Skoleregnskaber for udbyderne af gymnasiale uddannelser

Transkript

1 Skoleregnskaber for udbyderne af gymnasiale uddannelser September 2014

2 Skoleregnskaber Udbyderne af gymnasiale uddannelser... 3 Det samlede resultat... 4 Gymnasialt undervisningsresultat... 5 De offentlige almene gymnasier og hf-kurser... 6 Skoleresultat... 6 Omkostningsfordeling... 7 Resultatet for gymnasial undervisning... 8 VUC Årets resultat for det enkelte VUC Udgiftsfordelingen på VUC Resultatet for gymnasial undervisning på VUC Erhvervsskoler med gymnasialt udbud Årets resultat for den enkelte erhvervsskole Erhvervsskoler med samlet underskud Erhvervsskoler med samlet overskud Omkostningsfordeling på erhvervsskolerne Det gymnasiale undervisningsresultat De private udbydere af gymnasiale uddannelser Bilag 1 - Skoleresultater for det enkelte almene gymnasium og hf-kursus Bilag 2 - Undervisningsresultater for almene gymnasier og hf-kurser Bilag 3 - Resultater for det enkelte VUC Bilag 4 - Undervisningsresultater for gymnasial undervisning på VUC Bilag 5 - Resultater for den enkelte erhvervsskole Bilag 6 - Undervisningsresultater for gymnasial undervisning på erhvervsskoler Bilag 7 - Undervisningsresultat for gymnasial undervisning på erhvervsskolerne typefordelt Bilag 8 - Skoleresultater for private udbydere af gymnasial uddannelse Bilag 9. Selveje: Overskud er ikke et mål i sig selv for uddannelsesinstitutioner / 40

3 Skoleregnskaber 2013 Udbyderne af gymnasiale uddannelser De gymnasiale uddannelser udbydes af selvejende institutioner med selvstændige bestyrelser. Uddannelserne er offentligt finansieret og har derfor ikke som formål at indhente overskud. Institutionerne skal derimod levere en samfundsydelse med størst mulig kvalitet inden for den resurseramme, der er afsat. Derfor bør resurserne også anvendes til de uddannelser og de elever, de er givet som tilskud til. Så eleverne får de bedst mulige uddannelser og frafaldet mindskes. Finansieringen sker via et såkaldt taxameter, der i store træk er opdelt på undervisningstaxameter, bygningstaxameter og fællesudgiftstaxameter. Taxametertilskuddene bliver dog givet efter det såkaldte bloktilskudsprincip og kan derfor frit anvendes inden for institutionens samlede formål. Taxametrene fastsættes politisk for hver uddannelse i forbindelse med de årlige finanslovsforhandlinger. Udbyderne af almen gymnasial uddannelse fik i 2010 og 2011 mulighed for at købe deres egne bygninger og dermed overgå til bygningsselveje. Dette har været en stor udfordring for mange af skolerne, enten fordi deres bygninger ikke har egnet sig til moderne undervisning, eller fordi de har været udfordret af pladsmangel på grund af elevtilgang. De medfølgende millionbeløb i forbindelse med overtagelsen af bygningerne til det såkaldte vedligeholdelsesefterslæb har langt fra været dækkende. Det er væsentligt at dette ikke kommer til at gå ud over den enkelte elevs undervisning ved kanalisering af resurser fra undervisningen til bygningerne. Desuden skal det sikres, at institutionerne ikke overinvesterer i bygningskapacitet i en tid med faldende ungdomsårgange, da dette kan have alvorlige konsekvenser for økonomien på sigt. Det er desuden værd at huske på at beregningen af bygningstaxameteret efter betalingsevnemodellen byggede på de gennemsnitlig lavere elevtal for Derfor er der flere udbydere af almengymnasiale uddannelser, der har større bygningsindtægter end beregnet. Der er lovkrav om, at den enkelte skole skal udarbejde og offentliggøre en årsrapport for hvert regnskabsår. Dog gælder offentlighedskravet ikke for de private udbydere af gymnasial uddannelse, her er det frivilligt. Årsrapporterne for 2013 er offentliggjort i sommeren Samtidig har GL fået aktindsigt i de enkelte institutioners undervisningsresultat for de gymnasiale uddannelser på stx, hf, hf enkeltfag, hhx og htx. Det betyder, at der er andre områder, der berører gymnasial undervisning, som ikke er direkte med. Resultater for de gymnasiale udbydere er samlet og bearbejdet i denne rapport. Disse resultater er væsentlige, da man her kan se, hvor meget overskud der er på den enkelte gymnasiale uddannelse. Det kan man ikke se af årsrapporterne, da institutionerne ikke er forpligtet til at offentliggøre regnskaberne på uddannelsesniveau. Der anvendes i notatet to væsentlige nøgletal. For det første - gymnasialt undervisningsresultat forstået som indtægter (primært deltagerbetaling, undervisningstaxameter og færdiggørelsestaxameter) til gymnasial undervisning fratrukket omkostninger (opdelt på løn/lønafhængige omkostninger og øvrige undervisningsrelaterede omkostninger) til gymnasial uddannelse. For det andet - den gymnasiale anvendelsesprocent som er omkostninger til gymnasial undervisning delt med indtægterne. Anvendelsesprocenten vil yderligere kunne opdeles på anvendelse til løn og øvrig anvendelse. En samlet anvendelsesprocent på 95 pct. betyder, at 5 pct. af indtægterne ikke bliver anvendt til gymnasial undervisning. 3 / 40

