Indledning Problemformulering Metode Videnskabsteori Kvantitativ empiri Kvalitativ empiri... 10

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 5 Metode... 6 Videnskabsteori... 9 Kvantitativ empiri Kvalitativ empiri Interview som metode Menneskesyn Emneafgrænsning Definition for Hjemløshed Fakta om hjemløse Andre forståelser for hjemløshed Sociologiske forståelser for hjemløsheden Sociale problemer Social afvigelse Social udstødelse og stigmatisering Selvpræsentation og den sociale samhandlingsorden Hvorfor opholder de hjemløse sig enten på Kirkens Korshær eller Hjemløseteltet? Hjemløsestrategien Tilgange og metoder Housing First Side 1 af 81

3 Assertive Community Treatment (ACT) Critical Time Intervention (CTI) Individual Case Management (ICM) Køreplan for god løsladelse Udredning og plan Unge hjemløse i Aarhus Ungeindsatsen Ungeindsatsens tilgang og metode Hjemlighed At bebo Anerkendelse Empowerment Narrativ pædagogik Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bøger Rapporter Elektroniske kilder Bilag Bilag 1: Spørgsmål til Kirkens Korshær Bilag 2: Interview med forstanderen for Kirkens Korshær - Morten Aagaard Bilag 3: Spørgsmål til de hjemløse i Hjemløseteltet Side 2 af 81

4 Bilag 4: Spørgsmål til Ungeindsatsen Bilag 5: Interview med pædagog og socialrådgiver i Ungeindsatsen Indledning Der er knap mennesker, der er ramt af hjemløshed i Danmark. Omfanget af hjemløshed i Danmark har med enkelte udsving været relativt stabilt siden De seneste tal på området viser dog, at unge i alderen år udgør en voksende del af gruppen. (Hansen & Ramsbøl, 2013 s. 4) Antallet af unge hjemløse er steget fra 633 personer i 2009 til personer i Denne stigning er fortsat frem til 2013, hvor personer mellem 18 og 24 år er opgjort som hjemløse. Det svarer til en samlet stigning på 80 pct. fra 2009 til (Larsen & Lauritzen, 2013 s. 95) Helt konkret er antallet af unge hjemløse i Aarhus steget fra 52 personer i 2009 til 148 personer i (ibid. s. 96) Det viser sig, at de unge hjemløse i alderen år udgør 25 pct. af alle hjemløse i Aarhus i 2013, hvor de i alderen år udgør 14 pct. (Ibid. s. 64) Vi finder denne stigning af hjemløse unge mellem 18 og 29 år alarmerende, da det er essentielt at unge får lige mulighed for at få en uddannelse, et job og en god start på voksenlivet, for at føle sig værdifuld for samfundet. (ibid. s ) Derfor er det essentiel, at vi som samfund griber ind og får fat i de udsatte unge så tidligt som muligt. Men først og fremmest kræver det, at vi som professionelle tilegner os et mere nuanceret menneskesyn, da hjemløsheden er kompleks. Ungeindsatsen er netop et af de steder, hvor der bliver grebet ind i forhold til de unge hjemløse i Aarhus. Her udøves Servicelovens 99, hvor Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med sindslidelser, til personer med et stof- eller alkoholmisbrug og til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig. (Serviceloven, 2015b) Ungeindsatsen ønsker at give de unge hjemløse med komplekse Side 3 af 81

5 problemstillinger en midlertidig bolig, imens de venter på en kommunal boliganvisning samt at skabe overblik og sammenhænge i de unge hjemløses sociale- og behandlingsmæssige indsats. Men for at komme hjemløsheden blandt unge til livs kræver det mere end en kommunal boliganvisning. Forsker for Socialforskningsinstitut, Mogens Jensens understreger, at nogle mennesker befinder sig i hjemløsheden grænseområde - flere hjemløse har en bolig, men de besidder ikke kompetencerne til at benytte sig af boligen eller gøre den til et hjem grundet psykiske og sociale problemer. I forlængelse af dette er vi blevet inspireret af antropolog Ida Wentzel Winther, da hun skelner mellem at bo og at bebo. Winther mener, at bo er det at have et sted at opholde sig dvs. sove, vaske tøj osv., men at bebo er derimod evnen til at føle sig hjemme og kunne hjemme den. I Hjemlighed - kulturfænomenologiske studier beskriver Winther først og fremmest, hvordan hjem i dag anskues. Hjemmet er i dag blevet synonym for tryghed og stabilitet og tillægges væsentlig betydning i det vestlige samfund. Hjemmet er ydermere blevet til et bestemt sted, hvor det handler om at opretholde en mental zone, et fristed og et sted hvor individet kan tage masken af. Men for at kunne føle sig hjemme og kunne hjemme den, kræver det ifølge Winther en række taktikker bestående af at kunne transformere det fremmede til hjemlighed, at give rum funktion samt at udvikle regler der er med til at definere hjemmets rum. Da de unge hjemløse har komplekse problemstillinger bestående af psykiske, sociale og økonomiske problemer, er det nødvendigt at gøre brug af en række pædagogiske tilgange i arbejdet med at udvikle og støtte disse taktikker. Her er vi inspireret af anerkendelse, empowerment og narrativ pædagogik. Det fremgår af rapporten Fra hjemløshed til egen bolig udarbejdet af Socialforskningsinstituttet, at hjemløse ofte føler sig krænket af samfundet og kommunen, hvilket kan få betydning for de hjemløses værdighed. Anerkendelse kunne derfor være en god tilgang i arbejdet med hjemløse, da anerkendende tilgang kan udvikle de unges selvtillid, selvagtelse og selvværdsættelse. Vi er ligeledes inspireret af empowerment, som bygger på samarbejde og partnerskab, hvorunder det er essentielt, at pædagogen giver slip på sin magt Side 4 af 81

6 over for de unge. Vi finder empowerment essentiel, da det fremgår i Fra hjemløshed til egen bolig, at de hjemløse ikke har haft selvbestemmelse i hverken livet på gaden, eller på opholdsstederne. Vi er inspireret af narrativ pædagogik som tilgang, da de hjemløse ofte har negative fortællinger med sig, som er præget af mange brud og svigt, der har påvirket deres selvbillede og identitet. Narrativ i sig selv er fortælling med en fremadskridende handling, hvor fortællingen har en begyndelse, handling og en afslutning. Gennem genfortællinger kan der altså opstå nye forståelser af livshistorien og nye historier. Disse nye forståelser og historier er med til at skabe forandring eller ændring af individets selvbillede eller livshistorie. Samtidig kan disse fortællinger medvirke til, at pædagogen kan forstå de unges adfærd, handlinger og reaktioner bedre, hvilket vil ruste pædagogen i forhold til at bidrage med relevant hjælp og støtte. Dette leder os frem til følgende problemformulering: Problemformulering Hvordan kan pædagogen, med udgangspunkt i botilbud, være med til at støtte unge hjemløse i alderen år med at skabe og opretholde et hjem? Side 5 af 81

