Energi optimering af nybyggeri

Transkript

1 Energi optimering af nybyggeri 7. Semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Forfatter: Dan Poulsen Vejleder: John Møllgaard VIA University College, Campus Holstebro

2 Energi optimering af nybyggeri John Møllgaard Dan Poulsen Dan Poulsen sider ( anslag) Side 1 af 48

3 Forord Dette speciale er det afsluttende skriftlige speciale på 7. semester på bygningskonstruktøren. Specialet omhandler energioptimering af ydervægge, og har til formål at fastslå hvorfor der ikke bliver brugt mere alternativ isolering, med bedre lambda-værdier, i vores hulmure i Danmark. Jeg har valgt at sammenlige fire isoleringstyper. To traditionelle danske isoleringstyper, nemlig stenuld og glasuld og to nye alternative isoleringer med bedre lambda værdiger, nemlig PUR/PIR- og Fenolskums isolering. Alle u-værdi- og økonomiske beregninger, der findes i hovedafsnittet og i bilag, er selvlavet. Jeg vil gerne takke Rockwools, Isovers, Recticels og Kingspans kundeservice for at være behjælpelige med at svare på spørgsmål til dette speciale. Jeg vil også gerne takke Lars Mortensen fra Byggefirmaet Ide Huse for at deltage i mit interview. Abstract This thesis looks into the exterior wall structures of today s buildings, signified by a main focus on the topic of insulation and energy optimization. Within this scope, the thesis investigates the types of insulation that are used in Denmark today, as well as the characteristics regarding some of the newest types on the market. Building on this clarification, it is investigated why new types such as PUR / PIR insulation and phenolic foam are not commonly used today. By combining these characteristics of the newer products with the more traditional Danish mineral wool products, it is examined what products that offer the best performance in regards to important parameters. Amongst these parameters of comparison between the PUR / PIR, phenolic foam and mineral wool insulation is the fire resistance, insulating capacity and the environmental sustainability perspective. Adding to this, it is further examined how manufacturers are to provide information about their products, including such perspectives as economy and usability of the specific materials. Based on these clarifications and examinations, with a parallel focus on both manufacturers and the products in question, the advantages and disadvantages of the different types of insulation are analyzed and presented. The thesis proves that the PUR / PIR insulation and phenolic foam have several valuable properties that the mineral wool products does not contain, but that the traditional mineral wool products simultaneously possesses other specific desirable characteristics, which are not currently available with the PUR / PIR and phenolic foam insulation products. Side 2 af 48

4 Indholdsfortegnelse Titelblad 1 Forord 2 Abstract 2 Indholdsfortegnelse 3 1. Indledning med problemformulering Baggrundsinformation og præsentation af emne Begrundelse af emnevalg og fagligt formål Problemformulerings spørgsmål Afgrænsning Valg af teoretiske og grundlag og kilder Valg af metode og empiri Specialets struktur og argumentation 6 2. Hovedafsnit Isoleringsmaterialerne og produkterne Traditionelle isoleringsmaterialer til hulmur Alternative isoleringsmaterialer til hulmur Sammenligning af isoleringsmaterialerne Viden om produkterne Produkternes Bygbarhed Sammenligning af isoleringsevnen Sammenligning af økonomi Miljø Brand Konklusion 24 Billedliste 27 Kildeliste 28 Bilag 32 Side 3 af 48

5 1. Indledning med problemformulering 1.1 Baggrundsinformation og præsentation af emne Dette speciale er 7. semesters afsluttende speciale på bygningskonstruktøruddannelsen. Jeg har valgt at skrive om energioptimering af nybyggeri. 1.2 Begrundelse af emnevalg og fagligt formål Jeg har valgt at skrive om emnet energioptimering af nybyggeri, da det er et emne der i de seneste år og de næste mange år, har fyldt og vil fylde meget, når vi projekterer diverse projekter. Jeg har valgt at sætte fokus på konstruktionernes opbygninger og hvorvidt vi kan undgå at konstruktioner bliver tykkere og tykkere og stadig kan bygge traditionelle huse. I min tid som både tømrer og i praktik har jeg kun arbejdet med hulmursisolering og isolering på loft, af mineral uld. Jeg undrer mig over, om der ikke er andre muligheder med bedre kvaliteter, og hvis der er, undrer jeg mig over hvorfor vi ikke bruger det noget mere. Jeg vil undersøge hvad der er af muligheder og hvordan det kan påvirke vores måde at bygge på. Jeg forventer at finde produkter af PUR/PIR isoleringsskums materiale med en højere isoleringsevne end de traditionelle mineraluldsisolerings materialer og har derfor tænkt mig at undersøge hvilke grunde der er til, at vi ikke projekter og bygger noget mere med disse produkter. 1.3 Problemformulerings spørgsmål For at få afklaret problemstillingen har jeg valgt, at mit problemformulerings spørgsmål skal være: Hvorfor bruger man ikke mere alternativ isolerings produkter til mineraluld, som PUR/PIR og Fenolskum, i vores hulmure? Og for at få besvaret mit problemformulerings spørgsmål, har jeg valgt at stille underspørgsmålene: o Hvilke produkter bruger vi i dag til hulmurs isolering og hvilke nye produkter er der kommet? o Hvad er mineraluld og hvordan bliver det fremstillet? Side 4 af 48

6 o Hvad er PUR/PIR og fenolskums isolering og hvordan bliver det fremstillet? o Hvilke fordele og ulemper er der fra det ene isoleringsprodukt til det andet? 1.4 Afgrænsning I dette speciale har jeg valgt at koncentrer mig om ydervægges hulmurs isolering, da det ofte er den konstruktion vi har fokus på skal være mindst, da det kan have stor indflydelse på antallet af brutto kvadratmeter bebyggelse. Da der næsten altid også er mulighed for at lægge ekstra isolering på både terrændæk og loft, er det ydervæggens hulmur der er vigtigst, at kunne holde i så smal en konstruktion som muligt. For at specialet skal omhandle isoleringsprodukterne har jeg valgt som udgangspunkt, at ydervæggene er opbygget med både tegl i for- og bagmuren. Da ydermuren normalt fylder betydeligt mere end for eksemplet vinduer og døre, har jeg valgt ikke at skrive om disse. Jeg har også undladt at skrive om kuldebroer ved eksempelvis vinduer, døre og fundamenter, da de normalt ikke har den store indflydelse på ydervægskonstruktionens tykkelse. Jeg vil også i dette speciale tage udgangspunkt i de mest anvendte isoleringsmaterialer til hulmuren som stenuld og glasuld. Jeg vil holde dem op imod PUR/PIR og fenolskums materialer, som er det nyeste inden for isolering. Alle andre alternative materialer vil specialet ikke omhandle. 1.5 Valg af teoretisk grundlag og kilder Da tanken om alternativ isolering som PUR/PIR og fenolskums isolering er forholdsvis nyt, forventer jeg ikke at finde nogen SBI vejledning eller BYG-ERFA blad på emnet. Derimod har jeg tænkt mig at bruge internettet, til at finde relevant information om produkterne. Derudover vil jeg bruge fabrikanternes egne datablade og brochure for at kunne sammenligne produkterne. 1.6 Valg af metode og empiri For at kunne besvare mit problemformulerende spørgsmål, har jeg tænkt mig at opsøge og interviewe relevante kilder. Den data jeg får ud af disse interviews, vil jeg sammenligne med min egen empiri og mine egne erfaringer. Informationerne vil jeg holde op imod den teori jeg har skaffet, og til sidst vil jeg drage det hele til en konklusion. Side 5 af 48

7 1.7 Specialets struktur og argumentation Specialet er bygget op om tre overordnede afsnit. Første afsnit hedder Indledning med problemformulering. Dette afsnit indeholder begrundelse for valg af emne, den metode jeg har tænkt mig at bruge, for at få besvaret mit problemformulerende spørgsmål og sidst men ikke mindst selve det problemformulerende spørgsmål. I dette afsnit fortæller jeg også hvad jeg ikke har tænkt mig at specialet skal omhandle. Andet afsnit hedder Hovedafsnit. I dette afsnit vil alt mit indsamlede teori og empiri blive analyseret og diskuteret med mig selv. Tredje og sidste afsnit hedder Konklusion. Det er i dette afsnit at jeg ud fra analysen og diskussionen forsøger at komme med en konklusion og dermed et svar, på mit problemformulerende spørgsmål. 2. Hovedafsnit 2.1 Isoleringsmaterialerne og produkterne. Jeg vil i dette afsnit undersøge hvilke isoleringsmaterialer der bruges i Danmark, hvad de består af og hvordan de bliver fremstillet. Jeg vil også finde producenterne af de enkelte isoleringsmaterialer, som er de mest anvendte isoleringtyper til hulmure, så jeg senere kan sammenligne de enkelte produkters evner med hinanden Traditionelle isoleringsmaterialer til hulmur I dette afsnit vil jeg undersøge hvad stenuld- og glasuldsisolering består af, hvordan det fremstilles og hvem der fremstiller produkterne. Stenuld: Et af de mest almindelige isoleringsmaterialer til hulmure i Danmark er stenuld. Den største producent af stenuld i verden er ROCKWOOL A/S (Rockwool, u.d.), der også er det meste solgte stenuldsprodukt i Danmark. Rockwool fremstiller deres isolering ved at varme sten, kalksten, recirkulerede briketter og råmaterialer op til det smelter, ved en cirka temperatur på 1500 o C. Når materialerne er smeltet, kan den smeltede stenmasse trækkes til lange tråde der kan spindes. På den måde kan isoleringsulden spindes af fibre, der går på kryds og tværs i isoleringsmåtten. Her efter bliver isoleringen hærdet ved o C, og skåret ud til de batts vi kender fra byggepladsen (Energihjem, 2009), (Jensen, 2012), (Rockwool, u.d.). Da jeg selv gik som tømrer, har jeg også været med til at samle alt vores spild fra Rockwool produkterne Side 6 af 48

8 sammen i retur poser. Dette spild bruges også til at producere nyt isolering, på samme måde som det bliver produceret i første omgang. Men ud over selve Rockwools egne spild produkter, bruger Rockwool også andre former for byggeaffald. Her i blandt bruger de også materialer fra andre industrier, blandt andet sanitetskeramik, som gamle håndvaske, toiletter, glødeskaller fra jernindustrien og sandblæsningssand (Rockwool, u.d.). Figur 1: Her ses en sammenligning mellem Rockwools stenulds produkter og selve jordskorpen. Det viser at det indholdsmæssigt ikke afviger meget fra hinanden, hvilket betyder at Rockwool har uanede mægter råstoffer til at fremstille deres isolering. Det gamle byggeaffald kan altså således genanvendes og dette resulterer i at Rockwool kan forvandle tons affald til nyt isolering om året. Ud over at deres genanvendelsesordning er en gevinst for Rockwool, er det også en gevinst for samfundet, da der spares på affaldet i verden. Rockwool er generelt et meget miljø bevist firma. Rockwool har blandt andet en EPD Miljødeklaration, (En EPD Miljødeklaration er kort sagt et dokument der gør det nemmere at sammenligne produkters miljøprofiler baseret på produktets livscyklus. En miljødeklaration bygger på livscyklusvurderinger af miljødata fra råvareudtag, produktion, brugsfase og bortskaffelse - vugge til grav. ) (Rockwool, u.d.). Rockwools bedste produkt til isolering af hulmure er ROCKWOOL MURBATTS 32, der er både fugt- og vandafvisende. ROCKWOOL MURBATTS 32 hedder 32, fordi den har en lambda værdi på 0,032 W/(mK), hvilket er materialets varmeledingsevne. ROCKWOOL MURBATTS 32 isolerer ca. 14 % bedre end ROCKWOOL MURBATTS 37. (Rockwool, u.d.) Da stenulden fremstilles ved så høje temperature (omkring de 1500 o C), gør det, udover at der kan genanvendes utroligt mange materialer, at stenulden har en utrolig høj brandmodstandsevne. Faktisk kan stenulden modstå temperature på op omkring 1000 o C, hvilket gør at ROCKWOOL MURBATTS 32 har en brandklasse Euroklasse A1. Da Rockwools stenulds produkter er ubrændbare og udelukkende består af uorganiske materialer, er der ingen grund til at tilsætte kemiske stoffer i produkterne for at gøre dem brandhæmmende, eller for at undgå råd og fugt. Rockwool informerer ikke om deres produkters levetid, men garanterer at deres produkter holder i hele levetiden af den konstruktion de bliver bygget ind i. Figur 2: Rockwool Murbatts 32 Side 7 af 48

9 Glasuld: Den anden af de to mest anvendte hulmursisolering i Danmark er glasuld. Den største producent af glasuldsisolering i Danmark er, Saint-Gobain ISOVER A/S, bedre kendt som Isover. Den danske forgænger for denne kæmpe virksomhed hed Dansk Glasuldsfabrik, som var den første mineraluldsproducent i Danmark (Isover, u.d.). Glasuld produceres hovedsageligt af sand og glas, der bliver smeltet til flydende glas. Når glasset er smeltet bliver det spundet til tynde tråde. Disse tråde holdes sammen af bindemiddel og trådene presset sammen til isoleringsmåtter, der senere kan blive skåret ud til isoleringsbatts. Isovers glasuldsprodukter består af 95 % glas (en kombination af sand, kalk og soda). Ud af de 95 % glas er 80 % genbrugsglas, som for eksempet smadrede bilruder, vinduer eller glasflasker. De sidste 5 % er bindemiddel der består af plantebaseret materiale, der hurtigt kan genskabes i naturen (Isover, u.d.). Isover er meget miljøbeviste og kæmper hele tiden for at anvende så meget genbrugsmateriale som råvarer som muligt. Som ROCKWOOL har Isover også en EPD Miljøvaredeklaration (Isover, u.d.). Isover forsøger også at genbruge gammelt brugt glasuld og var i 2013 ude med første produkt, nemlig vintermåtter, af genbrugs isolering og det er bare den første af nye produkter i Isovers ReUse serie (Isover, u.d.). Isover har som noget nyt fremstillet ISOVER 30 Formstykker som er et produkt, der har fået lambda værdien ned på 0,03 W/(mK) hvilket er det laveste for et mineraluldsprodukt i Danmark, som jeg kender til (Isover, u.d.). Men da dette produkt er så relativt nyt, og at Formstykke ikke er et brand der tager højde for murbinder samt at prisen desuden slet ikke konkurrencedygtig (Bilag 4), har jeg valgt at lægge fokus på Isovers Murfilt 37. Dette er også klart det produkt forhandlerne sælger mest af (Bilag 3). Murfilt 37 har en lambda værdi på 0,037 W/(mK). Produktet har en brandklasse A1. Dog har det en max temperatur på 250 o C (Isover, 2015). Som ROCKWOOL informere Isover heller ikke om produkters levetid, men skriver Der er ingen udløbsdato på ISOVER isolering og den holder Figur 3: Isover Murefilt 37 dermed hele bygningens levetid. (Isover, u.d.) Alternative isoleringsmaterialer til hulmur I dette afsnit vil jeg undersøge hvad PUR/PIR og Fenolskums isolering består af, hvordan det fremstilles og hvem der fremstiller produkterne. Side 8 af 48

10 PUR/PIR isolering: Et af de nyeste isoleringsmaterialer til hulmure på det danske marked er PUR/PIR isolering. PUR Isolering er hårdt skum isolering der består af en masse små lukkede celler, der bliver dannet under en kemisk reaktion, der opstår ved at nogle meget små molekyler (monomer) reagerer på hinanden og går sammen i en kemisk reaktion, og danner kæder (Polymerisering). Når denne kemiske reaktion sker i nærheden af en form for blæsemiddel, bliver disse kæder til bobler med i luft, som vil danne de lukkede celler (Greenspec, u.d.). PUR isolering (Polyurethan) er næsten det samme som PIR (Polyisocyanurat). Dog er PIR en væsentlig forbedring, da der under den kemiske reaktion dannes flere kæder og derved flere små celler. PIR bliver også fremstillet ved en højere temperatur end PUR (Plastindustrien, 2012). Da PUR/PIR er dannet af disse kæder af små celler med luft gør det, at isolerings materialet kan opnå en meget lav lambda værdi, da kulden har svært ved at vandre igennem den stillestående luft i cellerne. Måden disse celler er bundet sammen på gør også at isoleringspladerne kan opnå en relativ høj trykstyrke. En af producenterne af PIR isoleringsprodukterne er Recticel Insulation som er en Belgisk koncern. I Danmark bliver Recticel blandt andre importeret af et firma der hedder Panelbyg. Panelbyg startede med at importere Recticel produkter i 2011 og sælger lige nu til hele Danmark (Panelbyg, u.d.). Recticels bedste isolering til hulmure er Eurowall 21. Dette produkt har en lambda værdi på helt ned til 0,021 W/(mK). Eurowall 21 har en brand klasse F. Forsiden af isoleringspladen er af en belægning af kraftpapir og metalfolie. Da den faste isoleringsplade mekanisk fastholdes til bagmuren på murbinder der bliver boret og banket i bagmuren med ravpluks, behøver plade dimensionen ikke at tage højde for murbinder. På metalfolien på forsiden er der også markeret linjer hvor fastholdsen af pladerne kan forgå og hvor mur binder kan monteres. Pladen er som standard fremstillet med fjer og not, som gør det lettere at undgå kuldebroer mellem samlingen af Figur 4: Recticels Eurowall 21 pladerne (Recticel, u.d.). Fenolskum: Fenolskum er endnu en af de nye isoleringstyper på markedet. Fenolskum er også et skum isolering. Fenolskums isolering produceres generelt af en masse, der består af tre råvarer; Fenol Formaldehyd Harpiks (Greenspec, u.d.). Selve stoffet fenol er en del af det stof der er i træers kerne, der gør at træet kan holde sin styrke og det fremkommer Side 9 af 48

11 også når træer bliver såret. Da man startede med at bruge fenol til industrielt brug, fremstillede man den af tjære fra gas- og koksværker. I dag udvinder man den mest ud af benzen, som kan udvindes fra blandt andet olie. Ved at dele benzen på en kemisk måde, kan man skille fenol og acetone fra hinanden. Formaldehyd er en gasart, der kan være giftig og farlig i store mængder og er på Miljøstyrelsens liste over farlige stoffer, da det er mistænkt for at være kræft fremkaldende. Formaldehyd findes i naturlig form i for eksempel træ, æbler, tomater og gulerødder. Formaldehyd fremstilles også til industri af methanol (træsprit). Ved at fraspalte brinten fra methanol, kan man danne formaldehyd. Formaldehyd bruges blandt andet også til MDF- og spånplader. Harpiksen er til for at gøre blandingen stiv. Råvarerne blandes sammen med et opskummingsmiddel og der tilsættes hærder. Hurtigt påvirkes blandingen, der hærdes og bliver til en hård masse af en masse stive celler. En af de største producenter af Fenolskum isolerings produkter er Kingspan Insulation, der startede med at producere isoleringsprodukter i 1980, og er i dag repræsenteret i det meste af Europa. Kingspan fik sin salgs- og service afdeling i Danmark i 2007 (Kingspan, u.d.). Kingspans bedste hulmurs isolering er Kooltherm K8 Hulmursisolering. Kooltherm K8 har en lambdaværdi helt ned til 0,02 W/(mK) på en tykkelse over 45 mm. Kooltherm K8 har en brandklasse B-s1, d0. Da Kooltherm K8 på samme måde som Eurowall skal mekanisk fastholdes behøver Kooltherm K8 heller ikke at tage højde for murbinder. Kooltherm K8 eren er som Eurowall også standart fabrikeret på en sådan måde, at der undgås kuldebroer ved samlinger, nemlig med false på alle fire sider. Figur 5: Kingspan Kooltherm K Sammenligning af isoleringsmaterialerne. I dette afsnit vil jeg sammenligne de forskelle isoleringsprodukter med hinanden, for at finde produkternes fordele og ulemper. Dette vil jeg bruge til at finde ud af hvilke grunde der er til, at mineraluld fortsat er så markant på det danske isolerings marked som det er Viden om produkterne Danmark er generelt et meget traditionsrigt land og et af de tydeligste steder man kan se dette på, er tegnestuer og byggepladser. Byggebranchen er i mange tilfælde bange for Side 10 af 48

12 fornyelse og bange for at prøve alternative ting. Da vi er et land med stor tradition for at bruge mineralulds produkter, og at der i Danmark i lang tid ikke har været nogen direkte konkurrent til mineralulds producenterne, kan det være svært at komme ind på markedet. Jeg har snakket med Lars Mortensen (Bilag 16), der er medejer at Byggefirmaet Ide Huse, der det sidste års tid har isoleret med Kingspan isolering. Da jeg spurgte hvornår de begynde at isolere med Kingspan isolering svarede han, at det havde de gjort det sidste års tid. Alligevel er det kun ca. 6 % af deres huse der er blevet isoleret med Kingspan. Hos Ide Huse begyndte de at isolere med Kingspan på grund af de skærpende krav til 2015 huse og desuden for at undgå de tykke ydervægge man vil få med mineraluld. Jeg vil i dette afsnit undersøge hvilke viden man kan fremskaffe om de forskelle isolerings materialer og produkter. Da produkter som stenuld og glasuld ikke er noget nyt og da det er forholdsvis simple produkter at fremstille, forstiller jeg mig at det gør det nemmere for forbrugerne at forholde sig til. Nye produkter som PUR/PIR- og fenolskum er mere kemisk fremstillede og det er sværere som privat eller som rådgiver, at finde dissiderede svar på, hvad produkterne indeholder og hvordan de er lavet. Det kan derfor muligvis gøre, at nogen holder sig tilbage og venter på at produkterne er gennemprøvede over nogle år, så de ved at det holder i det lange løb. PUR/PIR og fenolskums isolering minder af udseende lidt om det mest kendte plast isoleringsprodukt i Danmark, nemlig EPS isolering, der er kendt for at være et brændbart materiale. Derfor bliver isolering som PUR/PIR og fenolskum ofte fejlagtig sammenlignet med EPS. Rockwool har også tidligere kørt skræmmekampanger mod plastindustrien, hvor de beskylder plast isolerings produkter for generelt at være meget brændbare og har blandt andet udtalt i en artikel at; Skumisolering udvikler en meget kvælende røg, og når først der går ild i materialet, brænder huset fuldstændig ned. Plastindustrien og Sundolitt sagsøgte Rockwool for disse anklager, men da Sundolitt ikke direkte kunne dokumenter et egentlig tab, blev deres krav på 1 million kroner afvist (Andersen, 2013). I 2010 kom Erhvervs- og byggestyrelsen også med et forslag om, at skum isolering som EPS skulle være den nye udfordrer til mineraluld, ved at give tilladelse til at man kunne isolere udenpå sit hus med disse skumisolerings produkter. Men dette forslag mødte stor kritik, blandt andet fra Tommy Kjær, der har været næstformand i Brandfolkenes Organisation. Han sagde blandt andet: Problemet for os er, at det brænder ekstremt nemt, og derfor udgør en øget fare for både beboere og brandfolk. Det er simpelthen en svækkelse af sikkerheden, og vi frygter for større ildebrande (Czajkowski, 2010). Selv om sådanne udtagelser fra Rockwool i 2013 har været for udokumenterede og Tommy Kjærs udtalelse i 2010 har været en bekymring for EPS isolering, tror jeg det har det haft en påvirkning på den almindelige dansker, der måske ikke har fulgt op på sagerne og bare har taget udtalelserne for gode vare. Jeg tror også at Side 11 af 48

13 det kan være med til at PUR/PIR og Finolskum har haft sværere ved at komme ind på markedet, da de som plast produkter tit bliver sammenlignet med EPS produkter. EPS produkter er typisk yderst brandfarlige og har generelt en brandklasse F (Sundolitt, u.d.), hvilket er den dårligste brandklasse, på den europæiske brandklasse skala. På Rockwools hjemmeside (Rockwool, u.d.) er der også gjort meget ud af at vejlede og hjælpe forbrugerne til de bedste mulige løsninger med deres produkter. Her gælder det både hvis man er privat og skal have hjælp til hvordan man nemmest efterisolerer eller får energioptimeret sit hus, eller hvis man er professionel og skal have vejledning til konstruktionsopbygninger og andre detaljer. Ud over hjemmesiden har det også lavet en lille folder, der hedder Den lille lune, som også kan hjælpe med vejledning af diverse løsninger med Rockwools produkter. Rockwool har også lavet et gratis U-værdi beregnings program, der hedder ROCKWOOL Energy Design. Programmet hjælper på en meget overskuelig måde med at lave u-værdis beregninger af diverse konstruktioner, lige fra tag til kældervægge som selvfølgeligt også tager udgangs punkt i Rockwools egne produkter og standard bygge materialer. Rockwool har også både telefon nummer og e- mail man kan kontakte dem på for yderligere spørgsmål. Isovers hjemmeside (Isover, u.d.) er ligeledes også bygget meget enkelt og overskueligt op. Her er en af de første faner du ser på forsiden af hjemmesiden isoleringsguiden. Når man klikker ind på isoleringsguiden er der et 3D snit af en bolig, et etage byggeri og en fabrik. Konstruktionerne på snittet er markeret med en cirkel, man kan klikke på. Klikker man på det punkt man vil vide mere om, kommer man videre til et nyt vindue, med forklaring til hvordan man isolerer den pågældende konstruktion og hvilke af Isovers produkter der egner sit bedst til formålet. Derudover er der også på forsiden en fane der hedder dokumentation, der indeholder det man skal bruge for at projektere med Isovers produkter. Her er lige fra detaljetegninger og produktblade, til U-værdis skemaer der kan give et fingerpeg på hvor meget af en hvis isolering der skal til, i eksempelvis en ydervæg, for at opnå en given u-værdi. Derudover har Isover en masse brochurer omkring alt fra anvisninger i brandisolering, til anvisninger i lyd isolering. Isover kan selvfølgeligt også kontaktes hvad enten det gælder køb, vejledning eller teknisk support, både over telefon og . Som før nævnt er Recticel et belgisk firma, som bliver importeret af Panelbyg. På Panelbygs hjemmeside er det meget begrænset hvor meget granskning man kan foretage. De forskellige isoleringstyper fra Recticel er listet op, og under hver af isoleringstyperne er der skitseret et konstruktions eksempel. Derudover er der produktdatablade og monteringsvejledninger. Hverken siden eller findes, og på kan man ikke få hjemmesiden på dansk. Så for at finde hjemmesiden på dansk skal man ind på den belgiske hjemmeside og derefter Side 12 af 48

14 vælge den på dansk (Recticel, u.d.). Men heller ikke her, er der meget mere end på Panelbygs hjemmeside. Der er kun det mest basale, såsom certifikater og en film der viser monteringen af Recticel Eurowall isoleringsplader. Derimod har Plastindustrien, der er brancheforeningen for danske plastvirksomheder, gjort mere ud af at fortælle om PUR og PIR produkter. På Plastindustriens hjemmeside har de en hel sektion omkring PUR og PUR-skum til isolering. Her kan man finde oplysninger om hvad PUR isolering blandt andet kan bruges til og hvordan PUR- og PIR isolering fremstilles. Derudover har plastindustrien også lavet en folder om PUR og PIR isolering der også fortæller hvordan det fremstilles. Der er i folderen også udarbejdet nogle eksempler på konstruktionsopbygninger, hvor eksempelvis en ydervæg er skitseret op og man kan se forskellen på væg tykkelserne med traditionel isolering og med PUR/PIR isolering. Disse skitseringer er dog kun eksempler og ikke hverken anvisninger eller vejledninger. Kingspans hjemmeside (Kingspan, u.d.) er bygget meget professionelt op, ment på den måde at den umiddelbart henvender sig direkte professionelle. Der er ikke meget hjælp og vejledning på deres hjemmeside til private og gør det selv folk. På forsiden af hjemmesiden er der en fane, der viser hvilke produkter de har til de forskelle anvendelses steder, såsom hulmur og tag. Når man går ind på eksempelvis hulmursisolering kommer der direkte en kort video af monteringsvejledningen, samt de vigtigste produkt informationer. Under selve produkternes datablade findes der udover produktdetaljer også vejledende u-værdi beregninger, detaljetegninger og en håndteringsanvisning. Derudover er der reference projekter hvor Kingspan er brugt, lidt kort om Kingspan og teknisk support. Udover den korte monteringsvideo, er der ingen vejledende detaljer eller andre former for hjælpeprogrammer eller foldere der indeholder vejledning Produkternes bygbarhed I dette afsnit vil jeg undersøge produkternes bygbarhed og hvordan de er at arbejde med, og hvad der er godt og knap så godt ved produkterne når man arbejder med dem. Normalt når man murer et hus op, starter man med at mure bagmuren op. Derefter isolerer man hulmuren med mineralulden løbende, mens man murer formuren op. Dette har ofte resulteret i at der ved risiko for regn skal dækkes godt af, så mineralulden, der kan optage meget vand, ikke bliver våd. Hvis det sker at mineralulden bliver våd, kan man risikere at man skal bruge mange dage eller uger på at få tørret husets bagmur helt tør. Da både PUR/PIR og Fenolskums isolering er et hårdt skum isolering der ikke kan optage fugt og vand, bliver det muligt med disse produkter at udføre arbejdet på byggepladsen på en anden måde, end man har været vandt til. Med disse produkter kan man mure Side 13 af 48

15 bagmuren op, som man altid har gjort. Herefter monterer man isolerings pladerne med mure binder, der kan holde isoleringen op plads, hvilket gør at isoleringen af hulmuren kan overstås i en arbejdsgang. Sådan kan huset stå indtil at man har fået muret formuren op. Hvis der er risiko for regn behøver man ikke at dække det af, da vandet bare vil løbe direkte af uden at isoleringen bliver op fugtet. Alle der har arbejdet med mineraluld ved også, at det kan stikke og kradse hele dagen hvis man har haft ved det og at man skal have ved isoleringen mange gange i løbet af de dage man mure formuren op. Denne kløe og kradsen slipper man helt for med PIR/PUR og fenolskums isolering, da disse isoleringer ikke har nogen gener for huden. Den store ulempe ved disse skumisoleringer er, at de i modsætning til det bløde mineralulds isolering er meget hårde og ikke kan udvide sig og tilpasse sig med tiden. Det gør at man skal være meget omhyggelig når man isolerer, da den mindste ujævnhed eller fortanding kan være kilden til en meget uheldig kuldebro. Dette har både Kingspan og Recticel forsøgt at forhindre ved at lave fjer, not og faldset kanter. Ud over at benytte produkter med enten fjer, not eller med faldset kanter, kan det også være en fordel at benytte sig af to lag isolering så eventuelle kuldebroer kan blive afbrudt. Med den tolerance vi bygger med i dansk mureværk, kan det blive et større arbejde, at få isoleringen i hjørner på huse sluttet helt sammen med det hårde skum isolering. Det samme gælder false omkring vinduer eller andre steder hvor tilpasningen af isoleringen er nødvendig. Da jeg snakkede med Lars Mortensen fra Ide Huse (Bilag 16), bekræftede han også, at det kræver mere forarbejde med Kingspan, da det kræver at bagmuren og vindues huller er meget præcise. De har hos Ide Huse valgt at bruge deres gasbeton sav til at save isoleringen ud, så det gør det nemmere at save dem helt lige ud. Denne problematik er man stort set ude over, når man isolerer med mineraluld, da strukturen og opbygningen af isoleringen er lavet af de små fibre der gør at mineraluld kan trykkes sammen og udvide sig igen, så eventuelle kuldebroer bliver automatisk lukket når isoleringen presses sammen. Dog vil det også her være en fordel at isolere med to lag isolering, da der eksempelvis ved opmuring af formuren kan falde mørtel rester ned på isoleringen, så man risikere at mineralulden ikke lukker helt sammen. På den måde vil andet lag isolering stoppe en eventuel kuldebro Sammenligning af isoleringsevnen I dette afsnit vil jeg sammenlige de fire forskelige isoleringsprodukters isoleringsevne og undersøge hvilke konsekvenser det har for de konstruktioner de bliver indbygget i. Hvis man direkte sammenligner de fire produkters isolerende evne, vil det ikke tage mange sekunder, at finde det produkt med den laveste lambda værdi. Men for at finde ud af hvad man får ud af den lave lambda værdi, har jeg lavet nogle u-værdi beregninger Side 14 af 48

16 med de forskellige materialer. Jeg taget udgangspunkt i det gældende bygningsreglement på nuværende tidspunkt nemlig BR 15. Mindste kravet til en ydervægskonstruktions u- værdi i BR 15 er 0,3 W/m²K (BR15, 2016). Men dertil skal hele bygningen også kunne overholde en samlet energiramme. For at finde energirammen for en bolig skal man bruge en formel der hedder 30 + (1000/A) (BR151, 2016), hvor A er det samlede opvarmede etage areal. Den samlede mængde energi der skal tilføres for at varme bygningen op, ventilere og køle bygningen og lave varm brugsvand, må altså ikke overstige denne ramme. For at finde en u-værdi til ydervæggen der gør at energi rammen kan overholdes, har jeg valgt i mine beregninger at tage udgangspunkt i en u-værdi på 0,12 W/m²K. Denne u-værdi er valgt på baggrund af mine egne erfaringer med at overholder energirammen for BR 15. Jeg har valgt at beregninger skal ske ud fra produkterne der før er nævnt i afsnit 2.1 og 2.2 nemlig: Stenuldsproduktet Rockwool Murbatts 32 der har en lambda værdi på 0,032 W/(mK) Glasuldsproduktet Isover Murfilt 37 med en lambda værdi på 0,037 W/mK PIR produktet Recticels Eurowall 21 der har en lambda værdi på 0,021 W/(mK) og til sidst Fenolskums produktet Kingspan Kooltherm K8 med en lambda værdi på 0,02 W/(mK). Da specialet omhandler traditionelt dansk byggeri, har jeg valgt at mine udregninger skal være baseret på ydervægge med både tegl i for og bagmur. For at få en ydervæg med u- værdi på 0,12 W/m²K kræver det enten, 250 mm Murbatts 32, 300 mm Murfilt 37, 160 mm Eurowall 21 eller 150 mm Kooltherm K8. Det vil sige at isoleringstykkelse kan halveres fra Murefilt til K8 (Bilag 11). Sammenligner man med energirammen for BR 10 skulle en ydervæg generelt have en u- værdi på 0,15 W/m²K. For at opnå dette, skal man kun have 190 mm Murbatts 32, 220 mm Murfilt 37, 130 mm Eurowall 21 eller 126 mm Kooltherm K8 (Bilag 12). Det vil sige at det altså kun er ca. 95 mm der adskiller den største og den mindste. Man kan for sammenligningens skyld også tage en ydervægskonstruktion med en u-værdi på 0,10 W/m²K, der efter min mening bør være nok til at kunne overholde energirammen for et klasse 2020 hus. Her skal ydervæggen op og have en isoleringstykkelse på 290 mm Murbatts 32, 335 mm Murfilt 37, 190 mm Eurowall 21 eller 180 mm Kooltherm K8 (Bilag 10). Da jeg har valgt at ydervæggen skal have tegl i både for- og bagmur, resulterer det også i at selve vægkonstruktionen skal have et muremål der går op i en murpille, for at muremål både kan overholdes indvendigt og udvendigt i huset. Så efter BR 15 vil den største ydervæg ende med at have en samlet tykkelse på 532 mm. og den smalleste ydervæg vil have en tykkelse på 412 mm (Bilag 11). Alle u-værdi beregninger er baseret på en niveau 0 i luftspalte efter beskrivelserne om luftspalter i DS 418, da jeg i mine beregninger har regnet med både mineralulden, PIR og Fenolskums isoleringen sættes op af to lag med forskudte samlinger og kan monters uden væsentlige luftspalter. Dette forudsætter dog Side 15 af 48

17 at der under op muringen med mineraluld helt undgås mørtel pølser mellem isoleringslagene og at der fokuseres på, at tildanne hårdt-skums isoleringsmaterialerne om tilstødende materialer så nøjagtigt, at luftspalter ikke forekommer Sammenligning af Økonomi I dette afsnit vil jeg sammenligne nogle forskellige økonomiske eksempler, for at finde ud af hvilke produkter der er mest økonomisk fordelsagtige. Kigger man udelukkende på isoleringens lambda værdier, konstruktionernes u-værdier og tykkelse ville PIR og finolskum isolering nok være det oplagte valg hver gang. Men jeg har tænkt mig at se på de økonomiske fordele og ulemper, med de fire forskellige isoleringsprodukter. For at sammenlige isoleringsprodukterne har jeg valgt to forskellige scenarier. Begge scenarier er bygget op omkring et eksempel på et hus jeg selv har udarbejdet. Huset er lavet som et standard rektangulært hus med både tegl i for- og bagmur. Huset har vinduer og døre svarende til et almindeligt hus og er muret op i 2,5 meters højde og har kvadratmeter svarende til et stort enfamilieshus. Kvadratmeterne på huset varierer alt efter hvilket scenarie det er. De to scenarier lyder som følger. Første scenarie: Huset har det samme brutto areal og ydervægstykkelsen vil påvirke nettoarealet. Dette scenarie mener jeg kan være relevant, for at se hvilken konsekvenser ydervægstykkelsen kan have for nettoarealet og dermed bygherres udnyttelige kvadratmeter. Huset kan på samme måde have det samme netto areal og ydervægstykkelsen vil påvirke brutto arealet. Dette er muligvis meget sjældent men kan forekomme hvis bygherre har et bestemt kvadratmeter nettoareal huset skal opfylde, og ydervæggen på den måde vil påvirke bebyggelses areal, og derved eksempelvis påvirke bebyggelsesprocenten. Andet scenarie: I dette scenarie har ydervæggen den samme tykkelse for alle konstruktionerne. Her vil u-værdien på konstruktionen blive påvirket. Denne scenarie forstiller jeg mig vil forekomme hvis man taler totaløkonomi med sin bygherre, for at se om det økonomisk kan svare sig, at holde konstruktionens tykkelse og isolere med mere effektiv og nok dyre isolering. Første scenarie: Mit eksempel på et hus har i dette tilfælde det samme brutto areal på 272 m². Da brutto arealet er det samme, er ydervæggens kvadratmeter også det samme. For dette eksempel er ydervæggen 143 m². Konstruktionerne i dette eksempel er på baggrund af de u-værdier der blev udregnet i afsnit 2.5, hvor ydervæggen har en u-værdi på 0,12 W/ m²k. For Murbatts 32 skal isoleringens tykkelse være på 250 mm.. Hvilket ca. har en m² pris på 152 kr. (Bygmax, u.d.) Det vil sige at de 143 m² isolering samlet vil koste omkring kr. (Bilag 6). For Murefilt 37 skal isoleringens tykkelse være på 300 mm.. Prisen pr. m² er Side 16 af 48

18 på ca. 88 kr. (Bygmax1, u.d.). Isoleringen vil derfor samlet ca. koste kr. (Bilag 6). For Eurowall 21 skal isoleringens tykkelse være på 160 mm., hvilket ca. har en m² pris på 250 kr. (Bilag 2). Den samlede pris for isolering vil derfor være kr. (Bilag 6). For Kooltherm K8 skal isoleringens tykkelse være på 150 mm., hvilket ca. har en m² pris på 225 kr. (Bilag 1). Altså en samlet pris på ca kr. (Bilag 6). Konstruktionen med Murbatts 32 vil have en samlet tykkelse på 472 mm.. Konstruktionen med Murfilt 37 vil have en samlet tykkelse på 532 mm. og både Eurowall 21 og Kooltherm K8 vil have en samlet tykkelse på 412 mm.. En forskel på 120 mm. fra den smalleste til den tykkeste konstruktion, virker i første omgang ikke til at være det helt store. Men når de 120 mm. fordeles på hver meter af huset, hele vejen rundt, bliver det alligevel til nogle kvadratmeter. Brutto arealet på 272 bliver således til et netto areal på 245 m² med en 412 mm. ydervæg, 241 m² med en 472 mm. ydervæg og kun 237 m² med en 532 mm. ydervæg. Det vil altså sige, at fra det største netto areal, til det mindste er der ca. 8 m². 8 m² svare ca. til et mellem stort badeværelse eller en entre. Jeg har valgt i eksemplet at huset skal have en kvadratmeter pris på kr. uden isoleringen. Det vil sige at huset uden isolering koster Huset med Murbatts koster således kr. og har et netto areal på 241 m². Det vil sige at prisen pr. netto m² ca. er på ,50 kr. (Bilag 6). Huset med Murfilt koster kr. og har et netto areal på 237 m² dette giver en pris pr. netto m² på ca kr. (Bilag 6). Huset Figur 6: Dette søjlediagram viser prisforskellen mellem de forskellige netto kvadratmeter for hhv. Murbatts, Murfilt, Eurowall og Kooltherm hvis brutto arealet i alle 4 tilfælde er den samme. med Eurowall koster og har 245 m² netto areal. Prisen pr. netto m² er således ca. på kr. (Bilag 6). Til sidst har vi huset med Kooltherm K8, der koster kr. og som også har et netto areal på 245 m². Dette giver en netto m² pris på kr. (Bilag 6). Denne udregning viser at selvom isoleringen er billigere, er det ikke altid sikkert at det er det mest fordelagtige prismæssigt, da det er netto kvadratmeterne bygherren ret faktisk kan bruge til noget. Det er de kvadratmeter bygherren gerne vil betale for og derfor de kvadratmeter der er nemmest at sælge til bygherren. De ekstra netto kvadratmeter er jo selvfølgeligt ikke nogen man får gratis med. Man kan se i udregningen Side 17 af 48

19 at fra det billigste hus med Murfilt der koster kr. og op til det økonomisk mest fordelagtige hus med hensyn til netto arealet, altså Kooltherm, hvor huset total koster kr., er der små kr. i forskel. Bygherren betaler altså i alt rundt regnet kr. ekstra for de sidste 8 m². Hver af de ekstra netto kvadratmeter koster altså ca kr. I en sådan kalkulation vil de ekstra 8 m² også være med under de kr. da de er brutto etage arealet og der tages i så fald ikke hensyn til, om det er terrændæk, lofter eller ydervægge. I udregningen er der derfor ikke taget højde for de 8 m² ekstra terrændæk og de ekstra 8 m² loft. Men for en god ordens skyld har jeg ud fra V&S prisdatalisten, taget hvad hver kvadratmeter terrændæk koster og det ligger på ca. 650 kr. pr. m² i et sådan byggeri og loft koster ca. 350 kr. pr. m². Der er heller ikke taget højde for de ekstra mursten der skal til i bagmuren, når hele konstruktionen bliver smallere. Men da bagmuren normalt mures op af den billigste mursten, vil det efter min mening ikke have den store betydning. En anden ting der er svær at gøre op i kroner og ører, er den indvirkning en smallere ydervægskonstruktion vil have på lysindfaldet i et rum. Lysindfaldet vil ikke kun påvirke inde miljøet i rummet, der bliver væsentligt forbedret af mere sollys, men også påvirke varmetilskuddet negativt, da den ekstra sollyset hjælper med at få varmet rummenes overflader op. Eksemplet ovenfor, hvor alle huse har samme brutto areal, viser hvor meget ekstra plads man kan få i samme hus, hvis ydervæggene var smallere. Men hvis pladsen på grunden tillader det, vil en anden løsning være, at bibeholde det samme netto areal på alle 4 huse og lade ydermurens tykkelse påvirke husets brutto areal. På den måde forstiller jeg mig man vil få den mest almindeligt anvendte problemstilling. Derfor har jeg valgt at lavet samme regnestykke, bare med samme netto areal. Husene med en ydervæg på 412 mm påvirkes altså ikke i regnestykket da nettoarealet stadig er 245 m² og samlet pris på huset med Eurowall altså stadig er kr. med en netto kvadratmeter pris på ca kr.. Huset med Kooltherm K8 koster også stadig kr., har også et netto areal på Figur 7: Her ses netto og brutto m2 priser på huset med de 4 forskellige isoleringer hvis netto arealet er den samme i alle fire tilfælde Side 18 af 48

20 245 m² og en netto kvadratmeter pris på kr.. Huset med Murbatts får således en brutto kvadratmeter på 277 m². Kvadratmeter prisen på huset uden isolering er stadig , så huset uden isolering koster altså Den samlede kvadratmeter af ydervæggen ændres således også fra 143 m² til 144 m². Isoleringen koster stadig omkring 152 kr./m². Isoleringen til huset koster nu ca kr. og husets samlede pris er på ca kr.. Dette betyder at huset med Murbatts ca. koster kr. pr. netto kvadratmeter. Huset med Murfilt vil få en bruttoareal på 281 m² og den samlede størrelse på ydervæggen vil blive 146 m². Huset uden isolering vil altså koste og isoleringen med en kvadratmeter pris på 88, vil i alt blive kr.. Huset vil i alt koste ca kr. og det vil resulter i en netto kvadratmeter pris på kr.. De ekstra kvadratmeter koster altså stadig så meget, at det ikke kan være en økonomisk fordel ud fra dette regnestykke. For at finde et mere præcist resultat vil man være nødsaget til at kalkulere mere detaljeret end dette tilfælde. Men da dette regnestykke kun er for at sammenligne isoleringerne, føler jeg at det er tilstrækkeligt. Jeg syntes at regnestykket viser, at der ikke er mange hunderede kroner at spare fra det ene isolerings produkt til det andet, hvad angår netto kvadratmeter prisen. Dog vil mange bygherrer også bare kigge på slut regnskabet og se hvad huset koster alt i alt. I det ovennævnte eksempel hvor alle huse har samme netto kvadratmeter, koster huset med Kingspan K8 altså kr. hvilket er det billigste hus, og huset med Murfilt koster ca kr. hvilket er det dyreste af de 4 huse. Prisforskellen er altså ca kr. på tros af at man i begge tilfælde har samme udnyttelige kvadratmeter. I nogle situationer kan man måske blive nødt til at ændre sine ydervægges tykkelse, hvis grunden eksempelvis har en sådan størrelse, at huset er for stort til at kunne overholde bebyggelsesprocenten. Denne problematik er nok ikke så hyppigt set i enfamilieshuse, da omfanget af ydervægge ikke er så stort. For at underbygge min pointe, har jeg lavet et eksempel på et byggeprojekt, med 5 stænger af 9 lejligheder. Antallet af lejligheder er nødvendige, for at bygherren kan holde budgettet. Lejlighedernes størrelse er også vigtig, for at ramme den ønskede målgruppe. Netto arealet i hele lejlighedsblokken er 900 m², der er det præcise antal vi skal bruge til de 9 lejligheder. Hvis lejlighedskomplekset har ydervægge af 537 mm., vil brutto arealet være 999 m².. Hvis vi skal have 5 af disse stænger af lejligheder vil det samlede brutto areal være 4995 m². Har bygherrens grund eksempelvis et samlet areal på m² og den maksimale bebyggelses procent på 20 % ville lejlighederne med 537 mm. ydervægge ikke kunne lade sig gøre, da de vil have en bebyggelses procent på 20,4 %. Laver vi derimod ydervæggene på 412 mm. vil brutto arealet være 976 m² pr. lejlighedsstang. Også her skal vi have 5 stænger, og får derfor et samlet areal på Med denne ændring vil bygherrens planer for de 5 stænger kunne lade sig gøre med hensyn til bebyggelsesprocenten, da den vil ende på 19,9 %. Denne ændring vil også gøre at der fra byggeprojektet med 537 mm. ydervægge til Side 19 af 48

21 byggeprojektet med 412 mm. ydervægge vil være 115 m² ekstra på grunden til eksempelvis parkeringspladser, vej eller fælles fri areal. Tilfældet med lejlighedskomplekset vil efter min mening være noget mere hyppigt end ved enfamilieshuse, da store projekter som lejlighedskomplekser oftest bliver udført af entreprenører, der har et meget fast budget og hvor hver en lejlighed eller bolig, der kan lejes ud eller sælges, tæller. Andet scenarie: I andet scenarie vil jeg se om det kan have en fordel total økonomisk set, at bibeholde en større ydervægstykkelse og optimere ved at isolere med et tykkere lag bedre isolerende materiale, så man på den måde ikke skal bruge så meget energi på at varme sit hus op. Jeg har i dette eksempel taget udgangspunkt i det bedst isolerende og dårligst isolerende materiale af de fire, nemlig Murfilt og Kooltherm K8. Jeg tager i dette eksempel igen udgangspunkt i eksempel huset. Denne gang har eksempel huset et brutto etageareal på 272 m², og alle andre konstruktioner og kuldebroer i byggeriet er af en sådan karakter at det gør det muligt at overholde energirammen for BR15, altså formelen der hedder 30 + (1000/272) kwh/ m² årligt. Så i dette tilfælde må vores hus ikke overstige et energibehov på 33,68 kwh/ m² om året. Da Murfilt er det dårligste isolerende materiale af de to, er det den jeg vil bruge til at bestemme konstruktionens tykkelse. Da jeg har bestemt at ydervæggen igen minimum skal have en u-værdi på 0,12 W/ m²k, bruger jeg den tidligere udregnede konstruktion med en mur tykkelse på 532 mm., med tegl i for og bagmur og 300 mm. Murfilt. Med denne konstruktion vil huset have et årlig energibehov på 32,8 kwh/ m² (Bilag 8). Jeg har valgt at husets primære varmekilde skal være fjernvarme, og har fundet en pris pr. kwh ved Vestforsyning på 0,6625 kr. (Vestforsyning, 2014). Det vil derfor koste kr. om året for at varme de 272 m² op (Bilag 14). Huset koster også stadig total kr. Formelen for Murfilt hedder altså (5.910 x År). For at få udfyldt ydervægskonstruktionen på de 532 mm. med Kooltherm K8 skal der bruges 300 mm. (Bilag 13), ligesom der skal med Murfilten. U-værdien på denne konstruktion vil komme helt ned på 0,06 W/ m²k. Energibehovet for huset vil således kun være på 30,4 (Bilag 9) og det vil koste kr. om året at varme de 272 m² op. Prisen på huset vil dog være markant dyrere, da der skal bruges præcis et dobbelt så tykt lag Kooltherm isolering som jeg tidligere brugte. Isoleringen på huset med 150 mm. Kooltherm kostede kr., og da vi skal bruge præcis dobbelt så meget i dette eksempel vil prisen for isoleringen til huset komme til at være kr.. Huset vil altså totalt koste kr. og regnestykket vil således for Kooltherm K8 hedde (5.478 x År) (Bilag 7). Side 20 af 48

22 Spørgsmålet er så nu, om det vil være en god ide at investere lidt over og få 150 mm. ekstra Kooltherm K8. Ved at sammenligne formlerne: Murfilt (5.910 x År) og Kooltherm K (5.478 x År), kan jeg se, at det aldrig total økonomisk set vi kunne betale sig i husets levetid, at investere de ekstra penge for at få så god en u- værdi. For en god orden skyld har jeg regnet ud hvornår 300 mm. Kooltherm ville kunne betale sig kontra 300 mm. Murfilt, og først efter 120 år vil det total økonomisk set være en fordel med 300 mm. Kooltherm, i stedet for 300 mm (Bilag 14-15). Murfilt. Jeg tror at grunden til at der går så mange år før isoleringen har betalt sig hjem er, at prisen på fjernvarme er så relativt lille. Jo mere det koster pr. kwh, des hurtigere vil det også betale sig hjem at investere i bedre u-værdier på sine konstruktioner. Opvarmer man eksempelvis med et nyt oliefyr i stedet, hvor prisen rundt regnet er 1 kr. pr. kwh, vil det ekstra isoleringen have betalt sig af efter ca. 80 år. En anden grund til det ikke kan betale sig er, at forskellen mellem u-værdierne 0,12 W/ m²k og til 0,06 W/ m²k er forholdsvis lille. For at finde ud af hvor lidt forskellen betyder i virkeligheden, har jeg valgt at lave et lille regnestykke. Jeg vil i regnestykket finde ud af hvor mange Watt vi rent faktisk sparer i et øjebliksbillede. Forskellen fra u-værdien 0,12 W/ m²k til 0,06 W/ m²k er altså 0,06 W/ m²k. Konstruktionen hvor vi sparer de 0,06 W/ m²k har ydervæggen en kvadratmeter mål på omkring 143 m². Da der ingen forskel er fra enheden Kelvin til Celsius, og vi normalt regner i Celsius vælger jeg at regne ud fra Celsius. I øjebliksbilledet ønskes der en temperatur på 20 C inde, og der er en temperatur på -12 C udenfor. Derfor vil temperaturforskellen hedde 32 C. Vi sparer altså kun ca. 275 Watt. For at sætte investeringen på de kr. ekstra lidt i perspektiv, svarer investeringen altså ca. til at skifte 5 60 Watts pære til ca. 20 kr. stk. ud med 5 4 Watts pære til 60 kr. stk.. Denne besparelse på energien vil altså kun koste ca. små 200 kr. kontra kr Miljø I dette afsnit vil jeg kigge på de fire forskellige produkters miljøvenlighed under produktionen, da miljø får en større og større betydning i byggerier, og at miljø spørgsmålet i nogle tilfælde kan påvirke valgt af isoleringsmaterialet. Stenuld: Som før nævnt produceres stenuld af stenmaterialer. Derfor er selve tanken om at udnytte sten, der stort set er et produkt vi som mennesker ikke kan løbe tør for, og som er så miljøpassiv som noget kan være, meget miljøvenlig. Men som der også er nævnt i dette speciale fungerer processen ved, at stenmaterialet varmes op ved ca C for at stenmaterialet kan smelte. Selve denne proces er bestemt ikke miljøvenlig og der skal bruges meget energi for at smelteovnen kan varme så meget. Rockwool har dog forsøgt at komme denne problematik til livs, ved at levere deres overskudsvarme fra ovnene til de lokale varmeværker, der så levere varmen til de omkringlæggende huse. Side 21 af 48

23 Varmeværkerne kan på den måde spare på energien (Rockwool, u.d.). Vandet der bruges til produktionen er også fra Rockwools egne boringer og opsamlet vand på egen grund som kører i lukkede systemer og genbruges hele tiden, så kun det vand der fordamper, går til spilde. Som førnævnt, sparer Rockwool også miljøet for omkring tons affald om året, da det indgår som materiale i Rockwools stenuldsprodukter. Da stenuld er et forholdsvis blødt materiale gør det det også muligt at undgå for mange tilpasninger af produktet under opførsel af et byggeri, og det der blive skåret væk under de uundgåelige tilpasninger vil kunne blive samlet sammen og sendt retur til Rockwool, der kan bruge affaldet til nye produktioner og er altså omkring 97 % genanvendelig (Rockwool, u.d.). En anden fordel ved at stenuldsprodukter er forholdsvis bløde materialer, er at det kan trykkes sammen i poserne, der bliver leveret på byggepladsen og igen kan få fuld størrelse når posen åbnes på byggepladsen. Dette gør det muligt at fylde mere Rockwool isolering i en lastbil, end hvis det havde sin fulde størrelse under transporten. Glasuld Isovers glasuld er som beskrevet før, et produkt der består af 95 % glas hvor 80 % heraf er genbrugsglas der ellers ville være betegnet som affald. Da genbrugsglasset allerede er glas, skal der heller ikke bruges så meget varme på at smelte dette om til glas tråde, og derfor bliver varmen der skal til for at producere glasulden betydeligt formindsket ved at bruge genbrugsglas. Isover er også begyndt at anvende egne produkter til genbrug. Ud over at de udnytter det overskydende isolering der kommer ved tilskæringen af battsene på fabrikken, ved at sprøjte isolerings totter direkte i produktionen af det nye isolering, har Isover lavet et projektet der hedder ReUse. I første omgang bliver genbrugsisoleringen brugt til Isovers vintermåtter. Men fremtidsplanerne lyder på at gøre Isovers gamle produkter mere genbrugelige, så de kan blive en resurse i den nye isolering. Glasuld er som stenuld også et forholdsvis blødt materiale og kan komprimeres med op til 35 % og fylder derfor kun ca. 2/3 under transport (Isover, 2015). PUR/PIR Da produktionen af PUR/PIR isolering ikke forgår i Danmark eller for et dansk firma, kan det være svært at finde oplysninger om miljø tiltagene på selve fabrikken. Da produktionen af PUR/PIR foregår, ved den førnævnte kemiske forbindelse der danner de små lukkede plast celler, er det ikke nødvendigt at komme op på så høje temperaturer. Derudover er PUR/PIR et plastprodukt og fremstilles hovedsageligt at fossile resurser. Dog er det kun ca. 0,04 % af verdens årlige forbrug af fossile resurser (Europe, 2009). Jeg har dog svært at svare på, hvad de kemiske processer i forbindelsen med polymerisering og produktet, har af konsekvenser for miljøet, da jeg ikke har den nødvendige kemiske viden. PUR/PIR isolering er som sagt hårdt skum isolering, og kan derfor ikke på nogen måder komprimeres, og fylder derfor det samme under transporten som det gør når det er Side 22 af 48

24 monteret. PUR/PIR isolerings producenterne har ingen genanvendelsesordning og PUR/PIR isolering kan derfor ikke bruges til andet end at komme på forbrændingen og bruges til eventuelt fjernvarme, og kan derfor kort hjælpe til at spare på andre fossile brandstoffer. Fenolskum Tidligere har jeg beskrevet at Fenolskum dannes grundlæggende af de tre grundråstoffer Fenol, Formaldehyd og Harpiks. Alle disse tre grundråstoffer er som sagt råstoffer der findes i naturlig form. Men da man skal bruge så meget i industriel brug, fremstilles de fleste af råstofferne på en kemisk måde. Selve produktionen af Kingspan produkterne tror jeg ikke er særlig miljøskadeligt, da der hverken skal varmes store ovne op eller bruges meget energi. Men måden Kingspans underleverandør håndterer råmaterialerne, kan som ved PUR/PIR, være svær at tage en klimamæssig holdning til, da jeg ikke ved hvordan kemien påvirker miljøet. Men da alle Kingspans produkter har A+ (Kingspan, u.d.), der er den højeste på skalaen, certificering hos BREEAM, der er verdens førende vurderings metode for blandet andet produkters bæredygtighed (BREEAM, u.d.), hvor alle miljø aspekter i produktionen af et produkt vurderes, bør de være meget miljøvenligt fremstillet. Derudover ejer Al Gore, der udover at have været USA's vicepræsident også er stor miljøforkæmper og holder foredrag samt har medvirket i dokumentarfilm om klimaforandringernes påvirkninger her på jorden, en stor del. Dette må også være et bevis på at Kingspan er et miljøbevist firma (Kingspan, u.d.). Da Rockwool er det firma der oplyser mest om firmaets miljøvenlighed, er det svært ikke at favorisere dem, da man på den måde kan forsvare påstanden om miljøvenlighed på et oplyst grundlag. Recticel og Kingspan oplyser ikke meget om selve deres produkters fremstilling, men jeg vil alligevel med hensyn til Kingspan tage BREEAM s ord for gode vare. Tanken om at både Rockwool og Isover producers på blandet andet andres affald, syntes jeg er meget klimavenlig. At mineraluldsprodukterne kan presses sammen i indpakningen under fragt gør ikke den store forskel mod hårdskums isolering, da den i sig selv fylder mindre end mineralulden og der skal bruges mindre til samme u-værdier. Dog er det svært at sige hvilke produkt der er mest miljøvenlig, da der er både plusser og minusser ved alle fire produkter Brand I dette afsnit vil jeg undersøge om der er lovmæssige grunde til, at de enkelte produkter ikke bliver brugt mere end andre, i henhold til produkternes brandmodstand. Side 23 af 48

25 Som tidligere beskrevet har mineraluldsprodukterne en meget gode brandmodstands evne, da de under produktionen er fremstillet ved at smelte råstoffer ved meget høje temperature. Rockwools Murbatts 32 har en brandklasse A1 og Isovers Murefilt 37 har også en brandklasse A1, hvilket svarer til et ubrændbart materiale efter de tidligere danske betegnelser. Kingspans Kooltherm K8 har en brandklasse B-s1, d0, hvilket svarer til Klasse A. Recticels Eurowall 21 har en brandklasse F, dog findes der PUR/PIR isoleringsprodukter der har en brandklasse D-s2, d2 (Plastindustrien, 2012, p. 10), hvilket svarer til den tidligere danske klasse B. I Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri står der blandt andet: Isoleringsmaterier der ikke mindst er materiale kasse D-s2,d2 kan anvendes i vægge hvis isoleringsmaterialet op begge sider af en lodret bygningsdel er afdækket med mindst bygningsdel klasse REI/EI 30 A2-s1,d0 (Energistyrelsen, 2012). Det vil sige at hvis isoleringen er i en hulmur med teglsten i både for- og bagmur, kan alle fire isoleringsmateriale benyttes, da mursten generelt har en brandklasse A1 (tegl, u.d.). Heller ikke i ydervægge med porebeton er nogle af de fire isoleringsprodukter et brandmæssigt problem, da porebeton også generelt har en brandklasse A1 (H+H, u.d.). Det vil sige at ingen brandmæssige problemer vil være til stede ved nogle af de fire isoleringsmaterialer og derfor kan de alle anvendes i en traditionel ydervægskonstruktion. 3. Konklusion De mest almindelige hulmurs isoleringer i Danmark er stenuld og glasuld, der begge hører under betegnelsen mineraluld. Stenuld består af smeltet stenmaterialer, der bliver spundet til lange fibre, hvorefter det bliver presset på kryds og tværs og bliver til en blød isoleringsmåtte. Glasuld består af smeltet glas, der på samme måde som stenulden bliver spundet til fibre der bliver til bløde isoleringsmåtter. PUR/PIR isolering er en af de nyere isolering til hulmure i Danmark, og bliver fremstillet under en kemisk reaktion, hvor plasten bliver op skummet så der opstår en masse lukkede celler. PUR/PIR isolering er en hårdskumisolering. Fenolskums isolering er også et nyt produkt på det danske marked. Fenolskums isoleringen fremstilles også under en kemisk reaktion, ved at blande Fenol, Formaldehyd og harpiks med et op skumningsmiddel og noget hærder, så det som PUR/PIR isoleringen ender med at være en masse lukkede celler. Jeg tror at grunden til man ikke bruger mere alternativ isolering som PUR/PIR og Fenolskum i vores hulmure endnu i Danmark skyldes flere ting. Det skyldes blandt andet at vi i Danmark har stor tradition for at bruge mineraluldsprodukter, og at vi er svære at påvirke når det kommer til nytænkning. Side 24 af 48

26 En stor fordel ved mineraluldsprodukterne er, at det er nemt at finde oplysninger omkring produkterne. Både i forhold til fremstilling af produktet, hvad produkterne indeholder og hvordan man på den bedste måde udnytter produkterne. Mineraluldsproducenterne er også meget gode til at informere og vejlede på hjemmeside og folder. Det er sværere med de nye hårdskums isoleringsprodukter at finde ud af hvordan de fremstilles. Netop derfor tror jeg mange danskere er bange for at projektere med det, da de ikke tør at tage nogen risiko. Derfor tror jeg at disse hårdskums isoleringsprodukter nok skal komme mere ind på markedet, når de er blevet gennem testet og danskerne har set at de holder i det lange løb. Skræmme kampanger fra Rockwools side mod EPS isolering og plastisolering generelt, tror jeg også har gjort det svært for andre lignende produkter at slå igennem. Mineraluldsprodukternes evne til at udvide sig i konstruktionen og udligne eventuelle luftspalter, har også gjort det nemmere på byggepladsen da ikke behøver den samme nøjagtighed som hårdskumsisolerings produkterne. Derimod er det også en kæmpe fordel at hårdskums produkterne kan monteres i en arbejdsgang og at de er vandtætte, så man ikke har behov for at tildække ved risiko for regn. Isoleringsevnen på hårdskums isolering kan mineraluldsprodukterne desuden slet ikke konkurrere med. Prisen på mineraluld er noget billigere end på hårdskums isoleringen, men da der skal bruges meget mere for at opnå den samme u-værdi, og at konstruktionen bliver tilsvarende større, bliver netto kvadratmeterne på et hus dyrere med mineraluld end med hårdskums isoleringen, hvis huset har den samme bruttoareal. Har huset samme netto areal bliver huset også dyrere med mineraluld, da huset får et større bruttoareal. Total økonomisk set vil det aldrig kunne betale sig at benytte en tykkere ydermur med bedre isolerende materiale kontra billigere isolering, da vi er så langt nede i u-værdier i forvejen. Mineraluldsproducenterne gør meget ud af at vise, at de er meget miljøbeviste, og hvis de finder områder i deres virksomhed der kan optimeres på en miljørigtig måde, gør de gerne det. PUR/PIR skum producenterne informerer ikke meget om deres miljøvenlighed, men Fenolskums producenten Kingspan har flere miljø mærker bland andet hos belgiske BREEAM. Da jeg i dette speciale har koncentreret mig om ydervægge med tegl i både for- og bagmur har der ikke været nogle brandmæssige problemer med nogle af produkterne, da teglsten er klasse A1 materiale og kan overholde mindst REI 60 A2-s1, d0. Jeg tror ikke PUR/PIR og Fenolskums isolering bliver brugt så meget endnu, da det er tale om forholdsvis nye og uprøvede produkter. Jeg tror at når danskerne for øjnene op for de fordele de nye produkter har, vil de blive mere anvendt. Som Lars Mortensen fra Ide Huse Side 25 af 48

27 siger, begyndte de på grund af de skærpende krav i BR15. Jeg tror at stadig flere vil begynde at bruge de nye isoleringsmaterialer med bedre lambda værdier, for at kunne overholde de strengere energirammer i BR15. Prisen kan også måle sig med isoleringsevnen af produkterne, og det er også en stor fakta idet de kommer mere ind på det danske marked. Jeg tror dog aldrig at mineraluldsprodukterne bliver droppet helt, da de også har rigtig mange fordele. Side 26 af 48

28 Billedliste Figur 1: Her ses en sammenligning mellem Rockwools stenulds produkter og selve jordskorpen. Det viser at det indholdsmæssigt ikke afviger meget fra hinanden, hvilket betyder at Rockwool har uanede mægter råstoffer til at fremstille deres isolering. Figur 2: Rockwool Murbatts 32 Figur 3: Isover Murefilt 37 Figur 4: Recticels Eurowall 21 Figur 5: Kingspan Kooltherm K8 Figur 6: Dette søjlediagram viser prisforskellen mellem de forskellige netto kvadratmeter for hhv. Murbatts, Murfilt, Eurowall og Kooltherm hvis brutto arealet i alle 4 tilfælde er den samme. Figur 7: Her ses netto og brutto m2 priser på huset med de 4 forskellige isoleringer hvis netto arealet er den samme i alle fire tilfælde Side 27 af 48

29 Kildeliste Andersen, U., [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 12 Febuar 2016]. BR151, [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 15 Febuar 2016]. BR15, [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 15 Febuar 2016]. BREEAM, u.d. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 20 Febuar 2016]. Bygmax1, u.d. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 15 Marts 2016]. Bygmax, u.d. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 22 Febuar 2016]. Czajkowski, F., [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 12 Febuar 2016]. Energihjem, [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 5 Febuar 2016]. Energistyrelsen, Eksempelsamling om brandsikring af byggeri red. s.l.:klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Europe, P., [Online] Available at: ERING_DK.pdf [Senest hentet eller vist den 20 Febuar 2016]. Side 28 af 48

30 Greenspec, u.d. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 11 Febuar 2016]. H+H, u.d. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 2 Marts 2016]. Isover, [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 11 Febuar 2016]. Isover, u.d. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 10 Febuar 2016]. Isover, u.d. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 10 Febuar 2016]. Isover, u.d. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 11 Febuar 2016]. Isover, u.d. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 11 Febuar 2016]. Isover, u.d. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 11 Febuar 2016]. Isover, u.d. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 16 Febuar 2016]. Jensen, L. G., [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 6 Febuar 2016]. Kingspan, u.d. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 14 Febuar 2016]. Side 29 af 48

31 Kingspan, u.d. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 20 Febuar 2016]. Kingspan, u.d. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 12 Febuar 2016]. Panelbyg, u.d. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 11 Febuar 2016]. Plastindustrien, [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 11 Febuar 2016]. Recticel, u.d. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 11 Febuar 2016]. Recticel, u.d. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 12 Febuar 2016]. Rockwool, u.d. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 12 Febuar 2016]. Rockwool, u.d. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 5 Febuar 2016]. Rockwool, u.d. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 6 Febuar 2016]. Rockwool, u.d. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 06 febuar 2016]. Rockwool, u.d. [Online] Available at: laration [Senest hentet eller vist den 08 Febuar 2016]. Side 30 af 48

32 Rockwool, u.d. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 08 Febuar 2016]. Rockwool, u.d. [Online] Available at: m [Senest hentet eller vist den 20 Febuar 2016]. Sundolitt, u.d. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 12 marts 2016]. tegl, R., u.d. [Online] Available at: 910%5Cdatablade%5Cdk%5C_Ydeevnedeklaration_RT910_02.pdf [Senest hentet eller vist den 2 Marts 2016]. Vestforsyning, [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 20 Febuar 2016]. Side 31 af 48

33 Bilag Bilag 1: Interview Kingspan: Mig: Hej, jeg har to spørgsmål jeg håber i kan hjælpe mig med. Da jeg har undersøgt jeres produkter har jeg fundet ud af at Fenolskum fremstilles ved at blande råstofferne Fenol, Formaldehyd og Harpiks med et opskummingsmiddel og tilsætte hærder. Er det korrekt forstået? Kingspan Kundeservice: Hej, ja det er helt korrekt forstået Mig: Ved du om det harpiks Kingspan bruger er natur produkt eller industriel fremstillet? Kingspan Kundeservice: Det ved jeg desværre ikke da alle vores råstoffer kommer fra underleverandører, så det kan jeg desværre ikke hjælpe med. Mig: Tak for hjælpen alligevel, mit andet spørgsmål var om du kunne fortælle mig hvad en vejledende udsalgspris er for Kingspan Kooltherm K8 på ca. 150 mm.? Kingspan Kundeservice: Det kan du tro Kooltherm K8 146 mm har en vejledende udsalgspris på omkring 225 kr. pr. m². Mig: Mange tak for hjælpen. Side 32 af 48

34 Bilag 2: Interview Panelbyg: Mig: Hej, jeg ville bare lige høre om det var muligt at få en vejledende m² udsalgspris på ca. 160 mm. Eurowall 21? Panelbyg kundeservice: Det kan du helt sikkert 2 sek. En 60 mm. koster 95,98 kr. pr. m² og 100 mm. koster 152,60 kr. pr. m² så 160 mm. Koster ca. 250 kr. pr. m². Mig: Mange tak det var bare det. Panelbyg kundeservice: Velbekomme, hvis der ellers er noget ringer du bare igen. Side 33 af 48

35 Bilag 3: Interview 10-4: Mig: Hej, jeg kan se på jeres hjemmeside at Murefilt også fås i ned til en lambda værdi på 32, har du en vejledende udsalgspris på den kundeservice: Hej, det har jeg desværre ikke da vi stort set ikke sælger andet end 37. Skal man bruge 32 eren er det noget vi beregner fra gang til gang da det er betydeligt dyrere end 37 eren. Det bliver typisk brugt i skoler og institutioner hvor arkitekterne har været inde over og bestemt arkitekturen. Side 34 af 48

36 Bilag 4: Interview Isover: Mig: Hej, jeg har kigget lidt på jeres nye Isover Formstykke 30 og vil høre om du kunne give mig en vejledende pris på den. Isover Kundeservice: Ja 2 sek. Jeg skal lige åbne det Hvilken størrelse er du interesseret i? Mig: Ca. 220 mm. Isover Kundeservice: Inkl. moms koster 95 mm 154 kr. pr. m² og 125 koster 203 kr. pr. m² Mig: Mange tak. Isover Kundeservice: Velbekomme. Side 35 af 48

37 Bilag 5: Interview Rockwool: Mig: Hej, jeg vil høre om det var muligt at få en vejledende pris på Murbatts 32? Rockwook Kundeservice: Nej det oplyser vi desværre ikke om. Men jeg vil henvise dig til nogle af vores forhandler. Mig: Okay tak. Det vil jeg prøve så tak for hjælpen. Side 36 af 48

38 Bilag 6: Udregning for at finde netto kvadratmeter prisen for de 4 isolerings materialer med en u-værdi på 0,12 W/(m²K): Side 37 af 48

39 Bilag 7: Beregning for pris på huset med u-værdi på 0,06 W/(m²K) Side 38 af 48