CHECK DIN DUALISME 2!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CHECK DIN DUALISME 2!"

Transkript

1 CHECK DIN DUALISME 2! DET PROBLEMATISKE JEG af Chresteria I den første artikel (i Bathos 94) om den hårdnakkede dualisme så vi på udviklingen fra tidlig til moderne dualisme. Det er en omstændelig vej, hvorfor det kun var de store hovedstop undervejs, vi behandlede fra Platon, der erstatter en religiøs underverden med sin idéverden, til Descartes, hvor dualismen, med hjælp fra bl.a. Aristoteles, ender som en skelnen mellem psykologisk og fysisk, den moderne udgave af dualismen, vi alle sidder så godt fast i. Endvidere så vi på forskellen mellem, hvad man kan kalde den religiøse dualisme, idet religionen jo arbejder med alternative udgaver i form af træet og en personificering af dets dynamik, nemlig ånden bag træet, og så den egentlige dualisme, der absurd nok skelner mellem træet og så det rigtige træ bag træet. I stedet for at operere med alternative modeller får vi to udgaver af det samme fænomen, forskellen er blot, at vore sanser kommer imellem og ikke vil tillade os at sanse det rigtige træ. Hvis man holder denne forestilling om en dobbeltverden ud fra sig et øjeblik, så man rigtig kan se på den, vil det nok være klart for de fleste, at dette dobbelte bogholderi ikke blot er noget ævl, men også en temmelig besværlig løsning. Når man tænker lidt (eller meget) over det, er der jo i grunden noget absurd ved den materialisme, som i virkeligheden er en kartesisk dualisme, en tillempning af den platoniske (via Aristoteles). I kort begreb påstår den følgende: Der er ikke én verden, men to, den fysiske og den psykologiske. Den sidste er den, vi lever i, som til gengæld ikke eksisterer (sådan rigtig). Den første er uerkendelig, men samtidig den eneste, der er umagen værd at forsøge at erkende, hvilket forekommer ved, at de to verdener så vidt muligt smelter sammen til en.?! Hvor meget enklere ville det ikke være, hvis der fra starten kun var én verden? Svaret er naturligvis, at forestillingen om de to verdener er så indgroet i vores forestillingsverden og vores sprog, at den simpleste af modellerne geråder ud i tilsyneladende uløselige paradokser. Hvad vil det overhovedet sige at erkende eller blot at se, hvis der ikke er noget at se og erkende? Dette synes i bedste fald at være den måde, vores hjerne virker på. (DO side 58) Problemet er blot, at vi ikke er i stand til at få en så stor afstand til vore egne temmelig indgroede forestillinger, at vi kan komme ud over dem. Og derfor er det heller ikke så mærkeligt, at langt de fleste ENW-læsere er de end nok så begavede hænger fast i dualismen og Jeg et. Og dermed mangler de meget vigtige forudsætninger for at forstå den samlede religionsmodel. 16

