- At differencer i reguleringsårene skal opgøres og afvikles efter reglerne i bekendtgørelse 1520/2004, jf. 33, stk. 8,

Transkript

1 LOVGRUNDLAG 1. I det følgende gennemgås de love og bekendtgørelser mv., der har relevans for de betragtninger og vurderinger, der fremgår i det efterfølgende kapitel, hvor sagsfremstillingens fakta vurderes i lyset af lovgrundlaget. Gennemgangen omfatter de høringsnotater og vejledninger, der knytter sig til de forskellige bekendtgørelser; bekendtgørelse 1520/2004, bekendtgørelse 1294/2010 og bekendtgørelse 335/2011. Af hensyn hertil er gennemgangen tilrettelagt, så bekendtgørelsernes relevante lovgrundlag gennemgås hver for sig. Under hver overskrift er gennemgangen tilrettelagt kronologisk og med udgangspunkt i retskildehierakiet, således at lov og bekendtgørelser citeres før eventuel retspraksis og de lidt blødere retskilder som litteratur, der citeres afslutningsvis. 2. For reguleringsårene har i alt fem forskellige indtægtsrammebekendtgørelser været gældende. Den nugældende indtægtsrammebekendtgørelse, bekendtgørelse 335/2011, trådt i kraft den 27. april 2011 med virkning fra 1. januar 2011, jf. bekendtgørelsens 33, stk Indtægtsrammebekendtgørelse 335/2011 fastsætter i 33, stk. 4, 8 og 9, overgangsregler for reguleringsårene Overgangsbestemmelserne betyder: 29. marts 2016 Detail & Distribution 15/01397 AE, HECH SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET Carl Jacobsens Vej Valby Tlf post@energitilsynet.dk - At differencer i reguleringsårene skal opgøres og afvikles efter reglerne i bekendtgørelse 1520/2004, jf. 33, stk. 8, - at differencer i reguleringsårene skal opgøres og afvikles efter reglerne i bekendtgørelse 1294/2010, jf. 33, stk. 4, og - at differencer i reguleringsårene skal opgøres og afvikles efter reglerne i bekendtgørelse 335/2011, jf. 33, stk. 1. Det betyder, at de to øvrige indtægtsrammebekendtgørelser i perioden, bekendtgørelse 1027/2009 og bekendtgørelse 1227/2009, ikke finder anvendelse. De ved bekendtgørelserne gennemførte ændringer, som blev videreført i bekendtgørelse 1294/2010, er imidlertid behandlet i de forud for bekendtgørelsernes ikrafttræden offentliggjorte høringsnotater, som derfor er medtaget nedenfor i forbindelse med gennemgangen af reglerne i bekendtgørelse 1294/2010. BEKENDTGØRELSE 1520/ Bekendtgørelsens 2, nr. 2, indeholder følgende definition af driftsmæssige indtægter: 2) Driftsmæssige indtægter: Indtægter fra henholdsvis bevillingspligtige aktiviteter og andre indtægter, som virksomheden opnår ved driften af den bevillingspligtige aktivitet, jf. nr. 1, korrigeret for justering af differencer, jf. 22, stk. 2, og overdækning i medfør af 25, stk. 5. Indtægterne anses i reguleringsmæssig henseende for ligeligt fordelt over året. (sekretariatets understregning) 5. Om opgørelse og afvikling af differencer bestemmes i bekendtgørelsens 22, stk. 2-5:

2 Stk. 2. Såfremt der er en difference mellem en virksomheds gennemsnitlige pris og dens årlige reguleringspris [...], vedlægges årsrapporten et forslag til justering af virksomhedens priser, således at den opståede difference er korrigeret senest ved udgangen af det reguleringsår, der følger efter tidspunktet for regnskabsaflæggelsen. Stk. 4. Forslaget til justering af priserne godkendes af Energitilsynet. Stk. 5. Ønsker en virksomhed ikke at justere prisen opad, jf. stk. 2 om virksomhedens forslag til justering af priserne, anses prisreduktionen som varig. Reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet justeres tilsvarende. (sekretariatets understregning) 6. I Energistyrelsens Vejledning om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af elforsyningsloven, november 2006, pkt. 1, anføres bl.a. om indtægtsrammereguleringen: Ved regnskabsaflæggelsen beregner virksomheden sin gennemsnitlige indtægt pr. leveret kwh. Hvis virksomhedens gennemsnitlige indtægt afviger fra reguleringsprisen, taler bekendtgørelsen om en difference. Virksomheden vedlægger regnskabet et forslag til justering af priserne, som sikrer at differencen bringes ud af verden inden udgangen af det næstfølgende regnskabsår. 