7 Metode For at besvare vores problemformulering finder vi det nødvendigt at bidrage med en række forståelser for hjemløshed, hvorfor vi forklarer hvordan hjemløshed defineres international såvel som national. Her inddrager vi ETHOS-klassifikationens definition samt den danske definition - udarbejdet af Socialforskningsinstitut (SFI) - der er afgrænset til otte konkrete hjemløsesituationer. Vi inddrager ydermere statistik fra rapporten Hjemløshed i Danmark - National kortlægning 2013 udarbejdet af SFI for at beskrive hjemløshedens udvikling fra 2007 til Derefter inddrager vi en række forståelser for hjemløsheden. Herunder indgår: definitionen af reelt hjemløse, af Kasper A. Kristensen, beskrevet i Hjemløshed og personlig livsførelse og definitionen af funktionel hjemløse, af Mogens Jensen, beskrevet i Hjemløs med og uden egen bolig. Dernæst inddrager vi forståelsen for social udstødte og de hjemløses manglende evne til samfundsmæssig integration, af Preben Brandt - ligeledes beskrevet i Hjemløshed og personlig livsførelse. Til sidst inddrager vi tre eksempler på udsathed, af Steffen Lykke Rasmussen, beskrevet i Udsat i Aarhus - En guide til udsatte borgere i Aarhus og en oplysningsbog til mennesker som ønsker at forstå og hjælpe udsat borgere. Vi inddrager også samfundets syn på hjemløse. Her forsøger vi grundlæggende at undersøge, hvordan hjemløsheden kan forstås med udgangspunkt i sociologien, hvor vi fokuserer på samfundets strukturer, processer og aktører. Vi inddrager først Lars Skov Henriksens bud på sociale problemer beskrevet i Social indsigt for pædagoger. Henriksens bud giver indblik i, hvordan samfundet definerer sociale problemer. Dernæst inddrager vi Edwin Sutherland - ligeledes beskrevet i Social indsigt for pædagoger - der beskriver, hvordan problematiske vilkår fører til social afvigelse. Som modsætning til Sutherlands sociale processer inddrager vi Robert K. Merton, der har fokus på, hvordan samfundets strukturer kan skabe sociale afvigere. Vi kobler desuden Mertons teori sammen med vores interview fra Hjemløseteltet for at analysere, hvorledes Hjemløseteltet kan være en protest mod samfundets strukturer. Afslutningsvis inddrager vi Erving Goffmans teori omkring, hvordan stigmatisering påvirker individet, så det søger fællesskaber med ligesindede. Her inddrager vi empiri fra vores interviews fra både Kirkens Side 6 af 81

8 Korshær og Hjemløseteltet for at understøtte Goffmans teori. Vi undersøger ligeledes de hjemløses mulighed for at tilpasse sig og opretholde fællesskaber i enten Kirkens Korshær og Hjemløseteltet. Derefter kommer vi med bud på, hvorfor de hjemløse henholdsvis søger Hjemløseteltet eller Kirkens Korshær. Efter vi har bidraget med en række forståelser for hjemløsheden, beskæftiger vi os med, hvordan vi siden 2009 og fortsat forsøger at komme hjemløshed til livs i Danmark. Her uddyber vi regeringens Hjemløsestrategi og dens fire målsætninger. Vi beskriver ligeledes, hvordan Hjemløsestrategien har skabt anledning til indhentning af systematisk viden omkring hjemløsheden for på baggrund af denne, at udvikle forskellige metoder til at komme hjemløsheden til livs. For at kunne forstå omfanget af hjemløshed blandt unge (18-29 år) i Aarhus, inddrager vi viden fra SFI s kortlægninger i perioden 2007 til Disse kortlægninger konkluderer en stigning i hjemløsheden blandt unge i Aarhus samt årsagerne til denne stigning. Da vi finder denne stigning alarmerende, beskriver vi hvad Aarhus kommune gør for at komme denne stigning blandt unge hjemløse til livs. Her tager vi udgangspunkt i botilbuddet Ungeindsatsen, hvorunder Servicelovens 110 indgår for at få en forståelse af hvilke krav, der er til Ungeindsatsen. Dernæst inddrager vi Servicelovens 99, der uddyber hjemløses ret til at få tildelt en kontaktperson, der kan udøve den nødvendige støtte. Vi beskriver desuden, hvilken tilgang og metode Ungeindsatsen anvender. Her inddrager vi den recoveryorienterede tilgang og Individual Case Management metoden. Afslutningsvis forholder vi os kritisk til Ungeindsatsen, da interviewpersonerne giver os det indtryk, at Ungeindsatsen hovedsagelig fokuserer på at støtte de unge hjemløse i forhold til de praktiske gøremål i deres boliger. Vi mener, at der skal mere til for at ruste de unge hjemløse til livet i egen bolig, hvorfor vi bringer vores opfattelse i spil. Vores opfattelse er den, at Ungeindsatsen i højere grad bør fokusere på at udvikle de unge hjemløses kompetencer for at kunne skabe og opretholde et hjem. Vores opfattelse stammer fra bogen Hjemlighed - kulturfænomenologiske studier af Ida Wentzel Winthers. Indledningsvis beskriver vi hvordan hjem i dag anskues. Her inddrager vi den franske Side 7 af 81

9 filosof, Gaston Bachelard, der forklarer, hvilken funktion hjemmet har for individet i det moderne samfund. Dernæst beskriver vi, hvad der skal til for at føle sig hjemme, samt hvad det vil sige at kunne hjemme den, der bygger på tre taktikker bestående af, hvordan individet kan transformere fremmedhed til hjemlighed, hvordan individet anvender rum til sin gøren og laden og hvordan regler er med til at definere hjemmets rum. Da vi som sagt forholder os kritisk i forhold til Ungeindsatsens tilgang til de hjemløse, inddrager vi tre pædagogiske tilgange kombineret med Winthers Hjemlighed, da vi mener, at disse tre tilgange kan udvikle de unge hjemløses kompetencer for at kunne skabe og opretholde et hjem. Den første af de tre pædagogiske tilgange tager udgangspunkt i Axel Honneths anerkendelsesteori, beskrevet af Bent Madsen i Socialpædagogik - Integration og inklusion i det moderne samfund. Vi anvender Honneth, da han kobler identitetsdannelse sammen med betingelserne for anerkendelse. Samtidig opstiller han en række positive betingelser, der skal være til stede, for at menneskets behov for anerkendelse kan indfries. Med udgangspunkt i denne teori analyserer og vurderer vi, hvordan pædagogen kan udvikle de unges selvtillid, selvagtelse og selvværdsættelse og samtidig udvikle deres kompetencer for at skabe og opretholde et hjem. Den anden tilgang vi bringer i spil, bygger på empowerment beskrevet i Empowerment på dansk af Maja Lundemark Andersen, Pernille Nørlund Brok og Henrik Mathiasen. Vi beskriver først empowerment. Derefter analyserer og vurderer vi, hvordan pædagogen i samarbejde med den unge hjemløse kan opnå kontrol over den unge hjemløses liv. Vi fokuserer ligeledes på den unge hjemløses ressourcer, så han/hun på længere sigt selvstændigt kan skabe og opretholde et hjem. Den tredje og sidste tilgang vi bringer i spil, bygger på narrativ pædagogik beskrevet i Narrativ pædagogik - Livshistorien som pædagogisk grundsyn af Birthe Juul Clausen og Jørgen Lauritzen. Først beskriver vi det mest gængse i narrativ pædagogik. Derefter analyserer og vurderer vi, hvordan pædagogen i samarbejde med den unge hjemløse kan skabe mulighed for nye forståelser og historier, som vil skabe forandring eller ændring af den unge hjemløses selvbillede og livshistorie. Samtidig bidrager vi med eksempler på taktikker, der kan støtte de unge hjemløse i Side 8 af 81

