Nr. 2 Juni Brand & Sikring

Transkript

1 Nr. 2 Juni 2010 Brand & Sikring Bedre sikring på universiteter Udvikling af fremtidens byggeelementer Gymnasium forberedt med kriseplan På vej mod "Overvågningssamfundet 2.0" Er krav til røgalarmer tilstrækkelige?

2 Brand & Sikring Nr årgang Juni 2010 Udkommer: 4 gange årligt Oplag: ca eksemplarer Ansvarshavende Peter Johansen, pj@dbi-net.dk Redaktør Ole B. Kristensen, obk@dbi-net.dk Foto: DBI Flemming Schiller Annoncer Jesper Høngaard, TechMedia A/S jh@techmedia.dk, Tlf Produktion og layout TechMedia A/S, 2600 Glostrup Tryk KLS Grafisk Hus, Hvidovre Udgiver Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen Hvidovre Telefon Fax dbi@dbi-net.dk ISSN Bestil Brand & Sikring det koster kun nogle få klik Får du dit eget eksemplar af Brand & Sikring? Du kan helt gratis bestille DBI s fagblad via internettet på Klik dig frem via fanebladet Info og Bladet Brand & Sikring. Her kan du vælge, om du vil have bladet tilsendt i trykt udgave, eller om du vil modtage pdf-udgaven pr. . Brand & Sikring udkommer fire gange om året. Indhold 9 4 Bedre sikring på de danske universiteter 8 Sikring og økonomi skal følges ad 9 Færøsk forsikring satser på beredskabsplaner 13 Udvikling af revolutionerende byggeelementer 16 Netværk om udvikling af fremtidens byggeri 18 Odder Gymnasium forberedt med kriseplan 20 På vej mod "Overvågningssamfundet 2.0" 22 Beskyldning mod forhandlere af tv-overvågning 23 Skaber røgalarmer falsk tryghed? 25 Ballademagere bliver brandambassadører 26 Brandprøvninger skabte nyt forretningsområde 27 Nyt om standarder for branddøre 28 Kort nyt om brand og sikring 31 Nyt om navne 32 Branche- og produktnyt 33 Leverandørregister 20 Forsiden: Københavns Universitets historiske bygninger er en del af den meget omfattende bygningsmasse, som Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST) forvalter. Efter ændringer af de bygningsmæssige ansvarsforhold arbejder UBST nu på at skabe de bedst mulige sikringsforhold og betingelser for de statslige uddannelsesbygninger. (Foto: Flemming Schiller)

3 Ruko Panikbeslag Godkendt personsikkerhed i 1. klasse - Opfylder DS/EN 1125:2001 standarder for panikbeslag - Panikbeslag til ethvert formål - Maksimal plads i åbningen - Vandret beslag, der åbner døren ved let tryk, uanset hvordan det rammes Læs mere om Ruko Panikbeslag på eller kontakt din lokale Ruko forhandler. ASSA ABLOY, the global leader in door opening solutions

4 Udfordrende opgave at skabe bedre sikring på de danske universiteter Risikokoordinator til kamp for fornuftig og økonomisk sikring af bygningerne i landets betydeligste ejendomsforvaltning Som ung sørgede han for at styre HT-busser sikkert gennem trafikken i Hovedstadsområdet. I dag arbejder han som risikokoordinator for Danmarks største bygningsejer og ejendomsforvalter, Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST) en selvstændig styrelse under Videnskabsministeriet. Torben Jacobsens vej fra buschauffør til risikokoordinator for bygningerne, der huser landets klogeste hoveder, har ikke fulgt den lige landevej. Det har været en vej brolagt med strukturændringer, reformer, tilfældigheder og masser af praktiske erfaringer. I Hovedstadens Trafikselskab, hvor Torben indledte sin erhvervskarriere lige efter gymnasiet, avancerede han hurtigt til trafik- og driftsleder. Men da busdriften blev udliciteret valgte Torben imidlertid at blive overflyttet til Roskilde Amt, hvor han fik overdraget forsikringsog risikostyringsopgaverne i amtet. Torben blev fagligt klædt på med efteruddannelse på Forsikringshøjskolen og Den Kommunale Højskole samt ikke mindst uddannelsen Eksamineret Sikringsleder. Men med strukturreformen og amternes nedlæggelse forsvandt også dette job. Til gengæld var der nu bud efter den eksaminerede sikringsleder til at styre risiciene på samtlige danske gymnasieskoler, som nu var overført til Undervisningsministeriet. Imidlertid valgte Undervisningsministeriet at overdrage vedligeholdelsen af gymnasieskolerne til UBST, som sørgede for også at få Torben Jacobsen overflyttet, da styrelsen havde brug for en risikokoordinator. Nu på markedsvilkår UBST ejer og administrerer ejendomme til brug for undervisning, forskning og administrationsformål Man behøver ikke en akademisk uddannelse for at kunne sikre den akademiske verdens huse - men det kræver viden, erfaring og vilje. Dét har sikringskoordinator Torben Jacobsen, som her står vagt foran Københavns Universitets hovedbygning på Frue Plads midt i København. i universitetsregi i henhold til SEAordningen. Ejendommene benyttes blandt andet af landets ministerier og af Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner. Hensigten med SEA-ordningen, der blev indført i 2001, er, at statens ejendomsadministration i langt højere grad end tidligere skal fungere på markedsvilkår. Styrelsen 4

5 Nøglebokse - Mekaniske & Elektroniske FORSIKRINGSGODKENDT Markedets bredeste program af nøglerør & bokse Besøg Birepo på: - ENERGI TIL MERE i Aalborg d. 9. Juni - BRANDPUNKT i Brøndby d August - SECTECH i København d November - info@birepo.dk - Tlf:

