OmKreds H. Psykiatri i rampelyset TEMA: Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden NR PRIS TIL BØRNESMERTE- SYGEPLEJERSKE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OmKreds H. Psykiatri i rampelyset TEMA: Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden NR. 4 2013 PRIS TIL BØRNESMERTE- SYGEPLEJERSKE"

Transkript

1 NR OMKREDS H OmKreds H Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden TEMA: Psykiatri i rampelyset PRIS TIL BØRNESMERTE- SYGEPLEJERSKE GENERALFORSAMLING OG NYVALGT KREDSBESTYRELSE

2 OmKreds H NR. 4/ årgang ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Kredsformand Vibeke Westh JOURNALISTISK REDAKTION: Kommunikationskonsulent Anne G. Poulsen, annegpoulsen@dsr.dk, Kommunikationskonsulent Vibeke Hvas, vibekehvas@dsr.dk. Redaktionen står for tekst og fotos, hvor intet andet er angivet OPLAG: eksemplarer DESIGN OG PRODUKTION: vahle+nikolaisen, Aarhus ADRESSE DSR Kreds Hovedstaden Frederiksborggade 15, København K Tlf.: Fax: hovedstaden@dsr.dk web: ÅBNINGSTIDER Kontoret er åbent for telefonisk og personlig henvendelse. Man-tirs, tors-fre Onsdag Andre tidspunkter for personligt møde eller telefondrøftelse kan aftales KONTAKT TIL TEAMS Sekretariat og formandskab: hovedstaden@dsr.dk Team Hospital, Psykiatri og Stat: hovedstaden@dsr.dk Team Kommune og Privat: hovedstaden@dsr.dk Team Politik og Kommunikation: hovedstaden@dsr.dk Bogholderi: hov_oekonomi@dsr.dk INDHOLD LEDER Valg med perspektiver 3 NYT FRA KREDSEN Viden i sygeplejen 4 Styr på arbejdstidsregler 4 Ledelse, ledelse og ledelse 5 Forbedrede lønaftaler 5 KB-VALG Nyt formandsskab og kredsbestyrelse Generalforsamling 2013 i Kreds Hovedstaden 9 SYGEPLEJERSKEPRISEN Farvel til professionelle overgreb på børn 10 TEMA: PSYKIATRI I RAMPELYSET Psykiatri i rampelyset 12 PsykInfo: Psykiatri i øjenhøjde 13 Mere kvalitet og sundhed for borgere med psykisk sygdom 14 Triage af psykisk syge er en sygeplejerskeopgave akuttelefonen opruster frem mod nytår 18 Kontakt det team, der dækker dit ansættelsesområde, hvis du er ansat i basisstilling. Se oversigt over medarbejderne i de enkelte teams på KONTAKT TIL LEDELSESCENTRET Som ledende sygeplejerske skal du kontakte DSRs Ledelsescenter, tlf , lederforeningen@dsr.dk, hvis du ønsker at tale med en faglig konsulent inden for dit ansættelsesområde KREDSLEDELSE Kredschef Anne Tovborg Teamleder Iben Frödin (sekundærteamet) Teamleder Anne Laulund (primærteamet samt det administrative team) FORSKNING I PRAKSIS Evidensbaseret sygepleje til, fra og i klinisk praksis 20 FLEKSJOB Sygeplejerske i fleksjob din nye kollega? 22 Job på særlige vilkår tre konkrete eksempler 23 KALENDER Arrangementer i DSR Kreds Hovedstaden 24 Glædelig jul og godt nytår 24 KREDSFORMANDSKAB Kredsformand Vibeke Westh 1. kredsnæstformand Vibeke Schaltz 2. kredsnæstformand Kristina Robins Kredsnæstformand Charlotte Engell Kredsnæstformand Lisbeth Torp Kastrup Kredsnæstformand Ken Strøm Andersen Se hjemmesiden for kontaktinformation til kredsformand samt kredsnæstformand SATELLITKONTOR BORNHOLM: Haslevej 50, 3900 Rønne Tlf.: Fax: Telefonåbningstider som i København, se ovenfor. Kontoret er åbent for personlig henvendelse man-tirs og tors kl Andre tidspunkter for personligt møde eller telefondrøftelse kan aftales Forsidefoto: Sygeplejerske Mette Graakjær er rådgiver i PsykInfo. Læs mere om informationscentrets formål og virke i temaet på side 13. Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden er DSR s største lokale kreds. Vi organiserer cirka sygeplejersker i København, Storkøbenhavn, Nordsjælland og på Bornholm. Vi arbejder med sagsbehandling, fag og politik lokalt for at sikre medlemmerne anstændig løn og ordentlige vilkår samt synlighed og indflydelse.

3 LEDER OMKREDS H VALG MED PERSPEKTIVER I november var der lokale valg i Dansk Sygeplejeråd, og kort derefter var der kommunal- og regionsvalg. Dermed har vi fået sat de hold, der skal arbejde politisk med udfordringerne i sundhedsvæsenet i de kommende år. I Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden har vi fået en ny kredsbestyrelse, som jeg gerne vil ønske tillykke med valget og byde hjerteligt velkommen på vegne af kreds og organisation. Det er medlemmerne, der blandt mange gode kræfter har valgt de 43 engagerede sygeplejersker, som i de kommende to år skal være med til at udstikke Dansk Sygeplejeråds politiske kurs. Det er både nye og erfarne kredsbestyrelsesmedlemmer, der skal være med til at give faget og medlemmerne stemme indadtil og udadtil. Og der er nok at tage fat på. Kredsbestyrelsen har i skrivende stund endnu ikke valgt indsatsområder for den kommende periode, men nogle af de temaer, der fylder lokalt, er dokumentation, psykiatri, udviklingen på akutområdet, ulighed i sundhed og den fortsatte udvikling af det nære sundhedsvæsen. Flere af disse emner fylder også på den politiske dagsorden i region og kommuner. Det ved vi fra den aktuelle debat og valgkampen. Men vi har også i kredsen haft et stort politisk benarbejde i gang op til valget med en lang række kandidater fra alle partier i regionsrådet og især Københavns kommune. Her har vi haft lejlighed til at udveksle synspunkter omkring mange af disse temaer med kandidater, der nu er kommet ind på posterne i region og kommuner. Dermed har vi lagt et godt fundament for den videre dialog og samarbejdet fremover. Vi har som sygeplejersker og organisation gode muligheder for at gøre vores indflydelse, viden og kompetencer gældende på områder, der er vigtige for DSR og dermed for vores medlemmer. Dem skal vi forstå at udnytte til at spille os længere ind på banen, hvor beslutningerne træffes omkring velfærd og sundhed i Danmark. Det kræver fælles fodslag og fælles indsats. Det er en opgave, jeg glæder mig til at løfte i samarbejde med formandskab, kredsbestyrelse og alle andre gode kræfter i og udenfor DSR i de kommende år. Til sidst vil jeg på vegne af DSR Kreds Hovedstaden sige tak for samarbejde, samvær, engagement, ris og ros i det forgangne år og ønske alle en rigtig glædelig jul og et godt, spændende og udfordrende nytår Vibeke Westh Kredsformand

4 4 NYT FRA KREDSEN VIDEN I SYGEPLEJEN anno 2013 På kredsens fagdag 3. september var 330 sygeplejersker samlet for at diskutere evidens, standarder, læring i klinikken, forskning og patientinddragelse. Hvad er viden i sygeplejen i dag, var det centrale spørgsmål. Det var anden gang, kredsen inviterer medlemmerne til et heldagsarrangement med et særligt tema. Kredsbestyrelsen har allerede afsat midler i budgettet til at afholde endnu en stor fagdag i Form og indhold er endnu ikke fastlagt. STYR PÅ ARBEJDSTIDSREGLER med video og løntjek-café Kredsbestyrelsen har gennem nogen tid haft arbejdstidsaftalen og lønsedlerne som et særligt indsatsområde. Indsatsen er kommet til udtryk på flere måder. Kredsen lavet seks informative videoer om forskellige hjørner af arbejdstidsreglerne. Se arbejdstid. Videoerne belyser regler og udtryk, der kan være svære at forstå, så det f.eks. er lettere at læse lønsedlen. I efteråret afholdt kredsen også fire velbesøgte løntjekcafeer, hvor alle medlemmer kunne kikke forbi og få hjælp til at tjekke lønsedlen. Cafeerne viste, hvor forskellig medlemmernes praksis er: Nogle havde aldrig tidligere prøvet at åbne e-boks, hvor den elektroniske lønseddel ligger, mens andre havde tjek på tallene helt ned til decimalerne. Desværre oplever vi ofte fejl på lønsedlerne. De kan variere fra et manglende tillæg for en mistet fridag til mere systematiske fejl, som kan betyde, at medlemmet får ukorrekt løn i årevis. Det får over tid mærkbare konsekvenser for pensionsindbetaling, forkerte vagttillæg osv. Men som regel bliver fejlene først opdaget, når medlemmerne selv henvender sig om lønsedlen. Derfor er det vigtigt, at medlemmerne tjekker deres egen lønseddel og har lidt indblik i arbejdstidsaftalen. Men vi ved også, at det kan være en kompleks opgave. De faglige konsulenter og de tillidsvalgte på arbejdspladserne kender reglerne og er dygtige til at finde eventuelle fejl og handle på dem. DSR MENER v/ kredsnæstformand Charlotte Engell Vi oplever desværre et ret tydeligt billede af mange fejl på lønsedlerne. De er svære at gennemskue, og så er der for mange sygeplejersker, der ikke tjekker dem systematisk. Dermed kan der være mange medlemmer, der går glip af aftalte lønkroner. Konklusionen er jo desværre, at det godt kan være, at fejlen sker et andet sted men ikke desto mindre er det jo DIN lønningspose, det går ud over. Derfor opfordrer vi medlemmerne til at kikke lønsedlen efter i sømmene hver gang. For at udbrede kendskabet til reglerne i arbejdstidsaftalen, samarbejder kredsens faglige konsulenter, politikere og fællestillidsrepræsentanter tæt om at undervise tillidsrepræsentanterne og drøfte aftalen med dem. Det er nemlig TR, der kan klæde kollegaerne på og arbejde for at flest mulige sygeplejersker har et godt kendskab til deres arbejdstidsaftale og deres aflønning, inden forhandlingerne om OK15 nærmer sig. I DSR har vi en klar fornemmelse af, at forhandlingerne kommer til at handle om vores arbejdstidsaftale, fleksibilitet og aflønning af dette. Derfor er det afgørende, at medlemmerne er helt klar over betydningen af de kommende forhandlinger.