2 17

3 Ét er som sagt at kunne lire en lektie af, noget andet at kunne den så godt, at man rent faktisk transcenderer sit hidtidige verdensbillede. For det ER jo i bund og grund, hvad transcendens er. Og er denne transcendens intellektuelt baseret, er der ikke råd til misforståelser der er kontant afregning: Forståelse er transcendens, og er man ikke transcenderet, er der åbenbart stadig noget, man ikke har forstået. Et rigtig godt bud på denne mangel vil altid være dualismens hårdnakkede insisteren på, at Jeg og verden er to vidt forskellige ting. Vi er, med det sædvanlige billede, endt som et Jeg, der sidder inde i vores hoved, som en kranfører i en (avanceret) kran, og fordi dette Jeg er blevet så fast en kategori (i stedet for at være en model), har vi udelukket os fra at forstå os selv som en integreret del af den verden, vi i stedet projicerer ud ja, den kommer ligefrem til at stå i modsætning til os. Det slår os slet ikke, at der er ret trængt herinde i hjernekassen, og det er også netop den modsatte oplevelse, en eksplosiv vækst af Jeg et, man ofte vil opleve i transcendensen, fordi verden ikke længere står i modsætning til et snævert afgrænset Jeg, men Jeg et blot bliver en synsvinkel i verden, hvorved vi inkorporeres fuldstændig i denne. Det er nok også en af grundene til, at de, der transcenderer, føler, at de er kommet Hjem. Modstanden i verden og imod verden forsvinder. Hvis man læser DET OVERNATULIGE eller MENNESKETS AFVIKLING med dualismen i baghovedet, vil man således se, at den er et evigt genkommende tema, hvad enten det er den neurologiske, historiske eller mytologiske model. F.eks. gennemgås menneskets evolution side i MA, og man forstår pludselig, hvor tæt sammenhæng dualismen har med menneskets grundvilkår i verden. Kodeordet er i denne sammenhæng bevidsthed. Og bevidsthed opstår, når den menneskelige organisme møder modstand mod det iboende biologiske program. Denne modstand eller bevidsthed ER verden. Som det præciseres i MA: Hjernen skaber verden eller mere præcist: Verden er en bevidstgørelse af medfødte adfærdsmønstre. (MA side 50) Denne neurologiske forklaring skal selvfølgelig ses i tæt sammenhæng med menneskets evolution: De neurale mekanismer, der koordinerer de specialiserede celleophobninger, møder modstand mod deres program, og bevidsthed opstår og dermed verden, som vi kender den... Det sidste indtraf, da mennesket for nogle millioner år siden faldt ned af træerne som en overmoden frugt. Så fuldstændig uskikket var denne blindgydeart til at leve på Jorden, at de mange udfordringer fik dets hjerne til at eksplodere. Men selverkendelse er et tveægget sværd, der derfor for evigt vil være vendt mod dette mildest talt uheldige væsen selv. (MA side 18) Flere fysiske faktorer er bestemmende for verdens udformning. Det stereoskopiske syn (som er nødvendigt, når man lever i trækronerne og skal afstandsbedømme) medfører, at et basalt karakteristikon ved verden bliver dens rumlige udstrækning, en kategori, ingen af os nok kan forestille os verden uden. 18

4 I sephiroth-systemet opstår verden netop ved, at et Alt begrænser sig, så der er plads til noget andet (cimcum). Verdens tilblivelse handler dermed om rum og ikke mindst begrænsning af dette. Rum er afstand, dvs. også den afstand, der uvægerligt vil være mellem verdens basale modsætninger, lys mørke, op ned, dag nat, kulde varme osv., den første udspaltning af Kether i Hokhma og Bina. Kategorien rum er med andre ord indbygget i selve verdens grundvold. Hertil kommer den modstillede tommelfinger, der gør, at vi kan gribe fat, og som medfører en verden af genstande (modsat en verden af fænomener). Det er denne genstandskategori, der i sidste ende (men endnu ikke på dette tidlige stadium) vil føre til det nu så ufravristelige Jeg. Genstand implicerer nemlig identitet, og med identitet fremkommer ideen om et redskab. Når en genstand er den samme i dag og i morgen, får den identitet (den varer ved over tid) og kan dermed bruges som et redskab, dvs. noget, vi tager frem, når der er brug for det, og som hele tiden er til rådighed. Det første sprog opstår for at kunne reinforcere genstandene og sikre, at de ikke bliver blotte og bare fænomener. Her har vi med andre ord det kognitive sprog, sproget i betydningen fiat. Det hebraiske begreb dabhar betyder da også både ord og ting. Disse to betydninger kan med andre ord ikke skilles fra hinanden. Først senere overhører menneskene hinandens lyde, og det kommunikative sprog opstår som en sekundær, men efterhånden dominerende funktion. Verden ender som et fælles fænomen, en fælles verden, der holdes sammen i limningen af sproget, hvorfor indvendingen imod den Neutzsky-Wulff ske model, at den ender i solipsisme, da heller ikke holder. 19

