AMK-Midt-Nord Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

Transkript

1 AMK-Midt-Nord Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Januar 2016

2 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af ydelser og indsatser, som administreres af jobcentre og a-kasser. Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Det er vigtigt at både RAR-medlemmer og andre aktører ift. den regionale beskæftigelsespolitik og indsats har et vidensgrundlag for at kunne forstå, udvikle og koordinere de indsatser der er behov for regionalt. Formål: Oversigtsnotat til RAR Dette notat skal sammen med hjemmesiderne rar-bm.dk, jobindsats.dk og star.dk bidrage til at skabe et fælles vidensgrundlag for RAR-medlemmerne. Oversigtsnotat giver et overblik over status på reformer og beskæftigelsesindsats i det regionale arbejdsmarkedsområde (RAR) i Nordjylland. Det skal gøre det nemmere for medlemmer af RAR at vurdere og diskutere hvordan går det med beskæftigelsesindsatsen i de regionale arbejdsmarkedsområder (RAR). Notatet bør læses sammen med oversigtsnotatet over situationen på arbejdsmarkedet, hvor der er fokus på bl.a. beskæftigelses- og ledighedsudvikling, samt rekrutteringsudfordringer. Indhold: Status på indsats ift. jobcenterets målgrupper og reformer For hver af de fire store reformer (beskæftigelses -, kontanthjælps- sygedagpenge og føp-fleksreformen) udarbejdet en side med tre centrale figurer. Figurerne viser centrale nøgletal (indikatorer) for hvor mange borgere der får en bestemt ydelse eller indsats, og for hvordan det udvikler sig over tid. Dernæst er der en side med overblik over målgrupperne for jobcentrene. Den viser hvem (hvor mange) der får hvilke ydelser og hvad udviklingen er. Begreber og definitioner se bagerst i notatet Beskæftigelsesområdet kan være komplekst. Tit har begreber og definitioner stor betydning for de tal der præsenteres, og hvad det er for konklusioner der kan drages. Vi har valgt at medtage centrale definitioner bagerst i notatet. Til alle figurer er benyttet data fra Jobindsats.dk Oversigtsnotatet udarbejdes af Star til alle faste møder i RAR. 2

3 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus på, at ledige hurtigere kommer i varig beskæftigelse gennem en individuel og målrettet indsats og gennem en målretning af uddannelsesindsatsen. Fig 1. Udvikling i langtidsledighed (dagpenge), okt okt. 15. Ledighed og langtidsledighed falder Både ledigheden og langtidsledigheden har været faldende det seneste år. Som figur 1 viser, er der dog stor variation mellem de nordjyske kommuner i, hvor meget langtidsledigheden blandt a- dagpengemodtagere falder. I Morsø er langtidsledigheden faldet med -37 pct., mens den i Thisted er steget med 3,8 pct. Fælles og intensiveret kontaktforløb Med reformen skal de ledige have mindst 6 samtaler med jobcenteret i løbet af de første 6 måneders ledighed heraf mindst én fælles samtale med a-kassen. De nordjyske jobcentre har forskellige udgangspunkter ift. at arbejde med en tidlig og intensiv kontakt. Fig 2 Andel dagpengemodtagere der får første samtale indenfor første måned, august 2015 Som figur 2 viser, så får 80 pct. af dagpengemodtagerne i Morsø første samtale inden for den første måneds ledighed, mens det drejer sig om 62,8 pct. af dagpengemodtagerne i Aalborg. I gennemsnit får 67,8 pct. første samtal inden for den første måned i Nordjylland. På landsplan er det 68,3 pct. Fig 3. Aktivering af dagpengemodtagere, fordelt efter type af tilbud, okt. 15. (antal personer i aktivering) Individuel indsats med virksomhedsrettede tilbud og målrettet opkvalificering Som figur 3 viser, så er der meget stor forskel i, hvilke aktiveringstilbud de nordjyske kommuner anvender. I Morsø var 76,7 pct. af de afgivne tilbud i oktober 2015 virksomhedsrettede, mod 34,1 pct. i Mariagerfjord. I hele Nordjylland er det 38,2 pct. Der er desuden også forskel på, hvor meget jobcentrene anvender ordinær uddannelse og øvrig vejledning og opkvalificering. Den store variation ses også i brugen af jobrotation, voksenlærling mv. Der svinger mellem 3,3 pct. i Aalborg til 22,5 pct. i Frederikshavn. Nærmere analyse viser at der det seneste år er sket et fald i brugen af aktivering for a-dagpengemodtagere på -27 pct. Især brugen af offentlig løntilskud er faldet kraftigt (-58 pct.), men også privat virksomhedsaktivering er faldet (-12 pct.) 3

