Kriminalforsorgen. Statistik

Transkript

1 Kriminalforsorgen Statistik 2005

2

3 Kriminalforsorgen Statistik 2005

4 2 Indhold Kriminalforsorgens statistik 6 Statistikbrud 7 Statistik Litteraturhenvisninger 7 Tilgang af indsatte og klienter 10 Tabel 1. Indsættelser i fængsler, arresthuse og pensioner i Hændelser 12 Tabel 2. Indsættelser i fængsler, arresthuse og pensioner i Personer 12 Tabel 3. Genindsættelser 13 Tabel 4. Indsættelser i Kriminalforsorgens institutioner for frihedsberøvede asylansøgere 13 Tabel 5. Tilgang af fængselsdomme og idømt fængselsstrafmasse 13 Figur 1. Fængselsdomme og idømte strafmassemåneder 14 Tabel 6. Fordeling af fængselsdomme på straflængder. 14 Figur 2. Procentvis fordeling af fængselsdomme og strafmasse på straflængder 15 Figur 3. Tilgang af voldsdomme og tilhørende strafmassemåneder 15 Tabel 7. Iværksatte anbringelser i henhold til straffuldbyrdelseslovens 78. Anbringelsesindikation 16 Figur 4. Iværksatte anbringelser i henhold til straffuldbyrdelseslovens 78. Udvalgte kategorier 16 Tabel 8. Anmodninger om og udførte personundersøgelser 17 Tabel 9. Nyoprettede tilsyn. Retlig status Tabel 10. Samfundstjenesteafgørelser. Hovedkriminalitet 18 Figur 5. Tilgang af afgørelser med samfundstjeneste 18 Indsatte og klienter 20 Tabel 11. Gennemsnitligt belæg i fængsler og arresthuse. Mænd og kvinder 23 Tabel 12. Gennemsnitligt belæg i fængsler og arresthuse. Kvinder 24 Tabel 13. Gennemsnitligt belæg af unge i alderen år i fængsler og arresthuse 24 Tabel 14. Kapacitet og gennemsnitlig udnyttelsesprocent. Fængsler og arresthuse 25 Figur 6. Gennemsnitlig kapacitet og belæg i fængsler og arresthuse 26 Tabel 15. Indsættelseskriminalitet. Dømte. Fængsler og arresthuse 26 Tabel 16. Aldersfordelingen af dømte i fængsler og arresthuse den 27. december 27

5 Kriminalforsorgens statistik Tabel 17. Straflængden for dømte i fængsler og arresthuse den 27. december 27 Figur 7. Kapacitet og belæg. Pensionerne 28 Tabel 18. Gennemsnitlig kapacitet og belæg. Pensionerne 28 Tabel 19. Gennemsnitligt dagligt belæg. Pensionerne. Retlig status 29 Tabel 20. Antallet af klienter i tilsyn pr. 31. december 29 Figur 8. Antallet af klienter i tilsyn pr. 31. december 30 Tabel 21. Personer i tilsyn den 31. december Alder og køn 30 Tabel 22. Tilsynssager den 31. december Retlig status 31 Tabel 23. Gennemsnitligt antal dømte i elektronisk fodlænke i Tabel 24. Indsatte og klienters etniske tilhørsforhold den 4. november Tabel 25. Indsatte og klienters etniske tilhørsforhold og aldersfordeling den 4. november Figur 9. Indsatte og klienters procentvise fordeling efter opholdsted og etnisk tilhørsforhold 33 Figur 10. Indsatte og klienters fordeling på oprindelsesområde 33 Tabel 26. Indsatte i lukkede fængsler, Københavns Fængsler og arresthusene fordelt på oprindelsesland. 34 Tabel 27. Indsatte i åbne fængsler og pensioner fordelt på oprindelsesland. 35 Tabel 28. Klienter i tilsyn fordelt på oprindelsesland. 36 Tabel 29. Gennemsnitligt belæg, kapacitet og udnyttelsesprocent. Institutioner for frihedsberøvede asylansøgere 37 Udgang 38 Tabel 30. Udgange 40 Tabel 31. Udgange. Formålsfordelt 40 Tabel 32. Udgang. Misbrug af udgang. Misbrugets art 41 Tabel 33. Antallet af udgangsmisbrug med ny kriminalitet 41 Orden og sikkerhed 42 Tabel 34. Disciplinærstraffe. Straffens art 45 Figur 11. Disciplinærstraffe. Straffens art 45 Tabel 35. Disciplinærstraffe. Forseelsens art Tabel 36. Udelukkelse fra fællesskab. Antal personer 46 Tabel 37. Udelukkelse fra fællesskab. Begrundelser Tabel 38. Midlertidig udelukkelse fra fællesskab. Antal personer

6 Indhold 4 Tabel 39. Midlertidig udelukkelse fra fællesskab. Begrundelser Tabel 40. Frivillig udelukkelse fra fællesskab. Udelukkelsens varighed 48 Tabel 41. Anbringelse i sikringscelle. Varighed 49 Figur 12. Anbringelse i sikringscelle med og uden fiksering 49 Tabel 42. Anbringelse i observationscelle. Varighed 50 Tabel 43. Magtanvendelse. Art 50 Tabel 44. Magtanvendelse. Begrundelser 51 Tabel 45. Anvendelse af håndjern under transport. Begrundelser 51 Figur 13. Anvendelse af håndjern under transport m.v. 52 Tabel 46. Overførsler af fængselsdømte fra åbne fængsler til halvåbne afdelinger, lukkede fængsler og arresthuse. Begrundelser 52 Tabel 47. Fund af våben og mobiltelefoner. Fængsler og arresthuse 53 Tabel 48. Fund af rusmidler. Fængsler og arresthuse 53 Tabel 49. Antal urinprøvetest og andel af positive prøver. Juni december Tabel 50. Vold og trusler om vold mod indsatte begået af indsatte 54 Undvigelse 56 Tabel 51. Undvigelser. Lukkede fængsler og arresthuse. Undvigelsesmåde 58 Figur 14. Undvigelser over muren. Lukkede fængsler og arresthuse 58 Figur 15. Undvigelser i øvrigt. Lukkede fængsler og arresthuse 59 Tabel 52. Undvigelser. Åbne fængsler 59 Figur 16. Undvigelser. Åbne fængsler. Undvigelsesmåde 60 Tabel 53. Undvigelser. Institutioner for frihedsberøvede asylansøgere. Undvigelsesmåde 60 Afgang af indsatte 62 Tabel 54. Prøveløsladelse. Løsladelseshjemmel 64 Tabel 55. Afslag på prøveløsladelse i henhold til straffelovens 38, stk Tabel 56. Prøveudskrivning fra forvaring 65 Tabel 57. Benådninger 65 Tabel 58. Dødsfald blandt indsatte i fængsler og arresthuse 66

7 Kriminalforsorgens statistik Domstolsprøvelse 68 Tabel 59. Administrative afgørelser, der er indbragt til prøvelse for retten af den dømte. Afgørelsens art 70 Tabel 60. Domstolsafgørelser. Afgørelsens art 70 Tilbagefald til ny kriminalitet 72 Figur 17. Recidivprocenter Figur 18. Recidivprocenter Figur 19. Recidivprocenter og alder Tabel 61. Undersøgelsespopulationen Tabel 62. Recidivprocenter Personalet i Kriminalforsorgen 78 Tabel 63. Fuldtidsmedarbejdere fordelt på personalegrupper 80 Tabel 64. Fuldtidsmedarbejdere fordelt på institutionstyper 80 Tabel 65. Sygedage pr. fuldtidsmedarbejder fordelt på personalegrupper 81 Tabel 66. Registrerede tilfælde af vold, trusler m.m. mod ansatte fordelt på institutionstyper 81 Kriminalforsorgen i Grønland 82 Tabel 67. Det gennemsnitlige antal foranstaltede i henhold til den grønlandske kriminallov 84 Tabel 68. Belæg i grønlandske anstalter 84 Tabel 69. Belæg i grønlandske pensioner 84 Tabel 70. Anbragte i detention i Grønland 85 Tabel 71. Antal tilsynsklienter i Grønland 85 Tabel 72. Antal dømte og tilbageholdte i henhold til den grønlandske kriminallov i Anstalten ved Herstedvester 85 Kriminalforsorgen på Færøerne 86 Figur 20. Kapacitet og belægsudvikling. Arresthuset i Tórshavn 88 Tabel 73. Gennemsnitlig kapacitet, belæg og udnyttelsesprocent. Arresthuset i Tórshavn

8 6 Kriminalforsorgens statistik

9 Kriminalforsorgens statistik Kriminalforsorgen har siden 1996 samlet statistik over indsatte og klienter i en særskilt årspublikation Kriminalforsorgens statistik. Hæftet belyser i tekst, figurer og tabeller Kriminalforsorgens opgaver, der består i at fuldbyrde de straffe, som domstolene har fastsat, samt at gennemføre varetægtsfængslinger. Kriminalforsorgens statistik er hovedsageligt baseret på data i to af Kriminalforsorgens administrative IT-systemer Klientsystemet og Personalesystemet. Før 2004 var de statistiske opgørelser baseret på et omfattende blanketsystem, der blev anvendt til manuelle indberetninger. Overgangen til nye statistikkilder har allerede medført muligheder for at udbygge statistikdækningen, og den vil i de kommende år sikre mere omfattende dokumentation af Kriminalforsorgens virksomhed i form af statistik og analyse over såvel indsatte og klienter som personale. Informationerne i Kriminalforsorgens statistik er først og fremmest rettet mod de politiske beslutningstagere. Statistikken er selvsagt også målrettet til beslutningstagere og øvrige ansatte i Kriminalforsorgen. Endelig tilsiger erfaringen, at Kriminalforsorgens virksomhed altid er genstand for offentlighedens interesse i bred forstand, hvorfor Kriminalforsorgens statistik er en årligt tilbagevendende kilde til kundskab herom. Statistikbrud Den føromtalte omlægning af kildesystemerne til statistikken har medført, at nogle statistikområder ikke længere kan præsenteres og konsolideres som før Generelt er registreringsprincippet for de mange hændelser som f.eks. udgang og prøveløsladelse omlagt, så hændelsen fra og med 2004 er knyttet til det sted, hvor den fandt sted, og ikke som det tidligere var tilfældet, knyttet til det sted beslutningen blev truffet. I tilfælde af, at konsolideringen af statistikken har medført statistikbrud i forhold til tidligere opgørelser, vil det være markeret og forklaret med en note under tabellerne. Statistik 2005 I 2005 var antallet af varetægtsarrestanter, afsonere og antallet af tilsynsklienter det højeste i nyere tid, hvilket fremgår af flere af de tabeller, der viser antal indsatte og antal klienter i tilsyn. Ved vurderingen af statistikken for 2005 er det derfor værd at erindre, at det øgede antal indsatte og klienter alt andet lige også vil medføre stigninger i de forskellige hændelser, der opsamles statistik over f.eks. anvendelse af magtmidler, anvendelse af disciplinære sanktioner og udgange. Statistik 2005 afspejler datagrundlaget i Klientsystemet og Personalesystemet primo april Anvendte symboler - Nul 0 } Mindre end halvdelen af den anvendte 0,0 enhed... Oplysninger foreligger ikke. Oplysninger kan efter sagens natur ikke forekomme n Absolut % Procent k Tallet er korrigeret i forhold til seneste udgave af årbogen Afrundinger kan medføre, at summen af en talrække i nogle tabeller afviger fra totalen. Litteraturhenvisninger Kriminalstatistik. Udgives af Danmarks Statistik. Udkommer årligt og indeholder blandt andet statistik vedrørende anmeldte forbrydelser, strafferetlige afgørelser, fængslinger og retternes virksomhed. Link: Nordisk statistik för kriminalvården i Danmark, Finland, Norge och Sverige. Udgives på skift af Kriminalforsorgen i de enkelte nordiske lande.

