Undervisningsplan for undervisning modul 10 forår Retningslinjer for intern prøve modul

Transkript

1 Modul 10 Sundhedsfremme og forebyggelse i bolig og lokalmiljø. Hjælpemiddel-formidling og boligindretning, anvendelse af teknologi og kompenserende foranstaltninger. April

2 Indholdsfortegnelse Modulbeskrivelse modul 10 - Sundhedsfremme og forebyggelse i bolig og lokalmiljø. Hjælpemiddelformidling og boligindretning, anvendelse af teknologi og kompenserende foranstaltninger... 1 Undervisningsplan for undervisning modul 10 forår Retningslinjer for intern prøve modul Obligatorisk litteraturliste modul Obligatorisk litteraturliste - modul Obligatorisk litteraturliste - modul Obligatorisk litteraturliste modul 3 ERG Obligatorisk litteraturliste modul Obligatorisk litteraturliste modul 6 ERG Obligatorisk litteraturliste modul 7 Hold: Erg Obligatorisk litteraturliste modul

3 Modulbeskrivelse modul 10 - Sundhedsfremme og forebyggelse i bolig og lokalmiljø. Hjælpemiddelformidling og boligindretning, anvendelse af teknologi og kompenserende foranstaltninger Forudsætninger for modulet Fagelementer inden for ergoterapi og de relaterede vidensfag fra modul 1-9 Tema Modulet rettes mod fremme af sundhed, forebyggelse, aktivitet og deltagelse som selvstændig indsats og som et led i rehabiliteringsprocessen. Der er fokus på fremme af omgivelsernes tilgængelighed og på formidling af hjælpemidler og på boligindretning i forhold til børn, unge, voksne og ældre. Der arbejdes med modeller og metoder inden for sundhedsfremme og forebyggelse, med organisatoriske og lovgivningsmæssige rammer for arbejdet, med sundhedspædagogik og brugerinvolveringsmetoder. Der arbejdes med udøvelse af myndighedsfunktionen i en klientcentret indsats, med særlig vægt på det spændingsfelt, der kan opstå mellem en klient-centret indsats og udøvelse af myndighedsfunktion Modulet rettes endvidere mod design, teknologi og tilgængelighed på samfundsniveau som en forudsætning for fremme af borgernes mulighed for aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Mål for læringsudbytte At den studerende kan: Viden afgrænse og definere det professionelle handlerum og myndighedsområde i forhold til borgerens behov, den gældende social- og sundhedspolitik og lovgivning redegøre for de organisatoriske rammer for sundhedsfremme og forebyggelse redegøre for fysisk, kulturel og social (herunder nærmiljø og sociale netværk) tilgængelighed og betydningen for børn, unge, voksne og ældres aktivitet og deltagelse inddrage viden om design, teknologi og tilgængelighed på samfundsniveau i den ergoterapeutiske indsats redegøre for at lede grupper og fremme borgeres udbytte af deltagelse i en gruppeorganiseret indsats med udgangspunkt i specifikke metoder med henblik på at fremme borgernes sundhed og livskvalitet redegøre for udvalgte dele fra social- og arbejdsmedicin og sociologi i sammenhæng med teorier om aktivitet og deltagelse reflektere over samfundsudviklingens betydning for mål og metoder i folkesundhedsindsatser redegøre for normalitet og afvigelse som social konstruktion samt de handicappedes position og rettigheder i samfundet 1

4 Færdigheder planlægge og anvende ergoterapeutiske undersøgelses- og analysemetoder indenfor hjælpemiddelformidling og boligændringer herunder omgivelsernes tilgængelighed og begrunde valget af disse anvende ergoterapeutisk teori og metode i en klientcentreret indsats indenfor det sundhedsfremmende, -forebyggende og det kompenserende felt anvende og tilpasse teknologiske løsninger med henblik på at muliggøre menneskers aktivitet reflektere over og anvende sundhedspædagogiske fremgangsmåder og kommunikationsstrategier, samt tilpasse metoder i formidling til og dialog med såvel professionelle som til ikke-professionelle samarbejdspartnere begrunde og argumentere for egen praksis ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden anvende og integrere metoder og modeller i forbindelse med planlægning, udvikling og dokumentation af ergoterapeutisk indsats indenfor sundhedsfremme og forebyggelse reflektere over og argumentere for anvendelse af modeller og brugerinvolveringsmetoder indenfor sundhedsfremme og forebyggelse Kompetencer planlægge, reflektere over, udvikle og dokumentere ergoterapeutisk indsats indenfor sundhedsfremmende, forebyggende og kompenserende foranstaltninger ved at igangsætte aktiviteter og tilpasse omgivelser i lokalmiljøet etablere, tilpasse og udvikle borger- og samarbejdsrelationer med henblik på at tilbyde vejledning og rådgivning samt sagsbehandling og visitation evaluere mestring af egen faglig formåen i forhold til egne læringsmål og herud fra formulere læringsbehov som demonstrerer progression i læring Indhold i modulet og ECTS point Fag ECTS Workload Ergoterapi Social og arbejdsmedicin 1 28 Sociologi 3 84 Social- og sundhedspolitik og lovgivning 2 56 Pædagogik 1 28 I alt 15 ECTS 420 2

5 Studieformer i modulet Lektioner /lærerstyret undervisning: Forelæsning, dialogbaseret undervisning Åben rådgivning Vejledning Timer/studenterstyret undervisning: Studietimer Projektarbejde Forberedelse Modulprøve Mundtlig individuel prøve. Se retningslinjer for interne prøve modul 10. Bedømmelse Intern prøve 7 trinsskalaen. 3

6 Undervisningsplan for undervisning modul 10 forår 2013 Hold ERG111 Forudsætninger: Pensum og opgaver fra teoretisk og klinisk undervisning modul 1-9. Læringsudbytte Dato Emne Litteratur Lektioner / Den studerende kan studietimer identificere læringsbehov m.h.p. at demonstrere progression i læring Uge Refleksion over klinisk undervisning som forberedelse til Modul 10 At arbejde med refleksion Intro til modul 10, modulprøve og individuel studieplan Modulbeskrivelse for modul 10 Professionsdidaktiske metoder på Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt. Marts lektioner 2 studietimer 3 lektioner Fælles opsamling på refleksion over klinisk undervisning iske%20metoder%20april% pdf s. 7-9 & Ark til individuel studieplan (ligger på fronter) + deltagere i valgfag redegøre for nærmiljø Bolig og lokalmiljø Krogh, Lene (2009) Forebyggelse gennem 5 lektioner og sociale netværks betydning for sundhed og sundhedsad-færd Nærmiljøet og sociale netværks betydning for sundhed og sundhedsadfærd lokalsamfunds-arbejde. I Kamper-Jørgensen, Finn m.fl. (red.) (2009). Forebyggende sundhedsarbejde. Kap 27, s (kompendium) Ficher, M. (1995). FICHERS 6 BEHOV. I: Kamper- Jørgensen, Finn m.fl. (2009). Den sunde by. S. 16. (kompendium). Hele rapporten på adressen: 4