6 og derfor har de en væsentlig interesse i, at de ikke betaler for meget for deres sikringskontrakter, samtidig med at sikringen naturligvis skal være fuldt forsvarlig. Som bygningsejer ønsker UBST at passe godt på sine bygninger, og brugerne har en interesse i at passe på deres inventar. Som risikokoordinator søger Torben Jacobsen at tilgodese både ejer- og brugerinteresser. Foto fra Københavns Universitets forhal. skal omkostningsmæssigt ligestilles med konkurrerende ejendomsvirksomheder. Derfor er det besluttet, at UBST s bygninger ikke skal være omfattet af Statens Selvforsikringsordning, hvor staten selv afholder udgifter til udbedring af skader. I stedet er styrelsens bygninger forsikret i et privat forsikringsselskab. Dermed fik de enkelte læreanstalter et driftsmæssigt ansvar og et incitament til at optimere blandt andet deres sikringsforhold. Kort tid efter, at Torben Jacobsen tiltrådte i UBST, fik han hele SEAområdet ind under sin sikrings- og forsikringsparaply. Det er på det grundlag, at han som risikokoordinator nu arbejder på at sikre statens interesser, samtidig med at hjælper og inspirerer de enkelte institutioner til at omstille sig til de nye forhold og tænke i sikringsbaner. Med ansvaret for en samlet bygningsmasse på 3,8 mio. etagekvadratmeter er UBST forvalter af landets største bygningsportefølje. I sit job som risikokoordinator for denne bygningsmæssige supertanker har den tidligere buschauffør fået brug for at trække på alle sine manøvremæssige evner. Midt i en brydningstid - Vi befinder os stadig i en brydningstid, hvor uddannelsesinstitutionerne er ved at stille sig om fra de tidligere rammer til de nye ansvars- og administrationsforhold. Gamle vagt- og alarmaftaler og systemer skal gås efter i sømmene, bygningerne under SEA-ordningen skal forsikres på markedsvilkår i stedet for at indgå i statens selvforsikring, og som det nyeste overgår de fleste gymnasieskoler og lignende nu til være selvejende institutioner. Det fortæller Torben Jacobsen og fortsætter: - Som bygningsejer har vi i UBST et ansvar for, at der passes godt på bygningerne, og de enkelte institutioner har en interesse i at passe på deres inventar. Det er institutionerne, som selv bestemmer, hvordan de vil sikre deres værdier. Det er dem, der skal bære udgifterne, Påvirkning af holdninger og synliggørelse af fordele De enkelte uddannelsesinstitutioner har primært deres fokus på undervisning og forskning, og derfor har de ikke mange ressourcer at kaste ind i sikringsarbejdet. - Det er her min risikokoordinatorfunktion kommer ind i billedet, forklarer Torben Jacobsen, som nu gennem et stykke tid har arbejdet på at hjælpe de mange institutioner med at optimere sikringen og økonomien. - Der er i første omgang tale om, at vi forsøger at ændre institutionens holdning til risikoarbejdet. Af denne grund går vi ud og fortæller om fordelene ved at indføre strategisk risikostyring som et værktøj til at undgå og begrænse skader. Siden hjælper vi dem på vej ved at gennemgå deres ejendomsmasse med henblik på at udarbejde en risikoprofil. Derefter sørger vi for at få bragt de forebyggende foranstaltninger teknisk og økonomisk på fode. En stor del af mit arbejde handler derfor om at sælge holdninger. Det er vigtigt, at de ansatte rundt om på institutionerne lærer at stoppe og minimere opståede skader, som de desuden skal huske at anmelde hurtigst muligt. Her er der mange penge at spare. Dyr og utilfredsstillende sikringsservice Det er der også på mange af de sikringsaftaler, som institutionerne tidligere har indgået; og her er vi ved et af de helt store problemer, konstaterer Torben Jacobsen og uddyber: - Det har vist sig, at udgifterne til vagt- og alarmservice mange steder er steget uforholdsmæssigt meget, samtidig med, at gamle aftaler og systemer ofte både er utilstrækkelige og utidssvarende. Jeg oplever igen og igen, at ufordelagtige kontrakter og serviceaftaler koster institutionerne helt 6

7 unødvendige udgifter. Mange er fra tidligere tid mere eller mindre bundet af aftalerne, så på en måde er de selv ansvarlige det. Men jeg synes, at man i branchen burde have gjort mere for at hjælpe sine kunder med at få ændret på forholdene hen ad vejen, i stedet for blot at pristalsregulere de gode gamle kontakter hvert år. En sej kamp Det kan være en sej kamp at få ændret eller opsagt aftalerne, så institutionerne kan komme i gang med at få gennemført nye udbud og få sikringssystemerne opdateret. Men det er værd at tage fat om, da det har stor betydning for universiteternes pressede økonomi. Torben Jacobsen nævner, at det som led i risikostyringsarbejdet også vurderes, om det kan være en fordel at købe sit eget sikringsanlæg, evt. det eksisterende, i stedet for fortsat at leje udstyret. - Arbejdet kan være kompliceret. Der er tale om meget forskellige institutioner i meget forskellige bygninger, som ligger vidt forskellige steder i landet. Så det kræver en nøje vurdering af risikoprofil, bygningsmasse, behov og muligheder i hvert enkelt tilfælde. Der er fx stor forskel på, om en institution ligger ude på landet, om den ligger i et industrikvarter, eller om den ligger midt i en storby. Alle disse vurderinger kan vi naturligvis ikke klare i UBST, hvor det først og fremmest er min opgave at lægge de overordnede rammer og at inspirere skolerne til selv at overtage bolden. Til brug for de mange konkrete opgaver har både vi og mange af uddannelsesinstitutionerne haft uvurderlig nytte af at kunne trække på DBI som uafhængig sikringsrådgiver. Det har betydet store besparelser for mange institutioner, som samtidig har fået opdateret og optimeret deres sikringsforhold. Det fastslår UBST s risikokoordinator, som glæder sig over, at supertankeren er ved at finde den rette sikringskurs. Passer på parcelhuse Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST) forvalter og administrerer ejendomme for landets universiteter og højere læreanstalter samt kunstakademi og arkitektskoler, film- og teaterskoler, musikkonservatorier og Biblioteksskolen. Hertil kommer administrations- og sikringsopgaver for en række gymnasier og tilsvarende uddannelsesinstitutioner for voksne og unge. UBST s samlede ejendomsportefølje er på ca. 3,8 mio. m 2, svarende til 28 DR-Byer eller ca almindelige parcelhuse. EffEktiv brandbekæmpelse Sem-Safe systemet giver optimal beskyttelse samtidig med at være miljøvenligt, ufarligt for brugere og med langt mindre påvirkning af bygninger og interiør end traditionelle systemer. Resultatet er væsentligt lavere omkostninger i systemets levetid, færre og mindre skader på udstyr og mindre nedetid i produktionen i alle forretningskritiske applikationer, og dermed et væsentligt forbedret forhold mellem pris og udbytte. det unikke højtryks-vandtågesystem fra Danfoss Semco 7