5 Det forhistoriske menneske var måske ikke længere en del af naturen, men det beherskede den til fuldkommenhed. Det moderne primitive menneske derimod er ude af stand til at opretholde tilværelsen, hvorfor dets teknik er degenereret til et rent life support system. (MA side 20) Sproget vil vi vende tilbage til, i første omgang skal vi bruge denne korte evolutionshistorie til at understrege den pointe, at mennesket i kraft af sin særstilling (sin bevidsthed) allerede fra starten er disponeret for den dualisme, der i dag rider mange ENW-læsere som en mare. Og ser man dualismens udvikling i dette perspektiv, begynder den pludselig at give dybere mening. Gennem mennesket får verden eksistens, men det gør mennesket også, og i stigende grad som noget forskelligt fra denne. Den modstand, der er oprindelsen til verden i form af bevidsthed, muliggør også modstand mod denne, en modstand, der konstant truer med at blive til katatoni. Den levende organisme lokker med positive og negative belønninger, som parret med bevidstheden bliver en længsel efter ubevidsthedens tabte paradis, hvor de medfødte adfærdsmønstre herskede uimodsagt, hvilket den tolker som en tilstand, hvor alle dens behov var tilfredsstillet. Det er denne længsel, der udgør det religiøse instinkt. Da den neurale mekanik hovedsagelig er kognitiv, forekommer 20

6 denne at være en overnaturlig kraft eller realitet, der ligger bag den verden, mennesket bliver mere og mere fanget i. Da virkeligheden kun meningsfuldt kan anskues som en konceptualisation, er det, vi tolker som manglende viden OM verden, i bund og grund en utilstrækkelig konceptualisation, det vil sige en sådan, der ikke tilfredsstiller organismens behov. Bevidsthedens modstand imod de medfødte adfærdsmønstre, der manifesterer sig som verden, bliver på denne måde en modstand I verden (det vil sige mod OS). (MA side 21) Man kan med andre ord beskrive animismen som den oprindelige tilstand, religionen tilstræber, nemlig at menneskets og verdens sjæl er én og samme. Og efter at det kommunikative sprog har skilt menneske og verden, ender det animistiske menneske som de verdensskabende forfædre, og senere igen som entiteter, vi godt kan omgås, men som ellers anskues løsrevet fra os selv. Det er således i et historisk perspektiv, når dette sammenholdes med den neurologiske model, ikke så svært at se, hvorfor bevidsthed og modstand, og dermed også Jeg ets modstand mod verden, hænger så tæt sammen. Det er i dette lys nærmest et ufravigeligt grundvilkår, som mennesket må leve med og da også KAN leve med, hvis blot ikke Jeg-kategorien bliver for fast. Men ligesom der er flere former for dualisme, er der også flere udgaver af det, vi 21