10 forhold til at håndtere fristelserne og fortiden, når de kommer i egen bolig. Afslutningsvis opsummerer og konkluderer vi opgaven, hvorunder vi besvarer vores problemformulering. Videnskabsteori I denne opgave er vores perspektiv baseret på samfundsvidenskaben, som har et ben i både humanvidenskaben og naturvidenskaben. Humanvidenskaben beskæftiger sig typisk med den hermeneutiske metode, der bygger på at fortolke og tyde, og hvor forskeren forsøger at forstå meningen eller hensigten med det, mennesker gør, ved at sætte sig ind i og fortolke de forskellige kulturelle produkter, såsom ytringer, erindringer, historier, litteratur, mm. - mennesker bringer i spil. Empirien er med andre ord ikke kun ydre iagttagelige fænomener dvs. kvantitative metode, der i højere grad anvendes i den naturvidenskabelige tradition, men også subjektive fænomener som samtaler og tekster, der ses i humanvidenskaben. Derfor anvender vi i denne opgave både kvantitativ og kvalitativ empiri, for at frembringe vores forståelse af bestemt gruppering i samfundet, som i dette tilfælde er hjemløse. Samtidig ønsker vi at afdække, hvorledes der kan udøve pædagogisk praksis med udgangspunkt i pædagogisk og sociologisk teori. Det er her essentielt at nævne, at vi med denne tilgang aldrig når frem til nogen endegyldig og objektiv forståelse af feltet, men vi kan forsøge at skabe en helhedsforståelse eller fortolkning, der giver den mest sammenhængende og meningsfulde forståelse. (Larsen, 2010 s ) Da vi i høj grad har beskæftiget os med forskellige sociologiske tænkere i forbindelse med pædagogstudiet, finder vi det interessant at beskæftige os med hjemløse i forhold til pædagogisk sociologi, hvorfor vores tilgang til opgaven er abduktiv. Den abduktive tilgang er en proces, hvor der foregår en pendlen mellem empiriske observationer og teori, og hvor den teoretiske forståelse og forklaringen af empirisk data, tilsammen bringer ny viden på bordet. Den abduktive tilgang er et mulig alternativ for deduktion; at falsificere eller verificere teoretisk opstillede hypoteser gennem empiriske data, og induktion; at teorier dannes på grundlag af empiriske data og derved opstår som et resultat af den empiriske dataindsamling. (Espersen, 2010, side 45-46). Side 9 af 81

11 Kvantitativ empiri Vi anvender som før nævnt kvantitativ metode, som eksempelvis er data og statistik, der kan måles og kvantificeres, da denne metode gør empiri målbart. (Den Store Danske, 2015) Her indgår bl.a. rapporten: Hjemløshed i Danmark udarbejdet af SFI for at få et indblik i statistikker og fakta over, hvordan udviklingen af hjemløse har været de seneste år og ser ud i dag. Vi mener, at SFI er en valid kilde, da det er et nationalt forskningscenter under Socialministeriet. Kvalitativ empiri Vi anvender en række rapporter fra SFI og Socialstyrelsen. Her indgår bl.a. Fra hjemløshed til egen bolig, som er et interviewstudie blandt tidligere hjemløse, der forsøger at beskrive, hvad der skal til for, at den hjemløses overgang til egen bolig kan lykkes. Rapporten giver ikke et generelt billede, men derimod et nuanceret og dybdegående billede af hvilke forhold de tidligere hjemløse selv oplever, som særligt betydningsfulde for at overgangen til egen bolig lykkes. For at afspejle målgruppen bedst muligt er der stor bredde blandt interviewpersonerne. Gruppen af interviewpersoner består derfor både af kvinder og mænd med en overvægt af yngre midaldrende mænd (31-49 år). Interviewpersonernes alder er mellem 20 og 56 år. Derudover er der interviewpersoner med anden etnicitet end dansk, personer med alkohol/stofmisbrug, personer med psykisk sygdom samt personer med både misbrug og psykisk sygdom. Interviewene med de tidligere hjemløse kan dermed ikke betragtes som repræsentative for alle hjemløse i Danmark, men betragtes som fyldestgørende fortællinger om, hvad de tidligere hjemløse - som en bred gruppe - oplever som særligt betydningsfuldt i forhold til at komme i egen bolig og opretholde denne. Grundlæggende kan det siges, at vi tager udgangspunkt i biografisk metode, som er et interviewstudie af de tidligere hjemløses egne og personlige udsagn, der beskriver, hvad der skal til for at gå fra hjemløshed til egen bolig. (Den Store Danske, 2015) Interview som metode Vi har valgt at anvende interview til empiriindsamlingen. Interviewmetoden er som før nævnt kvalitativ, da den kan medvirke til at forstå og fortolke betydningen af oplevelser og handlinger. Side 10 af 81

