter. Biomekanik og muskel test. Den normale bevægelighed. Differentialdiagnostiske overvejelser

Albuesmerter. Biomekanik og muskel test. Den normale bevægelighed. Differentialdiagnostiske overvejelser Albuesmerter Tennisalbue er formentlig den hyppigste årsag til smerter i albuen i almen praksis og forekommer hos 1.3% af befolkningen Hunskår 1997. Den skyldes ofte inflammation af senefæsterne til m.

Læs mere

3. OE knogler, led, muskler. Overekstremiteten. Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet. Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 1

3. OE knogler, led, muskler. Overekstremiteten. Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet. Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 1 Overekstremiteten Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet Dias 1 Plan: Overekstremiteten Resumé fra sidst OE knogler (fokus: fremspring) OE led (skulder + albue) Palpation af knoglefremspring

Læs mere

Torup & Svendsen: manan.dk. Anatomi Noter:

Torup & Svendsen: manan.dk. Anatomi Noter: : Anatomi Noter: Cerebellum Diencephalon Hjernenevekerner Hjernenerver Hjernestammen Hovedts arterier Motoriske baner Nuclei basales manan.dk Cerebellum Cerebellum Generelt Cerebellum er udviklet i den

Læs mere

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 14 Side 1 af 5

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 14 Side 1 af 5 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 14 Side 1 af 5 Lektion 14 Hjertet 2 nerver, store kar m.m. 1. Gøre rede for hjertets impulsledningssystem Impulsen til hjerteslag udgår fra nodus sinuatrialis (pacemakeren).

Læs mere

HHU FACE YOGA 1 HOLISTISK HUDANALYSE, LIFTING & FACE YOGA COPYRIGHT 2015/2016 ALL RIGHTS RESERVED

HHU FACE YOGA 1 HOLISTISK HUDANALYSE, LIFTING & FACE YOGA COPYRIGHT 2015/2016 ALL RIGHTS RESERVED 1 HOLISTISK HUDANALYSE, LIFTING & INHOLD FaceYoga FaceFitness Ansigtsmassage Akuppresur Muskelafspænding Yogisk åndedræt Hvem kan udføre FaceYoga Sådan bruger du øvelserne Sådan påvirker FaceYoga din hud

Læs mere

3. OE knogler, led, muskler. Overekstremiteten. Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet. Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 1

3. OE knogler, led, muskler. Overekstremiteten. Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet. Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 1 Overekstremiteten Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet Dias 1 Opsummering Dias 2 Plan: Overekstremiteten OE knogler OE led (skulder + albue) Palpation OE muskler - elevpræsentationer

Læs mere

Thorakale og abdominale myogene smerter. Når det angår myogene smerter i nakke og ekstremiteterne, har de fleste et rimeligt

Thorakale og abdominale myogene smerter. Når det angår myogene smerter i nakke og ekstremiteterne, har de fleste et rimeligt Thorakale og abdominale myogene smerter Palle Rosted Factbox Cochrane review, der foreligger ingen review. Der foreligger ingen arbejder, der belyser emnet. Indledning Når det angår myogene smerter i nakke

Læs mere

Eksamensopgaver i Makroskopisk anatomi Jan 1991 jan 1999

Eksamensopgaver i Makroskopisk anatomi Jan 1991 jan 1999 Eksamensopgaver i Makroskopisk anatomi Jan 1991 jan 1999 De Medicinstuderendes Faglige Forlag Medicinerhuset - Ole Worms allé Bygning 161-8000 Århus C Tlf.:89422811; Fax:86137225 e: mr@studmed.au.dk URL:

Læs mere

BAEP Montage Image Source A1/A2 - Cz Test_BAEP.jpg Uppsala. CTS Tester (14:7) Nerve Stim Rec Image Source Median Dig3 Wrist Test_CTSTester.

BAEP Montage Image Source A1/A2 - Cz Test_BAEP.jpg Uppsala. CTS Tester (14:7) Nerve Stim Rec Image Source Median Dig3 Wrist Test_CTSTester. BAEP Montage Image Source A1/A2 - Cz Test_BAEP.jpg Uppsala CTS Tester (14:7) Median Dig3 Wrist Test_CTSTester.jpg Uppsala EMG Muscle Image Source All (general info) Test_EMG.jpg Grey's H-Reflex Tibial

Læs mere

Systemiske komplikationer

Systemiske komplikationer Systemiske komplikationer Besvimelse (synkope) Hyperventilations syndrom Overdosering Allergisk reaktion Adrenalinreaktion Besvimelse (synkope) Som følge af nervøsitet, angst, varme, smerte eller en ubehagelig

Læs mere

Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard Respirationsorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.

Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard Respirationsorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Respirationsorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Respirationsorganer Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre

Læs mere

Program. Skulder og overekstremiteten. Scapula. Skulderbæltet. Clavicula. Scapula

Program. Skulder og overekstremiteten. Scapula. Skulderbæltet. Clavicula. Scapula Program Skulder og overekstremiteten Anatomi og massagecases Knogler Led Muskler Røde flag og kontraindikationer Cases og massagegreb Skulderbæltet 2 x claviculae, sternum, 2 x scapulae Funktion: Hæfter

Læs mere

MILT MERIDIAN M. LATISSIMUS DORSI

MILT MERIDIAN M. LATISSIMUS DORSI RELATEREDE MUSKLER Musculus latissimus dorsi, side 21 Musculus trapezius, pars horisontalis, side 22 Musculus trapezius, pars ascendens, side 23 Musculus opponens pollicis, side 24 Musculus triceps, side

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 11. Thorax, oesophagus, kar og nerver m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 11 Side 1 af 7

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 11. Thorax, oesophagus, kar og nerver m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 11 Side 1 af 7 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 11 Side 1 af 7 Lektion 11 Thorax, oesophagus, kar og nerver m.m. 1. Angiv udstrækningen af cavitas thoracis. Cavitas thoracis strækker sig fra aperatura thoracis superior

Læs mere

Ankel leddet Dorsum manus et. regio carpalis posterior Dorsum Pedis Fodens led Kroppens led Nedre ankel led Palma manus Planta pedis Projektionsbaner

Ankel leddet Dorsum manus et. regio carpalis posterior Dorsum Pedis Fodens led Kroppens led Nedre ankel led Palma manus Planta pedis Projektionsbaner Noter i Regionær Anatomi af Stud.med. Danny Yu Københavns Universitet Download fra: www.manan.dk Indhold i alfabetisk orden: Ankel leddet Dorsum manus et. regio carpalis posterior Dorsum Pedis Fodens led

Læs mere

Anatomic SITT A/S, www.anatomicsitt.com, tlf.: 86 17 01 74, a-sitt@anatomic-sitt.dk

Anatomic SITT A/S, www.anatomicsitt.com, tlf.: 86 17 01 74, a-sitt@anatomic-sitt.dk Anatomic SITT A/S, www.anatomicsitt.com, tlf.: 86 17 01 74, a-sitt@anatomic-sitt.dk 1 En samling af de bragte månedens muskel "" er et nyt indlæg i vores nyhedsbrev. En af læserne af nyhedsbrevet kontaktede

Læs mere

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Bev.app rep_4 Side 1 af 67. Repetetion af 1. semester. bevægeapparatet del 4. Stud.med. MP, AU 07

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Bev.app rep_4 Side 1 af 67. Repetetion af 1. semester. bevægeapparatet del 4. Stud.med. MP, AU 07 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Bev.app rep_4 Side 1 af 67 Repetetion af 1. semester bevægeapparatet del 4 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Bev.app rep_4 Side 2 af 67 21.1 Hvordan afgrænses på overfladen- benet

Læs mere

Kompendium i Anatomi

Kompendium i Anatomi Kompendium i Anatomi Sammensat af Ali Ejupi Robin Bawer Indhold skrevet af Ali Ejupi Robin Bawer David Nasrat Abdel-Ahad Salim Forår 2016, Københavns Universitet Indholdsfortegnelse Forord 4 Tips og tricks

Læs mere

Styrketræning. Vintersæson 2013/14. Del 2 Opbyggende styrketræning

Styrketræning. Vintersæson 2013/14. Del 2 Opbyggende styrketræning Styrketræning Vintersæson 2013/14 Del 2 Opbyggende styrketræning December 2013 Side 1 Sæsonplan Opbyggende styrketræning: Dec. Jan. Fokus: Primær opbygning af maksimal styrke at opbygge muskelstyrke. Sekundært

Læs mere

Radiologiske procedurer. Januar 2010 side 1 DOKU/anh

Radiologiske procedurer. Januar 2010 side 1 DOKU/anh Obligatorisk tillægskodning Der er krav om obligatorisk tillægskodning (sideangivelse og/el. anvendelse af kontrast) for en del af de radiologiske procedurer. Disse krav er vist i tabellen. Radiologiske

Læs mere

FORDØJELSESSYSTEMET - lag i mundhulen. ANATOMI Anatomisk afsnit, Afd. for Tandsygdomslære Henrik Løvschall

FORDØJELSESSYSTEMET - lag i mundhulen. ANATOMI Anatomisk afsnit, Afd. for Tandsygdomslære Henrik Løvschall FORDØJELSESSYSTEMET - lag i mundhulen ANATOMI Anatomisk afsnit, Afd. for Tandsygdomslære Henrik Løvschall GENEREL LAGDELING Tunica mucosa Tela submucosa Tunica muscularis Tunica serosa /Adventitia FORDØJELSESSYSTEMET

Læs mere

Nervesystemet. introduktion

Nervesystemet. introduktion Nervesystemet introduktion intro Medulla spinalis Rygmarv Hjernestammen Hjernens ventrikler Hjernens hinder Cerebrospinalvæsken Limbiske system Basale hjerneganglier Laterale ventrikler Autonome nervesystem

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 22. Blæren, rectum, canalis analis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 22. Blæren, rectum, canalis analis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6 Lektion 22 Blæren, rectum, canalis analis 1. Beskriv urinblærens forskellige dele. Apex fortil; afgiver lig. Umbilicale medianum mod umbilicus Fundus

Læs mere

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 19 Side 1 af 7. Lektion 19. Lever og galdeveje

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 19 Side 1 af 7. Lektion 19. Lever og galdeveje Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 19 Side 1 af 7 1. Beskriv leverens forskellige dele. Lektion 19 Lever og galdeveje Leveren, Hepar vejer ca. 1,5 kg (ca. 2 % LV). Den er relativt større ved fødslen.

Læs mere