Heldagsskolerne er på plads

Transkript

1 FLENSBORG AVIS Lørdag 19. februar Dansk Skoleforening for Sydslesvig FOTOS: ERICH KNEIDING Redaktionskomite: Per Gildberg Michael Oetzmann Anders Molt Ipsen Redaktion og layout: 100 år og rask og rørig. Tidligere Duborg-lærer og sydslesvigsk spejderchef Grethe Biering fra Sønderborg nægter at vedkende sig sin biologiske alder. Hver morgen trisser hun ned til vinterbadeanstalten og tager sig en dukkert i Sønderborgbugtens iskolde vand. For nylig fyldte hun 100 år og tog lige et par raske svømmetag inden fødselsdagsreceptionen. bagsiden Partisoldat Til daglig er han skomager med eget værksted i Flensborg. Sin fritid bruger han på lokalpolitikken og ungdomsarbejdet i sin hjemkommune Stolk, altsammen i mindretallets tjeneste. Michael Wiesegart er en stille partisoldat, der håber, at rigtigt mange forældre lige som ham og hustruen vil stemme på SSW ved landdagsvalget i morgen. midtersiderne Lone Schuldt villig til at fortsætte FLENSBORG. Skoleforeningens formand og næstformand siden 1997, Lone Schuldt og Per Gildberg, har efter moden overvejelse erklæret sig villige til at fortsætte i yderligere en valgperiode. - Det var ellers ikke meningen, men for at sikre kontinuiteten i denne overgangsfase til en ny skolestruktur er vi parat til at tage endnu en tørn, siger begge. Lone Schuldt har ganske vist ikke længere skolesøgende børn, og Per Gildbergs yngste slutter skolegangen til sommer, men i vedtægterne er der intet til hinder for, at de fortsætter som aktive medlemmer af Skoleforeningen og bliver genopstillet i deres hidtidige valgkreds (Duborg-Skolen) ved det kommende valg til Fællesrådet og Styrelsen. Blandt de øvrige seks regionalt valgte styrelsesmedlemmer er også Randi Kuhnt, Slesvig, Udo Jessen, Treja, Michael Oetzmann, Harreslev, og Jytte Nickelsen, Flensborg, villige til at fortsætte. Randi Kuhnt tilføjer dog, at hun ikke ville blive ked af det, hvis der er andre, der hellere vil. Begitte Heupel, Barkelsby, der hidtil har repræsenteret forældrene i Egernførde-Rendsborg amt, og Svend Erik Jessen, Enge-Sande ved Læk (valgt for tidl. Sydtønder amt), har i mellemtiden skiftet skolekreds, fordi deres børn nu går i skole i Flensborg. Begge vil afvente forældremøderne i deres ny skolekreds, men de er rede til at modtage valg til Fællesrådet. Frisernes repræsentant i Styrelsen, Ingwer Boysen, fortsætter. mere side 3 Rygeforbud til debat FLENSBORG. Skal al rygning forbydes på de danske skoler i Sydslesvig? Spørgsmålet står til debat på Fællesrådets halvårsmøde næste torsdag. Styrelsen foreslår som det første punkt på dagsordenen, at der indføres et generelt rygeforbud i alle Skoleforeningens institutioner. Styrelsen har hidtil været imod en centralstyret rygepolitik og overladt det til de enkelte samarbejdsråd at afgøre, om deres skole skal være røgfri. Holdningsændringen skyldes en henstilling fra den slesvig-holstenske landdag til delstatsregeringen i Kiel om at forbyde rygning på de offentlige skoler fra næste skoleår. Henstillingen er holdt i generelle vendinger, og det er foreløbig uklart, hvor omfattende rygeforbuddet måtte blive. Fællesrådet mødes næste torsdag, den 24. februar, kl. 19 på Jaruplund Højskole. Mødet er åbent for alle interesserede. mere side 4 Heldagsskolerne er på plads Tilskud. Den tyske stat støtter heldagsskole-projekterne i Husum og Læk med næsten tre millioner euro. FLENSBORG. Skoleforeningen har fået officiel meddelelse fra undervisningsministeriet i Kiel om, at der er blevet bevilget i alt 2,85 millioner euro i offentlige byggetilskud til heldagsskole-projekterne i Husum og Læk. Pengene kommer fra den tyske forbundsregerings heldagsskole-fond, og den første rate på godt 1,8 millioner euro ligger klar til Statsministeren på Duborg-Skolen udbetaling hos den slesvigholstenske investeringsbank. Også driftstilskud Samtidig er der pr. 1. februar trådt en ny forordning i kraft, som gør Skoleforeningen berettiget til offentlige driftstilskud på op til euro om året pr. heldagsskole. Dermed er økonomien på plads, så de fornødne byggearbejder nu kan iværksættes. På fællesskolen i Husum vil det ske i den nærmeste fremtid. Her har der været holdt licitation, og Skoleforeningen venter kun på igangsætningstilladelsen FLENSBORG. Havde Duborg-eleverne haft stemmeret ved det danske folketingsvalg i forrige uge, ville statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) nok også have hentet sydslesvigske stemmer. Statsministeren afbrød ugen før valget sin valgturné i Sønderjylland for en kort stund for at besøge det danske mindretals gymnasium i Flensborg. Her mødtes han med lærerne og eleverne fra de ældste årgange, og efter bifaldet at dømme stod han til en klar valgsejr også på Duborg- Skolen.. Men det var nu ikke i det ærinde, han efter i øvrigt eget ønske, gæstede Duborg-Skolen. - Jeg er her ikke for at kapre stemmer, men for at understrege den betydning, vi i Danmark lægger på det danske arbejde i Sydslesvig. Støtten til Sydslesvig er hævet over partipolitikken, sagde Anders Fogh, som gjorde sin forgænger, socialdemokraten Poul Nyrup Rasmussens ord til sine egne: - Sålænge I holder fast i os, sålænge holder vi fast i jer. Allerede den 29. marts fra Nordfrislands amt. For Læk, som bliver fællesskole fra det kommende skoleår, betyder tilskudsbevillingen, at fælles- og heldagsskolebyggeriet nu kan gennemføres i et stræk og formentlig afsluttes tidligere end oprindelig planlagt. Der er offentlig licitation i begyndelsen af marts, og byggeriet ventes indledt i maj-juni. Mens der i Husum bliver tale om en kombineret heldagsskole- og fritidshjemordning i samarbejde med Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger, SdU, vil heldagsskolen i Læk blive drevet som en skolefritidsordning (SFO) udelukkende i Skoleforeningens regi, men faciliteterne vil også stå til rådighed for de lokale ungdomsforeninger. Det samme bliver tilfældet på den kommende fællesskole i Sønder Brarup, som ligeledes skal drives som heldagsskole. Skoleforeningen håber også her at opnå tilskud fra den tyske regerings heldagssskole-fond. Ansøgningen er sendt af sted. Samtidig har også Harreslev Danske Skole luftet planer om en heldagsskoleordning i samarbejde med SdU. Styrelsen støtter ideen, men fastslår, at Sønder Brarup har første prioritet. Ander Fogh Rasmussen fik en hjertelig begejstret motagelse i skolegården. kommer Anders Fogh igen til Flensborg for sammen med forbundskansler Gerhard Schröder at overvære en håndboldlandskamp mellem Danmark og Tyskland i anledning af 50 års dagen for underskrivelsen af København-Bonn erklæringerne om mindretallenes rettigheder. ekn mere side 5

2 FLENSBORG AVIS Lørdag 19. februar KÆRE FORÆLDRE HUSK VALGET I MORGEN. VÆLG MED HJERTE, HÅND OG TANKE - STEM PÅ SILKE, LARS OG ANKE! SSW GÅR IND FOR en reel ligestilling af de danske børnehaver og skoler. Og netop i denne vigtige sag opnåede mindretallet et afgørende fremskridt, da den tværministerielle arbejdsgruppe i december 2004 efter års forhandlinger med Skoleforeningen anbefalede at genindføre en reel ligestilling af de danske skoler med de offentlige skoler. LIGESTILLINGEN er en forudsætning for, at Skoleforeningen kan fastholde og udbygge tidssvarende rammer i børnehaverne, skolerne og skolefritidsordningerne. SSW vil efter landdagsvalget nøje følge udviklingen og minde en kommende regering om, at arbejdsgruppens anbefalinger bliver omsat i en ny skolelov. EN UDELT GRUNDSKOLE på klassetrin. SSW har med et lovforslag i efteråret 2004 foreslået, at der indføres en udelt skole til og med 6. klassetrin på samtlige offentlige skoler. SSW KAN her henvise til positive erfaringer fra de danske skoler i Sydslesvig, hvor Skoleforeningen siden midten af 1970erne har praktiseret et udelt forløb på klassetrin. Selv om lovforslaget blev nedstemt, har SSW vist, at partiet ud over at være en stærk støtte for de danske børnehaver og skoler også tager generelle skolepolitiske initiativer i landdagen i Kiel. FÆLLES- OG HELDAGSSKOLE. At det for Skoleforeningen er lykkedes at skaffe økonomiske midler til fællesog heldagsskolerne i Husum og i Læk skyldes ud over en særdeles positiv behandling fra delstatsregeringen i Kiel ikke mindst også SSWs indsats og hjælp på dette område. Hermed kan der bygges videre på de positive erfaringer fra fællesskolen, der blev indført i Egernførde for ti år siden, og som nu følges op af fællesskoler i Husum og Læk. DE KOMMENDE FÆLLES- og heldagsskoler vil med deres tilbud ud over skoletiden komme vore børn til gode. Den store omlægning af skolestrukturen forudsætter et tæt samspil med SSW, hvis støtte Skoleforeningen i det videre forløb i Sønder Brarup, Slesvig og Flensborg slet ikke kan undvære. SSW HAR I DENNE valgperiode arbejdet på at forbedre forholdene for de yngste børn og familier med små børn. SSW kræver, at standarden for børnepasning ikke sænkes (Kita-standards), og at alle børn fra 0 til 3 år skal have en pasningsgaranti. I STYRELSEN stemmer vi på SSW, fordi SSW er det eneste parti, der fuldt og helt tager parti for og understøtter det danske mindretal og dets børnehaver, skoler og skolefritidsordninger. Fordi SSW fortsat skal være en stærk mindretalspolitisk platform i landdagen i Kiel. VI OPFORDRER JER TIL OGSÅ AT STEMME PÅ SSW! VÆLG MED HJERTE, HÅND OG TANKE - STEM PÅ SILKE, LARS OG ANKE! LONE SCHULDT, FORMAND, PER GILDBERG, NÆSTFORMAND, JYTTE NICKELSEN, INGWER BOYSEN, BEGITTE HEUPEL, SVEND ERIK JESSEN, UDO JESSEN, RANDI KUHNT, MICHAEL OETZMANN Medalje til dygtig og vellidt elev Hæder. Årets Jens Jessen-Medalje gik til elev på den skole i Flensborg, der bærer hans navn. FLENSBORG. Der var god grund til at feste på Jens Jessen-skolen for nylig, og derfor fik morgensangen for de ældre elever et noget andet forløb end sædvanligt. Flaget var hejst, og der var stillet stole op i skolens musiklokale, hvor den 15-årige Jasmin Donath-Kaiser fra Vanderup, der går i R 9, af Grænseforeningen i Sønderborg blev hædret med dettes års udgave af Jens Jessen-Medaljen. Grænseforeningen i Sønderborg tog initiativ til Jens Jessen-Medaljen i Det skete dels for at hædre redaktøren og politikeren Jens Jessen (( ), og dels for at påskønne en elev, der har vist særlig dygtighed i fagene dansk og historie og har ydet noget for andre. - Af de indstillinger, vi har fået fra Jasmins lærere, er vi i legatkommitéen overbevist om, at hun er en værdig modtager af medaljen, sagde formanden for Grænseforeningen i Sønderborg, Maria Hess, ved medaljeoverrækkelsen. Ifølge hendes lærere er Jasmin Donath-Kaiser en dygtig og vellidt elev, der arbejder samvittighedsfuldt og pligtopfyldende. Jasmin Donath-Kaiser fik overrakt Jens Jessen-medaljem af formanden for Grænseforeningen i Sønderborg, Marie Hess. Positiv indflydelse Hendes venlige og hjælpsomme væsen er med til at gøre hende respekteret og afholdt blandt såvel elever som lærere på Jens Jessen-Skolen, hvor hun er med til at præge dagligdagen positivt. Marie Hess fremhævede Jens Jessen som en principfast redaktør af Flensborg Avis, som han fra 1882 til sin død i 1906 gjorde til Sønderjyllands største avis og som et respekteret talerør for danskheden i landsdelen. Jens Jessen-Medaljens forside viser en papirrulle og en pen som symbol på Jens Jessens mangeårige virke som chefredaktør, mens bagsiden pyntes af en rose for hans store fritidsinteresse. - Medaljens indskrift er Jens Jessens valgsprog,»ære er flids løn«, og netop det udtrykker, at man med rette kan være stolt af at være flittig, understregede Marie Hess. - Der er sikkert andre her i lokalet, der også havde fortjent Jens Jessen-Medaljen, men den kan nu engang kun gives til en enkelt dansk skoleelev i Sydslesvig om året, sagde hun. Risum Børnehave har fået en ny leder RISUM Børnehave i Nordfrisland har fået ny leder. Det er den 26-årige pædagog Jytte Kølvraa Lippert. Hun tiltrådte ved årsskiftet. Børnehavens tidligere leder Christian Strunz-Ewel skiftede i september i fjor til den danske børnehave i Lyksborg. Jytte Lippert er nyuddannet fra seminariet i Abenraa, men hun har en del praktisk erfaring fra tidligere medhjælperjobs og vikariater i sydslesvigske børnehaver. Hun er født i Sønderborg, men er opvokset i Vanderup og har taget studentereksamen på Duborg-Skolen. FLENSBORG. 15- årige Zara Chaudry er årets modtager af Petra og Hermann Tychsens mindelegat. Legatet er siden 1964 blevet tildelt et sydslesvigsk feriebarn for særlig trofasthed mod den danske plejefamilie. Zara, der går i 9. realklasse på Gustav Johannsen- Skolen, har siden hun begyndte i 1. klasse på Cornelius Hansen-Skolen hvert år tilbragt sin sommerferie hos Kirsten Hansen og Palle Jensen Jytte Kølvraa Lippert Trofast feriebarn hædret FOTO: LARS SALOMONSEN Zara Chandry fra Gustav Johannsen Skolen i Flensborg har modtaget Petra og Hermann Tychsens mindelegat. i Hvalpsund ved Limfjorden, og det bliver også målet for sommerferien Legatet blev i sin tid indstiftet til minde om tidligere skoleinspektør Hermann Tychsen, der efter krigen i en lang årrække var den drivende kraft bag sydslesvigske børns ferierejser til Danmark. Da ferierejserne toppede, blev over børn sendt på sommerferie i Danmark. Siden er antallet faldet til feriebørn om året.

3 FLENSBORG AVIS Lørdag 19. februar Brug for engagerede forældre Nyvalg til Fællesrådet og skolernes samarbejdsråd. Styrelsen opfordrer Skoleforeningens godt 8000 medlemmer til at engagere sig. Fakta Fællesrådet er Dansk Skoleforenings øverste myndighed, bestående af 100 delegerede fra 48 skolekredse. Rådet vælges for tre år ad gangen og mødes to gange om året for bl.a. at beslutte budget/regnskab retningslinier for skolernes og børnehavernes virke oprettelse/nedlæggelse af institutioner skolestrukturen optagelseskriterierne Blandt de delegerede vælges særskilt otte medlemmer af Styrelsen - tre repræsentanter for skolerne i Flensborg, og hver en for de gamle sydslesvigske amter. Desuden har det dansksindede frisiske mindretal en fast plads i Styrelsen. Af styrelsesmedlemmernes midte vælger Fællesrådet på sit førstkommende møde Skoleforeningens formand og næstformand. Samarbejdsråd vælges ligeledes for tre år ad gangen. Samarbejdsrådene drøfter og fastsætter principperne for skolens virksomhed, herunder bl.a. samarbejde mellem skole og hjem den pædagogiske udvkling skemalægning elevernes hjemmeopgaver syndliggørelse af skolens profil skolens aktiviteter Samarbejdsrådet beslemmer, om eleverne i indskolingsfasen (1.-1. klasse) skal have koordineret undervisning i dansk og tysk. Endvidere godkender samarbejdsrådet fordelingen af skolens egne økonomiske midler og avgiver udtalelse til Skoleforeningen ved besættelse af lederstillinger. Børnehavernes samarbejdsråd har tilsvarende beføjelser. De nyvælges hvert år. FLENSBORG. Så er tiden atter inde til, at forældrene skal vælge delegerede til Skoleforeningens øverste myndighed, Fællesrådet, og udpege deres repræsentanter i samarbejdsrådene ved de 49 danske skoler i Sydslesvig. Den siddende styrelse appellerer til forældrene om at melde sig under fanerne og stille op til valgene. Skoleforeningen er en forældrestyret organisation, og hvis forældrestyre skal have nogen mening, er det vigtigt, at forældrene engagerer sig i de folkevalgte råd. - Det helt afgørende er, at alle forældre gør sig bevidst, at det er dem, der bestemmer Skoleforeningens politik. Det ideelle ville være, hvis der blev så megen rift om tillidsposterne, at der skal kampvalg til, siger styrelsesmedlem Jytte Nickelsen, Flensborg. Inden udgangen af april Fællesråds- og samarbejdsrådsmedlemmerne vælges for en treårig periode. Senest ved udgangen af april skal forældrene i de 48 skolekredse have udpeget i alt 100 repræsentanter i Fællesrådet, en for hver påbegyndte 100 elever og børnehavebørn. Blandt de nyvalgte delegerede vælges senest i løbet af juni otte medlemmer af Styrelsen, som udgør Skoleforeningens daglige ledelse. Flensborg by har krav på tre styrelsespladser og de fem gamle amtsområder på hver en. Derudover har de dansksindede friseres forening,»friisk Foriining«, deres egen repræsentant i Styrelsen. For hvert styrelsesmedlem skal der vælges en personlig suppleant. Skoleforeningens formand og næstformand vælges direkte af Fællesrådet blandt de otte regionalt valge styrelsesmedlemmer. Det sker på det ny fællesråds førstkommende møde i september eller oktober. Valg til samarbejdsråd Valgene til skolernes samarbejdsråd foregår samtidigt og skal ligeledes være være afsluttet inden udgangen af april. Ved skoler med op til 125 elever kan forældrene vælge tre eller fem repræsentanter, ved højere elevtal fem eller syv. Det pædagogiske personale på hver skole delegerer to medarbejderrepræsentanter, og på skoler med over seks klassetrin skal der også vælges to repræsentanter for eleverne. - Vi har brug for engagerede forældre, der gider at sætte sig ind i sagerne og gøre en indsats især i samarbejdsrådene. Det er et ansvarsfuldt tillidshverv, hvor forældrene har stor indflydelse på deres skoles profil, siger styrelsesmedlem Udo Jessen, Treja (Husum-Ejdersted området). Styrelsesmedlem Begitte Heupel, Barkelsby (Rendsborg-Egernførde amt), beklager i denne forbindelse, at mange ellers interesserede forældre ikke tør stille op til samarbejdsrådsvalgene, fordi de ikke magter det danske sprog godt nok. Hun savner også flere repræsentanter for børnehaveforældrene i Fællesrådet. Måske skulle der lidt mere information til især i yderområderne, mener hun. Michael Oetzmann, Harreslev, der repræsenterer det tidligere Flensborg amt i Styrelsen, synes, at det hverken skorter på interessen for eller engagementet i arbejdet i samarbejdsrådene, til gengæld kniber det med engagementet i Fællesrådet. Deltagelsen i de to årlige rådsmøder er for ringe, siger han. Formand Lone Schuldt og næstformand Per Gildberg, der begge er valgt i Flensborg, er villige til at modtage genvalg. Udo Jessen, valgområde III - Husum-Ejdersted området - genopstiller til fællesråd og styrelse. Begitte Heupel, hidtil valgområde VI - Rendsborg-Egenrførde - har skiftet valgkreds til Flensborg, men er villig til at modtage valg til Fællesrådet. Skoleforeningen lægger stor vægt på at integrere forældrene i foreningens drift. Derfor er det vigtigt, at tillidsposterne bliver besat med forældre, der tager deres valg alvorligt og vil være med til at fremme det danske skolevirke her i Sydslesvig. For Skoleforeningens videre udvikling er det positivt, at der kommer nye kræfter med nye synspunkter ind i arbejdet, men det er lige så vigtigt, at nuværende medlemmer efter eget ønske bliver genvalgt Randi Kuhnt, valgområde V - det tidl. Gottorp amt - genopstiller til fællesråd og styrelse. Jytte Nickelsen, valgområde I - Flensborg by - har skiftet skolekreds inden for Flensborg, men er parat til at fortsætte i Fællesrådet og i Styrelsen. for med deres erfaringsbaggrund at styrke og sikre kontinuiteten i arbejdet. For øjeblikket er vi jo inde i en fundamental skolestrukturændring med det mål, at vi om få år har et net af fællesskoler rundt om i landsdelen. Denne strukturændring er med til at styrke de små landsbysamfund, idet børnene er hjemme igen tidligere på dagen end nu med de lange busture til og fra skolen. Samtidig bliver de håbløst overbelagte skoler i de store byer Michael Oetzmann, valgområde IV- tidl. Flensborg amt - genopstiller til fællesråd og styrelse Ingwer Boysen, Risum-Lindholm, der er frisernes repræsentant i Skoleforeningen, er ikke på valg. Han er blevet genudpeget til Styrelsen af»friisk Foriining«. Opråb: Forældre meld jer under fanerne Svend Erik Jessen, hidt. område II - tidl. Sydtønder amt - har skiftet valgkreds til Flensborg, men er givet fald villig til at at forstætte i Fællesrådet. aflastet, så dyre udvidelser og tilbygninger kan spares, og de frie kapaciteter kan udnyttes mere effektivt. For mit eget vedkommende kan jeg kun sige, at det har været interessante og lærerige år at være med i samarbejdsrådet i Læk, i Fællesrådet og i Styrelsen. Så hvis du skulle blive opfordret til at tage mod et tillidshverv i din skolekreds og er parat til at yde en indsats for vort kæreste eje, nemlig vore børn, så kan svaret kun være»ja«. Svend Erik Jessen

4 FLENSBORG AVIS Lørdag 19. februar Rygeforbud på skolerne i sigte Rygepolitik. Skoleforeningens styrelse har skiftet mening og foreslår nu et generelt rygeforbud i alle institutioner. PRIVATFOTO ARKIVFOTOS Flere og flere unge, især piger begynder at ryge. Farlige smøger: I Tyskland dør næsten 400 mennesker om dagen af rygning. Hvad siger lovgivningen Bortset fra, at unge under 16 ikke må ryge, og elever over 16 kun med tilladelse fra forældrene, findes der ingen skolespecifikke rygeregler i den fælles tyske lovgivning. Den lovgivende myndighed på dette område ligger hos delstaterne. Skolerne er generelt ligestillet med almindelige arbejdspladser, hvor ikkerygere har krav på beskyttelse mod passiv rygning. En skoleledelse kan dekretere rygestop, også for personalet, hvis det sker med samtykke fra samarbejdsrådet (skolebestyrelse). I Tyskland er derforeløbig to delstater, der har indført totalt rygeforbud på skolerne med mulighed for sanktioner over for såvel elever som lærere. Det er Berlin og Hessen. Niedersachsen følger trop i marts eller april. Nordrhein- Westfalen har vedtaget totalt rygeforbud på skolerne fra og med næste skoleår. Lignende overvejelser er i gang i Hamborg og Bremen. Bayerns regering har bebudet et lovforslag om rygeforbud på skolerne i løbet af efteråret. Her på det seneste har også et flertal i den slesvig-holstenske landdag opfordret regeringen til at indføre rygeforbud på skolerne fra det kommende skoleår. Hvor omfattende forbuddet bliver, er endnu uklart. I Danmark har rygning i skolen siden august 2001 været forbudt ved lov for elever fra 1. til 10. klassetrin. Forbuddet gælder ikke medarbejderne, men de må kun ryge på steder, hvor eleverne ikke ser det. Loven indeholder ingen sanktionsmuligheder. FLENSBORG. Undervisning i et par timer og så af sted til rygehjørnet for at pulse lystigt løs på cigaretten. Sådan foregår det på mange skoler med ældre årgange. Er eleverne over 16 og har tilladelse hjemmefra, må de godt ryge i skolegården, mens lærerne tager sig en smøg i mere komfortable omgivelser. Det vil det snart være slut med, hvis Fællesrådet på sit møde næste torsdag følger et forslag fra Styrelsen om at forbyde al rygning i Skoleforeningens institutioner. På Fællesrådets efterårsmøde i oktober efterlyste forældrerepræsentant for Harreslev Danske Skole Harald Moelmann en fælles rygepolitik, underforstået rygeforbud, i Skoleforeningen. Styrelsens holdning var dengang, at de enkelte samarbejdsråd selv måtte afgøre, om deres skole skal være røgfrit område. I mellemtiden har Styrelsen skiftet mening, fordi et flertal i den slesvig-holstenske landdag for nylig opfordrede delstatsregeringen i Kiel til at udstede rygeforbud på de offentlige skoler fra næste skoleår. Stemningen skal først sonderes Hvor omfattende forbuddet bliver, er foreløbig uklart, idet henstillingen fra landdagen er holdt i generelle vendinger. Derfor fremsætter Styrelsen heller ikke et færdigt formuleret forslag, men vil i første omgang sondere stemningen. Skal der være totalt rygeforbud på hele skoleområdet, også for medarbejderne? Hvad med foreningerne, der mange steder bruger skolerne som forsamlingshuse? Eller forældresammenkomster. Skal de voksne fremover forlade skolens eller børnehavens område, når de trænger til en smøg? Hvilke sanktionsmuligheder er der for at håndhæve et eventuelt totalt rygeforbud? Altsammen spørgsmål, som kræver nøje overvejelse, inden Fællesrådet tager endelig stilling. Den nuværende styrelse er dog under alle omsændigheder stemt for, at Skoleforeningen følger de kommende retningslinier for de offentlige skoler. Der ryges på alle skoler har foretaget en løselig rundspørge blandt de større danske skoler i Sydslesvig, og den viser, at de alle har en eller anden form for rygepolitik, men ingen af dem er røgfri. På Hiort Lorenzen-Skolen i Slesvig har lærerne et lille rygeværelse, ellers er der totalt rygeforbud på Rygning på Duborg-Skolen. I frikvartererne må de ældre elever tage sig en smøg i en gennemgang i kælderetagen. skolens område. Ved foreningsarrangementer forventes det, at rygerne går ud i skolegården, og det er der ingen problemer med, oplyser skoleinspektør Harald Piepgras. På Gottorp-Skolen er al rygning bandlyst i hovedbygningen. Men der også kun to medarbejdere, en lærer og pedellen, der stadig ryger, fortæller skoleinspektør Orla Rasmussen. Eleverne må ikke ryge overhovedet, ej heller på skolevejen, og der er rygeforbud i de lokaler, som bruges af foreningerne. Rygerne må gå ud i skolegården. Elever over 16 år har et rygehjørne På Jes Kruse-Skolen i Egernførde må elever over 16 år ryge i et lille hjørne i skolegården, hvis de har skriftlig tilladelse hjemmefra, og til de seks rygere blandt lærerne er der indrettet et rygelokale i tilslutning til lærerværelset. - Ellers har vi ingen rygepolitik, siger skoleinspektør Klaus Pløen. I Husum har samarbejdsrådet været inde på tanken om at gøre skolen til røgfrit område, men uden at nå frem til en fælles holdning. - Problemet er, at vi har en del 16-årige elever, der har rygetilladelse hjemmefra, siger skoleinspektør Else Tornbo. Medarbejderne har et rygelokale ved siden af lærerværelset, og ved forældresammenkomster forventes det, at rygerne enten går ud i den friske luft eller opsøger rygeværelset, oplyser hun. Blødt dansk kompromis på Sild Intet rygeforbud ej heller på Vesterland-Kejtum danske Skole på Sild. - Vi har lavet et blødt dansk kompromis, fortæller skoleinspektør Walter Johannsen. Ingen rygning i lærerværelset før kl , ved arrangementer må der ryges på gangen. Da skolen ikke har elever over 16 år, løser problemet sig selv. Walter Johannsen, der selv er piberyger, bryder sig ikke om et diktat fra oven. Det må hver enkelt skole selv finde ud af, mener han. Hans kollega i Læk går derimod ind for en»rygeordning oppefra«. - Vi har en aftale om, at der ikke må ryges på lærerværelset, og eleverne må slet ikke ryge på skolens område, uanset alder. Men ellers har vi ingen regler, oplyser lederen af Læk Danske Skole, Sven-Anders Johannsen. Intet flertal for totalt rygeforbud På Harreslev Danske Skole går nogle medlemmer af samarbejdsrådet ind for et totalt rygeforbud på hele skolens område. Så langt ønsker flertallet dog ikke at gå. I stedet er der blevet vedtaget et generelt rygestop inden for dørene. De få rygere blandt lærerne må dog dyrke deres last ved et åbent vindue ude på gangen. - Foreningernes aktiviteter blander vi os ikke i, og ved forældrearrangementer går rygerne normalt udenfor, oplyser skoleinspektør Lars Danielsen. I Flensborg er billedet lige så broget som i det øvrige Sydslesvig. Nu 17-årige Julia S. fra Flensborg fortalte for et par år siden i Flensborg Avis, at hun har røget siden hun var 14. Hun havde på det tidspunkt ikke tænkt sig at holde op. Ifølge de seneste undersøgelser lever en ryger gennesmsnitlig ti år kortere end en ikke-ryger. Ingen synlige rygere fra næste år Gustav Johannsen-Skolen indfører fra næste skoleår rygeforbud på hele skolens område, på nær et lille aflukke for de få tilbageværende rygere blandt lærerne. - Fra 1. august vil ingen elev kunne se en medarbejder ryge offenligt, siger skoleinspektør Ole Uth. Elever over 16 år med behørig tilladelse hjemmefra har hidtil måttet ryge i et hjørne i skolegården. På Jens Jessen-Skolen må elever over 16 år må ryge i et hjørne i skolegården, og lærerne har et lille rygeværelse. - Hos os foregår det meget ukompliceret. Vi finder selv ud af det og behøver ingen regler oppefra, siger skoleinspektør Carsten Jonassen. På Jørgensby-Skolen har samarbejdsrådet vedtaget et totalt rygeforbud for eleverne, men ellers er der ingen faste regler, oplyser skolens leder, Gerhard Bethge, som heller ikke bryder sig om en centralstyret rygepolitik. - Det er altid bedst, hvis man kan finde ud af det lokalt, siger han. Skepsis over for rygeforbud Samme holdning på Cornelius Hansen-Skolen, hvor inspektør Knud Ramm- Mikkelsen ser med skepsis på et eventuelt totalt rygeforbud. - Hvordan skal det håndhæves, når der ingen sanktionsmuligheder er. Vi har i forvejen problemer med yngre elever, der egentlig slet ikke må ryge, påpeger han. På Cornelius må elever over 16 år smøge den i et hjørne i skolegården, hvis de ellers har tilladelse hjemmefra. Personalet har et rygelokale, og der må også godt ryges til fester på skolen. Duborg-Skolens ledelse prøver at begrænse rygningen blandt eleverne ved at henvise rygerne i de ældre årgange til et afsides liggende sted, hvor eleverne normalt ikke kommer. Ellers må der ikke ryges hverken indenfor eller i skolegården, undtagen ved fester og forældrearrangementer. Rygerne bliver forvist Lærerne har et rygelokale, men fra næste skoleår bliver begge lærereværelserne røgfrit område, oplyser ledende inspektør Lars Weitemeyer. Blandt Duborg-Skolens over 100 lærere er der en snes rygere. De bliver fremover forvist til et lille rygelokale i den tidligere pedelbolig. Og det er de helt indforstået med. - Måske kan det få mig til at lægge smøgerne på hylden eller i det mindst begrænse mit tobaksforbrug, siger en storrygende lærer.

5 FLENSBORG AVIS Lørdag 19. februar Statsminister Anders Fogh Rasmussen gav Duborg-eleverne et grundigt indblik i dansk inden- og udenrigspolitik FOTO: LARS SALOMONSEN Statsministeren tog kegler hos Duborg-eleverne Spørgetime. Veloplagt dansk regeringschef gav Duborg- Skolens ældste årgange et indblik i dansk politik og svarede beredvilligt på nærgående spørgsmål. FLENSBORG. Festsalen var tætpakket med elever og spørgelysten stor, da statsminister Anders Fogh Rasmussen for nylig gæstede Duborg-Skolen. Han havde selv bedt om at mødes med eleverne på det danske mindretals gymnasium. - Når du står her, føler du så, at du er i Danmark eller i Tyskland, blev statsministeren spurgt. - Nu skal jeg vist være forsigtig, men i regeringen har vi det princip, at der skal sættes vikar på, når en minister rejser udenlands. Men når vi besøger gammelt dansk land, behøves der ingen vikar. Det gælder foruden Sydslesvig også Skåne, Halland og Blekinge, svarede han med et bredt smil og fik latteren på sin side. Hvornår trækkes de danske soldater hjem Men det var nu især Danmarks militære indblanding i Irak-konflikten og atomvåbentruslen fra Iran og Nordkorea, eleverne gik op i. Hvornår bliver de danske soldater i Irak trukket tilbage, hvad er holdningen til Iran-krisen, hvordan kan man tolerere atomvåben i Nordkorea, men ikke i Iran? Spørgsmålene haglede ned på statsministeren. Han svarede beredvillig og høstede flere gange bifald. Bl.a. da han erklærede, at han til en hver tid ville foretrække USA, hvis han skulle vælge mellem et demokrati som det amerikanske og regimer som præstestyret i Iran eller det kommunistiske diktatur i Nordkorea. Forinden havde Anders Fogh Rasmussen givet Duborg-eleverne en såkaldt tour d horizon, en bred orientering om sin regerings inden- og udenrigspolitik. Herunder kom han også ind på betydningen af København-Bonn-erklæringerne, som jo fylder 50 år den 29. marts. De er et solidt fundament for mindretalsarbejdet i det dansk-tyske grænseland og kan tjene som forbillede for andre nationale mindretal i Europa, frem hævede han. Blandt områder af særlig interesse for unge sydslesvigere, der vil tage en uddannelse i Danmark, nævnte statsministeren regeringens planer om at investere ti milliarder kroner i uddannelse og forskning i de kommende år. Stolt af at være dansk Det er bl.a. meningen, at studerende skal kunne tage den statslige uddannelsesstøtte (SU) med sig - det gælder også unge sydslesvigere, der kan dokumentere deres tilknytning til det danske mindretal - hvis de vælger at fortsætte deres studium i udlandet. - På det område har vi lov til at sige, at vi kan være stolte af at være danske. Her sætter vi vort FOTO: TIM RIEDIGER Statsministeren kom kørende til Duborg-Skolen i sin valgbus. Skoleforeningens formand, Lone Schuldt, og den danske generalkonsul i Flensborg, Henrik Becker-Christensen (t.h.) udgjorde velkomstkomiteen. præg på Europa, sagde Anders Fogh. Statsministeren gav også lidt undervisning i dansk væremåde. Da en elev ville vide, hvordan den danske offentlighed reagerer på den igangværende debat i Tyskland om det nynazistiske parti NPD, svarede han: - I Danmark synes vi ikke om forbud. Vi har jo selv et nazistparti, og når de manifesterer sig, bliver der slået en ring omkring deres højborg og sunget højskolesange. Vi holder ekstremismen i ave ved, at folk får lov til at udtrykke de mest vanvittige meninger. Så kan folk se, hvor latterlige de er. Jaruplund-kursister på opdagelse i marsken Arkæologi. Marsken nordvest for Hatsted er for første gang genstand for en nærmere arkæologisk undersøgelse. Højskolelever fra Jaruplund får her et indblik i arkæologiens spændende verden. ELLERBØL. Egentlig havde Anne Jørgensen fra Felsted ved Aabenraa planlagt et højskoleophold i Danmark, men da hun havde studeret tilbuddene nord for grænsen uden at finde det, hun ledte efter, gik turen sydpå til Jaruplund Højskole. Som den eneste danske tilbyder mindretallets højskole nemlig et kursus i arkæologi, som er netop det, Anne har lyst til at læse på universitet. Og så passede det jo meget fint, at Jaruplund Højskole har hægtet sig på en større arkæologisk undersøgelse, som Slesvig-Holstens»Archäologisches Landeskontor«og Danevirke Museum har indledt i Hatsted-marsken i Nordfrisland. - Jeg har altid villet på højskole og nu er jeg her for at finde ud af, om arkæologien er noget for mig, siger hun, mens hun frysende noterer koordinater på skriveblokken. Nivelleringskikkerten tager hendes litauiske medkursister Adam Kalinowski og Piotr Kowzan sig af, mens Anne sammen med Jan Fischer, tekniker på arkæologisk landskontor, begiver sig ud i et større regnestykke for at finde ud af, hvilken højde over havet kikkerten er zoomet ind på 50 meter længere ude i terrænet, hvor en anden kursist står med en fire meter lang pejlestang. Anne står på en på fem-seks meter høj»varft«, som landmanden Lars Paulsens ejendom er placeret på. Samtidig hjælper andre kursister fra Jaruplund Højskole med at bore ned gennem varftens jordlag. Meningen er at kortlægge varftens tilblivelse. Den er gennem flere hundrede år blevet forhøjet adskillige gange for at FOTO: KARSTEN NIELSEN stå imod havet, når det trænger ind over land og truer med at oversvømme marsken. De forskellige jordlag, der sidder på boret, når det trækkes op, kan f. eks. fortælle, hvornår de første mennesker kom til stedet. Undersøgelsen foregår i flere etaper. I slutningen af sidste uge blev grejet pakken sammen, men til forår går det løs igen med Anne Jørgensen og hendes medkursister som velkomne medhjælpere. Anne synes, det er interessant. Hun skal være på Jaruplund Højskole til slutningen af maj. Det er koldt ude i marsken. Anne Jørgensen, synes det er spændende at være med til de arkæologiske undersøgelser. Karsten Nielsen

6 FLENSBORG AVIS Lørdag 19. februar Et stærkt hold SSW har opstillet i alt 15 kandidater til landdagsvalget i morgen. På 13 af dem kan der også afgives personlige stemmer (Erststimmen), men det er antallet af listestemmer (Zweitstimmen), der er altafgørende SSWs spidskandidat - opstillet i valgkreds 5 - Flensborg-land Alder: 57 år Profession: Gymnasielærer Formand for SSWs landdagsgruppe, landdagsmedlem siden Ansvarsområder: Finans-, for, hvor mange mandater det danske mindretals parti får i landdagen. Husk derfor også at sætte kryds ud for SSW. Her er en kort præsentation af de første seks kandidater på partilisten. Anke Spoorendonk uddannelses-, kultur- og europapolitik. Politiske mærkesager: Udelt skolesystem (fællesskole/gesamtschule) lov om offentlighed i forvaltningen, kulturel mangfoldighed, regional udvikling i Slesvig-Flensborg amt. Michael og konen stemmer dansk - for børnenes skyld Partisoldat. SSW er den den eneste garant for, at vore børn har det godt og får en ordentlig uddannelse, fastslår 42- årig familiefar. FLENSBORG. Michael Wiesegart tøver ikke et sekund. - Hvad jeg stemmer i morgen? Sikke et spørgsmål. SSW naturligvis, og det gør min kone også. Det turde da være en selvfølge for forældre til børn i dansk skole eller børnehave. Den 42-årige skomager, der driver eget værksted i Nystaden (Neustadt) i Flensborg, har nu aldrig været i tvivl om sit politiske ståsted. Han er født og og opvokset i mindretallet og kunne ikke drømme om at stemme på andre end SSW, skønt han måske ikke er enig i et og alt, hvad der kommer fra particentralen på Flensborghus. Indtil for få år siden var han slet ikke politisk engageret, men stemte på SSW, fordi det nu engang er mindretallets parti. Det ændrede sig, da familien flyttede fra Flensborg ned til Stolk mellem Isted og Bøklund. Michael Wiesegart kom for skade til højlydt at undre sig over, at SSW ikke var politisk aktiv i kommunen. Inden han så sig om, var han opstillet og blev prompte valgt ind i Stolks kommuneråd ved de seneste kommunalvalg i marts Det kom lidt bag på ham. For som sagt havde han aldrig beskæftiget sig med politik før, og som selvstændig havde han nok at gøre med at holde sin lille skomagerbiks i gang. - Bagefter tænkte jeg, at jeg skulle have holdt min bøtte, siger Michael med et skævt smil. Det havde ingen tænkt over før I mellemtiden har han dog fået smag for det kommunalpolitiske arbejde. For selv om der, som han siger, er for megen snak og for lidt handling i kommunalrådet, og de folkevalgte i en lille landkommune som Stolk (854 indbyggere) ikke har meget at skulle havde sagt over for først amtsdistriktsforvaltningen i Bøklund og siden amtet i Slesvig, så kan det alligevel lade sig gøre at rykke noget. Michael fik således gennemtrumfet, FOTOS: ERICH KNEIDING/ARKIV Det må da være en selvfølge, at forældre til børn i mindretallets skoler og børnehaver stemmer dansk i morgen, mener Michel Wiesegart. at der blev opstillet en læskærm ved opsamlingsstedet for de danske kørselselever. - De tyske elever kunne gå i læ, fortæller han, vore egne unger måtte vente under åben himmel i al slags vejr. Det var der ingen i kommunerådet, der nogensinde havde tænkt over. Indtil der altså kom en repræsentant for mindretallets parti ind i kommunalbestyrelsen. For tiden arbejder han på, at de danske skolefritidsordninger (SFO) i området får tilskud på lige fod med de tilsvarende ordninger på de tyske skoler (betreute Grundschule). Amtsdistriktet Bøklund har nemlig besluttet at støtte de tyske SFOer, og Michael Wiesegart har forlangt ligebehandling. Han føler sig dog stadig på lidt usikker grund i det kommunalpolitiske arbejde og ville ønske sig lidt mere professionel skoling fra SSWs side. Alle nye SSW-politikere har ganske vist været til seminar i Flensborg, men det blev han ikke meget klogere af, siger han. Som far til tre skolesøgende børn - to af drengene går i Strukstrup Danske Skole, den tredje på Gottorp-Skolen i Slesvig - går Michael stærkt op i de unges trivsel. Han har oprettet en lokal sløjdgruppe og en fodboldklub, som Michael fik for en halv snes år siden opfyldt sin livsdrøm om et eget skomagerværksted. begge har stor søgning fra landsbyens unge. - Jeg gjorde fra starten klart, at det er danske klubber, fortæller Michael. Skuffelse over SdU Til oprettelsen af fodboldklubben fik han hjælp fra SdUs foreningskonsulent Heidi Nielsen. Stor var derfor skuffelsen, da Sydslesvigsk danske Ungdomsforeninger nægtede at optage den ny ungdomsforening. I har for mange tyske medlemmer, lød begrundelsen. Det har Michael svært ved at