12 Interviewmetoden kan medvirke til at beskrive individer og gruppers opfattelser af sig selv. Den kvalitative metode kan give detaljerede og helhedsprægede beskrivelser af den sociale realitet. (Hastrup et al. 2011, kapitel 8) Vores indsamling af empiri foregik således, at vi valgte at arrangere et interview med en pædagog og en socialrådgiver fra Ungeindsatsen. Vi anvendte en struktureret tilgang i form af på forhånd nedskrevet spørgsmål med udgangspunkt i læst viden. (Se bilag 3) Vi sendte spørgsmålene til interviewpersonerne på forhånd, hvilket vi vurderede ville give os velovervejede svar, da interviewpersonerne fik tid til at forberede sig og reflektere over spørgsmålene. Vi anvendte ligeledes en diktafon, da vi mener, at denne metode gør analysearbejdet simpel og detaljeret. Spørgsmålene var fokuseret på Ungeindsatsens pædagogiske arbejde, hvor vi ønskede at undersøge, hvordan Ungeindsatsen arbejder med anerkendelse, fællesskabsfølelse, udvikle kompetencer for at skabe og opretholde et hjem samt eventuelle tværprofessionelle udfordringer i forbindelse med udslusning fra botilbud til egen bolig. Vi havde fra starten valgt, at opgaven skulle omhandle et længerevarende botilbud og havde troet at Ungeindsatsen var et af disse botilbud. Men under interviewet gik det op for os, at Ungeindsatsen er et midlertidigt botilbud altså 107. Vi havde oprindelig tænkt, at vi skulle beskæftige os med et længerevarende botilbud, fordi vi er af den overbevisning, at pædagogen i forbindelse med et længerevarende botilbud har mulighed for at gå mere i dybden med de unges komplekse problemstillinger og lave handleplaner over længere perioder. Desuden antager vi, at pædagogen har flere timer sammen med den unge og dermed en større indflydelse. Derfor fandt vi det interessant at gå i dybden med pædagogens rolle i forhold til at udvikle de unges kompetencer for at skabe og opretholde et hjem. Men da vi erfarede, at Ungeindsatsen er et midlertidigt botilbud, opdagede vi, at Ungeindsatsen i mindre grad arbejder med at udvikle de unges kompetencer for at skabe og opretholde et hjem. Dette skyldes en stor udskiftning blandt de unge, da de typisk opholder sig på Ungeindsatsen i 6-12 måneder, inden de får tildelt egen bolig eller overflyttes til en anden boform. Efter interviewet Side 11 af 81

13 var vi i tvivl, om vi kunne anvende Ungeindsatsen i forhold til vores problemformulering. Men vi kom frem til, at selvom det er et midlertidigt botilbud, er det stadig essentielt at udvikle de unges kompetencerne for at skabe og opretholde et hjem, inden de kommer i egen bolig. Det er altså vores overbevisning, at arbejdet med at udvikle de unges kompetencer for at skabe og opretholde et hjem i høj grad vil ruste de unge til livet i egen bolig. Under forløbet pædagogisk sociologi, gennemført i 2014, blev vi inspireret til at søge og afdække verden, som den i virkeligheden arter sig. Her opstod vores interesse for socialt udsatte, hvor emnet hjemløse var oplagt. Først interviewede vi teolog, Morten Aagaard, som er forstander på Kirkens Korshær i Aarhus. Kirkens Korshær er en social og folkekirkelig hjælpeorganisation, der fungerer som døgnvarmestue i Aarhus centrum. Døgnvarmestuen er et værested og et fristed for udsatte mennesker, der kan få dækket basale behov som varme, mad, bad og hvile. Vigtigst af alt tilbyder Kirkens Korshær menneskeligt nærvær, fællesskab og mulighed for samtale. (Kirkens Korshær, 2015) Vores tilgang under interviewet med Morten Aagaard var struktureret ved på forhånd nedskrevet spørgsmål. Vi anvendte en diktafon, da denne metode gjorde analysearbejdet mere simpel og detaljeret. Vores spørgsmål var fokuseret omkring Kirkens Korshærs betydning for de hjemløses relationsdannelse og de hjemløses mulighed for medindflydelse på dagligdagen. Interviewet var indledningsvis præget af en uformel interviewstruktur. Dette betød, at vi blev en anelse tidspresset, men fik stort set det ønskede resultat. Da sociologi handler om at gøre forskellige menneskers perspektiver klare og tydelige, ønskede vi, at få et realistisk førstehåndsindtryk af de hjemløse i Aarhus. Her undersøgte vi helt konkret, hvordan hjemløse tilknyttet Hjemløseteltet danner relationer. Vi drog hen til det dengang eksisterende Hjemløsetelt bag Godsbanen og gennemførte vores interview. Hjemløseteltet eksisterer ikke længere fordi området bag Godsbanen, hvor teltet var opført, skulle anvendes til byggeri. Dog ser det ikke, at der endnu er opført nogle byggerier. Dengang Hjemløseteltet eksisterede husede det mindst en fastboende, mens to til otte personer overnattede på skift. Om Side 12 af 81

14 dagen var der trods alt flere besøgende. Teltet blev oprettet af de hjemløse, for de hjemløse, grundet et ønske om et langt mere trygt alternativ. Ligeledes ønskede de hjemløse - mest unge - hinandens selskab og fællesskabet der fulgte med. Hjemløseteltet husede efter sigende ingen narkomaner, men kun fredelige mennesker som ikke havde et sted at være uden at være til gene for andre. De fleste opholdte sig forinden Hjemløseteltets oprettelse i Mølleparken. (Hjemløseteltet, 2015) Da vi havde begrænset viden om Hjemløseteltet, var vores tilgang præget af, at vi ikke havde nogen forventninger til, hvordan interviewet ville foregå. Dette mener vi, hade den effekt at vores tilgang til de hjemløse var mere åben. Vi vidste vi ikke, hvordan de hjemløse ville modtage os inden interviewet, men vi havde alligevel struktureret spørgsmål på forhånd med fokus på de hjemløses relationsdannelse og hverdagsliv. Interviewet startede uformelt, fordi vi ville virke så troværdige som overhovedet muligt og ikke virke anmassende. Desuden valgte vi ikke at anvende diktafon, da vi var bekymrede for, om dette ville overskride de hjemløses grænser. Vores metode var baseret på observatøren som deltager, som er en kortvarig observerende kontakt med feltet. (Espersen, 2010 side 34) Det var vigtigt for os, at det foregik i deres miljø og i øjenhøjde, da vi ønskede at få en helhedsfornemmelse af de hjemløse og ikke blot basere vores forståelse udelukkende fra tidsskrifter og rapporter. Da vi ikke havde lang tid, havde vi kun mulighed for at etablere overfladiske relationer. Dette kunne have vanskeliggjort indsamlingen af tilstrækkelig observationer, der muliggjorde analyse af de sociale interaktioner mellem aktørerne i feltet. Dog vurderer vi, at vores møde med de hjemløse har været med til at tydeliggøre, hvilken betydning stigmatisering har for de hjemløse med fokus på relationsdannelse. Vi vil derfor genanvende vores empiri fra Hjemløseteltet i denne opgave for, at belyse hjemløsheden og hvordan hjemløse danner fællesskaber med ligesindede. I vores interview vil to personer under navnene M og T indgå. M er en ung mand og kan betegnes som funktionel hjemløs, da han har egen bolig, men ikke opholder sig i den. M betragter sig selv som kunstner og drikker ikke alkohol, men ryger hash. T er en midaldrende kvinde, stofmisbruger og reelt hjemløs. Når T ikke sover i Hjemløseteltet, opholder hun sig i Kirkens Korshær. Side 13 af 81

15 Menneskesyn Da vi i denne opgave beskæftiger os med emnet hjemløshed, finder vi det relevant at uddybe en række menneskesyn. Vi er af den overbevisning, at pædagogen generelt bør have forståelse for, hvilken tilgang han eller hun har i forhold til unge eller voksne uanset deres psykiske eller sociale baggrunde. Vi vil derfor tage stilling til, hvilke menneskesyn vi anser for nødvendige i arbejdet med hjemløse. Hvis vi som pædagoger kun benytter menneskesynet Mekanisk idealistisk menneskesyn, kan det argumenteres at medføre eksklusion. I det mekanisk idealistiske menneskesyn forstås individet således, at det styres indefra og adfærden er medfødt. Individets udvikling er allerede givet fra fødslen, og det bærer ansvaret for egen adfærd grundet medfødte egenskaber, der er afhængig af social påvirkning. (Hammerlin & Larsen, s.85) Med udgangspunkt i dette menneskesyn kan den hjemløses adfærd ikke forandres, da den hjemløses adfærd allerede lå i kortene fra fødslen. Hvis pædagogen har et sådant menneskesyn kan arbejdet med hjemløse i hele taget vanskeliggøres. (Ibid. s. 88) I opgaven inddrager vi sociologen Edwin Sutherlands teori om, at al menneskelig adfærd er tillært, hvilket lægger op til det Mekanisk materialistisk menneskesyn, da individet formes af omverdenen. (Ibid. s ) I forhold til arbejdet med hjemløse bør pædagogen være bevidst om og støtte den hjemløse i forhold til den hjemløses sociale omgangskreds. I dette menneskesyn er individet et produkt af verden og formes af dets omgivelser. (Ibid. s ) Samtidig forholder vi os også kritisk til det mekanisk materialistiske menneskesyn, da vi er af den overbevisning, at der også er andre faktorer på spil. Her tænker vi på det Dialektiske idealistiske menneskesyn, hvor individets indre og psykiske følelser, ideer, holdninger og tænkemåder også har en væsentlig indflydelse på individets adfærd. (Ibid. s ) Narrativ pædagogik kunne være et eksempel herpå. Hvordan denne tilgang kan anvendes i pædagogisk praksis, beskriver vi nærmere i opgavens analysedel. Side 14 af 81

16 Et andet menneskesyn hvor individerne samarbejder ud fra fælles ideer, og hvor individet betragtes som et handlende og skabende subjekt kaldes det Dialektisk materialistisk menneskesyn. Med udgangspunkt i dette menneskesyn forstås individet i et indre og gensidigt forhold til omverdenen. (Ibid. s ) I vores opgave, tager vi bl.a. udgangspunkt i sociologen Erving Goffman, som belyser individets evne til at opretholde fællesskabets samhandlingsorden. Herunder tager vi udgangspunkt i vores interview fra Hjemløseteltet, som er med til at tydeliggøre, hvordan de hjemløses selvpræsentation kommer i spil, og hvordan de hjemløse er med til at opretholde fællesskabet samt beskytte den sociale struktur i Hjemløseteltet. Vi mener desuden, at det dialektisk materialistiske menneskesyn kan sammenlignes med kritisk psykologi. Kritisk psykologi fokuserer på det sociale aspekt af individets udvikling. Et kritisk psykologisk perspektiv vil forsøge at forstå hjemløses adfærd i forhold til dynamiske processer og ikke udelukkende i forhold til dets kulturelle, sociale eller psykiske baggrund. (Nyvang, s. 92) Vi mener, at dette perspektiv er et af de væsentligste i arbejdet med hjemløse. Dette leder os frem til det sidste menneskesyn, vi ønsker at inddrage, da dette menneskesyn går godt i spænd med det kritisk psykologiske perspektiv. Her tænker vi på det Humanistisk eksistentialistisk menneskesyn, som tager udgangspunkt i, at alle mennesker er unikke subjekter, der bør mødes med frihed og værdighed. Der tilstræbes desuden solidaritet og at individer selvstændigt får mulighed for at forme sin tilværelse i dette menneskesyn (Hammerlin & Larsen, s og ) I forhold til pædagogisk praksis er det essentielt, at individer har mulighed for at blive set, hørt og forstået. Derfor er vi i høj grad tilhænger af det humanistisk eksistentialistiske menneskesyn, da denne tilgang tager udgangspunkt i individet egne ønsker og behov. Vi vil af den grund både inddrage anerkendelse og empowerment i analysedelen af denne opgave. Dog skal det afslutningsvis nævnes, at vi grundlæggende er af den holdning, at pædagogen bør besidde elementer fra flere forskellige menneskesyn, da vi lever i et dynamisk og foranderligt samfund. Side 15 af 81

17 Emneafgrænsning Vi har valgt at fokusere på begreberne hjemlighed, anerkendelse, empowerment og narrativ pædagogik for at besvare vores problemformulering. Når anerkendelse og empowerment nævnes, ville det være oplagt at beskæftige sig med inklusionstanken. Men dette gør vi ikke, da interviewpersonerne fra Ungeindsatsen udtaler, at de ikke arbejder på at udvikle et inkluderende fællesskab. Dog er vi opmærksomme på, at inklusionstanken kunne være en relevant tilgang i forhold til at resocialisere de unge hjemløse samt skabe og udvikle fællesskaber på Ungeindsatsen. Når vi nævner empowerment, kunne det samtidig være nærliggende at beskæftige sig med magt eller habitus. Men da magt eller habitus ikke som sådan er en tilgang i pædagogisk praksis, men snarere noget vi som pædagoger skal have i baghovedet, når vi arbejder, anvender vi empowerment. I opgaven inddrager vi menneskesyn, udstødelse og stigmatisering, men vi anvender ikke som sådan disse begreber i vores analyse. I stedet inddrager vi disse begreber for at skabe et nuanceret menneskesyn og forståelse af hjemløse, da vi er af den overbevisning, at dette vil gavne pædagogen i mødet med den hjemløse. Samtidig vil den hjemløse også føle sig mere anerkendt. Afslutningsvis skal det nævnes, at udgangspunktet for denne opgave som sagt er unge hjemløse. Dog kunne vi sagtens beskæftige os med hjemløse generelt. Men da der de seneste år er sket en stigning blandt unge hjemløse, synes vi, at det er mest nærliggende at beskæftige os med denne problematik. Definition for Hjemløshed Hvad vil det egentlig sige at være hjemløs i Danmark? Dette spørgsmål er essentielt at besvare for at skabe en grundlæggende viden om vores emne. Der er mange forskellige bud på, hvad det vil sige at være hjemløs, såvel internationalt som national. Der findes ingen officiel definition på hjemløshed, men vi vil i følgende afsnit forsøge at komme med en række definitioner. Side 16 af 81