4 Status på beskæftigelsesreformen (fortsat) Fig 4. Andel langtidsledige personer ift. bruttoledige personer (adagpenge), okt Andel langtidsledige af bruttoledige Aalborg er den kommune, der har den største andel langtidsledige a-dagpengemodtagere 17,8 pct. mens andelen i Morsø kun er 11,9 pct. I gennemsnit er andelen 16 pct. i Nordjylland mens den på landsplan er 17,4 pct. Andele af arbejdsstyrken I Nordjylland udgør a-dagpengemodtagerne 3,3 pct. af arbejdstyrken imens de i resten af landet udgør 2,9 pct. Laveste andel findes i Thisted med 2,2 pct. imens andelen i Aalborg er på 4,2 pct. Fig 5 Fuldtidspersoner på a-dagpenge som andel af arbejdsstyrken (16-66 år), okt

5 Status på kontanthjælpsreformen Den 1. januar 2014 trådte kontanthjælpsreformen i kraft. Reformen styrker den uddannelsesrettede indsats for de ufaglærte unge, der i stedet for at få kontanthjælp får uddannelseshjælp. Reformen bygger samtidig på et princip om, at de jobparate skal gøre nytte og arbejde for deres kontanthjælp, og at de aktivitetsparate skal bringes tættere på arbejdsmarkedet gennem en tværgående og helhedsorienteret indsats. Fig. 6 Udvikling i unge på kontant- eller uddannelseshjælp i RARområdet, fuldtidspersoner, jan 2013 nov 2015 Flere unge får kontant- og uddannelseshjælp Det samlede antal borgere på kontant- eller uddannelseshjælp i Nordjylland er steget det seneste år. Der er sket en stigning i alle aldersgrupper. Stigningen blandt og årige, er på 3 pct. Til sammenligninger er der sket en stigning på 9 pct. blandt personer over 30 år. Udviklingen i antallet af unge kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere ligger markant over udviklingen i hele landet. Hvor der på landsplan har været en stigning på 6,4 pct. har der i Nordjylland været en stigning på 14,5 pct. Fig. 6 (B) Udvikling i unge på kontant- eller uddannelseshjælp i RARområdet, fuldtidspersoner, jan 2013 nov 2015 Alle nordjyske jobcentre har haft en stigning i unge på kontant- eller uddannelseshjælp i perioden. Morsø har haft den mindste stigning på 3,9 pct. imens man i Jammerbugt har oplevet en stigning på 34,1 pct. Med reformen styrkes den uddannelsesrettede indsats for de unge på uddannelseshjælp. Det vil bl.a. være gennem brobygningsprojekter og brug uddannelsesmentorer. Fig 7 Udviklingen i unge (under 30 år) på kontant- og uddannelseshjælp, okt okt.15 Alle skal have en aktiv indsats Kontanthjælpsreformen lægger vægt på, at alle kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere skal have en aktiv indsats. Andelen af passive kontanthjælpsmodtagere har været faldende men som figur 6 viser, er der dog fortsat 21 pct. af de langvarige kontanthjælpsager i Nordjylland, der ikke har fået et beskæftigelsesrettet tilbud det seneste år største andel i Frederikshavn, laveste andel i Rebild. I oktober 2015 var 52 pct. af de aktiverede jobparate kontanthjælpsmodtagere og de åbenlyst uddannelsesparate i et virksomhedsrettet tilbud og 16 pct. var i nytteindsats. 5