7 Boformer for personer med nedsat funktionsevne herunder reflektere over leve-bo Leve-bo miljøer Bundgård, Karen Marie (2005). The Meaning of miljøers betydning for Everyday Meals in Living Units for Older People. I: børn, unge, voksne og Journal of Occupational Science. 2005, Vol 12, ældres aktivitet og nr. 2 pp (kompendium) deltagelse i hverdagslivet identificere Individuel studieplan Modulbeskrivelse for modul 10 2 studietimer læringsbehov m.h.p. at demonstrere Udarbejde individuel studieplan Ark til individuel studieplan (ligger på fronter) progression i læring redegøre for den Bolig og lokalmiljø Lone Sigbrand, Philip Henrik Jensen (2008). 4 lektioner gældende social- og sundhedspolitik og lovgivning på boligområdet i relation til Bygningsreglementer og tilgængelighedskrav for boliger og andre bygninger Tilgængelige boliger. SBi-anvisning 222. Statens byggeforskningsinstitut (kan lånes på bibliotek i f.m. projekt) personer med nedsat funktionsevne i den ergoterapeutiske indsats inddrage viden om design, teknologi og tilgængelighed på samfundsniveau Tilgængelighed og boligtilpasning Nancy Rickerson (2009). Universal Design: Principles and Pratice for People with Disabilities. I: Söderback, Ingrid (2009) (ed.). International Handbook of Occupational Therapy Intervention. Springer Science + Business Media. Kap. 14 (kompendium) planlægge, reflektere over, udvikle og Ribe Amts Hjælpemiddelcentral (2001). Egnet byggeri for ældre og handicappede. Esbjerg 5

8 dokumentere ergoterapeutisk indsats indenfor kompenserende foranstaltninger ved at igangsætte aktiviteter og tilpasse omgivelser i lokalmiljøet Kommune (1 stk. pr. gruppe lånes på bibliotektet) Bindslev, Nina m.fl. (red.) (2011). Metodebog i hjælpemiddelformidling. København: Munksgaard Danmark. Kap. 6, s (Se evt. en case s ) Brandt, Å & L. Jensen (2010). I boligen. I: Brandt, Å & L. Jensen (red.) (2010). Grundbog om hjælpemidler. Hjælpemiddelinstituttet og Munksgaard Danmark. Kap 16, s Helle, Tina (2007). Housing Enabler er nu i dansk version. I: Ergoterapeuten. nr. 10 (2007). S på adressen: 07_s26-s29.pdf Supplerende: Housing Enabler nabler/forside/forside.aspx anvende redskaber til Uge 18 Bolig og lokalmiljø Forberedelse kommer på Fronter 5 lektioner fremme af omgivelsernes tilgængelighed sat til tilpasning af bolig i Tegningsforståelse i forbindelse med boligtilpasning - tegneprogram forhold til børn, unge, voksne og ældre 6

9 Hjælpemiddelformidling og myndighedsfunktion 6 lektioner redegøre for hjælpemidler som en del af en forebyggende og/eller kompenserende indsats mhp. at fremme borgernes mulighed for aktivitet og deltagelse i hverdagslivet redegøre for de organisatoriske rammer for hjælpemiddelformidling og etablere og tilpasse samarbejdsrelationer mhp. at tilbyde vejledning og rådgivning inden for hjælpemiddelformidling planlægge og anvende ergoterapeutiske metoder og redskaber til undersøgelse, analyse og dokumentation + deltagere i valgfag Hjælpemidler - Hjælpemiddelbegrebet Hjælpemiddelformidling Modeller, metoder og redskaber i hjælpemiddelformidlingen Brandt, Å & L. Jensen (red.) 2010 Grundbog om hjælpemidler. Hjælpemiddelinstituttet og Munksgaard Danmark. Kap. 1 & Kap. 5 Brandt, Å 2013, Teknologi i hverdagslivet hos mennesker med funktionsnedsættelse. I: Kallesøe H & Petersen AK (red) Teknologi, mennesker, faglighed. Muligheder og udfordringer i løsning af velfærdsopgaver. VIA Systime. Kap.5 (kompendium) Bindslev N, D N Christensen & A K Petersen (Red) (2011). Metodebog i hjælpemiddelformidling. Munksgaard Danmark. Kap.1, Kap. 5. Kap. 6. Kap.7 s & Quest &layout=2 NOMO ABSA Den aktivitetsbaserede siddestillingsanalysemodel 7

10 indenfor hjælpemiddelformidling og boligændringer og begrunde valget af disse Introduktion til klinisk undervisning Modul 12 Supplerende: Brandt, Å. & L. Jensen (2007). At muliggøre aktivitet og deltagelse hjælpemidler og tilgængelighed. I: Borg m.fl. (2007). Basisbog i ergoterapi. Munksgaard Danmark. 2.udgave. Kap.19, s (oversigtskapitel) Modulbeskrivelse for modul 12 klinisk undervisning + deltagere i valgfag 1 lektion Ergoterapi for alle Informationer om indhold kommer på Fronter 2 lektioner anvende og tilpasse Hjælpemiddelformidling og Bindslev N, D N Christensen & A K Petersen (Red) 2 lektioner teknologiske løsninger myndighedsfunktion (2011). Metodebog i hjælpemiddelformidling. med henblik på at muliggøre mennesker aktivitet IKT og velfærdsteknologi Munksgaard Danmark. Kap. 7 s Socialministeriet og KL (2010). Brug teknologien! muligheder på det sociale område. Kan hentes på adressen: hments/466/velf%c3%a6rdsteknologi_web_150 dpi.pdf Supplerende læsning: Bentholm, Kirsten Rud (2010). Teknologibaserede hjælpemidler til børn med funktionsnedsættelser. I: Andersen, Ingrid Vej og Gertrud Quist Lauritzen og Gitte Stokholm (red.) 8

11 (2010). Ergoterapi og børn. København:Munksgaard Danmark. Kap 12, s Kirk Jordansen, Inger (2009). Velfærdsteknologi. Ambient Assisted Living Teknology. Arhus Universitet. Det Samfundsvidenskabelige fakultet Masterafhandling. Kan hentes på adressen: /files/MASTERAFHANDLING_IKJ_m_altte kster pdf anvende og tilpasse Hjælpemiddelformidling og Informationer kommer på Fronter 7 lektioner teknologiske løsninger med henblik på at muliggøre mennesker aktivitet myndighedsfunktion Kommunikationshjælpemidler Foregår på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning, Heden 7, 5000 Bindslev, Nina m.fl. (red.) (2011). Metodebog i hjælpemiddelformidling. København: Munksgaard Danmark. S Brandt, Å & L. Jensen (red.) (2010). Grundbog om Odense C hjælpemidler. Hjælpemiddelinstituttet og Munksgaard Danmark. Kap. 9 S anvende og tilpasse Hjælpemiddelformidling og Informationer kommer på Fronter 5 lektioner teknologiske løsninger med henblik på at muliggøre mennesker aktivitet myndighedsfunktion Hjælpemidler Foregår på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning, Heden 7, 5000 Brandt, Å & L. Jensen (red.) (2010). Grundbog om hjælpemidler. Hjælpemiddelinstituttet og Munksgaard Danmark. Kap. 8 Supplerende Odense C Sidder du godt? En brugerhåndbog for kørestolsbrugere. content/uploads/2011/09/brugerhåndbog- samlet pdf 9