4 Det samlede resultat Det samlede overskud for udbyderne af alle de gymnasiale uddannelser i 2013 var 639 mio. kr., svarende til kr. pr. årselev. Overskuddet svarer gennemsnitligt til 2,7 pct. af udbydernes samlede omsætning, også kaldet overskudsgraden. Over den samlede gennemsnitlige overskudsgrad er VUC med 4,7 pct., de private gymnasier med 3,3 pct. og de almene gymnasier og hf-kurser med 3,1 pct. Erhvervsskolerne ligger under gennemsnittet med en overskudsgrad på 1,8 pct. Udbyderne af gymnasial uddannelse har haft godt årselever og en samlet omsætning på 24 mia. kr. Udbyderne har en egenkapital på 40 pct. af omsætningen og en likviditetsgrad på 83 pct. Egenkapital er et udtryk for, hvor mange resurser institutionen har tilbage, hvis den lukker ned, mens likviditetsgraden er et udtryk for, hvorvidt man kan betale sine regninger til tiden. Likviditetsgraden beregnes som omsætningsaktiver set i forhold til kortsigtet gæld. Det er derfor mere væsentligt for den enkelte institution at have en høj likviditet end en høj egenkapital, da likviditeten er skolens bagvedliggende pengeregnskab. I kan læse mere om egenkapital og likviditet i bilag 7. Tabel 1. Nøgletal for udbydere af gymnasiale uddannelser VUC Erhvervsskoler Almene Private I alt gymnasier/hf gymnasier/hf Årets resultat (mio.) Resultat i pct. af 4,7 % 1,8 % 3,1 % 3,3 % 2,7 % omsætning Resultat pr. årselev Årselever Omsætning (mio.) Egenkapital (mio.) Likviditetsgrad 92 % 77 % 92 % 111 % 83 % Gymnasialt undervisningsresultat* Anvendelsesgrad* 90,8 95,4 95,5-94,8 *I de samlede gymnasiale undervisningsresultater indgår gymnasial brobygning, mens dette ikke indgår, når der ses på skolernes uddannelsestype. Det gymnasiale undervisningsresultat dækker stx, hf, hf-enkeltfag, IB, hhx og htx. Ser man på de 11 pct. af de almene gymnasier og hf-kurser (svarende til 13 skoler)med størst overskud, står de for mere end 1/3 af det samlede overskud, men kun 12 pct. af omsætningen. For VUC står 12 pct. af kurserne (3 kurser) med størst overskud for over 44 pct. af overskuddet, men kun for 28 pct. af omsætningen. 11 pct. af erhvervsskolerne (6 erhvervsskoler) med størst overskud står for 1/3 af det samlede overskud, men kun 16 pct. af omsætningen. Der er altså få institutioner, der står for en væsentlig andel af det samlede overskud. Samtidig er der stadig underskud på hver tiende institution. Underskud der kan være forskellige årsager til, disse årsager kommer vi dog ikke ind på her, da der ikke foretages en mere dybdegående analyse på enkeltskoleniveau. I skoleresultaterne findes meget forskellige prioriteringer udbyderne imellem. Institutionerne har de seneste år investeret massivt i bygningerne og gør det stadig. Det er i særlig grad de almene gymnasier og VUC ere der har investeret, siden Undervisningsministeriet annoncerede, at institutionerne kunne overgå 4 / 40