forstå, når han selv har oplevet, hvor lidt der tales dansk i eksempelvis Dansk Gymnastikforening i Flensborg og en række andre foreninger under SdU. - Jeg skubber hele tiden på og forsøger at give vor kommune et dansk præg, at få lidt mere dansk mentalitet ind i det lokale samfund. Som et eksempel herpå nævner Michael kommunekontoret (Gemeindehaus), hvis indtil da uudnyttede kælderetage egner sig fortrinligt til ungdomsaktiviteter, men ikke måtte benyttes af frygt for hærværk. Michael fik langt om længe overbevist sine kolleger i kommunerådet om, at de unge har brug for et sted at komme og udfolde sig. Der blev indrettet aktivitetsrum, og nu er der åbent hus to eftermiddage om ugen. Det var lidt af en omvæltning, da familien Wiesegart for otte år siden flyttede fra den danske højborg Flensborg til Stolk. Hejste Dannebrog som den første Naboerne kiggede skævt, og nogle hidsede sig ligefrem op, da Michael fik foræret en flagstang af sine forældre og begyndte at hejse Dannebrog ved festlige lejligheder. Siden er flere andre familier fra mindretallet begyndt at vise flag i landsbyen, og i dag er der ingen barriere mere mellem kommunens dansksindede og tyske indbyggere. - Den sidste barriere faldt, da vi fik vi oprettet fodboldklubben, siger Michael. Hele hans familie er med i det frivillige brandværn. Børnene hører dansk musik med deres tyske venner og lærer dem danske gloser. Tyske naboer deltager i udflugter, som han har arrangeret til bl.a. familiekoncert i Legoland. Hans kone Andrea kommer fra et rent tysk hjem, men er fuldt integreret i det danske mindretal og snakker dansk med børnene. Det var der lidt diskussion om, da der kom familieforøgelse første gang. Parret boede dengang på Husum-egnen, og Michael inisterede på, at drengen skulle gå i den danske børnehave i Husum. Hvorfor dog det, protesterede hustruen, børnehaven ligger da lige om døren. Fik overbevist hustruen Men det var altså en tysk børnehave, og Michael gav sig til at forklare, hvad det betyder at tilhøre det danske mindretal. Det havde de ikke talt om før. Konen vidste ganske vist, at han var dansksindet, og hun kunne også selv godt lide Danmark, men mindretallet kendte hun intet til. Siden har hun lært dansk og meldt sig ind i SSF og SSW. Sådan burde det være i alle familier, der sender deres børn i dansk skole, synes Michael Wiesegart. Hans store håb er, at SSW ikke blot får et godt valg i morgen, men også vil opnå mindst to pladser i Stolks kommuneråd ved det næste kommunalvalg. Han stiller op igen. Det er helt sikkert, siger han. Et stærkt hold Gerda Eichhorn Plads 4 - valgkreds 7 - Slesvig Alder: 59 år Profession: Lærer på Sønder Brarurp Danske Skole Formand for Sydslesvigsk Vælgerforening, SSW, siden 1997, medlem af kommunerådet i Sønder Brarup siden Mærkesager: Skolepolitik, job- og uddannelsestilbud til de unge, social retfærdighed, reel ligestilling mellem kønnene. Hver eneste ene stemme tæller Nr. 2 på partilisten - valgkreds 3 - Husum-Ejdersted Alder: 40 år Profession: Driftsøkonom Landdagsmedlem siden 2000 og politisk repræsentant for friserne Ansvarsområder: Økonomi-, trafik-, miljø-, energiog landbrugspolitik. Lars Harms Politiske mærkesager: Licitationslov (Tariftreuegesetz), der beskytter regionale virksomheder mod løndumping. Friserloven til fremme af frisisk sprog og kultur, udbygning af vindenergien, Nordfrislands økonomiske udvikling. Silke Hinrichsen Plads 3 - valgkreds 4 - Flensborg Alder: 48 år Profession: Advokat Landdagsmedlem siden 2000 Ansvarsområder: Indenrigs-, justits-, kvinde-, sundheds-, social-, beskæftigelses- og ungdomspolitik. Politiske mærkesager: Kommunalreform, beskyttelse mod vold i familien, forebyggelse mod stofmisbrug, Flensborg bys ve og vel. Valg. En stærk SSW-repræsentation i landdagen er den eneste garanti for, at de danske skoler og børnehavers høje standard kan opretholdes. FLENSBORG. Godt nok er SSW fritaget for fem procents spærrereglen, men for at kunne bevare alle sine tre pladser i landdagen i Kiel skal det dansk-frisiske mindretals parti opnå mindst lige så stor en andel i listestemmerne (Zweitstimmen) som for fem år siden, det vil sige mindst fire procent. Det fastslår Sydslesvigsk Vælgerforenings landsformand, Gerda Eichhorn, forud for landdagsvalget i morgen. Det er en udbredt misforståelse, at SSW er sikret repræsentation i Slesvig-Holstens delstatsparlament nærmest pr. automatik, fordi partiet ikke er underlagt mindstekravet om en stemmeandel på fem procent. - Vi skal have mindst lige så mange stemmer, som det billigste mandat koster, siger Gerda Eichhorn. Andenstemmen er vigtigst Og det er vel at mærke listestemmer (Zweitstimmen), det handler om. Chancen for at erobre et direkte kredsmandat ved hjælp af de personlige stemmer (Erststimmen), er ikke stor, erkender hun. Ved landdagsvalget i 2000 fik det dansk-frisiske mindretalsparti listestemmer eller lidt over fire procent. Det gav tre mandater. Ved dette valg er antallet af landdagspladser, som mandatudregningen baseres på, blevet reduceret fra 75 til 69, hvoraf de første 40 går til de kandidater, der har fået flest førstestemmer (Erststimmen) i de enkelte valgkredse. Det betyder, at mandaterne er blevet dyrere siden sidst. - I morgen gælder hver eneste ene stemme. Og det er ikke gjort med at sætte kryds ud for vore kandidaters navn. Der skal også sættes kryds ved SSWs partiliste, ellers er stemmen spildt. Det er listestemmen (Zweitstimme), der er altafgørende. Dem skal vi have mindst og gerne mange flere af, understreger mindretalspartiets landsformand. SSWs landsformand Gerda Eichhorn: Vi skal have mindst fire procent af stemmerne i morgen for at bevare vore tre mandater i Kiel. Tredje mandat i fare Gerda Eichhorn er rimelig optimistisk, men frygter, at mindretallets tredje mandat i Kiel er i farezonen. Derfor appellerer hun til kernevælgerne og SSW-sympatisører om at gå til stemmeurnerne i morgen. Som lærer har hun her ikke mindst forældrene til børn i de danske skoler og børnehaver i tankerne: - Forældrene må være sig bevidst, at en stærk SSW-repræsentation i landdagen er den eneste garanti for, at vi kan opretholde vort skolevæsens høje standard. De andre partier siger ganske vist også, at de varetager mindretallets interesser, men når det kommer til stykket, er det kun SSW, der taler vor sag. Som håndgribelige eksempler SSWs indsats nævner Gerda Eichhorn bl.a. tildelingen af offentlige tilskud til oprettelsen af fælles- og heldagsskolerne i Sydslesvig og den ny aftale om økonomisk ligestilling af mindretallets skoler med det offentlige tyske skolevæsen. Et knippelgodt hold - Vores tre folk i Kiel er et knippelgodt hold. De spiller fint sammen og ved, hvordan tingene skal fungere. De er ved at lære deres politikerkollegaer, at man godt kan snakke sammen på tværs af partiskellene og arbejde sammen fra sag til sag. Det er man jo ikke vant til i tysk politik. Her er man enten i opposition eller i regeringen eller også indgår SPD og CDU en stor koalition, siger SSWs landsformand. Den sidste mulighed huer hende ikke: - Så kan vi små partier lige så godt gå hjem. Hun er selv opstillet som nr. 4 på mindretalspartiets valgliste, men nærer ikke de store forhåbninger om at rykke ind i landdagen: - Bare vi bevarer vort trekløver i Kiel, så er jeg ovenud tilfreds. Men skulle hun gå hen og blive valgt, så har Gerda Eichhorn et par mærkesager, som hun vil bruge kræfterne på. Den første er job- og uddannelsestilbud til de unge. Det problem har hun daglig berøring med som Skoleforeningens konsulent for erhvervs- og uddannelsesorientering. Der er kun én vej - Den eneste farbare vej for at få vore unge i arbejde er, at politik og erhvervsliv sætter sig sammen og overvejer en løsning. Det har man gjort i Danmark, med held. Og jeg fatter ikke, at Wolfgang Clement (den tyske erhvervs- og arbejdsministe, red.) har afvist forslaget om en rundbordssamtale. De danske erhvervsledere har været bedre til at indse, at det er i deres egen interesse, at de unge får en ordentlig uddannelse, selv om det koster penge. Det tyske erhvervsliv ser kun på pengene her og nu og nægter at påtage sig et ansvar. Det er en meget kortsynet holdning. Ligestilling en hjertesag Gerda Eichhorns anden mærkesag er kønnenes ligestilling, uden at hun dog vil have hæftet betegnelsen kvindesagskvinde på sig: - Jeg er blot svoren tilhænger af, at alle skal have lige ret til at vælge en mulighed, mand som kvinde. Da hun fik sit første og siden sit andet barn, gik ægtefællen begge gange på deltid takket være en forstående arbejdsgiver. Så kunne hun passe sin lærergerning om formiddagen, og han sit elektrikerjob om eftermiddagen. Der var altid en i hjemmet, der tog sig af ungerne. - Men den mulighed har mændene for det meste ikke i vort samfund. Og hvis de måske oven i købet vælger at være hjemmegående husfar, så hedder det straks, han lader sig forsørge af konen, siger Gerda Eichhorn. Når hun skal forklare sin holdning til ligestilling, plejer hun at bruge følgende billede:»vi er en familie på fire, og så er der også fire, der deles om arbejdet«. Går af som partiformand Til efteråret går hun af som partiformand. Efter 20 år i SSWs landsstyrelse, heraf otte år som første næstformand og siden 1997 som formand, mener hun det er på tide at gøre plads til nye, friske kræfter. Den 3. juni fylder Gerda Eichhorn 60 år, og til maj skal hun være farmor for første gang. Det glæder hun sig lige så meget til som sønnen og svigerdatteren på Frederiksberg i København. Og så er det jo rart at få lidt mere tid til familielivet. Men skulle det ske, at SSWs trekløver bliver til et firkløver, er det det politiske arbejde til gavn for mindretallet, der fortsat har første prioritet. Farmor eller ej. Mogens Lesch Manuela Scharunge Plads 6 - valgkreds 11 - Rendsborg Alder: 41 år Profession: Pædagog Medlem af SSWs amtsstyrelse i Rendsborg-Egernførde og suppleant til SSWs landsstyrelse. Plads 5 - valgkreds 1 - Sydtønder Alder: 39 år Profession: Sælger Formand for SSWs byrådsgruppe i Nibøl, medlem af SSWs amtsstyrelse i Nordfrisland. Mærkesager: Kystbeskyttelse, fremme af turismen i Nordfrisland, udvikling af alternative energikilder, øget samarbejde med Nordfrislands danske naboregion. Mærkesager: Erstatning for nedlagte militære arbejdspladser i regionen, børnenes fremtid - reform af det offentlige skole- og børnehavesystem efter skandinavisk forbillede.

7 FLENSBORG AVIS Lørdag 19. februar Nye abonnenter Skaf en ny årsabonnent til og 60 euro til din skole eller forening! Fortrydelsesretten skal inden en uge gøres gældende over for Flensborg Avis, Postfach 2662, Flensburg. Fristen overholdes, hvis tilbagekaldelsen er afleveret hos postvæsenet inden syv dage. Nedenstående skal nyde godt af min abonnementsbestilling. 60 euro sendes til: Foreningens navn BESTILLINGSKUPON and papi Hermed bestiller jeg FLENSBORG AVIS for et tidsrum af mindst et år (udeboende studerende 1/2 pris for mindst to år) til en abonnementspris af 18,00 pr. måned (inkl. tysk moms). I Danmark 447,- kr. pr. kvartal. Jeg bekræfter, at jeg i det sidste halve år ikke har holdt FLENSBORG AVIS. Navn/fornavn Gade Gade Post-nr. Telefon Dato Underskrift By Post-nr. By Telefon Jeg giver Flensborg Avis tilladelse til at trække regningsbeløbet fra min Konto: BLZ: Bank: Dato Send kuponen straks! Underskrift Sendes til: Flensborg Avis, Postfach 2662, Flensburg

8 FLENSBORG AVIS Lørdag 19. februar Lederen af Ørsted Børnehave, Pia Rehbein, øver hver dag med førskolegruppen. FOTOS: ERICH KNEIDING Lærer og pædagog hånd i hånd Sprogindlæring. Treja Danske Skole og Ørsted Børnehave har indledt et spændende samarbejde om børnenes sproglige udvikling. ØRSTED. Når overlærer på Treja Danske Skole Jane Mölck til næste skoleår modtager en ny 1. klasse, kender hun allerede sine nye elever og ved, hvor langt de er fremme i deres sproglige udvikling. Sammen med lederen af den danske børnehave i Ørsted (Ohrstedt), Pia Rehbein, har hun i løbet af efteråret for første gang forsøgt sig med et fælles undervisningsforløb for førskolegruppe (børnehaveklasse) og 1. klasse med det formål at udvide børnenes ordforråd. Det har været så spændende og erfaringerne så gode, at de to har besluttet at fortsætte samarbejdet om børnenes sprogudvikling. I projektet deltog også lærer Elly Kristensen fra Hans Helgesen- Skolen i Frederiksstad, men på grund af den geografiske afstand ønsker hun ikke at blive ved. Inspireret af kursus Samarbejdet er resultatet af Skoleforeningens kursusrække for lærere og pædagoger»vi er alle sproglærere«. Pia Rehbein, Jane Mölck og Elly Kristensen sad i samme arbejdsgruppe og kom til at snakke om den usynlige barriere mellem lærere og pædagoger. Ville begge parter ikke kunne drage gavn af lidt mere fagligt samarbejde? Som sagt så gjort. Efter et seminar i september på Jaruplund Højskole, hvor de stiftede bekendtskab med nye undervisningsmetoder og den seneste viden omkring børnenes sproglige udvikling, satte de sig sammen og udarbejdede et koncept for et fælles undervisningsforløb for børnene i førskolegruppen og 1. klasse, bygget op omkring det norske folkeeventyr «De tre Bukke Bruse«. Det handler om tre snarrådige geder, der får overlistet en fæl trold. på bestemte ord Først blev eventyret læst op for børnene, illustreret af figurer og tegninger, og dernæst blev der sat fokus på forskellige adjektiver i fortællingen. Hvad eksempelvis betyder tyk, den mellemste, fed, stor, lille, spinkel eller fæl og grov? - Vi må blankt indrømme, at vi skamløst plukkede fra Jette Løntofts lærebog «Et eventyrligt materiale«, fortæller Jane Mölck og Pia Rehbein. Men det måtte de nu gerne, fordi den danske talepædagog og sprogvejleder var en af kursuslederne på seminaret. Hun har skrevet flere lærebøger om, hvordan man kan fremme sprogindlæringen ved f.eks. at kombinere oplæsningen af eventyr med forskellige aktiviteter, der relaterer til fortællingen. F.eks. ordkortspil. Næsten som at gå i skole I Ørsted Børnehave er de så heldige, at de må bruge det tilstødende forsamlinghus, så Pia Rehbein uforstyrret kan samle sine ni børn i førskolegruppen i et separat lokale. Hun har lavet en eventyrkuffert, hvis indhold er hemmeligt, og når den bliver sat på bordet, ved børnene, at nu begynder eventyret. Som signal til, at der skal være ro fra nu af, tænder hun et stearinlys, og så skal børnene være musestille og lytte til fortællingen. Det synes de, er vældig spændende, næsten som at gå i skole. - Det gælder om at opbygge en stemning for at holde børnenes opmærsomhed fanget. Men jeg har lært ikke at være alt for dramatisk og bruge for mange fagter og gebærder. Så knækker den røde tråd og børnenes opmærksomhed bliver afledt, siger Pia Rehbein. Hun fandt også hurtigt ud af, at hun ikke kunne bruge metoden med at sætte fokus på tillægsord. Det var for abstrakt og vanskeligt for førskolebørnene. I stedet lavede hun et «ordtræ«med let genkendelige navneord, børnene kunne huske fra eventyret. «Ordtræet«bruges også i det daglige i børnehaven. Hver måned bliver der sat fokus på nye ord, som passer til årstiden. For tiden er det ord i forbindelse med fastelavn. I december var det ord som julemand, snemand, juletræ, grantræ, kiks og småkager. - Vi valgte bevidst denne ordkombination, fordi langt de fleste af vore børn kommer fra rent tysktalende hjem. For dem er eksempelvis kiks ensbetydende med en småkager, fortæller børnehavelederen. Forældrene får også lektier for ordene bliver ligesom månedens remse og månedens sang illustreret og sendt til forældrene. - Jeg har skrevet til forældrene, at de kan risikere at blive tjekket, om de kan lige så mange danske Et»ordtræ«sætter hver måned fokus på nye navneord, som passer til årstiden. Abstrakte ord er endnu for vanskelige for vores børn, siger Pia Rehbein. Hun har også hittet på en snild metode til at holde styr på børneflokken med (billedet til højre). Selv de mindste finder efter kort tid ud ud af, hvor de skal placere deres billede på opslagstavlen.. ord som deres poder, smågriner Pia Rehbein. Her er sproget dansk Hun har været leder af Ørsted Børnehave i et lille års tid og har sat sig som mål, at hendes børn skal være gode til dansk, når de fortsætter på den danske skole i Treja. Fra starten har hun også gjort det klart over for forældrene, at sproget i institutionen er dansk. Budskabet er tilsyneladende sivet ind, for 12 forældre har allerede tilmeldt sig et formiddagskursus i dansk, som lærer Jane Ørsted Børnehave Den danske børnehave i Ørsted (Ohrstedt), ca. ti kilometer fra Treja, blev oprettet i Børnehaven har siden oprettelsen været normeret til 20 Pia Rehbein og lærer på Treja skole Jane Mölck mødes jævnligt for at tilrettelægge sprogarbejdet med børnene. Mölck som noget nyt har startet på Treja skole ved siden af to aftenkurser. Det er vigtigt, at børnene og forældrene følges ad ved sprogindlæringen, er hun og Pia Rehbein enige om. Nyt projekt efter påske Efter påske vil de starte på et nyt samarbejdsprojekt. Foreløbig er aftalt, at førskolebørnene tre gange om ugen har fælles timer i dansk, musik og gymnastik med 1. klasse i Treja. Det bliver igen noget med eventyr fra talepædagogen Jette børn, som normalt fortsætter på Treja Danske Skole. Foruden lederen er der ansat tre medhjælpere. Daglig åbningstid fra kl. 7 til 14. Løntofts»eventyrlige materiale«denne gang med fokus på H.C. Andersen. - Vi har fået fantastisk mange ideer på sprogseminaret. Det var én stor aha-oplevelse, siger Pia Rehbein. Det næste»vi er alle sproglærere«-kursus er allerede programsat. Og Pia Rehbein håber, at rigtigt mange af hendes pædagogkolleager vil melde sig til. Deltagelse burde være et must for alle, synes hun.

9 Elever nes side FLENSBORG AVIS Lørdag 19. februar Historien bag logoen Umiddelbart inden 12.HIS.2 gik i gang med København-Bonn-projektet havde holdet beskæftiget sig med USAs historie. I den forbindelse var vi kommet ind på ét af dansk-amerikanernes ældste kontaktblade,»bien«. Vi prøvede en lille smule at sammenligne de danske emigranters situation med vor egen - ønsket om integration uden alt for megen distance til sine rødder. Derfor»Bien«, men i vor modererede og lidt drilske form»the Humble Bee«. Og således endte vi med navnet Humlebien - som et kærligt ment navn til den»brumbasseovervågning«af mindretallet, vi har foretaget med vort projekt. En pædagogisk internetside fortæller om humlebien»man kan få mange herlige oplevelser ved at studere og overvåge de forholdsvis rolige brumbasser. Humlebierne bevæger sig ikke hurtigere, end at man almindeligvis kan følge med dem, når de flyver af sted. De er ikke aggressive og stikker derfor sjældent. Træder man på dem, klemmes de hårdt med hånden eller forstyrrer man dem groft i deres bo, vil de selvfølgelig forsvare sig. Så gør stikket ondt«. Det hævdes, at humlebien flyver, fordi den ikke ved, at den ikke kan flyve på grund af sin bygning. Vi havde det lidt på samme måde med dette arbejde. Vi fløj bare - og nød turen! Christian Skov I anledning af 50 året for underskrivelsen af København-Bonn-erklæringerne om det danske og tyske mindretals rettigheder opfordrede Dansk Centralbiblioteks studieafdeling for nogen tid siden skolerne til at beskæftige sig med emnet og gennemføre skrivekonkurrencer. Duborg-Skolens 12. årgang med historie som liniefag tog udfordringen op. Efter et oplæg fra direktøren for grænseforskningsinstuttet i Aabenraa, Jørgen Kühl, gik de i gang med at undersøge, hvad erklæringerne betyder, ikke mindst for dem selv. Det er der kommet mange interessante og tankevækkende stile ud af. Et lille udpluk bringes her på elevernes egne sider. Et utroligt privilegium For tiden bliver jeg konfronteret med Bonn-København.-erklæringern på mange måder. Vi snakker om det i skolen, der snakkes om det i medierne, og vi beskæftiger os med det i SdU. Det er selvfølgelig, fordi erklæringerne har 50 års jubilæum i år, og jeg synes også det er godt, at der bliver gjort så meget ud af det. Men det er ærgeligt, at det kun er i anledning af jubilæet, at folk begynder at beskæftige sig med dem. Jeg har faktisk boet 17 år i Sydslesvig, inden jeg første gang hørte noget om disse erklæringer, som jeg nu ved, har så stor indflydelse på mit liv. Jeg tror, at de fleste folk slet ikke ved, hvor utroligt priviligerede vi faktisk er i forhold til andre mindretal rundt omkring i Europa. Vi har så mange enestående særregler, f.eks. at enhver, der føler sig dansk, kan være med i det danske mindretal uden at skulle bevise noget som helst. Jeg er glad for og stolt over, at Bonn-København-erklæringerne har eksisteret i så mange år, og jeg håber, at folk bliver ved med at interessere sig for dem, også om fem eller ti år. Johanne Braun, 12HIS2 Først nu lærer vi noget om mindretallet Ved eleverne overhovedet noget om København- Bonn-erklæringerne? Gennem en rundspørge blandt ca. 50 elever på Duborg-Skolen, har vi fundet ud af, at en del af eleverne i hvert fald ved lidt. Godt 90 procent af de adspurgte vidste noget om erklæringerne, om end ikke ret meget. De fleste havde første gang hørt om dem under et foredrag, der blev holdt på skolen for omkring halvanden måned siden. Dvs. mange elever har gået på Duborg-Skolen i flere år, uden at have vidst noget om København-Bonn-erklæringerne, eller i det hele taget vidst, at de eksisterer. Størstedelen af de elever, der vidste noget om erklæringerne, var ikke rigtigt klar over, hvor stor betydning de har for vores dagligdag. Vist noget med skolen Enkelte nævnte, at det nok havde noget med skolen at gøre. Men at de fleste nok slet ikke ville gå på Duborg- Skolen, hvis ikke det var for København-Bonn-erklæringerne, var der ikke mange, der tænkte på. Man må jo sige, at det har været et godt initiativ at få en foredragsholder på skolen, så eleverne op til erklæringernes 50-års jubilæum kunne få et overblik over, hvad de er og indebærer. Men spørgsmålet er, om det ikke har været alt, alt for sent, når størstedelen af elverne på Duborg-Skolen i mange år har været involveret i det danske mindretal uden overhovedet at ane noget om den tilknytning, skolen og hele systemet faktisk har direkte til Danmark. Problemet er nok også, at der er et voksende antal elever på de danske skoler, som faktisk slet ikke har noget med det danske og mindretallet at gøre, andet end, at de går på en dansk skole. Håb forude Over halvdelen af de elever på Duborg-Skolen, der deltog i rundspørgen, gav udtryk for, at de senere hen vil sende deres børn i dansk skole. På den måde vil der måske om år begynde at komme flere børn, der på grund af deres forældres baggrund ved noget om mindretallet, og måske også om København-Bonnerklæringerne. Man kan bare håbe, at der til den tid bliver gjort mere ud af at pleje mindretallet og forbindelserne til Danmark, for sådan som det kører nu for tiden, kunne man næsten være bange for, at det en dag vil ebbe helt ud. Derfor burde vi nu, da København-Bonn-erklæringerne har 50-års jubilæum, måske begynde at tænke lidt mere over erklæringerne og deres betydning. Vi burde beskæftige os mere med dem i dagligdagen og måske tænke mere over, hvor priviligerede vi faktisk er i forhold til andre mindretal rundt omkring i verden, og hvor enestående vores erklæringer er. Saskia Henkel, Julia Matew, Jana Warneke, Anika Petersen, Clara Warnsholdt, Johanne Braun Mens vinden blæser mellem kulturerne Det er mørkt, og regnen pisker i elevernes ansigter, mens de bevæger sig hen mod det store monument, Duborg-Skolen. Mængden af elever hober sig langsomt op i takt med, at klokken nærmer sig de ti minutter i otte, og dag på dag følger vi denne rutine uden nærmere eftertanke. Det er de færreste, der rent faktisk ved, hvad grundlaget for skolens eksistens i bund og grund er. Duborg-Skolen er landsdelens eneste danske gymnasium, og hvad laver det egentlig her? Hvad betyder det for os og ikke mindst for mig selv? Alt sammen spørgsmål, man i sin skolegang fra 7-10 klasse aldrig har taget op i tænkeboksen. Efter overgangen til det egentlige gymnasium går det langsomt op for én, at ens egen skole er et led i København-Bonn erklæringerne. Den erklæring, som sikrer, at vort mindretal overhovedet kan eksistere frit. Der går alt for længe, inden en bevidsthed om vort eget mindretal planter sig i vores hoveder. Vi, som egentlig dag for dag burde definere os selv ud fra det mindretal, vi lever i og er en del af. Måske er det for meget forlangt, at elever i så ung en alder skal være i stand til at identificere sig selv. Men hvad man må gå ud fra er, at elever der går i gymnasiet, må kunne tage stilling til deres egen kultur og dermed være i stand til at erkende, hvad grundlaget for ens dagligdag er. Den del i erklæringerne, der inkluderer, at forældre frit kan sende deres børn i dansk skole, er måske den mest relevante for os. Hvad enten det er»ægte«sydslesvigere, rigsdanskere eller tyske forældre, der tiltales af det danske skolesystem. Det er dem, der skaber grundlaget for opretholdelsen af erklæringernes formål, idet de sender os i dansk skole, og det er vores generation, der skal føre det videre. Selv om de færreste er klar over, hvad København-Bonn erklæringerne reelt indebærer, ved de fleste dog, hvad der forbinder dem med skolen og ikke mindst med mindretallet. København-Bonn-erklæringerne, en evig vind der blæser mellem to kulturer. Line Christensen

10 Elever nes side FLENSBORG AVIS Lørdag 19. februar FOTOS: ERICH KNEIDING Eleverne havde travlt med at lave research om København-Bonn-erklæringerne Jeg fandt min identitet Walking down the sidewalk, Trying to find a reason. I can see you flying Identity, identity. Where are you going my identity? Identity, identity, I can see you flying, identity. Disse ord stammer fra en sang, sunget af et sydslesvigsk 80er band og får mig til at tænke på, hvordan min egen søgen efter identitet begyndte. Jeg gik i 9. klasse på dette tidspunkt, og i en skoleopgave, hvor temaet var frit, valgte jeg at beskæftige mig med emnet identitet. Jeg tog udgangspunkt i Ole Andersens roman»identitet«, hvor hovedpersonen Claus, lige som jeg selv, beskæftigede sig med sin sydslesvigske identitet for at forstå sig selv bedre. Det var også dengang, at jeg for første gang stødte på København-Bonnerklæringerne, og jeg fandt ud af, hvor vigtige de er for min sydslesvigske dagligdag. Erklæringerne garanterer mig en frihed, som f.eks. min bedstemor ikke kunne nyde som ungt menneske. De er samtidig nøglen til den åbning, som mindretallet har oplevet mod omverdenen og fortsat oplever. Derfor er det vigtigt, at mindretallet selv ikke glemmer erklæringernes indhold og vigtighed og alt det, som indebærer at være et mindretal. Glemmer man disse ting, glemmer man en del af sin identitet. Per Anders Pastorff Folk ved intet om mindretallet Der findes tit situationer for en Duborg-elev, hvor man støder på folk, der ikke ved noget om det danske mindretal. For det meste er det en positiv reaktion man får, men der findes også personer, der har fordomme. Det er mærkeligt, men de forholder sig afvisende eller uforstående. Det er måske derfor, at der blev skrevet ghetto på Duborg-Skolens indgang. For eleverne er det ikke virkeligt diskriminerende, fordi vi kan grine af det. Men det tyder på en bestemt holdning, som vores omverden eventuelt kunne have til mindretallet. Rundspørge Det er derfor, vi har valgt at lave en lille rundspørge i gågaden for at se, hvor mange der egentlig ved noget om»os«, det danske mindretal. Hvad er deres indtryk af mindretallet, af skolerne og eleverne, hvorfor findes de PRIVATFOTO danske skoler, og hvorfor er der egentlig nogen som går der? Kender man nogen, der har med mindretallet at gøre, og hvad er mindretallet egentlig for noget? Intet kendskab De fleste vi spurgte, havde i hvert fald hørt noget om Duborg-Skolen, dog var der ingen, der rigtig havde en personlig forbindelse til den, eller vidste hvad det præcist går ud på. Det, de havde hørt om, var ting som at vi snakker dansk hele dagen, at vores familier kommer fra Danmark, og at langt de fleste må være danskere. Det viser, at de ikke virkeligt har kendskab til det danske mindretals situation i dag. Derfor opstår der også sjove rygter om vores skole, f.eks at vi er en håndværkerskole, eller at specielt socialt svage familier sender deres børn på danske skoler på grund af understøttelsen. Udover det er der nogle, der mener, at Duborg-Skolens elever ikke kan snakke tysk, hvilket jo i hvert fald er en meget stor fejltagelse. Kendt for fester Det, Duborg-eleverne er meget kendt for, er deres studenterhuer og de dermed forbundne fester. Det danske mindretal findes, dog er det ikke så iøjnefaldene for dem, der ikke står i kontakt med det, selv om flensborgerne i hverdagen har meget med danskerne at gøre gennem handel, naboskab eller bekendte og venner. Iska Lorenzen og Nicole Wickenhauser På det tyske Auguste-Victoria gymnasium blev Duborg-eleverne vel modtaget. Run på det danske sprog Det danske sprog har gennemgået en stærk udvikling i Sydslesvigs tyske samfund. Flere og flere offentlige skoler, især i Flensborg, tilbyder danskundervisning i form af fremmedsprog. For at finde ud af, hvorfor der er sådant et run på det danske sprog, valgte vi at besøge et 11. årgangs danskhold på den tyske Auguste-Viktoria-Schule i Flensborg, som har et elevtal, der er oppe omkring de 870 elever. Danskholdets lærer, Sandra Ingwersen, har selv taget studentereksamen på Duborg-Skolen. Derfor har en hurtig kontakt været mulig. Godt modtaget på Auguste-Viktoria-Schule delte vi danskholdet op i nogle smågrupper for at få et mere personligt indblik i, hvorfor eleverne har valgt det danske som fremmedsprog. Holdningerne i de tre grupper har været særdeles forskellige, på den ene side lidt negativt indstillet og på den anden side mere positivt rettet, enkelte var tilsyneladende ligeglade med det danske mindretal - andre meget interesseret. Distancen mellem det danske mindretal og den tyske flertalsbefolkning i Flensborg synes at blive mindre og mindre. Der er sket meget siden København-Bonn-erklæringerne blev underskrevet i Kontakt med unge fra mindretallet Dette bekræftes af eleverne i den ene gruppe. Næsten allesammen har kontakt med unge fra det danske mindretal, henholdsvis som naboer, venner eller bekendte. I det hele taget synes eleverne at acceptere det danske og synes ikke, at der er så stor forskel mellem de to kulturer. Skolesystemet synes de heller ikke at se de store forskelle i, dog virker det danske mere personligt. Efter at have konfronteret eleverne med København-Bonn-erklæringerne, som de ikke har kendt noget til i forvejen, virker det danske sikret. Problemer med valg af identitet Alligevel kan de se problemer i, at retten til valg af identitet er fri, idet f.eks. de færreste i Dansk Gymnastik Forening Flensborg (DGF) magter at tale det danske sprog. De mener, at det delte skolesystem i Sydslesvig også vil bestå i fremtiden, da skolerne er nationalt præget, og da nationalfølelsen i både Danmark og Tyskland fortsat vil stå stærkt. Britta Büchner Hvem klarer quizzen 1) Hvornår blev erklæringen vedtaget? G: 1956 S: 1955 H: ) Hvem var tysk»bundeskanzler«på dette tidspunkt? A: Helmut Schmidt O: Ludwig Gerhard I: Konrad Adenauer 3) Skal man efter erklæringen være rigsdansker for at være medlem af det danske mindretal? R: Ja L: Nej B: Mindst en forældredel skal være dansk 4) Hvad var årsagen til erklæringen? L: Anden verdenskrig J: Den engelske besættelse S: BRDs optagl. i NATO 5) Hvilket centralt indhold har den? S: Samarbejde mellem Bonn-København K: Sikre flertallets rettigheder V: sikre mindretallets rettigheder 6) Havde EU nogen indflydelse på traktatens gyldighed? Det burde vi have lært om meget før I dette år fejrer vi 50 året for København-Bonn-erklæringerne. For mig er denne begivenhed i første henseende ikke mere end et lille jubilæum, der bliver fejret af nogle sydslesvigske mennesker. Men når jeg kigger lidt nærmere på det, så opdager jeg, at erklæringerne faktisk har en meget stor indflydelse på min hverdag. Traktatens indhold giver mig f.eks. ret til at tilhøre det danske mindretal og være elev på Duborg-Skolen. Dermed bliver 50-årsdagen automatisk til en vigtig dag, selv om jeg nok ikke vil gå ud og fejre den. Før vi startede med at arbejde med København- Bonn-erklæringerne i historieundervisningen var min viden om deres grundlæggende ideer ret begrænset. Nu, da min/vores viden er større og mere detaljeret, undrer det mig, at dette tema ikke blev behandlet i de tidligere klasser. Selvfølge- Jeg har boet i Sydslesvig siden jeg var ti år gammel. Jeg flyttede herned og anede ikke noget om disse erklæringer, tværtimod troede jeg, at Tyskland simpelthen bare var et andet land og ikke havde noget med Danmark at gøre. Men i dag er det jo helt anderledes, fordi i dag ved jeg, at uden denne aftale ville det ikke være muligt at bevare vort mindretal. Erklæringen påvirker dermed hele min eksistens, dvs. det samfund jeg lever i G: Nej E: Ja F: Ja, EU afstemte om traktaten var gyldig 7) Hvor blev dokumentet underskrevet? K: Flensborg S: Berlin D: I de to hovedstæder 8) Hvilket land fik»ideen«til en sådan aftale? E: Danmark R: Tyskland P: USA 9) Er aftalens indhold blevet ændret siden 1955? U: Ja Y: Nej O: Ja, man har indført optagelsesprøver 10) Hvem var dansk statsminister dengang? S: H.C. Hansen D: J.P. Jensen T: Viggo Andersen Løsningen skal kombineres via de forskellige bogstaver man får, når man svarer rigtigt. Bogstaver: Løsning: Uden erklæringerne intet Sydslesvig lig er et 50-års-jubilæum en god anledning til at beskæftige sig med det, men da hele det danske mindretal bygger på dette dokument, synes jeg, at man godt kunne lære noget om det lidt før. For mig ligger erklæringernes betydning dog stadigt mere i det underbevidste, fordi jeg jo ikke går i skole om morgenen og tænker på 50 år gamle erklæringer. Jeg tror, at deres relevans kun bliver aktuel for mig, når jeg enten intensivt beskæftiger mig med dem (f.eks. i skolen), eller når der af en eller anden grund opstår problemer med en tysk myndighed i Sydslesvig, der ikke vil anerkende det danske. 50 år efter at erklæringerne blev underskrevet, er deres betydning altså rutschet ned i det underbevidste hos en ung person som mig, men alligevel er jeg glad for, at jeg/vi har dem. Leve Thomsen og med, nemlig det dansksindede samfund. Alt det, jeg beskæftiger mig med, er jo faktisk afhængig af et stykke papir med de to underskrifter fra Konrad Adenauer og H.C. Hansen. Hele min skolegang og mit liv i foreningen er opstået på grund af erklæringerne. Konklusionen på dette må være, at et Sydslesvig præget af dansk kultur uden København-Bonn-erklæringerne ikke ville eksistere. Mads Buttgereit

11 FLENSBORG AVIS Lørdag 19. februar år og stadig fit Fødselsdag. Lærere bliver slidt hurtigt op, siger statistikken. Tidligere Duborg-lærer Grethe Biering er tilsyneladende undtagelsen, der bekræfter reglen. SØNDERBORGs borgmester, A.P. Hansen, har i sin embedsperiode ønsket ikke så få af sine bysbørn tillykke med de 100 år. Men magen til frisk 100 års fødselar har han ikke været ude for før. - Jeg plejer at gratulere en fem-seks 100-årige om året i vor kommune, men en, der forinden går ned for at vinterbade, det er toppen af, hvad jeg har oplevet, sagde borgmesteren på en reception for nylig i anledning af tidligere Duborg-lærer Grethe Biering 100 års fødselsdag. To timer inden receptionen på Sønderborgs kongreshotel Cromwell tog hun sin vanlige morgendukkert i Sønderborg-bugtens iskolde bølger, og præcis kl. 11 stod hun der frisk og rank for at tage gæsterne imod. Over 100 venner og bekendte fra bl.a. spejderbevægelsen, Sct. Georgs Gildet, Vikinge vinterbadeklubben samt gamle elever, tidligere lærerkollegaer og alle hendes seks nevøer var mødt op for ønske fødselaren tillykke med den store dag. Der var også hilsener fra Dronning Margrethe og prinsesse Benedikte i hendes egenskab af formand for pigespejdernes fællesråd. Havde det stået til hende, var fødselsdagen spændt langt mere stille af. Hun havde frabedt sig al offentlig omtale, og da bad om et fødselsdagsinterview, afslog hun først at medvirke: - Sikke noget pjat. Jeg gider ikke at holde fødselsdag og skal aldeles ikke i avisen. Hvem kan det interesse, at jeg bliver 100. Det er der nu en del ældre sydslesvigere, der gør. Grethe Biering er nemlig ikke en frøken hvemsomhelst. I sine næsten 30 år i den sydslesvigske sags tjeneste har hun efterladt uudslettelige indtryk hos sine gamle elever og kollegaer og i spejderbevægelsen. Spejdernes store idol - Hun var vort store idol og har betydet utroligt meget for os, siger lederen af Oksevejens Skole i Flensborg, Anne Margrete»Ami«Jessen, der har været blåmejse under Grethe Bierings vinger og siden er trådt i hendes fodspor som chef for det danske spejderkorps i Sydslesvig. - Hun kunne være skrap, men vi var meget glade for hende. Retlinet og ærlig, som hun er, gav hun os indblik i en verden, der har præget resten af vort liv. Tidligere leder af Skoleforeningens byggeafdeling Wilhelm Goldberg har haft Grethe Biering som klasselærer i Duborg-Skolens daværende realafdeling. Han tegner et billede, der svarer til, hvad man i dag ville betegne som»den gode lærer«. En lærer med en naturlig autoritet, der forstår at formidle sin viden og tager sig af sine elever også efter skoletid. - Hun var egentlig ikke særligt streng, men hos hende blev lektierne lavet. Hun var der altid, når vi havde et problem. Og jeg beundrer hende for, at hun holdt sammen på vor klasse efter realeksamen. Vi blev inviteret hjem til hende og måtte gerne tage vores veninder med, fortæller Wilhem Goldberg. Intet under, at mange gamle elever stadig kigger forbi hos Grethe Biering, når de tilfældigvis er i Sønderborg. Ligesom hun får julepost og altid bliver inviteret til jubilæer i sin sidste realklasse, inden Duborg-Skolen nedlagde realafdelingen. Kontant men afholdt Gamle kollegaer fra årene på Duborg-Skolen husker hende som en dygtig, engageret og vellidt lærer, skønt hun altid sagde tingene ligeud. - Hun var meget bestemt i sine meninger og ret så kontant, men en god kollega og dygtig lærer, det var hun, siger tidligere Duborg-lærer Elsa Thorup Nielsen. - Hun var altid meget energisk. Når man gik op ad Marietrappen (en lang og stejl trappe op til Duborg-Skolen, red.), kunne man ikke få et ord indflettet, så hurtigt gik og snakkede hun, mindes pensioneret Duborg-lærer og rektorenke Else Fanø. Kontant og energisk, det er Grethe Biering den dag i dag. Rank og ubesværet tager hun imod udsendte på trappen til sin patriciervilla på Kongevej i Sønderborg og byder på en kop kaffe i dagligstuen. På græsplænen i forhaven står en rollator. - Den bruger jeg kun på gaden, fordi lægerne siger jeg skal, kommer hun spørgsmålet i forkøb. For en tre års tid siden brækkede hun lårbenet og lå to frygteligt lange måneder på sygehuset, men bruddet helede uden mén og har ikke lagt en dæmper på hendes ukuelige energi. Hver morgen ved 9-tiden triller hun ned til Vikingeklubbens»gule badeanstalt«for at tage et par svømmetag i det iskolde vand og så går det i et tempo, som langt yngre medlemmer af vinterbadeklubben har besvær med at følge i, op ad bakken og hjemad igen. Ældste vinterbader Grethe Biering er Danmarks formentlig ældste vinterbader. - Når jeg ikke får min daglige dukkert, føler jeg mig utilpas, fortæller Grethe Biering. Duften af frisk havvand ombølger hende stadig. Det er kun et par timer siden, hun var nede for at vinterbade. - Er det derfor, du er blevet så gammel og stadig er FOTOS: ERICH KNEIDING/ARKIV Grethe Bierings store hobby, som hun stadig dyrker, er sjældne og smukke sten. Hun har ikke tal på, hvor mange, hun har samlet i årenes løb, men det er adskillige tusinde. Yndlingsstenene er udstillet i en vitrine i dagligstuen (billede foroven). Nederstfra venstre: Gennem Flensborg Avis følger hun fortsat levende med i, hvad der rører sig i Sydslesvig. - Dansk gymnastikstævne på Eckenergades sportsplads i Flensborg Grethe Biering dirigerede Duborg-Skolens pigehold. - En smule forlegen, men synlig rørt over al den opmærksomhed takker fødselaren de mange gæster på fødselsdagsreceptionen. frisk i krop og ånd? - Det ved jeg ikke. Min mor døde af at vinterbade, da hun var 94. Sit helbred har hun aldrig skænket en tanke, og hun spiser og drikker stadig, hvad hun lige har lyst til. Hun har også været storforbuger af cerutter i mange, mange år og holdt først op med at ryge, da hun nærmede sig de Du har aldrig været gift? - Det havde jeg ikke tid til, klukker hun. Dagligstuen vidner om, at Grethe Biering følger levende med i verdens gang, især hvad der foregår i Sydslesvig. På et lille bord mellem to lænestole ligger Flensborg Avis, på skrivebordet breve og avisudklip. På et andet bord en stabel af bøger. - Jeg læser meget, mest historiske romaner, fortæller hun. Hendes anden store hobby er sten. Hun er medlem af en geologisk forening og har samlet i tusindvis af smukke og sjældne sten. Mange er medbragt fra utallige besøg hos afdøde lillebror, ambassadør Hans Adolf Biering, der var dansk diplomat i en lang række lande i Europa, Afrika og det indiske subkontient. - Jeg kan stadig ikke gå forbi en interessant sten, uden at samle den op, smiler hun og viser stolt sine smukkeste fund frem. De er udstillet i en vitrine i dagligstuen. Hvor mange sten hun har samlet, aner hun ikke. Men kælderen er fyldt op, fortæller hun. Indtil for en ti år siden kørte hun stadig bil. Da hun blev 89, fik hun fornyet sit kørekort. Men så skulle bilen udskiftes, og det turde Grethe efter moden overvejelse alligevel ikke binde an med og afleverede sit førerbevis. Det er hun stadig en smule ked af. For siden har hun været afhængig af andre, når hun længes efter sommerhuset oppe i Hvide Sande på vestkysten. Bortset fra en privat rengøringshjælp og besøg fra den kommunale hjemmehjælp en gang imellem, klarer hun sig selv, foretager de daglige indkøb og står tålmodigt i kø på posthuset. Så kong Christian ride over grænsen Grethe er den sidste af en søskendeflok på fem. Hun stammer fra en præstefamilie, er født i Tyregod ved Jellinge, og kom som 16- årig til Sønderborg, hvor hendes far indtil sin død i 1954 var provst og sognepræst i Dybbøl. Sin glødende interesse for den sydslesvigske sag har hun fra især moderens slægt. Hun kan levende huske folkeafstemingen i Sønderjylland, som hendes morfar tog hende med til - Vi skulle op kl. 4 om morgen for at nå det, mindes hun. Ligeledes genforeningsfesten den 10. juli 1920, da kong Christian X red over den gamle Kongeå-grænse ved Christiansfeld og efterfølgende deltog i genforenings-andagten i Tyrstrup kirke. Det var hendes far, der holdt gudstjenesten. Til Flensborg efter krigen Efter Nazitysklands sammenbrud var der stor lærermangel i Sydslesvig, og Grethe besluttede at give en hjælpende hånd. Hun havde på det tidspunkt undervist i bl.a. gymnastik og engelsk på Ahlmanskolen i Sønderborg i en snes år. Den 30. april 1947 begyndte hun som 42-årig på Duborg-Skolen i Flensborg og gik straks i gang med at oprette et pigehold i gymnastik. Indtil sin pensionering arrangerede hun utallige gidrætsstævner og stod år efter år for gymnastikopvisningen ved årsmøderne. Som aktiv spejder siden barndommen kastede hun sig også straks over genopbygningen af spejderbevægelsen i Sydslesvig. Som chef for pigespejderkorpset og siden det samlede spejderkorps sørgede hun for, at de sydslesvigske spejdere blev internationalt anerkendt. Det skulle der en personlig audiens til hos dronning Ingrid, der dengang var protektor for den danske spejderbevægelse. Uden brænde ingen frisering Den første tid i Flensborg var hård. Duborg-Skolen var fyldt med flygtninge, og eleverne sad som sild i en tønde i de få undervisningslokaler, myndighederne ikke havde beslaglagt. Der var nød over alt. Grethe mindes, at hun skulle have et stykke brænde med hos damefrisøren, ellers kunne hun ikke få ordnet håret. Hun havde fået anvist et bitte værelse hos en enke. Men det brugte hun kun til at sove i. Det meste af tiden blev tilbragt på skolen, hvor hun underviste i 36 timer om ugen i dansk, engelsk, matematik og idræt plus diverse frivillige ekstratimer i gymnastik. Senere kom der mere ordnede forhold, og Grethe fik egen lejlighed på Duborg-Skolen. Her boede hun indtil pensioneringen i Og havde det ikke været for aldersgrænsen, var Grethe Biering nok blevet ved med at undervise i en årrække endnu.