18 Den internationale - og i denne forstand den Europæiske definition - findes i ETHOS1- klassifikationen (European Typology on Homelessness and Housing Exclusion), udarbejdet af FEANTSA (European Federation of National Organisations Working with the Homesless). Målet med ETHOS-klassifikationen har været at klarlægge og videreudvikle de forskellige europæiske nationers definitioner af hjemløshed for at skabe en fælles europæisk definition af hjemløsheden. Denne fælles definition giver samtidig mulighed for tværnationale sammenligninger, da de europæiske lande tager udgangspunkt i ETHOS-klassifikationen. (Larsen & Lauritzen, 2013 s. 17) ETHOS-klassifikationen tager udgangspunkt i personens boligsituation, men ikke personens øvrige sociale situation. Definitionen bygger på tre forskellige forståelser af boligmæssig eksklusion. Den første er den fysiske, hvor personer eksempelvis overnatter på gaden eller i parker. Den anden er den juridiske, som omfatter personer, der ikke er juridisk beskyttet. Den tredje er den sociale, som er personer, der ikke kan eller har mulighed for at skabe socialt liv i sin bolig. På denne måde bliver definitionen på hjemløshed mere dynamisk og hjemløsheden bliver mere end bare noget synligt. Derfor betragtes personer, der opholder sig på midlertidige boformer, og personer der overnatter midlertidigt og tilfældigt hos familie, venner og bekendte også som hjemløse. På den baggrund skelnes der i ETHOS-klassifikationen mellem fire former for boligeksklusions situationer. Disse er: Personer uden opholdssted (rough sleeping), boligløshed (houselessness), usikker bolig (insecure housing) og utilstrækkelig bolig (inadequate housing). ETHOS-klassifikationen bygger således på en sammenfatning mellem hjemløshed og boligmæssig eksklusion. (Ibid. s. 18) De fire bolig-eksklusions situationer i ETHOS-klassifikationen er ydermere opdelt i en række operationelle kategorier, som dækker over den konkrete boligsituation, personen befinder sig i, eller den opholds- eller boform personen benytter sig af. Det er her essentielt at nævne, at en definition af hjemløshed - baseret på boligsituationen - ikke nødvendigvis forklarer, at boligmæssige forhold kan være årsagen til hjemløshed. I stedet for må årsagerne til hjemløshed forstås, som et komplekst samspil mellem strukturelle og personlige forhold der forårsager, at Side 17 af 81

19 nogle personer er særligt sårbare, når det drejer sig om at fastholde egen bolig. ETHOSklassifikationens definition af hjemløshed skal ikke forstås som et muligt svar på, hvordan personer kan komme ud af hjemløshed ved, at de kan få tildelt en bolig. (ibid. s. 18) Det kræver også de rette sociale indsatser og ikke blot en boligløsning for at komme hjemløsheden til livs. Dette vil vi i øvrigt nærmere ind på under opgavens analysedel. Den danske definition, som tager udgangspunkt i ETHOS-klassifikationen, definerer hjemløshed således: Som hjemløse regnes personer, som ikke disponerer over egen (ejet eller lejet) bolig eller værelse, men som er henvist til midlertidige boalternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontrakt hos slægtninge, venner eller bekendte. Som hjemløse regnes også personer uden et opholdssted den kommende nat. (ibid. s. 19) Denne definition har dannet grundlag for hvem der medregnes for hjemløse i Danmark i 2007, 2009, 2011 og Dog skal det nævnes, at SFI (Socialforskningsinstitut) efter kortlægningen i 2007 opdaterede definition af hjemløshed. Derfor kan kortlægningen i 2007 ikke anvendes i forhold til at se udviklingen indtil nu. SFI har i 2009, 2011 og 2013 udført kortlægninger af hjemløse i Danmark, hvor feltet er afgrænset til otte konkrete situationer: Overnatter på gaden, i trappeopgang, i et skur eller lignende. Overnatter på natvarmestue/værested med nødovernatning eller lignende. Overnatter på akut/midlertidigt botilbud som herberger og forsorgshjem. Opholder sig på hotel, vandrehjem eller lignende pga. hjemløshed. Bor midlertidigt og uden kontrakt hos familie, venner eller bekendte. Bor midlertidig i udslusningsbolig uden permanent kontrakt. Afsoner under Kriminalforsorgen, skal løslades inden for 1 måned og mangler en boligløsning. Opholder sig på hospital/behandlingstilbud, skal udskrives inden for 1 måned og mangler en boligløsning. Side 18 af 81

20 Andet, der blandt andet dækker over personer, der overnatter i kolonihavehuse, campingvogne og lignende. (Ibid. s. 20) Der bør nævnes, at følgende ikke er medregnet som hjemløse under kortlægningen af hjemløse i Danmark: Personer som bor i fremlejet bolig, personer i botilbud, eksempelvis alternative plejehjem og bofællesskab - herunder beboere på visiterede boformer under servicelovens 107 og 108. Ligeledes anses studerende der søger tilflytning til en anden by ved studiestart og unge, som vil flytte hjemmefra ikke som hjemløse. Ydermere er personer, der midlertidigt er uden bolig på grund af brand eller lignende, og personer der opholder sig på et krisecenter på grund af vold i familien ikke medregnet i denne kortlægning. (ibid. s. 20) Det fremgår af kortlægningen, at antallet af hjemløse er steget over de seneste kortlægninger. Fra optællingen i 2009 til 2011 er antallet af hjemløse steget fra personer til personer, hvilket er en stigning på ca. 6 pct., mens antallet i 2013 er oppe på personer. Udviklingen fra 2011 til 2013 svarer således til en stigning i antallet af optalte hjemløse på ca. 10 pct. Der er således sket en stigning på 16 pct. fra 2009 til den seneste kortlægning i (ibid. s. 34) Omfanget af hjemløsheden i Danmark har altså med enkelte udsving været nogenlunde stabil siden SFI s første kortlægning. Fakta om hjemløse 27 pct. af de hjemløse borgere angives at have en form for fysisk sygdom. Andelen er lavest blandt de årige med 12 pct. Andelen med psykiske sygdomme er i 2013 på 47 pct. Det er en kraftig stigning sammenholdt med 30 pct. i 2007, 37 pct. i 2009 og 44 pct. i (ibid. s. 92) Blandt gadesoverne angives 52 pct. at have en psykisk sygdom, mens det er 44 pct. af dem, der har overnattet på herberg og 47 pct. af dem, der har overnattet blandt familie og venner. (ibid.. s. 92) Side 19 af 81