7 definerer som modstand. Helt grundlæggende er der den modstand mod de medfødte adfærdsmønstre, som er forudsætningen for, at verden overhovedet er til. Hvis ikke der var hæmning og hæmningens hæmning, modstand, var der ingen verden. Selv i den mest velfungerende religion vil der være denne modstand, da den ganske enkelt er et menneskeligt grundvilkår. Religionen bygger da netop bro mellem menneskets fald ud af verden og verden selv. I en sådan velfungerende model vil Jeg-kategorien netop blive brugt som kategori, en synsvinkel ved verden, og ikke som noget fast og uomgængeligt (som hos os). Hertil kommer det, man kunne kalde den religiøst kontraproduktive modstand. Denne modstand opstår, når den basale og nødvendige modstand (bevidstheden/ hæmningen er verden) forstærkes, idet den opfattes negativt, nemlig som en modstand mod verden. Denne form for modstand opstår imidlertid først, når Jeg et kommer imellem mennesket og verden, dvs. når Jeg et tilraner sig mere betydning end som blot og bar kategori. Den oprindelige animistiske tilstand opleves som en guldalder (jf. verdensaldermodellen), en fuldstændig opfyldelse af alle behov, homøostasen. Verden og bevidstheden er således ét og samme fænomen. Men med dualismen (faldet ud af guldalderen) opstår ydre som et mærkat på verden, fordi den tætte forbindelse mellem mennesket som skaber og verden, der skabes, bliver brudt. Modstanden opfattes endvidere som tvedelt. På den ene side er der vores modstand mod de medfødte adfærdsmønstre (bevidsthed), på den anden opstår også en verdens modstand mod os. Man kan med andre ord sige, at modstanden nu opfattes som gående begge veje, dvs. ikke kun fra os, men også mod os. Jeg et kan siges at stå imellem os og verden som en skjoldbevæbnet kriger. Den modstand mod de medfødte adfærdsmønstre, som vi oplever, er altså endt som en ydre verden, og denne verden opleves tilmed som fjendtlig. Nøglen hertil er selvfølgelig som nævnt Jeg et, der, så snart det kommer mellem mennesket og verden, medfører tvedelingen. Det er altså i sidste ende Jeg ets modstand, der er skyld i, at verden opfattes som ydre. Og derfor er indvielsens vigtigste prærogativ at eliminere dette Jeg, så tvedelingen ophører, hvilket er udgangspunkt for den religiøse oplevelse. Og så er vi tilbage på DO-territorium. Forhåbentlig er det en sidegevinst ved denne artikel, at læseren kan se, hvor utrolig godt MA og DO supplerer hinanden. Pludselig er der mange flere muligheder for at forstå, fordi vi får alle vinklerne og modellerne med. Nogle menneskers evindelige insisteren på, at verden ikke vil dem det godt (vi kender alle typen, der konstant beklager sig og aldrig selv vil tage ansvaret, når noget går dårligt), kan altså fremdrages som eksempel på en ekstrem oplevelse af verdens fjendtlighed. Man kunne nemt drive pseudopsykologi på dette emne, men pointen her er i stedet, at modstanden slet ikke er i verden, men i os selv! Og så kan vi passende hoppe tilbage i den neurologiske model til det dominerende PFC og dets insisteren på Jeg ets intakthed via konsensus (jf. også den første artikel). Dermed er vi tilbage ved sprogets centrale rolle også for dualismen. Der står i MA: 22