8 Sikring og økonomi skal følges ad Penge at spare ved at udskifte gamle, uøkonomiske sikringssystemer og serviceaftaler Danske universiteter har mange værdier, det er værd at beskytte som her i Panum Instituttets omfattende bygningskompleks i København. Erfaringerne viser, at der er mange penge at spare på professionel sikring, hvis man griber tingene rigtigt an. DBI hjælper blandt andet med at vurdere sikringsbehovene og at skaffe optimale betingelser ved hjælp af udbud. (Foto: Københavns Universitet) DBI har løbende bistået Universitets- og Bygningsstyrelsens lejere og brugere med at få optimeret og opdateret vagt- og alarmordninger samt sikringssystemer i øvrigt. - Når vi rådgiver om sikring af skoler og uddannelsesinstitutioner handler det lige så meget om økonomi som om sikring. De to ting bør altid hænge sammen, men desværre har det ikke altid gjort det, fortæller sikringsrådgiver Rune Hernø, DBI. - Økonomien er stram for uddannelsesinstitutionerne, og med indførelsen af SEA-ordningen er det blevet afgørende, at de får valuta for pengene. Hvis de betaler for meget for vagt- og sikringsservice, har de mindre at gøre godt med til det pædagogiske arbejde. Og hvis sikringen og forsikringen ikke er i orden, risikerer de også at miste værdier - dvs. tabe penge, forklarer Rune Hernø og fortsætter: - Gennem de seneste år har vi gennemført udbudsforretninger Sikringsrådgiver Rune Hernø, rhe@dbinet.dk. for en række højere læreanstalter og gymnasier og har netop udfærdiget kravspecifikationer for Københavns Universitet til brug for et udbud af vagtydelser. Lige nu er vi desuden i gang med at gennemgå et andet større universitet samt et gymnasium og et VUC-uddannelsescenter. UBST gør et fantastisk stykke arbejde for at motivere og hjælpe de forskellige undervisningsinstitutioner med at indføre strategisk risikostyring. Det er i fortsættelse af den proces, at vi kommer ind i billedet, i første omgang med at bistå institutionerne med at lægge en fornuftig sikringsstrategi. Vi gennemgår bygningerne og ser på, hvad de har, og hvad de bør have. Ud over vagtordninger og indbrudsalarmanlæg indgår der i stigende grad også overvågningsanlæg i sikringskoncepterne. På det tekniske plan hjælper vi med at vælge og etablere det rette sikringsniveau, som imødekommer forsikringsselskabets krav og lever op til kundens ønsker til sikring. Økonomisk ser vi på forholdet mellem anlægsudgifter samt de kortog langsigtede driftsudgifter og hjælper kunden med driftsoptimering og med at opnå de bedste vilkår på markedet. Der skal styr på serviceaftalerne både indholdsmæssigt og økonomisk. Mange hænger desværre på gamle, ufordelagtige aftaler, som vi hjælper dem med at få opsagt eller genforhandlet. Når der skal etableres nye aftaler, udarbejder vi kravspecifikationer og hjælper med udbudsarbejdet samt efterfølgende kvalitetssikring og afleveringsforretning. I langt de fleste tilfælde viser det sig, at der på bundlinjen er både penge og serviceforbedringer at hente, konstaterer Rune Hernø, som har været med til at skaffe uddannelsesinstitutioner sikringsbesparelser på sekscifrede beløb. 8

9 Færøsk forsikring satser på beredskabsplaner Byggeprojekt satte øget fokus på betydningen af beredskabsplaner og evakueringsøvelser I 1998 fusionerede fire af Færøernes daværende fem forsikringsselskaber og blev til selskabet Tryggingarfelagið Føroyar. Efter en længere periode med ombygning, tilbygning og renovering er selskabets aktiviteter nu samlet i et spændende nyindrettet domicil på Kongabrúgvin ved havnen i Tórshavn. Der er tale om et bygningskompleks, som er baseret på fem oprindeligt selvstændige bygninger, der nu er koblet sammen ved hjælp af mellembygninger og glaskonstruktioner mv. - Ombygning og indretning af det, efter færøsk målestok, ret betydelige byggeri har hen ad vejen budt på store udfordringer ikke mindst brand- og sikkerhedsmæssigt. I den forbindelse har vi blandt andet bedt DBI om at hjælpe os med at udarbejde og implementere en effektiv beredskabsplan, som kan øge personsikkerheden i det op til seks etager høje byggeri. Det fortæller Emil Simonsen, som er Injury Consultant / risk assessment i det færøske selskab. - Med udgangspunkt i et af de fusionerede selskabers domicil overtog vi en nabobygning. Bygningerne blev renoveret, sammenbygget og indrettet, så de passede til vores ønsker. Blandt andet blev der etableret et glasoverdækket atrium mellem nogle af bygningerne, som desuden blev forbundet med hinanden via gangbroer. Siden overtog vi endnu en nærliggende bygning, som også blev renoveret og forbundet til det øvrige byggeri med en gangbro i glas og stål. Da de sidste ombygninger var færdige, stod vi med en spændende indrettet, moderne arbejdsplads, hvor alt naturligvis var blevet godkendt af brandmyndigheden. Men med dagligt ansvar for omkring 100 medarbejdere, og ofte med kunder og andre gæster i huset, ville vi være sikre på at kunne håndtere en eventuel evakuering og redningsindsats i den komplicerede bygningsstruktur. Samtidig havde vi et ønske om at vise især vores erhvervskunder, hvordan de kan øge sikkerheden ved at forebygge skader og skabe større tryghed for personer i deres bygninger. Derfor besluttede vi at få etableret og indøvet en effektiv beredskabs- og evakueringsplan, og vi bad DBI, som vi blandt andet kender i forbindelse med inspektionsarbejdet, om at hjælpe os med at udarbejde og implementere en beredskabsplan, forklarer den færøske forsikringsmand. Tr yggingar felagið Føroyar s omfattende bygningskompleks ved havnen i Torshavn. 9

10 Emil Simonsen. Øvelse afdækkede fejl og mangler - Da planen var færdig og godkendt, blev den præsenteret og gennemgået for medarbejderne, så alle kendte planen og vidste, hvordan de skulle reagere i tilfælde af brand eller anden omfattende ulykke. I oktober sidste år skulle planen afprøves i praksis. Vi gennemførte en alarmering, via manuelt alarmtryk, som aktiverede det automatiske brandalarmanlæg, idet vi havde aftalt øvelsen med brandvæsnet, som blot skulle stille med nogle nøglepersoner i form af indsatsledere. I forhold til medarbejderne var alarmeringen dog helt uvarslet så for de ansatte på kontorerne kom alarmeringen med aktivering af alarmklokkerne helt uventet. Det blev til en særdeles lærerig proces, hvor vi fik afdækket en række problemer i vores beredskabs- og evakueringskoncept, fortæller Emil Simonsen. Tommy Nikolajsen fra DBI var med til at planlægge beredskabsøvelsen. Han var desuden observatør under øvelsen og har efterfølgende udarbejdet en rapport, hvor forløbet beskrives og vurderes. Han fortæller: - Receptionen og medlemmerne af sikkerhedsorganisationen har nøgleroller under evakueringen, og folk går straks i gang med deres opgaver, da alarmen lyder. Receptionen sørger fx for at ringe 112, ligesom det er her, man har oversigt over hvilke gæster, der er i huset. Desuden opbevarer man her husets beredskabskuffert, som overtages af den først ankommende samlingspladsansvarlige. I organisationen hos Tryggingarfelagið Føroyar er der udpeget i alt tre samlingspladsansvarlige, så der stort set altid vil være mindst én af dem til stede under en evakuering. Medlemmerne af sikkerhedsorganisationen, som er repræsenteret i alle afdelinger, skal sikre, at folk kommer ud på samlingspladsen, hvor de stiller op i aftalt orden, så der kan foretages optælling. De afdelingsansvarlige melder videre til den samlingspladsansvarlige, så de ankommende brandfolk kan få besked, om alle er ude. Det er målet, at alt dette skal ske inden for fem minutter, som svarer til brandvæsenets udrykningstid. Kun godt halvdelen af medarbejderne er dog blevet evakueret, da denne del af øvelsen afblæses efter 13 minutter. Det viser sig nemlig, at mange af medarbejderne slet ikke har hørt alarmen, og siden finder man ud af, at det dels skyldtes en teknisk fejl, dels at nogle af klokkerne ikke kunne høres af alle dem, der efter planen skulle kunne høre dem. DBI-inspektør Tommy Nikolajsen med en beredskabskuffert mage til den, som Tryggingarfelagið altid har stående klar i sin reception. Ved en evakuering afhentes kufferten af den samlingspladsansvarlige. Forsikringsselskabets kuffert indeholder beredskabsplan, notesblokke og blyanter, lygter, selvlysende veste, forbindinger mv. og en elektronisk megafon. Beredskabskufferten er købt hos DBI. Kunne ikke finde savnet person Også indsatslederne får problemer. Ifølge øvelsesoplægget skal de finde og redde to personer, som er meldt savnede i forbindelse med evakueringen. Folkene fra brandvæsenet har dog problemer med at finde rundt i bygningskomplekset og når kun at lokalisere den ene af de savnede personer. Det lykkes dem heller ikke som det var deres opgave - at finde frem til det alarmtryk, som er blevet aktiveret. Problemerne skyldes, at indsatslederne har svært ved at overskue de bygningstegninger, de har fået udleveret til opgaven. - De opståede problemer viser, hvor vigtigt det er at afprøve den slags planer. Vi opnåede nu at få lydgiverne bragt i orden og at vi får 10