21 Andelen med psykiske sygdomme er højest blandt de yngre aldersgrupper med 51 pct. blandt de årige og 54 pct. blandt de årige, mens den er 40 pct. blandt dem på 60 år og derover. (ibid. s. 92) Andelen med misbrug af enten alkohol, hash, hårde stoffer eller medicin er samlet set på 65 pct. 38 pct. har et alkoholmisbrug, 36 pct. har misbrug af hash eller khat, 20 pct. har misbrug af hårde stoffer, og 12 pct. har et misbrug af medicin. (ibid. s. 92) 68 pct. af mændene har et misbrug mod 51 pct. af kvinderne. Alkoholmisbrug er mest udbredt i de ældre aldersgrupper, mens misbrug af hårde stoffer er mest udbredt i de yngre og midaldrende aldersgrupper. (ibid. s. 92) 10 pct. af de hjemløse borgere er i tilsyn fra Kriminalforsorgen. Denne andel er væsentligt højere blandt de unge, hvor 16 pct. er mellem år og 14 pct. er mellem de årige. Dette understreger, at der fortsat er et betydeligt problem med at etablere en boligløsning for personer, der løslades efter ophold i fængsel. (ibid. s. 151) Der er under optællingerne fra 2011 og 2013 registreret en stigning i antallet af unge (18-29 år), der er ramt af hjemløshed. Denne gruppe udgjorde i 2011, 31 pct. af alle hjemløse, hvilket var en stigning på 8 pct. i forhold til kortlægningen i Fra 2011 til 2013 er der igen sket en stigning på 14 pct., hvilket svarer til en stigning på 45 pct. fra og en samlet stigning på 80 pct. fra 2009 til Det er især gruppen af årige, der er vokset. Denne gruppe af unge er vokset fra 633 i 2009 til i (Hansen & Ramsbøl, 2013, s. 8) Andre forståelser for hjemløshed Der findes flere typer af hjemløse. Der er de reelt hjemløse, som er de, der ikke har en bolig, men der er også de hjemløse, der pga. af en sindslidelse eller af anden grund ikke kan besidde en bolig. (Kristensen, 2008, side 22-23) 47 pct. af de hjemløse skønnes at have en sindslidelse, hvor 65 pct. har et misbrug af narkotika, hash, alkohol eller medicin. (Missionen blandt Hjemløse, 14. maj 2014) Side 20 af 81

22 En anden forståelse af hjemløshed er begrebet funktionelt hjemløs. Forsker for SFI Mogens Jensen, definerer funktionel hjemløshed som personer, der ikke har en bolig, eller personer som ikke kan benytte deres bolig pga. sociale problemer. I denne forståelse understreges det at nogle mennesker befinder sig i hjemløshedens grænseområde. Måske kan de pga. svær angst ikke benytte den bolig, de besidder eller også har de reelt ingen adgang til deres bolig, fordi den bliver benyttet af andre bekendte fra misbrugsmiljøet. Funktionelt hjemløse vil ofte være personer, som befinder sig i høj risiko for hjemløshed grundet psykiske og sociale problemer. Mange ville tro, at manglen på en bolig er kernen i forståelsen af problemet. Men det afhænger også i høj grad af den hjemløses manglende kompetencer til at gøre en bolig til et hjem. Derfor ses det, at denne gruppe ligeledes opsøger de eksisterende tilbud for reelt hjemløse. (Kristensen, 2008, side 22-23) Da den danske lovgivning er indrettet således, at tilbud for reelt hjemløse også er åbne for gruppen af funktionelt hjemløse, er denne gruppe også inkluderet i SFI s kortlægning. For at kunne adskille de funktionelt hjemløse fra de reelt hjemløse, er der dog i kortlægningen - som i øvrigt er udformet som et spørgeskema - formuleret et spørgsmål om hvorvidt personen har en bolig, vedkommende ikke kan benytte. (Larsen & Lauritzen, 2013 s. 139) Ifølge kortlægningen i Danmark er der i alt 7 pct. af de hjemløse, der har en bolig, som de ikke kan benytte. Ydermere er antallet af funktionelt hjemløse faldet fra 9 pct. i 2009 til 8 pct. i (ibid. s ) En anden forståelse af hjemløshed kunne ifølge speciallæge i psykiatri, Preben Brandt, være, at de hjemløse ikke magter at benytte sig af samfundets relationer og institutioner - det private og offentlige netværk. Samfundets relationer og institutioner kunne eksempelvis være de fællesskaber, som vi indgår i hverdagen herunder uddannelse, arbejde og foreningsliv. I modsætning til Mogens Jensen mener Preben Brandt ikke, at funktionalitets-problemet er den primære årsag til hjemløshed, men snarere et spørgsmål om social udstødelse eller manglende evne til samfundsmæssig integration. (Kristensen, 2008; side 24-25) Side 21 af 81

23 Personer med en sådan manglende evne til samfundsmæssig integration kunne, efter vores mening, i Danmark defineres, som en person der er social udsat. Her definerer Socialministeriet socialt udsatte bredt som: Personer, der ofte har et dårligt helbred, der sjældent har en tilknytning til arbejdsmarkedet, og som ikke drager nytte af samfundets almindelige tilbud til borgerne. (Rasmussen, s. 180) Ydermere definerer Servicestyrelsens Udsatteenhed socialt udsatte, som mennesker der har et eller flere tunge sociale problemer: Sindslidelse, alkoholmisbrug, stofmisbrug, hjemløshed, prostitution, vold i nære relationer, senfølger af seksuelle overgreb. (Ibid. s.180) En tredje mulig definition på det at være udsat, er ifølge den daglige leder for FUNDAMENTET Steffen Lykke Rasmussen: Personer, der lever i samfundets yderkanter, personer, der ofte har et dårligt helbred, der sjældent har en tilknytning til arbejdsmarkedet, og som ikke drager nytte af samfundets almindelige tilbud til borgerne. Eller borgere som kæmper med gæld, sociale problemstillinger. En udsat borger er altså en borger som har brug for en hjælpende hånd til at komme tilbage på plads i sit liv. (ibid. s. 183) Vi mener her, at Rasmussens definition på udsathed er sammenlignelig med definitionen på hjemløshed, da disse karakteristika ofte er genkendelige hos hjemløse. Der er altså forskellige definitioner på både hjemløshed, forstået på den måde, at der ikke altid er enighed om, hvordan disse definitioner skal forstås eller forklares. Derfor vil vi i det følgende afsnit beskrive hjemløshed fra en mere sociologisk vinkel. Dette vil synliggøre, hvordan de sociologiske strukturer, processer og aktører kommer i spil i forhold til hjemløsheden. Sociologiske forståelser for hjemløsheden Sociale problemer I forbindelse med pædagogisk praksis vil vi ofte møde børn, unge og andre grupper med en forestilling om, hvad der er normalt eller afvigende. Her vil vi som normale borgere og fagpersoner til dels være enige om at betragte bestemte grupper eller personers adfærd Side 22 af 81

