VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE"

Transkript

1 Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE

2 IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

3 RESUME Socialstyrelsen har i 2011 og 2012 gennemført Projekt visitation og implementering af hjælpemidler i hjemmeplejen. Projektet er blevet støttet af Fonden for Velfærdsteknologi 1 som et demonstrationsprojekt. Projektet er gennemført i samarbejde med Favrskov, Randers og Aarhus kommuner. Det tidligere Hjælpemiddelinstitut (i dag Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri ViHS) har stået for undervisningen. Rambøll Management Consulting (herefter Rambøll) har evalueret projektet. Formålet med projektet har været at demonstrere det arbejdskraftbesparende potentiale ved et ændret samarbejde på det kommunale myndigheds- og leverandørniveau for at sikre en mere optimal tildeling af hjælpemidler. Projektets intervention består af ændrede arbejdsgange gennem et øget samarbejde mellem visitator, trænende terapeut (herefter terapeut) og hjemmepleje med fokus på muligheden for at inddrage hjælpemidler. Gennem inddragelsen af hjælpemidlerne er det tanken, at borgeren helt eller delvist kan opnå eller opretholde sin selvhjulpenhed, hvormed behovet for personlig og praktisk hjælp, jf. Servicelovens 83, kan reduceres. Hensigten med projektet har ikke været at vurdere, hvorvidt bestemte former for hjælpemidler kan frigøre ressourcer. Snarere har formålet været at vurdere, hvorvidt et styrket samarbejde og et øget fokus på hjælpemidler bredt set kan gøre borgerne mere selvhjulpne. Projektet er blevet evalueret i henhold til tre kriterier, der fastsætter projektets målsætninger: At frigive tid hos medarbejderne At opretholde eller forbedre medarbejdernes arbejdsmiljø At opretholde eller forbedre servicekvaliteten for borgerne. Projektet er gennemført gennem en tilfældig udvælgelse af borgere over 55 år på fritvalgsområdet i de tre deltagende kommuner inden for en række nærmere kriterier. Herudover indgår en kontrolgruppe af borgere, der ikke har deltaget i projektet. De tre projektkommuner har sideløbende med projektet gennemført en række andre rehabiliteringsorienterede projekter, der er tiltænkt bred implementering i kommunen. Eksempelvis gennemfører man projektet Grib hverdagen i Aarhus, Hverdagstræning i Randers og Lev Livet - Hele Livet - rehabilitering i stedet for passiv hjælp i Favrskov. Alle tre kommuner har således sideløbende med projektet iværksat en bredere bevægelse i retning mod et rehabiliterende perspektiv på borgeren. Projektet indgår dermed i og bidrager til en større udvikling i de tre kommuner, hvilket uddybes i business casens kapitel 7 om implementeringserfaringer. 1.1 Projektets resultater Den nedenstående tabel viser den tidsfrigivelse, der er blevet identificeret i projektet. Tabellen viser hjemmeplejens gennemsnitlige tidsforbrug i timer pr. borger pr. 14. dag i henholdsvis førmålingen (før hjælpemidlerne er taget i brug) og slutmålingen (efter hjælpemidlerne er taget i brug) samt ændringen. Ændringen viser, hvorvidt tidsforbruget er steget eller faldet mellem de to målinger. Resultaterne i tabellen er opdelt i to grupper. Disse grupper er defineret efter, hvor meget tid borgeren i udgangspunktet var visiteret til, og siger dermed noget om, hvor omfattende hjælp borgeren fik før projektet. Gruppe I er de borgere, der fik mindst hjælp (under 3 timer pr. 14. dag), mens gruppe II er de borgere, der fik mest hjælp (over 3 timer pr. 14 dag). Resultaterne er korrigeret for udviklingen hos en tilsvarende kontrolgruppe af ældre, der ikke deltager i projektet, for at tage højde for den generelle aldring blandt borgerne, der kan medføre et øget behov for hjælp uafhængigt af projektet (se business casens kapitel 4 og bilag 1 for en nærmere uddybning af metoden og data). 1 Fonden for Velfærdsteknologi er det tidligere ABT-fonden, der blev oprettet i forbindelse med finansloven for 2008, hvor der blev afsat 3 mia. kr. til medfinansiering af investeringer i arbejdskraftbesparende teknologi og nye arbejds- og organisationsformer, der skal frigøre ressourcer til borgernær service. 1

4 Tabel 0.1: Hjemmeplejens tidsforbrug pr. borger pr. 14. dag i timer Borgergruppe Førmåling inkl. udviklingen Slutmåling Ændring 2 for kontrolgruppen 1 Borgergruppe I 2,7 0,7-2,0 Borgergruppe II 7,6 7,5-0,1 Note: Udregnet som et simpelt gennemsnit for borgerne i de to grupper. Resultatet for borgergruppe I bygger på 33 borgere i førmålingen og 60 i slutmålingen. I borgergruppe II har 56 borgere deltaget i førmålingen og 49 i slutmålingen. Endvidere 84 borgere indgået i kontrolgruppen. Se kapitel 4 for en uddybning. 1 : I tallet for førmålingen er der taget højde for udviklingen i kontrolgruppens tidsforbrug mellem før- og slutmålingen. Se kapital 4 og bilag 1 for en uddybning. "2": Et negativt tal betyder en tidsfrigivelse, mens et positivt tal indikerer et øget tidsforbrug. Tabellen viser, at der for borgergruppe I ses et fald i tidsforbruget på ca. 2,0 timer pr. borger pr. 14. dag, mens der for borgergruppe II stort set ikke er nogen ændring. Procentmæssigt er der for borgergruppe I tale om et betragteligt fald på ca. 74 pct., efter der er korrigeret for udviklingen for en tilsvarende kontrolgruppe. Resultaterne peger på, at det særligt er borgere, der i udgangspunktet får mindst hjælp, der kan have størst gavn af tilgangen. Det lader altså til, at det er hos de "letteste" borgere, hvor der er størst mulighed for at frigøre tid. Alle de interviewede visitatorer, terapeuter og hjælpere i hjemmeplejen nikker genkendende til dette billede og giver en række forskellige forklaringer. For det første kan det være nemmere og mere ligetil at kompensere med et hjælpemiddel for borgere med en begrænset og specifik funktionsnedsættelse. Hvis borgeren eksempelvis udelukkende får hjælp til at tage støttestrømper af og på, så er det forholdsvis ligetil at forsøge med eksempelvis en glidesok eller andre lignende hjælpemidler. Tilsvarende kan det være forholdsvis ligetil at erstatte en hjælp, der udelukkende består af støvsugning, med rengøringshjælpemidler, eksempelvis en robotstøvsuger. Omvendt kan det være vanskeligt at sætte ind med specifikke hjælpemidler for borgere med omfattende funktionsnedsættelser, idet disse borgere netop har et omfattende behov for hjælp. For disse borgere kan det være muligt at kompensere delopgaver, eksempelvis at borgeren kan deltage i nogle dele af badet. Men det frigiver ikke tid for hjemmeplejen, hvis medarbejderen stadig skal være til stede og støtte før, under og efter badet. Hvis de "tungere" borgere også skal rykkes, er det visitatorernes og terapeuternes vurdering, at der er behov for at sætte ind med genoptræning i kombination med hjælpemidler. Af evalueringsmæssige årsager er dette projekt gennemført således, at borgerne ikke sideløbende har deltaget i eksempelvis træning. Potentialet for en kombineret tilgang bestående af både genoptræning og hjælpemidler er derfor ikke belyst. En yderligere forklaring på forskellen i tidsfrigivelsen i ovenstående Tabel 0.1 er, at borgerne, der får mindst hjælp, typisk også er yngre end de borgere, der får mest hjælp. Dette er også tilfældet i projektets data, hvor borgerne i gruppe I i gennemsnit er 3 år yngre end borgerne i gruppe II. Det betyder, at borgerne i gruppe I også vil være dem, der fysisk og kognitivt er stærkest rustet til at kunne klare hverdagen selv ved hjælp af hjælpemidler. Samtidigt vil de yngste borgere formentligt have modtaget hjælp i kortere tid, hvorfor introduktionen af hjælpemidler i mindre grad indebærer, at kendte og trygge rutiner skal omlægges. Resultaterne peger dermed også i retning af, at det er hensigtsmæssigt at sætte tidligt ind med hjælpemidler. Opgørelser fra de deltagende kommuner peger på, at næsten halvdelen af borgerne i borgergruppe I er blevet helt selvhjulpne. Ligeledes viser opgørelsen, at det kun er ca. 16 pct. af borgerne i denne gruppe, det ikke er lykkedes at gøre mere selvhjulpne, jf. tabellen nedenfor. 2

5 Tabel 0.2: Fordelingen af selvhjulpne borgere på de to borgergrupper Borgergruppe Helt selvhjulpen Delvist selvhjulpen Ingen ændring I alt Antal borgere Borgergruppe I 49 % 35 % 16 % 100 % 63 Borgergruppe II 4 % 34 % 62 % 100 % 50 Note: Der er række borgere, som ikke har deltaget i slutmålingen, men informationer om deres selvhjulpenhed er inkluderet i ovenstående opgørelse. Tabellen viser endvidere, at en stor del af borgerne i borgergruppe II ikke er blevet mere selvhjulpne i projektet. Fysisk funktionsnedsættelse er angivet som årsagen til, at ca. halvdelen af disse borgere ikke er blevet mere selvhjulpne. Andre forklaringer er manglende motivation hos borgerne samt psykisk/kognitiv funktionsnedsættelse. Samlet set peger projektets resultater på, at der fremadrettet kan frigøres tid ved at bruge en systematisk tilgang til tildeling af hjælpemidler. Særligt peger resultaterne på, at det kan betale sig at bruge tilgangen over for borgere, der i udgangspunktet har et begrænset behov for pleje og praktisk hjælp. Dette vil blandt andet omfatte rigtig mange nyvisiterede borgere. Det skal dog fremhæves, at borgergruppe I også indeholder en væsentlig andel revisiterede borgere. 64 pct. af borgerne i gruppe I er revisiterede. Selvom det således kan antages, at tilgangen særligt kan være relevant for nyvisiterede borgere, er det værd at fremhæve, at der formentligt også er mange "lettere" revisiterede borgere, der kan få gavn af hjælpemidler, hvilket også de gennemførte interview med hjemmeplejen og med en række revisiterede borgere peger på. Det kan endeligt nævnes, at det var projektets udgangspunkt, at der skulle indgå flere nyvisiterede med henblik på at vurdere potentialet for henholdsvis nyvisiterede og revisiterede selvstændigt. Det viste sig dog vanskeligt at få tilstrækkeligt med nyvisiterede borgere. Resultaterne bygger derfor hovedsageligt på revisiterede borgere og forklaringerne ovenfor tager derfor også primært udgangspunkt i situationen for revisiterede borgere. 1.2 Det økonomiske potentiale Projektets økonomiske potentiale findes ved, at den økonomiske gevinst i forbindelse med tidsfrigivelsen holdes op mod de øgede udgifter i forbindelse med indkøb og implementeringen af hjælpemidlerne. Udgifterne til implementering består af øgede udgifter i forbindelse med revisitation af borgere, træning af borgere, sidemandsoplæring i borgerens hjem, indkøb af hjælpemidler, sagsbehandling samt vikarudgifter i forbindelse med undervisning af hjælpere. De økonomiske konsekvenser opstilles med udgangspunkt i projektets gevinster og udgifter, hvorved projektets rentabilitet vurderes på baggrund af en række økonomiske nøgletal. Der opstilles en business case for en national implementering og en business case for hver af de deltagende projektkommuner. Der laves en samlet business case for projektet, der således omfatter både borgergruppe I og II, idet tilgangen til visitation og implementering af hjælpemidler er afprøvet samlet i projektet. Dette betyder, at business casen viser projektets økonomiske potentiale, såfremt alle borgere inden for projektets inklusionskriterier indgår. Hvis man som kommune fremadrettet vælger at fokusere særligt på de "lettere" borgere, er det muligt, at der kan opnås endnu bedre resultater. Dette er dog ikke blevet afprøvet i projektet, hvorfor størrelsen af en eventuel ekstragevinst ikke kan fastslås. I projektet er en lang række forskellige hjælpemidler blevet indkøbt til borgerne. Den fulde liste med, hvilke hjælpemidler de enkelte kommuner har indkøbt til deres borgere, fremgår af business casens bilag 2. Det er i business casen forudsat, at kommunerne afholder alle udgifter i forbindelse med indkøb af hjælpemidlerne. Der er således i business casen ikke taget højde for eventuel borgerbetaling eller lignende. Det skal nævnes, at den gennemførte business case er baseret på den gennemsnitlige tidsfrigivelse på tværs af de tre projektkommuner. Potentialet for den enkelte kommune vil afhængige af, hvilke serviceniveauer og kvalitetsstandarder kommunen har i udgangspunktet, idet det er medbestemmende for, hvor store ændringer tilgangen i praksis vil medføre. Ligeledes vil potenti- 3

6 ale for den enkelte kommune afhænge af, hvor langt kommunen i forvejen er i forhold til at implementere en rehabiliterende tilgang med fokus på hjælpemidler. Se også business casens kapitel 7 om implementeringserfaringer. Da de præsenterede resultater bygger på en generalisering af resultaterne fra en stikprøve vil de præsenterede økonomiske konsekvenser være forbundet med usikkerhed. Denne usikkerhed stammer både fra tidsændringen pr. borger i de to borgergrupper, populationernes størrelse samt de bagvedliggende forudsætninger og antagelser. Det er ikke muligt at kvantificere den samlede størrelse af denne usikkerhed. Resultaterne skal derfor tolkes med øje for de bagvedliggende forudsætninger og antagelser 2. I forhold til de kommunale business cases skal det hertil nævnes, at kommunerne siden gennemførelsen af slutmålingen i starten af juni 2012 kan have realiseret dele af gevinsterne, hvis man lokalt siden slutmålingen har udbredt den systematiske tildeling af hjælpemidler og samarbejdet mellem visitatorer, terapeuter og hjælpere. Dette forhold skal fremhæves, idet alle de tre deltagende kommuner sideløbende med projekt visitation og implementering af hjælpemidler gennemfører en række parallelle rehabiliteringsorienterede projekter, der er tiltænkt en bred kommunal implementering som fremhævet ovenfor. Business case for national implementering Business casen viser, at der er et positivt potentiale ved at indføre den nye tilgang til visitation og implementering af hjælpemidler i alle landets kommuner. Potentialet viser sig allerede i år 0, hvor der vil være en positiv økonomisk gevinst ved projektet. Potentialet skyldes primært, at det er muligt at mindske medarbejdernes tidsforbrug i forbindelse med borgere, der før projektet fik visiteret mindre end tre timers hjælp pr. 14. dag. Projektet viser endvidere, at der stort set ikke er noget potentiale for borgere, der før projektet fik visiteret mere end tre timers hjælp pr. 14. dag. Potentialet på landsplan er estimeret på baggrund af den gennemsnitlige ændring i tidsforbruget pr. borger i de to borgergrupper på tværs af de deltagende projektkommuner. Ligeledes er udgifterne til indkøb og implementering af hjælpemidlerne pr. borger antaget at være ens inden for de to borgergrupper i alle kommuner i Danmark. Tabel 0.3 illustrerer potentialet ved en national implementering. Tabel 0.3: Potentiale ved implementering af teknologierne på nationalt plan Scenarie Frigivelse af årsværk pr. år (år 1-4) Pengestrømme mio. kr. (år 0) Pengestrømme pr. år mio. kr. (år 1-4) Tilbagebetalingstid Danmark Under 1 år Som det fremgår af tabellen ovenfor, vil projektet have en tilbagebetalingstid på under et år, hvilket betyder, at projektet allerede i år 0 vil være rentabelt. Dette ses ligeledes ved, at pengestrømmen i år 0 er opgjort til ca. 182 mio. kr., hvilket betyder, at der ved en national implementering allerede i år 0 vil være en positiv gevinst på ca. 182 mio. kr. Det store økonomiske potentiale skyldes, at der hvert år kan frigives ca årsværk. Dette svarer til ca. 538 mio. kr. årligt. Pengestrømmene i år 1-4 er opgjort til at ligge i intervallet mio. kr. Forskellen skyldes, at der i år 2 og 4 blandt andet afholdes udgifter til udskiftning af alle hjælpemidlerne. At hjælpemidlerne skal udskiftes i år 2 og 4 er en antagelse, der er foretaget på baggrund af resultater fra velfærdsteknologiprojektet om forflytning af borgere, hvor en rundspørge til en række kommuner viste, at der sker en udskiftning af teknologien hvert andet år. Dette medfører, at kommuner i år 2 og 4 vil have udgifter til indkøb og implementering af hjælpemidlerne 3. 2 Se business casens bilag 1 for en beskrivelse af den anvendte metode og forudsætninger. 3 Borgere der modtager hjælp til forflytning er generelt borgere, der har brug for meget hjælp, hvorfor denne borgergruppe kan forventes at være tungere end borgerne i dette projekt. Der er således tale om en konservativ tilgang, hvor det antages, at borgerne i dette projekt i gennemsnit fraflytter eget hjem eller dør med samme hyppighed som borgere, der får hjælp til forflytning. 4

7 Business case for projektkommunerne Potentialet for projektkommunerne er udregnet på samme måde som ved en national implementering. Resultaterne fra de deltagende distrikter er således generaliseret til de øvrige distrikter i de tre projektkommuner. Ændringen i tidsforbruget pr. borger samt udgifterne pr. borger er som ved den nationale implementering antaget at være ens på tværs af de tre projektkommuner. Projektkommunernes business cases adskiller sig således udelukkende ved, at antallet af relevante borgere, fordelingen af relevante borgere mellem borgergruppe I og borgergruppe II samt antallet af medarbejdere er forskellige. I nedenstående tabel fremgår potentialet ved at indføre den nye tilgang til visitation og implementering af hjælpemidler i de tre kommuner. Tabel 0.4: Potentiale ved implementering af teknologierne på nationalt plan Scenarie Frigivelse af årsværk pr. år (år 1-4) Pengestrømme mio. kr. (år 0) Pengestrømme pr. år mio. kr. (år 1-4) Tilbagebetalingstid Favrskov Under 1 år Randers Under 1 år Aarhus Under 1 år Som det fremgår af tabellen ovenfor, vil tilbagebetalingstiden være under 1 år for alle tre kommuner. Det betyder med andre ord, at kommunerne allerede i år 0 vil have en positiv økonomisk gevinst ved projektet. Dette ses ligeledes ved, at Favrskov i år 0 har en positiv økonomisk pengestrøm på ca. 1 mio. kr., mens tallet for Randers og Aarhus er ca. 5 mio. kr. Som for den nationale business case skyldes forskellen i pengestrømme i årene 1-4, at kommunerne i år 2 og 4 vil have udgifter til indkøb og implementering af hjælpemidlerne. 1.3 Betydning for visitatorer, terapeuter og hjælpere Hovedparten af de interviewede visitatorer, terapeuter og medarbejdere fra hjemmeplejen vurderer, at de ikke har fået et større kendskab til konkrete hjælpemidler som en konsekvens af projektet. Derimod er der en klar anerkendelse af, at der i løbet af de sidste par år er sket et skift fra at tænke i passiv hjælp og pleje til at tænke meget mere i hjælpemidler og træning, hvilket dette projekt har bidraget til sammen med andre tiltag, der kører i de tre projektkommuner. Projektet har med andre ord været en del af en bevægelse mod et større fokus på hjælpemidler i hverdagen. Både visitatorer, terapeuter og medarbejderne fra hjemmeplejen har generelt gode erfaringer og oplevelser med det øgede samarbejde i tilgangen. Det øgede samarbejde har været fagligt givende for den enkelte, og det er vurderingen, at det har været med til at bidrage til et godt forløb for borgeren. Omvendt er der dog også en række medarbejdere i hjemmeplejen, der ikke oplever at have fået et tættere samarbejde med terapeuterne, og som vurderer, at terapeuterne ikke i tilstrækkeligt omfang har været ude hos dem. Nogle medarbejdere i hjemmeplejen fremhæver, at deres arbejde er blevet fysisk lettere hos de borgere, der har fået hjælpemidler, idet medarbejderne eksempelvis ikke længere skal gøre rent eller hjælpe med at tage støttestrømper af og på. Omvendt fremhæver andre medarbejdere, at dette samlet set ikke har ført til en ændring af deres arbejdsmiljø, idet medarbejderne i den frigivne tid skal udføre andre opgaver hos andre borgere. Endeligt fremhæver nogle medarbejdere i hjemmeplejen, at deres arbejde efter introduktionen af hjælpemidlerne nogle steder har fået en mere teknisk side. Dette gælder særligt hos de borgere, der har fået en robotstøvsuger. Nogle hjælpere føler her, at de ikke tilstrækkeligt er blevet klædt på til at kunne hjælpe borgeren og håndtere eventuelle tekniske spørgsmål. I alle tre projektkommuner synes både visitatorer, terapeuter og hjælpere, at idéen i projektets tilgang er god, og der er en erkendelse af, at hjælpemidler er fremtiden. Det fremhæves flere steder, at det er vigtigt at tænke genoptræning tæt sammen med hjælpemidler, hvilket ikke har været projektets udgangspunkt som fremhævet ovenfor. Herudover fremhæver flere, at det er vigtigt, at der sker den fornødne inddragelse af særligt hjemmeplejen, ligesom det er vigtigt, at 5

8 der er klarhed over projektets rammer, herunder eksempelvis hvilke former for hjælpemidler man kan indkøbe. 1.4 Betydning for borgere Der er i alt interviewet otte borgere på tværs af de tre projektkommuner. Overordnet tegner der sig et billede af, at de interviewede borgere generelt er tilfredse med de hjælpemidler, som de har fået stillet til rådighed i forbindelse med projektet. Borgerne ser en fordel i at blive helt eller delvist selvhjulpne eller i højere grad at kunne deltage i en given aktivitet på grund af hjælpemidlerne. De interviewede borgere, som er blevet helt selvhjulpne, er primært de borgere, som tidligere blot har fået rengøringshjælp eller hjælp til enkeltstående og lettere personlig pleje. Disse borgere kan nu selv klare rengøringen ved enten en robotstøvsuger, flad gulvmoppe el lign., ligesom de eksempelvis selv kan tage støttestrømper af og på med det rette hjælpemiddel. Borgerne giver udtryk for, at det er rart selv at kunne udføre opgaverne, ligesom det er positivt selv at kunne bestemme, hvornår man skal have gjort rent og ikke behøver at afvente de tidspunkter, som hjemmeplejen kan komme på. En række af de interviewede borgere har før fået hjælp til at tage støttestrømper af og på. Gennem projektet har de fået en støttestrømpe på- og aftager, hvilket har gjort dem i stand til at klare enten både at tage strømperne af og på eller én af delene. Borgerne fremhæver, at det er rigtigt rart ikke længere at være afhængig af hjemmeplejen, og at de nu selv kan bestemme, eksempelvis hvornår de skal op eller ud. Udvælgelsen af borgerne til de gennemførte interview er udelukkende foretaget blandt de borgere, der har deltaget i projektet. Der er altså ikke interviewet borgere, der har takket nej til at deltage i projektet. Af interview med visitatorer, terapeuter og hjemmeplejen får man det indtryk, at borgerne, der har takket nej til at deltage i projektet, har været skeptiske over for projektets tilgang, og at nogle har frygtet at få deres hjælp reduceret. Ligeledes viser kommunernes beskrivelser af en række borgerforløb i projektet, at nogle borgere har takket nej til at deltage i projektet pga. manglende motivation og frygt for at miste den sociale kontakt til hjemmehjælpen. Disse borgeres perspektiv indgår ikke i de gennemførte interview, der er opsummeret ovenfor. 6

VISITATION OG IMPLMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE

VISITATION OG IMPLMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato December 2012 VISITATION OG IMPLMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE IMPLMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København

Læs mere

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Oktober 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

3.1a Initiativbeskrivelse

3.1a Initiativbeskrivelse KL Social-, Børne- og Integrationsministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet 3.1a Initiativbeskrivelse Hjælp til løft Målsætning Tunge løft, som fører til fysisk nedslidning af de ansatte,

Læs mere

Resume af business case for ABT-projekt om forflytning

Resume af business case for ABT-projekt om forflytning Resume af business case for ABT-projekt om forflytning April 2011 Resume af business case for ABT-projekt om forflytning Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.:

Læs mere

Business case for robotstøvsugere på plejecentre

Business case for robotstøvsugere på plejecentre Business case for robotstøvsugere på plejecentre Oktober 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Juni 2012 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Business case for ABT-projekt om forflytning

Business case for ABT-projekt om forflytning Business case for ABT-projekt om forflytning Maj 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk

Læs mere

BUSINESS CASE FOR ABT- PROJEKT OM FORFLYTNING

BUSINESS CASE FOR ABT- PROJEKT OM FORFLYTNING Til Servicestyrelsen Dokumenttype Business case Dato Maj 2011 BUSINESS CASE FOR ABT- PROJEKT OM FORFLYTNING BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Business case for ABT-projekt om forflytning

Business case for ABT-projekt om forflytning Business case for ABT-projekt om forflytning April 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk

Læs mere

Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning

Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Kort om indhold: Socialstyrelsen gennemfører i årene 2011-2012 et demonstrationsprojekt, der skal vurdere det tidsmæssige potentiale forbundet med at

Læs mere

OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN

OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN Til Digitaliseringsstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN Ref. 1270000438 Rambøll Hannemanns

Læs mere

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning NOTAT Til Social- og sundhedsudvalget Kopi Fra Sundhed og Omsorg, Administrationen Emne Robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv

Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv Dette er en projektskitse for hverdagsrehabiliteringsprojektet Aktivt hverdagsliv. 1. Projektleders navn: Trine Rosdahl og Sonja Vinkler Arbejdsadresse: Hold-an

Læs mere

Business case for ABT-projekt om Elektroniske låseenheder

Business case for ABT-projekt om Elektroniske låseenheder Business case for ABT-projekt om Elektroniske låseenheder April 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

BUSINESS CASE ABT-PROJEKT VIKARPLANLÆGNING

BUSINESS CASE ABT-PROJEKT VIKARPLANLÆGNING Til Slagelse Kommune Dokumenttype Business case Dato Februar 2013 BUSINESS CASE ABT-PROJEKT VIKARPLANLÆGNING BUSINESS CASE VIKARPLANLÆGNING Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T +45 5161 1000

Læs mere

Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner

Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner April 2017 Indhold 1 Indledning... 2 2 Gevinster... 2 2.1 Sparet tid

Læs mere

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Evaluering af Projekt Et godt Hverdagsliv En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest August 2010 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

TV01 Bedre brug af hjælpemidler på botilbud

TV01 Bedre brug af hjælpemidler på botilbud BILAG 1 BUSINESS CASE Effektiviseringsstrategi 2017 Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Øvrige berørte forvaltninger: TV01 Bedre brug af hjælpemidler på botilbud Forslaget indeholder

Læs mere

Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi

Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi Vejledning til Statusmåling 2017 Denne vejledning er udarbejdet for at lette og kvalificere dataindsamlingen til statusmålingen for udbredelse

Læs mere

VELFÆRDSTEKNOLOGI KL MAJ 2017 SLUTMÅLING

VELFÆRDSTEKNOLOGI KL MAJ 2017 SLUTMÅLING VELFÆRDSTEKNOLOGI KL MAJ 2017 SLUTMÅLING DET FÆLLESKOMMUNALE PROGRAM FOR UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI 2014-2016 2 Slutmåling 2016 SLUTMÅLING Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi

Læs mere

BUSINESS CASE FOR ABT- PROJEKT OM AUTOMATISK BESØGSPLANLÆGNING

BUSINESS CASE FOR ABT- PROJEKT OM AUTOMATISK BESØGSPLANLÆGNING Til Socialstyrelsen Dokumenttype Business case Dato September 2012 BUSINESS CASE FOR ABT- PROJEKT OM AUTOMATISK BESØGSPLANLÆGNING 0 INDHOLD 1. Indledning 2 1.1 Kort om evalueringen 2 1.2 Beskrivelse af

Læs mere

UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI

UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI LOKAL STATUSRAPPORT, MAJ 2016 DRAGØR KOMMUNE DET FÆLLESKOMMUNALE PROGRAM FOR UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI LOKAL STATUSRAPPORT 2016 Lokal Statusrapport Side 2 Udbredelse

Læs mere

En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune

En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft Økonomi 1.050 Pleje n Ældreplejen - forventet fald i medarbejderantal Forventet

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Erfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk

Erfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk Erfaringer med velfærdsteknologi Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk Vores Grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015)

SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015) SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Bilag vedr. sag om støtte fra puljen til løft af ældreområdet Byrådet Dato: 28.01.14 Sagsbeh.: DOSA Sagsnr.: 14/574 Nedenstående er en uddybning af de 6 foreslåede indsatser,

Læs mere

Borgere henvises af Bevillingsenheden og kan samtidigt visiteres til hjemmepleje, genoptræning, daghjem eller andre tilbud.

Borgere henvises af Bevillingsenheden og kan samtidigt visiteres til hjemmepleje, genoptræning, daghjem eller andre tilbud. AKTIV HVER DAG 1. STATUS AKTIV HVER DAG JUNI 2014 Dette er en kort status på Aktiv hver dag. Her beskrives aktuel aktivitet 2013 og langtidseffekten for borgere henvist i 2011. Om Aktiv hver dag Aktiv

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule Maj 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

Hvordan kan borgere livet igennem klare sig selv mest muligt?

Hvordan kan borgere livet igennem klare sig selv mest muligt? Rehabilitering og Visitation Hvordan kan borgere livet igennem klare sig selv mest muligt? Hvordan fastholdes borgerens ansvar for eget liv? Oplægget indeholder Holstebro Kommunes tilbud om træning, hjælpemidler

Læs mere

Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen

Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen Hvad er vores Grundlag? Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn, unge og voksne, mennesker med handicap samt ældre Det

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden)

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 1 Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 2 Hvorfor skal vi spare på arbejdskraften? >Den demografiske udvikling medfører en øget efterspørgsel efter offentlig service >Rekrutteringsvanskeligheder

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst Muligt I Eget Liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst Muligt I Eget Liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst Muligt I Eget Liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule Juni 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

Rehabilitering Backstage

Rehabilitering Backstage Programmet: Kort præsentation af Randers 1. AKT: Strategisk niveau for rehabilitering Strategisk niveau for rehabilitering i Randers Kommune, Pejlemærker/kommissoriet om rehabilitering 2. AKT: Hjælpemiddelvisitation

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Udbredelse af velfærdsteknologi i Aabenraa Kommune

Udbredelse af velfærdsteknologi i Aabenraa Kommune Udbredelse af velfærdsteknologi i Dette notat har det overordnede formål at dokumentere udviklingen i afvendelsen af velfærdsteknologi inden for det fælleskommunale program i. Notatet sammenstiller indrapporterede

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune KORA 22/1 Specialkonsulent fysioterapeut M.Sc. Annette Winkel Afdelingen for Rehabilitering Center for Kvalitet og Sammenhæng www.kk.dk Modeller for hverdagsrehabilitering

Læs mere

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Baggrund Denne udgave af evalueringsrapporten af hverdagstræning Dit liv din hverdag giver en kort fremstilling

Læs mere

Business case for ABT-projekt om Elektroniske låseenheder

Business case for ABT-projekt om Elektroniske låseenheder Business case for ABT-projekt om Elektroniske låseenheder April 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats

Ansøgte midler til løft af ældreområdet. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Ansøgte midler til løft af ældreområdet Resumé af de samlede indsatser: Den rehabiliterende indsats i hjemmeplejen styrkes gennem ansættelse af flere ergoterapeuter og gennem kompetenceudvikling af medarbejderne.

Læs mere

AUTOMATISK BESØGSPLANLÆGNING I HJEMMEPLEJEN - MERE END AT TRYKKE PÅ EN KNAP!

AUTOMATISK BESØGSPLANLÆGNING I HJEMMEPLEJEN - MERE END AT TRYKKE PÅ EN KNAP! AUTOMATISK BESØGSPLANLÆGNING I HJEMMEPLEJEN - MERE END AT TRYKKE PÅ EN KNAP! Product Manager, Hrönn Kold Sigurðardóttir, KMD Healthcare System analyst, Matias Sevel Rasmussen, KMD Healthcare Projektleder,

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule December 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

Besøgspakker i hjemmeplejen. Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune

Besøgspakker i hjemmeplejen. Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune Besøgspakker i hjemmeplejen Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune April 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Involverede borgere og medarbejdere... 4 4. Pilotprojektets

Læs mere

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016 Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering

Læs mere

EFFEKT RAPPORT & BUSINESS CASE. DigiRehab er ny velfærdsteknologi med dokumenteret effekt på ældres selvhjulpenhed.

EFFEKT RAPPORT & BUSINESS CASE. DigiRehab er ny velfærdsteknologi med dokumenteret effekt på ældres selvhjulpenhed. EFFEKT RAPPORT & BUSINESS CASE DigiRehab er ny velfærdsteknologi med dokumenteret effekt på ældres selvhjulpenhed. 2 Sådan skaber DigiRehab effekt DigiRehab er et brugervenligt trænings- og analyseværktøj,

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

20.000 5.32 Integreret pleje - ændring i servicenivau -2.520-2.520-2.520-2.520 SSU 10.6.15: Anbefales til prioritering.

20.000 5.32 Integreret pleje - ændring i servicenivau -2.520-2.520-2.520-2.520 SSU 10.6.15: Anbefales til prioritering. IKKE indarbejdede ændringer Nr. Funk- Social- og sundhedsudvalget Regn- Basis Udvalgets beslutning tion skab Opr. budget BF BO BO BO - serviceudgifter 2014 Balancekatalog 20.000 5.32 Integreret pleje -

Læs mere

Nærværende notat beskriver de mulige potentialer på fagområdet Pleje og Træning, som svarer til en samlet årlig besparelse på 14,1 mio. kr.

Nærværende notat beskriver de mulige potentialer på fagområdet Pleje og Træning, som svarer til en samlet årlig besparelse på 14,1 mio. kr. Sagsnr. 274223 Brevid. 2242773 NOTAT: Temaanalyse på ældre- og træningsområdet 11. december 2015 Konklusion Som en del af budgetforliget for 2016 indgår, at der skal frembringes et grundlag for en vurdering

Læs mere

NOTAT. Velfærdsteknologi

NOTAT. Velfærdsteknologi NOTAT Velfærdsteknologi KL har taget initiativ til Center for Velfærdsteknologi, da det er et centralt indsatsområde for kommunerne. Det fælleskommunale velfærdsteknologiske program har følgende afsæt:

Læs mere

Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi

Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi Velfærdsteknologi HVAD ER DET OG HVAD ER MENINGEN? Hvad er Velfærdsteknologi egentlig? BEGREBET ER FØRSTE GANG ANVENDT FORÅRET 2007 AF SOPHIE HÆSTORP ANDERSEN.

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Kørte som projekt fra august 2011- marts 2013 Rehabiliteringsdefinitionen vi valgte: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Aktiv Pleje. Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen

Aktiv Pleje. Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen Aktiv Pleje Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen Befolkning: 51.690 FAABORG-MIDTFYN Faaborg-Midtfyn Kommune Direktionen 9 fagsekretariater,

Læs mere

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013 Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og

Læs mere

Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune

Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune mellem Rudersdal Kommune Stationsvej 36 3460 Birkerød og Digifys ApS Farvervej 1 8800 Viborg DigiRehab og Rudersdal Kommune Digifys ApS har

Læs mere

GÅ TRYGT HÅND I HÅND GENNEM ET AKTIVT SENIORLIV MED TRÆNING FØR PLEJE. gennem et aktivt seniorliv

GÅ TRYGT HÅND I HÅND GENNEM ET AKTIVT SENIORLIV MED TRÆNING FØR PLEJE. gennem et aktivt seniorliv GÅ TRYGT HÅND I HÅND GENNEM ET AKTIVT SENIORLIV MED gennem et aktivt seniorliv Tag hånd om en aktiv tilværelse Træning før Pleje er et nyt visitationskoncept fra Aalborg Kommune, hvor vi sammen med dig

Læs mere

HVERDAGSREHABILITERING STINE BØGH PEDERSEN, LINETTE HEMMINGSEN WERGE OG METTE BECK REHABILITERINGSTEAM ÆLDRE, VORDINGBORG KOMMUNE

HVERDAGSREHABILITERING STINE BØGH PEDERSEN, LINETTE HEMMINGSEN WERGE OG METTE BECK REHABILITERINGSTEAM ÆLDRE, VORDINGBORG KOMMUNE HVERDAGSREHABILITERING STINE BØGH PEDERSEN, LINETTE HEMMINGSEN WERGE OG METTE BECK REHABILITERINGSTEAM ÆLDRE, VORDINGBORG KOMMUNE HVERDAGSREHABILITERING Fysioterapeutens rolle i hverdagsrehabilitering:

Læs mere

Teknologi i eget hjem

Teknologi i eget hjem Nøglen til it-gevinster ligger i at sikre, brugerne oplever, it-systemet er en succes Teknologi i eget hjem En kvalitativ analyse af brugernes erfaring med anvendelse af træningsteknologier i eget hjem

Læs mere

EVALUERING OG BUSINESS CASES

EVALUERING OG BUSINESS CASES EVALUERING OG BUSINESS CASES v/ Mikala Poulsen, konsulent, Center for Forebyggelse i praksis, KL HVAD ER EN BUSINESS CASE? Introduktion til business cases Business casen er en beregning af hvad koster

Læs mere

VTV OPERATIONEL INDSAMLINGSREDSKAB ELEKTRONISKE NØGLER

VTV OPERATIONEL INDSAMLINGSREDSKAB ELEKTRONISKE NØGLER VTV OPERATIONEL INDSAMLINGSREDSKAB ELEKTRONISKE NØGLER INSPIRATION TIL MULIGE FOKUSPUNKTER BORGER ORGANISATION TEKNOLOGI ØKONOMI Målgruppe Personale Funktion Implementering Behov Ønsker Motivation Funktionsevne

Læs mere

Budgetmappe 2013-2016 Prioriteringsbidrag

Budgetmappe 2013-2016 Prioriteringsbidrag Budget 2013-2016 Prioriteringsbidrag Nr. 9-11 Reduktion af hjælp til rengøring for hjemmeboende Dato 22. maj 2012 Forslagsstiller: Administrationen Revideret dato 24. maj 2012 Udvalg: Ældreudvalget Center:

Læs mere

Aktiv Pleje. Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen

Aktiv Pleje. Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen Aktiv Pleje Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen FAABORG-MIDTFYN Folketal: ca. 52.000 Antal borgere som modtager hjælp: Sygepleje - 1235 Hjemmeple jen - 1309 Privat leverandør

Læs mere

EVALUERING AF HVERDAGSREHABILITERING

EVALUERING AF HVERDAGSREHABILITERING EVALUERING AF HVERDAGSREHABILITERING December 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og omsorgsforvaltningen Strategi og Analysestaben Sjællandsgade 40 2200 København N www.kk.dk INDLEDNING En af visionerne

Læs mere

Hverdagsrengøring. Efter servicelovens 83. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.:

Hverdagsrengøring. Efter servicelovens 83. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.: Hverdagsrengøring Efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker højeste

Læs mere

Serviceniveau 2016 for pleje, praktisk hjælp m.m. i Sundhed og Omsorg

Serviceniveau 2016 for pleje, praktisk hjælp m.m. i Sundhed og Omsorg Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 3. juli 2015 Serviceniveau 2016 for pleje, praktisk hjælp m.m. i Sundhed og Omsorg 1. Resume Byrådet skal efter servicelovens 139

Læs mere

Årsrapport 2014. For Køge Kommunes Rehabiliteringsteam

Årsrapport 2014. For Køge Kommunes Rehabiliteringsteam Årsrapport 2014 For Køge Kommunes Rehabiliteringsteam 0 Indhold Forord: Vi hjælper med at kunne selv... 2 1. Køge Kommune og hverdagsrehabilitering... 3 Formål... 3 Målgruppe... 3 2. Rehabteamet... 4 Rehabteamets

Læs mere

Ergoterapi og velfærdsteknologi

Ergoterapi og velfærdsteknologi Ergoterapi og velfærdsteknologi Hvad er velfærdsteknologi? Overordnet er velfærdsteknologi den teknologi, som vi anvender for at forbedre og effektivisere velfærdssamfundets ydelser til borgerne. I arbejdet

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

Evaluering af anvendelse af klinisk integreret hjemmemonitorering (KIH)

Evaluering af anvendelse af klinisk integreret hjemmemonitorering (KIH) Evaluering af anvendelse af klinisk integreret hjemmemonitorering (KIH) 3 elementer i evalueringen: de økonomiske aspekter (ift. sygehussektoren og prak. læger) de kommunale aspekter de patientmæssige

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt kommunalt tilsyn den 2. og 3. november Hjørring Kommune Leverandør: Distrikt Øst, Sindal

Tilsynsrapport. Uanmeldt kommunalt tilsyn den 2. og 3. november Hjørring Kommune Leverandør: Distrikt Øst, Sindal 1 Tilsynsrapport Uanmeldt kommunalt tilsyn den 2. og 3. november 2015 Hjørring Kommune 2015 Leverandør: Distrikt Øst, Sindal (personlig hjælp og pleje, praktisk hjælp og rehabilitering til borgere i eget

Læs mere

Vurdering af AssiStep

Vurdering af AssiStep KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af AssiStep Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet teknologien

Læs mere

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) Thomas Børner, formand for ABT-fonden

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) Thomas Børner, formand for ABT-fonden 1 Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) Thomas Børner, formand for ABT-fonden 2 Hvorfor skal vi spare på arbejdskraften? >Den demografiske udvikling medfører en øget efterspørgsel

Læs mere

Gennemgang af de 29 anbefalinger fra Hjemmehjælpskommissionen set i forhold til indsatsen i Roskilde Kommune

Gennemgang af de 29 anbefalinger fra Hjemmehjælpskommissionen set i forhold til indsatsen i Roskilde Kommune Gennemgang af de 29 anbefalinger fra Hjemmehjælpskommissionen set i forhold til indsatsen i Roskilde Kommune Nr. Anbefalinger fra Hjemmehjælpskommissionen 1 At fremtidens hjemmehjælp tager afsæt i det

Læs mere

Kontraktbilag N Status på velfærdsteknologiske projekter maj 2015

Kontraktbilag N Status på velfærdsteknologiske projekter maj 2015 Kontraktbilag N på velfærdsteknologiske projekter maj 2015 Tolstrup & Hvilsted ApS Myntevej 3 8920 Randers NV www.tolstruphvilsted.dk CVR: 33957203 1 på velfærdsteknologiske projekter maj 2015 Forflytning

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til Kommunaløkonomisk Forum 2013. 2 Reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet er ved at blive ændret. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Succesfuld implementering af digitale og velfærdsteknologiske løsninger Velfærdens Innovationsdag 22. januar 2015

Succesfuld implementering af digitale og velfærdsteknologiske løsninger Velfærdens Innovationsdag 22. januar 2015 Succesfuld implementering af digitale og velfærdsteknologiske løsninger Velfærdens Innovationsdag 22. januar 2015 Hanne Engholm Hansen, Frederikshavn Kommune Gitte Duelund Jensen, KL 2 Hvad er det vi skal?

Læs mere

Resultatrapport 4/2012

Resultatrapport 4/2012 Resultatrapport 4/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

I forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes.

I forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes. Evaluering af demografimodellen på ældreområdet Baggrund Byrådet godkendte den 4. juni 2013 den nuværende demografimodel på ældreområdet. Modellen er blevet anvendt i forbindelse med de tre seneste års

Læs mere

Business case. Klik her for hjælp til udfyldelse af business casen

Business case. Klik her for hjælp til udfyldelse af business casen Business case Klik her for hjælp til udfyldelse af business casen Projekttitel Virtuel holdtræning Befolkningsudviklingen i Helsingør Kommune indeholder frem mod 2020 store forskydninger i alderssammensætningen.

Læs mere

Fjerne aktivitetstimerne på plejecentrene Anbefales. Ø kan ikke anbefale.

Fjerne aktivitetstimerne på plejecentrene Anbefales. Ø kan ikke anbefale. Ikke indarbejdede ændringer Nr. Social- og sundhedsudvalget Regn- Basis Udvalgets beslutning skab Opr. budget BF BO BO BO - Balancekatalog 2015 SSU 8.6.16: Sagen udsat til 20.6.16 Godkendt af SSU 20.4.2016

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg J.nr.: 00.01.00.P00 Sagsnr.: 14/10281 BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN 2014 DEN 29-04-2014 Forslaget sendes tilbage

Læs mere

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Vejledning til kommuneværktøj Dato Februar 2011 VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE INDLEDNING

Læs mere

Åben referat Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget SÆH-sekretariatet

Åben referat Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget SÆH-sekretariatet Åben referat Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget 2014-2017 SÆH-sekretariatet Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 13:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Rådhuset, Lokale 319 Fraværende: Peter Duetoft

Læs mere

Den kommunale hjemmepleje 2012

Den kommunale hjemmepleje 2012 Den kommunale hjemmepleje 2012 Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Juni 2012 Projektnummer: 58464 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. DATAINDSAMLINGSMETODE OG OPNÅET SAMPLE... 3 2. HOVEDKONKLUSIONER... 5 3. ANTALLET

Læs mere

Har borgeren ret til velfærdsteknologi?

Har borgeren ret til velfærdsteknologi? Har borgeren ret til velfærdsteknologi? Hvem bestemmer og hvem betaler? Niels-Erik Mathiassen Robotterne kommer Robotter og velfærdsteknologi Der er en forudfattet mening om robotter Skabt og vedligeholdt

Læs mere

Byrådet har besluttet, at der skal foretages besparelser via RKSK 3.0 og budget 2015-2018, hvor den samlede besparelse udgør 200 mio. pr. år.

Byrådet har besluttet, at der skal foretages besparelser via RKSK 3.0 og budget 2015-2018, hvor den samlede besparelse udgør 200 mio. pr. år. N O T A T Til Social- og Sundhedsudvalget Kopi Fra Else Cathrine Ladefoged og Marie Christiansen Emne Besparelser i hjemmeplejen i relation til RKSK version 3.0 og budget 2015 2018. Sundhed og Omsorg Administrationen

Læs mere

Notat kommunale effektiviseringseksempler

Notat kommunale effektiviseringseksempler Notat om kommunale effektiviseringseksempler Gode kommunale eksempler på realisering af effektiviseringspotentialer kan fx findes inden for områderne: Afbureaukratisering Digitalisering Anvendt borgernær

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Juli 2014. Center for Velfærdsteknologi. Bedre brug af hjælpemidler Værktøjer og vejledninger

Juli 2014. Center for Velfærdsteknologi. Bedre brug af hjælpemidler Værktøjer og vejledninger Juli 2014 Center for Velfærdsteknologi Bedre brug af hjælpemidler Værktøjer og vejledninger Indhold Baggrund om Center for Velfærdsteknologi, KL... 3 Status på udbredelse 2014... 3 Introduktion til værktøjer

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Det Gode Liv - Velfærdsteknologi for dig Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Indhold Hvad er velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi til fremtidens udfordringer Det gode liv for borgeren og det gode arbejdsliv

Læs mere

Tilsynet danner rammen for en opfølgning af den leverede personlige pleje og praktiske hjælp til borgere i eget hjem. Formålet med tilsynet er:

Tilsynet danner rammen for en opfølgning af den leverede personlige pleje og praktiske hjælp til borgere i eget hjem. Formålet med tilsynet er: Sundhed og Omsorg Sagsnr. 277427 Brevid. 2326230 Ref. JLHA NOTAT: Tilsynsrapport for hjemmeplejen i Roskilde Kommune 2015 3. august 2016 Indhold 1. Baggrund... 1 2. Metode... 2 2.1 Uddybende mål i tilsynskategorierne...

Læs mere

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015 Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for praktisk hjælp i Faaborg-Midtfyn Kommune i 2015. Hvad er praktisk

Læs mere

Indsatsområder SSU 1. kvartal 2014

Indsatsområder SSU 1. kvartal 2014 Indsatsområder SSU 1. kvartal 2014 Social- og sundhedsudvalget har valgt nedenstående 6 politiske indsatsområder gældende for 2014. Nedenstående notat er opfølgning på indsatser og/eller nøgletal for 1.

Læs mere