5 til bygningsselveje. Der er i 2013 igangværende til- og nybygninger for over 1 mia. kr., fordelt på kun 32 institutioner. Gymnasialt undervisningsresultat De gymnasiale undervisningsresultater, som GL har indhentet fra Undervisningsministeriet, viser, at institutionerne har et samlet overskud på den gymnasiale undervisning på over ½ mia. kr. Det svarer til, at der kun anvendes knap 94,8 pct. af undervisningsindtægterne på undervisning på de gymnasiale uddannelser (stx, hf, hf enkeltfag, hhx og htx). En del institutioner anvender mere, end hvad der ligger i undervisningstaxameteret. Det er typisk et udtryk for prioritering af undervisning eller på grund af lærerkollegiets sammensætning. En sammensætning med mange erfarne undervisere giver en højere gennemsnitsløn end en med mange nye undervisere. Størstedelen af de gymnasiale udbydere har dog overskud på undervisning og anvender overskuddet på bygninger, administration og/eller samlet skoleoverskud. Der er forskel på anvendelsesprocenten på tværs af de gymnasiale uddannelser. Det er igen VUC, der skiller sig ud ved kun at anvende 90,9 pct. af indtægterne til gymnasial undervisning. Samtidig er det igen få institutioner, der står for en væsentlig andel af overskuddet på den gymnasiale undervisning svarende til den laveste anvendelsesgrad. For de almene gymnasier og hf-kurser står de 11 pct. af skolerne med lavest gymnasial anvendelsesprocent for 40 pct. af overskuddet på gymnasial undervisning. På VUC står 12 pct. af kurserne for 36 pct. af det samlede overskud på den gymnasiale undervisning. Mens de 11 pct. af erhvervsskolerne med lavest anvendelsesgrad på gymnasial undervisning står for 55 pct. af det samlede overskud på den gymnasiale undervisning. I de næste afsnit behandles de enkelte institutioners gymnasiale udbud hver for sig. Afsnittene er opdelt på de offentlige almene gymnasier og hf-kurser, VUC, gymnasialt udbud på erhvervsskolerne samt de private udbydere af gymnasial uddannelse. 5 / 40

6 De offentlige almene gymnasier og hf-kurser Overskuddet for de offentlige almene gymnasier og hf-kurser var i 2013 ¼ mia. kr., svarende til en overskudsgrad på 3,1 pct. Der er dog tale om et fald på 32 mio. kr. siden sidste år. Tabel 2. Nøgletal almene gymnasier og hf-kurser Forskel Årets resultat (mio. kr.) Resultat i pct. af omsætning 3,1 % 3,6 % Resultat pr. årselev Årselever Egenkapital (mio. kr.) Likviditetsgrad 92 % 95 % Omsætning (mio. kr.) Ser man på den samlede omsætning og aktivitet, så er den steget i perioden. Herudover har de en samlet egenkapital på 1,3 mia. kr., en likvid beholdning på over 1,8 mia. kr. og en likviditetsgrad på 92 pct. Ser man på de institutioner, der har været selvejende i længere tid, er det ikke normalt, at likviditeten overstiger egenkapitalen. Derimod plejer en del af egenkapitalen at være mursten. Skoleresultat Det samlede skoleresultat for 2013 er sammensat af meget forskellige skoleresultater. Overskuddet og forskellige nøgletal for de enkelte almene gymnasier og hf-kurser fremgår af bilag 1. Institutioner med samlet underskud Godt hver tiende almene gymnasium og hf-kursus har underskud i 2013, svarende til 14 skoler. Det er én mere end året før. De 14 institutioner har et samlet underskud på 24,5 mio. kr. Forskellen mellem det største underskud og det største overskud er dog blevet mindre, og det samme gælder for det gennemsnitlige resultat (jf. tabel 3). Kongsholm Gymnasium har det største underskud i Gymnasiet har et underskud på 8,1 mio. kr., hvilket svarer til 16,5 pct. af gymnasiets omsætning. Underskuddet skyldes primært lejeudgifter, der langt overstiger skolens bygningstaxameter. Af senere oplysninger kan man dog se, at gymnasiet også har et underskud på gymnasial undervisning (forstået som indtægter til gymnasial undervisning fratrukket omkostninger) på 3 mio. kr. Disse resultater kan ses af bilag 2. Det er meget sandsynligt, at Kongsholm Gymnasium vil få tilført resurser, hvis det varslede sociale taxameter bliver indført, men skolen har i 2014 meddelt, at de fusionerer med CPH West. Der kan være flere årsager til, at en selvejende institution får underskud. Et underskud i sig selv er som sagt ikke nødvendigvis et tegn på, at skolen er i økonomiske vanskeligheder. Bestyrelsen kan have godkendt et underskud ved særlige udgifter i et regnskabsår. Et mindre underskud kan også være et resultat af, at skolen ikke ønsker et overskud. Dog kan det også være udtryk for, at skolen har udgifter, som de ikke kan styre i forhold til bygningerne, lærerkollegiets sammensætning mv. Undervisningsministeriet tjekker skolernes regnskaber med udgangspunkt i årets resultat. Ministeriet ser ikke, at en skole ubegrundet har to år med underskud. 6 / 40

7 Der er to ud af de 14 skoler, der også havde underskud sidste år. Den ene er Haderslev Katedralskole, der selv forklarer resultatet med større byggeudgifter end forventet, samt at underskuddet er acceptabelt på grund af tidligere års overskud. Den anden er Thisted Gymnasium, der begrunder underskuddet med OK13 Skolen har et erfarent lærerkollegium, og opgørelsen af deres undervisningsresultat viser også et underskud på 2 mio. kr. Institutioner med samlet overskud Der er 108 almene gymnasier og hf-kurser, der har overskud i Ser man på de 11 pct. af skolerne (svarende til 13 skoler), der har størst overskud, står de for mere end 1/3 af det samlede overskud, men kun 12 pct. af omsætningen. Gennemsnitligt har de et overskud på 8 mio. kr., svarende til en overskudsgrad på over 9 pct. Flere af disse institutioner var i 2013 i gang med byggeprojekter, og de anvender pengene fra overskuddene til at finansiere dele af projekterne samt til at forbedre deres likviditet efter projekterne. Indføres det sociale taxameter, vil 3 af disse skoler muligvis stå til at få tilført resurser. Falkonergårdens Gymnasium har det største overskud for regnskabsåret Overskuddet er på knap 10 mio. kr., svarende til en overskudsgrad på 13 pct., eller over kr. årselev. Det fremgår af regnskabet, at skolen har haft fokus på byggeri, og at den har sparet sammen til dette byggeri. Tabel 3. Årets resultat almene gymnasier og hf-kurser Antal gymnasier Med overskud Med underskud I alt Resultat (mio. kr.) Min -8,1-7,7 Max 9,8 12,1 Gns. 2,1 2,3 Omkostningsfordeling Af tabel 4 fremgår fordelingen af de samlede omkostninger på de almene gymnasier og hf-kurser for 2012 og Omkostningerne til undervisningens gennemførelse er steget, både i mio. kr. og i pct. af de samlede omkostninger, mens udgifterne til ledelse og administration er faldet. Det samme gælder for bygningsomkostningerne i procent af omsætningen. En af årsagerne til at undervisningens gennemførsel er steget kan være, at flere skoler har fundet ud af, at uddannelsesledere skal registreres som undervisning og ikke administration. Herudover er skolerne blevet tilført resurser som følge af det fleksible klasseloft, hvilket også alt andet lige vil give flere omkostninger til undervisningen. 7 / 40

8 Tabel 4. Omkostningsfordeling almene gymnasier og hf-kurser I mio. kr. I pct. I mio. kr. I pct. Undervisningens gennemførelse , ,2 Ledelse og administration 734 8, ,9 Bygninger og finansielle omk , ,7 Omkostninger til særlige tilskud 74 0,9 78 1,0 Omkostninger til kostafdeling i alt 60 0,7 56 0,7 Årets resultat 253 3, ,6 Definition af omkostningsgrupperne findes på: endelse%20af%20formaalskontoplan%20version%201% ashx Resultatet for gymnasial undervisning GL har indhentet oplysninger om indtægter og omkostninger til gymnasial undervisning. På de fleste af de almene gymnasier og hf-kurser vil oplysningerne tilnærmelsesvis være at finde i årsregnskabet, men flere omkostninger og indtægter vil være svære at placere præcist. Oplysninger fra Undervisningsministeriet er derfor mere nøjagtige og detaljerede. Tallene viser, at de almene gymnasier og hf-kurser fik 271 mio. kr. mere ind i gymnasiale undervisningsindtægter, end de anvendte til samme undervisning i Sagt på en anden måde, havde skolerne samlet en gymnasial anvendelsesprocent på 95,5 pct., hvilket betyder at 4,5 pct. af indtægterne er anvendt til andre formål. Overskuddet på undervisningen svarer til 5,3 pct. af lønudgifterne til den gymnasiale undervisning. Det svarer til omkring 500 ekstra lærerårsværk, der er gået op i administration, bygninger og overskud. Beregningerne viser dog, at indtægterne til undervisning er steget med 3 pct., mens lønnen er steget med 4 pct. Samtidig er undervisningsresultatet blevet nedbragt med 9 pct. siden sidste år. Tabel 5. Undervisningsresultat almene gymnasier og hf-kurser Ændring i (mio. kr.) pct. Indtægter til almengymnasial uddannelse 5.983, ,4 3 % Udgifter til undervisning - løn 5.124, ,7 4 % Udgifter til undervisning - øvrigt 583,2 586,5-1 % Undervisningsresultat ,2-9 % Anvendelsesprocent 95,5 94,1 Det gymnasiale undervisningsresultat og anvendelsesprocent er opgjort for det enkelte almene gymnasium og hf-kursus i bilag 2. Når resultaterne vurderes, skal man være opmærksom på, at udkantstaxameteret (op til 2,5 mio. kr.) og uddannelsestype-tilskuddene (1,75 mio. kr. for første udbud og 0,25 mio. kr. for 2. udbud) ikke indgår som undervisningsindtægter. Det betyder, at især små udkantsskoler vil fremstå som sko- 8 / 40

9 ler, der bruger mere end undervisningstaxameteret, uden at dette reelt er tilfældet. Det betyder også, at det samlede undervisningsresultat i realiteten er højere end i tabel 5. I bilag 2 er undervisningsresultatet for de skoler der har modtaget udkantstilskud korrigeret for dette i parentes. Underskud på gymnasial undervisning Opgørelsen viser, at der er 32 almene gymnasier og hf-kurser, der anvender flere resurser til gymnasial undervisning, end der er indtægter til undervisningen. Det kan være en bevidst prioritering af undervisningens kvalitet, oprettelse af bestemte hold/klasser mv., men det kan også skyldes en forskydning i lærersammensætningen til en højere gennemsnitsløn. En del af forklaringen kan som sagt også være konteringspraksis i forhold til udkantstilskuddet. I 2013 har 9 af de 11 skoler med udkantstilskud et negativt undervisningsresultat. Tager man højde for udkantstilskuddet, er der 25 skoler med underskud. Af de resterende skoler er der 8 skoler, der muligvis vil få tilført resurser med det foreslåede sociale taxameter. Skolen med det største underskud på den gymnasiale undervisning er Nakskov Gymnasium og HF. Skolen har et underskud på undervisningen på 3,6 mio. kr., svarende til en anvendelsesprocent på 116. De anvender altså 16 pct. mere til undervisningen end de har indtægter. Nakskov Gymnasium og HF er en af de skoler, der modtog 2,5 mio. kr. i udkantstilskud. Det giver ikke et positivt undervisningsresultat, men skolen har alligevel formået at opnå et samlet positivt resultat i årsregnskabet. Det fremhæves i årsrapporten for 2013, at overenskomsten har været omkostningsdrivende for skolen. Overskud på gymnasial undervisning Af bilag 2 fremgår det, at 90 ud af 122 almene gymnasier og hf-kurser anvender færre resurser til undervisningen, end der var indtægter til undervisningen i Det er lidt færre end sidste år. Samlet har de 90 skoler et overskud på 323 mio. kr. eller et overskud på 3,6 mio. kr. pr. skole. Skolernes overskud kan være udtryk for en bevidst prioritering. Det kan også skyldes en forskydning i sammensætningen af lærerkollegiet, der giver en lavere gennemsnitsløn end de øvrige skoler. Der er 20 skoler, der anvender under 90 pct. af undervisningsindtægterne til undervisningen. Der er ingen af de 20 skoler, der modtager udkantstilskud, og kun én skole, der muligvis ville få tilført resurser ved indførelsen af et socialt taxameter. Skolen, der anvender færrest af undervisningsresurserne til undervisning, er Gammel Hellerup Gymnasium. De har et overskud på 12,5 mio. kr., hvilket er over 4 mio. kr. mere end skolens samlede resultat. De 12,5 mio. kr. svarer til en anvendelsesgrad på under 80 pct. Af de 80 pct. anvendes 74 pct. til lønudgifter og 5,5 pct. på øvrige omkostninger. Af regnskabet fremgår det, at ledelsen og bestyrelsen, på grund af udgiftskrævende byggerier, har ønsket at konsolidere økonomien. Så igen offentlige mider til undervisning er gået til bygninger. Samlet set står de 11 pct. af skolerne med lavest gymnasial anvendelsesprocent for 40 pct. af overskuddet på gymnasial undervisning. Det svarer til et overskud på 105 mio. kr. 9 / 40

10 VUC VUC-kurserne har et samlet resultat for 2013 på 138 mio. kr. Det svarer til en samlet overskudsgrad på 4,7 pct. Det samlede overskud var hermed større end sidste år, både i kroner og i overskudsgrad. Siden overgangen til selvejet har VUC haft store overskudsgrader. VUC har haft en stigende omsætning og en stigende aktivitet. Igen i år er deres egenkapital steget, og den svarer nu til 30 pct. af omsætningen. Likviditetsgrad er samlet set faldet, men den er fortsat høj. Faldet skyldes formentligt investeringer i anlæg, delvist betalt med de opsparede midler. Tabel 6. Nøgletal VUC VUC Forskel Årets resultat (mio.kr.) Resultat i pct. af omsætning 4,7 4,2 Resultat pr. årselev Årselever Omsætning (mio. kr.) Egenkapital (mio. kr.) Likviditetsgrad 92 % 100 % Årets resultat for det enkelte VUC Der er stor forskel på de enkelte kursers samlede resultater for Det enkelte kursusresultat og forskellige nøgletal kan ses af bilag 3 og tabel 7. Kurser med samlet underskud I 2013 er der kun ét VUC med et samlet underskud. Til sammenligning var der 5 kurser med underskud sidste år. Underskuddet i 2013 findes på VUF. Underskuddet er på 1,8 mio. kr., hvilket svarer til et underskud på 1,5 pct. af omsætningen. Af regnskabet ses, at dette delvist skyldes køb af nye bygninger, men også omkostningerne til undervisningen. Kurset har haft underskud de seneste tre år, og det er forventningen at købet af nye bygninger på sigt vil være godt for kursets økonomi. Bestyrelsen har godkendt det samlede underskud i 2013 på grund af kursets ellers gode likviditet og egenkapital. Samtidig fremgår det af årsrapporten, at det er lykkedes at realisere de besparelser, der blev indlagt i budgettet ved årets start. Kurser med samlet overskud I 2013 havde 23 ud af 24 kurser overskud. Der er flere af kurserne, der har væsentlige overskud. Ser man på de 12 pct. af kurserne (3 kurser) med størst overskud, står de for over 44 pct. af overskuddet, men kun for 28 pct. af omsætningen. Det største overskud findes igen i år på VUC Syd (tidligere VUC Sønderjylland). Kurset har et overskud på 30,1 mio. kr., hvilket svarer til en overskudsgrad på hele 14 pct. VUC Syd har investeret og investerer fortsat i bygninger. Det er også forventningen, at de 30 mio. kr. skal anvendes til investeringen i bygningerne. VUC syd lægger i regnskabet vægt på, at de har oplevet stor vækst, og at de herved har fået mange unge/uerfarne undervisere, der har fået gennemsnitslønnen til at falde markant. 10 / 40

11 Tabel 7. Årets resultat VUC VUC Overskud (antal centre) Underskud (antal centre) 1 5 I alt (antal centre) Resultat (mio. kr.) Min -1,8-5,5 Max 30,1 26,2 Gns 5,8 4,8 Udgiftsfordelingen på VUC Den samlede omkostningsfordeling for al aktivitet på VUC ses af tabel 8. Da kurserne udbyder mange forskellige uddannelser, kan ændringerne i fordelingen være et udtryk for ændringer i tilgangen til de forskellige uddannelser. Ser man på ændringerne fra 2012 til 2013, bliver der anvendt mindre på undervisningen, mens overskuddet er højere, samt at der er blevet anvendt mere til ledelse og administration. Tabel 8. Omkostningsfordeling VUC I mio. kr. I pct. af omsætning I mio. kr. I pct. af omsætning (Løbende priser) Undervisningens gennemførelse , ,0 Ledelse og administration , ,0 Bygninger og finansielle omk , ,0 Særlige tilskud 51 1,8 43 2,0 Overskud 138 4, ,0 Resultatet for gymnasial undervisning på VUC Oplysningerne fra undervisningsministeriet giver indsigt i indtægter og omkostninger for den gymnasiale undervisning på VUC. Samlet set var der et overskud på den gymnasiale undervisning på 127 mio. kr. Det svarer til et overskud på 9,1 pct. eller en anvendelsesgrad på 90,9 pct. Det er den mindste anvendelsesgrad på det gymnasiale område. Anvendelsesgraden er lavere end den var i 2012, mens overskuddet er større. Gennemsnitligt anvender de 24 kurser 80,6 pct. af de gymnasiale undervisningsindtægter til løn og 10,3 pct. til øvrige omkostninger som materiale, indretning af undervisningslokaler mv. De øvrige omkostninger er steget væsentligt fra 2012 til / 40

12 I bilag 4 kan ses de enkelte kursers undervisningsresultat for det gymnasiale område med tilhørende omkostningsfordeling mellem løn og øvrige omkostninger. Underskud på gymnasial undervisning Der er 7 kurser, der anvender flere resurser til gymnasial undervisning, end der er indtægter. Samlet set er deres underskud på 8,4 mio. kr. Deres anvendelsesgrader går fra 101 pct. til 106 pct. Det VUC, der har den højeste anvendelsesprocent, er VUF, der også er det eneste VUC med et samlet underskud. De anvender 100,3 pct. til lønomkostninger og kun 5,9 pct. til øvrige omkostninger til undervisningen. Anvendelsesprocenten for øvrige omkostninger er i gennemsnit for VUC på over 10 pct. Overskud på gymnasial undervisning Der er 17 ud af 24 kurser, der har overskud på den gymnasiale undervisning. Samlet har de et overskud på 136 mio. kr. Deres anvendelsesgrad ligger mellem 78,6 og 96,3. Der er 8 af kurserne, der anvender mindre end 90 pct. VUC Syd, der har årets største overskud, har også den største gymnasiale overskudsandel på over 20 pct. Samtidig anvender kurset den mindste andel til løn med kun 66. pct. En del af forklaringen kan være sammensætningen i lærerkollegiet. De anvender dog 1/3 mindre til løn end dem, der anvender mest. Kurset anvender mere end gennemsnittet på øvrige omkostninger. Ser man på de 12 pct. af kurserne med den laveste gymnasiale anvendelsesgrad, står de for 36 pct. af det samlede overskud på den gymnasiale undervisning. Tabel 9. Gymnasialt undervisningsresultat VUC Ændring i pct. (mio. kr.) Indtægter til almengymnasial uddannelse % Omkostninger til undervisning - løn % Omkostninger til undervisning - øvrigt % Undervisningsresultat % Anvendelsesprocent 90,9 91,5 12 / 40

13 Erhvervsskoler med gymnasialt udbud Erhvervsskolerne med gymnasialt udbud havde i 2013 et samlet overskud på 209 mio. kr. Overskuddet svarer til 1,8 pct. af den samlede omsætning eller kr. pr årselev. Det samlede overskud er 35 mio. kr. større end året før. Overskuddet er før institutionernes ekstraordinære poster. Disse var på 81 mio. kr. i 2013 og dækker primært bygningssalg. Erhvervsskolerne har haft en øget omsætning, men et faldende antal årselever. Deres egenkapital steg med 497 mio.kr. til 6,4 mio. kr. Samtidig er skolernes likviditetsgrad steget. Likviditetsgraden er dog fortsat lavere end de almengymnasiale udbyderes, der ligger omkring 90 pct. Tabel 10. Nøgletal erhvervsskoler med gymnasialt udbud Forskel Årets resultat (mio. kr.) ,4 35 Resultat i pct. af omsætning 1,8 % 1,5 % Resultat pr. årselev Årselever Omsætning (mio. kr.) Egenkapital (mio. kr.) Likviditetsgrad 77 % 68 % Årets resultat for den enkelte erhvervsskole Bag det samlede resultat på 209 mio. kr. er der store forskelle på de i alt 54 erhvervsskoler, der havde gymnasialt udbud. De enkelte erhvervsskolers samlede resultater og nøgletal kan ses af bilag 5 og tabel 10. Erhvervsskoler med samlet underskud Der er 5 ud af de 54 erhvervsskoler, der har underskud. Det største underskud i 2014 er mindre end året før. De 5 skoler med underskud havde et samlet resultat på 7,5 mio. kr. Det største underskud stod Rybners for med et underskud på 3,6 mio. kr., svarende til 2,4 pct. af omsætningen. Skolen har en lav likviditetsgrad og en negativ egenkapital. Årsagen til underskuddet er flytninger og renoveringer. Rybners er netop fusioneret igen i Erhvervsskoler med samlet overskud Der er 49 erhvervsskoler med gymnasialt udbud, der har et samlet overskud. Samtidig er både det største overskud og det gennemsnitlige overskud steget fra 2012 til pct. af erhvervsskolerne (6 erhvervsskoler) med størst overskud står for 1/3 af det samlede overskud, men kun 16 pct. af omsætningen. 13 / 40