24 afvigende, truende eller problematisk. (Henriksen, s. 295) Dette skyldes, at sociale problemer opstår gennem uoverensstemmelse af samfundets værdier. Opfattelsen af problematiske vilkår, eller opfattelsen af hvad der er afvigende adfærd, opstår eller ændres i takt med at samfundets værdier, viden eller interesser forandres. Jo mere samfundet stræber efter uddannelse, karriere og materielle goder, jo større bliver problemet med den del af befolkningen, der ikke har mulighed for at uddanne sig, træde op af karrierestigen og have råd til en sådan livsstil. (ibid. s ) Normen for vores samfund har væsentlig betydning for, hvad der defineres som et socialt problem. Et socialt problem er oftest det, majoriteten af befolkningen taler om, hvilket medfører øget fokus på emnet samt enighed om, at der bør gribes ind. (ibid. s. 297) Dette har dog den ulempe, at vi som samfund kan komme til at overse andre udsatte grupper. Netop dette har vi set i forhold til hjemløse. I og med at der er blevet flere unge hjemløse, er der kommet væsentlig mere fokus på hjemløse generelt, selvom vi altid har kendt til problematikken. (ibid. s. 298) Dette øget fokus tydeliggøres blandt andet ved udarbejdelsen af Hjemløsestrategien i 2009, som vi vil beskæftige os med senere i opgaven. Som nævnt er der i samfundet enighed om - og endda krav om - at der bør gribes ind i forhold til sociale problemer, og at disse problemer skal håndteres gennem kollektiv handling. (Ibid. s ) Det ses ofte, at staten og de offentlige håndterer de sociale problemer, men organisationer som eksempelvis Hus Forbi, SAND, OMBOLD og FUNDAMENTET er også med til at håndtere og øge opmærksomheden omkring hjemløshed som et socialt problem. Eksempelvis ønsker FUNDAMENTET, som er en frivillig forening og uafhængig organisation i Aarhus at guide udsatte borgere i Aarhus og ligeledes oplyse samfundet samt personer, som ønsker at forstå og hjælpe de udsatte borgere. Der er altså en høj grad af dynamik (forandring) og kontingens (vilkårlighed) forbundet med samfundets opfattelse af sociale problemer. Derfor er sociale problemer afhængige af, hvad samfundet på det gældende tidspunkt ser som problematiske vilkår. (ibid. s. 299) Side 23 af 81

25 Social afvigelse Problematiske vilkår kan ifølge sociolog, Edwin Sutherland, føre til sociale afvigelser. Grundlæggende mener Sutherland, at der er tale om de samme læringsprocesser, idet al menneskelig adfærd er tillært, hvad enten det er at gå til fodbold og dans, eller det er misbrug, kriminalitet eller andre former for afvigende adfærd. (ibid. s. 307). Sutherland tager udgangspunkt i to læringsprocesser. For det første begår nogle mennesker eksempelvis kriminalitet, fordi de først og fremmest har haft kontakt med kriminelle miljøer samt været isolerede fra ikke-kriminelle miljøer. Denne læringsproces kalder Sutherland for proces. For det andet begår nogle personer ligeledes kriminalitet, fordi de i omfattende grad er blevet socialiseret til at se en given situation på en bestemt måde. Eksempelvis føler nogle personer, at deres handling er legitim, fordi disse personer har et ønske om retfærdiggørelse, status eller overlevelse. Denne læringsproces kalder Sutherland for indholdssiden. Hovedpointen i Sutherlands teori er, at de forskellige sociale sammenhænge bestemmer individets udfald. Hvad der bestemmer, hvilke sociale sammenhænge et individ færdes i er derimod ikke en central del af Sutherlands teori. Derfor inddrager vi sociolog, Robert K. Merton, der tager udgangspunkt i samfundets ulige fordeling af livschancer og levekår. Ifølge Merton har samfundets ulige fordeling af livschancer den betydning, at nogle mennesker begår afvigende handlinger, mens andre ikke gør. (ibid. s. 309) Ifølge Merton kan social afvigelse være en normal reaktion i visse dele af samfundet hvis bestemte kulturelle normer, værdier og mål vægtes betydeligt højt, samtidig med at mulighederne for at indfri disse normer og værdier gennem samfundsmæssigt set legitime midler, som er hårdt arbejde, uddannelse og ærlighed, er dårlige. (ibid. s. 304) Merton tager udgangspunkt i, hvordan samfundets sociale strukturer er med til at skabe ulighed, og hvordan uligheden medfører kriminalitet. Merton forsøger at forklare, hvordan samfundets økonomi, uddannelsessystemet og bestemte kulturer presser bestemte befolkningsgrupper til at begå relativt flere afvigende handlinger. (ibid. s. 304) I forlængelse af dette nævner Merton en række adfærdsmønstre, som vi mener, kan kobles på hjemløsheden. Den første er tilbagetrækning som karakteriseres ved social afvigelse som misbrug, social deroute, hjemløshed, sindslidelse osv. Her afviser individet samfundets normer, værdier og mål gennem de legitime midler. Det andet er protest hvor både normer, værdier og mål samt de Side 24 af 81

26 legitime midler afvises, men forskellen er, at individerne i protest skaber nye mål og værdier. (ibid. s. 305) Et eksempel herpå kunne være det tidligere eksisterende Hjemløsetelt ved Godsbanen, hvor de hjemløse skabte deres egne normer, værdier og kultur. Dette vil vi i øvrigt komme nærmere ind på i opgaven. Vi mener, at både Sutherland og Merton er relevante i forhold til at forstå hjemløshed. Merton beskriver, hvordan afvigelser forekommer hyppigere i de befolkningsgrupper, der har de ringeste muligheder for med legitime midler at nå samfundets værdsatte normer, værdier og kulturelle mål. Denne forståelse gør, at samfundet er i stand til at organisere forebyggelse og sociale indsatser i forhold til eksempelvis ungdomsrelaterede problemer, hvor udsatte unge har væsentlig risiko for at ende i misbrug, kriminalitet og hjemløshed. Med udgangspunkt i Sutherland er vi ligeledes opmærksomme på, hvor vigtigt det er for den udsatte at være omgivet af ressourcestærke personer eller professionelle i forhold til læringen af adfærd, der følger samfundets normer og værdier. (ibid. s. 309) Vi har nu uddybet, hvordan samfundets struktur og sociale processer har betydning for, hvordan samfundet ser sociale problemer og social afvigelse. Vi vil i de følgende afsnit inddrage social udstødelse for - på aktørniveau - at beskrive, hvordan sociale afvigere søger relationer med ligesindede og opsøger fællesskaber, hvori de føler sig tilpasse. Social udstødelse og stigmatisering Til at uddybe social udstødelse anvender vi Erving Goffmans begreb stigmatisering. Vi vil løbende analysere vores interviews fra henholdsvis Kirkens Korshær og det tidligere eksisterende Hjemløsetelt bag Godsbanen med Goffmans stigmatisering og dens betydning for individets relationsdannelse. Ifølge Goffmans teori stigmatisering eksisterer der et dobbeltperspektiv. Det første perspektiv er når det pågældende individ betegnes som miskrediteret, fordi det stigmatiserede individs særpræg allerede er kendt eller umiddelbart synligt. I forhold til hjemløse kan et eksempel på dette være Side 25 af 81