12 Uge 19 Om grupper hvordan skal Materialer på fronter 2 lektioner gruppedannelse foregå for ERG 111 i resten af uddannelsen? + deltagere i valgfag Videnskabelig metode i projektarbejde Introduktion til projekt Og modulprøve Retningslinjer for intern prøve i modul 10 Samarbejdsaftale (fronter) 3 lektioner identificere og Retningslinjer for intern prøve modul 10 dokumentere ergoterapeutisk indsats indenfor sundhedsfremme, Metode vægt på problembaggrund og problemformulering Lindahl, Marianne og Carsten Juhl (2010). Den Sundhedsvidenskabelige opgave. København: Fadl s forlag. Kap.3. S forebyggelse og kompense-rende foranstaltninger redegøre for Hjælpemiddelformidling og Bindslev, Nina m.fl. (red.) (2011). Metodebog i 4 lektioner klientcentre-ret indsats i myndighedsfunktion hjælpemiddelformidling. København: Munksgaard forvaltning af den sociale lovgivning. Definere det professionel-le handlerum i forhold til borgernes behov samt + deltagere i valgfag Sagsbehandling sagsgange og procedurer herunder Voksenudredningsmetode Danmark. Kap. 8, s og Kap 9 Voksenudredningsmetoden til orientering på adressen: dredningsmetoden-metodehandbog-1/ de organisatorisk rammer for arbejdet For de, der ønsker at se nærmere i Serviceloven: x?id= Sociale meddelelser For de, der ønsker at se nærmere på 10

13 Ergoterapeutforeningens retningslinjer: menter/fag_forskning/evidens/kliniske_retni ngslinier_27_4_2008.pdf Åben rådgivning Holdmøde 2 studietimer 1 lektiom Danne grupper til modul 10 etablere og tilpasse Projektarbejde Bræmer K L og T L Nielsen(2010) Målgrupper I: 7 studietimer kontakt til borgere og udvikle Forberede besøg hos borger Brandt, Å & L. Jensen (red.) (2010). Grundbog om hjælpemidler. Hjælpemiddelinstituttet og samarbejdsrelationer Munksgaard Danmark. Kap. 2, s & Kap.3, som led i den s ergoterapeutiske indsats Ribe Amts Hjælpemiddelcentral (2001). Egnet byggeri for ældre og handicappede. Esbjerg Kommune (1 stk. pr. gruppe lånes på bibliotektet) s Relevant litteratur fra modulet, tidligere moduler og litteratursøgning etablere og tilpasse Projektarbejde Relevant litteratur fra modulet, tidligere moduler 7 lektioner kontakt til borgere og udvikle Forberede besøg hos borger og litteratursøgning samarbejdsrelationer som led i den ergoterapeutiske indsats 11

14 redegøre for Hjælpemiddelformidling og Bindslev, Nina m.fl. (red.) (2011). Metodebog i 4 lektioner klientcentre-ret indsats i myndighedsfunktion hjælpemiddelformidling. København: Munksgaard forvaltning af den sociale lovgivning. Definere det professionelle handlerum i forhold til borgernes behov samt de organisatorisk rammer + deltagere i valgfag Visitation Bestiller-Udfører-Modtager model Fælles Sprog II Danmark. Kap. 9, s Politikark fra Ergoterapeutforeningen om Visitatorstillinger og BUM modellen. Kan hentes på adressen: menter/om_etf/politikark/polark_bum.pdf for arbejdet Kvalitetsstandarder på ældreområdet: er/laes-for-du-starter/hvorfor-kvalitetsstandarder Fælles sprog II og Fælles sprog III (OBS 63 og 171 sider): magevaulthandler.aspx scope_0/imagevaulthandler.aspx Find kvalitetsstandarderne i en kommune redegøre for det Autoritet og grænser - nærhed og Stang, Ingun (1998). Makt og bemyndigelse. Oslo: spændings-felt, der kan distance i myndighedsfunktionen Universitetsforlaget. Kap 3, s opstå mellem en (kompendium) klientcentreret indsats og udøvelsen af myndighedsfunktion Larsen, Øjvind (1996). Milgrams forsøg. Den grænseløse lydighed. I. Forvaltning, etik og demokrati. København: Hans Reitzels forlag. S (kompendium) 12

15 Uge 20 OBS! Grupperne skal afvikle borgerbesøg i denne uge derfor få skemalagte timer! redegøre for normalitet Handicap og samfund Bejder, Mette Kirkegård m. fl. (2004). 5 lektioner og afvigelse som social konstruktion Normalitet og afvigelse som samfundsskabt virkelighed Håndteringsstrategier i det handicappede rum. I: Jacobsen, Michael Hviid (red.). Upassende sociologi. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. S (kompendium) redegøre for den Rettigheder for personer med handicap Jensen L, L Petersen, G Stokholm (2009). gældende politik på De Forenede Nationers konvention Handicappolitik Nationalt og Internationalt I: handicapområdet på området Jensen L, L Petersen, G Stokholm (red.) (2009). Rehabilitering. Teori og praksis. FADL s forlag. 1. udgave, 2. rev. oplag, s FN konventionen om rettigheder for personer med handicap på adressen (klassesæt) Interesserede kan hente hele teksten: omraader/handicap/handicappolitik/fn- Handicapkonvention/Documents/FN- konventionen-om-rettigheder-for-personer-med- handicap.pdf redegøre for Handicappedes position i det danske Jensen L, L Petersen, G Stokholm (2009). handicappedes position samfund udvikling og gældende Handicappolitik Nationalt og Internationalt I: og rettigheder i principper Jensen L, L Petersen, G Stokholm (red.) (2009). samfundet. Rehabilitering. Teori og praksis. FADL s forlag. 1. udgave, 2. rev. oplag, s

