Esther Aksel-Hansen Breve fra Petrograd

Transkript

1 1 <Pasfoto: Rudkøbing, 12. august Privateje> Esther Aksel-Hansen Breve fra Petrograd Det Kongelige Bibliotek i København: Ny Kgl. Samling 5244, quarto Komplet transskription med indledning og noter ved Bernadette Preben-Hansen The Danish Embassy in Saint Petersburg during the Days of the Russian Revolution Letters in Danish, edited by Bernadette Preben-Hansen Bibliografisk reference bedes anført ved brug af materialet: Aksel-Hansen, Esther. Breve fra Petrograd (ved Bernadette Preben-Hansen). København ISBN June 21, 2015 c. 220 sider/c. 640 noter/c. 30 illustrationer

2 Summary 2 A large collection of private letters written in Saint Petersburg (Petrograd) in the years of the Russian Revolution can be found in the Royal Library in Copenhagen. These letters were written in Danish by a young Danish woman, employed as a typist in the Danish Embassy in Saint Petersburg. The addressee in Copenhagen was the young woman s mother. Between May 1917 and May 1918 one hundred letters were sent in the diplomatic bag from Saint Petersburg to the Ministry of Foreign Affairs in Copenhagen, to be forwarded to the writer s family. These letters give us a word picture of the Russian Revolution as it appeared to a young woman. The daily consequences of the revolution are recorded with the detachment peculiar to a privileged foreigner, either watching from the windows of the Embassy, or while walking along the Neva, during sleigh-rides through the city or during evening visits to the city s railway stations. This publication contains a complete transcription of the entire collection of letters. The transcribed letters have been annotated using material from the archives of the Danish Ministry of Foreign Affairs and the archives of the Danish Embassy in Saint Petersburg for the years Both archives are preserved in the National Archive in Copenhagen.

3 Forord På Det Kongelige Bibliotek i København, Håndskriftafdelingen, bevares en større samling private breve, skrevet i St. Petersborg (Petrograd) i årene for den russiske revolution. Brevene blev skrevet på dansk af en ung dansk kvinde, ansat som kancellist< 1 > ved Det kongelige danske gesandtskab i St. Petersborg. Modtager var brevskrivers mor i København. Over et år, fra den niende maj 1917 til den nittende maj 1918, blev ethundrede breve sendt gennem gesandtskabet i St. Petersborg med kurerpost til UM i København, hvor de blev afhentet af brevskrivers familie. Brevene tegner et stemningsbillede af den russiske revolution, set gennem en ung kvindes øjne. Revolutionens daglige konsekvenser bevidnes med en privilegeret udlændings distance fra gesandtskabets vinduer, ved vandringer langs Nevaen, slædeture gennem St. Petersborg og natlige besøg på byens banegårde. Brevene fra revolutionsåret 1917 er i udvalg og passager oversat fra dansk til russisk af Ludmila Weil og publiceret i et litterært tidsskrift i Moskva.< 2 > Esthers breve er her præsenteret ved en komplet arbejdstransskription af det samlede brevkorpus. Brevene er af vekslende kvalitet fra plagebreve af typen send flere penge til revolutionsjournalistik. Læseren kan med fordel skippe de såkaldte kommissionsbreve samt skimme igennem materialet. Transskriptionen er forsynet med et udførligt noteapparat på basis af materiale fra UMs og gesandtskabets arkiver, bevaret på Rigsarkivet i København. I noteapparatet er anført et resume over hvert enkelt brevs indhold. Læseren kan således danne sig et hurtigt overblik ved hjælp af computerens søgefunktion. Transskriptionen danner arbejdsgrundlag for en bogudgivelse, hvori uddrag af Esthers breve vil finde sin plads: Femogtyve fortællinger fra den russiske revolution. Danskere i Rusland og Sibirien Tak til Bjarne Schartau 2007, Boris og Ludmila Weil, Frederik Andreassen, Inge Marie Larsen, Jørgen Nybo Rasmussen, Peter Buntzen 2009, samt nulevende efterkommere af familien Preben-Hansen, en dansk familie i tsar-rusland.< 3 > Tak til Statens Arkiver: Rigsarkivet. 3 Bernadette Preben-Hansen Vesterbro Esthers stilling omtales som kancellist skriver kopist. Hendes funktion er renskrivning på skrivemaskine og forefaldende kontorarbejde. 2 Weil, Boris. Esther Aksel-Hansen. Pis ma iz Rossii. Oversat fra dansk af Ludmila Weil (KB: Ny Kgl. Samling 5244, quarto). Novoe literaturnoe obozrenie. Moskva 1993 (5), ( ). 3 Preben-Hansen, Emil Frederik. Erindringer om mit ophold i Rusland i året 1907: en dansk smørmands fotoarkiv fra Rybinsk, 2007 ( ). Bernadette Preben-Hansen (f. 1967) er ældste datter af Poul Johan Preben-Hansen (f i Rybinsk, Jaroslav guvernement i tsar-rusland, d i Ordrup). Poul var anden søn af den danskfødte agent Emil Frederik Preben-Hansen og dennes danskfødte hustru Elisabeth Jørgensen.

4 Review Esther Aksel-Hansens breve er velskrevne og i den forstand læseværdige. Det er imponerende at en pige, midt i tyverne besidder en så åbenlys skriftlig udtryksfærdighed, og dette uanset hendes gode uddannelse. Esther Aksel-Hansen besidder ganske enkelt litterær begavelse. Af indlysende grunde fylder de såkaldte kommissionsbreve (plagebreve), godt op i det samlede brevkorpus. Ikke at det ikke kan have sin interesse at fordybe sig deri. For en kulturhistoriker præsenterer de et udmærket kildemateriale. Men den almene interesse for Esther Aksel-Hansens breve må primært samle sig om hendes beskrivelser af de begivenhedsforløb, der accelerer omkring hende: den russiske revolutions begyndelse Man kan hævde, at der med hensyn til præcis iagttagelse og koldsindighed er gået en god krigskorrespondent tabt i Esther Aksel-Hansen. Derudover til belysning af personen Esther Aksel-Hansen er hendes beretninger fra sit arbejdsliv fornøjelige og kulturhistorisk interessante. Man mærker med hvilket engagement hun går op i sit arbejde på Det danske gesandtskab, og det står klart at Esther Aksel-Hansen udmærker sig ved godt overblik, utrættelig arbejdsevne, kollegialitet og et godt humør, der har været til glæde for alle, ikke mindst hende selv. Esther Aksel-Hansen er virkelig en tapper pige. Dog bemærker man, at hun næppe hæver sig over sin stands og sin tids fordomme. Om selvstændige refleksioner over tidens brændende spørgsmål og den politiske situation er der ikke tale. Et uddrag af Esther Aksel-Hansens breve kunne have almen interesse, men ville kræve et grundigt og velovervejet redigeringsarbejde. 4 Klara Preben-Hansen Charlottenlund 2007

5 Brevskriveren 5 Barndom Esther Aksel-Hansen blev født den tiende januar 1891 på Frederiksberg. Hun var datter af billedhuggeren Aksel Hansen, en af sin tids førende portrætskulptører, hvis buster og statuer figurerer på pladser i Danmarks købstæder. Han blev i 1870 erne optaget på Kunstakademiet i København, hvorfra han tog afgangseksamen som modellerer. Aksel Hansen var legatmodtager og afholdt en lang række udstillinger, blandt andet på Charlottenborg, men også i Paris, hvor han modtog udmærkelsen mention honorable. I 1884 ægtede han Ellen Margrethe Smith, datter af professor Henrik Sophus Smith. Ægteskabet bar fem børn, fire døtre og en søn. 4 Esther, der overfor sin mor omtaler sig selv dit mellembarn var det tredje barn. Uddannelse Esther voksede op på forældrenes adresse: Christian Winthersvej 17 på Frederiksberg i København, og tilhørte det københavnske borgerskab. I 1907 bestod hun præliminæreksamen med udmærkelse< 5 > fra V. Schmidt-Phiseldeck og A. Tiemroths Skole på Frederiksberg. Sommeren 1912 tilbragte hun på Vejlby Højskole i Århus.< 6 > Som treogtyve årig sprang Esther ud som lærerinde, da hun i 1914 bestod sin faglærerindeeksamen i engelsk,< 7 > matematik< 8 > og praktisk-pædagogisk kursus< 9 > fra Fr. Milos Skole. Esther var en UG elev med styrke i modersmålet og engelsk. Sproget Fra barnsben viste Esther sig optaget af sproget og dets muligheder på skrift. Fra sin tidligste ungdom til sit dødsår skrev hun digte og lejlighedsviser. Hun var fjorten år, da hun i 1903 digtede til sin lærerinde på V. Schmidt-Phiseldeck og A. Tiemroths Skole: Vi har besluttet at vi hellere vil strikke en hose end sy en nattøjspose. Vi ville gerne have noget, der er moderne. For eksempel en krave, der var nem at lave, med fransk broderi indeni. Og hvis De synes, det kunne gavne, at sy store franske navne, og hvis De vil tage til takke med et til en overfrakke, så vil med vor gave vi hædre, vore respektive brødre og fædre. Vi håber vort forslag vil passe, med agtelse, syvende klasse. Et lille udvalg af hendes mere 4 Se Folketællingerne (Christian Winthers vej 17, Frederiksberg), f. eks Statens Arkiver: Arkivalier Online. 