5 OMKREDS H Ledelse, ledelse og ledelse Da 70 sygeplejersker fra plejecentre mødtes 23. oktober i kredsens lokaler, var nødvendigheden af tydelig faglig ledelse på plejecentrene højt på dagsordenen. Der er brug for sygeplejerskernes kompetencer på plejecentrene, for kompleksiteten er høj i de problemstillinger, borgerne har. På mange plejecentre har der ikke været sygeplejersker i mange år, og det kræver en meget målrettet, respektfuld og tålmodig ledelse, når samarbejdet mellem social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker skal etableres. Når det lykkes, højnes den faglige kvalitet, og der bliver klarhed og ro i samarbejdet. Det var erfaringerne fra plejecenteret Solterasserne, som centrets funktionschef Mona Maria Ur Fugloy (tv på billedet) delte ud af på det velbesøgte møde. FORBEDREDE LØNAFTALER for sundhedsplejersker Kredsen har medio november forhandlet aftaler på plads med flere kommuner om arbejde på lørdage og helligdage i forbindelse med indførelsen af et nyt tidligt barselsbesøg i hjemmet på dagen efter fødslen. Alle aftaler er indgået for selvtilrettelæggere, og i tæt samarbejde mellem kredsen og lokale tillidsvalgte er det lykkedes at forhandle bedre tillæg end arbejdstidsaftalens minimum. Et eksempel på en aftale er, at sundhedsplejerskerne ved en vagtlængde på fem timer på lørdage og helligdage får et tillæg på 750 kr. for lørdagsvagten og kr. for helligdage. Baggrunden for sundhedsplejerskernes ændrede opgave er, at varigheden af barselsindlæggelsen er faldet støt gennem årene. Konsekvensen er et stigende antal genindlæggelser. Regeringen ønsker at reducere antallet af genindlæggelser ved at styrke den kommunale sundhedsplejes forebyggende indsats. Derfor har Sundhedsstyrelsen lavet nye anbefalinger, som trådte i kraft 1. oktober, og de indeholder indførelse af det tidlige hjemmebesøg. De ændrede anbefalinger betyder, at sundhedsplejerskerne som noget nyt skal tilbyde hjemmebesøg på lørdage og helligdage. DSR MENER v/ kredsnæstformand Kristina Robins Sundhedsstyrelsens anbefalinger har flere steder ført til frustrationer, fordi der ikke er fulgt flere penge med den udvidede opgave. Sundhedsplejerskerne skal nå mere på den samme tid. Men de har også givet anledning til mange gode faglige diskussioner med sundhedsplejerskerne med fokus på faglighed og kvalitet og på sundhedsplejerskernes rolle og betydning for et vellykket forløb for forældre og barn i den første tid efter fødslen. Kredsens holdning er, at anbefalingerne er med til at styrke sundhedsplejerskernes rolle i efterfødselsforløbet, men der er brug for at dokumentere, om anbefalingerne har den ønskede effekt: At reducere antallet af genindlæggelser. Alternativt må man se på andre typer af besøg eller indsatser med den faglige udvikling for øje.

6 6 NYT FRA KREDSEN BORNHOLMS SYGEPLEJERSKEPRIS til Anne Brucz Ved generalforsamlingen 2. oktober i syge plejer skeklubben på Bornholm blev årets Sygeplejerskepris uddelt. Den gik til Anne Brucz for hendes engagerede og kompetente arbejde for patienterne på det palliative afsnit på Bornholms Hospital. Hendes fokus er især på arbejdet med at sikre patienterne den optimale udskrivelse. Prismodtageren arbejder også meget inden for kvalitetssikring og standarder på hospitalet, og hun modtager klubbens pris for sit engagement, gode kollegaskab og sin høje faglighed. Kredsen ønsker Anne Brucz tillykke med prisen. 40 ÅR OG STADIG VENNER De mødtes til opgaveskrivning som sygeplejeelever på KAS Gentofte (under Glostrup Sygeplejeskole). Lige siden har de holdt sammen og mødes stadig fast hele 10 gange om året juli og december er mødefri til god mad og godt samvær. Og i år kunne Gitte Bendtsen, Anette Selch, Lone Siert og Kirsten Jul fejre 40 års jubilæum som sygeplejersker efter autorisationen i Selvom de ikke alle længere arbejder som sygeplejersker, holder de fast i emblemet og medlemskabet af DSR. Derfor kunne de også sammen deltage i kredsens fejring af 40-, 50 og 60-års jubilarerne, som fandt sted i september. Og selvom de fire kvinder har delt utroligt mange gode måltider, rejser og oplevelser i ind- og udland gennem årene, nød de Kreds Hovedstadens invitation til at fejre mærkedagen i selskab med andre sygeplejersker.

7 OMKREDS H Kredsen bag intensiv valgindsats DSR Kreds Hovedstaden har været meget politisk aktiv op til det nyligt overståede kommune- og regionsvalg. Kredsens formandskab har gennem efteråret mødtes med spidskandidater og andre kandidater fra samtlige opstillede partier til valget i Region Hovedstaden og med partierne i Københavns kommune. DSR har også tilbudt sygeplejersker, som stillede op til valget, mulighed for at blive set og hørt af andre sygeplejersker, blandt andet på kredsens generalforsamling. Der er ikke tvivl om, at det har været en god investering at holde de mange møder. Vi har fået rigtig mange kommende og nuværende beslutningstagere i tale om vores holdninger og dele viden om sundhedsvæsenet, og vi har fundet fælles muligheder for samarbejde på forskellige områder hos de allerfleste partier. Og forhåbentlig har møderækkerne den sideeffekt, at politikerne tænker på os i Dansk Sygeplejeråd først, når de har brug for viden eller input om sundhedsvæsenet, siger kredsformand Vibeke Westh. VALGMØDER PÅ HOSPITALERNE Kredsformanden har i sin egenskab af næstformand i RMU (det regionale H-MED) også været tovholder på seks valgmøder med samtlige spidskandidater til valget til regionsrådet. Valgmøderne foregik på områdehospitalerne samt Rigshospitalet og Bornholms Hospital. Her havde alle medarbejdere mulighed for at møde kandidaterne på gå-hjem møder på arbejdspladsen og høre oplæg og spørgsmål-svar. I forlængelse af møderne var der mulighed for at komme i direkte dialog med kandidaterne, og det benyttede en del af deltagerne sig af. Fremmødet svingede fra ganske få til omkring deltagere på enkelte møder. Valgmøder bliver vel aldrig de store kioskbaskere. Men det er vigtigt, at vi som medarbejderrepræsentanter arbejder for at give medarbejderne mulighed for at lytte, spørge og tage stilling, når sundhedsvæsenets beslutningstagere er på valg. Derfor er jeg glad for, at Region Hovedstaden som den eneste i landet har valgt at bakke op om den slags møder på hospitalerne. NYVALGT KREDSBESTYRELSE OG FORMANDSKAB Valget til Dansk Sygeplejeråds lokale bestyrelser i perioden stod på hele oktober og et stykke ind i november. Stemmeprocenten i Kreds Hovedstaden kom op på 25,3 efter en intensiv slutspurt. Og nu er de 43 medlemmer inkl. fem kredsnæstformænd og en kredsformand af Hovedstadens nye kredsbestyrelse på plads. Seks af medlemmerne er nyvalgte, herunder kredsnæstformand Signe Hagel Andersen. Se hele den nyvalgte kredsbestyrelse på hovedstaden/kredsbestyrelse. Der var genvalg til de fire siddende kredsnæstformænd, som havde valgt at genopstille. Kredsnæstformand Lisbeth Torp Kastrup genopstillede ikke, og Signe Hagel Andersen kom ind på det ledige mandat i konkurrence med yderligere to opstillede kandidater. Hun indgår dermed i bestyrelsen frem til november 2015 sammen med kredsformand Vibeke Westh (genvalgt uden modkandidater) samt kredsnæstformændene Vibeke Schaltz, Charlotte Engell, Kristina Robins og Ken Strøm Andersen, som alle ses på billedet her til venstre. PÅ MED ARBEJDSTØJET Periodens første kredsbestyrelsesmøde fandt sted 15. november, efter bladets deadline. I kommende numre af bladet kan du følge med i, hvilke emner og områder kredsbestyrelsen vil prioritere at fokusere på og hvordan. I første omgang har vi spurgt nogle af de ny- eller genvalgte kredsbestyrelsesmedlemmer om deres forventninger til arbejdet og til, hvordan det fagpolitiske arbejde skal gavne DSRs medlemmer. Læs mere på næste side.

8 8 KB-VALG Nyt formandskab og kredsbestyrelse Nyvalgt kredsnæstformand SIGNE HAGEL ANDERSEN Bispebjerg/Frederiksberg Hospital Det er ikke i orden, at sygeplejersker har så travlt, at mange begår fejl. Det dur ikke, at vores krudt bruges på unødig dokumentation frem for på patienterne. Sygeplejerskers afgørende arbejde skal styrkes ikke forværres. Igennem DSR kan vi påvirke beslutningstagerne til at ændre kurs i sund hedsvæsenet. Jeg tror på, at når vi sygeplejersker står sammen, kan vi forbedre vores hverdag. Selvom flere politikere nu indser, at vilkårene er pressede, er vi langt fra i mål. For mange bliver syge af arbejdet, brænder ud før tid og overvejer at forlade faget. Som kredsnæstformand vil jeg bidrage til, at denne kurs bliver ændret. Bedre vilkår for vores fag er en af mine største forhåbninger for sygeplejerskerne i den kommende valgperiode. Som medlem af kredsbestyrelsen gennem mange år er det stadig min kæphest at arbejde for, at sygeplejersker skal være der, hvor vi gør en forskel. Der skal være lige adgang til vores kompetencer, uagtet hvor i sundhedssektoren borgeren befinder sig, og vi skal have vendt de sidste mange års markedsgørelse af sundhedsvæsenet. Alt for mange sygeplejersker arbejder under uacceptable vilkår. Registrering og kontrol har taget overhånd og er med til at gøre sundhedsvæsenet alt for dyrt og ineffektivt. Det håber jeg, at arbejdet i kredsbestyrelsen kan være med til at lave om på. Som organisation skal vi bruge vores kræfter rigtigt i forhold for medlemmerne. Vi skal prioritere at gøre en forskel, så det bliver og forbliver attraktivt at være medlem af DSR. Genvalgt KB-medlem MARIANNE RASCH FTR Københavns kommune Det er jo en selvfølgelighed, at vi har fokus på sygeplejerskernes løn- og ansættelsesforhold, ligesom der er et helt særligt pres på arbejdsmiljøet, som vi skal arbejde for at forbedre. I mine to år som kredsbestyrelsesmedlem har jeg virkelig lært vigtigheden af nærvær og mangfoldighed. DSR har brug for at have en bred vifte af tilbud, aktiviteter og muligheder, som er vedkommende for det enkelte medlem. Genvalgt KB-medlem LARS EMANUELSEN Børne- og Ungdoms Psykiatrisk Center, Hillerød Og så har jeg fået en aha-oplevelse af at være i dialog med politikerne uden for DSR. Vi er den mest troværdige faggruppe, og jeg synes, vi formår at bruge den troværdighed godt og stærkt som historiefortællere. Vi skaber relationer mellem faglig og politisk forståelse. Det vil jeg gerne fortsætte med, for det styrker medlemmernes og organisationens gennemslagskraft. Jeg ser meget frem til det kommende arbejde i kredsbestyrelsen. Jeg har endnu ikke et klart billede af, hvordan jeg bedst kan bruge den viden og de erfaringer, jeg har fra mange år som almindelig basissygeplejerske. Men jeg ser det som min fornemste opgave at være med til at klæde vores formandskab på, så de altid har et klart billede af den hverdag og de vilkår, vi arbejder under til daglig.. Hvis DSR også i fremtiden skal være en stærk og handlekraftig organisation, skal medlemmerne føle, at de politiske beslutninger, der tages, har afsæt i deres virkelighed, og de skal føle, at deres organisation altid er der for dem. Nyvalgt KB-medlem KIM VILSEN Hvidovre Hospital Gynækologisk OP