16 Det Centrale Handicapråd (2005). Dansk handicappolitiks grundprincipper. Pjecen kan hentes på adressen incipper.pdf Jensen L, L Petersen, G Stokholm (2009). Funktionshæmning i et samfundsmæssigt perspektiv I: Jensen L, L Petersen, G Stokholm (red.) (2009). Rehabilitering. Teori og praksis. Fysisk, kulturel og social tilgængelighed i relation til menneskers hverdagsliv FADL s forlag. 1. udgave, 2. rev. oplag, s Brandt, Å & L. Jensen (2010). Hjælpemidler redegøre for fysisk, kulturel og social tilgængelighed og betydningen for børn, betydning for brugerne. I: Brandt, Å & L. Jensen (red.) (2010). Grundbog om hjælpemidler. Hjælpemiddelinstituttet og Munksgaard Danmark. Kap 3, s unge, voksne og ældres aktivitet og deltagelse Olsen, Henning (2001). Vil du være nærmeste nabo til et bofællesskab for handicappede? I: Social Forskning nr. 1, 2001 (kompendium) redegøre for de Rammer for sundhedsfremme, Vallgårda S. og Krasnik A. (2007) 4 lektioner sundheds-politiske forebyggelse og kompenserende Sundhedsvæsen og sundhedspolitik. 2.udgave. rammer for det foranstaltninger Munksgaard Danmark, København Kap 1, sundhedsfremmende, forebyggende og rehabiliterende arbejde Ideologiske og samfundsstrukturelle faktorers betydning for det danske sundhedsvæsens indretning. Dominerende tendenser i sundhedspolitikken og kap. 2, s (kompendium) Jensen, Carsten (2010). Velfærdsregimer. I: Hansen, Steen Juul (2010) (red.). Professionelle i velfærdsstaten. København: Hans Reitzels Forlag. s (kompendium) 14

17 Det Nationale Forebyggelsesråd (2010). Det er tid til handling forebyggelse er en politisk vindersag. København: Det Nationale Forebyggelsesråd (klassesæt) redegøre for de organisatoris-ke rammer for sundhedsfrem-me og forebyggelse Det danske sundhedsvæsens struktur, aktører og opgaver. Fremherskende styringsmetoder i relation til sundhedsfremme og forebyggelse Danielsen, Marie (2009). Grundstrukturen i det danske sundhedsvæsen. I: Danielsen, Marie (red.) (2009). Sundhedsvæsenet på tværs opgaver, organisation og regulering. Århus: Forlaget Academica. Kap 2, s (kompendium) Kronborg Bak, Carsten, Julie Werenberg Dreier & Pernille Tanggaard Andersen (2011). Systematisk sundhedsfremme i udsatte lokalområder. Esbjerg: Syddansk Universitet, Forskningsenheden for Sundhedsfremme. S (kompendium) Hele rapporten på adressen: 0B24-89E4-44BC-9A90- BA14DDE49E68%7DLang%20FELIS%20rapport.p df Vallgårda, Signild (2005). Hvad er sundhedsfremme? En analyse af begrebet og styringsmetoderne. I: Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund. 2005, nr. 3. S (kompendium) 15

18 planlægge, begrunde og Videnskabelig metode i projektarbejde Retningslinjer for intern prøve i modul 10 4 lektioner argumentere for den ergo-terapeutiske indsats indenfor sundhedsfremme, forebyg-gelse og kompenserende foranstaltninger + deltagere i valgfag Arbejdsfaser efter videnskabelig metode med vægt på metode, resultater, konklusion og litteratur Lindahl, Marianne og Carsten Juhl (2010). Den Sundhedsvidenskabelige opgave. København: Fadl s forlag. Kap.3. s Følgende sider vægtes: s47 59 nederst & s nederst & s øverst (kvalitative undersøgelser) & s & S (Havard). Brandt, Åse & Karen Winding (2007). Søgning og vurdering af ergoterapirelevant forskning. I: Borg, Tove m.fl. (2007). Basisbog i ergoterapi. København: Munksgaard Danmark. Kap. 24, s Professionsdidaktiske metoder på Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt. Marts s iske%20metoder%20april% pdf s anvende Projektarbejde med åben rådgivning Litteratur fra ergoterapi og relaterede fag, modul ergoterapeutisk teori og 10 metode i en klientcentreret indsats indenfor sundheds- Søgning af supplerende litteratur og andre relevante kilder fremmende, forebyggende og kompenserende felt 16

19 anvende og reflektere Uge 21 Rammer for sundhedsfremme, Freil, Morten (2009). Danske patienter kæmper 5 lektioner over modeller og brugerinvol forebyggelse og kompenserende foranstaltninger for et patientcentreret sundhedsvæsen. I. Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen. nr. 1, veringsmetoder indenfor sundhedsfremme og forebyggelse Brugerorganisationer og netværksarbejde (kompendium) Kildal, Nanna (2000). Samspillet mellem frivillige organisationer og det offentlige. I: Social Kritik. nr. 67, (kompendium) Bindslev, Nina m.fl. (red.) (2011). Metodebog i hjælpemiddelformidling. København: Munksgaard Danmark. Kap. 7, s Lov om social service Kap. 5 (LBK nr 810 af 19/07/ x?id= do. Besøg af brugerorganisationer anvende Projektarbejde Litteratur fra ergoterapi og relaterede fag, modul Hel dag på ergoterapeutisk teori og metode i en klientcentreret indsats indenfor det sundhedsfremmende, - forebyggende og det kompenserende felt identificere og formulere læ-ringsbehov og kan Herunder arbejde med Bilag til synops: Udformning af ansøgning om og/eller afslag på ansøgning om hjælpemiddel eller boligtilpasning Tegning med brug af tegneprogram eller millimeterpapir 10 Søgning af supplerende litteratur og andre relevante kilder Borg m. fl. (2007). Basisbog i ergoterapi. Munksgaard Danmark. 2. udgave. kap.11 og kap. 19. skema demon-strere 17

20 progression i læring anvende Projektvejledning Litteratur fra ergoterapi og relaterede fag, modul 4 lektioner ergoterapeutisk teori og metode i en klientcentreret indsats indenfor det 1. Vejledning iflg. Plan Gruppens oplæg til vejledning afleveres ifølge plan. 10 Søgning af supplerende litteratur og andre relevante kilder sundhedsfremmende, - forebyggende og det kompenserende felt identificere og formulere læringsbehov og kan demonstrere progression i læring afgrænse og definere sundhedspolitik i det ergoterapeutiske professionsområde Rammer for sundhedsfremme, forebyggelse og kompenserende foranstaltninger Sundhedspolitik (Etf) Læs evt.: Etf Region Syds høringssvar til Odense kommunes forslag til Sundhedspolitik 5D=950&tx_ttnews%5Bpointer%5D=4&tx_ttnews %5Btt_news%5D=2660&cHash=fbee5c033a627 01bb0f0a de7 3 lektioner reflektere over sam Sundhedsfremme og forebyggelse Oberländer, Lars (2006). Sundhedsfremme og 2 lektioner fundsudviklingens Folkesundhed i historisk perspektiv forebyggelse. I Niklasson, Grit (red.) (2006). betydning for mål og Introduktion til begreber indenfor Samfund og kultur i sundhedsarbejdet. Kap. 6, s. metoder i folkesund- folkesundhedsarbejdet hedsindsatser Jensen, Torben K. og Tommy J. Johnsen. (2004). Sundhedsfremme i teori og praksis. s