6 Status på kontanthjælpsreformen (fortsat) Fig 8. Unge (16-29 årige) på offentlig forsørgelse som andel af hele befolkningen (16-66 år), okt Unges andel af befolkningen I Nordjylland udgør de unge på offentlig forsørgelse 3,2 pct. af den samlede befolkning. Til sammenligning udgør de 2,7 pct. i resten af landet. Den mindste andel findes i Rebild, som i øvrigt også er den eneste nordjyske kommune der ligger under landsgennemsnittet. Højeste andel findes i Aalborg. Stigning i kontanthjælpsmodtagere Blandt de øvrige kontanthjælpsmodtagere over 30 år er der ligeledes sket en stigning. Fra oktober 2014 oktober 2015 er der sket en stigning på 6,7 pct. i Nordjylland. I hele landet er der sket en stigning på 1,3 pct. Fig. 9. Udvikling i kontanthjælpsmodtagere (30 år og derover), okt 14 - okt 15. Kun Morsø har oplevet et fald på 45 pct. imens de øvrige nordjyske kommuner har oplevet stigninger største stigning i Vesthimmerland på 10,8 pct. Kontanthjælpsmodtagernes andel Kontanthjælpsmodtagerne udgør i Nordjylland 2,3 pct. af den samlede befolkning. Det er en lidt mindre andel end i resten af landet. Andelen varierer mellem 1,5 pct. i Rebild til 2,6 pct. i Brønderslev. Kontanthjælpsgruppen består primært at aktivitetsparate. Fig 10. Kontanthjælpsmodtagere (30-66 år) som andel af befolkningen, okt. 15. Der er stor forskel på hvor stor en andel af kontanthjælpsmodtagerne der er visteret aktivitetsparate kommunerne imellem. Største andel findes i Brønderslev hvor 86 pct. er aktivitetsparate. Til sammenligning er der i Vesthimmerland 58 pct. af kontanthjælpsmodtagerne der er aktivitetsparate. 6

7 Status på kontanthjælpsreformen (fortsat) Fig 11. Andel langvarige kontanthjælpsmodtagere uden aktivering, okt. 15 Alle skal have en aktiv indsats Kontanthjælpsreformen lægger vægt på, at alle kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere skal have en aktiv indsats. Andelen af passive kontanthjælpsmodtagere har været faldende men som figur 6 viser, er der dog fortsat 20,9 pct. af de langvarige kontanthjælpsager i Nordjylland, der ikke har fået et beskæftigelsesrettet tilbud det seneste år, det er en lavere andel end i resten af landet, hvor 24,3 pct. ikke har fået et tilbud. Den største andel ses i Brønderslev med 34,5 pct., laveste andel i Morsø med 8,9 pct Fig 12. Aktivering af kontanthjælpsmodtagere, fordelt efter type af tilbud, juli 2015, (antal personer i aktivering) Aktivering Kontanthjælpsmodtagere bliver i høj grad aktiveret med vejledning og opkvalificering. I Nordjylland har 58,4 pct. fået et tilbud indenfor vejledning og opkvalificering og 37 pct. har fået et virksomhedsrettet tilbud. Hertil kommer 3,2 pct. der har fået et tilbud der omhandler mentor, jobrotation, nytteindsats eller voksenelev, og 1,5 pct. deltager i et tilbud om ordinær uddannelse. På landsplan er der en lidt større andel der får vejledning og opkvalificering og lidt færre der får virksomhedsrettet tilbud. I Hjørring findes den største andel der får virksomhedsrettet tilbud (52,8 pct.) imens Brønderslev oftest giver vejledning og opkvalificering (73,1 pct.). Frederikshavn er den kommune hvor den største andel får ordinær uddannelse (5,1 pct.) 7

8 Status på førtidspensions- og fleksjobreformen Den 1. januar 2013 trådte førtidspensions- og fleksjobreformen i kraft. Med reformen skal unge under 40 år som udgangspunkt ikke have førtidspension, men en tværfaglig og helhedsorienteret indsats i ressourceforløb. Samtidig målrettes fleksjobordningen i forhold til personer med mindst arbejdsevne, og så tilskuddet i højere grad tilskynder til at øge timetallet. Fig 13. Andel af befolkningen (16-66 år) i fleksjob, ressourceforløb og førtidspension, okt. 15. Flere i ressourceforløb og fleksjob Antallet af borgere, der kommer i ressourceforløb eller fleksjob, har det seneste år været stigende. I Nordjylland er antallet af borgere i ressourceforløb således steget fra 853 til fra oktober 14 til oktober 15, mens antallet i fleksjob er steget fra ca til Som figur 13 viser, er der dog meget stor forskel på de nordjyske kommuners anvendelse de to ordninger. I Aalborg er 2,4 pct. af befolkningen i ressourceforløb eller fleksjob, mens det drejer sig om næsten 3,5 pct. i Thisted. Fig 14. Andel aktiverede ressourceforløbsmodtagere, fordelt efter type af tilbud, nov Omvendt er antallet af borgere på førtidspension faldet kraftigt. Det seneste år er der ca færre borgere i Nordjylland på førtidspension. I alt er 6,3 pct. af befolkningen i Nordjylland på førtidspension varierende mellem 9,4 pct. i Morsø og 5,0 pct. i Aalborg. Sammenlagt er der i Morsø 12,7 pct. af befolkningen på de tre ydelser, mens der i Aalborg er 6,7 pct. Aktiv indsats i ressourceforløb I ressourceforløbene skal borgerne have en individuel og helhedsorienteret indsats med inddragelse af både beskæftigelsesrettede, sociale og sundhedsmæssige tilbud. Der er, som figur 14 viser, stor forskel på, hvor meget ressourceforløbsmodtagerne får et tilbud i de nordjyske kommuner fra 17 pct. i Hjørring til 50,9 pct. i Jammerbugt. For denne gruppe kan særligt virksomhedsrettede tilbud være virksomme. Langt størstedelen af aktiveringen er vejledning og opkvalificering. Der er stor forskel i andelen af virksomhedsrettede tilbud. Fig 15. Fleksjob efter ny ordning fordelt på timetal, sep Progression i timetallet i fleksjob Med reformen blev det muligt at give fleksjob også til borgere, der kun er i stand til at arbejde ganske få timer om ugen. Som figur 9 viser, så er det i høj grad lykkedes at oprette fleksjob på få timer. 74 pct. af fleksjobbene efter ny ordning i Nordjylland er således på under 10 timer, 26 pct. er på under 5 timer. Det er positivt, at disse grupper således får en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er dog væsentligt at have fokus på at udvikle disse borgeres arbejdsevne og det timetal, de er i stand til at arbejde. 8

9 Status på sygedagpengereformen Den 1. januar 2015 trådte de sidste dele af sygedagpengereformen i kraft. Reformen indebærer, at tidspunktet for revurdering af retten til sygedagpenge fremrykkes fra 12 til 5 måneder, og at borgere, der ikke kan blive forlænget på sygedagpenge, fortsætter i et jobafklaringsforløb. Med reformen kommer der desuden fokus på tidlig indsats og opfølgning, styrket brug af delvise raskmeldinger og virksomhedsrettede tilbud, samt at indsats og ressourcer prioriteres ift. sygemeldte i risiko for langvarige forløb. Fig 16 Udvikling i antal fuldtidspersoner på sygedagpenge eller jobafklaringsforløb, okt. 14 til okt. 15 Udviklingen i sygedagpenge Som figur 16 viser, har der det seneste år været en stigning i antallet af borgere på sygedagpenge eller i jobafklaringsforløb i Nordjylland. Der er sket en stigning på 1 pct. Der er stor variation mellem de nordjyske kommuner. I Mariagerfjord har der været et fald på -8 pct. mens Vesthimmerland har haft en stigning på 11 pct. Antallet af personer på sygedagpenge eller i jobafklaringsforløb udgør i Nordjylland 3,1 pct. mens de i hele landet udgør 2,8 pct. Største andel findes i Jammerbugt med 3,5 pct. imens den mindste andel findes i Mariagerfjord med 2,8 pct. Fig 17. Andel fuldtidspersoner af arbejdsstyrken på sygedagpenge eller jobafklaringsforløb, okt. 15 Siden 1. juli 2014 er borgere, der efter 5-månederstidspunktet ikke er blevet forlænget, overgået til jobafklaringsforløb. I oktober 2015 var sygemeldte i Nordjylland i et jobafklaringsforløb det svarer til 12 pct. af de sygemeldte. Det varierer fra 5 pct. i Morsø til 23 pct. i Rebild, jf. figur 18. Tidlig og virksomhedsrettet indsats Reformen lægger op til, at indsats og ressourcer i højere grad målrettes de sygemeldte, der er i risiko for langvarige sygeforløb. Fig 18. Andel sygemeldte i jobafklaringsforløb, okt. 15 Samtidig lægger reformen op til en tidligere indsats bl.a. med mulighed for, at borgere eller virksomheder kan anmode kommunen om at iværksætte en særlig tidlig indsats i risikosager. Herudover lægger reformen op til et styrket fokus på at fastholde de sygemeldtes tilknytning til arbejdsmarkedet gennem delvise raskmeldinger eller virksomhedsrettede tilbud. Figur 12 viser den nuværende indsats for sygedagpengemodtagerne i de nordjyske kommuner. Figuren sammenholder, hvor mange sygemeldte der får delvise raskmeldinger/virksomhedsrettede tilbud med, hvor mange sygedagpengemodtagere der får samtaler inden for 2 måneder. Figuren viser en stor variation mellem kommunerne. 9

10 Status på sygedagpengereformen (fortsat) Fig 19. Andel sygedagpengeforløb med delvise rask- og sygemeldinger, okt Tidlig og virksomhedsrettet indsats Reformen lægger op til, at indsats og ressourcer i højere grad målrettes de sygemeldte, der er i risiko for langvarige sygeforløb. Samtidig lægger reformen op til en tidligere indsats bl.a. med mulighed for, at borgere eller virksomheder kan anmode kommunen om at iværksætte en særlig tidlig indsats i risikosager. Herudover lægger reformen op til et styrket fokus på at fastholde de sygemeldtes tilknytning til arbejdsmarkedet gennem delvise raskmeldinger eller virksomhedsrettede tilbud. Andelen af delvise raskmeldinger svinger i Nordjylland mellem 12 pct. i Morsø og 17,5 pct. i Rebild. 10

11 Jobcenterets målgrupper Fig 20 Udvikling i antal personer på offentlig forsørgelse okt. 14 okt. 15 Færre på offentlige forsørgelse Det seneste år er der i Nordjylland kommet -1,8 pct. færre på offentlig forsørgelse, det svarer til fuldtidspersoner. På landsplan er der sket et fald på -2,5 pct. Blandt de nordjyske kommuner er det største fald i Morsø med -5,3 pct. imens der i Jammerbugt er sket en stigning på 0,3 pct. Der er ca personer på offentlig forsørgelse i Nordjylland. Tabel 1 viser fordelingen og udviklingen det seneste år. Tabel 1 Antal fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse og udvikling ift. samme måned året før, fordelt på ydelse Ydelse Data er fra: A-dagpenge 1. okt Efterløn 1. okt Fleksjob 1. nov Forrevalidering 1. nov Førtidspension 1. nov Jobafklaringsforløb 1. nov Kontanthjælp 1. nov Ledighedsydelse 1. nov Midlertidig arbejdsmarkedsydelse 1. okt Ressourceforløb 1. nov Revalidering 1. nov Sygedagpenge 1. okt Særlig uddannelsesydelse 1. jun Uddannelseshjælp 1. nov Total Kilde: Jobindsats.dk Antal fuldtidspersoner 12 mdr. Antal fuldtidspersoner seneste måned ,4% ,8% ,4% ,7% ,0% ,8% ,0% ,5% ,5% ,1% ,8% ,3% ,9% ,5% Udvikling i pct. seneste 12 mdr. Bl.a. er der sket et markant fald i borgere på a- dagpenge og sygedagpenge, mens der er sket en stigning i kontanthjælp. 11

12 Tillæg: borgere på kanten (til Rådets temadrøftelse) Fig. 21. Udvikling i antal fuldtidspersoner på revalidering, okt. 14 okt. 15 Udvikling i revalidering Som figur 21 viser, har der det seneste år været et fald i antallet af borgere på revalidering i Nordjylland. Der er sket et fald på -16 pct. De -16 pct. dækker over et fald på 196 fuldtidspersoner. Der er stor variation mellem de nordjyske kommuner. I Vesthimmerland har der været et fald på -45 pct. mens Hjørring har haft en stigning på 15 pct. Udvikling i ledighedsydelse Der har det seneste år været et fald i antallet af borgere på ledighedsydelse i Nordjylland. Der er sket et fald på -5 pct. Tallet dækker over et fald på 75 fuldtidspersoner. Fig. 22. Udvikling i antal fuldtidspersoner på ledighedsydelse, okt okt. 15 Også her er der stor variation mellem de nordjyske kommuner. Thisted har haft et fald på -15 pct. mens Frederikshavn har haft en stigning på 28 pct. Mentor I Nordjylland er der 9,2 pct. af kontanthjælpsmodtagerne der har mentor som tilbud. Af dem er der 5,4 pct. der har mentor som eneste tilbud. Størstedelen af disse er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Andelen der har mentor som tilbud er noget mindre end på landsplan, hvor 12 pct. af kontanthjælpsmodtagerne har en mentor. Der er meget stor forskel kommunerne imellem. Kontanthjælpsmodtagere der har en mentor er helt nede på 1 pct. i Vesthimmerland hvorimod 14,5 pct. i Mariagerfjord har tilbud om en mentor. Fig. 23. Kontanthjælpsmodtagere med mentor og mentor som eneste tilbud. Okt Mentor som eneste tilbud har den laveste andel i Morsø, hvor tallet kun 0,3 pct. Modsat er der 8,4 i Aalborg der har mentor som eneste tilbud. 12

13 Tillæg: borgere på kanten (fortsat) Fig. 24. Udvikling i antal langtidsforsørgede, aug aug Langtidsforsørgede Figur 24 viser antal ydelsesmodtagere (ekskl. førtidspensionister og personer i fleksjob og seniorjob) mellem 16 og 66 år, som har modtaget sammenhængende offentlig forsørgelse i mindst 3 år. I august 2015 var der personer i Nordjylland, der har modtaget offentlig forsørgelse i mindst 3 år. Der er sket en stigning på 2,3 pct. mellem august 2014 og august 2015, det er en lidt større stigning end på landsplan. Rebild har haft et fald på -6 pct. i perioden imens Thisted har haft en stigning på 15,9 pct. De langtidsforsørgede udgør 19,2 pct. af alle offentlig forsørgede i Nordjylland. Fig. 25. Andel langtidsforsørgede med virksomhedsrettet tilbud i de seneste 6 måneder, pct. August 2015 Virksomhedsrettede tilbud 29,1 pct. af de langtidsforsørgede har deltaget i et virksomhedsrettet tilbud inden for de seneste 6 mdr. Det er en større andel end i resten af landet. Aalborg ligger lavest med 21,1 pct. mens Morsø ligger højest med 45,6 pct. Stigning i langtidsforsørgede unge I Nordjylland er der ca langtidsforsørgede unge i august 2015, det er en stigning på 5,6 pct. i forhold til 2014, svarende til 81 personer. Det er en noget større stigning end i resten af landet. Morsø har haft et fald på -29,4 pct. imens Jammerbugt har haft en stigning på 40,5 pct. Fig. 26. Udvikling i antal langtidsforsørgede unge, aug aug

14 Begreber og defintioner Langtidsledige (fig 1). I figuren vises antal bruttoledige personer (dvs. ledige såvel som aktiverede) på a-dagpenge, arbejdsmarkedsydelse, kontanthjælp (inkl særlig uddannelsesydelse) med visitationskategorien "Jobparat" eller udannelseshjælp med visitatisonkategorien "Åbenlys uddannelsesparat", der har været ledige/aktiverede i minimum 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger fra og med sidste uge i den valgte periode. Første samtale (fig 2). Figuren viser andelen af nye ydelsesforløb på a-dagpenge, hvor den første samtale har været afholdt inden for 1 måned efter første ydelsesdag. Aktivering af dagpengemodtagere (fig 3). Figuren viser, antal personer med a-dagpenge der har været aktiveret i den viste måned (fx november 14) fordelt type af aktivering. Kontant- og uddannelseshjælp (fig 4 og 5). Her vises antal fuldtidspersoner på hhv. kontanthjælp og uddannelseshjælp. Langvarige kontanthjælpssager uden et beskæftigelsesrettet tilbud (fig 6). Figuren viser antallet af personer uden aktivering (se nedenfor) divideret med det samlede antal personer, der har modtaget kontanthjælp i minimum 52 uger inden for de seneste 65 uger, uanset om personerne er blevet aktiverede eller ej. Opgørelsen fastlægges den sidste dag, den enkelte ledige har modtaget kontanthjælp inden for den valgte periode. Fra denne dag opgøres det, om den ledige har modtaget kontanthjælp og/eller aktivering i minimum 52 uger inden for de seneste 65 uger. Personer, der har modtaget kontanthjælp i minimum 52 uger inden for de seneste 65 uger, men som ikke har modtaget aktivering, indgår i målingen som personer uden aktivering. Der tages ikke højde for personer, der kan være fritaget for aktivering i de perioder, de modtager kontanthjælp. For kontanthjælpsmodtagere kan det f.eks. være i forbindelse med barsel eller længerevarende sygdom. Målingen opgør således alene, hvor stor en andel af de personer, der har modtaget kontanthjælp i mindst 1 år inden for 1 1/4 år, som ikke har deltaget i aktivering inden for denne periode. Andel af befolkningen i fleksjob eller ressourceforløb (fig 7). Antal fuldtidspersoner, der var i fleksjob eller ressourceforløb indenfor den valgte periode (fx november 2014) som andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder år. Andelen af aktiveringsberørte ressourceforløbsmodtagere (fig 8). Viser antal unikke ressourceforløbsydelsesmodtagere, der har været aktiveret divideret med det samlede antal personer der modtog ydelsen inden for den viste periode (fx april 2015). Tilgang til førtidspension (fig 9). Viser årige, der inden for den valgte periode får bevilliget førtidspension første gang Sygedagpenge og jobafklaringsforløb (fig 10 og 11). Viser udviklingen i antallet af fuldtidspersoner på sygedapenge eller i jobafklaringsforløb det seneste år. Figur 11 viser fuldtidspersoner i jobafklaringsforløb som andel af både sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb. Alle anvendte data er fra Jobindsats.dk 14