8 23

9 Der er de medfødte adfærdsmønstres bevidstgørelse som verden, hvilket er en uhyre privat affære. Og der er den sekundære pseudovirkelighed, der opstår, når vi lurer på hinandens indre konversation og finder så mange fællestræk med vor egen, at ræk mig hammeren bliver et meningsfuldt udsagn. Det er naturligvis meget anderledes end det oprindelige FIAT MALLEUS, men det bekræfter os i vores fordom om, at verden er out there derimod får det os let til at glemme, at det er vi også. Vi, som nu er blevet de forfædre, der kunne det der med at få solen til at stå stille hvis den overhovedet på det tidspunkt rørte sig. (MA side 34) Og netop sprogets centrale rolle for dualismens reinforcering er noget, vi vil se nærmere på i den næste artikel. Virkelighed er som bekendt i høj grad et socialt fænomen (se også DO side 65ff.), og uden sproget ville det ikke kunne lade sig gøre, nemlig i form af den konsensus, som håbefulde myster i dag slås så meget med. Lad os denne gang igen slutte af med et par gode råd til, hvad desperate læsere kan gøre for at slippe af med den så indgroede dualisme. Som nævnt i den første artikel er et godt udgangspunkt at tænke en ekstra gang over formuleringen af de spørgsmål, vi stiller. Når man skal forstå en ny model, kan det jo ikke hjælpe at stille spørgsmål til den nye model inden for den gamle models begrænsninger. Man kan ikke kritisere en ny model med den gamle. Derfor går det heller ikke at blive ved med at snakke om indre-ydre, fysiskpsykologisk, når vi skal arbejde med den Neutzsky-Wulff ske religionsteori. Erwin plejer selv at give det eksempel, at teorien om en rund jord ikke kan kritiseres ud fra den gamle model, der opererer med, at jorden er flad. En modstander af ideen om en rund jord kunne f.eks. finde på at indvende, at han hvis teorien var rigtig jo hurtigt ville blive millionær ved at gå ind i transportbranchen. Han skulle så bare hejse de varer, der skulle transporteres, op i en ballon, og når varernes destinationssted så var drejet hen under ballonen, tage ballonen ned igen. Med andre ord: transport uden udgifter til selve transporten. Han tager med denne kritik slet ikke hensyn til, at den hejste ballon er en del af Jordens inertialsystem. Ballonen har den samme fart som Jorden, og vil vedblive med at have det. Pointen er nem nok at få øje på med dette eksempel. Det er dog straks værre at skulle få øje på lignende unoder hos sig selv. Men det er ikke desto mindre det, man er nødt til at øve sig i, og i denne forbindelse netop holde øje med, at den sædvanlige sprogbrug ikke gør os blinde for den nye model Din værste fjende er (for at gentage moralen fra sidste artikel) din egen sunde fornuft. Når den træder ind på scenen, skal alle de røde alarmknapper gerne blinke. Det er PFC, der i sidste ende hindrer dig i at se noget som helst fra en anderledes synsvinkel, og dermed hindrer dig i at erfare noget nyt. Din værste fjende er med andre ord faktisk dig selv! Når man forstår det, er man godt på vej. I den næste og sidste artikel om dualismen vil vi se nærmere på sproget og dets indbyggede dualistiske antagelser. Det skyldes nemlig i høj grad sproget, at det er så svært at smyge sig ud af dualismens spændetrøje. 24

10 25

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

en lille artikel om den moderne verdens mest hårdnakkede vrangforestilling

en lille artikel om den moderne verdens mest hårdnakkede vrangforestilling CHECK DIN DUALISME! en lille artikel om den moderne verdens mest hårdnakkede vrangforestilling af Chresteria Læser du Neutzsky-Wulff og håber på at transcendere? Er du endnu ikke transcenderet? Så er det

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. v2 Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene.

v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. v2 Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene. 1 15 - Op al den ting 448 - Fyldt af glæde 728 - Du gav mig, O Herre 730 - Vi pløjed og vi såe de nadververs 732 v. 7-8 - 729 - Nu falmer skoven 1. Mos. 1, 1ff v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.

Læs mere

- og ORDET. Erik Ansvang.

- og ORDET. Erik Ansvang. 1 - og ORDET var GUD! Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 I Joh. 1,1 står der: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud! At alt i Universet er opstået af et skabende ord, er i sig

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Psykoterapi er noget fis, fordi

Psykoterapi er noget fis, fordi Psykoterapi er noget fis, fordi Om tre indvendinger mod psykoterapi Psykoterapi er noget meget privat. Faktisk kan jeg ikke umiddelbart forestille mig et mellemmenneskeligt forhold, der er mere privat

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

MYTOLOGI FOR DUMMIES 14:

MYTOLOGI FOR DUMMIES 14: MYTOLOGI FOR DUMMIES 14: DET MYTOLOGISKE SPROG I PRAKSIS Hæftet TRANSCENDENSENS TEKNIK, som udkom i foråret, har efterhånden været på gaden et stykke tid, og forhåbentlig har såvel alment interesserede

Læs mere

Historien om Tankernes Hus

Historien om Tankernes Hus Historien om Tankernes Hus På en måde kan man godt sige, at tankerne bor inde i hovedet. Forestil dig, at tankerne bor i et hus med mange rum, hvor du kan bevæge dig rundt og opdage dem. Når du skal opdage

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst.