10 Kriminalforsorgens statistik 8 Udkommer periodisk og indeholder sammenlignende statistik vedrørende blandt andet antal indsatte, klienttilgang, undvigelser, personale og kapacitetsudnyttelse. Link til publikationen findes på Penological Information Bulletin. Udgives af Europarådet. Udkommer periodisk og indeholder blandt andet sammenlignende fængselsstatistik for lande, der er medlem af Europarådet. er en web-portal over dansk, færøsk og grønlandsk kriminalstatistik. Portalen indeholder en database over aktuelle kriminalstatistikker, en dokumentation af disse statistikkers historie, formål, kilder, metode og databrud samt en vejledning i brugen af dansk kriminalstatistik.

11 9

12 10 Tilgang af indsatte og klienter

13 Kriminalforsorgens statistik Kriminalforsorgens hovedopgave er at fuldbyrde de straffe, som domstolene har idømt. Det gælder både ubetingede frihedsstraffe og andre straffe som for eksempel betingede domme med tilsyn og betingede domme med vilkår om samfundstjeneste. Det er desuden Kriminalforsorgens opgave at administrere varetægtsfængsling og frihedsberøvelse i henhold til udlændingeloven, at udarbejde personundersøgelser af sigtede samt at føre tilsyn med dømte og prøveløsladte klienter. Opgavevaretagelsen foregår primært på 13 fængsler, Københavns Fængsler, 40 arresthuse/arrestafdelinger, 8 pensioner samt i 19 afdelinger og 8 lokalafdelinger af Kriminalforsorgen i Frihed. I 2005 blev der i alt foretaget knap indsættelser i fængsler, arresthuse og pensioner var kvinder og godt var mænd. Indsættelserne vedrørte forskellige personer, idet nogle personer blev indsat mere end én gang i løbet af året. 36 prøveløsladte personer blev i 2005 genindsat for at udstå deres reststraf, fordi de havde overtrådt de vilkår, der var fastsat som en betingelse for deres prøveløsladelse. Langt hovedparten af de dømte udstår deres straf i de åbne og lukkede statsfængsler, mens en mindre del udstår straffen i et arresthus. Herudover kan frihedsstraffe i særlige tilfælde udstås helt eller delvis i Kriminalforsorgens pensioner eller i institutioner uden for Kriminalforsorgen. Det kan ske, (i medfør af straffuldbyrdelseslovens 78), hvis den dømte skønnes at have et behov for særlig behandling eller pleje. I 2005 skete det i 425 tilfælde. I 2005 blev Kriminalforsorgen i Frihed bedt om at udføre personundersøgelser i knap straffesager. Personundersøgelsen giver en vurdering af, om den sigtede er egnet til en betinget dom med tilsyn og eventuelle særvilkår, eller med vilkår om samfundstjeneste. Der blev i 2005 iværksat tilsyn. Vilkår om tilsyn fastsættes dels af domstolene, hovedsageligt i forbindelse med betingede domme, og dels administrativt, hovedsageligt i forbindelse med prøveløsladelser. Et tilsyn indebærer både forsorgsmæssige opgaver og kontrolopgaver. I 40 % af tilsynssagerne i 2005 var den dømte forpligtet til at udføre samfundstjeneste. Den samlede tilgang af domme med samfundstjeneste var 4.125, hvoraf næsten halvdelen skyldtes overtrædelser af færdselsloven. Der blev anmeldt godt ubetingede frihedsstraffe til Kriminalforsorgen i Dommene repræsenterede en samlet idømt strafmasse på godt måneder. 65 % af dommene var på 3 måneder eller derunder og lagde beslag på 15 % af strafmassen, mens godt 4 % af dommene var på over 2 år, men lagde beslag på 45 % af strafmassen. Såvel antallet af domme som den tilhørende strafmasse har været stigende i de senere år - bl.a. som følge af skærpede straffe for bestemte typer af kriminalitet, f.eks. vold- og sædelighedskriminalitet.

14 Tilgang af indsatte og klienter 12 Tabel 1. Indsættelser i fængsler, arresthuse og pensioner i Hændelser Alder Kvinder Mænd I alt n % n % n % år 37 2, , , år 82 5, , , år , , , år , , , år , , , år , , , år , , , år 121 8, , , år 54 3, , , år 25 1, , , år 20 1, , , år 8 0,6 50 0,3 58 0,3 70 år og derover 3 0,2 22 0,1 25 0, k Tabel 2. Indsættelser i fængsler, arresthuse og pensioner i Personer Alder Kvinder Mænd I alt n % n % n % år 33 2, , , år 73 5, , , år , , , år , , , år , , , år , , , år , , , år 113 8, , , år 50 3, , , år 25 1, , , år 19 1, , , år 8 0,6 50 0,3 58 0,4 70 år og derover 2 0,2 22 0,1 24 0, k

15 Kriminalforsorgens statistik Tabel 3. Genindsættelser År Prøveløsladte Prøveudskrevne Tabel 4. Indsættelser i Kriminalforsorgens institutioner for frihedsberøvede asylansøgere År Mænd Kvinder I alt Tabel 5. Tilgang af fængselsdomme og idømt fængselsstrafmasse År Domme Indeks domme Strafmasse Indeks strafmasse 1984=100 måneder 1984= k

16 Tilgang af indsatte og klienter 14 Figur 1. Fængselsdomme og idømte strafmassemåneder Indeks domme Indeks strafmasse (1984=indeks 100) Tabel 6. Fordeling af fængselsdomme på straflængder Straflængde Antal domme Procentvis fordeling Antal domme Procentvis fordeling 0-1 måned måneder måneder måneder måneder måneder måneder måneder Over 120 måneder I alt k

17 Kriminalforsorgens statistik Figur 2. Procentvis fordeling af fængselsdomme og strafmasse på straflængder % mdr. 4-7 mdr mdr mdr mdr mdr. Over 48 mdr Domme Strafmasse Figur 3. Udviklingen i tilgangen af voldsdomme og tilhørende strafmassemåneder 200 Indeks voldsdomme Indeks strafmasse (1995=indeks 100)

18 Tilgang af indsatte og klienter 16 Tabel 7. Iværksatte anbringelser i henhold til straffuldbyrdelseslovens 78. Anbringelsesindikation n % n % n % n % n % n % Alkoholmisbrug Narkotikamisbrug Sociale grunde Udviklingshæmning Psykiske grunde Fysiske grunde Ung alder Sexologisk behandling Andet Uoplyst 4 1 I alt Figur 4. Iværksatte anbringelser i henhold til straffuldbyrdelseslovens 78. Udvalgte kategorier 200 Narkotika- og alkoholmisbrug Ung Alder

19 Kriminalforsorgens statistik Tabel 8. Anmodninger om og udførte personundersøgelser År Anmodninger Udførte Note: Når antallet af udførte personundersøgelser er mindre end antallet af anmodninger, skyldes det dels, at nogle personundersøgelser ikke var færdige på opgørelsestidspunktet og dels, at nogle sager er blevet returneret til anklagemyndigheden, fordi det ikke lykkedes at opnå kontakt med de sigtede om deres medvirken til en personundersøgelse. Tabel 9. Nyoprettede tilsyn. Retlig status Retlig status Mænd Kvinder I alt Retsplejelovens Betinget dom færdselslovens Betinget dom andre Samfundstjeneste færdselslovens Samfundstjeneste færdselsloven i øvrigt Samfundstjeneste andre Sexologisk behandling Straffuldbyrdelseslovens Prøveløsladelse Straffelovens Frivilligt tilsyn Udstationerede Andet Tilsyn i alt

20 Tilgang af indsatte og klienter 18 Tabel 10. Samfundstjenesteafgørelser. Hovedkriminalitet Tyveri Røveri Anden Narko- Vold Sæde- Færd- Anden I alt berigelse tika lighed selslov krim Kilde: 2005 Lis -systemet, tidligere Klientsystemet Figur 5. Tilgang af afgørelser med samfundstjeneste 4500 Straffelov mv. Færdselslov

21

22 20 Indsatte og klienter

23 Kriminalforsorgens statistik De almindelige straffe er bøde, samfundstjeneste, betinget og ubetinget fængsel. Herudover kan der i særlige tilfælde idømmes forvaring på ubestemt tid for gentagen personfarlig kriminalitet. Personer, der var sindssyge på gerningstidspunktet, kan ikke straffes, men kan i stedet dømmes til behandling eller anbringelse på et hospital for sindslidende som oftest med tilsyn af Kriminalforsorgen i Frihed. Som udgangspunkt anbringes fængselsdømte i et åbent fængsel. Dømte anbringes kun i lukket fængsel, hvis bestemte forhold taler imod at placere vedkommende i et åbent fængsel. De forhold, der kan bevirke, at den dømte placeres i lukket fængsel, er straffens længde, eller hvis det anses for nødvendigt for at forebygge overgreb på medindsatte og personale. Den dømte kan ligeledes placeres i lukket fængsel, hvis der er risiko for, at den dømte vil undvige, begå strafbart eller groft disciplinært forhold eller udvise anden adfærd, der er åbenbart uforenelig med ophold i åbent fængsel. Fængsler og arresthuse I 2005 havde Kriminalforsorgen i gennemsnit en kapacitet på pladser. Pladserne var i gennemsnit belagt med 97,4 %, hvilket svarer til et belæg på indsatte. Heraf var 176 kvinder og 20 indsatte var under 18 år. De indsatte fordelte sig med 881 i lukkede fængsler, i åbne fængsler og i arresthusene, herunder Københavns Fængsler. Hovedparten af de indsatte i arresthusene (godt 1.040) var varetægtsarrestanter. 70 % af de dømte var mellem 20 og 40 år. Størstedelen, 24 %, var dømt for vold, 21 % var som hovedkriminalitet dømt for narkotikakriminalitet, 12 % for røveri, mens 16 % var dømt for tyveri. Pensioner Kriminalforsorgen har 8 pensioner, hvor der optages klienter under tilsyn og personer, der udstationeres under afsoning af frihedsstraf. Endvidere optages et mindre antal klienter, der ikke er under tilsyn eller udstationerede. Den gennemsnitlige kapacitet i Kriminalforsorgens pensioner var i 2005 på 181 pladser. Det gennemsnitlige belæg var på 165 beboere, hvilket giver en samlet udnyttelse af pladserne på 91 %. Kriminalforsorgen i Frihed Ved udgangen af 2005 førte Kriminalforsorgen i Frihed tilsyn med personer. Antallet af tilsynssager har været stigende de senere år. De største tilsynsgrupper udgøres af betinget dømte (32 %), samfundstjenestedømte (30 %), psykisk syge kriminelle (19 %) og prøveløsladte (17 %). I juli 2005 blev der indført en ny afsoningsform i Danmark. Der er tale om afsoning på bopælen med elektronisk overvågning, også kaldet fodlænke. I forbindelse med afsoningen anvendes elektronisk udstyr i form af en sender og modtager for at kontrollere, at klienten følger en fastlagt aktivitetsplan. Senderen bæres på personen (fodlænken), mens modtageren installeres i klientens bolig. Klientens aktivitetsplan indtastes i modtageren. Hvis klientens aktiviteter afviger fra planen, vil det udløse en alarm hos Kriminalforsorgen. Ordningen er rettet mod personer, der er idømt en straf på 3 måneder eller derunder for overtrædelse af færdselsloven. I 2005 ansøgte i alt 411 dømte om at komme til at afsone på bopælen. Der blev givet 160 tilladelser, og i alt blev 64 afsoninger på bopælen iværksat. Etnicitet Kriminalforsorgen opgør én gang om året klientellet efter national baggrund. Opgørelsen foretages i samarbejde med Danmarks Statistik.

24 Indsatte og klienter 22 Som kriterium for afgrænsning af national oprindelse er anvendt: Indvandrer defineres som en person, der har fast ophold i Danmark, som er født i udlandet og hvis forældre begge (eller den ene, hvis der ikke findes oplysninger om den anden) er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes han eller hun også som indvandrer. Efterkommer defineres som en person født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes han eller hun også som efterkommer. Udlændinge er personer uden cpr-nummer og uden tilknytning til Danmark, hvilket vil sige personer, der ikke havde bopæl i Danmark ved pågribelsen. Det drejer sig om personer, der har begået kriminalitet under et turistophold eller personer der pågribes i lufthavne (f.eks. med narkotika). Eller det kan være asylansøgere og personer med ulovligt ophold i landet, der er sigtet eller dømt for overtrædelse af straffelovgivningen. Opgørelsen er foretaget den 4. november 2005 og viser, at 18 % af klienterne har en anden national baggrund end dansk. Således er 13 % ind- vandrere, 3 % efterkommere, mens 2 % er udlændinge uden tilknytning til Danmark, men som har begået kriminalitet her i landet. Befolkningsstatistikken viser, at indvandrere og deres efterkommere har en markant anden aldersstruktur end danskere, derved at de er hyppigere repræsenteret i de yngre aldersgrupper, hvor kriminalitetshyppigheden traditionelt er højest. Dette forhold genspejler sig i klientellet, idet 40 % af de danske klienter på tidspunktet for opgørelsen var mellem 15 og 29 år. For klienter med indvandrerbaggrund var 50 % mellem 15 og 29 år, og for klienter med efterkommerbaggrund var 84 % mellem 15 og 29 år. Opgørelsen har oplysninger, om hvilke geografiske områder indsatte og klienter stammer fra. Den viser, at 84 % er af dansk oprindelse, mens 7 % kommer fra Asien, primært Mellemøsten. 5 % tilhører det øvrige Europa, såsom Tyrkiet og Balkanlandene, mens 3 % kommer fra Afrika. Frihedsberøvede asylansøgere I 2005 rådede Kriminalforsorgen over i gennemsnit 119 pladser, der blev benyttet i forbindelse med frihedsberøvelse af asylansøgere i henhold til udlændingeloven. Det gennemsnitlige belæg i 2005 var 74 indsatte. Kapacitetsudnyttelsen var i gennemsnit 62 %.

25 Kriminalforsorgens statistik Tabel 11. Gennemsnitligt belæg i fængsler og arresthuse. Mænd og kvinder Varetægt/ Fæng- Forva- Bøde- Udlæn- Andet Belæg Kapa- Udnytanholdte Hæfte sel ring forvand- dinge- i alt citet telsesling lov procent Lukkede fængsler 4,4 831,8 27,0 17,7 881,1 921,8 95,6 Åbne fængsler 0,8 0, ,0 14,5 0, , ,8 99,3 Københavns Fængsler og arresthusene 1.038,6 0,2 560,2 0,9 6,6 36,7 0, , ,4 96, ,9 0, ,0 27,9 21,2 36,7 18, , ,0 97, ,4 1, ,4 25,9 19,6 29,8 18, , ,4 96, ,2 5, ,6 22,9 40,1 27,4 21, , ,9 96, ,4 18, ,8 23,8 30,9 19,9 16, , ,3 94, ,1 99, ,9 23,7 48,7 33,8 12, , ,0 90, ,8 128, ,9 22,9 54,2 24,4 11, , ,1 92, ,3 200, ,6 20,9 50,7 27,7 10, , ,8 93, ,6 200, ,9 19,9 49,4 32,5 7, , ,6 91, ,4 212, ,8 21,7 61,9 28,9 6, , ,5 91, ,1 216, ,2 22,9 94,1 25,8 7, , ,1 89, ,7 244, ,9 23,1 102,0 30,4 6, , ,0 91,3 Ekskl. Sandholmlejren og Åbenrå Asylafdeling

26 Indsatte og klienter 24 Tabel 12. Gennemsnitligt belæg i fængsler og arresthuse. Kvinder Varetægt/ Fæng- Forva- Bøde- Udlæn- Andet Belæg anholdte Hæfte sel ring forvand- dinge- i alt ling lov Lukkede fængsler 0,4 33,1 33,4 Åbne fængsler 0,1 51,3 0,4 0,1 51,8 Københavns Fængsler og arresthusene 65,3 21,6 0,2 3,1 0 90, ,8 105,9 0,6 3,1 0,1 175, ,4 0,1 108,4 0,7 3,6 0,0 174, ,1 0,8 104,5 1,1 2,7 0,2 164, ,5 2,0 108,8 1,0 2,5 0,1 160, ,2 3,6 106,8 2,8 3,6 161, ,2 6,4 105,3 2,9 1,3 0,1 163, ,4 9,6 105,1 3,7 2,5 0,1 177, ,6 12,4 100,2 4,8 2,4 0,0 174, ,6 11,0 110,8 4,8 2,5 0,0 183, ,0 13,2 114,0 7,1 2,6 0,1 193, ,6 14,2 110,0 9,5 3,2 0,0 190,5 Ekskl. Sandholmlejren og Åbenrå Asylafdeling Tabel 13. Gennemsnitligt belæg af unge i alderen år i fængsler og arresthuse For- Vare- Udlæn- Fængsel varing Hæfte Bøde Anholdte tægt dingelov I alt Lukkede fængsler 3,8 0,1 0,3 4,1 Åbne fængsler 2,6 2,6 Københavns Fængsler og arresthusene 2,6 2,0 8,0 1,1 13, ,0 2,0 8,3 1,1 20, ,9 1,3 8,4 16, ,4 0,9 9,8 19, ,5 0,0 0,8 6,0 0,0 14, ,8 0,3 0,8 3,4 11, ,4 0,5 0,6 7,7 14, ,3 0,3 0,2 4,8 12, ,0 0,4 0,3 4,4 14,1 Ekskl. Sandholmlejren og Åbenrå Asylafdeling

27 Kriminalforsorgens statistik Tabel 14. Kapacitet og gennemsnitlig udnyttelsesprocent. Fængsler og arresthuse Kapacitet Udnyttelsesprocent Ultimo Gnsntl Herstedvester ,5 93,7 93,6 95,2 94,3 92,8 Kragskovhede lukket afsnit 1) ,3 Horsens ,5 94,7 98,0 96,6 94,8 96,3 Nyborg ,8 95,0 93,0 94,1 94,6 98,5 Ringe ,1 95,3 90,8 90,7 86,2 91,0 Midtjylland ,1 94,9 Vridløselille ,5 91,4 84,3 88,8 95,7 94,0 Lukkede fængsler i alt ,6 93,8 91,5 93,0 93,9 95,0 Horserød ,5 100,0 96,3 95,2 89,6 93,7 Midlertidig fgl.afdeling i Sandholm ,6 Jyderup ,2 91,6 96,7 96,1 92,6 91,6 Kragskovhede ,5 96,0 100,7 97,5 92,5 94,0 Midtjylland Khg ,1 91,1 96,1 93,3 87,7 86,1 Møgelkær ,1 97,2 99,1 96,7 95,4 95,3 Midtjylland Nrs ,0 91,7 98,9 96,4 95,1 94,6 Renbæk ,2 95,7 97,1 91,2 90,3 94,9 Sdr. Omme ,0 96,6 96,8 95,5 89,1 95,4 Søbysøgård ,4 96,1 100,9 96,1 94,9 94,2 Holsbjergvej ,8 92,9 92,4 56,9 77,4 Langeland fgs afd ,8 Amstrup 91,1 Kastanienborg 77,4 91,1 Åbne i alt ,3 95,5 97,8 95,1 90,9 93,0 Københavns Fængsler ,5 99,7 99,0 94,3 92,0 90,1 Arresthusene ,8 97,4 97,5 96,4 91,8 89,7 I alt ,0 97,4 96,3 96,5 94,8 90,8 92,0 Ekskl. Sandholmlejren og Åbenrå Asylafdeling 1) Det lukkede afsnit i Kragskovhede åbnede den 3. maj. Den gennemsnitlige daglige kapacitet for fængselsafdelingen er beregnet for den periode den har været åben, hvorfor den samlede gennemsnitskapacitet for de lukkede fængsler i 2005 er mindre end den samlede kapacitet for de lukkede fængsler ultimo 2005.

28 Indsatte og klienter 26 Figur 6. Gennemsnitlig kapacitet og belæg i fængsler og arresthuse 4500 Kapacitet Samlet belæg Afsonere Arrestanter Tabel 15. Indsættelseskriminalitet. Dømte. Fængsler og arresthuse 27. december 20. december 2. december 27. december 27. december Indsættelseskriminalitet % % % % % Drab (forsætligt) 8,8 6,9 6,3 6,6 5,7 Vold i øvrigt 20,2 20,3 22,4 24,0 23,7 Ildspåsættelse 1,0 1,6 1,6 1,3 1,4 Anden personfarlig kriminalitet 2,0 2,6 2,2 2,1 2,0 Voldtægt 2,1 1,6 2,2 2,8 2,4 Anden sædelighedskriminalitet 2,0 1,7 1,9 2,1 2,1 Narkotikakriminalitet straffelov 16,0 15,7 15,0 17,8 17,3 Narkotikakriminalitet lovgivningen om euforiserende stoffer 4,5 4,5 3,5 3,6 4,1 Røveri 16,7 18,0 16,6 13,8 12,4 Tyveri, hæleri samt brugstyveri 13,8 13,6 13,8 12,8 15,6 Anden berigelseskriminalitet 3,7 3,7 3,0 3,3 3,2 Hærværk 0,0 0,2 0,1 0,2 0,1 Færdselslovskriminalitet 5,8 5,6 7,8 5,3 5,6 Straffelov i øvrigt 2,7 3,0 2,4 3,2 3,3 Særlov i øvrigt 0,7 0,9 1,2 1,2 1,1 I alt n Ekskl. Sandholmlejren og Åbenrå Asylafdeling

29 Kriminalforsorgens statistik Tabel 16. Aldersfordelingen af dømte i fængsler og arresthuse den 27. december Alder ved indsættelse n % n % år 5 0,2 8 0, år 109 4, , år , , år , , år , , år , , år , , år 167 6, , år 136 5, , år 30 1,2 40 1,3 70 år og derover 3 0,1 4 0,1 I alt Ekskl. Sandholmlejren og Åbenrå Asylafdeling Tabel 17. Straflængden for dømte i fængsler og arresthuse den 27. december Idømt straflængde 2005 n % 0-1 måned 258 8,6 2-3 måneder ,2 4-6 måneder ,1 7-9 måneder 209 7,0 10 måneder op til 1 år 218 7,3 1 år op til 2 år ,8 2 år op til 5 år ,6 5 år op til 10 år ,7 10 år og derover 147 4,9 Forvaring 26 0,9 Livstidsdømte 16 0,5 Forvarede i henhold til Grønlands Kriminallov 17 0,6 I alt Ekskl. Sandholmlejren og Åbenrå Asylafdeling

30 Indsatte og klienter 28 Figur 7. Kapacitet og belæg. Pensionerne 200 Kapacitet Belæg Tabel 18. Gennemsnitlig kapacitet og belæg. Pensionerne Kapacitet Belæg Udnyttelsesproc. 92,0 87,5 89,0 94,0 95,2 96,0 92,8 92,8 89,5 91,4 Note: Statistikbrud pr. 1. april 2003 betyder, at der før denne dato, i et vist omfang, er medtalt børn og gæster til beboere. Fra og med 1. april 2003 er børn og gæster ikke længere medtalt i opgørelsen.