21 (kompendium) Sundhedsstyrelsen (2005). Teminologi. Forebyggelse, Sundhedsfremme og Folkesundhed. København: Sundhedsstyrelsen Kan hentes på adressen: /termpjece3jun05.pdf Supplerende: Due, Eva Pernille, Bjørn E Holstein, Maiken C. Sørensen (1998). Sense of coherence, socialgruppe og helbred i en dansk befolkningsundersøgelse. I: Ugeskrift for læger (1998) nr. 51, s (lægges i dueslag til de interesserede) afgrænse og definere Sundhedsfremme og forebyggelse Bakka & Fivelsdal (2010). Organisationsteori. 3 lektioner det professionelle handlerum indenfor sundhedsfremme og forebyggelsesfeltet Arenaer for sundhedsfremme og forebyggelse Struktur Kultur Processer. 5. udgave. Handelsehøjskolens Forlag. S Høgsbro, Kjeld (2003). Lokalsamfundet struktur og intervention. I: Kamper-Jørgensen Finn & Gert Almind (red.) (2003). Forebyggende sundhedsarbejde. København: Munksgaard Danmark 4. udgave. Kap. 19, s (kompendium) Kielhofner, Gary (2006). Aktivitetsmiljøer. I: Kielhofner, Gary (2006). Modellen for menneskelig aktivitet. København: Munksgaard 19

22 Danmark. S. 117 Townsend, E.A. & Polatajko H.J. (2008). Menneskelig Aktivitet II. København: Munksgaard Danmark. s begrunde og Forebyggelse Sundhedsstyrelsen (2007). Evidens i argumentere for egen praksis ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Evidens i forebyggelsen Incl. oplæg til arbejde i studietimer forebyggelsen. København: Sundhedsstyrelsen Kan hentes på adressen: orebyggelse/ev_i_forebyggelse.pdf begrunde og Uge 22 Forebyggelse Stark, Susan (2004). Removing Environmental Hel studiedag argumentere for egen praksis ud fra praksis-, udviklings- og Studietimer evidens: arbejde med artikellæsning - Barriers in the Homes of Older Adults With Disabilities Improves Occupational Performance. I. OTJR; Occupation, Participation and Health. forskningsbaseret viden 2004, vol. 24, nr.1 (kompendium) Hemmingsson, Helena, LenaBorell, Anders Gustavsson (2003). Participation in School: School Assistants Creating Opportunities and Obstacles for Pupils With Diabilities. I: OTJR; Occupation, Participation and Health. 2003, vol. 23, nr.3 (kompendium) Fokuspunkter for læsningen udleveres begrunde og Forebyggelse Se lektioner argumentere for egen praksis ud fra praksis-, udviklings- og Studietimer evidens: arbejde med artikellæsning 20

23 forskningsbaseret viden begrunde og Forebyggelse Sundhedsstyrelsen (2007). Evidens i 1 lektion argumentere for egen praksis ud fra praksis-, udviklings- og Evidens i forebyggelsen Opfølgning på arbejde i studietimer forebyggelsen. København: Sundhedsstyrelsen forskningsbaseret viden anvende ergoterapeutisk teori og metode i en klientcentreret indsats indenfor det sundhedsfremmende, - forebyggende og det kompenserende felt Projektarbejde Se tidligere Hel studiedag identificere og formulere læringsbehov og kan demonstrere progression i læring anvende Projektvejledning Se tidligere 6 lektioner ergoterapeutisk teori og metode i en klientcentreret indsats indenfor det 2. Vejledning iflg. Plan Gruppens oplæg til vejledning afleveres ifølge plan. sundhedsfremmende, - forebyggende og det kompenserende felt 21

24 identificere og formulere læringsbehov og kan demonstrere progression i læring anvende ergoterapeutisk teori og metode i en klientcentreret indsats indenfor det sundhedsfremmende, - forebyggende og det kompenserende felt Projektarbejde Se tidligere Hel studiedag identificere og formulere læringsbehov og kan demonstrere progression i læring reflektere over og Uge 23 Sundhedsfremme og forebyggelse Mach-Zagal & Saugstad (2009) kap. 10, 11 og 12 2 lektioner anvende sundhedspædagogiske fremgangsmåder og kommunikationsstrategi er, samt tilpasse Sundhedspædagogiske fremgangsmåder i sundhedsfremme og, forebyggelse metoder i formidling til og dialog med såvel professionelle som til ikke-professionelle samarbejdspartnere 22

25 redegøre for Lifestyle Sundhedsfremme og forebyggelse Jackson, Jeanne et.al (1998). Occupation in 3 lektioner Redesign program som Lifestyle Redesign: The Well elderly Study gruppeorienteret indsats m.h.p. at fremme borgeres Lifestyle redesign baggrund for og udvikling af programmet. Occupational Therapy Program. I: The American Journal of Occupational Therapy. May 1998, Volume 52, nr. 5 sundhed og livskvalitet Anvendelse af Lifestyle redesign i sundhedsfremmearbejde med vægt på dagligdagen med meningsfulde aktiviteter Andresen, Mette m. fl. (2007). At muliggøre aktivitet og deltagelse hos ældre kommunal rehabilitering I: Borg, Tove m.fl. (red.) (2007). Basisbog i ergoterapi. København: Munksgaard Danmark. Kap. 18, s Ergoterapeutforeningen. Lifestyle Redesign. Kan lokaliseres på adressen: menter/fag_forskning/sundhedsfremme/lifes tyle_redesign_06-07.pdf Andreasen, Inger og Susanne Lund (2006). Livsgnisten Lifestyle Redesign Program. I: Ergoterapeuten 2006, nr. 9. s Kan lokaliseres på adressen: Overgaard, Kirsten; Løkken, Lotte & Kragbæk, Susanne (2010). Lifestyle Redesign Program giver mening også for ældre i Aalborg. I: Ergoterapeuten nr. 2 februar s Kan lokaliseres på adressen: 23

26 peuten_02_2010_s30-32.pdf reflektere over sundhedspædagogiske fremgangsmåder i forebyggelsen Sundhedsfremme og forebyggelse Forebyggende hjemmebesøg Vass, Mikkel (2007). Forebyggende hjemmebesøg til ældre mennesker. I: Swane, Christine E. m.fl. (2007). Gerontologi. Livet som gammel. Munksgaard Danmark. (kompendium) 5 lektioner afgrænse og definere Forebyggende hjemmebesøg Lov om social service 79 a (LBK nr 810 af det professionelle handlerum og myndighedsområde i forhold til borgerens behov, og den gældende social- og sundhedspolitik og - lovgrundlag - den professionelle rolle - virkninger (sammen med social- og arbejdsmedicin) 19/07/ x?id= lovgivning anvende modeller og Modeller, metoder og tilgange i det Due, Pernille & Bjørn Holstein (2009). metoder i forbindelse sundhedsfremmende og forbyggende Sundhedsadfærd. I: Kamper-Jørgensen, Finn m.fl. med planlæg-ning, arbejde (red.) (2009). Forebyggende sundhedsarbejde. udvikling og dokumen- København: Munksgaard Danmark. Kap 14 tation af (kompendium) ergoterapeutisk indsats indenfor sundhedsfremme og forebyggelse Kamper-Jørgensen, Finn (2009). Analyse af sundhedsproblemer. I: Kamper-Jørgensen, Finn m.fl. (red.) (2009). Forebyggende sundhedsarbejde. København: Munksgaard Danmark. Kap 8, s (kompendium) 24