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Kald 4: Hvad er dit behov lige nu. Nu er det tid til at ligge ønskerne lidt væk. Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Men i dag skal vi tale om dit behov.

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Er du leder eller redder?

Er du leder eller redder? Er du leder eller redder? Som leder undrer du dig måske over, hvorfor dine medarbejdere reagerer, som de gør? Hvorfor gør de ikke, som I havde aftalt? Svaret findes måske i din egen ledelsesstil? Med små

Læs mere

Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10. Salmer:

Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10. Salmer: Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10 Salmer: Jeg tænker, at alle mennesker flere gange i deres liv har oplevet at møde fællesskaber, der lukkede sig om sig selv. Fællesskaber, man egentlig gerne ville være

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

fænomenologisk intellektualistisk religion symbolistisk sociologisk psykologisk

fænomenologisk intellektualistisk religion symbolistisk sociologisk psykologisk Religion er... fænomenologisk intellektualistisk religion symbolistisk sociologisk psykologisk Intellektualistiske perspektiver... irrationelle forklaringer på verdens indretning. En måde at tænke på (som

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Familien - livets vigtigste vækstgruppe

Familien - livets vigtigste vækstgruppe 1 Familien - livets vigtigste vækstgruppe Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Familien livets vigtigste vækstgruppe Af Erik Ansvang Et menneske er sædvanligvis knyttet til familiegruppen af to årsager:

Læs mere

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats Introduktion Det er en kæmpe gave at være mor, hvilket jeg tror, at langt de fleste med glæde vil skrive under på. Men det er også benhårdt arbejde. Mere benhårdt end man på nogen måde kan forestille sig

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Hvis man for eksempel får ALS

Hvis man for eksempel får ALS Artikel fra Muskelkraft nr. 2, 1993 Hvis man for eksempel får ALS Ser man bort fra det fysiske, tror jeg faktisk, at jeg i dag har det bedre, end hvis jeg ikke havde sygdommen. Det lyder mærkeligt, men

Læs mere

MIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil 21 67 85 11

MIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil 21 67 85 11 MIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil 21 67 85 11 Velkommen En appetizer på mindfulness Ikke at smage på et enkelt måltid er ingen katastrofe.. Men det er det til gengæld, hvis

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Om at tale med mennesker

Om at tale med mennesker Om at tale med mennesker Fokus Med fokus på mennesker med særlige behov som professionel I dag yderligere afgrænset til: mennesker med vanskeligheder indenfor kommunikation, kontakt og socialt samspil

Læs mere

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Er din kaffe varm? Om automatreaktioner og følelsesmæssig regulering Det er de færreste af os, som tager en stor slurk af den kaffe, vi lige har hældt

Læs mere

Når Solar plexus lider.

Når Solar plexus lider. Når Solar plexus lider. Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud af det

Læs mere

Ligestilling er ikke noget, vi er født med. Det er et værdisæt, der skal indlæres. Og her er vi altså både oppe imod fastgroede kønsstereotyper,

Ligestilling er ikke noget, vi er født med. Det er et værdisæt, der skal indlæres. Og her er vi altså både oppe imod fastgroede kønsstereotyper, Ligestilling er ikke noget, vi er født med. Det er et værdisæt, der skal indlæres. Og her er vi altså både oppe imod fastgroede kønsstereotyper, klassisk opdragelse OG hjerneudvikling (Knudsen & Hyldig:

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. 6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk

Læs mere

Første kald: Sådan virker processen og hvorfor det er så vigtigt at følge den 100%

Første kald: Sådan virker processen og hvorfor det er så vigtigt at følge den 100% Første kald: Sådan virker processen og hvorfor det er så vigtigt at følge den 100% Velkommen til miniforløbet Sådan skaber du dit gennembrud nu! Det er så dejligt at se så mange fantastiske kvinder tage