9 OMKREDS H medlemmer mødte op til DSR Kreds Hovedstadens generalforsamling i DGI-byen. Det blev en aften, hvor mødet med nye og gamle kolleger gik op i en højere enhed med diskussioner om fag, fagforening og politik. Kredsformand Vibeke Westh slog i sin mundtlige beretning fast, at Det er gennem faget, at vi skal sikre sygeplejerskernes gennemslagskraft. Generalforsamling 2013 i Kreds Hovedstaden Forskningsleder fra Enhed for Sygeplejeforskning og evidensbasering ESFE Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Susan Rydahl holdt et oplæg om det amerikanske system, som kaldes Magnet Recognition. Det er en organisering af hospitaler, hvor ledelse, udvikling og forskning af og i sygeplejen er omdrejningspunktet. 35 af deltagerne på generalforsamlingen sad på kredsens kontor i Rønne på Bornholm. Her kunne de følge med og deltage i debatten via web. Generalforsamlingen er en god anledning til at få diskuteret politik og sygepleje, både fra talerstolen, men også som her i pauserne. PKA havde en populær konkurrence med gode præmier. Her er et par medlemmer i gang med at udfylde sedlen til konkurrencen. Igen i år var der mulighed for i timen op til generalforsamlingens start at møde PKA, DSA og nogle af de Faglige Selskaber. Der var også mulighed for at møde nogle af de sygeplejersker, der stillede op som kandidater til kommunal- og regionsvalget i november var også et år med valg til kredsbestyrelse og i kreds Hovedstaden også til kredsnæstformandsposterne. Her ses det hold af kredsnæstformænd, som har siddet fra Lisbeth Torp Kastrup (nr. 2 fra venstre) valgte ikke at stille op, så det var hendes sidste generalforsamling i egenskab af kredsnæstformand. Lærer på social og sundhedsuddannelsen Marianne Dithmer var på talerstolen for at takke kredsen for den opbakning, undervisere fra sosu-skolerne havde fået under den lange lockout, der ramte dem i forbindelse med forårets lærerkonflikt.

10 10 SYGEPLEJERSKEPRISEN Sygeplejerskeprisen 2013 Farvel til professionelle overgreb på børn Børnesmertesygeplejerske Susanne Molin har et kald: Børn skal ikke opleve unødig smerte i sundhedsvæsenet. Det kan man undgå ved konsekvent opmærksomhed på, at der er stor forskel på børn og voksne og så handle derefter, blandt andet ved at bruge eksisterende evidens. Sidste år døde 349 børn i Danmark. Godt 200 af dem døde af sygdom eller misdannelse. Relativt set får børn i gennemsnit tre gange færre doseringer af smertestillende medicin end voksne, der har gennemgået den samme operation, skønt vi i 30 år har vidst, at børn har mindst lige så mange smerter. Fem procent af alle danske børn og unge har funktionshæmmende smerter, der hindrer dem i at leve et normalt liv. Da Susanne Molin gik på talerstolen på generalforsamlingen for at takke for modtagelsen af Kreds Hovedstadens Sygeplejerskepris 2013, brugte hun fakta som disse til at fortælle tilhørerne, hvorfor hun arbejder så utrætteligt for at sætte børns smerter på dagsordenen fagligt og politisk. - Jeg er hverken leder eller politiker. Men jeg har en masse faglig viden og en mission, som beslutningstagere kan hjælpe mig med at gennemføre. Ordet kald bruger jeg meget bevidst, og det handler om pligten til at arbejde for at nå et mål, der er større end mig selv, konstaterer Susanne nøgternt. Susanne Molin har altid haft sit faglige fokus rettet mod børn og forestillede sig oprindelig, at hun skulle være sundhedsplejerske. Men hun viste sig at være helt på hjemmebane i det akutte, og efter at have arbejdet som anæstesisygeplejerske, forsker mv. har hun siden 2008 været landets eneste sygeplejerske med speciale i børns smerter (Foto: Region Hovedstaden) DAGLIGE BESØGSRUNDER Det daglige arbejde i Børnesmerteenheden indebærer, at Susanne tager rundt på Rigshospitalet og besøger børn, der har ondt, enten som følge af deres sygdom eller den behandling, de har modtaget. Hun taler med dem og deres forældre om operation/sygdom og om deres forventninger, bekymringer, forløbet og den konkrete smertehåndtering. Fire afdelinger, herunder børneonkologisk afdeling, er fast på besøgsprogrammet, men Susanne kan tilkaldes af alle afdelinger, som behandler børn. Hun pointerer, at det er en god investering at arbejde for at lette børns smerter, også for forældrenes skyld: - Mange af disse børn skal stikkes og opereres rigtig mange gange og måske være medicinerede resten af livet. Hvis vi kan gøre det til en mindre smerte- og angstfuld oplevelse, sparer vi både tid og ressourcer nu og på langt sigt, udover den umiddelbare gevinst ved at spare et barn for unødig smerte, påpeger børnesmertesygeplejersken.

11 OMKREDS H STOP PROFESSIONELLE OVERGREB Hun underviser hyppigt fagfæller inden- og udenfor hospitalet i smertedækning af børn. Ofte trækker hun på eksempler fra det virkelige liv, f.eks. en scene fra et populært tv-program om akutberedskabet i aktion. - Her ser man et barn, der kommer ud for en ulykke, og der er fem voksne om at holde barnet fast i forbindelse med indsatsen. Alle handler i den bedste mening, men det ender alligevel i en ufrivillig fastholdelse og i, hvad barnet oplever som et overgreb. Det er en så accepteret handling, at ingen undres. Indslaget er jo godkendt, det vises i primetime på tv, og det er bare ikke i orden. Ingen synes, det er i orden, når de ser det. Men det kræver fokus på situationen hver gang, fortæller Susanne og fortsætter. - Jeg tog selv en beslutning for lang tid siden om, at jeg ikke vil være med til at udføre flere professionelle overgreb på børn, og det bliver faktisk nemmere og nemmere. Det interessante er, at der er så mange fagprofessionelle derude, der ikke tænker over, at det faktisk er muligt at undgå de overgreb ved at være mere bevidste, slutter årets prismodtager. Hun understreger, at en nylig dansk undersøgelse har vist, at den mest udbredte metode på akutmodtagelser ved smertefulde procedurer, er ufrivillig fastholdelse. Og at 25 pct. af alle voksne danskere lider af nåleskræk en skræk, som er hyppigt udviklet i barndommen. - Og hvorfor mon?, spørger hun retorisk og påpeger, at nåleskrækken afholder mange fra at gå til læge, blive vaccineret mv. med mulige konsekvenser for deres sundhed til følge. - Det største ønske, forældre til syge børn har, er, at vi skal finde ud af, hvad deres barn fejler og behandle det. Det næststørste ønske er, at vi behandler barnets smerter. VÆK MED VEDVARENDE SMERTER Ud over den tætte personlige kontakt med børn, som ofte er gennem lange behandlingsforløb på Rigshospitalet, deltager Susanne i en tværfaglig gruppe med børnelæger, fysioterapeuter og andre fagpersoner på hospitalet. Formålet er at prøve at afhjælpe længerevarende muskelog skeletsmerter hos børn. Hoved- og mavesmerter er der fokus på andre steder. - Vi er en samling fagnørder, der arbejder intensivt med hvert enkelt smerteplaget barn. Når de børn ad forskellige omveje havner her, har de ofte et langt udredningsforløb hos mange specialister bag sig, men smerterne består, selvom de ikke kan diagnosticeres. De er ofte invaliderende for børnenes hverdag. Vi arbejder målrettet med at bryde smerten, lære børnene at mestre den og få det syge smertenervesystem til at makke ret. Det har vi faktisk virkelig gode resultater med, fortæller Susanne. Et eksempel er en teenagepige, som var ude af stand til at støtte på sine ben. Efter nogle ugers intensivt arbejde med screening og afklaring og samtale om farlige og ufarlige smerter, fik Susanne og den tværfaglige gruppe tilrettelagt et målrettet træningsprogram for pigen, hvor hun hver dag pressede sin funktionsevne lidt længere. - Nu har jeg lige set hende sjippe i bue. Den positive forskel, som fraværet af smerterne betyder for hende i forhold til skole, kammerater og hobbies er enorm, konstaterer Susanne. TVÆRFAGLIGHED SKAL DER TIL - Tværfagligt samarbejde er guld for mig at se. Min drøm er, at alle dygtige børne-sundhedsfaglige kunne samarbejde og indsamle data, dele viden og implementere den i deres praksis. Det kræver pædiatrisk viden at arbejde med børn, og det kræver, at alle har vilje til at videndele og giver slip på protektionismen, siger hun. For Susanne Molin handler det om at anerkende børns smerter som et selvstændigt fokusområde og især at implementere den evidens, der findes i rigt mål både ude og hjemme. - Danmark er håbløst bagud i forhold til lande som Sverige og England på dette felt. Og der er jo ingen grund til at opfinde den dybe tallerken hver gang, når vi har masser af evidens at trække på. Det handler bare om at implementere den. Mit faglige hjerte banker for etablering af et videnscenter for børnesmerter og et generelt krav om, at alle steder, som behandler børn, har fagfolk ansat med viden om børn og smerter. Så er mit kald opfyldt, slutter årets prismodtager. Sygeplejerskeprisen 2013 Det er kollegerne på Anæstesi- og Operationsklinikken på Juliane Marie Centret på Rigshospitalet med TR Lene Lerche-Thomsen i spidsen, der har indstillet Susanne Molin til DSR Kreds Hovedstadens Sygeplejerskepris Prisen blev overrakt på kredsens generalforsamling i oktober. Det skete blandt andet med følgende begrundelse: Susanne Molin har været med til at indføre og oplære afdelingens øvrige anæstesisygeplejersker i at give lattergas til smertefulde procedurer, som tidligere krævede, at børnene skulle faste i seks timer og klædes om for at komme på operationsgangen under fuld bedøvelse. Hun arbejder også kreativt med f.eks. fantasirejser med børnene, så de bliver afledt og kan acceptere en ubehagelig eller smertefuld procedure ( ) Foruden at bidrage til et højt fagligt niveau på afdelingen, kommer Susanne Molin også ud over rampen med sin viden. I alt var fem sygeplejersker indstillet til kredsens årlige pris.