7. Videre anføres i Energistyrelsens vejledning, at der således er tale om en regulering, der sigter på hurtig afvikling af differencer, og at det er en regulering, der sætter nogle overordnede mål ud fra lovens bestemmelser, men som ikke går i detaljer i forhold til virksomhedernes daglige drift. 8. For så vidt angår det tidsmæssige forløb i reguleringen, anføres i vejledningens afsnit 2, at virksomheden skal indsende sit reguleringsregnskab for reguleringsåret 2005 til Energitilsynet senest den 31. maj 2006, og at det ved regnskabsaflæggelsen viser sig, om der er opstået en difference. Om afvikling af differencen anføres herefter: Regnskabet vedlægges et forslag til justering af priserne (op eller ned), således at en eventuel difference for 2005 bringes ud af verden senest ved udgangen af Ved beregning af virksomhedens forrentning henregnes justering af differencer til det år, hvor differencer er opstået, og det forudsættes, at virksomheden klart redegør for disse forhold i sit regnskab, jf. vejledningens afsnit 4: I beregningen af virksomhedens forrentning henregnes justering af differencer til det år, hvor differencen er opstået. Hvis eksempelvis en virksomhed i et år har en reguleringspris på 10 mio. kr., men alene har opkrævet 9 mio. kr., vil den det følgende regnskabsår kunne opkræve mio. kr., i alt 11 mio. kr. Ved beregningen af virksomhedens opnåede forrentning henregnes differencen på 1 mio. kr. til det år, den er opstået. Det forudsættes, at virksomheden klart redegør for disse forhold i sit regnskab. 10. Om håndteringen af differencer anføres i vejledningens afsnit 5: Energitilsynet skal godkende virksomhedens forslag til prisjustering, for at sikre at det tidsmæssige krav er opfyldt. BEKENDTGØRELSE 1294/ Bekendtgørelsens 2, nr. 2, indeholder følgende definition af driftsmæssige indtægter:

3 2) Driftsmæssige indtægter: Indtægter, jf. nr. 9 fra henholdsvis bevillingspligtige aktiviteter og andre indtægter, som virksomheden opnår ved driften af den bevillings-pligtige aktivitet, jf. nr. 1. De driftsmæssige indtægter anses i reguleringsmæssig henseende for ligeligt fordelt over året. 12. Om opgørelse og afvikling af differencer bestemmes i bekendtgørelsens 29, stk. 3-6: Stk. 3. Såfremt der er en difference mellem en virksomheds gennemsnitlige indtægt pr. kwh, jf. 2, nr. 7, og dens årlige reguleringspris, jf. 2, nr. 24,, vedlægges årsrapporten et forslag til justering af virksomhedens priser, således at den opståede difference er korrigeret senest ved udgangen af det reguleringsår, der følger efter tidspunktet for regnskabsaflæggelsen. Ved opgørelsen af differencer i et reguleringsår indgår ikke beløb, der hidrører fra afviklingen af differencer fra tidligere reguleringsår. Stk. 5. Energitilsynet godkender virksomhedernes metoder til afvikling af differencer i forbrugernes favør. Stk. 6. Såfremt der er en difference, jf. stk. 3, i virksomhedens favør, vedlægges årsrapporten et forslag til justering af virksomhedens priser med henblik på afvikling af differencen eller dele heraf. Ønsker en virksomhed ikke at justere sine priser som følge af differencen, anses virksomhedens prisfastsættelse som en midlertidig prisreduktion. Virksomheden