11 udarbejdet nye, mere forståelige tegninger til indsatsbrug, forklarer Emil Simonsen. En dag i november gik alarmen igen. Denne gang var det også en øvelse dog uden deltagelse af brandvæsenet. Og nu gik det hele efter bogen; fire minutter efter alarmeringen stod alle medarbejdere opmarcheret i den rette orden og optalt. Dette scenarie gentog sig en måned senere i december - med det samme flotte resultat. Da alarmen i starten af det nye år atter gik, var det ikke en planlagt øvelse. Det var dog heller ikke en skarp situation, men en blind alarm, som skyldtes, at støv fra en håndværkers arbejde havde aktiveret en detektor. Men alarmen udløste hele beredskabsproceduren med aktivering af reception, sikkerhedsansvarlige og medarbejdere. Også i dette tilfælde viste beredskabsplanen sin værdi alt Tryggingarfelagið Føroyar Med en markedsandel på ca. 80 pct. er Tryggingarfelagið Føroyar det førende færøske skadeforsikringsselskab. Det kundeejede selskab dækker alle de traditionelle skadeforsikringsområder på Færøerne. Desuden har de et datterselskab Betri pensjón som tilbyder liv- og pensionsordninger på Færøerne. fungerede som det skulle med en evakueringstid på under de fem minutter. Tilfredse medarbejdere Fire alarmer med aktivering af beredskabsplaner inden for tre måneder kan lyde voldsomt, og spørgsmålet er, hvad medarbejderne synes om det? - De ansatte har været særdeles tilfredse og glade. De går op i det hele med liv og sjæl og giver udtryk for, at de føler, at der bliver taget hånd om deres sikkerhed, lyder det fra Emil Simonsen, som heller ikke har tænkt sig at holde igen med øvelsesaktiviteten hos Tryggingarfelagið Føroyar. Sammen med DBI har han planer om flere øvelser i den kommende tid. Blandt andet skal der holdes en større øvelse med røg og damp, hvor det skal testes, om medarbejderne kan håndtere en brandsituation ved hjælp af fx de vandfyldte slangevinder. Derudover overvejes det at arrangere øvelser, hvor der bliver brug for at yde førstehjælp, herunder med brug af hjertestarter. Ind imellem vil der fortsat være korte evakueringsøvelser, så medarbejdernes evne til at reagere hurtigt og korrekt til stadighed holdes intakt. 11

12 Ved ombygningen er der skabt et spændende atriummiljø, som forbinder de tidligere selvstændige bygninger. Erfaringer overføres til kunder Men kunder hos Tryggingarfelagið Føroyar kommer heller ikke til at slippe. Selskabet vil gerne føre idéen og erfaringerne med beredskabsplaner videre til forsikringsselskabets erhvervskunder: - Som forsikringsselskab er vi naturligvis interesseret i, at også kunderne både passer på sig selv og på deres virksomhed. Med en beredskabsplan og de tilhørende øvelser vil de bedre kunne håndtere skader og ulykker, så både personskader og materielle skader begrænses. Derfor vil vi på baggrund af egne erfaringer og bl.a. med det særlige beredskabskoncept, udviklet af DBI arbejde frem imod at øge indsatsen for, at også vores kunder får etableret og indøvet beredskabsplaner. DBI og Tryggingarfelagið Tryggingarfelagið Føroyar samarbejder med DBI i forbindelse med blandt andet: - Udførelse af beredskabsplaner og gennemførelse af evakueringsøvelser. - Løbende inspektion af automatiske brandalarmanlæg og brandventilationsanlæg. - Anskaffelse af beredskabs-kuffert med udstyr samt hjertestarter. - Beredskabsplaner til forsikringskunder. - Kurser i varmt arbejde. 12

13 Dansk samarbejde bag udvikling af revolutionerende elementer til lavenergibyggeri Brandprøvninger med til at sikre succesrig udvikling af plads- og materialebesparende byggeelementer i højstyrkebeton Selv om de er meget tyndere, er elementerne lige så stærke og lige så varmeisolerende som traditionelle sandwichelementer til lavenergibyggeri. Det vil, alt andet lige, kunne give store fordele til fremtidens byggeri. Der er tale om et helt nyt byggesystem, baseret på elementer i højstyrkebeton med integreret isolering. Systemet, der har som mål at revolutionere byggeriet af lavenergihuse, både æstetisk og teknisk, er udviklet i et projektsamarbejde mellem arkitektfirmaet Arkitema samt producenterne Contec og Confac, der fremstiller højstyrkebeton og betonelementer. Tre innovative virksomheder inden for dansk byggeri. Med økonomisk støtte fra Forsknings- og Innovationsstyrelsens videnkupon-ordning har DBI bidraget til det spændende projekt med brandtekniske udviklings- og certificeringsprøvninger samt rådgivning. Elementtykkelser næsten halveret Den ny type elementer består af en for- og en bagplade af højstyrkebeton med de nødvendige forstærkninger indbygget og et mellemliggende lag af isolering. Den største forskel i forhold til sædvanlige betonelementer ligger i betonens høje styrke og ekstreme tæthed, som gør det muligt at lave elementerne markant tyndere. - Et traditionelt betonelement til lavenergibyggeri har i dag en tykkelse på cm. Med en særlig isolering og højstyrkebeton kan vi lave et element, der er lige så stærkt og isolerer lige så godt, men som kun har en tykkelse på 30 cm, forklarer Karsten Bro fra Arkitema. Har du sikret dine værdier...? Brandsikring med VIRUMA VIRUMA er specialister i Brandsikring, bl.a. med: Brandjalousier/Rullejalousier Porte/Døre Skabe m.v. Vi kan levere brandjalousier fra godkendelser E60 helt op til komplete løsninger EI120. Salg - Montage - Service Professionel Rådgivning Landsdækkende service Tlf.: salg@viruma.dk Porten til god service 13

14 Et betonelement løftes af DBI s horisontalovn efter brandprøvning i henhold til prøvningsmetoden for beklædninger, EN Elementet køles efter brandprøvningen. Det medfører mange fordele fra produktion til montage. Elementerne er nemmere og mere miljøvenlige at transportere samtidig med, at ressourceforbruget er mindre. Montagen er forenklet og forudsætter mindre kraner. Desuden kan man bygge en større bygning på den samme grund, fordi de danske byggemyndigheder udsteder byggetilladelser på baggrund af bygningens udvendige areal. De æstetiske fordele er mindst lige så store. Vigtigst er, at arkitekterne kan arbejde med slankere konstruktioner som grundlag for nye arkitektoniske udtryk. Men højstyrkebetonen giver også mulighed for mange forskellige overflader, og samtidig har projektet udviklet en ny og smukkere måde at samle elementerne på. - Jeg er ikke i tvivl om, at vi har fundet en god løsning til både nybyggeri og energirigtig renovering. Det viser den store interesse for projektet, siger Karsten Bro. Brand - en særlig udfordring Den måske største udfordring ved projektet har været elementernes brandmæssige egenskaber. Det skyldes, at højstyrkebetonen ikke alene har stor trykstyrke; betonen er også meget tæt og kompakt i sin struktur. - Ved brand vil vand, der stammer fra betonstøbningen, begynde at koge i betonens porer. Det skaber et stort damptryk, og i den tætte højstyrkebeton kan dampen ikke slippe ud. Resultatet bliver eksplosive afskalninger af betonen. Samtidig har cementen og andre af de anvendte materialer forskellige udvidelseskoefficienter ved opvarmning. Det skaber spændinger i betonen både ved opvarmning og afkøling, og det kan også svække konstruktionen. Dette gælder for så vidt også sædvanlig beton, men det 14

15 har større betydning ved højstyrkebeton, fordi betonpladerne er tyndere, fortæller civilingeniør Anders Drustrup fra DBI, der som led i projektet gennemførte en lang række udviklingsprøvninger. Udviklingsprøvningerne fandt sted i DBI s modelovn, hvor mange forskellige betonopskrifter og elementkonstruktioner blev testet for at finde frem til de løsninger, der bedst kunne tøjle de skadelige kræfter ved brand. Først da der var rimelig sikkerhed for succes, blev der i øvrigt med godt resultatet - gennemført en klassifikationsprøvning i fuld skala som baggrund for certificering af elementerne. Sådan vil et kommende byggeri med de nye elementer komme til at se ud (Illustration: Architema). Mange typer bygninger DBI s rådgivningsafdeling har også bidraget til projektet. Brandkrav til bygningsdele er et komplekst område, hvor der fx er forskel på kravene til præfabrikerede løsninger og delkomponenter. Samtidig skal de nye elementer kunne anvendes til såvel nybyggeri som renovering ved alle former for byggeri fra enfamilieshuse over etageejendomme til sygehuse og andre 15

16 bygninger med specielle krav. - Hertil kommer, at vi også vil markedsføre elementerne i udlandet. Derfor havde vi brug for rådgivning om prøvningsstrategi og omfanget af prøvningen, så certificeringen dækker så bredt som muligt, siger Karsten Bro fra Arkitema. Udviklingen af de lovende elementer har fået støtte fra Byggeriets Innovation under Realdania. Parterne bag projektet Arkitema er et udviklingsorienteret arkitektfirma og blandt landets største og mest anerkendte tegnestuer. Arkitema er projektleder for udviklingsprojektet. Contec er en førende specialist inden for teknologi til fremstilling af højstyrkebeton og producerer herunder en særlig cementbundet binder. Confac er en ung, avanceret betonelementfabrik, som har fokus på innovation og nye, forbedrede produktionsformer. Forsknings- og udviklingsprojektet støttes af Byggeriets Innovation på basis af en bevilling fra Realdania og med DTU som videnspartner. Videnkupon en hjælp til innovation Udviklingsprøvning af en lang række betonopskrifter og elementkonstruktioner har været afgørende for, at Arkitema, Confac og Contec har kunnet udvikle et lovende byggesystem baseret på højstyrkebeton. Prøvningerne blev medfinansieret af Forsknings- og Innovationsstyrelsen via videnkupon-ordningen en støttemulighed, som retter sig mod små og mellemstore virksomheder. - Videnkuponer kan bruges til at hjemtage viden, sparring, udvikling og uddannelse. Rent administrativt er det en nem løsning, da DBI kan klare ansøgningsarbejdet, oplyser seniorprojektleder Anders Sørensen fra DBI. Anders Sørensen opfordrer andre interesserede virksomheder til at kontakte sig for at drøfte mulighederne for samarbejde og brug af videnkupon. Det kan både være i forbindelse med brandtekniske og sikringstekniske problemstillinger. En videnkupon, der kan være på op til kroner, kan bruges til fx produktudvikling, kvalitetsforbedring, videnhjemtagning, implementering af ny teknologi, forretningsudvikling samt løsning af tekniske problemer. På grund af overvældende interesse blev ordningen sat midlertidigt i stå den 19. maj Den ventes dog at træde i kraft igen senere på året. Anders Sørensen kan kontaktes på eller acs@dbi-net.dk. Netværk skal skubbe udviklingen af fremtidens byggeri i gang Nyt innovationsnetværk søger kontakt til virksomheder, som vil være med til at designe et mere energieffektivt og bæredygtigt byggeri Forsknings- og Innovationsstyrelsen har bevilget 20 millioner kroner til et innovationsnetværk, som i løbet af de kommende fire år skal hjælpe byggebranchen med at gøre fremtidens bygninger mere energieffektive og bæredygtige. InnoBYG, som det nye netværk er døbt, skal ikke kun være med til at finde løsninger til nybyggeriet, men skal også arbejde med forslag til, hvordan man kan gøre eksisterende bygninger bedre og mere energieffektive. Med et energiforbrug i bygninger, som lige nu tegner sig for omkring 40 pct. af Dan- marks samlede energiforbrug, er der tale om en af samfundets store udfordringer. Gennem aktiviteterne, der bl.a. omfatter udvikling, matchmaking og videnspredning, skal InnoBYG desuden arbejde på at tilgodese det globale behov for bæredygtighed, ligesom netværket også har til formål at styrke dansk byggeri og dets muligheder på eksportmarkedet. - Skal vi i dansk byggeri kunne placere os i toppen, når det gælder viden og innovation, så kræver det netværk som InnoBYG, men det kræver også engagement fra branchen, og at vi formår at formidle den viden, vi har, siger Henriette Hall-Andersen fra Teknologisk Institut. Som netværksleder for InnoBYG ser hun frem til et rigtig godt samarbejde på tværs af branchen. DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut er med i det nye partnerskab, der tæller en række af Danmarks førende videninstitutioner. Ud over DBI er det: Danmarks Tekniske Universitet (Management og Byg), Statens Byggeforskningsinstitut og Aalborg Universitet samt brancheorganisationerne Dansk Byggeri, Tekniq og BAT-Kartellet 16

17 samt Teknologisk Institut, som varetager InnoBYG s sekretariat. Til at udstikke strategi mv. for det nye netværk er der nedsat en styregruppe med repræsentanter for Carlsberg Ejendomme, CF Møller, NCC, Region Sjælland, DI Byggematerialer, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Københavns Kommune og Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI). DBI s rolle vil blandt andet være at sikre, at der tages højde for de brandsikkerhedsmæssige forhold i de kommende innovationsprocesser. - For at projektet skal få succes, er det vigtigt, at branchens virksomheder er med i processen, forklarer forsknings- og innovationskonsulent i DBI, Anders Sørensen, som opfordrer interesserede virksomheder til at melde sig på banen. - Kun i fællesskab kan vi udvikle den nødvendige viden og få den omsat til praktiske løsninger til gavn for fremtidens energieffektive og bæredygtige byggeri, fastslår han. Anders Sørensen er forsknings- og innovationskonsulent i DBI. Interesserede kan kontakte ham på telefon eller via mail på acs@dbi-net.dk. 17

18 Odder Gymnasium er forberedt med kriseplan Risikoen for livstruende voldsepisoder tages alvorligt på danske undervisningsinstitutioner Glade studenter på Odder Gymnasium. Ingen elever bør mistrives, er holdningen på gymnasiet. (Foto: Odder Gymnasium) Vi må se i øjnene, at det også kan ske på en skole her. Sådan sagde tidligere undervisningsminister Bertel Haarder efter nogle af de senere års skoleskyderier med dødsofre i blandt andet Finland og Tyskland. Episoderne var den direkte anledning til, at Undervisningsministeriet sidste år i juni udsendte en vejledning om sikkerhed og kriseberedskab på uddannelsesinstitutioner i Danmark. Vejledningen knytter sig til den eksisterende lov om undervisningsmiljø. Siden har det desværre vist sig, at alvorlige voldsepisoder og trusler om vold er et reelt problem, også her i landet. Inden for de første tre måneder af 2010 er der i to tilfælde sket alvorlige knivstikkerier i eller uden for danske skoler. Den 15. januar trækker en pige en køkkenkniv frem midt i en undervisningstime på Samsøgade Skole i Århus. Inden nogen når at reagere, jager den 15-årige elev den 17 cm lange kniv ind i ryggen på en jævnaldrende dreng i klassen. Den 16. marts bliver to mandlige gymnasieelever på henholdsvis 18 og 20 år angrebet og stukket med flere knivstik foran Herlev Gymna- Rektor Lars Bluhme: Det er vigtigt, at vi har et apparat, der identificerer og afhjælper mulige problemer. (Foto: Odder Gymnasium) sium på Københavns vestegn. Politiet, der eftersøgte flere mulige gerningsmænd, har anholdt og sigtet en 18-årig mand i sagen. De tre knivofre overlevede, men episoderne var alle livstruende og understreger nødvendigheden af, at danske skoler forbereder sig på at kunne imødegå og håndtere den slags kritiske situationer mest hensigtsmæssigt. Odder Gymnasium, i den østjyske by Odder, syd for Århus, er en af de undervisningsinstitutioner, som DBI i den senere tid har hjulpet med at blive forberedt ved hjælp af en kriseplan. Vejledningen gav os en knage - Vi har aldrig haft alvorlige episoder hos os, men hændelser andre steder viser desværre, at det er noget, som kan ske, og at der er nogle forhold, man skal være opmærksom på, hvis man vil imødegå risikoen for alvorlig vold. Med Undervisningsministeriets vejledning på området fik vi en knage, som vi kan hænge vores fremgangsmetode op på, fortæller gymnasiets rektor, Lars Bluhme. - I forbindelse med udsendelsen af Undervisningsministeriets krisevejledning fik vi arrangeret nogle informationsmøder for gymnasierektorerne i Århus-området, hvor blandt andet DBI fortalte om kriseplaner og kriseberedskab. Det førte til, at vi bad DBI om at hjælpe os med at få udarbejdet en kriseplan. Vi har jo først og fremmest forstand på undervisning og er ikke eksperter i krisehåndtering, så derfor var vi glade for at kunne få professionel hjælp til arbejdet, forklarer Lars Bluhme. Han er godt tilfreds med samarbejdet med DBI, som har udarbejdet planen i tæt dialog med ledelsen og sikkerhedsorganisationen på Odder Gymnasium. Kriseplanen indeholder overordnet to dele. Den ene del beskriver, hvordan man identificerer og forebygger problemerne, mens den anden del omfatter en handlingsplan for, hvordan man håndterer en kritisk situation, når den opstår. Planen indeholder en række helt praktiske instrukser om forebyggelse, observation af risikofaktorer og aktivering af indsatsen under en krise. Vigtigt at elever ikke mistrives Ifølge rektoren handler det om at sikre et godt skolemiljø og at være opmærksom på, om der er problemer med utilpassede elever, som potentielt kan være årsag til, at der opstår kritiske episoder. 18

19 - Ingen elever bør mistrives, og det er vigtigt, at vi har et apparat, der identificerer og afhjælper mulige problemer. Hvis der er tegn på, at noget er galt, skal den respektive lærer melde det til ledelsen, så der kan rettes op på situationen hurtigst muligt. Vi har også tidligere haft fokus på problematikken, men nu har vi fået tydeliggjort arbejdet, som er sat mere i system og koblet sammen med sikkerhedsrisikoen. Med kriseplanen har vi fået en række praktiske idéer, værktøjer og forslag til, hvad vi skal gøre, hvis ulykken er ude, fastslår Lars Bluhme. Som eksempler nævner han, at gymnasiet har fået etableret smskæder, og at det er afklaret, hvordan man bør forholde sig i forskellige krisesituationer: Er der fx døre, som skal låses, skal eleverne blive i klasserne eller evakueres, hvordan forholder man sig til pressen osv. - Tidligere har vi ikke rigtig tænkt på sikkerhedsaspektet, så med den nye plan føler vi os bedre klædt på til at takle en eventuel krise, konkluderer den østjyske gymnasierektor. Nærmere oplysninger om kriseplaner for skoler: Henrik Nielsen, DBI, hni@dbi-net.dk. Nærværende gymnasium med lokal kontakt Foto: Odder Gymnasium Odder Gymnasium ligger omgivet af store, åbne, grønne arealer i den sydøstlige del af Odder. Gymnasiet satser på at være et kulturelt centrum i byen og vægter derfor kontakten til lokalsamfundet og de afleverende skoler højt. Gymnasiet startede i 1979, og de nuværende bygninger blev taget i brug i Centrum i det funktionelle byggeri er et fælles opholdsrum, Pyramiden, hvorfra en administrationsfløj og tre undervisningsfløje går ud. Gymnasiet, der har ca. 460 elever og 70 ansatte, lægger vægt på nærhed og tryg atmosfære samt et inspirerende arbejdsklima, som stiller krav til elevernes aktivitet og medansvar. På gymnasiet stræber man efter at holde god kontakt mellem eleverne indbyrdes og mellem elever og lærere, og at alle har mulighed for at få indflydelse på skolens hverdag. Verdens mest robuste og sikkerheds-orienterede telefon Ascom d81 Fordi et risikofyldt arbejdsmiljø kræver kompetent kommunikationsudstyr Med Ascom d81 kombineres robusthed med personsikringsog telefoni-funktionaliteter. Ascom d81 er testet under ekstreme vilkår; fald fra 2 meters højde, styrtregn og kemiske væsker direkte ned på telefonen. Stærk kulde og intens hede ( ). Og støv i så store mængder, at det ville tage livet af de fleste telefoner. Men Ascom d81 står model til det hele. Og så tilbyder Ascom d81 manuelle og automatiske alarmer, inkl. no-movement/man-down samt integration til bygnings-, brand- og produktionsalarmer. Med Ascom d81 højner Ascom igen standarden for personsikring i hårdt arbejdsmiljø. Se alle tests og funktioner på Ascom Danmark A/S T