5 V. Schmidt-Phiseldeck og A. Tiemroths Skole, grundlagt 1889 på Frederiksberg, Ørstedsvej 29. Vidnesbyrd om Almindelig Forberedelseseksamen for Esther Aksel-Hansen af femte juli 1907, for eksamensterminen, juni/juli Eksaminanden har bestået med 125 points: udmærkelse. Esther fik UG i samtlige fag (modersmål, engelsk, tysk, fransk, historie, geografi, praktisk regning, aritmetik, naturhistorie og naturlære), undtaget fagene: skriftligt dansk (MG), geometri (UG minus), og skriftlig orden (MG kryds). KB: NKS 5244, quarto. 6 Notat, Esthers kasse. 7 Udtalelse, oktober 1912: Engelsk. Fr. Esther Aksel-Hansens skriftlige og mundtlige præstationer var helt igennem meget gode. Særlig god var hendes gengivelse på engelsk af litteraturhistorie og læst værk. Udtalelserne er dateret måned og år. KB: NKS 5244, quarto. 8 Udtalelse, april 1914: Matematik. Prøven godtgjorde for de skriftlige besvarelsers vedkommende, at eksaminanden var i besiddelse af sådanne kundskaber og færdigheder at vi må erklære prøven for bestået uagtet de mundtlige præstationer, især i helt elementær matematik og i regning var alt andet end tilfredsstillende. Af de skriftlige opgaver var den teoretiske afhandling særdeles god, regneopgave og tre af de matematiske enkeltopgaver helt eller i alt væsentligt rigtige, mens tre af opgaverne var mere eller mindre mangelfuldt besvarede. KB: NKS 5244, quarto. 9 Udtalelse, april 1914: Fr. Esther Aksel-Hansen har bestået faglærerindernes praktisk-pædagogiske prøve ved Fr. Milos Skole i engelsk og i matematik. KB: NKS 5244, quarto.

6 modne digte fra 1940 erne og 50 erne blev publiceret i samtidens aviser.< 10 > Esther bevarede hele livet sin flair for modersmålet, sin evne til at fange øjeblikket på skrift. 6 < De tre gratier. Esther Aksel-Hansen, Ally Stenersen Hansen, Emma Preben-Hansen. OSH> Første Ruslandsophold I foråret 1915 rejste Esther første gang til Rusland, hvor hun opholdt sig igennem halvandet år, dels hos en russisk familie, hvor hun underviste i engelsk, dels hos familien Hansen i Rybinsk. Hun var nu fireogtyve år, tog undervisning i russisk, og mestrede efterhånden det russiske sprog i praksis. Hendes kendskab til russisk blev forudsætningen for hendes senere ansættelse på gesandtskabet i St. Petersborg. Jeg rejste til Rusland, nærmere betegnet til byen Rybinsk, der er en stor havneby ved Volga floden, første gang i Da blev jeg der som nurse for en russisk advokat, og jeg lærte i løbet af halvandet år en hel del russisk. Der lærte jeg min svoger< 11 > at kende, men havde endnu ikke mødt min mand,< 12 > som på det tidspunkt var i en stor smørforretning i Sibirien.< 13 > < En stor smørforretning i Sibirien : Otto Hansens forretning i Kurgan, Dvorjanskaja ul. (Adelgade), OSH> Familien i Rusland Otto Eduard Stenersen Hansen blev født 1877, som førstefødte søn af Preben Johan Frederik Jacob Hansen, sognepræst i Longelse på Langeland og dennes første hustru, Emma Mathilde Stenersen. Som ung mand sluttede han sig det danske smøreventyr i Sibirien. Han blev ansat, først i 1899 som smøropkøber og filialbestyrer for et dansk smøreksportfirma Carl Holbek i den vestsibiriske stationsby Kurgan; siden i 1906 for et engelsk fødevarefirma, Lovell and Christmas, med filial i Rybinsk, en handelsby ved Volga floden. I 1907 hentede han sin yngre halvbror, Emil Frederik Preben-Hansen, på Langeland. Brødrene rejste til Rybinsk. I 1909 etablerede Otto egen forretning i Kurgan: Otto Hansen, Export and Import. Otto bosatte sig med familie i Kurgan, og indsatte Emil som bestyrer for forretningen i Rybinsk. Emil etablerede sig fra 1914 med familie i Rybinsk. Efterhånden stødte omtrent hele familien Hansen til i Kurgan og Rybinsk. Esthers breve afspejler familiens rejseaktiviteter mellem Kurgan, Rybinsk, St. Petersborg og Langeland. I 1919 måtte familien forlade Rusland som konsekvens af bolsjevikkernes magtovertagelse. Familiens ejendom og værdier i Rusland blev konfiskeret. Året efter anmeldte familien sit erstatningskrav mod Rusland overfor Kommissionen til behandling af danske erstatningskrav mod Rusland, forgæves. Familiens tid i Rusland var forbi. 