redegør for denne midlertidige prisreduktion i sin årsrapport. Reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet ændres ikke ved midlertidige prisreduktioner. Midlertidige prisreduktioner kan ikke efterfølgende begrunde en overskridelse af reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet. (sekretariatets understregninger) 13. Endelig fastsættes i 33, stk. 9, følgende overgangsregel: Stk. 9. Ved opgørelsen af forrentningen, jf. 2, nr. 4, for reguleringsårene 2008 og 2009 kan virksomheder justere de driftsmæssige indtægter for eventuelle differencer, jf. 29, stk. 3. Differencer i forbrugernes favør tilbageføres til forbrugerne ved en midlertidig prisreduktion inden udgangen af Ikke tilbagebetalte differencer forrentes fra den 1. januar Virksomheden redegør overfor Energitilsynet for afviklingen af differencer for reguleringsåret 2008 senest i januar 2010, og for afviklingen af differencer for reguleringsåret 2009 i årsrapporterne for 2009 og Som nævnt ovenfor er ændringerne i bekendtgørelse 1294/2010 i forhold til bekendtgørelse 1520/2004 gennemført ved bekendtgørelse 1027/2009 og bekendtgørelse 1227/2009. Høringsnotaterne til de to 2009-bekendtgørelser er derfor relevante fortolkningsbidrag til bestemmelserne i bekendtgørelse 1294/ I høringsnotat af 12. august 2009 vedr. ændring af bekendtgørelse 1520/2004 anføres under høringsnotatets pkt. 20 om opgørelse af overskud og forrentning (side 12-13), at DE foreslår at det præciseres, at der ved opgørelsen af en merforrentning skal korrigeres for eventuelle differencer, som afvikles i henhold til 29, stk. 3, og som derfor ikke samtidig kan konstituere merforrentning. 16. Hertil bemærker Energistyrelsen: DE peger rigtigt på, at der kan være et problem med indregning af differencer i forhold til opgørelse og afvikling af merforrentning. Reglerne skal på den ene side sikre, at al merforrentning afvikles, uden at virksomhederne rammer urimeligt, fordi de har haft udskudte indtægter i form af differencer. På den anden side skal reglerne sikre, at bestemmelserne om afvikling af merforrentning ikke udhules gennem systematisk oparbejdelse af differencer. Samtidig må der ske en justering af definitionen i 2, nr. 2, om driftsmæssige indtægter, idet følgende sætning slettes: korrigeret for justering af differencer, jf. 29, stk. 3. Baggrunden er, at denne generelle sætning ville kunne bruges som instrument til systematisk omgåelse af reglerne om opgørelse af merforrentningen. (sekretariatets understregninger)

4 17. I samme høringsnotat bemærker Energistyrelsen under pkt. 22 om differencer generelt (side 14-15): Driftsmæssige indtægter defineres i 2, nr. 2. De driftsmæssige indtægter vil svare til indtægtsrammen, med mindre der er tale om differencer eller midlertidige prisnedsættelser. Hvis en virksomhed konstaterer en difference i virksomhedens favør (virksomheden har opkrævet mindre, end den havde mulighed for inden for indtægtsrammen) kan virksomheden vælge at opkræve differencen efterfølgende, selv om dette betyder, at indtægtsrammen overskrides. Afviklingen af differencen skal senest ske i løbet af det reguleringsår, der følger efter regnskabsaflæggelsen af den årsrapport, hvor differencen er konstateret. Virksomheden redegør for afviklingen i sin årsrapport. (sekretariatets understregning) 18. Endelig fremgår det af høringsnotatets pkt. 23 om justering af priser ved differencer (side 15), at Energitilsynet ikke godkender konkrete priser, men at Energitilsynet godkender virksomhedernes metoder til afvikling af differencer i forbrugernes favør, jf. bekendtgørelsens 29, stk I høringsnotat af 8. august 2009 (fejldateret, korrekt