27 Kronborg Bak, Carsten, Julie Werenberg Dreier & Pernille Tanggaard Andersen (2011). Systematisk sundhedsfremme i udsatte lokalområder. Esbjerg: Syddansk Universitet, Forskningsenheden for Sundhedsfremme. S. 15, (kompendium) Det Nationale Forebyggelsesråd (2010). Det er tid til handling forebyggelse er en politisk vindersag. København: Det Nationale Forebyggelsesråd (klassesæt) Kommunernes Landsforening (2007). Selvvurderet helbred og SF36. Kan lokaliseres på adressen: magevaulthandler.aspx anvende ergoterapeutisk teori og metode i en klientcentreret indsats indenfor det sundhedsfremmende, - forebyggende og det kompenserende felt identificere og formulere læringsbehov og kan demonstrere progression i læring Projektarbejde Se tidligere 6 studietimer 25

28 reflektere over Sundhedsfremme og forebyggelse Kromann Nielsen, Morten og Ida Husby (2007). 3 lektioner sundheds-pædagogiske fremgangs-måder og partnerskaber i Eksempel på sundhedsfremme Mad, børn og bevægelse Lokale sundhedsfremmende politikker refleksioner over mål og metoder. I: Kromann Nielsen, Morten & Kirsten Schroll Bjørnsbo (red.) sundhedsfremmearbejd et projekt ved Morten Kromann (2007). Bogen om Børn, Mad og Bevægelse erfaringer med sundhedsfremme i skole og institution. CVU-Lillebælt, Center for Undervisningsmidler. S. 7 og s Kan hentes på adressen Husk tøj til bevægelse content/uploads/2012/02/bogen-boern-mad-og- bevaegelse.pdf Husk påklædning til fysisk bevægelse og evt. håndklæde! Andersen, Ingrid Vej og Anne-Mette Kjær (2010). Sundhedsfremme og forebyggelse. I: Andersen, Ingrid Vej og Gertrud Quist Lauritzen og Gitte Stokholm (red.) (2010). Ergoterapi og børn. København. Munksgaard Danmark. Kap 5, s (kompendium) anvende Uge 24 Projektarbejde Se tidligere 4 studietimer ergoterapeutisk teori og metode i en klientcentreret indsats Herunder arbejde med Bilag til synops: indenfor det sundhedsfremmende, - Udformning af ansøgning om og/eller afslag på ansøgning om hjælpemiddel 26

29 forebyggende og det eller boligtilpasning kompenserende felt identificere og formulere læringsbehov og kan Tegning med brug af tegneprogram eller millimeterpapir demonstrere progression i læring anvende Projektarbejde Se tidligere 6 studietimer ergoterapeutisk teori og metode i en klientcentreret indsats indenfor det 3. Vejledning ifølge plan Gruppens oplæg til vejledning afleveres ifølge plan. sundhedsfremmende, - forebyggende og det kompenserende felt identificere og formulere læ-ringsbehov og kan demon-strere progression i læring anvende ergoterapeutisk teori og metode i en klientcentreret indsats indenfor det sundhedsfremmende, - forebyggende og det kompenserende felt identificere og formulere læ-ringsbehov og kan Projektarbejde Se tidligere 6 studietimer + 4 studietimer + 6 studietimer 27

30 demon-strere progression i læring anvende og tilpasse teknologiske løsninger med henblik på at muliggøre mennesker aktivitet Uge Projektarbejde Se tidligere 4 studietimer Aflevering af projekt Tirsdag d kl Deltagere i valgfag afleverer Modul 10 opgaver ifølge plan for valgfag. anvende Forberedelse til modulprøve studietid ergoterapeutisk teori og metode i en klientcentreret indsats Forberedelse til vidensdeling Modul 12 indenfor det sundhedsfremmende, - forebyggende og det kompenserende felt identificere og formulere Deltage i Modul 12 Vidensdeling med ERG510 Modulbeskrivelse for modul 12 klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 12 klinisk undervisning 2 lektioner læringsbehov og kan demon-strere 28

31 progression i læring evaluere egen faglig formåen og demonstrere progression i læring Uge 26 Modul prøve ifølge plan Modulprøve 42 studietimer Ergoterapi Studieform Lektioner/lærerstyret undervisning/dialogbaseret undervisning. Timer/studenterstyret undervisning: arbejde med projekt, forberedelse. Evalueringsform/Bedømmelse Ergoterapi i modul 10 bedømmes ved en individuel intern prøve. Social- og arbejdsmedicin i modul 10 Forudsætninger: Der er ingen forudsætninger indenfor faget social- og arbejdsmedicin Studieform Lektioner/lærerstyret undervisning/dialogbaseret undervisning. Timer/studenterstyret undervisning/ arbejde med projekt, forberedelse. Evalueringsform/Bedømmelse Bedømmelse af social- og arbejdsmedicin integreres i modulprøven for modul

32 Social- og sundhedspolitik og lovgivning i modul 10 KLADDE GREN Forudsætninger: De studerende kan opsøge viden om lovgrundlag og respektere retslige aspekter, der er gældende i sundhedsvæsnet. De studernde kan redegøre for sundhedsvæsnets opbygning og organisering som ramme for egen og andre sundhedsprofessioners praksis. De studerende kan orientere sig i relevant lovgivning i relation til ergoterapeutisk professionsudøvelse. Studieform Lektioner/lærerstyret undervisning/dialogbaseret undervisning. Timer/studenterstyret undervisning: arbejde med projekt, forberedelse. Evalueringsform/Bedømmelse Bedømmelse af social- og sundhedspolitik og lovgivning integreres i modulprøven for modul 10. Sociologi i modul 10 Forudsætninger: De studerendes har kendskab til de fysiske, kulturelle, sociale og institutionelle omgivelsers betydning for menneskelig aktivitet. De studerende har kendskab til hverdagslivsbegrebet i relation til menneskelig aktivitet, samt arbejds- og levevilkårs betydning for sundhed og sygdom. Studieform Lektioner/lærerstyret undervisning/dialogbaseret undervisning. Timer/studenterstyret undervisning: arbejde med projekt, forberedelse. Evalueringsform/Bedømmelse Bedømmelse af sociologi integreres i modulprøven for modul 1 Pædagogik i modul 10 30