10 Vintergæk, Vendsyssel Tidende, 9. februar Ungarn (Sovjets invasion af Ungarn 1956), Dagens Nyheder og Frederiksborg Amtsavis, 31. oktober Atter Ungarn, Povl Bang-Jensens minde tilegnet, Frederiksborg Amtsavis, 6. december Niende April, Frederiksborg Amtsavis, 11. april Så alvorstung, Frederiksborg Amtsavis, 2. august Studentersang tilegnet tronfølgeren, Frederiksborg Amtsavis, 17. juni 1959, Nordsjælland, 16. juni Emil Frederik Preben Hansen (f. 1. december 1886). 12 Axel Preben-Hansen. Esther digtede til Axel på hans halvfjerds års dag: som mødte sin skæbne i Longelse by (2. november 1962). 13 Aftenbladet, 14. november 1957.

7 <Emil Preben-Hansen, Anna Gyda Jakoba Burhøi, Elisabeth Jørgensen, Esther Aksel- Hansen, Axel Preben-Hansen. Rybinsk, OSH> 7 Ægteskabet Esther mødte sin kommende ægtemand, Axel, i Longelse på Langeland.< 14 > Axel Preben- Hansen blev født 1892, som yngste søn af pastoren på Langeland og dennes anden hustru, Fanny Emilie Regitze Kjerulff. Axel sluttede sig til sine ældre brødre, Otto og Emil, der som mange andre danske udvandrere gjorde karriere i Rusland og Sibirien. Esther og Axel blev gift på Turø i 1919.< 15 > To uger senere opsøgte det nygifte par politimesteren i Rudkøbing, der udstedte rejsepas< 16 > for hr. Axel Preben-Hansen, som agter at rejse herfra til Kurgan for at tiltræde en stilling. Axel beskrives som dansksproget, middel af vækst, middel af bygning, med blondt hår, brune øjne og intet særkende. Samme dag udstedte politimesteren rejsepas for fru Esther Preben-Hansen, født Aksel-Hansen, som agter at rejse herfra til Kurgan for at tiltræde en stilling sammen med sin mand. Esther beskrives med fotografi som dansksproget, 165 cm. af vækst, middel af bygning, med mørkeblond hår, blå øjne og intet særkende. Parret kom aldrig af sted. Ruslands grænser var lukkede og landet hærget af borgerkrig. Bolsjevikkerne havde ved deres ankomst til Kurgan, august 1919, beslaglagt Otto Hansens hus i Adelgade. Det forlød, at Adelgade var brændt af og familiens hus lå som ruin.< 17 > Esther og Axel måtte blive i Danmark. I forventet termin efter bryllupsnatten blev parret forældre. Familien slog sig ned på husmandsstedet Pilegården nær Odense på Fyn, siden i Valby huse ved Helsinge i Nordsjælland, hvor Axel ernærede sig som bogholder.< 18 > Esther blev hjemmegående, mor til to sønner. Ansættelse ved gesandtskabet Esther var seksogtyve år, da hun blev ansat som kancellist ved det danske gesandtskab i St. Petersborg.< 19 > Efter atten måneder rejste jeg imidlertid hjem igen, men kom senere i kontakt med en sekretær fra UM, som ville lære russisk. Han skaffede mig en stilling som sekretær hos gesandt Harald Scavenius i St. Petersborg.< 20 > Hun blev ansat i en midlertidig stilling ved den afdeling af Det kongelige gesandtskab i St. Petersborg, som skal varetage de østrig-ungarske interesser i Rusland. 14 I dag skal vi hylde en mand, der har ry fra Rusland til Dannevangs sunde, som mødte sin skæbne i Longelse by (2. november 1962). Esthers kasse. 15 Esther digtede til Axel på hans halvfjerds års dag: på Turø, de gav da hinanden den tro den enogtredvte juli Esthers kasse. 16 Axel var født anden november 1892 i Longelse. Esther var født tiende januar 1891 på Frederiksberg. Politimesteren i Rudkøbing, 12. august Esthers kasse. 17 I oktober 1919 ankom Otto Hansen til Vladivostok. Byen var overstrømmet af flygtninge fra det indre Sibirien. Der mødte han sin svoger Carl Burhøi, der havde bestyret Ottos forretning i Kurgan. Burhøi fortalte, at bolsjevikkerne ved deres ankomst til Kurgan i august 1919, havde beslaglagt Otto Hansens hus i Adelgade. Det forlød, at forretningen og hjemmet i Adelgade lå i ruiner. I 1920 rejste Otto fra Vladivostok til Danmark over USA. Larsen, Inge Marie. En dansk familie i Vestsibirien Rotunden (22). Statsbiblioteket. Aarhus 2006, ( ). Inge Marie Larsen har ved selvsyn (december 2008) fotografisk dokumenteret, at Otto Hansens hus i Kurgan står endnu. 18 Far Axel blev bogholder på et kontor (2. november 1962). Esthers kasse. 19 Esthers ansøgning til UM (datostemplet), 30. april 1917: Undertegnede tillader sig herved at ansøge om en stilling ved det danske gesandtskab i Petrograd. Jeg har præliminær eksamen med udmærkelse og faglærerindeeksamen i engelsk og matematik. I foråret 1915 rejste jeg til Rusland, hvor jeg har opholdt mig i halvandet år, dels hos en dansk, og dels hos en russisk familie, i hvilket sidste jeg underviste i engelsk. Både inden min afrejse, under mit ophold derovre og efter min hjemkomst har jeg regelmæssigt taget undervisning i russisk, for hvilket sprog jeg nærer stor interesse. Siden jeg kom hjem, har jeg lært stenografi og beskæftiget mig en del med kontorarbejde. Vedlagt følger anbefalingen. Ærbødigst, Esther Aksel- Hansen. RA: UM (0002), gruppeordnede sager , jr. nr. 3. L. 5/63 (lbn ). 20 Aftenbladet, 14. november 1957.

8 8 Afdeling B I april 1917 overtog gesandtskabet efter USAs indtræden i 1. Verdenskrig opgaven som beskyttelsesmagt i Rusland for Østrig-Ungarn. Arbejdet varetoges af gesandtskabets afdeling B, og bestod i at forvalte bistand til østrig-ungarske civilfanger og krigsfanger i Rusland og Sibirien.< 21 > UM besluttede at oprette den nye afdeling, der blev organiseret ved sekretariat, arkiv, finanssektion, krigsfangesektion og civilfangesektion. UMs ansættelser til den nyoprettede afdeling var sket i al hast, hvilket Scavenius senere kritiserede i skarpe vendinger.< 22 > Berlingske Tidende skrev ottende marts 1920: Det danske gesandtskabs arbejde for de østrigske fanger: kammerherre Harald Scavenius fortæller. Gesandtskabet slog sig igennem med pengekassen. Den danske gesandt i Petrograd, kammerherre Harald Scavenius, har i sidste nummer af Nordisk Administrativt Tidsskrift< 23 > givet en interessant beretning om det store arbejde, gesandtskabet udførte under krigen som repræsentation for Østrigungarn. Gesandtskabet fik en særlig østrig-ungarsk afdeling, hvis chef blev baron Frederik Rosenørn-Lehn, der fik titel af viceminister. Afdelingen deltes i et sekretariat under legationsråd Peter Skov, der skulle korrespondere med de russiske myndigheder, en krigsfangesektion og en civilfangesektion under kaptajn Frits Cramer, en finanssektion under kontorchef i Landmandsbanken Richard Meyer, samt en arkivsektion under arkivar Axel Linvald. For at have stadig forbindelse med fangerne var det nødvendigt at have faste delegerede spredte over hele landet. Civilfangerne tog den russiske regering sig ikke af, idet de havde en vis bevægelsesfrihed og adgang til at tjene til livets ophold; da deres ejendomme var konfiskerede og de havde mistet deres borgerlige rettigheder, betød denne frihed i virkeligheden meget lidt. Fra hjemlandet fik de, da det danske gesandtskab overtog virksomheden, højst ti rubler hver per måned i understøttelse. De kom da hurtigt til at lide nød, og Østrig-ungarn kunne ikke forhøje sit bidrag. Det danske gesandtskab fandt dog på udveje. Oprindelig var der udbetalt understøttelse til ethundredeogtyve tusinde personer, men ved nøjere undersøgelse viste det sig, at en hel del af disse var folk, der frivilligt var fulgt med de vigende russiske tropper tilbage fra Galizien, og som kunne stryges af listen. Endvidere var der en hel del folk af polsk og ukrainsk nationalitet, som slet ikke var fanger. På denne måde fik man tallet ned til firstusinde. Endvidere fandt gesandtskabet på at gå uden om bankerne, der hidtil havde 21 Danmark overtager beskyttelsen af de østrig-ungarske interesser, Børsen, 14. april Dagens portræt: den danske gesandt i Petrograd, Harald Scavenius, B.T. 14. april Portræt: Harald Scavenius, Politiken, 14. april Legationen i Petrograd: den ny afdeling til varetagelse af de østrig-ungarske interesser. Politiken, 2. maj Den danske repræsentation for Østrig- Ungarn i Rusland, Berlingske Tidende, 3. maj 1917, aftenudgaven. RA: UM (0002), gruppeordnede sager , jr. nr. 3. L. 17 (lbn ). 22 Scavenius til UM, 27. marts (14. marts) 1918: Som en naturlig indledning til en omtale af ledelsen, det vil sige mig, vil det måske være rigtigt at tale lidt om det personale, med hvilket jeg har haft at arbejde. Afdeling B blev kaldt gesandtskab, men er i følge sagens natur noget ganske andet. I et gesandtskab arbejder personer, der har valgt denne virksomhed som en karriere og derfor naturligt har interesse af at gøre deres bedste, mens en institution som afdeling B er forbigående og arbejdet som en følge deraf nemt af enkelte bliver betragtet med mindre alvor. Der er også den forskel, at et gesandtskab kan regne med øvede medarbejdere, mens nævnte afdeling B måtte lade sig nøje med et tilfældigt og i hastværk samlet personale. Mange og blandt disse enkelte delegerede betragtede virksomheden ved afdeling B som en art skovtur <læsernotat: Schou-tur, med allusion til Peter Skov> og lødigheden af deres arbejde blev derefter. RA: UM (0002), gruppeordnede sager , jr. nr. 3. G. 43b (lbn ). 23 Scavenius, Harald. Et blad af det danske Petrograd gesandtskabs virksomhed under Verdenskrigen. Nordisk administrativt tidsskrift 1920,

9 omsat de østrigske kroner til rubler, og derved sparede man månedlig cirka en halv million rubler. Det lykkedes på denne måde at forhøje understøttelsen til hver af civilfangerne til halvtreds rubler. Først efter meget modstand fra de militære autoriteter lykkedes det også at få delegerede til krigsfangelejrene. Her oprettedes da lejrkomitéer, som gav beretning til de delegerede, om hvad fangerne manglede, og de fik nu penge til brændsel, klæder, medicin og navnlig til oprettelse af hjælpekøkkener, der gjorde stor gavn. Det var lykkedes over det uhyre rige at skabe en fasttømret organisation, der fik det mest mulige ud af relativt små midler. Da revolutionen kom, var det Trotskijs mening at alle de menige krigsfanger skulle være fri. Men heldigvis lykkedes det at overbevise ham om den uhyggelige elendighed, der ville være blevet følgen af at halvanden million mennesker pludselig satte sig i bevægelse uden at der var sørget for noget som helst. Og der blev givet ordre til at de skulle forblive i lejrene. Alligevel strømmede en mængde krigsfanger til Moskva og Petrograd, og i løbet af et par dage udviklede der sig en forfærdelig nødstilstand. Der blev straks oprettet en asylsektion og en fødevaresektion og gesandtskabet oprettede i Petrograd et bageri, som daglig fremstillede firetusind pund brød. En særlig sektion fik den opgave at holde listerne over fangerne a jour, og disse lister blev hurtigt accepterede af russerne som det officielle grundlag for alt arbejde vedrørende fangerne. Fordelingen af de syge krigsfanger til hospitalerne tog gesandtskabet også i sin hånd og sørgede for kompletteringen af den ganske utilstrækkelige kost. Gesandtskabet overtog selv seks større hospitaler. Et mægtigt og besværligt arbejde var transporten af de syge og invaliderne, som ifølge overenskomst blev udvekslede. Gesandtskabet var i mange måneder de virkeligt ledende på Warszawa banegården, arrangerede transporterne, oprettede fødevaredepoter og hospitaler ved banegårdene. Med hver transport fulgte en delegeret, og ofte kunne fangernes liv på de ugelange rejser være afhængige af de delegeredes snarrådighed. Efter Brest-Litovsk freden kom en østrig-ungarsk krigsfangemission til Rusland, men efter at tjekkoslovakkerne havde rejst sig mod bolsjevikkerne, måtte det danske gesandtskab igen tage affære i Ural og Sibirien, hvor dets delegerede i øvrigt stadig fungerer. Før sin afrejse i december 1918 kom gesandtskabet til endnu en gang at overtage den samlede krigsfangeforsorg i Rusland. Efter revolutionen i Østrig, dannede den østrigske krigsfangemissions soldater nemlig soldaterråd og afsatte officererne, idet de rev det danske statsflag ned. Rødgardisterne omringede den østrig-ungarske ambassade; men det danske gesandtskab slog sig igennem med pengekassen, indeholdende enogtyve millioner rubler, og da de østrig-ungarske soldater ikke kunne oprette noget uden penge, blev enden på historien, at det røde flag blev taget ned og at det danske flag igen blev rejst under militær honnør. Som nævnt blev det danske gesandtskab kort efter kaldt hjem, men virksomheden havde unægtelig fået en dramatisk afslutning. 9

10 Esther blev ansat som skriver ved afdeling B, men blev kort efter sin ankomst til St. Petersborg overflyttet til Scavenius kontor.< 24 > Få dage efter sin ansættelse rejste Esther fra København, maj 1917.< 25 > Et år senere, i juni 1918 rejste hun til København på orlov.< 26 > Under sin orlov blev hun afskediget,< 27 > gesandtskabet var under afvikling. Esther genså aldrig Rusland. De fire hjorte Gesandtskabet til UM, 23. maj (10. maj) 1917: Gesandtskabet har herved den ære at indberette, at man ved Det kongelige ministeriums forventede approbation har overført fr. Isabella Smith, der oprindelig var antaget til det gamle gesandtskab, fra dette til afdelingen for østrig-ungarske sager, mens fr. Esther Aksel-Hansen er indtrådt i fr. Smiths plads som kancellist ved det gamle gesandtskab. RA: Moskva og St. Petersborg, dipl. repr. (2-0398), journalsager (aflev. 1940/2, pk. 10), jr. nr. 3. A. 5 (lbn. 187). Gesandtskabet til UM, 23. juni (6. juli) 1917: Som det vil erindres, blev der i sin tid i København udbetalt fr. Aksel-Hansen et beløb i ekviperingsgodtgørelse på firehundrede kroner under forudsætning af at fr.en skulle stå til rådighed for Det kongelige gesandtskabs sektion B i Chaykovskogo, ti. Straks efter ankomsten hertil blev fr. Aksel-Hansen imidlertid knyttet til den allerede bestående afdeling af gesandtskabet i Millionnaya, seksten, og fr. Isa Smith, der var engageret til sidstnævnte afdeling, blev overflyttet til gesandtskabets afdeling B. RA: Moskva og St. Petersborg, dipl. repr. (2-0398), journalsager (aflev. 1940/2, pk. 10), jr. nr. 3. A. 5 (lbn. 187). 25 Diplomatisk rejsepas, tredje maj 1917: Fr. Esther Axel-Hansen, maskinskriverske ved Det kongelige danske gesandtskab i Petrograd, som agter at rejse herfra til Sverige og Rusland. {kilde?} 26 Den tyvende juni 1918 forlod Esther i selskab med Broch og Smith St. Petersborg for at rejse gennem Finland til København. Scavenius til UM, 15. juni 1918: Helsinki. Bedes udvirke tilladelse. Gennemrejse Finland til Danmark for gesandtskabsmedlem kabinetskurer Vilhelm Voigt Broch og gesandtskabets to kancellister frøkenerne Isa Smith og Esther Aksel-Hansen, der den tyvende dennes afrejser via Beloostrov. RA: Moskva og St. Petersborg, dipl. repr. (2-0398), journalsager (aflev. 1940/2, pk. 10), jr. nr. 3. A. 5 (lbn. 187). Petrograd, 17. juni Det kongelige danske gesandtskab tillader sig herved at anmode det kongelige svenske gesandtskab om godhedsfuldt at ville udstede laissez-passer til de kongelige svenske toldmyndigheder for nedenstående medlemmer af det danske gesandtskab, der torsdag, den tyvende dennes <juni 1918> afrejser til Danmark via Finland, Sverige: kabinetskurer Vilhelm Voigt Broch, fr. Esther Aksel-Hansen, fr. Isa Smith. RA: Moskva og St. Petersborg, dipl. repr. (2-0398), journalsager (aflev. 1940/2, pk. 10), jr. nr. 3. A. 5 (lbn. 187). An Das Kaiserlich Deutsche Generalkonsulat, Petrograd. Petrograd, 18. juni Die Königlich dänische Gesandtschaft in Petrograd beehrt sich hiermit das Kaiserlich deutsche Generalkonsulat zu bitten einen für die betreffenden deutsche Behörden in Beloostrov bestimmten Passierschein für die unten angegebenen Mitglieder der Gesandtschaft ausstellen zu wollen: Herr Kabinetskurier Vilhelm Voigt Broch, Frl. Esther Aksel-Hansen, Frl. Isa Smith, die am 20. dieser Monat über Finnland nach Dänemark abzufahren beabsichtigen. Königlich Dänischer Gesandte. RA: Moskva og St. Petersborg, dipl. repr. (2-0398), journalsager (aflev. 1940/2, pk. 10), jr. nr. 11 (lbn. 187). I Esthers kasse ses to ekstra rejsepas, et fra Det Kejserlige Tyske Generalkonsulat, 19. juni 1918, for passage over den finske grænse, og et fra Den svenske legation, 18. juni 1918, for rejse gennem Sverige. 27 Under sin orlov i København blev Esther afskediget med udgangen af august måned Gesandtskabet til UM, 1. juli 1918: Gesandtskabet har herved den ære at indberette, at man efter at fr. Olga Hansen har tiltrådt sin tjeneste ved gesandtskabet, har foretaget en omlægning af arbejdet, hvorved det, navnlig som følge af fr. Hansens betydelige arbejdsevne har vist sig muligt at undvære den forud for hende sidst antagne kancellist, fr. Aksel-Hansen. Man skal derfor henstille, at sidstnævnte, der for øjeblikket befinder sig med orlov i Danmark, afskediges fra udgangen af august måned at regne, idet der formentligt bør gives hende en fuld måneds varsel, hvorfor man samtidig skal henstille, at der ydes hende godtgørelse for hendes hjemrejse udgifter. For så vidt måtte det kongelige ministerium være indforstået med den foreslåede ordning, hvorved der formentlig for fremtiden vil kunne indvindes en betydelig besparelse på gesandtskabets budget, skal man anmode ministeriet om at ville meddele fr. Aksel-Hansen, hvis adresse er: Christian Winthersvej 17, København, at hun er afskediget med august måneds udgang. RA: Moskva og St. Petersborg, dipl. repr. (2-0398), journalsager (aflev. 1940/2, pk. 10), jr. nr. 3. A. 5 (lbn. 187). UM svarede, 10. juli 1918: Fr. Esther Aksel-Hansens afsked. Under henvisning til ovenfor citerede indberetning meddeler UM herved, at man dags dato har tilskrevet fr. Esther Aksel-Hansen som følger: Efter anmodning af det kongelige danske gesandtskab i Petrograd meddeler UM Dem herved, at gesandtskabet beklager ikke at have brug for Deres arbejdskraft mere fra udgangen af august måned dette år at regne, fra hvilken dato De betragtes som afskediget fra Deres tjeneste som konstitueret kancellist ved gesandtskabet. Deres honorar fra månederne juli og august dette år vil som sædvanlig blive indbetalt til Privatbanken hersteds. De med Deres rejse fra Petrograd til København forbundne omkostninger vil man efter omstændighederne godtgøre Dem, når De hertil indsender en specificeret regning over samme. RA: Moskva og St. Petersborg, dipl. repr. (2-0398), journalsager (aflev. 1940/2, pk. 10), jr. nr. 3. A. 5 (lbn. 187). Gesandtskabet, 20. juli 1918: som følge af den lettelse for kancelliets budget, som fr. Esther Aksel-Hansens afskedigelse og fru Karen Lukovitjs fratræden vil medføre blev Hans Valdemar Berg midlertidigt ansat fra femtende juli RA: Moskva og St. Petersborg, dipl. repr. (2-0398), journalsager (aflev. 1940/2, pk. 10), jr. nr. 3. A. 5 (lbn. 187).