dato er formentlig 8. december 2009) vedr. ændring af bekendtgørelse 1027/2009 bemærker Energistyrelsen bl.a. på side 1: Formålet med ændringen af definitionen af driftsmæssige indtægter, jf. 2, nr. 2, i bekendtgørelse nr er at sikre forbrugerne mod den risiko for omgåelse af reglerne om merforrentning, som den tidligere definition muliggjorde. Efter den tidligere definition kunne virksomhederne overskride deres indtægtsrammer, uden at de blev ramt af reglerne om merforrentning, blot de benævnte disse beløb differencer og betalte dem tilbage til forbrugerne indenfor en tidshorisont på 3 år. Med den ændrede definition af driftsmæssige indtægter kan der fortsat ske overskridelse af indtægtsrammerne, men provenuet indgår i modsætning til tidligere i virksomhedernes driftsmæssige indtægter i det år, indtægtsrammen overskrides, og dermed i beregningen af forrentningsprocenten. 20. Videre fremgår det af høringsnotatet, at Dansk Energi opfordrer til, at det bliver præciseret, at afviklingen af differencer ikke påvirker virksomhedernes indtægtsrammer. Hertil bemærker Energistyrelsen: Energistyrelsen er enig i synspunktet. Det svarer til gældende praksis, hvorefter en virksomhed, der afvikler en difference, i afviklingsperioden har en højere hhv. lavere reguleringspris eller rådighedsbeløb, uden at virksomhedens indtægtsramme i øvrigt ændres. I lyset af den ændrede definition af driftsmæssige indtægter kan det være nyttigt at præcisere dette i bekendtgørelsen. Der indsættes en præcisering i 3, stk. 1, og 29, stk. 3. (sekretariatets understregning) BEKENDTGØRELSE 335/ Bekendtgørelsens 2, nr. 2 og 3, indeholder følgende definition af hhv. differencer og driftsmæssige indtægter: 2) Differencer: Afvigelser opgjort pr. 31. december i et reguleringsår mellem en virksomheds driftsmæssige indtægter, jf. nr. 3, og dens indtægtsramme. For høje indtægter i forhold til indtægtsrammen udgør differencer i forbrugernes favør. For lave indtægter i forhold til indtægtsrammen udgør differencer i virksomhedens favør. 3) Driftsmæssige indtægter: Indtægter, jf. nr. 10, fra henholdsvis bevillingspligtige aktiviteter og andre indtægter, som virksomheden opnår ved driften af den bevillingspligtige aktivitet, jf. nr. 1.

5 De driftsmæssige indtægter anses i reguleringsmæssig henseende for ligeligt fordelt over året. 22. Om opgørelse og afvikling af differencer bestemmes i bekendtgørelsens 29, stk. 3-7: Stk. 3. Såfremt der er en difference, jf. 2, nr. 2,, vedlægges årsrapporten et forslag til justering af virksomhedens priser, således at den opståede difference er korrigeret senest ved udgangen af det reguleringsår, der følger efter tidspunktet for regnskabsaflæggelsen. Ved opgørelsen af differencer i et reguleringsår indgår ikke beløb, der hidrører fra afviklingen af differencer fra tidligere reguleringsår. Stk. 5. Energitilsynet godkender virksomhedernes afvikling af differencer i forbrugernes favør, inkl. forrentningen heraf, jf. stk. 4. Stk. 6. Såfremt der er en difference, jf. stk. 3, i virksomhedens favør, vedlægges årsrapporten et forslag til justering af virksomhedens priser med henblik på afvikling af differencen eller dele heraf. Ønsker en virksomhed ikke at justere sine priser som følge af differencen, anses virksomhedens prisfastsættelse som en midlertidig prisreduktion. Virksomheden redegør for denne midlertidige prisreduktion i sin årsrapport. Reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet ændres ikke ved midlertidige prisreduktioner. Midlertidige prisreduktioner kan ikke efterfølgende begrunde en overskridelse af reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet. Stk. 7. Energitilsynet