Læs mere

Vi kan alle skabe forandring

Vi kan alle skabe forandring Vi kan alle skabe forandring - om meningsfulde forandringsprocesser i pædagogisk praksis Temadag Køge d. 4. oktober 2014 Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Hvad ville du gøre, hvis du vandt en million? 2

Læs mere

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig P.E. 1 P.E. OG Q Q er min verden Hun er derude et sted. Alene. Hun er nødt til at være alene. Jeg vil ikke kunne håndtere det, hvis hun ikke er alene. Savnet brænder i mig. En dødelig lille stjerne af

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

Hvad er. Mindfulness? KAPITEL 1

Hvad er. Mindfulness? KAPITEL 1 Hvad er Mindfulness? KAPITEL 1 Hvad er Mindfulness? Lad mig begynde med at stille dig tre spørgsmål: Oplever du, at når du lægger hovedet på puden om aftenen, så er dit hoved fyldt med tanker? Oplever

Læs mere

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig 730 Vi pløjed 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os 729 Nu falmer skoven 277 Som korn 728 Du gav mig Vi er taget i skoven for at holde takkegudstjeneste over den høst, der nu er i

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Tekst: Mt 21,1-9 Salmer: 84, 434, 80, 674 v.1-2, 76, 83, 86, 473, 74. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord

Tekst: Mt 21,1-9 Salmer: 84, 434, 80, 674 v.1-2, 76, 83, 86, 473, 74. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord 1 1.søndag i advent 2014 Vor Frue kirke kl.10 Jesper Stange Tekst: Mt 21,1-9 Salmer: 84, 434, 80, 674 v.1-2, 76, 83, 86, 473, 74. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord Hvor kommer

Læs mere

Om Værtskab. kunsten at få mennesker til at føle sig velkomne

Om Værtskab. kunsten at få mennesker til at føle sig velkomne Om Værtskab kunsten at få mennesker til at føle sig velkomne 1 VÄRDSKAPET AB LAYOUT Form & Funktion i Sverige AB TRYK Åtta45, Sverige, sept 2008 FOTOS ImageState, Banana Stock, Ada Elmgart OVERSÆTTELSE

Læs mere

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang.

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang. 1 FRI VILJE eller frie valg? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 FRI VILJE eller frie valg? Af Erik Ansvang Fri vilje determinisme? I Matthæusevangeliet (kap. 26, 42) kan man læse, at Jesus i Getsemane

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Nærvær, bevidstgørelse og tro

Nærvær, bevidstgørelse og tro Nærvær, bevidstgørelse og tro Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

4. søndag efter trinitatis, den 19. juli 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (5. Mos 24,17-22) Mt 5,43-48 Salmer: 313, 434, 276, 710, 292, 473, 778.

4. søndag efter trinitatis, den 19. juli 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (5. Mos 24,17-22) Mt 5,43-48 Salmer: 313, 434, 276, 710, 292, 473, 778. 1 4. søndag efter trinitatis, den 19. juli 2016 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (5. Mos 24,17-22) Mt 5,43-48 Salmer: 313, 434, 276, 710, 292, 473, 778. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

morgen Min sjæl fortæres af længsel efter Herrens forgårde, mit hjerte og min krop råber efter den levende Gud. Sl 84,1-5

morgen Min sjæl fortæres af længsel efter Herrens forgårde, mit hjerte og min krop råber efter den levende Gud. Sl 84,1-5 indhold 1 Længsel efter Gud 2 Stands op for Guds virkelighed 3 Ånden gør levende 4 At kende Gud 5 Guds hellige mysterium 6 Menneskeligt og guddommeligt 7 Guds hemmelighed: Kristus i mig 8 Som vand over

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

MINDRE MANAGEMENT, MERE KIERKEGAARD

MINDRE MANAGEMENT, MERE KIERKEGAARD Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk Kirstine Andersen MINDRE MANAGEMENT, MERE KIERKEGAARD 24 CITATER FRA KIERKEGAARD OG LEDELSE 1. Ledelse

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra).

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Børns udvikling 0-3 år Grundlaget for vores væren i verden er relationer. Ex: Et par tager deres

Læs mere

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem Tak fordi du har taget dig tid til at downloade de 10 datingfælder, og hvordan du undgår dem. Datingfælder er forskellige måder, du opfører dig på, når du involverer

Læs mere

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET MARTINUS VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET Copyright by Martinus 1963 1. KAPITEL Kristi væremåde Kristus udtalte engang: "Jeg er vejen, sandheden og livet". Hvorfor udtalte han dette?

Læs mere

Tips til kvinden der jagter drømmemanden.

Tips til kvinden der jagter drømmemanden. Tips til kvinden der jagter drømmemanden. Hvor er drømmemanden? Hvorfor falder jeg for den forkerte? Hvorfor bliver jeg såret? Hvorfor fungerer det ikke? Copyright 2012 www.denrigtigemand.dk Dette skrift

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730.

12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. 1 12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 749 I østen 448 Fyldt af glæde 674 Sov sødt barnlille 330 Du som ud af intet skabte 438 hellig 477 Som brød 13 Måne og sol Rødding

Læs mere

Bevidsthedsproblemet. eller. Lennart Nørreklit 2008

Bevidsthedsproblemet. eller. Lennart Nørreklit 2008 Bevidsthedsproblemet eller forholdet mellem sjæl og legeme Lennart Nørreklit 2008 1 Hvad er bevidsthed? Vi har bevidsthed Tanker, følelser, drømme, erindringer, håb, oplevelser, observationer etc. er alle

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

Mange, mange mange mange Mestre er gået foran og muliggjort dette skift og endnu flere disciple har i århundreder fulgt med op til dette skift,

Mange, mange mange mange Mestre er gået foran og muliggjort dette skift og endnu flere disciple har i århundreder fulgt med op til dette skift, 08.09.2016 September Meditation Episode 2 af 4 Velkommen til den anden episode af September serien med Plejaderne, Kryon og et stærkt felt af Ærkeengle. I første Episode havde vi syv mægtige Ærkeengle,

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

erfaringer, der gør det nemt for os at leve. Tænk hvis jeg igen og igen spiste stegte sild og hver gang fik bekræftet, at de ikke smager godt!

erfaringer, der gør det nemt for os at leve. Tænk hvis jeg igen og igen spiste stegte sild og hver gang fik bekræftet, at de ikke smager godt! erfaringer, der gør det nemt for os at leve. Tænk hvis jeg igen og igen spiste stegte sild og hver gang fik bekræftet, at de ikke smager godt! Det ville ikke være hensigtsmæssigt, så det, det handler om,

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Upersonlighed. Elsa Cairns Williamson.

Upersonlighed. Elsa Cairns Williamson. 1 Upersonlighed Elsa Cairns Williamson www.visdomsnettet.dk 2 Upersonlighed Af Elsa Cairns Williamson Fra The Beacon Udgiver: Lucis Press www.lucistrust.org (Oversættelse: Thora Lund Mollerup) Der er en

Læs mere

MYTOLOGI FOR DUMMIES 13

MYTOLOGI FOR DUMMIES 13 MYTOLOGI FOR DUMMIES 13 ET LILLE EKSTRANUMMER OM TEMPORAL OG SPATIAL PROJEKTION af Chresteria Selv om serien Mytologi for dummies officielt er afsluttet, bliver der ved med at dukke emner op, som fortjener

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

Identitet og værdighed i en forandringens tid

Identitet og værdighed i en forandringens tid Identitet og værdighed i en forandringens tid Når alt forandres, forandres vi alle. En ny bevidsthed og en ny verden er ved at blive genfødt i os mennesker. Et helt nyt daggry er ved at vågne og gennemtrænge

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere