Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser"

Transkript

1 Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) skal få unge til at tage en ungdomsuddannelse. Dette kommer blandt andet til udtryk ved, at regeringen har en målsætning om, at mindst 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse i 2015, og desuden står der i bekendtgørelsen om vejledning, at unges frafald fra og omvalg skal begrænses (Undervisningsministeriet, 2010 og 2013). Der bliver derved stillet krav til UU-vejledere om at få unge til at træffe velovervejede valg af ungdomsuddannelse, således de unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Social pejling kan være en metode vejledere kan benytte til at få unge til at træffe velovervejede valg af ungdomsuddannelse. Social pejling handler om sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser. Mange børn og unge har overdrevne forestillinger om deres kammerater, og som konsekvens pejler mange børn og unge efter, hvad de tror, de andre gør. (Jönsson, 2011, s. 4). Hvis unge vælger ungdomsuddannelse efter, hvad de tror, andre gør, kan det føre til, at de vælger en forkert uddannelse, eller at de senere dropper ud af uddannelsen, fordi de ikke har valgt efter, hvad de selv ønsker. Ved at tale med unge om deres forestillinger om kammeraters uddannelsesønsker kan de unge finde ud af, om de har overdrevne forestillinger om kammeraterne. Hvis dette er tilfældet, kan de unge blive bevidste omkring dette, og dermed kan social pejling være med til, at unge træffer velovervejede ungdomsuddannelsesvalg i stedet for at vælge det, som de tror, kammeraterne gør (Jönsson, 2011, s. 4). Dog er det ikke sikkert, at unge alligevel ikke vælger en forkert uddannelse, idet der kan være meget, der kan have indflydelse på unges valg, og ofte sker det ubevidst (Pless & Katznelson, 2005, s. 50). Jeg har været ude i fem 8. klasser for at benytte social pejling til at undersøge, om eleverne har overdrevne forestillinger om kammeraternes valg af ungdomsuddannelse. Konklusionerne fra denne undersøgelse vil fremgå af artiklen. Først gives en kort introduktion til social pejling og tidligere projekter, som har undersøgt social pejlings indflydelse på unge. Tidligere brug af social pejling Social pejling drejer sig om flertalsmisforståelser og sociale overdrivelser. Flertalsmisforståelser omhandler, at man forestiller sig, at flertallet gør eller mener noget bestemt, men faktisk er det de færreste, der gør det. Sociale overdrivelser drejer sig om, at man tror, der er flere, der gør eller mener noget, end der reelt er (Balvig, Holmberg, & Sørensen, 2005, s. 241). Side 1 af 5

2 Social pejling er blevet brugt af SSP i Ringstedprojektet, hvor unges brug af rus- og nydelsesmidler blev undersøgt. En af konklusionerne på projektet var, at hvis en ung forestillede sig, at eksempelvis tobaksrygning hos jævnaldrende var en adfærd, som flertallet gjorde, også selv var tilbøjelig til at begynde at ryge. Det omvendte var tilfældet, hvis man ikke forestillede sig, at mange jævnaldrende røg (Balvig, Holmberg, & Sørensen, 2005, s ). Når mennesker reagerer på, hvordan de opfatter virkeligheden, kan det være, at den oplevede virkelighed ikke er i overensstemmelse med sandheden. Ens adfærd kan have betydning for ens status, anerkendelse og selvtillid blandt kammerater. Derfor vil unge formodentlig gerne leve op til de forventninger, som de oplever. Ved at tale på klassen om overdrivelserne, blev adfærden reduceret, påviste projektet (Balvig, Holmberg, & Sørensen, 2005, s , 420). Social pejling i praksis I min undersøgelse i fem 8. klasser er jeg blevet inspireret af Ringstedprojektet og materiale fra UU i Aarhus Kommune, da vejlederne i Aarhus formodede, at social pejling kan have indflydelse på unges valg af ungdomsuddannelse. UU-vejlederne benyttede social pejling til at tale med 8. klasseelever om valg af ungdomsuddannelse, inden eleverne skulle på introduktionskurser på ungdomsuddannelser, fordi elever ofte vælger samme sted hen på introduktionskurser og ungdomsuddannelser som kammeraterne (Jönsson, 2011, s. 4). Med brug af social pejling har jeg undersøgt, om social pejling har indflydelse på elevernes valg af ungdomsuddannelse i fem 8. klasser. I klasserne fik eleverne først en introduktion til erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser og EUX, da eleverne skal kende disse betegnelser for at kunne deltage i forløbet. Dernæst svarede eleverne på spørgsmål omhandlende ungdomsuddannelsesvalg for at undersøge, om der var tale om flertalsmisforståelser eller sociale overdrivelser i klasserne. Spørgsmålene omhandlede seks emner, hvor eleverne først skulle svare på seks spørgsmål omkring, hvad eleverne troede om deres kammerater, mens de sidste seks spørgsmål drejede sig om, hvad de selv syntes. Dermed kunne elevernes svar stilles over for hinanden, således samme emne både kunne belyses ud fra, hvad eleverne troede om klassekammeraterne, og hvad de selv syntes. Eleverne svarede ved brug af klikkers, som er afstemningsmaskiner, der er kendt fra Hvem vil være millionær?. Efter eleverne havde svaret, var der en dialog på klassen med udgangspunkt i elevernes svar. Her stillede jeg eleverne åbne spørgsmål, således eleverne selv kom med udtalelser. Dermed er der en større sandsynlighed for, at eleverne vil tage dialogen til sig, fordi de selv kommer med udtalelser (Jönsson, 2011, s. 12). Gennem dialogen fik eleverne ekspliciteret deres tanker og blev dermed bevidste omkring, om de havde overdrevne forestillinger om kammeraterne, som kan få indflydelse på deres fremtidige ungdomsuddannelsesvalg. Social pejlings indflydelse på elevernes valg Gennem forløbene i de fem 8. klasser var der for de fleste elever ikke tale om sociale overdrivelser eller flertalsmisforståelser ved alle spørgsmålene. I det følgende beskrives kort elevernes svar på udvalgte spørgsmål. Hovedparten af elevernes forestillinger om klassekammeraternes valg af Side 2 af 5