31 Kriminalforsorgens statistik Tabel 19. Gennemsnitligt dagligt belæg. Pensionerne. Retlig status Gennemsnitlig kapacitet og belæg Fæng- Fri- Kapacitet Belæg i alt Bet. Prøve- Rpl. Vare- Strfl. sels- villige 1) Minusabs. pct. dom løsl. 723 tægt 68 dømte tilsyn klient 2) Engelsborg ,5 0,4 21,9 0,6 Kastanienborg ,8 1,2 13,4 4,4 Lysholmgård 25 25,6 102,6 0,3 0,6 20,6 4,1 Brøndbyhus 23 20,8 90,5 0,3 18,4 2 Fanø 15 13,5 90,2 0,7 0,6 10,2 2,2 Lyng 32 25,4 79,2 0,5 1,8 0,6 18,5 4,4 Skejby 26 25,5 98 1,6 0,3 0,3 11,2 4,5 7,9 Fyn 15 12,6 83,9 2,2 9,8 0, ,4 91,4 4,6 5,9 1,4 124,2 22,7 7, ,5 89,5 11,3 9,2 1,4 113,5 17,5 8,4 1) Klienter, der bliver boende på en pension, efter tilsynet er udløbet eller dommen udstået, fordi de har behov for bistand og vejledning. 2) Beboere, der uden at være lovovertrædere, optages på Skejby ud fra et udtyndingsprincip. Tabel 20. Antallet af klienter i tilsyn pr. 31. december 31. december: Tilsyn

32 Indsatte og klienter 30 Figur 8. Antallet af klienter i tilsyn pr. 31. december Tabel 21. Personer i tilsyn den 31. december Alder og køn Kvinder Mænd I alt Alder n % n % n % år år år år år år år år år år år og derover

33 Kriminalforsorgens statistik Tabel 22. Tilsynssager den 31. december Retlig status Retlig status Tilsynssager Retsplejelovens Betinget dom, færdselslovens Betinget dom, andre Samfundstjeneste, færdselslovens Samfundstjeneste, færdselsloven i øvrigt 275 Samfundstjeneste, andre Sexologisk behandling 54 Straffuldbyrdelseslovens Prøveløsladte Straffelovens Frivillige tilsyn 75 Udstationerede 9 Andet 19 I alt Note: Det samlede antal tilsynssager den på tilsyn vedrører i alt personer. Tabel 23. Gennemsnitligt antal dømte i elektronisk overvågning (fodlænke) i 2005 September 4,1 Oktober 12,3 November 24,5 December 12,6 I alt sep.-dec. 13,4

34 Indsatte og klienter 32 Tabel 24. Indsatte og klienters etniske tilhørsforhold Indvandrere Efterkommere Dansk opr. Udlændinge I alt n Lukkede fængsler 20 % 4 % 68 % 8 % 856 Åbne fængsler 12 % 4 % 85 % Københavns Fængsler 19 % 8 % 57 % 16 % 497 Arresthusene 16 % 3 % 74 % 7 % Pensioner 11 % 4 % 85 % 166 Kriminalforsorgen i Frihed 12 % 3 % 85 % november % 3 % 82 % 2 % maj % 3 % 83 % 2 % Note: Indvandrer defineres som en person, der har fast ophold i Danmark, som er født i udlandet, og hvis forældre begge (eller den ene, hvis der ikke findes oplysninger om den anden) er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes han eller hun også som indvandrer. Efterkommer defineres som en person født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes han eller hun også som efterkommer. Udlændinge er personer uden cpr-nummer og uden tilknytning til Danmark, hvilket vil sige personer, der ikke havde bopæl i Danmark ved pågribelsen. Det drejer sig om personer der har begået kriminalitet under et turistophold eller personer der pågribes i lufthavne (f.eks. med narkotika). Eller det kan være asylansøgere og personer med ulovligt ophold i landet, der er sigtet eller dømt for overtrædelse af straffelovgivningen. Tabel 25. Indsatte og klienters etniske tilhørsforhold og aldersfordeling den 4. november 2005 Alder Indvandrere Efterkommere Dansk opr. I alt n år 11,9 % 24,6 % 8,2 % år 21,8 % 33,8 % 16,5 % år 16,3 % 25,3 % 15,1 % år 10,6 % 10,8 % 14,6 % år 12,2 % 2,0 % 13,1 % år 11,5 % 1,0 % 12,0 % år 8,5 % 1,0 % 8,1 % år 3,5 % 1,5 % 5,4 % år 2,6 % 0,0 % 3,7 % år og derover 1,1 % 0,0 % 3,4 % 376 Antal personer * *) Udlændinge indgår ikke

35 Kriminalforsorgens statistik Figur 9. Indsatte og klienters procentvise fordeling efter opholdsted og etnisk tilhørsforhold % 90 Indvandrere Efterkommere Dansk oprindelse Udlændinge Fængsler og arresthuse Pensioner Kriminalforsorgen i Frihed I alt Figur 10. Indsatte og klienters fordeling på oprindelsesområde 3% 5% 1% 7% 0% Amerika og Oceanien Asien Afrika Øvrige Europa 84% EU-lande i øvrigt Danmark Note: Udlændinge indgår ikke.

36 Indsatte og klienter 34 Tabel 26. Indsatte i lukkede fængsler, Københavns Fængsler og arresthusene fordelt på oprindelsesland Indvandrere Efterkommere Dansk opr. I alt I alt ) EU-lande i alt heraf Danmark heraf Tyskland heraf Polen 7 7 heraf Sverige Øvrige * Øvrige Europa i alt heraf Tyrkiet heraf Jugoslavien (eks.) heraf Bosnien-Hercegovina heraf Norge Øvrige * Afrika i alt heraf Marokko heraf Somalia heraf Nigeria 8 8 Øvrige * Asien i alt heraf Libanon heraf Irak heraf Pakistan heraf Iran heraf Kuwait heraf Afghanistan heraf Syrien heraf Jordan 6 6 heraf Kina 6 6 heraf Thailand 6 6 heraf Indien heraf Sri Lanka Øvrige* Amerika og Oceanien i alt Statsløse 1 1 Uoplyst 1 1 * I Øvrige indgår lande, hvorfra antallet af indsatte er mindre end 5. 1) Derudover er der i de lukkede institutioner 222 personer der er udlændinge. Udlændinge er personer uden cpr-nummer og uden tilknytning til Danmark, hvilket vil sige personer, der ikke havde bopæl i Danmark ved pågribelsen. Det drejer sig om personer der har begået kriminalitet under et turistophold, personer der pågribes i lufthavne (f.eks. med narkotika). Eller det kan være asylansøgere og personer med ulovligt ophold i landet, der er sigtet eller dømt for overtrædelse af straffelovgivningen.

37 Kriminalforsorgens statistik Tabel 27. Indsatte i åbne fængsler og pensioner fordelt på oprindelsesland Indvandrere Efterkommere Dansk opr. I alt I alt ) EU-lande i alt heraf Danmark heraf Polen 5 5 Øvrige* Øvrige Europa i alt heraf Tyrkiet heraf Jugoslavien (eks.) heraf Bosnien-Hercegovina 8 8 Øvrige* Afrika i alt heraf Somalia heraf Marokko Øvrige* Asien i alt heraf Libanon heraf Irak heraf Pakistan heraf Iran heraf Syrien 7 7 heraf Vietnam 6 6 Øvrige* Amerika og Oceanien i alt Uoplyst 2 2 * I Øvrige indgår lande, hvorfra antallet af indsatte er mindre end 5. 1) Derudover er der i de åbne institutioner 2 personer der er udlændinge. Udlændinge er personer uden cpr-nummer og uden tilknytning til Danmark, hvilket vil sige personer, der ikke havde bopæl i Danmark ved pågribelsen. Det drejer sig om personer der har begået kriminalitet under et turistophold, personer der pågribes i lufthavne (f.eks. med narkotika). Eller det kan være asylansøgere og personer med ulovligt ophold i landet, der er sigtet eller dømt for overtrædelse af straffelovgivningen.

38 Indsatte og klienter 36 Tabel 28. Klienter i tilsyn fordelt på oprindelsesland Indvandrere Efterkommere Dansk opr. I alt I alt ) EU-lande i alt heraf Danmark heraf Tyskland heraf Polen heraf Storbritannien heraf Sverige heraf Italien 8 8 heraf Finland Øvrige* Øvrige Europa i alt heraf Tyrkiet heraf Jugoslavien (eks.) heraf Bosnien-Hercegovina heraf Norge heraf Island heraf Makedonien heraf Rumænien 7 7 heraf Georgien 6 6 Øvrige* Afrika i alt heraf Somalia heraf Marokko heraf Egypten heraf Gambia heraf Sudan 7 7 heraf Algeriet heraf Etiopien heraf Nigeria heraf Uganda 6 6 heraf Ghana 5 5 heraf Tanzania 5 5 Øvrige* (fortsættes på næste side)

39 Kriminalforsorgens statistik Tabel 28 (fortsat fra forrige side). Klienter i tilsyn fordelt på oprindelsesland. Indvandrere Efterkommere Dansk opr. I alt Asien i alt heraf Libanon heraf Iran heraf Irak heraf Pakistan heraf Vietnam heraf Sri Lanka heraf Afghanistan heraf Kuwait heraf Thailand heraf Syrien heraf Jordan heraf Israel heraf Indien Øvrige* Amerika og Oceanien i alt Statsløse 1 1 Uoplyst 8 8 * I Øvrige indgår lande, hvorfra antallet af klienter er mindre end 5. 1) Derudover er der i Kriminalforsorgen i Frihed 8 tilsynsklienter, der er udlændinge. Udlændinge er personer uden cpr-nummer og uden tilknytning til Danmark, hvilket vil sige personer, der ikke havde bopæl i Danmark ved pågribelsen. Det drejer sig om personer der har begået kriminalitet under et turistophold, personer der pågribes i lufthavne (f.eks. med narkotika). Eller det kan være asylansøgere og personer med ulovligt ophold i landet, der er sigtet eller dømt for overtrædelse af straffelovgivningen. Tabel 29. Gennemsnitligt belæg, kapacitet og udnyttelsesprocent. Institutioner for frihedsberøvede asylansøgere Belæg i alt - heraf kvinder Kapacitet gnsntl. Udnyttelsesprocent ,4 8,9 119,3 62, ,8 13,7 126,8 78, ,7 11,7 127,0 70, ,3 6,5 128,0 76, ,0 6,7 128,0 57, ,9 5,3 106,6 70, ,6 3,4 132,6 56, ,9 6,5 140,0 60, ,4 7,9 128,1 56, ,7 15,5 160,0 67, ,8 11,7 155,4 62,3

40 38 Udgang

41 Kriminalforsorgens statistik De indsatte kan få tilladelse til midlertidigt at forlade fængslet, hvis der er et konkret formål med udgangen, og hvis Kriminalforsorgen skønner, at der ikke er risiko for, at den indsatte vil misbruge udgangen til at begå ny kriminalitet eller udeblive. Der er flere forskellige typer udgange. En del udgange afvikles som weekendudgange, der medfører overnatning på udgangsadressen. Andre udgange gives som kortvarige enkeltstående udgange til f.eks. nærtståendes sygeleje, vigtige familiebegivenheder eller besøg hos lægen. Nogle udgange sker med ledsagelse af en ansat i Kriminalforsorgen. Endelig kan udgang gives i forbindelse med arbejde eller undervisning uden for institutionen (frigang eller udstationering). Misbrug med ny kriminalitet omfatter tilfælde, hvor politiet har rejst sigtelse. Mindre ordensforseelser som overtrædelse af politivedtægtens bestemmelser om beruselse, ulovligt ophold eller cykelkørsel i beruset tilstand medtages ikke. Der blev i 2005 afviklet i alt udgange. Langt de fleste udgange forløb planmæssigt. Misbrug med ny kriminalitet skete i 0,1 % af udgangene. 37 % af de afviklede udgange blev givet som daglige udgange til arbejde eller uddannelse (frigang). 77 % af samtlige udgange udgik fra de åbne fængsler. I nogle tilfælde bliver udgangene misbrugt. Misbrug omfatter ny kriminalitet, udeblivelse, undvigelse fra udgangsledsager, forsinket tilbagekomst samt andet misbrug, herunder tilbagevenden i beruset eller stofpåvirket tilstand.

42 Kapiteloverskrift 40 Tabel 30. Udgange Antal udgange Udgange i % Lukkede fængsler Åbne fængsler Københavns Fængsler og arresthusene I alt Note: Statistikændring Udgange bliver nu registreret fra den institution, hvor den pågældende får udgang og ikke som tidligere fra den institution, som gav tilladelse til udgang. Tabel 31. Udgange. Formålsfordelt n % n % n % Frigang til arbejde/uddannelse/resocialisering Udstationering til arbejde/uddannelse/resocialisering Udgang til besøg hos familie Udgang i forbindelse med besøg Udgang til sygeleje, begravelse, møde i retten eller lægeundersøgelse Udgang til vigtige familiebegivenheder, varetagelse af personlige interesser eller indgåelse af ægteskab Udgang til indkøb, kontakt med tilsynsmyndigheden eller fremskaffelse af ophold og arbejde i forbindelse med løsladelsen I alt

43 Kriminalforsorgens statistik Tabel 32. Udgang. Misbrug af udgang. Misbrugets art Udeblivelse samt undvigelse fra udgangsledsager Andet misbrug Antal Uden ny Med ny Uden ny Med ny Misbrug udgange kriminalitet kriminalitet kriminalitet kriminalitet i alt n % % % % % ,3 0,0 2,0 0,1 2, ,4 0,0 2,4 0,1 2, ,6 0,1 2,6 0,1 3, ,6 0,1 2,6 0,1 3, ,8 0,1 3,0 0,1 4, ,9 0,1 3,3 0,1 4, ,1 0,1 4,0 0,1 5, ,1 0,1 4,3 0,1 5, ,3 0,1 4,2 0,1 5, ,4 0,1 4,1 0,1 5, ,5 0,1 4,5 0,1 6,2 Tabel 33. Udgangsmisbrug med ny kriminalitet Udgange i alt Misbrug med ny kriminalitet i % af udgange i alt 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,1

44 42 Orden og sikkerhed

45 Kriminalforsorgens statistik For at opretholde orden og sikkerhed råder personalet i institutionerne over en række midler til at sikre overholdelse af reglerne og beskyttelse af indsatte og ansatte. Disciplinærstraffe De indsatte kan ikendes disciplinære straffe, hvis de overtræder reglerne for opholdet. Det kan f.eks. være besiddelse af narkotika eller alkohol, undvigelse, misbrug af udgang eller vold eller trusler om vold. Alt efter overtrædelsens art og omfang kan straffen være en advarsel, bøde (eventuelt kombineret med betinget strafcelle) eller ubetinget strafcelle. En bøde må maksimalt svare til en ugeløn, og maksimumlængden for anbringelse i strafcelle er 4 uger. I 2005 blev der idømt bøder, ubetingede strafcelleanbringelser og betingede strafcelleanbringelser. Samlet set er antallet af disciplinærstraffe steget 38 %. Stigningen i anvendelsen af disciplinærstraffe skyldes formentlig nul-tolerance-politikken, som blev indført i 2004, over for brug af euforiserende stoffer. Stigningen i disciplinærstraffe kan derfor konstateres i forbindelse med at indsatte har nægtet at afgive urinprøve (steget 446 %) eller at indsatte har indsmuglet, besiddet eller indtaget alkohol eller euforiserende stoffer m.v. (steget 297 %). Udelukkelse fra fællesskab Kriminalforsorgen kan træffe bestemmelse om, at en indsat for en periode skal udelukkes fra fællesskab. Det kan f.eks. ske for at forhindre undvigelse, strafbar virksomhed eller fordi det vil være åbenbart uforsvarligt at lade vedkommende have fællesskab med andre indsatte. En indsat kan ligeledes midlertidigt udelukkes, mens det undersøges om udelukkelse fra fællesskab er nødvendig. Udelukkelse fra fællesskab sker på en særlig afdeling i fængslet eller på egen celle. Frihedsstraf udstås i almindelighed i fællesskab med andre indsatte, men indsatte, der selv ønsker det, kan afsone straffen afsondret fra det almindelige fællesskab med andre indsatte. Frivillig udelukkelse fra fællesskab medfører i langt de fleste tilfælde, at den indsatte afsoner hele eller dele af sin straf i et begrænset fællesskab med andre indsatte, der ligeledes har ønsket at blive afsondret fra det almindelige fællesskab. I 2005 traf Kriminalforsorgen bestemmelse om, at 760 personer skulle udelukkes fra fællesskabet i en periode. Hovedparten af udelukkelserne skyldtes, at fortsat ophold i fællesskab var åbenbart uforsvarligt, eller det var for at hindre strafbar virksomhed. En tredjedel af udelukkelserne var på 3 dage eller derunder. 392 indsatte lod sig frivilligt udelukke fra det almindelige fællesskab. Heraf var knap en fjerdedel ude af fællesskabet 3 dage eller derunder. Sikringsmidler Der er sikringsceller i de fleste lukkede fængsler og i nogle af de store arresthuse. En sikringscelle er en helt nøgen celle med en fastboltet seng, hvor det er muligt at fiksere den indsatte med bælte og eventuelt fod- og håndremme. Ved fiksering skal lægen straks tilkaldes, og der skal være en fast vagt ved den indsatte. Sikringscelle anvendes, hvis det er nødvendigt for at afværge truende vold, overvinde voldsom modstand eller for at forhindre selvbeskadigelse eller selvmord. Sikringscelle blev taget i anvendelse 226 gange i løbet af I forbindelse med to tredjedele af anbringelserne var den indsatte fikseret. 105 af anbringelserne varede mindre end 6 timer. En indsat kan anbringes i observationscelle med henblik på at hindre hærværk, opretholde ro og sikkerhed i institutionen eller i tilfælde, hvor der skønnes at være behov for særlig observation, f.eks. ved mistanke om stofindtagelse. I 2005 var der observationscelleanbringelser.

46 Orden og sikkerhed 44 Magtanvendelse Personalet kan i særlige situationer være nødsaget til at anvende magt over for indsatte, f.eks. for at hindre undvigelse, selvbeskadigelse eller selvmord eller for at afværge personlig overlast. Endvidere kan magt anvendes for at gennemføre en visitation eller for at gennemføre personalets anvisninger om opholdssted. Afhængigt af situationen kan magtanvendelse omfatte brug af håndkraft, stav, skjold og tåregas. I 2005 blev magt anvendt i 201 tilfælde. Håndkraft blev anvendt i 179 tilfælde, stav i 9 tilfælde, mens tåregas blev brugt 3 gange, og skjold blev anvendt 10 gange. Håndjern I 2005 var der lidt over 600 overførsler. 26 % var begrundet med handel og/eller besiddelse af euforiserende stoffer, mens 22 % skete for at forebygge strafbart forhold, og 19 % var for at forebygge overgreb på medindsatte eller personalet. Urinprøvetest Som led i regeringens politik om nul-tolerance overfor narkotika i fængsler og arresthuse er der blevet indført regler om urinprøvekontrol. Kontrollen foretages både stikprøvevis og rutinemæssigt f.eks. ved indsættelsen og ved konkret mistanke. Siden juni 2005 er der taget urinprøver. 16 % var positive. Håndjern benyttes hovedsagelig ved transporter for at hindre undvigelser. I 2005 blev der anvendt håndjern i tilfælde. Overførsler Indsatte i Kriminalforsorgens åbne fængsler kan overføres til lukket fængsel, arresthus eller halvåben afdeling, hvis det vurderes, at de er uegnede til fortsat afsoning i åbent fængsel. Langt de fleste overførsler sker i første omgang til et arresthus med henblik på videre overførsel til et lukket fængsel, når pladsforholdene tillader det. Indførelsen af halvåbne afdelinger i tilknytning til de åbne fængsler har medført, at visse indsatte, der vurderes uegnet til fortsat ophold i åbne fængsler, kan anbringes i halvåbne afdelinger i stedet for i et arresthus eller i et lukket fængsel.

47 Kriminalforsorgens statistik Tabel 34. Disciplinærstraffe. Straffens art Ubetinget Betinget strafcelle strafcelle Bøde I alt Lukkede fængsler Åbne fængsler Københavns Fængsler, Sandholmlejren og arresthusene Figur 11. Disciplinærstraffe. Straffens art Ubetinget strafcelle Bøder

48 Orden og sikkerhed 46 Tabel 35. Disciplinærstraffe. Begrundelser Ubetinget Betinget Bøde I alt strafcelle strafcelle % % % % Afvist at afgive urinprøve 7,7 30,5 9,5 12,2 Beskæftigelsesvægring 0,4 0,4 3,2 2,3 Indsmugling/besiddelse/indtagelse af alkohol, euforiserende stoffer og våben m.v. 15,2 26,1 23,3 22,2 Undladt at følge personalets anvisninger 6,2 4,3 4,7 4,9 Undvigelse eller forsøg herpå 1,2 0,3 0,2 0,4 Uretmæssige dispositioner over effekter (genstande) og penge 41,4 20,4 35,9 34,2 Undvigelse/udeblivelse fra udgang 0,8 0,1 0,3 0,4 Andet misbrug af udgang 2,3 5,3 5,4 4,8 Øvrige overtrædelser af straffeloven 6,5 2,0 2,0 2,8 Overtrædelse af regler fastsat af institutionens leder 18,4 10,6 16,5 15,3 Afvist at lade sig fotografere 0 0 I alt Tabel 36. Udelukkelse fra fællesskab. Antal personer Udelukkelsens varighed Over 28 I alt dage dage dage dage dage Lukkede fængsler Åbne fængsler Københavns Fængsler og arresthusene Note: Statistikken omfatter ikke situationer, hvor fællesskabet i en institution midlertidigt ophæves af ordens- og sikkerhedsmæssige grunde.

49 Kriminalforsorgens statistik Tabel 37. Udelukkelse fra fællesskab. Begrundelser Udelukkelsens varighed Over 28 I alt dage dage dage dage dage For at forebygge undvigelse For at forebygge voldsom adfærd For at hindre strafbar virksomhed Fortsat ophold i fællesskab åbenbart uforsvarligt Modsat sig sikkerhedsforanstaltninger Modsat sig sundhedsforanstaltninger Nægtet at påtage sig beskæftigelse Note: Statistikken omfatter ikke situationer, hvor fællesskabet i en institution midlertidigt ophæves af ordens- og sikkerhedsmæssige grunde. En udelukkelse der er begrundet i flere forhold, registreres under hver enkelt begrundelse. Summen af begrundelser kan derfor være større end antallet af udelukkelser. Tabel 38. Midlertidig udelukkelse fra fællesskab. Antal personer Udelukkelsens varighed Over 28 I alt dage dage dage dage dage Lukkede fængsler Åbne fængsler Københavns Fængsler og arresthusene I alt Note: Statistikken omfatter ikke situationer, hvor fællesskabet ophæves af ordens- og sikkerhedsmæssige grunde.

50 Orden og sikkerhed 48 Tabel 39. Midlertidig udelukkelse fra fællesskab. Antal begrundelser Udelukkelsens varighed Over 28 I alt dage dage dage dage dage For at forebygge undvigelse For at forebygge voldsom adfærd For at hindre strafbar virksomhed Fortsat ophold i fællesskab åbenbart uforsvarligt Modsat sig sikkerhedsforanstaltninger Modsat sig sundhedsforanstaltninger Nægtet at påtage sig beskæftigelse Note: Statistikken omfatter ikke situationer, hvor fællesskabet i en institution midlertidigt ophæves af ordens- og sikkerhedsmæssige grunde. En udelukkelse der er begrundet i flere forhold, registreres under hver enkelt begrundelse. Summen af begrundelser kan derfor være større end antallet af udelukkelser. Tabel 40. Frivillig udelukkelse fra fællesskab. Udelukkelsens varighed Udelukkelsens varighed Over 28 I alt dage dage dage dage dage Lukkede fængsler Københavns Fængsler og arresthusene

51 Kriminalforsorgens statistik Tabel 41. Anbringelse i sikringscelle. Varighed Anbringelsestid Indtil døgn og I alt Heraf timer timer timer døgn derover fikseret Lukkede fængsler Åbne fængsler Københavns Fængsler og arresthusene Figur 12. Anbringelse i sikringscelle med og uden fiksering 400 Uden fiksering Med fiksering

52 Orden og sikkerhed 50 Tabel 42. Anbringelse i observationscelle. Varighed Indtil døgn og timer timer timer døgn derover I alt Lukkede fængsler Åbne fængsler Københavns Fængsler, Sandholmlejren og arresthusene Tabel 43. Magtanvendelse. Art Håndkraft Stav Tåregas Skjold Antal episoder 1 Lukkede fængsler Åbne fængsler Københavns Fængsler, Sandholmlejren og arresthusene ) Er der anvendt flere former for magt ved en episode, er hver enkelt form registreret som en magtanvendelse. Summen af magtanvendelser kan derfor være større end summen af episoder. 2) Statistikført fra og med den 1. april 1998.

53 Kriminalforsorgens statistik Tabel 44. Magtanvendelse. Begrundelser % % Afværge vold eller overvinde modstand Gennemtvinge påbudt foranstaltning Hindre selvmord eller selvbeskadigelse 2 3 Hindre undvigelse eller standse undvegne 3 2 Andet I alt (n=211) (n=201) Statistikbrud: Begrundelserne er reduceret i forhold til Tabel 45. Anvendelse af håndjern under transport. Begrundelser Afværge Hindre vold m.v. undvigelse Øvrige I alt Lukkede fængsler Åbne fængsler Københavns Fængsler, Sandholmlejren og arresthusene

54 Orden og sikkerhed 52 Figur 13. Anvendelse af håndjern under transport Tabel 46. Overførsler af fængselsdømte fra åbne fængsler til halvåbne afdelinger, lukkede fængsler og arresthuse. Begrundelser I alt Undvigelse Handel/ Udøvet Forebygge Forebygge Beskytte Andet besiddelse af overgreb på overgreb på strafbart pågældende euforiserende medindsatte medindsatte forhold m.v. mod stoffer eller personale eller personale overgreb Note: En overførsel, der er begrundet i flere forhold, registreres under hver enkelt begrundelse. Summen af begrundelser kan derfor være større end antallet af overførsler.

55 Kriminalforsorgens statistik Tabel 47. Fund af våben og mobiltelefoner. Fængsler og arresthuse Antal fundne mængder Slagvåben Skydevåben Stikvåben Andre våben Mobiltelefoner Lukkede fængsler Åbne fængsler Københavns Fængsler, Sandholmlejren og arresthusene Tabel 48. Fund af rusmidler. Fængsler og arresthuse Antal tilfælde af fund Cannabis Cannabis Euforiserende < 10 g. => 10 g. stoffer i øvrigt Alkohol Lukkede fængsler Åbne fængsler Københavns Fængsler, Sandholmlejren og arresthusene

56 Orden og sikkerhed 54 Tabel 49. Antal urinprøvetest og andel af positive prøver. Juni december 2005 Antal prøver n Andel positive prøver Lukkede fængsler ,6 % Åbne fængsler ,1 % Københavns fængsler ,3 % Arresthusene ,7 % Pensioner ,7 % I alt ,0 % Note: Opgørelsen omfatter ikke personer, der er testet positive alene for hash inden for 8 uger efter indsættelsen. Tabel 50. Vold og trusler om vold mod indsatte begået af indsatte Antal indsatte udsat for vold og trusler Truet af medindsat Forsøgt afholdt fra at bevæge sig af medindsat Skubbet eller puffet af medindsat Hændelser 1) Slået, uden at det har efterladt synlige mærker Slået, så der kom blå mærker Slået, så der kom sår eller kvæstelser Stukket, skudt el. angrebet m. våben Overfaldet på anden måde Lukkede fængsler Åbne fængsler Københavns Fængsler, Sandholmlejren og arresthusene ) ) En episode kan resultere i mere end én af ovenstående hændelser (det er sket i 1 tilfælde i 2005 og i 18 tilfælde i 2004). Derfor er summen af hændelser større end antallet af episoder. 2) Opgørelsen er først begyndt pr. 1. marts 2004.

57 55

58 56 Undvigelse

59 Kriminalforsorgens statistik Opgørelse af undvigelserne fra Kriminalforsorgens institutioner opdeles i forskellige grupperinger efter institutionstypens sikkerhedsforanstaltninger og efter måden, hvorpå den enkelte indsatte er undveget. Lukkede fængsler og arresthuse I de lukkede fængsler, Københavns Fængsler og arresthusene opdeles undvigelserne i henholdsvis undvigelser over muren og undvigelser i øvrigt. Undvigelser over muren er tilfælde, hvor en indsat har overvundet en fysisk hindring og ikke er blevet pågrebet af det tjenestegørende personale umiddelbart efter flugten. Undvigelser i øvrigt er tilfælde, hvor en indsat er undveget fra institutionens udeterræn, under transport, hospitalsophold eller lignende, og ikke er blevet pågrebet af det tjenestegørende personale umiddelbart efter flugten. I 2005 var der ingen undvigelser over muren fra de lukkede fængsler og Københavns Fængsler. Fra arresthusene undveg 6 indsatte over muren. Derudover var der 16 undvigelser i øvrigt og 18 forsøg på undvigelse fra de lukkede fængsler, Københavns Fængsler og arresthusene. Åbne fængsler Undvigelser fra åbne fængsler opdeles i henholdsvis undvigelser fra institutionen og undvigelser i øvrigt. Undvigelser i øvrigt er tilfælde, hvor en indsat er undveget under transport, fra retten, fra indlæggelse på hospital eller lignende, og ikke er blevet pågrebet af det tjenestegørende personale umiddelbart efter flugten. I 2005 undveg i alt 117 indsatte fra de åbne fængsler, heraf undveg 104 fra fængslerne og 13 fra retten, under transport, fra indlæggelse på hospital eller lignende. Institutioner for frihedsberøvede asylansøgere Undvigelser fra Kriminalforsorgens institutioner for frihedsberøvede asylansøgere opgøres på samme vis som undvigelser fra de øvrige lukkede institutioner. I 2005 var der 2 undvigelser over muren og 2 undvigelser i øvrigt fra disse institutioner.

60 Undvigelse 58 Tabel 51. Undvigelser. Lukkede fængsler og arresthuse. Undvigelsesmåde Undvigelser over muren Undvigelser i øvrigt Lukkede fængsler 4 Københavns Fængsler og arresthusene Note: Undvigelse/udeblivelse fra udgang registreres som misbrug af udgang. Figur 14. Undvigelser over muren. Lukkede fængsler og arresthuse 50 Arresthuse/KF Lukkede fængsler

61 Kriminalforsorgens statistik Figur 15. Undvigelser i øvrigt. Lukkede fængsler og arresthuse 90 Arresthuse/KF Lukkede fængsler Tabel 52. Undvigelser. Åbne fængsler År I alt Heraf fra I øvrigt fængslet Note: Undvigelse/udeblivelse fra udgang registreres som misbrug af udgang.

62 Undvigelse 60 Figur 16. Undvigelser. Åbne fængsler. Undvigelsesmåde 450 Fra åbent fængsel I øvrigt Begge undvigelsesmåder Note: Statistikbrud: Før 2000 er det ikke muligt at opgøre, hvorfra undvigelsen er sket. Tabel 53. Undvigelser. Institutioner for frihedsberøvede asylansøgere. Undvigelsesmåde År Undvigelser Undvigelser over muren i øvrigt Note: Undvigelse/udeblivelse fra udgang registreres som misbrug af udgang.

63 61

64 62 Afgang af indsatte

65 Kriminalforsorgens statistik Indsatte med en fængselsstraf på tre måneder eller derover kan løslades, når 2/3 af straffen er udstået i henhold til straffelovens 38, stk. 1. Hvis særlige omstændigheder taler for det, eksempelvis ved alvorlig sygdom hos den indsatte, dennes ægtefælle eller børn, kan indsatte løslades på prøve i henhold til straffelovens 38, stk. 2, allerede når halvdelen af straffen er udstået. En indsat kan ikke prøveløslades, hvis det findes utilrådeligt på grund af risiko for, at den dømte begår ny kriminalitet. Den dømte skal endvidere være sikret et passende sted at bo samt arbejde, uddannelse eller økonomisk støtte. Desuden skal den indsatte være villig til at overholde vilkårene for løsladelsen. Prøveløsladelse er altid betinget af, at der ikke begås ny kriminalitet i en prøvetid, der typisk er på to år. I april 2004 blev lovgivningen ændret, således at der blev åbnet nye muligheder for tidlig prøveløsladelse efter straffelovens 40 a, når halvdelen af straffen er udstået ( noget for noget ). Der er to muligheder for en sådan tidlig løsladelse. For det første omfatter ordningen dømte, der gør en særlig indsats for ikke at begå ny kriminalitet. En særlig indsats kan for eksempel bestå i, at den dømte deltager i behandling for alkohol- eller stofmisbrug eller uddanner sig under afsoningen. For det andet omfatter ordningen dømte, der har så gode og stabile personlige forhold, at det skønnes unødvendigt, at hele straffen afsones i et fængsel. I sidstnævnte tilfælde skal den dømte efter løsladelsen udføre ulønnet samfundstjeneste. I 2005 blev i alt ca dømte løsladt. Af dem blev ca løsladt efter at have udstået hele straffen enten fordi den idømte straf var under tre måneder, eller fordi prøveløsladelse blev anset for utilrådeligt. De resterende ca var prøveløsladelser hvoraf hovedparten, godt 3.000, skete efter at 2/3 af den idømte straf var udstået. Benådning kan ske under ekstraordinære omstændigheder som f.eks. livstruende sygdom. I 2005 blev 48 dømte benådet. Hovedparten blev benådet, inden straffen kom til udståelse. Livstidsdømte kan prøveløslades efter straffelovens 41, stk.1, når mindst 12 år af straffen er udstået. Der var i 2005 ingen livstidsdømte, der blev prøveløsladt. Personer, der er idømt forvaring, kan ikke prøveløslades, men prøveudskrives af retten. Der var i 2005 ingen forvaringsdømte, der blev prøveudskrevet.

66 Afgang af indsatte og klienter 64 Tabel 54. Prøveløsladelse. Løsladelseshjemmel 38, stk. 1 38, stk. 2 40a, stk. 1, 40a, stk. 1, 41, stk. 1 I alt (2/3 tid) (1/2 tid) nr. 1 nr. 2 (livstids- (særlig indsats) (gode personlige dømte) forhold) Lukkede fængsler Åbne fængsler Københavns Fængsler og arresthusene Pensioner Note 1: 38, stk. 1 er løsladelse mellem 2/3 tid og før endt straf. 38, stk 2 er løsladelse mellem 1/2 tid og 2/3 tid. 40a, stk. 1, nr. 1 er løsladelse mellem 1/2 tid og 2/3 tid for indsatte, der har gjort en særlig indsats for ikke at begå ny kriminalitet. 40a, stk. 1, nr. 2 er løsladelse mellem 1/2 tid og 2/3 tid for indsatte med særligt gode personlige forhold. 41, stk.1 er løsladelse af livstidsdømte. Note 2: Prøveløsladelse i medfør af straffelovens 40a, stk. 1, nr. 1 og 2 blev først mulig pr. 1. april 2004.

67 Kriminalforsorgens statistik Tabel 55. Afslag på prøveløsladelse i henhold til straffelovens 38, stk. 1 Løsl. iht. 38, stk. 1 Afslag jf. Afslags- ( 40, stk. 6) 38, stk. 1 procent Lukkede fængsler Åbne fængsler Københavns Fængsler og arresthusene Pensioner Tabel 56. Prøveudskrivning fra forvaring Tabel 57. Benådninger År I alt År Benådet ved kongelig resolution

68 Afgang af indsatte og klienter 66 Tabel 58. Dødsfald blandt indsatte i fængsler og arresthuse År Død indtrådt under ophold i Kriminalforsorgens varetægt Dødsfald i alt heraf selvmord

69 67

70 68 Domstolsprøvelse

71 Kriminalforsorgens statistik Straffuldbyrdelsesloven giver de indsatte adgang til at få prøvet visse endelige administrative afgørelser ved domstolene. I 2005 var der 51 anmodninger fra indsatte om at få indbragt Kriminalforsorgens administrative afgørelser for domstolene. Heraf vedrørte 44 sager afgørelser om prøveløsladelse. De øvrige sager vedrørte afgørelser om straffetidsberegning (5 sager) og genindsættelse (2 sager). I 2005 blev der i alt afgjort 52 sager ved byretten, hvoraf de 8 vedrørte sager indbragt i Kriminalforsorgens afgørelser blev i 41 af sagerne stadfæstet, mens byretten i 4 af sagerne ændrede kriminalforsorgens afgørelse. 7 sager blev opgivet af den indsatte. 43 sager vedrørte afgørelse om prøveløsladelse. De øvrige sager vedrørte afgørelser om straffetidsberegning og genindsættelse (4 sager hver). 13 af byrettens afgørelser blev kæret til landsretten af den indsatte, der i alle sagerne stadfæstede byrettens og dermed Kriminalforsorgens afgørelse (3 af afgørelserne blev truffet i 2006). Kriminalforsorgen kærede 2 af de 4 sager, hvor byretten havde ændret Kriminalforsorgens afgørelse, til landsretten. Landsretten stadfæstede i den ene sag Kriminalforsorgens afgørelse, mens byrettens afgørelse blev stadfæstet i den anden sag. Begge afgørelser blev af henholdsvis den indsatte og Kriminalforsorgen kæret til Højesteret, som i begge sager stadfæstede byrettens og dermed landsrettens afgørelser (Højesterets afgørelser blev truffet i 2006) Dermed blev i alt 3 af Kriminalforsorgens afgørelser endeligt ændret af retten, 2 af byretten og 1 af Højesteret. Sagerne vedrørte alle prøveløsladelse.

72 Domstolsprøvelse 70 Tabel 59. Administrative afgørelser, der er indbragt til prøvelse for retten af den dømte. Afgørelsens art Indkomne sager Afgjorte sager Straffetidsberegning 5 5 Tilbageholdelse af brev Disciplinærstraf, strafcelle Konfiskation af genstande/penge Modregning af erstatningsbeløb Prøveløsladelse Genindsættelse 2 4 Genindsættelse af betinget benådet Nægtelse af erstatning for uforskyldt udståelse af fængselsstraf/strafcelle Note: Grunden til at antallet af afgjorte sager ikke svarer til antallet af indkomne sager er, at afgørelsen ikke nødvendigvis finder sted i det indkomne år, ligesom afgørelser kan vedrøre sager rejst året før. Tabel 60. Domstolsafgørelser. Fordelt efter afgørelsens art Afgørelsens art Stadfæstet Ændret Ophævet Opgivet Afvist Straffetidsberegning 4 1 Tilbageholdelse af brev Disciplinærstraf, strafcelle Konfiskation af genstande/penge Modregning af erstatningsbeløb Prøveløsladelse Genindsættelse 4 Genindsættelse af betinget benådet Nægtelse af erstatning for uforskyldt udståelse af fængselsstraf/strafcelle ) Byretten ændrede 4 af Kriminalforsorgens afgørelser. 2 af sagerne blev kæret til landsretten, som i den ene sag ændrede byrettens afgørelse, mens den anden afgørelse blev stadfæstet. Højesteret stadfæstede i 2006 begge afgørelser fra landsretten. 2) Byretten ændrede 2 sager. Direktoratets afgørelser blev dog efterfølgende stadfæstet af landsretten, således at byrettens afgørelser blev ændret.

73 71

74 72 Tilbagefald til ny kriminalitet

75 Kriminalforsorgens statistik Recidiv Kriminalforsorgen har siden 2001 publiceret en årlig statistik over dømtes tilbagefald til ny kriminalitet også kaldet recidivstatistikken. Recidivstatistikken er baseret på udtræk af data fra politiets kriminalregister. Begrænsning i anvendelsen af statistikken Recidivstatistikken kan ikke anvendes som et effektmål. Recidiv er i denne sammenhæng blot en konstatering af, at andelen af tidligere straffede, der begår ny kriminalitet, er så og så stor. For at kunne anvende recidiv som et effektmål kræves en videnskabelig tilgang, der knytter oplysninger om den enkelte persons recidiv sammen med oplysninger om den enkelte persons misbrugsmønster, psykiske helbred, sociale situation, netværk o.s.v. såvel som med oplysninger om indholdet af de programmer, behandlinger og indsatser i øvrigt, som Kriminalforsorgen har tilbudt den enkelte person. Fakta om statistikken Definition af recidiv Recidiv er defineret som tilbagefald til ny kriminalitet i en periode på 2 år fra dato for løsladelse, dato for betinget dom med eller uden samfundstjeneste eller dato for betinget benådning. Det gælder endvidere, at den nye kriminalitet skal have resulteret i en betinget dom, ubetinget dom eller en behandlingsdom inden for samme 2 årige periode. Statistikpopulation I statistikken indgår årspopulationen af følgende grupper af dømte: dømte, der er løsladt efter at have udstået ubetinget frihedsstraf og dømte, der er idømt en betinget frihedsstraf med eller uden vilkår om samfundstjeneste, eller er betinget benådet fra en ubetinget frihedsstraf. Metode og datakilde Statistikken er tilrettelagt som en registerstatistik, hvilket her vil sige, at Rigspolitichefens dataafdeling på grundlag af Kriminalforsorgens designbeskrivelse har forestået registerkørslerne på politiets kriminalregister. Resultater Den samlede recidivprocent er opgjort til 27,1 % for personer der er løsladt eller betinget dømt i Det vil sige, at lidt mere end 1 ud af 4 dømte falder tilbage til ny kriminalitet inden for 2 år. Recidivstatistikken viser, at der er store forskelle i recidivet i de enkelte grupper af dømte. Størst tilbagefald tegner gruppen af ubetinget dømte sig for. I denne gruppe recidiverede 37,7 % inden for 2 år fra løsladelsen. 22,1 % af de betinget dømte (betinget benådede) blev dømt for ny kriminalitet, inden der var gået 2 år fra seneste dom. Laveste recidiv kan konstateres i gruppen af samfundstjenestedømte, hvor 20,9 % recidiverede.

76 Tilbagefald til ny kriminalitet 74 Figur 17. Recidivprocenter % 45 Recidiv-% Gennemsnitlig % Betinget dømte/ betinget benådede 22,1 % Samfundstjenestedømte 20,9 % Ubetinget dømte 37,7 % Figur 18. Recidivprocenter % Betinget dom/betinget benådede Samfundstjenestedom Ubetinget dom I alt

77 Kriminalforsorgens statistik Figur 19. Recidivprocenter og alder % I alt år år år år år år 50 år og derover Tabel 61. Undersøgelsespopulationen Population År Undersøgt gruppe Køn Alder ved startdato I alt Mænd Kvinder år og derover n n n n n n n n n n 2003 Betinget dømte/ Betinget benådede Samfundstjenestedømte Løsladte efter ubetinget frihedsstraf I alt

78 Tilbagefald til ny kriminalitet 76 Tabel 62. Recidivprocenter Population År Undersøgt gruppe Køn Alder ved startdato I alt Mænd Kvinder år og derover % % % % % % % % % % 1998 Betinget dømte/ Betinget benådede 22,3 23,5 15,6 31,5 27,1 23,5 21,0 19,1 13,9 7,1 Samfundstjenestedømte 17,8 19,4 8,3 39,5 24,6 22,4 14,7 4,4 4,7 2,9 Løsladte efter ubetinget frihedsstraf 35,5 36,1 26,5 49,4 44,1 44,3 36,8 32,7 25,6 13,7 I alt 28,7 30,0 18,3 35,1 34,8 34,9 29,8 26,6 20,2 10, Betinget dømte/ Betinget benådede 22,1 23,9 12,9 33,0 26,4 24,5 20,7 18,8 13,5 6,9 Samfundstjenestedømte 18,3 19,3 12,2 32,8 24,0 19,7 14,1 15,8 5,0 7,2 Løsladte efter ubetinget frihedsstraf 34,3 34,7 27,6 52,2 43,4 41,7 35,8 32,6 23,3 14,3 I alt 27,9 29,3 16,5 36,2 33,9 33,7 29,0 26,7 18,5 10, Betinget dømte/ Betinget benådede 21,8 23,3 13,1 32,0 26,2 23,6 18,1 19,5 13,7 8,3 Samfundstjenestedømte 19,9 21,0 11,0 32,0 25,7 18,5 19,7 18,2 14,9 13,7 Løsladte efter ubetinget frihedsstraf 36,3 36,4 34,4 44,4 43,6 42,2 39,3 36,5 24,9 15,4 I alt 27,8 28,9 17,2 33,8 33,2 32,8 29,1 27,5 18,9 11,7

79 Kriminalforsorgens statistik Tabel 62. (fortsat) Recidivprocenter Population År Undersøgt gruppe Køn Alder ved startdato I alt Mænd Kvinder år og derover % % % % % % % % % % 2001 Betinget dømte/ Betinget benådede 22,2 23,7 12,8 31,8 25,3 24,6 21,7 19,2 14,1 10,0 Samfundstjenestedømte 21,7 22,6 12,9 31,1 25,2 21,9 24,3 21,3 17,3 17,6 Løsladte efter ubetinget frihedsstraf 37,6 37,9 31,4 49,5 44,9 45,0 38,7 34,6 28,3 16,2 I alt 27,5 28,7 16,1 34,0 32,4 33,1 29,1 25,9 19,8 13, Betinget dømte/ Betinget benådede 22,5 23,9 13,6 32,2 28,0 24,8 22,3 19,1 13,8 8,0 Samfundstjenestedømte 20,3 21,5 8,6 29,7 25,9 22,2 23,0 18,6 17,2 10,5 Løsladte efter ubetinget frihedsstraf 39,2 39,4 35,5 42,5 45,2 43,1 42,4 40,1 30,4 18,3 I alt 27,5 28,7 16,2 33,4 33,6 31,7 30,7 26,9 19,7 10, Betinget dømte/ Betinget benådede 22,1 23,4 13,9 30,5 23,9 24,7 21,3 19,8 14,9 9,3 Samfundstjenestedømte 20,9 22,0 10,1 23,4 22,6 24,2 21,2 21,6 17,4 16,1 Løsladte efter ubetinget frihedsstraf 37,7 38,2 28,6 45,7 41,7 41,7 39,4 38,8 30,5 18,2 I alt 27,1 28,4 15,8 31,2 29,9 32,2 29,3 27,6 20,9 13,2

80 78 Personalet i Kriminalforsorgen

81 Kriminalforsorgens statistik Kriminalforsorgen varetager alle grundlæggende funktioner vedrørende straffuldbyrdelse med personale, der er ansat i og af Kriminalforsorgen. I 2005 var der ansat, hvad der svarer til fuldtidsmedarbejdere. Den største personalegruppe er opsynspersonalet, der udgør næsten 58 % af alle ansatte. Opsynspersonale og værkmestre har den daglige direkte kontakt med klienterne i fængsler og arresthuse, og tilsammen udgør disse to personalegrupper godt 67 % af alle ansatte i Forsorgspersonalet, der primært behandler klienter i KIF, Kriminalforsorgen i Frihed, udgør knap 10 % af de ansatte, mens undervisnings- og sundhedspersonale tilsammen udgør 6 %. Personale ansat til ledelse og administration udgør knap 14 %. De lukkede fængsler har mest personale pr. indsat, nemlig omkring 1,5 ansatte pr. indsat. I de åbne fængsler er det tilsvarende tal 0,7 ansatte pr. indsat, mens det i Københavns Fængsler og arresthusene er 0,9 ansatte pr. indsat i Opsynspersonalet og værkmestrene bliver uddannet på Kriminalforsorgens Uddannelsescenter, KUC. Opsynspersonalets uddannelse er tre-årig, mens værkmestrene, der før ansættelse i Kriminalforsorgen har en håndværksfaglig uddannelse, gennemgår en to-årig uddannelse. Uddannelserne er en blanding af praktisk oplæring på tjenestestederne og teoretisk uddannelse. Sygefraværet i Kriminalforsorgen er højt. I 2003 blev der iværksat en indsats for at mindske sygefraværet, en indsats der resulterede i et fald på omkring 14% fra 2003 til I 2005 er sygefraværet steget en smule, ca. 5%, i forhold til 2004, men fraværet er dog stadig 10% lavere end i Antallet af tilfælde af vold og trusler mod personalet i kriminalforsorgen er faldet fra 2004 til I 2004 blev 473 medarbejdere udsat for vold eller trusler, mens antallet i 2005 var 364, hvilket er et fald på 23%. 75% af alle episoder involverer trusler, 17% både vold og trusler og 7% alene vold, mens 1% er hærværk eller andet.

82 Personalet i Kriminalforsorgen 80 Tabel 63. Fuldtidsmedarbejdere fordelt på personalegrupper Ledelse og administration Opsynspersonale Værkmestre Sundhed Forsorg Undervisning Andet I alt Heraf pct. kvinder 38,6 39,1 39,6 39,4 40,1 40,7 Tabel 64. Fuldtidsmedarbejdere fordelt på institutionstyper Direktoratet m.v. 1) Lukkede fængsler Åbne fængsler Københavns fængsler Arresthusene Pensioner KIF Ikke tilknyttet en enkelt institution I alt ) M.v. omfatter KUC, hundeførere, rejseholdet o.l. Der medregnes ikke personer på flex-ordning eller andre beskæftigelsesordninger samt personer med meget begrænset tilknytning til tjenestestedet, såsom timelærere, arresthuslæger, køkkenmedhjælpere, rengøringsassistenter og organister.

83 Kriminalforsorgens statistik Tabel 65. Sygedage pr. fuldtidsmedarbejder fordelt på personalegrupper Ledelse og administration 10,8 8,9 10,7 12,6 10,8 12,1 Opsynspersonale 20,9 22,2 23,2 24,4 21,0 21,4 Værkmestre 16,9 17,4 18,2 19,3 15,4 18,1 Sundhed 8,4 9,1 7,4 10,7 12,6 10,4 Forsorg 13,9 13,3 17,9 19,1 14,8 16,1 Undervisning 13,9 15,9 9,2 13,9 14,5 17,7 Andet 5,8 11,8 9,9 7,1 9,4 10,9 I alt 17,6 18,2 19,2 20,5 17,7 18,5 Note: Der opgøres alene sygefravær vedrørende almindelig sygdom og arbejdsskader. Der medregnes ikke Barns 1. sygedag, Graviditetsbetinget sygdom, Omsorgsdage samt Barsels- og adoptionsorlov. Der medregnes ikke personer på flex-ordning eller andre beskæftigelsesordninger samt personer med meget begrænset tilknytning til tjenestestedet, som f.eks. timelærer, arresthuslæger, køkkenmedhjælpere, rengøringsassistenter og organister. Tabel 66. Registrerede tilfælde af vold, trusler mm. mod ansatte i Kriminalforsorgen og deres familier, fordelt på institutionstyper Personer Vold og Hærværk/ Politi- Anmeldt som i alt Vold Trusler trusler andet anmeldt arbejdsskade Lukkede fængsler Åbne fængsler Københavns fængsler Arresthuse Rejseholdet/hundeførere Pensioner Afdelinger Note: Forsøg på vold betragtes som vold.

84 82 Kriminalforsorgen i Grønland

85 Kriminalforsorgens statistik Retsvæsenet i Grønland, herunder Kriminalforsorgen, og lovgivningen herom er et af de få områder, der ikke er overført til Grønlands Hjemmestyre. Det betyder, at lovgivningen for det grønlandske retsvæsen sker i Folketinget, og at lovgivningen administreres af Justitsministeriet. Alligevel adskiller det grønlandske retsvæsen sig på flere måder markant fra det danske. Dette skyldes ikke mindst, at retsplejen i Grønland i vid udstrækning er baseret på lægfolk, hvor dommere og forsvarere (bisiddere) er almindelige borgere, mens anklagefunktionen varetages af det lokale politi. Derudover omtales straf ikke i den grønlandske kriminallov, ligesom den ikke indeholder strafferammer. I stedet omhandler den grønlandske kriminallov en række foranstaltninger, hvor retten kan vælge den foranstaltning, der er bedst egnet til at få den kriminelle til at afholde sig fra at begå ny kriminalitet. De foranstaltninger, retten i dag kan vælge imellem, er bøde, betinget dom uden straffastsættelse, dom til forsorg og i forbindelse hermed pålæg om blandt andet behandling, anbringelse i pension eller i egnet hjem, anbringelse i anstalt i Grønland, anbringelse i psykiatrisk ledet anstalt i Danmark og særlige foranstaltninger for unge kriminelle og psykisk syge kriminelle. Domme til anbringelse fuldbyrdes i dag i de åbne anstalter i Grønland og i begrænset omfang i politiets detentioner og ved udstationering til Kriminalforsorgens pension i Grønland. Derudover kan retten afsige dom til anbringelse i en psykiatrisk ledet anstalt i Danmark, hvis det må antages, at den dømte frembyder nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, og anbringelse på ubestemt tid findes påkrævet for at forebygge denne fare, eller hvis den pågældende på grund af psykisk abnormitet er uegnet til anbringelse i åben anstalt i Grønland. Anbringelsen sker i så fald i Anstalten ved Herstedvester, hvor der er en særlig afdeling for grønlandske indsatte. I Grønland er der 4 åbne anstalter, som er beliggende i henholdsvis Nuuk/Godthåb, Aasiaat/Egedesminde, Qaqortoq/Julianehåb og Ilulissat/Jakobshavn. Der er i alt 103 anstaltspladser, med hovedparten 64 pladser i Anstalten i Nuuk, 19 pladser i Ilulissat og 10 pladser i hver af anstalterne i Aasiaat og Qaqortoq. Derudover er der en ungdomspension i Sisimiut/ Holsteinsborg. I 2006 forventes endnu en åben anstalt med 20 pladser at åbne i Sisimiut/ Holsteinsborg. Kriminalforsorgen i Friheds hovedkontor i Grønland ligger i Nuuk/Godthåb. Der er efter udbygning i de senere år nu afdelinger/lokalkontorer i 10 kommuner. Endvidere råder politiet i Grønland over bemandede detentionsceller i 16 byer, mens der er ubemandede eller delvist bemandede detentioner i nogle få byer og bygder. Af nedenstående tabelafsnit fremgår det, at udviklingen i 2005 faldt i tråd med udviklingen i de tidligere opgørelsesår. Det gennemsnitlige antal foranstaltede i henhold til den grønlandske kriminallov og det samlede belæg i de grønlandske anstalter og pensioner steg, mens det samlede antal af anbragte i detentionerne og antallet af tilsynsklienter faldt. Antallet af dømte og tilbageholdte i henhold til den grønlandske kriminallov i Anstalten ved Herstedvester var på samme niveau som året før.

86 Kriminalforsorgen i Grønland 84 Tabel 67. Det gennemsnitlige antal foranstaltede i henhold til den grønlandske kriminallov Psykiatrisk hospital i Danmark Anstalten ved Herstedvester Anstalter i Grønland Afsonere i detention i Grønland 1) Ungdomspension i Grønland Privat anbragte m.v. i Grønland Tilsyn med pålæg/vilkår I alt ) Se tabel 70 Tabel 68. Belæg i grønlandske anstalter Antal dømte Antal tilbageholdte I alt Den Den Den Den Den Den Den Tabel 69. Belæg i grønlandske pensioner Dømte til Udstationeret, anbringelse prøveløsladt m.v. Andet I alt Den Den Den Den Den Den Den

87 Kriminalforsorgens statistik Tabel 70. Anbragte i detention i Grønland Antal dømte Antal tilbageholdte I alt Den Den Den Den Note: Personer, der er anbragt i detention på grund af beruselse, er ikke medtaget i opgørelsen. Tabel 71. Antal tilsynsklienter i Grønland I alt heraf heraf med prøveløsladte vilkår om psykiatrisk behandling Den Den Den Den Den Den Den Tabel 72. Antal dømte og tilbageholdte i henhold til den grønlandske kriminallov i Anstalten ved Herstedvester Antal dømte Antal tilbageholdte I alt Den Den Den Den Den

88 86 Kriminalforsorgen på Færøerne

89 Kriminalforsorgens statistik I modsætning til Grønland har Færøerne samme straffe- og retsplejelov som det øvrige Danmark, hvorfor der principielt set ikke er forskelle. Der er dog afvigelser i straffeloven, da en række af de ændringer, der er gennemført i den danske straffelov, ikke er sat i kraft på Færøerne, ligesom straffuldbyrdelsesloven ikke er gældende på Færøerne. Det betyder, at indsatte på Færøerne afsoner efter de regler, der gjaldt for afsoning i Danmark før straffuldbyrdelseslovens ikrafttræden. Kriminalforsorgens afdeling i Tórshavn har de samme typer arbejdsopgaver som landets øvrige afdelinger. Kriminalforsorgen har ingen pensioner på Færøerne, til gengæld har afdelingen et meget tæt samarbejde med Arresthuset i Tórshavn, hvor der foruden varetægtsarrestanter sidder afsonere med kortere domme. Personer med længere domme afsoner deres dom i et dansk fængsel. I 2005 sad der gennemsnitlig 9,5 indsatte i Arresthuset i Tórshavn. Den gennemsnitlige kapacitet i arresthuset var på 13,6 pladser, og den gennemsnitlige udnyttelsesprocent udgjorde dermed 69,9 % i Der var gennemsnitlig 39 klienter under tilsyn i 2005.

90 Kriminalforsorgen i Færøerne 88 Figur 20. Kapacitet og belægsudvikling. Arresthuset i Tórshavn Kapacitet Belæg i alt Tabel 73. Gennemsnitlig kapacitet, belæg og udnyttelsesprocent. Arresthuset i Tórshavn Gennemsnit Kapacitet Belæg Udnyttelsesprocent Januar 13 12,5 96,2 Februar ,0 Marts ,3 April ,2 Maj 14 8,5 61,4 Juni ,0 Juli ,1 August ,4 September ,3 Oktober 14 7,5 53,6 November ,4 December ,3 I alt 13,6 9,5 69,9

91 Kriminalforsorgens statistik

92 90 Kapiteloverskrift

93 Kriminalforsorgens statistik

94 Direktoratet for Kriminalforsorgen Strandgade København K Telefon Kriminalforsorgens statistik 2005 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Design og produktion: Rumfang Tegninger: Kim Broström Tryk: Statsfængslet i Nyborg Oplag: ISBN ISSN København November 2006

95