udmelder retningslinjer for virksomhedernes udarbejdelse af forslag til justering af virksomhedernes priser, jf. stk. 3. (sekretariatets understregninger) 23. Sekretariatet for Energitilsynet anmodede den 19. december 2014 Energistyrelsen om et fortolkningsbidrag vedr. regelsættet i indtægtsrammebekendtgørelse 335/2011. I et brev af 4. februar 2015 til sekretariatet anfører Energistyrelsen bl.a.: Det kan være vanskeligt for en netvirksomhed at ramme denne tilladte fulde forrentning helt præcist. Reglerne om differencer skal ses i denne sammenhæng. De er et fleksibelt økonomisk værktøj, der i hvert enkelt reguleringsår giver virksomhederne mulighed for, uden at blive straffet for overskridelse af indtægtsrammen, at kunne opnå en forrentning så tæt som muligt på forrentningsloftet, og dermed at oppebære indtægter op til forrentningsloftet, hvis der er plads under indtægtsrammen. Formålet med differencerne kom således også til udtryk i forbindelse med ændringen af indtægtsrammebekendtgørelsen i Ændringen af bekendtgørelsen i 2011 var resultatet af flere års diskussioner om håndtering af differencer, hvor det netop var centralt at nå frem til en model, der kunne imødekomme virksomhedernes ret til at opnå fuld forrentning, hvis forrentningsloftet lå på eller inden for indtægtsrammen. Også fortolkningen af indtægtsrammebekendtgørelsens bestemmelser om differencer i virksomhedens favør og udmøntning af praksis for at administrere reglerne skal ses på baggrund heraf. Definitionen i 2, nr. 2, blev indsat ved ændring af bekendtgørelsen nr Bestemmelsen skulle sikre, at der var en klar forståelse af begrebets indhold, nemlig, at en difference er en afvigelse mellem en virksomheds driftsmæssige indtægter og dens indtægtsramme i et reguleringsår. Der er med bestemmelsen alene tale om en definition af begrebet differencer. Det var ikke hensigten, at der med indførelse af definitionen skulle skabes nye materielretlige regler om opgørelse og afvikling af differencer, som fremgår af 29, stk. 3, for så vidt angår afvikling af differencer i virksomhedens favør. Denne fortolkning bekræftes af 29, stk. 3, sidste punktum, i bekendtgørelse nr Det fremgår af bestemmelsen, at der ved opgørelsen af en difference i et reguleringsår ikke indgår beløb, der hidrører fra afvikling af differencer fra tidligere reguleringsår. Energistyrelsen bemærker, at der hermed ikke udelukkes, at der i samme år, hvor der afvikles en difference i virksomhedens favør, kan opstå en ny difference i virksomhedens favør.

6 Energistyrelsen læser samlet bestemmelserne således, at differenceafvikling skal afholdes som et separat forhold ved siden af reguleringen i øvrigt. Dvs. at indtægter fra differenceafvikling ikke indgår i årets driftsmæssige indtægter. Det bemærkes, at der ikke i bekendtgørelsen er et højeste niveau for differencer. Der er kun krav om afvikling heraf inden for en kort periode i henhold til et forslag om konkrete tarifforhøjelser. I denne forbindelse henviser sekretariatet til, at der efter sekretariatets nuværende administrationspraksis kan opstå en situation, hvor differencer i virksomhedernes favør reelt kan akkumuleres over flere år, idet der ikke nødvendigvis vil ske et bortfald af differencer med deraf afledte konsekvenser for tarifferne. Energistyrelsen ser på dette aspekt som en separat problemstilling vedrørende kontrol af afviklingen i henhold til bestemmelsen i 29, stk. 3, 1. pkt. Kontrollen af afviklingen af en konkret difference bør sikre, at afviklingen sker i henhold til det indsendte forslag, og at der ikke sker sammenblanding af differencer fra flere reguleringsår. (sekretariatets understregninger).