3 ungdomsuddannelse var rigtige i klasserne, hvor der i de fleste klasser var flest, der vil vælge gymnasiet. Ved spørgsmålene omhandlende hvilken uddannelse der er bedst, var der tale om en flertalsmisforståelse for de fleste elever i en af de fem klasser, fordi de fleste troede, at klassekammeraterne ville svare, at en gymnasial uddannelse er bedst, men flertallet syntes, at alle uddannelser er lige gode. I tre af de fem klasser troede flest, at flertallet af kammeraterne ville svare, at gymnasiet er bedst, som også var tilfældet. I den sidste klasse troede flest, at kammeraterne ville svare, at en erhvervsuddannelse er bedst, men der var lige mange, som syntes, gymnasiet, erhvervsuddannelser eller at alle uddannelser er lige gode. Til spørgsmålene omkring om eleverne vil vælge ungdomsuddannelse efter, hvor deres kammerater vælger at gå, svarede alle eleverne i tre ud af fem klasser samt næsten alle i de sidste to klasser, at de ikke vil vælge ungdomsuddannelse efter, hvor deres kammerater vælger at gå. Flertallet i klasserne troede, at nogle vil vælge efter kammeraterne, og dermed er der tale om flertalsmisforståelser for disse elevers vedkommende. I forhold til spørgsmålene om eleverne lytter til forældrene, var der også tale om sociale overdrivelser eller flertalsmisforståelser for flertallet af eleverne, fordi flere gav udtryk for, at de lytter til forældrene, end eleverne troede. Der er dermed primært flertalsmisforståelser på spørgsmålene omkring kammeraternes valg af ungdomsuddannelse og forældrenes indflydelse. Det tyder på, at de fleste elever ifølge dem selv ikke vil vælge ungdomsuddannelse efter, hvad de tror, kammeraterne vil vælge, idet flertallet svarede, at de ikke vil vælge efter kammeraternes valg. Forskning viser ligeledes, at unge gerne vil give udtryk for, at de selvstændigt vælger uddannelse, men ofte er der meget, som har indflydelse på elevers valg. Dette får ofte ubevidst indflydelse (Pless & Katznelson, 2005, s ). Dermed kan det være, at kammeraterne ubevidst får indflydelse på elevernes valg af ungdomsuddannelse. Forskning viser netop, at venner kan spille en afgørende rolle i valget (Mehlbye, Hagensen, & Halgreen, 2000, s. 79). Det tyder på, at mange af eleverne lytter til forældrenes ønsker om uddannelsesvalg. Disse resultater kan generaliseres, idet forskning viser, at forældre ofte har indflydelse på unges valg af uddannelse (Pless & Katznelson, 2005, s. 50). Specielt har unges mødre indflydelse på valg af uddannelse (Andersen, 1997, s. 169). Forældrene får desuden ofte indflydelse på unges valg i kraft af den sociale arv, idet unge ofte følger i samme spor som forældrene. Dette sker tit ubevidst, som også kommer til udtryk ved, at unge ofte ikke selv synes, at den sociale arv har indflydelse på valget af ungdomsuddannelse (Mehlbye, Hagensen, & Halgreen, 2000, s. 55, 81). Erfaringer fra praksis Selvom der ikke er tale om flertalsmisforståelser eller sociale overdrivelser ved alle spørgsmål, og selvom elevers valg af ungdomsuddannelse kan ske ubevidst, vurderer jeg, at elever kan få indsigt i egne og andres bevidste holdninger gennem at svare på spørgsmålene og især gennem den efterfølgende dialog, hvor eleverne giver udtryk for egne holdninger. Ved at eleverne lytter til dialogen på klassen gennem gruppevejledningen, kan de lære af hinandens erfaringer, og dermed kan det være, elevernes holdninger ændres undervejs i dialogen, når de hører, hvad andre tænker Side 3 af 5

4 (Westergaard, 2012, s ). Eleverne kan bruge erfaringerne til at træffe velovervejede valg af ungdomsuddannelse, således færre måske vælger en uddannelse, de ikke selv ønsker, og som de derfor dropper ud af. Dette vil politikerne netop gerne undgå ifølge bekendtgørelsen om vejledning 1 stk. 4 (Undervisningsministeriet, 2010). Mine erfaringer og erfaringerne fra UU i Aarhus viser dermed, at social pejling er et godt dialogisk redskab at benytte til vejledninger (Jönsson, 2011, s. 3). Dog er der meget, der ubevidst kan få indflydelse på unges valg af ungdomsuddannelse, og derfor er det ikke sikkert, at eleverne ikke vælger en forkert uddannelse, selvom eleverne har deltaget i et social pejling-forløb. Idet alle elever svarede på spørgsmål om social pejling ved brug af klikkers, deltog alle i vejledningen, men i selve dialogen var det ikke alle, som sagde noget på klassen. Når der er mange deltagere til en gruppevejledning, er der netop en risiko for, at deltagere bliver passive. Dog kan deltagere lære mere, jo flere der deltager, fordi der kan være flere synspunkter (Thomsen, Skovhus, & Buhl, 2013, s. 117). I forhold til social pejling er det relevant at høre synspunkter fra eleverne i klassen, således eleverne kan lære af klassekammeraternes holdninger. Derfor vurderer jeg, at det er bedst at have eleverne samlet. Efter en dialog på klassen kan det være relevant at dele eleverne op i mindre grupper, således der er mulighed for, at alle kan ytre sig. Social pejling som vejledningsmetode Som min undersøgelse og tidligere projekter med social pejling viser, er social pejling et godt dialogisk redskab at benytte for at få unge til at reflektere over valg af uddannelse (Jönsson, 2011, s. 3). Social pejling kan derfor være med til at få elever til at træffe velovervejede valg af ungdomsuddannelse, fordi eleverne får talt om deres holdninger og hører, om de har overdrevne forestillinger om kammeraterne, som kan få indflydelse på valget af uddannelse. Dermed kan det måske føre til, at færre vælger en forkert uddannelse, som de dropper ud af. Selvom de fleste elever i min undersøgelse gav udtryk for, at de ikke lader sig påvirke af kammeraters valg af uddannelse, kan det være, at kammeraternes valg ubevidst får indflydelse. Forskning viser netop, at unge gerne vil fremstå som nogle, der træffer selvstændige uddannelsesvalg, men ofte er der meget, som ubevidst får indflydelse på unges valg (Pless & Katznelson, 2005, s ). Dette kan netop være kammeraters valg af uddannelse (Mehlbye, Hagensen, & Halgreen, 2000, s. 79). Derfor er det ikke sikkert, at elever vælger en uddannelse, de ikke dropper ud af, fordi de har deltaget i et social pejling-forløb. Side 4 af 5

5 Litteraturliste Andersen, D. (1997). Uddannelsesvalg efter 9. klasse. Delprojekt under forskningsprogrammet UDDANNELSE TIL ALLE. København K: Socialforskningsinstituttet. Balvig, F., Holmberg, L., & Sørensen, A.-S. (2005). Ringsted-forsøget. Livsstil og forebyggelse i lokalsamfundet. København Ø: Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Jönsson, L. (2011). Social pejling og uddannelsesvalg - et forsøg i 8. klasse på Hasle Skole og Møllevangskolen. Aarhus: Videncenter for Sundhed og Trivsel. Mehlbye, J., Hagensen, P., & Halgreen, T. (2000). Et frit valg? Unges overgang fra grundskolen til ungdomsuddannelserne om danske unge og unge fra etniske minoriteter. København: AKF Forlaget. Pless, M., & Katznelson, N. (2005). Niende klasse og hvad så? - en midtvejsrapport om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde. København NV: Center for Ungdomsforskning. Thomsen, R., Skovhus, R. B., & Buhl, R. (2013). At vejlede i fællesskaber og grupper. Schultz. Undervisningsministeriet. (21. juni 2010). Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. Hentede 15. juli 2013 fra Retsinformation: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Undervisningsministeriet. (2. oktober 2013). 95-procent-målsætning. Hentede 5. oktober 2013 fra Undervisningsministeriet: Westergaard, J. (2012). Effektiv gruppevejledning af unge. Schultz. Side 5 af 5

December 2009. Videncenter for Sundhed og Trivsel. - et forsøg i 8. klasse på Hasle Skole og Møllevangskolen

December 2009. Videncenter for Sundhed og Trivsel. - et forsøg i 8. klasse på Hasle Skole og Møllevangskolen SOCIAL PEJLING Og uddannelsesvalg December 2009 Videncenter for Sundhed og Trivsel? - et forsøg i 8. klasse på Hasle Skole og Møllevangskolen Videncenter for Sundhed og Trivsel Lise Jönsson Januar 2011

Læs mere

Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi

Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi Arbejdspapir 8. oktober 2013 Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi Ph.d. studerende ved IUP, AU og Lektor ved VIA UC Randi Boelskifte Skovhus

Læs mere

Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi

Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi Arbejdspapir August 2014 Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi Ph.d. studerende ved IUP, AU og Lektor ved VIA UC Randi Boelskifte Skovhus og

Læs mere

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash At arbejde procesorienteret med fokus på flertalsmisforståelser 1. PROJEKTET BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT Dette projekt tager dels udgangspunkt i den livsstilsundersøgelse

Læs mere

NEDSLAG I UNGDOMSLIVET ÅR 2016

NEDSLAG I UNGDOMSLIVET ÅR 2016 NEDSLAG I UNGDOMSLIVET ÅR 2016 et kalejdoskopisk blik på dele af centerets forskning Netværkskonference på Center for Ungdomsforskning 30. marts 2016 NEDSLAG I UNGDOMSLIVET ÅR 2016 et kalejdoskopisk blik

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for Undervisningsministeriet Grafisk tilrettelægger: Falk og musen Grafik: Falk og musen Fotos: Colourbox

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsudannelse hvordan? Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning

Ungdommens Uddannelsesvejledning 1 Ungdommens Uddannelsesvejledning Vejledning af elever og unge i - Ændringer med EUD-reformen Side 1 2 Om 1 leder 1 administrativ medarbejder 7 vejledere dækkende: vejledningen i grundskolernes 7.-10.-

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

UU s rolle i Uddannelse og Job perspektiver på samarbejdet.

UU s rolle i Uddannelse og Job perspektiver på samarbejdet. UU s rolle i Uddannelse og Job perspektiver på samarbejdet. Anders Ladegaard Næstformand i UU Danmark Vesterbrogade 6D. 4, 1780 København V. uudanmark.dk uudk@uudanmark.dk CVR: 32 91 78 01 Danmarks bedst

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. 17.00 17.45 Gruppearbejde klassevis. 17.45 18.25 Opsamling i plenum. 18.25 19.00 5. kl. forældremøde.

Læs mere

ÅrhusEksperimentet Styrkelse af social kapital i skole og fritid et eksperiment med social pejling i et helhedsperspektiv i et område i Århus Kommune

ÅrhusEksperimentet Styrkelse af social kapital i skole og fritid et eksperiment med social pejling i et helhedsperspektiv i et område i Århus Kommune ÅrhusEksperimentet Styrkelse af social kapital i skole og fritid et eksperiment med social pejling i et helhedsperspektiv i et område i 18. november 2010 1 ÅrhusEksperimentet ÅrhusEksperimentet Social

Læs mere

Forældremøde/-information 8. og 9. årgang 4kløverskolen. UU-vejleder Ann Grethe Larsen Mobil: 2488 5673 agl@nyborg.dk

Forældremøde/-information 8. og 9. årgang 4kløverskolen. UU-vejleder Ann Grethe Larsen Mobil: 2488 5673 agl@nyborg.dk Forældremøde/-information 8. og 9. årgang 4kløverskolen UU-vejleder Ann Grethe Larsen Mobil: 2488 5673 agl@nyborg.dk Vejledning 8. og 9. klasse Vejledningsaktiviteter kommende skoleår årets gang Uddannelsesparathed

Læs mere

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 7. november 2014 Børn og Unge-byrådet Indstilling om Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Aarhus Kommune fremsendes

Læs mere

Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde

Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Mette Pless og Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning LLD, Danmarks Pædagogiske

Læs mere

NGE OG ALKOHOL. fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011

NGE OG ALKOHOL. fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011 NGE OG ALKOHOL fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011 UNGE OG ALKOHOL - fest eller misbrug? På Center for Ungdomsforsknings årlige majkonference, som afholdes d. 18. maj 2011, er fokus denne gang

Læs mere

INFORMATION OM UDDANNELSESPARATHEDSVURDERINGEN I 8. KLASSE

INFORMATION OM UDDANNELSESPARATHEDSVURDERINGEN I 8. KLASSE INFORMATION OM UDDANNELSESPARATHEDSVURDERINGEN I 8. KLASSE Uddannelsesparathedsvurdering? Alle elever i 8. klasse vil blive vurderet ud fra tre parametre: Personlige Sociale Faglige forudsætninger Det

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

HVOR ER UNGDOMSLIVET I DAG?

HVOR ER UNGDOMSLIVET I DAG? HVOR ER UNGDOMSLIVET I DAG? - 360 GRADER RUNDT OM UNGDOMSLIVET Netværkskonference for medlemmerne af foreningen Center for Ungdomsforskning, med rig mulighed for networking og udvikling af interessefællesskabet

Læs mere

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 1. Mål for grundskoleindsatsen i 2011: 97 % af eleverne fra grundskolen eller 10 klasse bliver tilmeldt og påbegynder en ungdomsuddannelse

Læs mere

DIALOG # 8 MAN TAGER PJÆK PÅ FERSK GERNING GRIBER MAN IND?

DIALOG # 8 MAN TAGER PJÆK PÅ FERSK GERNING GRIBER MAN IND? DIALOG # 8 MAN TAGER PJÆK PÅ FERSK GERNING GRIBER MAN IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Hvad mener du om Internettets fremtid?

Hvad mener du om Internettets fremtid? Hvad mener du om Internettets fremtid? Internettet blev tilgængeligt for almindelige mennesker i midten af 1990 erne. Siden er internettet blevet en vigtig del af vores hverdag. Vi bruger internettet til

Læs mere

MUFU. Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år

MUFU. Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år MUFU Middelfart Ungdomsskoles Forberedende Uddannelses- og beskæftigelsesforløb Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år MUFU Middelfart Ungdomsskoles Forberedende

Læs mere

Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast på vejledningsområdet.

Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast på vejledningsområdet. Undervisningsministeriet uvavej@uvm.dk cc. lone.basse@uvm.dk 17. juni 2014 Høringssvar bekendtgørelser på vejledningsområdet Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast

Læs mere

Jeg er sej når jeg siger nej!

Jeg er sej når jeg siger nej! 1 Jeg er sej når jeg siger nej! En metode til forebyggelse af risikoadfærd SSP-samarbejdet i Guldborgsund 2011 2 Baggrund for projekt Jeg er sej...når jeg siger nej! Projektet er en videreudvikling af

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Projekt Forebyggelse på Tekniske Skoler

Projekt Forebyggelse på Tekniske Skoler Projekt Forebyggelse på Tekniske Skoler Betina Bang Sørensen & Morten Hulvej Rod Temadag om øget gennemførelse 25. oktober 2010 Projektgruppen Liselotte Ingholt, projektleder Betina Bang Sørensen, videnskabelig

Læs mere

DE TOPMOTIVEREDE UNGE

DE TOPMOTIVEREDE UNGE DE TOPMOTIVEREDE UNGE Mens mange unge kæmper med motivationen, er andre unge tændt af et brændende engagement men hvordan skabes motivation og engagement blandt unge? Konference på Center for Ungdomsforskning

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Alle de andre gør det! -

Alle de andre gør det! - Alle de andre gør det! - forebyggelsestiltag i 6. kl. 1 Forebyggelsesprogrammet for Furesø Kommunes skoler. Klassetrin Elever Forældre Lærerne Materiale 5. Kl. Trivsels el. antimobnings forløb Årgangs

Læs mere

Brydninger i ungdomslivet Sørensen, N. U. (red.) & Pless, M. (red.) 2015 1 udg. Aalborg : Aalborg Universitetsforlag. 190 s. (Ungdomsliv; Nr. 3).

Brydninger i ungdomslivet Sørensen, N. U. (red.) & Pless, M. (red.) 2015 1 udg. Aalborg : Aalborg Universitetsforlag. 190 s. (Ungdomsliv; Nr. 3). Lektor Det Humanistiske Fakultet Institut for Læring og Filosofi Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet København Postaddresse: A.C. Meyers Vænge 15 2450 København SV Danmark Postaddresse: A.C.

Læs mere

Vejledning til studievalgsportfolio. - vejledere og lærere. Titel 1

Vejledning til studievalgsportfolio. - vejledere og lærere. Titel 1 Vejledning til studievalgsportfolio - vejledere og lærere Titel 1 Vejledning til studievalgsportfolio - vejledere og lærere 1. udgave, juni 2017 ISBN: 978-87-603-3147-3 (webudgave) Udgivet af Undervisningsministeriet,

Læs mere

Kender du Sundhedsstyrelsens anbefalede grænse for, hvor mange genstande du max bør drikke ved én lejlighed?

Kender du Sundhedsstyrelsens anbefalede grænse for, hvor mange genstande du max bør drikke ved én lejlighed? Intro: En løbende undersøgelse blandt forebyggere - I Kender du Sundhedsstyrelsens anbefalede grænse for, hvor mange genstande du max bør drikke ved én lejlighed? Intro: En løbende undersøgelse blandt

Læs mere

Højskolernes og frie fagskolers mentorordning. v/ Jakob Hvenegaard Andersen Folkehøjskolernes Forening i Danmark 10.

Højskolernes og frie fagskolers mentorordning. v/ Jakob Hvenegaard Andersen Folkehøjskolernes Forening i Danmark 10. Højskolernes og frie fagskolers mentorordning v/ Jakob Hvenegaard Andersen Folkehøjskolernes Forening i Danmark 10. september 2014 Rundt om Hvem er de unge uden ungdomsuddannelse på højskole Effektundersøgelse

Læs mere

DA s høringssvar på udkast til lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love

DA s høringssvar på udkast til lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love Undervisningsministeriet Simon Kjølby Larsen Vester Voldgade 123 1552 København V efu-vej@uvm.dk DA s høringssvar på udkast til lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige

Læs mere

Eksperimentet. inspirationskatalog. Social pejling og social kapital. teori praksis øvelser

Eksperimentet. inspirationskatalog. Social pejling og social kapital. teori praksis øvelser Aarhus Eksperimentet Social pejling og social kapital inspirationskatalog teori praksis øvelser AarhusEksperimentet Udgivet: Juli 2013-3. udgave Udgivet af: SSP, Pædagogik og Integration, Børn og Unge,

Læs mere

Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011

Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011 UDKAST Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011 Syddansk uddannelsesaftales handlingsplan 2012-13 Aftalens parter Region Syddanmark Kommunerne i Syddanmark Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskolerne

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

"I Danmark er jeg født"

I Danmark er jeg født "I Danmark er jeg født" Myten om den fejlslagne integration Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 1. november 2010 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Med denne konference

Læs mere

NYHEDSBREV TILTAG. Flere end forventet får en ungdomsuddannelse. Maj 2013

NYHEDSBREV TILTAG. Flere end forventet får en ungdomsuddannelse. Maj 2013 Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland NYHEDSBREV Maj Velkommen til det første nyhedsbrev, du får fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland, og som du fremover vil modtage en gang

Læs mere

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI 2012-15 uddannelser i verdensklasse VERDENS Side 2 Uddannelsesstrategi 14% af de 18-19-årige har utilstrækkelige læse- og/ eller matematikkundskaber. Der er således

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

TOP OG BUND I UNGDOMSLIVET

TOP OG BUND I UNGDOMSLIVET TOP OG BUND I UNGDOMSLIVET Om en øget polarisering mellem de, som kan begå sig, og de, som ikke kan og hvad det betyder for de unge selv og for alle dem, som er i berøring med de unge i hverdagen NETVÆRKS

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

UDDANNELSES PARATHED

UDDANNELSES PARATHED UDDANNELSES PARATHED KONFERENCE TREFOR PARK ODENSE 23.09.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK UDDANNELSESPARATHED Lærere i udskolingen skal blive bedre til at forberede eleverne på en ungdomsuddannelse;

Læs mere

Samlet evaluering af Digital dannelse i 4. klasse & Trivselsseminar for 8. årgang. Børn og Unge April Side 1 af 5

Samlet evaluering af Digital dannelse i 4. klasse & Trivselsseminar for 8. årgang. Børn og Unge April Side 1 af 5 Samlet evaluering af Digital dannelse i 4. klasse & Trivselsseminar for 8. årgang Børn og Unge April 2017 Side 1 af 5 1. Introduktion Digital dannelse i 4. klasse og Trivselsseminar for 8. årgang er to

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Notat UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Dato: 18. februar 2016 Sags nr.: 15/8630 Sagsbehandler: mnn Nordmarks Allé 1 2620 Albertslund skoleroguddannelse@albertslund.dk Indhold A. Indledning...3 1. Antal svar

Læs mere

Alle de andre gør det

Alle de andre gør det SSP-kontaktlærer Thomas Aistrup Social pejling En videnbaseret indsats - Ringstedforsøget, Århus eksperimentet, m.m. Metatænkning - børn og unge overfører fra et emne til et andet Fokus på metoden ikke

Læs mere

Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse - udfordringer Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning

Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse - udfordringer Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse - udfordringer Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet Hvem er mest parat til uddannelse?

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Elev- og uddannelsesplan for elever i 9. klasse Uddannelsesplan for elever, der søger ind på ungdomsuddannelse mv.

Elev- og uddannelsesplan for elever i 9. klasse Uddannelsesplan for elever, der søger ind på ungdomsuddannelse mv. Elev- og uddannelsesplan for elever i 9. klasse 2009-10 Uddannelsesplan for elever, der søger ind på ungdomsuddannelse mv. Navn: CPR. nr.: E-mail: Mobilnr.: Klasse: Skole: Klasselærer: UU-vejleder: Til

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE

PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE Dok. nr. 340-2014-138447 PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde med fokus

Læs mere

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE?

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE? DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

Greve-forsøget. et forsøg med udvikling af forebyggelsesmetoden social pejling i Greve Kommune

Greve-forsøget. et forsøg med udvikling af forebyggelsesmetoden social pejling i Greve Kommune Greve-forsøget et forsøg med udvikling af forebyggelsesmetoden social pejling i Greve Kommune Af: Flemming Balvig og Lars Holmberg Videncenter for Social Pejling Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet

Læs mere

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger

Læs mere

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg.

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg. 10 veje til flere dygtige faglærte - alle har et ansvar For at sikre høj faglighed og motivation skal den enkelte unge have netop det uddannelsestilbud, der passer ham eller hende, og mange aktører skal

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood 19.00-19.45 Gruppearbejde klassevis 19.45 20.20 Opsamling i plenum. 20.20 21.00 SSP Furesø

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

DIALOG # 9 HVILKE KONSEKVENSER SKAL DET HAVE AT KOMME FOR SENT?

DIALOG # 9 HVILKE KONSEKVENSER SKAL DET HAVE AT KOMME FOR SENT? DIALOG # 9 HVILKE KONSEKVENSER SKAL DET HAVE AT KOMME FOR SENT? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Ung og sund Svendborg marts 2010 Fastholdelse af unge i uddannelse

Ung og sund Svendborg marts 2010 Fastholdelse af unge i uddannelse Ung og sund Svendborg marts 2010 Fastholdelse af unge i uddannelse Adjunkt, cand.scient.soc Socialrådgiveruddannelserne Side 1 Restgruppen De unge der ikke færdiggør en ungdomsuddannelse Restgruppe 1:

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse

Læs mere

Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve)

Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve) VEJLEDNING VIRKER Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve) Baggrund I informationen om uddannelsesparathed er beskrevet, at lovgivningen om uddannelsesparathed indebærer: At

Læs mere

Brugervejledning Optagelse.dk. Medarbejder på Ungdommens Uddannelsesvejledning

Brugervejledning Optagelse.dk. Medarbejder på Ungdommens Uddannelsesvejledning Brugervejledning Optagelse.dk Medarbejder på Ungdommens Uddannelsesvejledning Brugervejledning Optagelse.dk Medarbejder på Ungdommens Uddannelsesvejledning Forfatter: Ulrik Sølgaard-Nielsen Styrelsen for

Læs mere

Vejledere viser vejen. kønsmainstreaming i uddannelses- og

Vejledere viser vejen. kønsmainstreaming i uddannelses- og Vejledere viser vejen kønsmainstreaming i uddannelses- og erhvervsvejledningen Vejledere viser vejen kønsmainstreaming i uddannelses- og erhvervsvejledningen Forfattere: Lumi Zuleta og Zia Krohn. Redaktion:

Læs mere

Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang

Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang Børn og Unge 21-4-2016 1 1. Baggrund og introduktion Forskere peger på, og flere undersøgelser viser, at skoletrivsel har en stærk sammenhæng

Læs mere

Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole

Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole Med Thomas Aistrup, SSP-kontaktlærer Du må meget gerne hente app en socrative student. Den kan hentes til Iphones og Android-telefoner. Programmet Oplæg ved

Læs mere

DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

UU s opgaver. UU Aarhus og Samsø læs mere på

UU s opgaver. UU Aarhus og Samsø læs mere på UU s opgaver Vejledning op til 18 år - Grundskolen ca. 10 årsværk - 15 17 årige ca. 9 årsværk Vejledning 18 24 år - ca. 6 årsværk Vejledning i Jobinfo ca. 3 årsværk Specialvejledning ca. 3 årsværk Særligt

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

Hvorfor er skolen som arena så vigtig

Hvorfor er skolen som arena så vigtig Hvorfor er skolen som arena så vigtig Pernille Due, Professor, dr.med. Center for Interventionsforskning & Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Læs mere

Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2015/16

Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2015/16 Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse Skoleåret 2015/16 Folkeskoleloven: 7 a. I 8. klasse skal eleverne deltage i introduktionskurser til ungdomsuddannelse,

Læs mere

Orientering til forældre. Vurdering af uddannelsesparathed Kriterier for vurderingen af elever i nuværende 9. og 10. klasse

Orientering til forældre. Vurdering af uddannelsesparathed Kriterier for vurderingen af elever i nuværende 9. og 10. klasse Orientering til forældre Vurdering af uddannelsesparathed Kriterier for vurderingen af elever i nuværende 9. og 10. klasse UU Aarhus-Samsø December 2014 Vi er i Ungdommens Uddannelsesvejledning vidende

Læs mere

Studievejlederkonference

Studievejlederkonference Studievejlederkonference Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen Identitetsdannelse

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform

Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform Erhvervsuddannelsesreformen (EUD reform) forventes vedtaget juni 2014 med virkning fra 1. juli 2014. I samme reform indgår også en vejledningsreform, som har betydning

Læs mere

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces UCC-konference 2014 Ann Christensen Vejledning i efterskolen Efterskoleforeningens vejledningssyn Vejledning indgår som en integreret dimension

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne

Læs mere

Program for Uddannelsesdebatten 2016 et folkemøde om uddannelse.

Program for Uddannelsesdebatten 2016 et folkemøde om uddannelse. Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 184 Offentligt Skolebyen Nørre Nissum, Lemvig kommune, Region Midtjylland og VIA University College præsenterer: Program for Uddannelsesdebatten

Læs mere

Unges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU

Unges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Unges motivation og læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet, og mange unge er glade for at gå i skole,

Læs mere

MinFremtid. Onlineværktøj til karrierelæring, afklaring og uddannelsesvalg i UU, i skolen og i hjemmet. Opskrifter og inspiration til MinFremtid.

MinFremtid. Onlineværktøj til karrierelæring, afklaring og uddannelsesvalg i UU, i skolen og i hjemmet. Opskrifter og inspiration til MinFremtid. MinFremtid Onlineværktøj til karrierelæring, afklaring og uddannelsesvalg i UU, i skolen og i hjemmet Opskrifter og inspiration til MinFremtid.dk Indledning I løbet af udskolingen skal de unge gennem processer

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010 Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010 Den svære ungdom Unge i gråzonen Den 1. januar 2010 fyldte Center for Ungdomsforskning 10 år. De mange projekter og arrangementer,

Læs mere

Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne. Titel 1

Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne. Titel 1 Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne Titel 1 Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne

Læs mere

Aalborg Kommunes Unge-strategi

Aalborg Kommunes Unge-strategi Aalborg Kommunes Unge-strategi Fælles konference d.13. april 2012 på Tech College Aalborg Formålet med dagen Kort opsamling på Unge-strategien, hvor vi trækker nogle særlige områder frem Tema Frafald i

Læs mere

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014 1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik

Læs mere

Uddannelsesparathed. Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne.

Uddannelsesparathed. Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne. Uddannelsesparathed Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne Titel 1 Uddannelsesparathed Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed

Læs mere

UNGDOMSUDDANNELSER Bred indsats skal få unge på skolebænken Af Ivan Mynster Fredag den 10. februar 2017

UNGDOMSUDDANNELSER Bred indsats skal få unge på skolebænken Af Ivan Mynster Fredag den 10. februar 2017 UNGDOMSUDDANNELSER Bred indsats skal få unge på skolebænken Af Ivan Mynster Fredag den 10. februar 2017 Del: Der skal tages en række forskellige midler i brug, hvis flere unge skal i gang med og fastholde

Læs mere

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Indledning Lov 166 om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge)

Læs mere

Ung i dag ung i Gentofte

Ung i dag ung i Gentofte Ung i dag ung i Gentofte Profil af unges trivsel i Gentofte kommune Netværkskonference på Center for Ungdomsforskning 30. marts 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Hovedspørgsmål Mit liv: Hvordan er

Læs mere

Læseplan for SSP Ung Sorø

Læseplan for SSP Ung Sorø Læseplan for SSP Ung Sorø 2017 2018 2 Det vil SSP Ung Sorø SSP Ung Sorø vil med den kriminalpræventive undervisningsguide gøre det nemt for skoler og undervisere at invitere den kriminalpræventive undervisning

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

8. skoleår. Elever og lærer deltager i erhvervsintroducerende dag (E-dag) - besøg på en erhvervsuddannelse

8. skoleår. Elever og lærer deltager i erhvervsintroducerende dag (E-dag) - besøg på en erhvervsuddannelse Information om UU vejledning og parathedsvurdering Kære forældre og elever I Danmark er det besluttet, at 95 % af alle unge skal have en ungdomsuddannelse. I det følgende vil I få et overblik over de aktiviteter

Læs mere