33 Forudsætninger: De studerende har kendskab til sammenhængen mellem pædagogik og læring i relation til egen uddannelse herunder vejledning, feed-back og studieteknik. De studerende har kendskab til arbejdet med læringsmål og gruppekontrakt. De studerende kan formidle eget fagområdes bidrag i en tværprofessionel indsats Studieform Lektioner/lærerstyret undervisning/dialogbaseret undervisning. Timer/studenterstyret undervisning: arbejde med projekt, forberedelse. Evalueringsform/Bedømmelse Bedømmelse af pædagogik integreres i modulprøven for modul 10 31

34 Retningslinjer for intern prøve modul 10 Sundhedsfremme og forebyggelse i bolig- og lokalmiljø. Hjælpemiddelformidling og boligindretning, anvendelse af teknologi og kompenserende foranstaltninger Iflg. bekendtgørelse nr. 832 af 13. august 2008 om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi under Undervisningsministeriet, skal den studerende inden udgangen af 2. semester efter studiestart, for at kunne fortsætte uddannelsen, indstille sig til prøven. Desuden henvises til bekendtgørelse nr. 714 af 27. juni 2012 om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser og bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse. Alle eksamener skal være bestået før bacheloreksamen. Tilmelding til prøven Med mindre andet er meddelt af den enkelte studerede, anses tilmelding til den / de ordinære prøver i semestret at være udløst kollektivt for de studerende på det pågældende semester. Prøven betragtes, med hensyn til antal eksamensforsøg, som påbegyndt ved gennemgang af retningslinjer for prøven. Prøvens udstrækning g og form Modulprøven er en intern mundtlig prøve der afholdes over 2-4 dage og placeres i slutningen af modulet. Forudsætning og udgangspunkt for den mundtlige prøve er en skriftlig opgave udarbejdet i grupper på baggrund af det praksisprojekt, den studerende har deltaget i. Alle i gruppen skal have bidraget aktivt til fremstillingen af opgaven. Opgaven udarbejdes efter nedenstående retningslinjer. Opgaven er udgangspunkt for den mundtlige eksamination, men indgår ikke i bedømmelsen. Den studerende eksamineres individuelt. Der er 20 minutters eksamination pr. studerende: 5 minutter hvor den studerende kommentere og uddyber projektet 15 minutter, hvor eksaminator med udgangspunkt i projektet stiller spørgsmål relateret til læringsudbytte Der afsættes 10 min. til votering Bedømmelse af læringsudbytte planlægge, udvikle og dokumentere ergoterapeutisk indsats indenfor sundhedsfremmende, forbyggende og kompenserende foranstaltninger ved at igangsætte aktiviteter og tilpasse omgivelser i lokalmiljøet anvende ergoterapeutiske undersøgelses - og analysemetoder indenfor hjælpemiddelformidling og boligændringer herunder tilgængelighed og begrunde valget af disse anvende og tilpasse teknologiske løsninger med henblik på at muliggøre menneskers aktivitet 32

35 afgrænse og definere det professionelle handlerum og myndighedsområde i forhold til borgerens behov, den gældende social og sundspolitik og lovgivning etablere borger - og samarbejdsrelationer med henblik på at tilbyde vejledning og rådgivning og visitation lede grupper og fremme borgeres udbytte af deltagelse i en gruppeorganiseret indsats med henblik på at fremme borgernes sundhed og livskvalitet anvende og reflektere over sundhedspædagogiske fremgangsmåder og kommunikationsstrategier og - metoder i formidling til og dialog med såvel professionelle som til ikke-professionelle samarbejdspartnere begrunde og argumentere for egen praksis ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden redegøre for udvalgte dele fra social og arbejdsmedicin og sociologi i sammenhæng med teorier om aktivitet og deltagelse evaluere egen faglig formåen og herudfra identificere læringsbehov og demonstrere progression i læring Den mundtlige prøve dækker de fag og det pensum, som er angivet i uddannelsesplanerne for modul 10. Der er hovedvægt på ergoterapi med integrering af relaterede fag. Den interne prøve modul 10 bedømmes ud fra 7-trinsskalaen. Den ergoterapeutiske indsats planlægge, udvikle og dokumentere ergoterapeutisk indsats indenfor sundhedsfremme, forebyggelse og kompenserende foranstaltninger ved at igangsætte aktivitet og tilpasse omgivelserne i lokalmiljøet Desuden indgår to af følgende fem temaer i bedømmelsen af den studerendes læringsudbytte. De to temaer bestemmes ved lodtrækning på prøvetidspunktet. 1. Social og sundhedspolitiske rammer reflektere over gældende social- og sundhedspolitiske - herunder handicappolitiske - rammer og styringsmetoder samt for disses betydning for den ergoterapeutiske indsats indenfor det sundhedsfremmende, forebyggende og kompenserende felt 2. Sundhedsfremme, forebyggelse og sundhedspædagogik redegøre for sundhedsfremme og forebyggelse som samfundsaktivitet og forholde sig til arenaer, aktører og sundhedspædagogiske fremgangsmåder i det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. 3. Hjælpemidler, boligtilpasning og tilpasning af lokalmiljø udvikle, begrunde og vurdere kompenserende foranstaltninger med henblik på at fremme borgeres aktivitet og deltagelse, herunder hjælpemiddelformidling, boligtilpasning og tilpasning af lokalmiljø 4. Myndighedsfunktion, organisation og lovgivning 33

36 definere det ergoterapeutiske myndighedsområde i forhold til borgernes behov, de organisatoriske og lovgivningsmæssige rammer samt dokumentationsmetoder 5. Design, teknologi og tilgængelighed reflektere over design og teknologi i relation til tilgængelighed samt vise forudsætninger for at udvikle, tilpasse og anvende design og teknologiske løsninger med henblik på fremme af borgeres mulighed for aktivitet og deltagelse i samfundslivet Beskrivelse af den skriftlige opgave, som udarbejdes på baggrund af praksisprojekt Den skriftlige opgave indeholder følgende: Emne/problembaggrund En kort redegørelse for baggrund for projektet Problemformulering Der opstilles en eller flere problemformuleringer Metode Redegørelse for hvor og hvordan der er indsamlet information og empiriske data samt hvilke teorier/modeller, der er benyttet for at forstå problemet. Resultater Resultater præsenteres systematisk, så præsentationen udfolder de begreber og temaer, der viste sig i datamaterialet. I resultatfremstillingen skal der indgå overvejelser over følgende: Den ergoterapeutiske indsats i projektet Social og sundhedspolitiske rammer Sundhedsfremme, forebyggelse og sundhedspædagogik Hjælpemidler, boligtilpasning og tilpasning af lokalmiljø Myndighedsfunktion, organisation og lovgivning Design, teknologi og tilgængelighed Konklusion Der konkluderes på de væsentligste resultater i forhold til problemformuleringen Litteraturliste Ved henvisning til kilder og litteratur anvendes Harvard-systemet. Vedrørende elektroniske kilder gør det samme sig gældende, men her angives kildens web-adresse (hele stien) og dato. Bilag Følgende bilag skal vedlægges synopsen: 1. søgeprofil med oplysninger om søgeord, database/søgemaskine, dato for søgning, antal fund, antal læste fund, anvendte fund 34

37 2. tegning med anvendelse af tegneprogram og/eller millimeterpapir i relation til projektet 3. ansøgning og/eller afslag på ansøgning om hjælpemiddel eller boligtilpasning Formelle krav til synops 4. Projektet udarbejdes i grupper på max. 3 studerende. 5. Forsiden skal indeholde studienummer, holdnummer, måned og årstal for udarbejdelse, antal anslag og opgavens titel Sundhedsfremme og forebyggelse i bolig- og lokalmiljø. Hjælpemiddelformidling og boligindretning, anvendelse af teknologi og kompenserende foranstaltninger " og evt. en projekttitel. 6. Nederst på siden skrives: "Denne opgave er udarbejdet af studerende ved ergoterapeutuddannelsen under University College Lillebælt, som led I et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således udtryk for de studerendes egne synspunkter". Da synopsen alene tjener som øvelse og led i de studerendes uddannelse og foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsesinstitutionens side, kan den ikke udleveres til de borgere, der har stillet sig til rådighed eller andre, der måtte anmode om det. Opgaven påføres Ikke til udlån. 7. Opgaven må maksimalt fylde anslag incl. mellemrum, men excl. Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Siderne skal være nummereret fortløbende med undtagelse af forsiden. Vedrørende kilder og litteraturhenvisninger henvises til Harvard systemet. 8. Opgaven skal anonymiseres således at personer ikke kan identificeres. 9. Opgaven afleveres i afleveringsmappe på Fronter i et sammenhængende dokument og kaldes den studerende studienummer, som kan ses på studiekort.(f.eks ) 10. Desuden indscannes en underskreven formular om, at der ikke er brugt uretmæssig hjælp i forbindelse med udarbejdelsen af opgaven. Det indscannede dokument kaldes den studerendes studienummer. Hver studerende afleverer formularen i særskilt oprettet afleveringsmappe på fronter. Hvis det underskrevne dokument ikke foreligger i Fronter inden prøvens udløb, sendes eksamensopgaven ikke til vurdering. Dokumentet findes i Fronter under arkiv i mappen interne og eksterne prøver. 11. Afleveringstidspunkt for det skriftlige projekt oplyses de studerende ved introduktion til modulprøven. Afleveringsmappen lukker på afleveringstidspunkt. Studiesekretariatet kontrollerer at omfang overholdes og projektet vil ikke blive videregivet til eksaminator, hvis dette ikke er overholdt. Dermed er prøven ikke bestået. Reeksamination Der henvises til retningslinjer for afholdelse af prøver for studerende ved Ergoterapeutuddannelsen i Odense samt Eksamensoversigt for Ergoterapeutuddannelsen som findes på fronter. 35

38 Obligatorisk litteraturliste modul 10 Denne litteraturliste indeholder kun ny litteratur i forhold til tidligere i uddannelsen. Tidligere litteraturliste er stadig gældende. Sundhedsvidenskabelige fag Ergoterapiteori Brandt, Å & L. Jensen (red.) (2010). Grundbog om hjælpemidler. Hjælpemiddelinstituttet og Munksgaard Danmark Bindslev, Nina & Didd Neuchs Christensen & Anne Karin Petersen (red.) (2011). Metodebog i hjælpemiddelformidling. København: Munksgaard Danmark Pædagogik Mach-Zagal & Saugstad (2009) Sundhedspædagogik for praktikere 3. udgave, 1. oplag, Munksgaard Danmark, Kbh Kompendium modul 10, Hold ERG 111, April

39 Obligatorisk litteraturliste - modul 1 Sundhedsvidenskabelige fag Ergoterapeutiske fag Ergoterapiteori Townsend, Elisabeth A. og Polatajko, Helene J. (2008) Menneskelig aktivitet II 1. udgave 2.oplag, Munksgaard Danmark, København Law, Mary, Sue Baptiste, Anne Carswell, Mary Ann McColl, Helene Polatajko og Nancy Poll (2007) Canadian Occupational Performance Measurement,- 1. udg. eller dansk udgave, oversat af: Andersen A m.fl. (2007). Canadian Occupational Performance Measurement. Kan downloades gratis på Ergoterapeutforeningens hjemmeside. Borg, Tove, Ulla Runge, Jytte Tjørnov, Åse Brandt og Anette J. Madsen (red) (2007), Basisbog i ergoterapi - aktivitet og deltagelse i hverdagslivet, Munksgaard Danmark. 2. udg Oplag. Naturvidenskabelige fag Anatomi Bojsen-Møller, Finn (2006), Bevægeapparatets anatomi, Munksgaard. 12. Udgave, 7. Oplag Knudsen, Steen Elkjær og Sandermann Jes (2006), Bevægelsesanalyse anvendt anatomi. Odense Universitetsforlag Netter,F.H. Thieme (2008) Atlas der Anatomie des Menschen, (findes også på CD-rom) 4. udgave (NB Vent med at købe atlas til efter introduktion til anatomi!) Samfundsvidenskabelige fag Sociologi Niklasson, Grit (red.) (2006). Samfund og kultur i sundhedsarbejdet. København: Bogforlaget Frydenlund Humanistiske fag Pædagogik Kompendium Christiansen, Mogens og Rosenkvist, Gert (2008) Voksen undervisning. Formidling i praksis. Hans Reitzels forlag, 2. udgave, 1. Oplag. Dalland, Olav (2007) Metode og opgaveskrivning for studenter, Gyldendal norsk forlag, 4. Udgave 37

40 Ergoterapeutuddannelsen, modul 1, februar

41 Obligatorisk litteraturliste - modul 2 Denne litteraturliste indeholder kun ny litteratur i forhold til tidligere i uddannelsen. Tidligere litteraturliste er stadig gældende. Sundhedsvidenskabelige fag Ergoterapeutiske fag Ergoterapiteori Gamborg, Gunnar (2007) Rehabilitering og formgivning af livet igen en analyse af kreativitet som faglig, æstetisk værdi i ergoterapi. Masterprojekt. Aarhus universitet. Tilgængelig fra ( ) Kielhofner, Gary, (2010) MOHO - Modellen for menneskelig aktivitet -Ergoterapi til uddannelse og praksis oversat af: Steen Christophersen, (2006) fra Gary Kielhofner A Model of Human Occupation - Theory and Application., Williams og Wilkins, A Waverly Company, 3. udg Naturvidenskabelige fag Fysiologi Schibye Bente og Klausen Klaus (2005) Menneskets fysiologi, Hvile og arbejde. FADL Humanistiske fag Psykologi Jerlang, Esben (Red) (2008) Udviklingspsykologiske teorier Hans Reitzels Forlag, 4. Udgave, 1. Oplag, København Kompendium Ergoterapeutuddannelsen, modul 2 39