12 Der mangler målrettet forskning og nationale kliniske retningslinjer 12 TEMA: PSYKIATRI I RAMPELYSET Psykiatri i rampelyset vejen mod en Bedre psykiatri mennesker med psykisk sygdom skal have den rette hjælp og de samme rettigheder som andre patienter i danmark. det er desværre langt fra tilfældet i dag Psykiatrien er økonomisk underprioriteret i forhold til somatikken Psykiatriske patienter dør tidligere end andre borgere Der mangler sammenhæng i indsatserne overfor de psykiatriske patienter Der mangler specialuddannet personale Samlet set er den nuværende indsats i Danmark ikke tilstrækkelig. Det er på tide med en samlet tværgående og langsigtet indsats, så der kan ske en reel forandring til det bedre for mennesker med psykisk sygdom. I det følgende kan du læse om seks helt nødvendige forudsætninger for en bedre psykiatri i Danmark. Der er fokus på psykiatrien i denne tid og heldigvis for det! Med regeringens psykiatriudvalgs rapport fra november er der måske forandring på vej Grafisk Enhed Anvendelsen af tvang er for omfattende 13-43_Psykiatri_folder_A4_8s.indd 1 25/06/ DSR har allerede udsendt udspillet Vejen mod en bedre psykiatri (se temasiden på og primo 2014 følger kreds Hovedstadens lokale psykiatripolitik, som udstikker rammerne for DSRs lokale arbejde med at udvikle psykiatrien i vores region. I vores psykiatri-tema på de følgende sider kan du møde nogle af de sygeplejersker, der hver dag arbejder hårdt for at sikre brugere og patienter de bedst mulige forhold. UDFORDRINGER ER DER NOK AF Allerede inden regeringens psykiatriudvalg fremlagde sin næsten 300 sider lange rapport med anbefalinger til psykiatrien, stod det klart for mange, at hele området er underfinansieret. Beløbet er der uenighed om, måske er det 1,8 mia, måske 2,1 mia. kr. Uanset hvad mærkes det på forholdene for patienter og brugere, som oplever bæltefikseringer og tvang, for tidlige DSR MENER udskrivninger, dårligere somatisk helbred og overdødelighed. Og for medarbejdere, som bliver klemt på fagligheden og kæmper med underbemanding, overbelægning, dårlige fysiske rammer og dårligt arbejdsmiljø. HVAD MED LØSNINGER? En række af de strukturelle udfordringer kræver ikke nødvendigvis en masse penge. Der kan være ræson i at nytænke systemerne, så borgeren kommer i centrum. Og i at sikre bedre og mere smidige overgange mellem behandlingspsykiatri, distriktspsykiatri, socialpsykiatri, socialforvaltning, beskæftigelsesforvaltning, misbrugsbehandling osv. Én løsning er der bred enighed om: Der er brug for flere specialuddannede sygeplejersker i psykiatrien, som kan løfte mange opgaver og i et vist omfang aflaste psykiaterne, som der er så stor mangel på. Sygeplejersker har kompetencer til f.eks. at se på den hele patient, arbejde tværgående og sætte fokus på patientens somatiske tilstand. Med regeringens rapport er der nu lagt grobund for, at psykiatrien kan udvikles og forbedres. Det næste skridt kræver viden, ambitioner og høj faglighed. Både på nationalt og i regioner og kommuner. v/ kredsnæstformand Ken Strøm Andersen Psykiatrien er fyldt med dedikerede medarbejdere, som yder en fantastisk indsats. Men området har været forsømt i mange år, og det vil kræve både tid og penge at få det op på niveau med det somatiske område. Og så vil det kræve politisk mod! Mod til at se på de ting, vi allerede ved virker og implementere dem andre steder. Mod til at turde tænke anderledes, til at eksperimentere med tvangsfri afdelinger og til at møde borgere med psykiske lidelser der, hvor de er, i stedet for at få dem til at passe ind i et kassetænkende system. I Kreds Hovedstaden vil vi arbejde for et bedre arbejdsmiljø, flere specialuddannede sygeplejersker i psykiatrien, og for en større forståelse for psykiatriske lidelser på de somatiske afdelinger. Og så skal psykiatrien i kommunerne styrkes, ganske som det er formuleret i DSRs udspil: Målet er, at hver kommune har mindst een specialuddannet psykiatrisk sygeplejerske. Og i den regionale psykiatri skal vi op på, at 50 pct. af sygeplejerskerne har den psykiatriske specialuddannelse. Fakta om psykiatri i Region H: Region Hovedstadens psykiatri varetager ca. 40 pct. af al psykiatrisk behandling i Danmark I Region Hovedstaden har 10 pct. af sygeplejerskerne taget specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje. I Region Syddanmark er tallet 21 pct. DSR Kreds Hovedstaden har ca medlemmer ansat i psykiatrien Styrket fagidentitet = bedre arbejdsmiljø DSR s seneste undersøgelse af sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø påviser store udfordringer for sygeplejersker i psykiatrien. Det skyldes blandt andet uklarhed om roller og faglighed. Derfor vil Kreds Hovedstaden i efteråret 2014 rette det succesfulde Projekt Fagidentitet særligt mod psy - kiatriske afdelinger. Få mere at vide på fagidentitet eller kontakt VibekeHvas@dsr.dk, tlf

13 OMKREDS H PsykInfo: Psykiatri i øjenhøjde Region Hovedstaden åbnede i april et nyt informationscenter midt i byens rum. Her er det let for alle interesserede at komme ind fra gaden i almindelig butiksåbningstid og søge viden om psykiatri, diagnoser og behandlingstilbud. Sygeplejerske Mette Graakjær er rådgiver i PsykInfo. - Da jeg arbejdede i et udgående psykiatrisk team, kunne min viden og faglighed gavne måske 20 patienter. Via PsykInfo får jeg langt flere i tale. Det gør en stor forskel at være lige der, hvor folk er, forklarer psykiatrisk sygeplejerske Mette Graakjær, der arbejder som rådgiver i PsykInfo. Formålet med placere et informations- og rådgivningscenter midt i byen er afstigmatisering. Region Hovedstaden ønsker at skabe en ramme for, at psykiatri og psykiatriske lidelser og behandlingstilbud bliver mindre tabubelagte og mere accepteret som en del af mange danskeres hverdag. Det er tydeligt for Mette og hendes tre kolleger i PsykInfo, at psykiatriske tilstande er blevet mindre hemmelige at tale om. - Folk er mere opsøgende, og de vil gerne vide mere. Rigtig mange mennesker kender eller kender til nogen, der lider af angst, depression eller en anden form for psykiatrisk lidelse, og i Region Hovedstadens Psykiatri vil vi gerne være med til at udbrede kendskabet mest muligt, forklarer Mette. SKOLEELEVER OG PÅRØRENDE Alle kan booke tid til en rådgivende anonym samtale af en times varighed med rådgiveren, men hun tilbyder ikke behandling. - I samtalen kan jeg hjælpe med at finde ud af, om der kan være brug for behandling, eller hvilke muligheder for hjælp og støtte, der findes og hvordan man finder frem til dem. Men PsykInfo bidrager også til at udbrede kendskabet til psykiatri og diagnoser. - Vi er i kontakt med rigtig mange forskellige mennesker, som ringer, booker tid til en samtale eller bare kommer ind forbi. Det kan være skoleelever, der skal lave opgave og søger information om f.eks. ADHD eller spiseforstyrrelser. Forleden kom en sygeplejestuderende, som skulle i praktik i psykiatrien, og vi møder nuværende og tidligere psykiatribrugere og mange andre, forklarer Mette Graakjær. Som rådgiver i PsykInfo arbejder Mette Graakjær på nye måder for at udbrede kendskabet til psykiatri i offentligheden. Næste initiativ er en informationsbus, som skal være med på Folkemødet på Bornholm, til byfester, festivaler og andre steder i sommerlandet. - De allerfleste er imidlertid pårørende, f.eks. forældre, som spørger ind til symptomer eller søger viden om bestemte diagnoser. Ofte spørger de, om jeg kan tale med deres barn, for det er svært for dem selv at håndtere den opgave, og de er bekymrede, fortæller hun. OPSØGENDE AKTIVITET PsykInfo er et permanent tiltag, som regionen finansierer og som samarbejder med Psykiatriforeningernes Fællesråd, der består af en række patient- og pårørendeforeninger som Sind, Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser mv. Besøgende kan se skiftende ud stillinger, finde forskelligt materiale eller komme til arrange menter i kursuslokalet bagerst i butikken. Der findes en elektro nisk aktivitetskalender, hvor interesserede kan holde sig orienterede om de forskellige tilbud. Den opsøgende indsats har også høj prioritet. To-tre gange om måneden tager Mette ud og holder oplæg, typisk om forskellige diagnoser, f.eks. Hvad er skizofreni. Enten bliver hun inviteret, eller også kontakter hun selv relevante målgrupper. - Jeg har holdt oplæg for bydelsmødrene, som er netværk for kvinder med anden etnisk baggrund i forskellige bydele i København. Jeg har også besøgt Røde Kors besøgsvenner, og vil gerne besøge, gymnasier, somatiske hospitalsafdelinger mv. Jeg har også planer om at komme ud og holde oplæg for en gruppe togkontrollører hos DSB, fortæller rådgiveren. - Med PsykInfo prøver vi at gøre psykiatrien forståelig over for folk, der ikke ved noget om psykiatri. Det betyder, at vores tilgang af og til kan virke poppet, og det er bevidst. Vi vil gerne bryde grænser. Det gør vi ved at gøre psykiatri let tilgængelig, slutter Mette Graakjær.

14 14 TEMA: PSYKIATRI I RAMPELYSET Mere kvalitet og sundhed for borgere med psykisk sygdom Sygeplejersker i socialpsykiatrien har en vigtig rolle i at støtte den psykisk syge borger til en sundere livsstil. -Vi ved, at mennesker med alvorlig psykisk sygdom dør omkring 20 år tidligere end resten af befolkningen, svarer sygeplejerske Karina Jensen fra Botilbuddet Bjergvænget på spørgsmålet om, hvorfor der skal være sygeplejersker i socialpsykiatrien. Karina arbejder som eneste sygeplejerske på et botilbud for borgere med sindslidelse i Københavns nordvest-kvarter. Der er 24 lejligheder og lige så mange beboere, som bor i egne toværelses lejligheder og har et mødested i en fælles lejlighed Karina forklarer videre om sygeplejerskers rolle i socialpsykiatrien: - Mange borgere skal livslangt tage medicin med en række bivirkninger, blandt andet i form af tendens til overvægt og dermed risiko for diabetes osv. Både medicin og sygdom gør det ofte svært at tage initiativ, være aktiv og i det hele taget drage omsorg for sig selv. Derfor mener jeg, at sygeplejersker med vores miks af viden inden for det medicinske felt, det humanistiske og det pædagogiske område er en meget vigtig faggruppe i socialpsykiatrien. TØR TALE OM TABUER Anne Sommer, der er centersygeplejerske i Socialpsykiatrisk Center Nord-Vest, støtter Karinas synspunkt og siger: Fysisk sygdom hos patienter med skizofreni Patienter med skizofreni har 3 gange større risiko for diabetes Patienter med skizofreni har dobbelt så stor dødelighed pga. hjerte-karsygdom Kilde: Nyboe L, Videbech P. Metabolisk syndrom ved skizofreni. Ugeskrift for Læger Dec 6;172(49): I min nuværende stilling er jeg trukket lidt tilbage fra den direkte kontakt med borgerne. Her ser jeg faktisk mere klart sygeplejerskernes vigtige rolle i socialpsykiatrien i forhold til det somatiske. Anne fortsætter: - Jeg oplever, at sygeplejerskerne har en mere direkte tilgang til både at tale om, handle på og dokumentere de somatiske problemstillinger, beboerne har. Vi er simpelthen vant til gennem uddannelsen og erfaringen at have kontakt med patienter om ret intime ting; personlig hygiejne, toiletbesøg, opkast, seksualitet osv. Det er noget af det, de andre faggrupper i socialpsykiatrien ikke har med sig på samme måde, som vi har. - Jeg kan tydeligt mærke, at beboerne ser mig som sygeplejerske, og at det åbner op for, at vi kan tale om nogle af de problemstillinger, som for andre er mere tabubelagte, tilføjer Karina. KVALITETSLØFT AF MEDICINHÅNDTERING Der er en god udvikling i gang i socialpsykiatrien på flere måder. Af de 24 beboere på botilbuddet, hvor Karina arbejder, er lidt over halvdelen for nylig flyttet i egen lejlighed efter at have boet i den store socialpsykiatriske institution Hedelund i Greve. Karina fortæller, at det har betydet en meget stor forbedring i livskvaliteten for de pågældende beboere. Der er også et berettiget krav fra borgerne og fra politikere om mere kvalitet i hjælpen til psykisk syge, og der kommer sygeplejerskernes kompetencer også ind i billedet. For Karina er i lighed med de andre sygeplejerskekolleger på de andre bosteder ansvarlig for medicinhåndteringen, hvor der er kommet mange krav til egenkontrol for at øge sikkerhed og kvalitet i medicinhåndteringen. - Borgerne har nogle ret komplekse medicineringer og risiko for en lang række temmelig alvorlige bivirkninger. Der er konstateret utilsigtede hændelser med døden til følge som konsekvens af medicinering. Og jeg mener, at vi virkelig skal tage det ansvar på os, komme op på barrikaderne og bruge vores viden og observationer til at råbe vagt i gevær. Vi skal turde tage autoriteten på det her felt, påpeger Anne Sommer.

15 OMKREDS H Sygeplejerske Karina Jensen (tv) og centersygeplejerske Anne Harvig Sommer fra Socialpsykiatrisk Center Nord-Vest i Københavns kommune anbefaler andre sygeplejersker at søge ind i socialpsykiatrien. Her er der masser af meget spændende opgaver og et givtigt tværfagligt samarbejde. BEDRE DOKUMENTATION Der er i det hele taget større krav til dokumentationen fra Københavns kommunes side nu end tidligere. Socialpsykiatrien skal blandt andet akkrediteres i løbet af efteråret Det ser Anne Sommer som et forsøg på at hæve kvaliteten, ikke som en kontrolforanstaltning. Som en del af dokumentationen arbejdes der med tværfaglige handleplaner, og Karina fortæller: - Vi laver handleplaner i samarbejde med de borgere, vi er kontaktpersoner for. I handleplanerne skal man blandt andet afdække de 12 sygeplejeproblemområder, som vi kender fra Sundhedsstyrelsens vejledning om dokumentation. Det er en fin balance, når vi samarbejder med borgeren om handleplanerne. Vi skal ikke sygeliggøre beboeren, men kortlægge problemstillingerne sammen med vedkommende, så vi kan tilbyde hjælp eller den nødvendige støtte, hvis de har brug for den. Det er en proces, som sygeplejersker er vant til at dokumentere. Derfor fungerer vi tit som sparringspartner i det tværfaglige samarbejde med vores andre kolleger i den proces, slutter Karina, som kan anbefale sygeplejersker at søge arbejde på det socialpsykiatriske område. - Det er et fantastisk job med stor selvstændighed, en uforudsigelig og meget afvekslende dagligdag, spændende tværfagligt arbejde og weekendfri. Men allerbedst er det, at man møder nogle helt unikke borgere, som man kommer til at kende godt og kan lære meget af, slutter Karina Jensen. Fagidentitet i socialpsykiatrien Sygeplejerskerne i socialpsykiatrien er ofte som eneste sygeplejerske på arbejdspladsen. I dagligdagen samarbejder de tæt med pædagoger, social- og sundhedsassistenter, socialrådgivere og andre faggrupper. Socialpsykiatrien i Nordvest har valgt at deltage i kredsens Koncept Fagidentitet 2013 for at styrke den monofaglige identitet blandt sygeplejerskerne. Se mere på - Hvis nogen havde spurgt mig for blot to måneder siden, hvad sygeplejerskernes særlige rolle er i socialpsykiatrien, havde jeg haft sværere ved at svare, siger Karina Jensen. - Vi har afholdt blot to monofaglige møder nu, og vores diskussioner har helt klart allerede fået mig til at se lidt klarere på min egen rolle. Arbejdspladsen vil bruge de monofaglige møder som grundlag for at lave en faglig profil for sygeplejerskerne i Nordvest.

16 16 TEMA: PSYKIATRI I RAMPELYSET Triage af psykisk syge er en sygeplejerskeopgave I bestræbelserne på at øge kvaliteten af den psykiatriske behandling har man i Region Hovedstaden indført systematisk triagering i de akutte psykiatriske modtagelser. På Frederiksberg Hospital er man godt i gang med den nye måde at arbejde på. Sygeplejerske Birgit Jensen har arbejdet 25 år i psykiatrien og er nu ansat i akutmodtagelsen for psykiatriske patienter på Frederiksberg Hospital og har været med i de mange organisatoriske ændringer, som psykiatrien har gennemgået i den tid. Sidste større ændring i afsnittet er, at alle patienter i den akutte psykiatriske modtagelse skal indgå i en systematisk triagering. Det har blandt andet haft den konsekvens, at afdelingens social- og sundhedsassistenter er flyttet til andre opgaver i andre afsnit. - Den prioritering var nødvendig, selvom vi havde meget erfarne og dygtige assistenter her i afsnittet, fortæller afdelingssygeplejerske Jacob Vagner Madsen. - Den supplerende uddannelse, som alle her i afsnittet skal have i triagering, forudsætter, at man er sygeplejerske. Derfor kunne vi ikke længere tilbyde social og sundhedsassistenterne opgaver og en faglig udvikling, som matcher deres faglighed, konstaterer Jacob, som mener, at det på sigt er den rigtige udvikling, der er sat i gang.

17 OMKREDS H Sygeplejerske Birgit Jensen og afdelingssygeplejerske Jacob Vagner Madsen. Der er kommet et øget fokus på sindslidendes somatiske tilstand. Det har betydet, at sygeplejersker på de akutte psykiatriske modtagelser er i gang med et kompetenceløft i form af uddannelse til triagering og behandlersygeplejersker. - Lige nu kan vi godt mærke, at vi mangler en håndfuld af det meget erfarne personale, som havde et godt kendskab til de patienter, der kommer her ofte, siger han. forværring, mens de venter, forklarer Birgit, som også sætter pris på den scoring af suicidalrisiko, der er indeholdt i triagen. MERE FOKUS PÅ SOMATIKKEN Konkret betyder triageringen for Birgit Jensens daglige arbejde, at hun nu laver en meget grundig og meget mere systematisk indledende sygeplejefaglig vurdering af patienterne. - Vi har to kategorier, som vi undersøger i samtalen med patienten: Den somatiske og den psykiske tilstand. Vi følger to skemaer, bruger vores faglige skøn ud fra det og tildeler patienten et tal fra 1 5. Tallet er afgørende for rækkefølgen af, hvad lægen skal håndtere, forklarer Birgit. - Vi har fået mere fokus på de somatiske problemstillinger, som mange af de psykiatriske patienter har. Det er en klar forbedring for patienterne, siger Birgit -Vi har et reelt problem i psykiatrien, som der skal tages hånd om her, siger Jacob. - Det har vist sig ved at analysere kerneårsager til de utilsigtede hændelser i psykiatrien, at der ofte ligger en somatisk problemstilling bag. Det kan være en uopdaget pneumoni, et højt blodsukker eller andet, forklarer afdelingssygeplejersken, som alene af den grund sætter stor pris på den nye arbejdsmetode. SYTEMATIKKEN ER EN HJÆLP - Det sværeste har været at vænne sig til, at man skal spørge alle patienter om det samme altså gennemgå skemaerne helt systematisk for alle patienterne, forklarer Birgit Jensen - Det kan føles lidt akavet at begynde med at tage blodtryk på en ung mand, der kommer her med kærestesorger. Jeg har skullet finde min stil i, hvordan jeg gør det. Men det har vist sig, at det mest er os og ikke patienterne, der har det problem. De synes, det er ret naturligt, at man bliver undersøgt på flere måder, når man kommer ind på et hospital. Både Birgit og Jacob er enige om, at den systematiske tilgang har medvirket til nogle positive forandringer i afsnittet. - Ind imellem opdager vi eksempelvis forhøjet blodtryk hos en patient og et EKG, som kræver opfølgning fra lægen, siger Birgit og fortsætter: - Men det har også haft positiv betydning for patient-flowet i afsnittet. Vi får en mere klar og tydelig kommunikation med lægerne om, hvem der først har brug for at blive tilset. Det kan være med til at forhindre, at nogle får en unødig - Det giver en sikkerhed at have det dobbelttjek med lægen, som også udfører scoringen, konstaterer hun. - Desuden har triagen reduceret vores papirarbejde med ca. 25 pct., ligesom jeg oplever, at der er bedre faglig argumentation mellem sygeplejerskerne og lægen, når vi anvender den systematiske tilgang. Det betyder dog ikke, at det faglige skøn er væk. Der er helt klart plads til, at man kan tale en patient op, hvis sygeplejersken vurderer ud fra sit kendskab til og fornemmelse af patienten, at det er nødvendigt, fortæller Jacob. UDDANNELSE OG MERE UDDANNELSE Stort set alle sygeplejerskerne i afsnittet har været igennem den seks dage lange uddannelse i triagering. Den indbefatter den teoretiske baggrund for triagering og de parametre, der anvendes, samtidig med at man træner med skuespillere for at øve sig i at vurdere og konkludere på patientens tilstand. Næste skridt er, at der skal være et vist antal behandlersygeplejersker på de akutte modtagelser. De skal være i stand til selvstændigt at afslutte visse typer af patienter. Birgit er en af de erfarne sygeplejersker, der er ved at uddanne sig på diplomniveau til behandlersygeplejerske. - Vi lærer meget om den akutte vurdering. Meget om suicidalrisiko, men også vurderingen af den akut syge patient med respirationsproblemer, neurologiske symptomer osv. Vi skal kunne lægge venflon, tyde det mest basale på et EKG og den slags, siger Birgit, som også mener, at afsnittet er blevet et rigtig godt praktiksted for studerende. - Der er en stor mangfoldighed i det, de ser her. Det er korte patientforløb, så de skal være ret koncentrerede, finde ud af at få en god kontakt med patienten og hurtigt lave en vurdering. Det er jo den vej, sundhedsvæsnet går, og en kompetence, man skal have mange steder som sygeplejerske i dag, slutter Birgit, som også er klinisk vejleder på afsnittet. Desuden har triagen reduceret vores papirarbejde med ca. 25 pct

18 Akuttelefonen opruster frem mod nytår Fra årsskiftet skal borgerne i Region Hovedstaden vænne sig til at ringe 1813, hvis de har brug for akut hjælp aften, nat og weekend. Der er stadig plads til flere sygeplejersker og læger, men ansatte og ledere er ikke i tvivl om, at produktet er i orden. I de seneste måneder har debatten om Region Hovedstadens sygeplejerskebemandede akuttelefon 1813 raset livligt i pressen, i den nyligt overståede regionale valgkamp, på de sociale medier, i lægepraksis og blandt sundhedsfaglige medarbejdere. Er det trygt og fagligt forsvarligt, at sygeplejersker besvarer akutte opkald? Er det ikke bare en spareøvelse? Kan sygeplejersker egentlig visitere og skal de? Skal sygeplejersker nu være mini-læger? Er der ikke længere mulighed for at tale med en læge? Ikke alle sundhedsfaglige, borgere og beslutningstagere er lige begejstrede for regionsrådets beslutning om at integrere den velkendte lægevagt i akutsystemet og lade sygeplejersker sidde helt i front, når borgerne ringer ind. Men blandt sygeplejerskerne, der tager telefonen på akuttelefonen 1813 og på alarmcentralen 112, er der ingen bekymring at spore. POSITIV UDVIKLING Karin Mäkelä arbejder på både 1813 og 112 og har været med siden den spæde start 1. januar Karin har godt 15 års erfaring som skadestuesygeplejerske, og hun er glad for at prøve kræfter med en helt anden jobfunktion: - Jeg får i høj grad udfordret min faglighed her. Jeg har kolleger med bred faglig baggrund - sygeplejersker med kardiologisk, psykiatrisk eller kirurgisk erfaring, jordemødre, sundhedsplejersker, osv. Og jeg forventer faktisk ikke, at jobbet ændrer sig synderligt efter 1. januar. Det er bare lidt ærgerligt, at vi bliver omtalt så negativt, siger Karin. REKRUTTERING ER EN OPGAVE Marit Buccarella er enhedschef for det samlede akutberedskab og personaleansvarlig for sygeplejerskerne og deres mellemledere. Hun siger: - Det er faktisk ikke vores oplevelse, at kritikken påvirker medarbejderne ret meget. Det betyder tværtimod rigtig meget for sammenholdet og kulturen, at vi alle VIL dette her og tror på, at vi kan løse opgaven, sådan som den er tilrettelagt. Ledelsen bakker totalt op om medarbejderne, og vi tror på, at vi har et godt produkt. Nogle af de kritiske røster går på, om regionen når at rekruttere tilstrækkeligt mange medarbejdere, både læger og sygeplejersker inden årsskiftet. Og rekruttering er selvfølgelig en væsentlig opgave, siger Marit Buccarella. -Det går godt, men vi er jo ikke på plads endnu. Midt i november havde vi ansat 60 sygeplejerske årsværk ud af de plan lagte 77. Vi får stadig mange henvendelser fra interesserede, og det er vi glade for. Vi ansætter ikke helt op til rammen fra starten, for vi forventer en indkøringsperiode indtil 1813 bliver alment kendt, påpeger Marit og fortsætter. - Vi rekrutterer meget bredt, for borgerne ringer jo ind med alle former for spørgsmål og symptomer. Derfor går vi efter medarbejdere fra en række forskellige specialer, ikke mindst sundhedsplejersker og sygeplejersker med psykiatrisk eller pædiatrisk erfaring. Der er jo rigtig mange henvendelser angående børn på Samtidig ønsker vi heller ikke at dræne alle vores akutmodtagelser for erfarne sygeplejersker. - Vi ansætter mange, men ikke alle, der søger ind til os. Telefonrådgivning er en selvstændig funktion, som kræver stor beslutningskraft og kommunikationsevner. Så udover den faglige baggrund vurderer vi ud fra erfaring og kommunikationskompetencer, slutter Marit Buccarella. MASSER AF DOKUMENTATION Kompetenceudvikling er i højsædet. Ud over at være erfarne sygeplejersker skal medarbejderne lære at arbejde med en visitationsguide, som er et elektronisk spørge-værktøj, de skal benytte i dialogen med borgeren. Alle gennemfører også et seks ugers kommunikationsmodul på professionshøjskolen Metropol samt et tre-dages visitationskursus. - Reglen er, at ingen må visitere efter 1. januar uden at have taget et tredages kursus i visitation. Og ingen nye medarbejdere må arbejde alene, før deres kompetencekort er blevet gennemgået af en supervisor, fortæller enhedschefen. Også dokumentationen fylder meget i den nye funktion. - Alle opkald bliver båndet, både på 1813 og 112. Vi har en målsætning om at trække 10 optagelser ud årligt for hver medarbejder, som vi vil bruge i læringsøjemed. Alle samtaler

19 OMKREDS H Midt i december rykker hele den Præhospitale Virksomhed sammen i nyindrettede lokaler i Ballerup, og her får det samlede akutberedskab, vagtcentralen og regionens samlede sundhedsberedskab (Akut Medicinsk Koordinationscenter AMK) langt bedre fysiske rammer at samarbejde under. DSR MENER er jo forskellige, og det er svært at være 100 pct. forberedt på, hvad der møder en, når man tager telefonen. Men man kan lære meget af at lytte til samtalen bagefter, forklarer Marit. Der laves store mængder af statistik og analyse på stort set al aktivitet på 1813 og 112. Det er nødvendigt for at kvalitetssikre opgaverne og for at kunne udvikle og optimere tilbuddet. Tallene viser blandt andet, at en gennemsnitlig samtale på 1813 varer 4 minutter, og at 3 pct. af dem, der ringer til 1813 faktisk burde have ringet til Vi bliver aldrig færdige med at udvikle akutberedskabet, forklarer Marit Buccarella. VÆK MED FORFORSTÅELSEN Sygeplejerske Bente Kaltoft kom til oktober fra en lederstilling på et dagkirurgisk afsnit. Hun havde lyst til nye faglige udfordringer og blev tiltrukket af opgaven med at tale med borgerne uden at kunne observere dem samtidig: - Det vanskelige er at lære at koordinere, altså at lytte og samtidig gå frem efter visitationsguiden, mens patienten er i røret. Og så er det nødvendigt at lægge sin forforståelse til side og stille nogle andre spørgsmål. Man finder virkelig ud af, hvilke vaner man har med sig, fortæller Bente, der indtil videre synes, at jobbet er vildt spændende og er glad for at kunne trække på sine mere erfarne kolleger. Og hendes kollega Karin fremhæver også netop den gode tværfaglige sparring. Sygeplejerskerne sidder sammen med læger i grupper á otte, og selvom de har store computerskærme ved hvert bord er det let at sparre med kollegaerne, mens patienten er sat i venteposition. Akuttelefonen skal evalueres hele tiden på kvalitet og service. Data vil blive fulgt med stor interesse, ikke mindst af de praktiserende læger, som kraftigt har kritiseret sygeplejerskebemandingen. I DSR hilser vi 1813 hjerteligt velkommen. Her vil borgerne som hovedregel få en sygeplejerske i røret, som rådgiver og visiterer borgeren derhen, hvor vedkommende får den rigtige hjælp til sin aktuelle problemstilling. Visitationen kan ske til en akutmodtagelse/skadestue, til samtale eller hjemmebesøg ved 1813-læge, eller rådet kan være at afvente og søge egen læge dagen efter. At det er en sygeplejerske, man møder først, når man kontakter sundhedsvæsenet, er faktisk helt normalt. Sådan er det på akutmodtagelserne, sådan er det ofte på alarmcentralen 112 og sådan er det også i mange lægepraksis. v/ kredsformand Vibeke Westh Erfaringer fra udlandet viser også, at både sygeplejersker og læger har kompetencerne til varetage en akuttelefon. I lande som Sverige og Holland telefonvisiterer sygeplejersker borgerne, og det fungerer rigtig godt. En rapport fra DSI slår fast, at der faktisk heller ikke er dokumentation for, at læger løser den opgave bedre end sygeplejersker. Også Sundhedsstyrelsen mener, at det er fuldt forsvarligt, at sygeplejersker telefonvisiterer patienterne. Så i stedet for at bruge tiden og energien på skræmmekampagner, som blandt andet praktiserende læger gør det, bør vi holde fast i traditionen for god og konstruktiv dialog mellem læger og sygeplejersker ude på arbejdspladserne. Den skaber værdi for patienter og sundhedsvæsen.

20 20 AFDELING 0 Evidensbaseret sygepleje til, fra og i klinisk praksis Medicinsk afdeling O på Herlev Hospital har taget de første skridt på vejen mod evidensbaseret praksis i sygeplejen. - Man kan sige, at afdelingen var i stenalderen for mindre end to år siden, hvad angår det at arbejde på et evidensbaseret grundlag i sygeplejen. Vi har taget syvmileskridt, som jeg slet ikke havde forestillet mig muligt, siger oversygeplejerske Flemming Olsen fra afdeling O på Herlev Hospital. Vi har i et stykke tid arbejdet politisk i forhold til regionen for at få mere støtte til det spirende forskningsmiljø blandt sygeplejersker. Vi har blandt andet foreslået en særskilt pulje til forskere med baggrund i de videregående mellemlange uddannelser, når Region Hovedstadens årligt uddeler forskningsmidler fra egen pulje. Det er nu en realitet, idet regionen for første gang har lagt to mio. kroner i en pulje, som skal gå til forskningsprojekter, hvor forskningslederen har baggrund i en mellemlang videregående uddannelse. Det er en sejr i vores arbejde for at styrke forskning i sygeplejen, men vi stopper selvfølgelig ikke her. Vi fortsætter med at få flere målrettede puljer til forskningen inden for sygepleje. Desuden arbejder vi med at få skabt en stillingsstruktur på arbejdspladserne, som giver forskerne en tydelig karrierevej og samtidig sikrer, at forskernes viden og kompetencer bliver anvendt på arbejdspladserne tæt på og til gavn for patienterne. Vi har også fokus på de vilkår, forskerne har for at bedrive deres forskning og fokus på deres lønvilkår. DSR MENER v/ kredsnæstformand Vibeke Schaltz PRAKSIS SKAL ÆNDRES TIL GAVN FOR PATIENTERNE Med ansættelsen af sygeplejerske og seniorforsker Tove Lindhardt i afdelingens egen forskningsenheden er man i gang med at opbygge en organisering, hvor sygeplejeforskningen skal styrkes. Organiseringen skal fremme både det at kunne opsøge og implementere evidensbaseret viden, men også selv bidrage til at bringe relevante sygeplejefaglige problemstillinger ind i forskning. - Jeg kunne godt have sat mig i min forskningsafdeling her på afdeling O og nørklet med min egen forskning, og så var der formentlig ikke sket så meget mere med det. Vi har allerede en masse evidens, som bare ikke bliver implementeret. Jeg er optaget af, hvordan vi får den viden ud og skaber en ny og evidensbaseret praksis til gavn for patienterne, siger Tove Lindhardt. Det handler om en kulturændring på mange niveauer. Og afdelingsledelsen er netop ved at lægge sidste hånd på en målrettet strategi for, hvordan man kan lede kulturen i afdelingen hen imod målet om evidensbaseret sygeplejepraksis. - Vi kan allerede mærke, at Tove med sin tilstedeværelse i afsnittene får stillet nogle andre spørgsmål, end dem, vi er vant til at stille hinanden, siger Flemming Olsen og fortsætter: - Hvorfor gør vi som vi gør? Hvad har vi af viden om det, vi gør? Hvad regner vi med at opnå med det? Og meget vigtigt: Opnår vi det så? Og hvordan kan vi måle, om vi gør det? Det med helt fokuseret at interessere sig for, om resultatet skaber den ønskede forandring har vi bare ikke haft højt nok på dagsordenen tidligere. KURSUS I EVIDENSBASERET PRAKSIS I løbet af de næste to år er det planen, at alle sygeplejersker i afdelingen skal have været igennem afdelingens eget kursus i evidensbaseret sygepleje. Ledelsen har udstukket nogle emner, som man i første omgang ønsker at få en evidensbaseret praksis omkring. De første 10 sygeplejersker er i gang. Sygeplejerske Freja Fangel er en af de sygeplejersker, der har været med på det første kursus. Hun er sygeplejerske på korttidsafsnittet i afdeling O.

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

Formandens mundtlige beretning (det talte ord gælder)

Formandens mundtlige beretning (det talte ord gælder) Formandens mundtlige beretning (det talte ord gælder) Hvor er det intet mindre end fantastisk! Tænk at stå her og se på en hel sal fuld af prisvindere! Alle os her og alle vores kolleger har bidraget til

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Sygeplejerskernes syge dilemmaer

Sygeplejerskernes syge dilemmaer Sygeplejerskernes syge dilemmaer Det påvirker den enkelte sygeplejerske, når politikere underfinansierer sundhedsvæsenet. At der i dag kun er 64 sygeplejersker til at varetage den mængde opgaver som 100

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.

Læs mere

Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:

Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning

Læs mere

Dette er rammerne, som det enkelte kredsbestyrelsesmedlem skal virke indenfor.

Dette er rammerne, som det enkelte kredsbestyrelsesmedlem skal virke indenfor. Beskrivelse af hverv som politisk valgt i Kreds Midtjylland Dette dokument beskriver hvervene som hhv.: - Kredsbestyrelsesmedlem - Frikøbt kredsformand/kredsnæstformand Hvervet som kredsbestyrelsesmedlem

Læs mere

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Præsentation af Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden er den største af 5 lokale kredse i Dansk Sygeplejeråd, med ca. 22.000 medlemmer og ca. 900 tillidsvalgte (500

Læs mere

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Høringssvar til Længe leve København DSR Kreds Hovedstaden takker for muligheden til at kommentere Københavns Kommunes nye sundhedspolitik. En politik

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [SUU, FT og folketingspolitikere, den 17. november kl 16.30, lokale ]

TALEPAPIR Det talte ord gælder [SUU, FT og folketingspolitikere, den 17. november kl 16.30, lokale ] Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPMAS Koordineret med: Sagsnr.: 1609792

Læs mere

Distrikts og lokalpsykiatrien

Distrikts og lokalpsykiatrien Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende

Læs mere

Kvalitet og kompleksitet i sygeplejen

Kvalitet og kompleksitet i sygeplejen Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland Kvalitet og kompleksitet i sygeplejen 07. marts 2019 DSR, Kreds Midtjylland Kvalitet og kompleksitet i sygeplejen Velkommen til en temadag i Kreds Midtjylland hvor

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd 2 forord

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Psykiatrisk Akutmodtagelse Kolding

Psykiatrisk Akutmodtagelse Kolding Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse kontaktperson Susanne Vakker Maass, uddannelseskoordinator Voksenpsykiatrisk afd. Kolding-Vejle Psykiatrisk Akutmodtagelse Kolding Aug. 2015 1

Læs mere

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens liv og demokrati

En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens liv og demokrati En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens liv og demokrati En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens

Læs mere

Spørgsmå l & Svår om EVA

Spørgsmå l & Svår om EVA Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.

Læs mere

EN RØD OG GRØN REGION. Stem på Enhedslisten til Hovedstadens Regionsråd d. 21. november 2017

EN RØD OG GRØN REGION. Stem på Enhedslisten til Hovedstadens Regionsråd d. 21. november 2017 EN RØD OG GRØN REGION Stem på Enhedslisten til Hovedstadens Regionsråd d. 21. november 2017 VIDSTE DU, AT enlige med lav indkomst og kort uddannelse har størst risiko for at dø efter en hjerneblødning.

Læs mere

HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020

HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020 Region Hovedstaden HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020 KORT FORTALT DE VÆSENTLIGSTE TEMAER OG ÆNDRINGER FREM MOD 2020 APRIL 2013 HOSPITALERNE 2020 REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 2020 PC Sct. Hans PC Nordsjælland

Læs mere

Styrket kvalitet i det nære sundhedsvæsen Programstrategi for Fremfærd Sundhed & Ældre Endelig version, september 2019

Styrket kvalitet i det nære sundhedsvæsen Programstrategi for Fremfærd Sundhed & Ældre Endelig version, september 2019 Styrket kvalitet i det nære sundhedsvæsen Programstrategi for Fremfærd Sundhed & Ældre 2019-2021 Endelig version, september 2019 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 DRØMMEN VIL NÅ 4 FREMFÆRD SUNDHED & ÆLDRE

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

DIN TILLIDSREPRÆSENTANT

DIN TILLIDSREPRÆSENTANT DIN TILLIDSREPRÆSENTANT Tillidsrepræsentanten (TR) er talsperson for kollegerne, og den der står vagt om overenskomsten. En af de vigtigste opgaver for TR er derfor, som bindeled imellem ledelse og medarbejdere,

Læs mere

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Sundhedspolitisk Dialogforum

Sundhedspolitisk Dialogforum Sundhedspolitisk Dialogforum D. 22. oktober 2015 Oplæg om Det psykiatriske område (kommunale og regionale snitflader) Sundhed og psykisk sygdom Mennesker, der har en alvorlig psykisk sygdom som f.eks.

Læs mere

Psykiatri. Information om TRANSKØNNETHED OG KØNSIDENTITET hos børn og unge

Psykiatri. Information om TRANSKØNNETHED OG KØNSIDENTITET hos børn og unge Psykiatri Information om TRANSKØNNETHED OG KØNSIDENTITET hos børn og unge HVAD ER TRANSKØNNETHED? Det kan være svært at forklare præcist, hvad det vil sige at være eller at føle sig transkønnet, men mange

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Center for bostøtte i eget hjem i består af 4 centre i hhv. Syd, Nord, Vest og Centrum, der har fælles ledelse ved centerleder

Læs mere

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Assens Kommune som arbejdsplads Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Thailand. Navn: Grith Walløe E-mail: Tlf. nr. Evt. rejsekammerat: Hjem-institution: Slagelse sygeplejeskole Holdnummer:Sep05C Rejsebrev fra udvekslingsophold Værts-institution/Universitet:

Læs mere

Pejlemærker for mental sundhed og gode livsvilkår Vedtaget på SINDs landsmøde 2018

Pejlemærker for mental sundhed og gode livsvilkår Vedtaget på SINDs landsmøde 2018 Pejlemærker for mental sundhed og gode livsvilkår Vedtaget på SINDs landsmøde 2018 Pejlemærker for mental sundhed og gode livsvilkår Vedtaget på SINDs landsmøde 2018 SIND vil i den kommende landsmødeperiode

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

Kære kollega. Velkommen til vores første nyhedsbrev og god læselyst.

Kære kollega. Velkommen til vores første nyhedsbrev og god læselyst. Kære kollega. Velkommen til vores første nyhedsbrev og god læselyst. KORT OM NETVÆRKET Vi er en gruppe sygeplejersker fra medicinske afdelinger i hovedstadsområdet, som har fundet sammen i frustrationen

Læs mere

Værdighed i ældreplejen

Værdighed i ældreplejen SOCIAL-SUNDHED Værdighed i ældreplejen Sæt handling bag ordene Indhold Forord Værdighedspolitik i alle kommuner Snak om værdighed på arbejdspladsen Overvej om værdighedspolitik og ressourcer stemmer overens

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion Den koordinerende indsatsplan - en introduktion En god indsats kræver koordinering For borgere med både psykiske lidelser og et misbrug af alkohol og/eller stoffer (en dobbeltdiagnose) gælder, at regionen

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til: Rumænien Navn: Kristina Kaas Sørensen E-mail: Kristinakaas@gmail.com Tlf. nr. 31373249 Evt. rejsekammerat: Mai Dalsgaard Lassen Hjem-institution: VIA University

Læs mere

Sundhedscenter Haderslev

Sundhedscenter Haderslev Sundhedscenter Haderslev Planen fra kl. 14.00 14.45 Kl. 14.00-14.15 Kl. 14.15-14.25 Kl. 14.25-14.40 Kl. 14.40 14.45 Rundvisning Præsentation Spørgsmål i grupper Opsamling Tankerne bag samarbejdet om Sundhedscenter

Læs mere

FAGLIG DAG OM HJERTE- OMRÅDET

FAGLIG DAG OM HJERTE- OMRÅDET FAGLIG DAG OM HJERTE- OMRÅDET 8. MARTS 2019 INVITATION TIL FAGLIG DAG OM HJERTEOMRÅDET Danmark står stærkt på hjerteområdet. Forbedrede behandlingsmuligheder og udviklingen i bl.a. den præhospitale indsats

Læs mere

Dobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri

Dobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri Dobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri Katrine Schepelern Johansen, Leder af Kompetencecenter for Dobbeltdiagnose, Region Hovedstadens Psykiatri Dobbeltdiagnoseområdet før og nu For 10

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Program: Velkomst og åbning af temadagen. Til kamp for omsorg og pleje. Pause

Program: Velkomst og åbning af temadagen. Til kamp for omsorg og pleje. Pause Velkommen til en temadag i Kreds Midtjylland hvor fokus er den ældre medicinske patient og de sygeplejersker, der varetager borger-/patientforløbet i det sammenhængende sundhedsvæsen. Kom og oplev faglige

Læs mere

Referat af patientfeedbackmøde vedr. patientstyrede indlæggelser (PSI)

Referat af patientfeedbackmøde vedr. patientstyrede indlæggelser (PSI) Referat af patientfeedbackmøde 25.4 2019 vedr. patientstyrede indlæggelser (PSI) Møde: Patientfeedbackmøde vedr. patientstyrede indlæggelser Dato: 25. april 2019 Kl.: 16.00 18.30 Sted: PC Nordsjælland,

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Praktiksteds beskrivelse for pædagogstuderende i 3. Praktikperiode. Socialpsykiatri Næstved kommune. Bo og Netværk Næstved, Døgn boligerne.

Praktiksteds beskrivelse for pædagogstuderende i 3. Praktikperiode. Socialpsykiatri Næstved kommune. Bo og Netværk Næstved, Døgn boligerne. Praktiksteds beskrivelse for pædagogstuderende i 3. Praktikperiode. Socialpsykiatri Næstved kommune. Bo og Netværk Næstved, Døgn boligerne. Organisatoriske forhold for Bo og Netværk. Struktur. Oversigt

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED

SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED Ulighed i sundhed er et stigende problem i Danmark. Dansk

Læs mere

Tak fordi I også gerne vil høre lidt om regionen det er altid dejligt at komme her!

Tak fordi I også gerne vil høre lidt om regionen det er altid dejligt at komme her! Tak fordi I også gerne vil høre lidt om regionen det er altid dejligt at komme her! Vi er nu i det sidste år i denne valgperiode, og vi er så småt ved at sætte flueben ved det mange ting, vi har gennemført.

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

vejen mod en Bedre psykiatri

vejen mod en Bedre psykiatri vejen mod en Bedre psykiatri mennesker med psykisk sygdom skal have den rette hjælp og de samme rettigheder som andre patienter i danmark. det er desværre langt fra tilfældet i dag Psykiatrien er økonomisk

Læs mere

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet

Læs mere

Til Regionsrådet d. 11. juli 2013 ved regionsrådsformand Bent Hansen Regionshuset Viborg Skottenborg 26 8800 Viborg

Til Regionsrådet d. 11. juli 2013 ved regionsrådsformand Bent Hansen Regionshuset Viborg Skottenborg 26 8800 Viborg Til Regionsrådet d. 11. juli 2013 ved regionsrådsformand Bent Hansen Regionshuset Viborg Skottenborg 26 8800 Viborg Medarbejdernes kommentarer ved RMU til budget 2014 i Region Midtjylland Med udkastet

Læs mere

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Hvorfor er samarbejdet med de somatiske afdelinger sås vigtigt? Patienter med psykiatrisk lidelse har væsentlig kortere levetid end andre

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015 Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 5 Nærværende pårørendeundersøgelse er fra året 5. Der er lavet pårørendeundersøgelser på Skovhus Privathospital siden. I disse undersøgelser bliver

Læs mere

6. Social- og sundhedsassistent

6. Social- og sundhedsassistent 6. Social- og sundhedsassistent 6.1. Social og sundhedsassistents arbejdsområder En social- og sundhedsassistent er en person, der udfører sygeplejeopgaver, planlægger aktiviteter og vejleder social- og

Læs mere

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION...

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION... Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI 2016... 5 KONKLUSION... 6 1 INDLEDNING Vi har i løbet af de seneste tre år undersøgt muligheden

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN

ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SUNDHEDSPOLITIK En sammenhængende og forebyggende sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Grafisk

Læs mere

En sammenhængende indsats kræver koordinering

En sammenhængende indsats kræver koordinering EN INTRODUKTION En sammenhængende indsats kræver koordinering Den koordinerende indsatsplan er et arbejdsredskab, der kan hjælpe med at koordinere og skabe sammenhæng i de forskellige sociale og sundhedsmæssige

Læs mere

Sammen kan vi forandre. Kongres 2018

Sammen kan vi forandre. Kongres 2018 Sammen kan vi forandre Sygeplejerskers arbejde er af uvurderlig betydning for den enkelte patient og borger, men også for samfundet som et hele. Vi skaber kvalitet i behandlingen og plejen, i sammenhæng

Læs mere

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft

Læs mere

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi

Læs mere

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV) Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, (HEV) Denne skrivelse omfatter et bud på de kompetencer der skal være til stede fremover hos sygeplejersker i Akutafdelinger i Regionen. Det overordnede mål

Læs mere

MinVej.dk OM PROJEKTET

MinVej.dk OM PROJEKTET MinVej.dk OM PROJEKTET Scenen sættes... Projektets formål MinVej.dk er en brugerstyret platform med det primære formål at engagere psykisk sårbare og syge i egen sundhed. Kommunikationen er tilpasset brugerens

Læs mere

Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker

Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd 09-62, 6. udgave jan. 2014 Layout: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed: 09-62 ISBN 87-7266-310-3 Copyright Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Til sundhedsministeriet. The Danish Nurses Organization. Høringssvar vedr. Den nationale demenshandlingsplan 2025

Til sundhedsministeriet. The Danish Nurses Organization. Høringssvar vedr. Den nationale demenshandlingsplan 2025 Til sundhedsministeriet Den 13. oktober 2016 The Danish Nurses Organization Sankt Annæ Plads 30 DK-1250 København K Høringssvar vedr. Den nationale demenshandlingsplan 2025 Tak for muligheden for at indgive

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Strategi for den organisatoriske indsats og udvikling

Strategi for den organisatoriske indsats og udvikling Strategi for den organisatoriske indsats og udvikling 2017-2019 (for tillidsvalgte - TR og FTR - i Kreds Nordjylland) Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland Sofiendalsvej 3 9200 Aalborg SV Tlf. 4695 4850

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND Mine forventninger til opholdet var at prøve at blive kastet ud i en anden kultur, hvor kommunikationen foregår på engelsk. Da jeg altid har haft meget svært

Læs mere

Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt.

Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt. Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt. Turen til Norge, Mo i Rana Jeg havde glædet mig meget til at komme til Norge i min specialepraktik. Jeg ville gerne udnytte muligheden, at

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen Region Nordjylland Politisk sekretariat, att. Thomas Vendelbo Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Den 20.08.2010 Ref.: Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen

Læs mere

Dagsorden Kredsbestyrelsesmøde den 9. oktober 2017

Dagsorden Kredsbestyrelsesmøde den 9. oktober 2017 Dagsorden Kredsbestyrelsesmøde den 9. oktober 2017 kl. 9.00 15.30 der er kaffe fra kl. 8.30 Dagsorden: 1. Mødets åbning 2. Dagsorden 2.1. Referat 3. Sager til behandling 3.1. Generalforsamling 2017 3.2.

Læs mere

K V A L I T E T S P O L I T I K

K V A L I T E T S P O L I T I K POLITIK K V A L I T E T S P O L I T I K Vi arbejder med kvalitet i pleje og omsorg på flere niveauer. - Beboer perspektiv - Personaleudvikling og undervisning Louise Mariehjemmet arbejder med mennesket

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan - for Skive Kommune 2018-2021 www.skive.dk Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatriog rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del

Læs mere

GODE RÅD. Når du lever med smerter ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK

GODE RÅD. Når du lever med smerter ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK GODE RÅD Når du lever med smerter ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK Et liv med kroniske smerter I en tværfaglig smertebehandling samarbejder forskellige faggrupper. Det kan være: Et liv med kroniske smerter

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Ordinær Generalforsamling i LEV Københavns Kommunekreds. onsdag d. 26. februar 2014.

Ordinær Generalforsamling i LEV Københavns Kommunekreds. onsdag d. 26. februar 2014. Igen blev generalforsamlingen afholdt i Uddannelsescenter UIUs lyse og rummelige lokaler. LEV København havde fået tilsagn fra to oplægsholdere til at indlede kredsens generalforsamling: Anna-Belinda Fosdal,

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

DIN TILLIDSREPRÆSENTANT

DIN TILLIDSREPRÆSENTANT DIN TILLIDSREPRÆSENTANT Tillidsrepræsentanten (TR) er talsperson for kollegerne, og den der står vagt om overenskomsten. En af de vigtigste opgaver for TR er derfor, som bindeled imellem ledelse og medarbejdere,

Læs mere

ENHEDSLISTEN I REGION HOVEDSTADEN Årligt ordinært repræsentantskabsmøde 2012

ENHEDSLISTEN I REGION HOVEDSTADEN Årligt ordinært repræsentantskabsmøde 2012 ENHEDSLISTEN I REGION HOVEDSTADEN Årligt ordinært repræsentantskabsmøde 2012 Søndag d. 9. september 2012, kl. 13.00-17.30 i Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6, 1. sal, 1007 København K. REFERAT Dagsorden

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Samråd om regeringens krav til regionerne, Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg, den 18. oktober 2016 kl.

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Samråd om regeringens krav til regionerne, Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg, den 18. oktober 2016 kl. Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 78 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet TALEPAPIR Det talte ord gælder [Samråd om regeringens krav til regionerne, Folketingets

Læs mere

Årsberetning 2012. Netværk og arrangementer:

Årsberetning 2012. Netværk og arrangementer: Årsberetning 2012 Netværk og arrangementer: Vi har nu 12 netværk fordelt over vores kreds, så det netop afsluttede Netværksprojekt som vi fik midler fra Socialministeriet til at lave, har båret frugt.

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere