Kursus i forvaltning af ferskvand og opland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kursus i forvaltning af ferskvand og opland"

Transkript

1 Kursus i forvaltning af ferskvand og opland Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet (tidligere dele af Danmarks Miljøundersøgelser, Silkeborg) tilbyder et kursus i forvaltning af ferskvand og opland. Kurset henvender sig til miljø og naturforvaltere, som har brug for et opdateret og samlet overblik over den nyeste viden om forvaltningsmæssige relevante emner inden for ferskvand og oplande. Kurset vil koble teori og praksis og give overblik og nye vinkler i forhold til den aktuelle forvaltning. En væsentlig del af kurset er således en målrettet anvendelse af metoder og modeller, der med fordel kan integreres i forvaltningen, eksempelvis i forbindelse med implementering af Vandrammedirektivet. Helt konkret kan metoderne og modellerne eksempelvis bruges i udarbejdelsen og gennemførelsen af handleplaner for vandmiljøet (herunder forundersøgelserne af de berørte vandløbsstrækninger, søer eller vådområder) og dermed hjælpe til med at effektivisere denne proces. Kurset giver også gode muligheder for at skabe et netværk med de andre kursister og lære af deres erfaringer og kompetencer. Målgruppe Målgruppen er miljø og naturforvaltere i kommuner, Naturstyrelsen, private konsulentfirmaer og andre, der arbejder med miljørelaterede emner. Indhold Kurset vil give et opdateret overblik over implementeringen af direktiver i Danmark med særlig fokus på Vandrammedirektivet og Habitatdirektivet. Der fokuseres på den fremadrettede proces i forbindelse med udarbejdelse af handleplaner og implementering af vandplanerne. Gennem kurset introduceres en række værktøjer, der er anvendelige i processen, og som kan bruges direkte i det daglige arbejde. Kurset gennemføres som en blanding af forelæsninger og praktiske øvelser. Under kurset og som afslutning skal der udarbejdes en rapport, der beskriver et praktisk forvaltningsprojekt. Der vil her være mulighed for at arbejde med medbragte data og et konkret eksempel (f.eks. en forundersøgelse eller en handleplan for en konkret vandløbsstrækning, sø eller et vådområde). Rapporten kan udarbejdes individuelt eller i grupper og skal have et omfang på sider. Resultaterne i rapporten danner grundlag for en præsentation for hele kursusholdet samt undervisere på kursets sidste dag. Rapporten og dens præsentation vil blive bedømt (bestået ikke bestået) og er en forudsætning for udstedelse af diplom for tilfredsstillende kursusdeltagelse. 1

2 Emner på kurset Kurset behandler fem hovedemner: 1) N og P vådområder samt randzoner som virkemidler til at reducere kvælstof og fosfortransporten Under dette emne gennemgås metoder og værktøjer til vurdering af kvælstofomsætning og fosfordynamikken, herunder risikokortlægning og beregning af fosforfrigivelse. Gennemgangen af N vådområder vil blive gennemgået med udgangspunkt i en konkret case. I undervisningen inddrages de nyeste vejledninger på området fra Naturstyrelsen. Metoder og værktøjer til vurdering af fosfordynamikken i P vådområder vil blive gennemgået med udgangspunkt i en case, herunder inddragelse af P ådals vejledningen fra Naturstyrelsen. Den nyeste viden om etablering og de multifunktionelle effekter af randzoner vil blive gennemgået på kurset. Ligeledes gennemgås den nyeste viden om effekter af kommende virkemidler, såsom anvendelse af konstruerede vådområder og styret dræning. Vilsted Sø i Nordjylland blev etableret i efter at have været afvandet i mere end 100 år. Til højre er vist ændringerne i mængden af kvælstof og fosfor, der fraføres området før og efter søens etablering. Bemærk markant reduktion i fraførslen af kvælstof, men markant øget fraførsel af fosfor. 2

3 2) Introduktion til kvælstof (N) og fosfor (P) risikoværktøjerne Virkemidler til at reducere belastningen af vandmiljøet med fosfor og kvælstof kan målrettes ved at identificere de områder i landskabet, der udgør en særlig risiko for at tabe kvælstof eller fosfor. Kursusdeltagerne får et grundigt kendskab til metoderne bag kortlægningen af N og P risikoområder og til, hvordan kortlægningen kan danne grundlag for en virkemiddelplanlægning. Der gennemføres praktiske øvelser i opstilling af en virkemiddelplan for et konkret område. Eksempel på, hvordan et opland til en sø (her Ravn Sø i Midtjylland) kan inddeles i forskellige risikoområder mht. tab af fosfor. De røde felter viser områder med højest risiko. 3) Værktøjer til beregning af medianminimumsvandføring og vandstandsændringer Vandindvindingens påvirkning af medianminimumsvandføringen anvendes som kontrolparameter i vandplanens indsatsprogrammer. Her præsenteres nye målemetoder, klimaudviklingens betydning, referenceperiode mv., og datagrundlag og principper for fastlæggelse af medianminimumvandføringen gennemgås. Metoder til beregning af effekten af ændret vandløbsvandstand som følge af ændret grødeskæringspraksis gennemgås. Metoden tager udgangspunkt i en analyse af eksisterende vandstandsmålinger og vandføringsmålinger fra grødepåvirkede og grødeskæringspåvirkede målestationer. Det vil ofte være nødvendigt at estimere vandstandsændringen følgende ændret grødeskæring andre steder end ved målestationen. Derfor gennemgås metoder til estimering af vandstandsændringer på strækninger uden målestationer. Vandløbets udformning og klimatiske forhold har stor betydning for vandstanden i vandløbene. 3

4 4) Økologisk tilstand og biodiversitet i vandløb og søer I denne del af kurset gennemgås hvilke faktorer, der har betydning for den økologiske kvalitet og biodiversiteten i vandløb og søer. Der tages udgangspunkt i den nyeste forskning på området, og der fokuseres især på de i Vandrammedirektivet nævnte biologiske kvalitetselementer. Der sættes særligt fokus på interaktioner mellem de forskellige organismegrupper og deres respons på påvirkninger udefra. Denne viden vil hjælpe kursister til bedre at forstå samspillene organismerne imellem og derigennem ruste dem bedre til at tage forvaltningsmæssige beslutninger, der tilgodeser organismerne og deres samspil og dermed også den økologiske kvalitet baseret på forskellige kvalitetselementer. I forbindelse med dette tema vil nyudviklede indeks (planter og fisk) blive introduceret og gennemgået via regneeksempler. Planter er centrale for biodiversiteten i ferskvandssystemer og er et af de biologiske kvalitetselementer, der skal anvendes ved klassificeringen af både vandløb og søer. 5) Restaurering af vandløb og søer Her gennemgås den nyeste viden om hvilke metoder, der findes til restaurering af vandløb og søer, og hvilke effekter de har på tilstanden af søer og vandløb. Der fokuseres på en teoretisk og videnskabelig gennemgang af, hvordan restaureringer påvirker den fysiske og biologiske tilstand, og derigennem opnår kursisterne en dybere forståelse af de processer, der skaber et succesfuldt restaureringsprojekt. I undervisningen anvendes både danske og internationale eksempler og analyser af restaureringsdata. Der vil være mulighed for at arbejde med konkrete eksempler. Opfiskning af fredfisk i søer er en af metoderne til restaurering af søer, som har været hyppigt anvendt i Danmark, og som også indgår som et virkemiddel i vandplanerne. Til højre er vist effekten og varigheden af opfiskning på indholdet af klorofyl a (i forhold til en startværdi på 1) i en række danske søer. 4

5 Omfang og sted Kurset gennemføres i et intensivt forløb, så et normalt arbejde berøres så lidt som muligt. Kursets omfang vil svare til et 10 points kursus på universitetet (10 ECTS), og der skal påregnes et samlet tidsforbrug (inkl. forberedelse) svarende til ca. 260 timer. Kurset afholdes i Aarhus på Aarhus Universitet. Lokaler angives efter tilmelding. Tidsplan Kurset afholdes som tre 2 dages forløb og en afsluttende dag i efteråret 2013 (se nedenunder). Kurset starter kl. 10 på førstedagen og slutter kl. 15 på andendagen. Den mellemliggende aften vil der blive arrangeret gæstepræsentationer, og der vil være mulighed for at arbejde på projektopgaven. Kurset afsluttes med en dag, hvor alle projekter præsenteres og diplom for deltagelse og bestået kursus uddeles. Oversigt over kursusdatoer (foreløbige datoer). Dato Sted Emner oktober Campus Aarhus Introduktion til kurset. Værktøjer til vurdering af en hensigtsmæssig geografisk placering af N og P ådale. Værktøjer til beregning af medianminimumsvandføring og vandstandsændringer oktober Campus Aarhus Introduktion til kvælstof (N) risikokortværktøjet og fosfor (P) risikokortværktøjet. Metoder til bedømmelse af økologisk tilstand og biodiversitet i vandløb og søer november Campus Aarhus Metoder til restaurering af vandløb og søer. 27. november Campus Aarhus Fremlægning af projekter. Diplomer. Pris for deltagelse: kr. Omfatter undervisningsmateriale, formiddagskaffe, frokostbuffet og eftermiddagskaffe alle kursusdage. Deltagerantal: Minimum 20 deltagere og maksimum 50. Undervisere: Ansatte ved Bioscience, Silkeborg: Martin Søndergaard, Brian Kronvang, Carl Christian Hoffman, Gitte Blicher Mathiesen, Hans Estrup Andersen, Hans Thodsen, Niels Bering Ovesen, Esben Kristensen, Annette Battrup Pedersen og Charlotte Kjærgaard (Institut for Agroøkologi). Kursusansvarlig: Martin Søndergaard, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet (ms@dmu.dk). Tilmelding: Senest 14. juni Tilmelding sker ved udfyldning af tilmeldelsesformular, som indsendes til: amp@dmu.dk. Masteruddannelse og kommende kurser Kurset er den første i en række kurser, som udbydes over den næste 2 3 års periode. Enkeltkurserne kan følges uafhængigt af hinanden, men følges alle kurser tilfredsstillende, giver det mulighed for at erhverve en masteruddannelse (60 ECTS point). 5

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

Helhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima

Helhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima Bioscience AARHUS UNIVERSITET Helhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima Carl Christian Hoffmann, Institut for Bioscience Aarhus Universitet Vandløbs restaurering Retablering af vådområder

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.

Læs mere

N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.

N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense. N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne

Læs mere

Status for Vandplanerne

Status for Vandplanerne Status for Vandplanerne Kontorchef Peter Kaarup Wilhjelmkonference 14. november 2014 De vedtagne planer for 1. planperiode til 2015 Miljøministeren offentliggjorde vandplanerne for første planperiode (VP1)

Læs mere

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang 1, Charlotte Kjærgaard 2, Carl C. Hoffmann 1, Hans Thodsen 1 & Niels B. Ovesen 1 1 Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

»Virkemidler til forbedring af de fysiske forhold i vandløb: Overvejelser ifm. anvendelse. Esben Astrup Kristensen, Seniorkonsulent Ph.d., Biolog.

»Virkemidler til forbedring af de fysiske forhold i vandløb: Overvejelser ifm. anvendelse. Esben Astrup Kristensen, Seniorkonsulent Ph.d., Biolog. »Virkemidler til forbedring af de fysiske forhold i vandløb: Overvejelser ifm. anvendelse Esben Astrup Kristensen, Seniorkonsulent Ph.d., Biolog. »Intro I 2015 slutter den første vandplansperiode og 2.

Læs mere

Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer

Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer ved anvendelse af modeller udviklet under: Implementering af modeller til brug for vandforvaltningen Delprojekt 3 -Sømodelværktøjer Notat fra DCE

Læs mere

Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande

Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Bedre redskaber

Læs mere

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Om fosfor-ådale og lidt mere Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Udkast til Vand og Natura 2000 planer er udsendt

Læs mere

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen

Læs mere

Effekt af vådområder på kort og lang sigt

Effekt af vådområder på kort og lang sigt Effekt af vådområder på kort og lang sigt Brian Kronvang og Carl Christian Hoffmann Bioscience, Aarhus Universitet BKR@BIOS.AU.DK AARHUS AU UNIVERSITET DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI PLANTEKONGRESSEN

Læs mere

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef

Læs mere

Vandområdeplaner

Vandområdeplaner Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast

Læs mere

Trusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab?

Trusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab? FOKUS-OMRÅDER Høring af Vand- og Naturplaner Det er aftalt i Grønt Råd, at der afholdes møder vedr. høringen af Statens Vand- og Naturplaner med det formål, at lokale interesseorganisationer og Kommunen

Læs mere

Landskabets økologiske opbygning og Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger (Teksten til foredraget er vedlagt de enkelte slides)

Landskabets økologiske opbygning og Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger (Teksten til foredraget er vedlagt de enkelte slides) Dansk Landskabsøkologisk Forenings 21. årsmøde Frederiksberg, d. 5. december 2013 Landskabets økologiske opbygning og Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger (Teksten til foredraget er vedlagt de

Læs mere

FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB

FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB Arbejdsgruppens medlemmer: Københavns Universitet: Kaj Sand Jensen, Merete Styczen, Peter Engelund Holm; Aalborg Universitet: Morten Lauge Pedersen, Torben Larsen;

Læs mere

Virkemidler til opfyldelse af vandplanerne

Virkemidler til opfyldelse af vandplanerne Kompetencegivende efteruddannelse Efterårssemesteret 2012 Virkemidler til opfyldelse af vandplanerne Vi tilbyder: Kompetencegivende efteruddannelse for akademiske medarbejdere (12 ECTS point) Forskningsbaseret

Læs mere

Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet

Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet fra forureningsbekæmpelse til beskyttelse af økosystemer Jens Brøgger Jensen By- og Landskabsstyrelsen Dansk Selskab for Marinbiologi 5. november

Læs mere

ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å

ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang Danmarks Miljøundersøgelser (1. juli 2011 Institut for BioScience), Aarhus Universitet Også stor tak til Naturstyrelsen

Læs mere

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø 1990-2012 Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Over de sidste 25 år er der gennem vandmiljøplanerne gjort en stor indsats

Læs mere

Velkomst og præsentation af projektets mål

Velkomst og præsentation af projektets mål Velkomst og præsentation af projektets mål 1. Hvorfor projektet? 2. Fastlæggelse af miljømål 3. Hvordan har vi nået frem til metoder til samarbejde? 4. Udvikling af strategier 5. Vurdering af effekter.

Læs mere

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER Til gavn for både samfundet og landbruget FOTO: SØREN ULRIK VESTERGAARD INTRODUKTION TIL PROJEKTET 9 meter randzone Randzoner, som vi kender i dag, skaber nogle steder

Læs mere

EFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

EFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet EFFEKTEN AF RANDZONER Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Vores hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser men kun hvis deres

Læs mere

Biodiversitet i vandløb

Biodiversitet i vandløb AARHUS UNIVERSITET Biodiversitetssymposiet 2011 Biodiversitet i vandløb Op- og nedture gennem de seneste 100 år Annette Baattrup-Pedersen, FEVØ, AU Esben Astrup Kristensen, FEVØ, AU Peter Wiberg-Larsen,

Læs mere

Projekt for restaurering af Holme Å. Poul Sig Vadsholt Teamleder for Miljø

Projekt for restaurering af Holme Å. Poul Sig Vadsholt Teamleder for Miljø Projekt for restaurering af Holme Å Poul Sig Vadsholt Teamleder for Miljø Genopretning af Varde Å Karlsgårdeværkets historie 1920: Anlæg af kraftværk, sø, Hostrup Stemmeværk og Holme Kanal. Produktion

Læs mere

Konkrete statslige rammer for udvælgelse af indsatser i oplandet til Randers Fjord

Konkrete statslige rammer for udvælgelse af indsatser i oplandet til Randers Fjord Overordnede rammer Vandplanerne er en væsentlig del af Danmarks implementering af EU s vandrammedirektiv. Planerne skal sikre et godt vandmiljø i alle vandforekomster, herunder i åer, søer, fjorde og langs

Læs mere

Vand- og Naturplaner / Vådområder

Vand- og Naturplaner / Vådområder Vand- og Naturplaner / Vådområder ATV Vintermøde 2010 Afdelingschef Lars Kaalund Orbicon Leif Hansen ATV Vintermøde 2010 Lars Kaalund Orbicon Leif Hansen 23. marts 2010 1 Workshop Kort status Oplæg til

Læs mere

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet . Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår Stiig Markager Aarhus Universitet FNs 17 Verdensmål... 14.1 Inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING

Læs mere

Svendborg Kommunes vandplansindsats i 2015

Svendborg Kommunes vandplansindsats i 2015 Svendborg Kommunes vandplansindsats i 2015 Orienteringsmøde for lodsejere Den 19. februar 2015 Udarbejdet af: Christian Vinther Mette Serup Terkel Broe Christensen Dagens program 16.00 Velkomst 16.05 Oplæg

Læs mere

Beskrivelse af hydrologiske variable til anvendelse i projektet Vurdering af vandindvindings påvirkning af vandløbs økologiske status

Beskrivelse af hydrologiske variable til anvendelse i projektet Vurdering af vandindvindings påvirkning af vandløbs økologiske status Beskrivelse af hydrologiske variable til anvendelse i projektet Vurdering af vandindvindings påvirkning af vandløbs økologiske status Indledning Naturstyrelsen har i samarbejde med Aarhus Universitet (DCE

Læs mere

Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne

Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Indhold 1. Status for udledninger og påvirkninger 2. Hvordan er vi kommet hertil? 3. Alternative/supplerende

Læs mere

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Limfjorden og vandmiljøproblemer Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen

Læs mere

ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å

ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner

Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner 1 Indhold: Forpligtigelse: Vandrammedirektivets bilag v 1.4. Udfordringer: Implementering af yderligere kvalitetselementer Oversættelse af interkalibreringen

Læs mere

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Sort tekst på hvid baggrund. Opgaven og rammerne for løsningen af den. Mit udgangspunkt er at: Vandplanerne er nødvendige Vandplanerne er som udgangspunkt

Læs mere

Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer

Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer Kursusbeskrivelse: Kliniske retningslinjer er et væsentligt element i den danske model for kvalitetsudvikling, og der stilles stigende krav til sygeplejerskers

Læs mere

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne? Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første

Læs mere

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Fosforfældning, bassiner, vådområder? Temadag SDU, 7. juni 2011 Formålet med vandplanerne

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer

Læs mere

Virkemidler til opfyldelse af vandplanerne

Virkemidler til opfyldelse af vandplanerne Kompetencegivende efteruddannelse for akademiske medarbejdere i miljøsektoren Efterårssemesteret 2011 Virkemidler til opfyldelse af vandplanerne Syddansk Universitet Campusvej 55 5230 Odense M Tlf. 65

Læs mere

Martin Søndergaard, DMU, fagmøde marts 06. Politiken i går:! "! #! $!!!! %

Martin Søndergaard, DMU, fagmøde marts 06. Politiken i går:! ! #! $!!!! % Martin Søndergaard, DMU, fagmøde marts 06 Politiken i går:! "! #! $!!!! % 1 !" #$%% &'(')* +#$$% &%%('%%, -+./0 2500 2000 1500 1000 500 0 < 0,1 ha 0,1-1 ha 0 1900 1950 1980 1900 1950 1980 Data fra Århus

Læs mere

På vegne af Jørn Petersen, Jelshøjvej 15, 6600 Vejen indgives høringssvar til Maltbæk Bæk i Vejen Kommunes Vandhandleplan 2009-2015.

På vegne af Jørn Petersen, Jelshøjvej 15, 6600 Vejen indgives høringssvar til Maltbæk Bæk i Vejen Kommunes Vandhandleplan 2009-2015. Vejen kommune JYSK MARK OG MILJØ Center: Esbjerg e-mail: ah1@jlbr.dk Direkte tlf: 76602193 Mobil: Esbjerg, den 9. juni 2015 Høringssvar til Vandhandleplan 2009-2015 for Vejen Kommune På vegne af Jørn Petersen,

Læs mere

Implementering af vandplanerne

Implementering af vandplanerne Temadag om vandplanernes virkemidler. SDU 7. juni 2011 Implementering af vandplanerne Harley Bundgaard Madsen, områdechef, Naturstyrelsen Odense Status for vandplanerne Grøn Vækst I og II Virkemidler og

Læs mere

Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand

Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand Charlotte Kjaergaard Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet MÅLRETTET REDUKTION AF DRÆNTAB (N, P) Fakta om dræn og dræntab

Læs mere

Nyt fra SVANA: Vandområdeplaner for anden planperiode Overvågning Peter Kaarup. Den 29. september 2016

Nyt fra SVANA: Vandområdeplaner for anden planperiode Overvågning Peter Kaarup. Den 29. september 2016 Nyt fra SVANA: Vandområdeplaner for anden planperiode Overvågning 2017-2021 Den 29. september 2016 Peter Kaarup Nyt fra SVANA Disposition 1. Status for vandplanlægningen 2. Vandløbsindsatsen i vandområdeplaner

Læs mere

Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen

Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne Vandområdeplaner Peter Kaarup Naturstyrelsen - Indhold - Staten står for den nationale overvågning af vandløbene. - Der fokuseres på hvilke vandløb, der

Læs mere

BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND?

BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? 30. JANUAR 2013 BESKRIVER ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? - OG SIKRER DET REELT GOD ØKOLOGISK TILSTAND?, ESBEN A. KRISTENSEN & ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN DET KORTE SVAR ER: NEJ IKKE NØDVENDIGVIS Vandrammedirektivet

Læs mere

Plantekongres : Målrettet indsats

Plantekongres : Målrettet indsats /U Beskrivelse itler på indlæg Indlægsholdere Min. 45 Målrettet kvælstofregulering I løbet af 2016 fastlægges principperne for den nye regulering af landbrugets kvælstofanvendelse i marken. Den skal gælde

Læs mere

Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser

Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018. Opdateret juni 2018 Poul Nordemann Jensen DCE - Nationalt Center

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Model for beregning af minivådområdernes effektivitet i tilbageholdelse af kvælstof fra vandmiljøerne

Læs mere

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 Ca. 10.00 Ankomst Esrum Kloster Ca. 10.15 Organisering af vandplanlægningen i Danmark Peter B. Jørgensen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca.

Læs mere

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger

Læs mere

Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere

Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2016 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her TILMELDING Bekræftelse på tilmeldingen sendes til kursusdeltageren

Læs mere

Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel. Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland

Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel. Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov. 2016 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland Disposition Generelt om vådområder Vilsted Sø Proportioner

Læs mere

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Punkt 4: Vandhandleplan 2015 Punkt 5: Vandområdeplaner 2015-2021 Af: Terkel Broe Christensen, Svendborg Kommune Vandhandleplan 2015 Ærø Kommune Møde

Læs mere

MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET KVÆLSTOFREGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET KVÆLSTOFREGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET KVÆLSTOFREGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU Samling af delrapporter om måling i vandløb og dræn samt om måling af nitrat i jord som grundlag for emissionsbaseret

Læs mere

Klimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser

Klimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 117 Offentligt Klimaforandringer Dansk og europæisk perspektiv med fokus på vand fremtidens vigtige ressource Forskningschef Kurt Nielsen Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen

RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK Kurt Nielsen Konst. direktør, Danmarks Miljøundersøgelser Prodekan for videnudveksling, Faculty of Science and Tecnology, Aarhus Universitet

Læs mere

Er der vand nok til både markvanding og vandløb?

Er der vand nok til både markvanding og vandløb? Er der vand nok til både markvanding og vandløb? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug ATV-møde 26. Januar 2011 Ophør med markvanding på 55.000 ha Det var udmeldingen i udkast til vandplaner (forhøringen)

Læs mere

Vandområdeplaner for anden planperiode

Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplanernes indsatsprogrammer Møde i Ingeniørforeningen 14. november 2016 Mette Lise Jensen Funktionsleder, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Gennemgang

Læs mere

Faglig udredning om grødeskæring i vandløb

Faglig udredning om grødeskæring i vandløb Projektbeskrivelse Faglig udredning om grødeskæring i vandløb Formål Formålet er at udarbejde en faglig udredning om grødeskæring med anbefalinger til, hvordan vandløb inden for gældende lovgivning kan

Læs mere

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer

Læs mere

Vand- og Natura 2000-planer Status og proces

Vand- og Natura 2000-planer Status og proces Vand- og Natura 2000-planer Status og proces Vejle 18. januar 2011 Vicedirektør Helle Pilsgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Proces frem mod de endelige planer Forhøring Offentlig høring G.V. 2.0

Læs mere

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

Miljøvurdering af kommunale handleplaner Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle

Læs mere

Klikvejledning vandplaner Juni 2013

Klikvejledning vandplaner Juni 2013 Klikvejledning vandplaner Juni 2013 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets

Læs mere

Bilag til sag på Klima og Miljøudvalgets dagsorden den 4. oktober 2016 om Statens Vandområdeplan for Sjælland

Bilag til sag på Klima og Miljøudvalgets dagsorden den 4. oktober 2016 om Statens Vandområdeplan for Sjælland Bilag til sag på Klima og Miljøudvalgets dagsorden den 4. oktober 2016 om Statens Vandområdeplan for Sjælland 2015-2021 By, Kultur og Miljø Miljø Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30

Læs mere

HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?

HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB? Plantekongres 2010, Herning HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB? Forsknings Professor Brian Kronvang Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Lean Service og Administration Lean kursus med certificering

Lean Service og Administration Lean kursus med certificering Center for Lean Landets bedste lean kurser info@howbiz.dk www.centerforlean.dk Tlf. 31 10 90 00 Lean Service og Administration Lean kursus med certificering 1. Kursusdag Lean Principperne 2. Kursusdag

Læs mere

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Case Bygholm-Hansted å Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen, GEUS Dette projekt medfinansieres

Læs mere

Virkemidler og omkostninger for landbruget?

Virkemidler og omkostninger for landbruget? Virkemidler og omkostninger for landbruget? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag 30.5.2011 Indhold De enkelte virkemidler og

Læs mere

Vandplaner og vandindvinding

Vandplaner og vandindvinding Vandplaner og vandindvinding 26. Januar 2011 Jens Rasmussen Københavns Energi, Vand og Afløb Vandplaner hvad er det? Vandplanerne udspringer af Vandrammedirektivet (EU), som er implementeret i dansk lov

Læs mere

Omkostninger ved alternative virkemidler til ændret vandløbsvedligeholdelse Jacobsen, Brian H.

Omkostninger ved alternative virkemidler til ændret vandløbsvedligeholdelse Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet Omkostninger ved alternative virkemidler til ændret vandløbsvedligeholdelse Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Biologiske vandløbsundersøgelser

Biologiske vandløbsundersøgelser Biologiske vandløbsundersøgelser Et redskab til at målrette indsatsen over for forringet vandløbskvalitet Eva Marcus EMAR@orbicon.dk Christian Ammitsøe CHA@vandcenter.dk Præmisser Vandplanen (vandområdeplanen)

Læs mere

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har

Læs mere

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester. Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen

Læs mere

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt

Læs mere

Et kursus i toplederens vigtigste kompetence

Et kursus i toplederens vigtigste kompetence Effektiv Uddelegering Et kursus i toplederens vigtigste kompetence Er du diktator eller facilitator? Vækst kræver et målrettet fokus på udvikling, samarbejde og innovation. Men hvordan skaber man som

Læs mere

Vand- og Natura2000 planer

Vand- og Natura2000 planer Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen

Læs mere

ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB AAGEBY Å

ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB AAGEBY Å ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB AAGEBY Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Planlægning og prioritering af forsyningens indsats

Planlægning og prioritering af forsyningens indsats Planlægning og prioritering af forsyningens indsats Rudersdal Kommune og Rudersdal Forsyning A/S (en del af NOVAFOS koncernen) har aftalt, at Rudersdal Forsyning A/S (en del af NOVAFOS koncernen) i perioden

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål

Læs mere

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Betydningen af kvælstof for miljøtilstanden? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Myter Man skal måle ikke

Læs mere

Positive Devicance Academy. Træning i PD praksis

Positive Devicance Academy. Træning i PD praksis Positive Devicance Academy Træning i PD praksis 1 Træning i PD praksis 1.1 Formål Formålet med kurset er todelt. Dels at deltagerne får et udvidet teoretisk og praktisk indblik i PD-metoden og dels at

Læs mere

Virkemidler i forslag til vandområdeplaner

Virkemidler i forslag til vandområdeplaner Virkemidler i forslag til Kontorchef Peter Kaarup Plantekongres 15. januar 2015 Forslag til i høring Vandområdeplaner for perioden 2015 2021 er sendt i høring Høringsperioden er 22. december 2014 23. juni

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug . Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen

Læs mere

UNIVERSITETSPÆDAGOGISK NETVÆRK

UNIVERSITETSPÆDAGOGISK NETVÆRK Kursus i Universitetspædagogik for adjunkter Universitetspædagogisk netværk Torben K. Jensen Koordinator Dato: 31. oktober 2011 Side 1/5 Universitetspædagogisk Netværk, AU afholder også i foråret 2012

Læs mere

Implementering af Vandrammedirektivet

Implementering af Vandrammedirektivet Plantekongres 2010. 12. 14. januar 2010 i Herning Kongrescenter Implementering af Vandrammedirektivet Udmøntning af Grøn Vækst i 23 vandplaner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef By- og Landskabsstyrelsen,

Læs mere

Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2

Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE 1 OG GEOSCIENCE 2 VANDLØB OP AD BAKKE 2016 Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2 FAKTORER SOM

Læs mere