20 På vej mod Overvågningssamfundet 2.0 Tv-overvågning kan ikke bruges overalt, og systemerne kan ikke stå alene. Forsker efterlyser mere viden, og politiker advarer mod samfundsmæssige fejlinvesteringer. med at dæmme op for den vold og kriminalitet, som man hører så meget om. For mange virker teknikken også overbevisende, når man gang på gang præsenteres for overvågningskameraernes fangster for eksempel billederne af rumæneren, der dræbte en norsk stewardesse på Hotel Radisson i København i starten af marts En del boligselskaber har allerede etableret kameraovervågning i blandt andet indgangspartier. Med den nye lov får de også mulighed at overvåge udendørsarealer. Anders Albrechtslund For mange har begrebet overvågningssamfundet været synonymt med skrækscenariet fra George Orwells roman Det, der var fiktion, da bogen udkom i 1948, blev få år senere en realitet med DDR som det mest kendte eksempel. Og nu, i 2010, kan vi så konstatere, at Danmark er blevet et overvågningssamfund. Sådan lød den indledende melding, da samfundsforskeren Anders Albrechtslund talte i forbindelse med Tekniq Sikringsgruppens årsmøde 2010 i Nyborg. Det betyder dog ikke, at filosoffen fra Aalborg Universitet, der har kastet sig over forskning i overvågning, er generelt afvisende over for elektronisk overvågning, og han er ikke i tvivl om, at tv-overvågning er kommet for at blive. - Vi har udviklet nogle mere demokratiske overvågningssamfund, end dem vi kender fra skrækscenarierne, men alligevel er der grund til at advare mod ukritisk brug af teknikken, som bør bruges fornuftigt. For tiden ser det ud til, at både politikere og befolkning reagerer for overfladisk og overilet, når det gælder ønskerne om at indføre mere tv-overvågning, lød Anders Albrechtslunds vurdering. - Befolkningens og politikernes holdning har ændret sig fra at være negativ til at være overvejende positiv. På baggrund af blandt andet mediernes omtaler, er der skabt det indtryk, at kameraerne kan hjælpe Hindrer ikke de grove forbrydelser Sidstnævnte eksempel viser, at udstyret kan bruges til at identificere en gerningsmand; men folk glemmer, at kameraerne ikke hindrede drabet, pointerede Anders Albrechtslund. - Det er manges opfattelse, at tvovervågning kan bruges til forebyggelse, tryghedsskabelse og opklaring. Men denne opfattelse er alt for generaliserende, sagde forskeren, der advarer mod automattænkning og mener, at tv-overvågning skal bruges mere selektivt, målrettet og intelligent. Han gjorde opmærksom på, at det ikke er dokumenteret, at tvovervågning i almindelighed kan hindre alvorlig, personfarlig kriminalitet. Derimod er det påvist, at kameraerne til en vis grad har en forebyggende effekt over for fx hærværk og tyveri, først og fremmest i parkeringshuse og -kældre. - Jeg vil ikke udelukke, at politikerne virkelig mener, at tv-overvågning hjælper, men når de åbner for mulighederne tror jeg også, at det handler om, over for vælgerne, at vise handlekraft og at træffe nogle beslutninger, der kan løse nogle problemer. Der bør ikke gives frit spil for brugen af overvågning, og det bør primært overlades til politiet at vurdere, hvor og hvordan teknikken skal anvendes, mente han. 20

21 Han advarede samtidig om, at forkert brug af tv-overvågning kan betyde samfundsmæssige fejlinvesteringer i en tid, hvor der er behov for at udnytte ressourcerne bedre. Kim Andersen Behov for undersøgelser Anders Albrechtslund slog til lyd for i øget omfang at bruge de undersøgelser og erfaringer, der allerede findes. For eksempel har det britiske indenrigsministerium gennemført en række undersøgelser, som blandt andet har medført, at politiet i Storbritannien, hvor man har brugt tvovervågning i det offentlige rum i mange år, er begyndt at nedtone betydningen af tv-overvågning. Han erkendte dog, at der er en mangel på egentlige videnskabelige undersøgelser, og at vi har brug for at vide mere om, hvor overvågning virker og hvorfor. - Tv-overvågning er ikke noget dårlig idé, men det er naivt at bruge teknikken som en enkeltstående, generel løsning. Overvågning kan aldrig stå alene, men skal indgå og være en del af en større sammenhæng. I Overvågningsamfundet 2.0 bør viden og handling gå hånd i hånd. Vi har brug for nye kompetencer, og det er en stor opgave, der ligger foran os, fastslog Anders Albrechtslund. Risiko for fejlinvesteringer I et tidligere indlæg på årsmødet forklarede medlem af Folketinget, Kim Andersen (V), om sit syn på tv-overvågning. Som retsordfører for Venstre og medlem af retsudvalget følger han arbejdet med den forventede nye lov om tv-overvågning meget tæt. Ønsket om den ændrede lovgivning, som øger mulighederne for tv-overvågning i det offentlige rum, begrundede han blandt andet med, at der forekommer stadigt mere hardcore kriminalitet. De synspunkter, som Kim Andersen fremførte, bar tydeligvis præg af, at meningerne spænder vidt inden for hans egen folketingsgruppe. Men han nærede ikke helt samme betænkeligheder som Anders Albrechtslund, selv om der på flere områder var principiel enighed. Ifølge Kim Andersen gennemfører politikerne ikke lovgivning blot for at tækkes vælgerne, men han kunne se en risiko for, at lokalpolitikere ville fristes til at etablere tv-overvågning blot for at berolige borgerne. Den slags advarede han imod og anbefalede, at politiets vurdering blev draget ind, når der skulle etableres tv-overvågning i det offentlige rum. Der skal en faglig vurdering til, så overvågningen får en reel effekt, lød hans vurdering. - Tv-overvågning skal bruges med omtanke, og vi skal undgå, at folk i for høj grad begynder at forlade sig på teknikken, så de opbygger en falsk tryghedsfornemmelse og glemmer at være agtpågivende, tilføjede Kim Andersen. Finpudsning af forslag - På baggrund af de kommentarer, der er fremkommet i høringsprocessen, får forslaget om tvovervågning nu en ny tur gennem systemet, oplyste Kim Andersen, som var godt tilfreds med denne ekstra finpudsning af lovforslaget. Venstres retsordfører så frem til, at forslaget kunne vedtages inden sommerferien, men på mødet, der fandt sted i marts, turde han ikke helt love, at det kunne nås. Med de to højaktuelle indlæg fik de fremmødte Tekniq-installatører sat aspekterne om tv-overvågning i perspektiv - inden det går løs med at opbygge Overvågningssamfundet 2.0. Kommuner får alligevel ikke lov at tv-overvåge Som det fremgår af ovenstående artikel og af en omtale i sidste nummer af Brand & Sikring, er der en ændring af loven om tv-overvågning på vej. Det var blandt andet planen, at kommunerne, efter ønske fra en række af landets kommuner, skulle kunne få tilladelse til at overvåge i byområder. Denne del af lovforslaget blev dog taget af bordet, efter at Kommunernes Landsforening i forbindelse med høringsprocessen stillede krav om statslig finansiering af eventuel tv-overvågning på gader og veje. Derfor omfatter det nye ændringsforslag fra justitsministeren kun overvågning i forbindelse med boligområder og idrætsanlæg. Boligorganisationer og boligforeninger mv., der repræsenterer husstandene i et boligområde, vil kunne få tilladelse til at foretage tv-overvågning af boligområdet og tilknyttede arealer. Ejere af idrætsanlæg vil kunne få tilladelse til at tv-overvåge anlægs indgange, facader, indhegninger m.v. og arealer, som ligger i direkte tilknytning hertil. I alle tilfælde skal overvågningen ske af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse, ligesom man skal ansøge hos den lokale politidirektør, der kan udstede tilladelser for op til fem år ad gangen. Hvis lovforslaget når at blive færdigbehandlet inden Folketingets sommerferie, vil det kunne træde i kraft den 1. juli

22 Producent af tv-overvågning mener, at forhandlere bremser udviklingen Påstand om, at forhandlere vælger analoge kameraer for at øge egen fortjeneste, afvises af andre i branchen (Arkivfoto/Colourbox) Forhandlere bremser innovation i overvågningsbranchen, skriver firmaet Mobotix i en pressemeddelelse. Mobotix, som selv producerer og sælger digitale overvågningskameraer, skriver videre: Overgangen fra analog til digital overvågning er i fuld gang, men alligevel tilbyder mange forhandlere stadig analoge løsninger, simpelthen fordi de tjener mere på at sælge dem. Det er en daglig udfordring for producenterne af overvågningsudstyr, at visse forhandlere bremser den teknologiske udvikling i branchen. Mobotix uddyber bl.a. sin påstand som følger: Den teknologiske udvikling inden for overvågningsudstyr betyder, at man nu skal bruge langt færre kameraer for at få en fuld overvågningsløsning. Til gengæld er stykprisen på et digitalt overvågningskamera højere end på et analogt og markedet er derfor blevet sværere for kunderne at gennemskue. Business development manager Bo Ørbjerg fra Mobotix mener, at nogle forhandlere udnytter dette forhold til at sælge unødvendigt dyre løsninger, selv om han erkender, at langt de fleste forhandlere har gode hensigter og foreslår kunden den bedste løsning. - Men jeg oplever også, at kunder bliver tilbudt en analog løsning, selv om en digital løsning er et langt bedre valg i situationen. Her er det sandsynligvis udslagsgivende, at forhandleren kan tjene mere ved at sælge seks analoge kameraer frem for to digitale, lyder hans påstand. Kameravalg er kompliceret Andre i tv-overvågningsbranchen, som Brand & Sikring har talt med, er ikke enig i udlægningen fra Mobotix. Direktør Jesper Dybdahl fra en af branchens større forhandlere, JCA Sikring, stiller sig helt uforstående over for Mobotix presseudmelding, som han finder useriøs og udokumenteret. - Man får nærmest det indtryk, at de digitale kameraer nu skal afløse de analoge, og det er jo langt fra tilfældet. Det handler om i hvert enkelt tilfælde at vurdere, hvilken kameraløsning, der er den optimale, og det kan være en kompliceret vurdering. I nogle situationer er den digitale teknik bedst, mens det i andre tilfælde er den analoge. Hvis fx lysforholdene er begrænsede, vil man oftest anbefale analoge kameraer, som er mere lysfølsomme end digitale. Det kan også handle om, at der skal være et tilstrækkeligt antal kameraer, som dækker alle de vinkler og situationer, der ønskes overvåget. Vi vejleder kunden om, hvordan vi mener den optimale løsning skal være, men det er altid kunden, som bestemmer. Billedkvaliteten er vigtig, men er ikke altid det springende punkt. Vi kan være nødt til at tage hensyn til, hvad der er trukket af kabler i forvejen, når et anlæg skal ændres eller forbedres. Hvis man ønsker at beholde sine coaxial-kabler, må vi fortsætte med analoge kameraer, forklarer Jesper Dybdahl. Tilbyder begge systemer Hos Pansonic System Network, som både producerer analoge og digitale kameraer, siger Nordic country manager Kenneth Bergmann: - Det er slet ikke vores opfattelse, at kameraforhandlere vælger analoge kameraer frem for digitale for at kunne tjene mere. Men vores kunder tilbyder i mange tilfælde både analoge og IP-baserede (digitale) systemer, og de bruger ofte lang tid på grundigt at forklare deres kunder om fordele og ulemper ved de forskellige teknikker. Derudfra er det så op til kunden at vælge sin løsning. Produktchef i Atea Sikring, Bent Schwarzbach mener ikke, at man kan generalisere om, at forhandlere tilgodeser egne interesser ved at vælge analoge frem for digitale kameraer. Han gør dog opmærksom på, at eventuelle problemer kan skyldes misforståelser på grund af dårlig rådgivning. - Prisen vægter ofte højt, og derfor er der en risiko for, at kunden får tilbudt en forkert løsning, hvis rådgiverens specifikation ikke er klar nok. Derfor anbefaler vi altid kunderne, at de bruger en af branchens seriøse rådgivere, når der skal vælges og specificeres overvågningsløsning, siger Bent Schwartzbach. Hos DBI, som er uafhængig rådgiver, er man løbende i kontakt med både producenter, forhandlere og brugere af tv-overvågningssystemer. - Hvis kunderne vil gardere sig mod at få det forkerte udstyr, er det naturligvis altid en god idé at søge uvildig rådgivning - især når det gælder de lidt større systemer. Men når det er sagt, er det slet ikke vores opfattelse, at de forhandlere, som vi er i kontakt med, forsøger at udnytte situationen ved at sælge analoge systemer, blot fordi de skæpper mest i kassen, fastslår sikringsrådgiver Rune Hernø, DBI. 22