14 Tabel 11. Årets resultat erhvervsskoler med gymnasialt udbud Antal skoler Overskud Underskud 5 7 (antal institutioner) Resultat (mio. kr.) Min -3,6-10,6 Max 21,4 11,1 Gns 3,9 3,0 Skolen med det største overskud i 2013 er Erhvervsskolen Nordsjælland. Overskuddet er på over 20 mio. kr., svarende til en overskudsgrad på 7,5 pct. Skolen har hermed vendt flere års underskud til et stort overskud med en forbedring af likviditeten til følge. Dette kan være med til at lette presset på skolen som følge af det likviditetslån, institutionen har fået af Undervisningsministeriet. Lånet betyder, at skolen skal tilbagebetale 4,5 mio. kr. pr år i perioden Omkostningsfordeling på erhvervsskolerne Fordelingen af omkostningerne samlet på de erhvervsskoler der udbyder gymnasial uddannelse, viser en forskydning fra bygninger og finansielle omkostninger mod undervisningens gennemførelse fra 2012 til Dette er den modsatte tendens i forhold til sidste år. Samtidig er der en mindre stigning i overskudsgraden og i ledelse/administration. Det er dog vanskeligt at komme med en mere tilbundsgående fortolkning, da erhvervsskolerne som VUC udbyder flere uddannelser. Derfor kan forskydningerne i omkostningerne være på grund af forskydninger i uddannelsernes tilgang. Tabel 12. Omkostningsfordeling erhvervsskoler med gymnasialt udbud (Løbende priser) I mio. kr. I pct. af omsætning I mio. kr. I pct. af omsætning Undervisningens gennemførelse ,3 % ,7 % Ledelse og administration ,8 % ,2 % Bygninger og finansielle omk ,0 % ,1 % Særlige tilskud 457 4,1 % 419 3,7 % Kostskole 287 2,6 % 323 2,8 % Ekstraordinære poster 81 0,7% Overskud 290 2,6% 173 1,5% Det gymnasiale undervisningsresultat Undervisningsministeriets tal for indtægter og omkostninger til de gymnasiale uddannelser på erhvervsskolerne giver mulighed for at se, om indtægterne til gymnasial undervisning også anvendes til undervisningen. Dette er umuligt at se ud af den obligatoriske årsrapport. Opgørelserne viser, at erhvervsskolerne samlet 14 / 40

15 har et overskud på den gymnasiale undervisning. Overskuddet var i 2013 på 114 mio.kr. og dækker over alle de gymnasiale uddannelser samt gymnasial brobygning. Tallene for 2012 er kun for hhx og htx ikke for den almengymnasiale undervisning. Indtægterne er steget med 10 pct., og der er sket en forskydning fra overskud og øvrige omkostninger til undervisningen. Anvendelsesprocenten er steget fra 94,1 til 95,6 Tabel 13. Gymnasialt undervisningsresultat erhvervsskoler Ændring (mio. kr.) i pct. Indtægter til almengymnasial uddannelse % Udgifter til undervisning - løn % Udgifter til undervisning - øvrigt % Undervisningsresultat % Anvendelsesprocent 95,4 94,1 Underskud på den gymnasiale undervisning Der er 14 skoler, der har underskud på den gymnasiale undervisning. Samlet set anvender de 34 mio. kr. mere og ligger på en anvendelsesprocent på mellem 101 og 134. Den erhvervsskole, der anvender mest på gymnasial undervisning, er EUC Syd. Skolen anvender 134 pct. af indtægterne. Den anvender 117 pct. på løn til undervisningen og 17 pct. til øvrige omkostninger. Begge dele ligger langt over gennemsnittet. Af gymnasialt udbud har skolen både IB og htx samt EUX. Det er muligt, at der er indtægter under EUX, mens nogle af lønomkostningerne ligger under IB/htx. Det samlede resultat for hele EUC Syd var et overskud på 1,7 pct. af deres samlede omsætning. Overskud på den gymnasiale undervisning Der er 40 erhvervsskoler ud af 54, der har et overskud på den gymnasiale undervisning. Samlet set har disse skoler et overskud 150 mio. kr., fordelt på både almen- og erhvervsgymnasial undervisning. Det største overskud på den gymnasiale undervisning findes hos Erhvervsskolen Nordsjælland, som også havde det største samlede overskud. Erhvervsskolen har en anvendelsesprocent på 72 pct., og lønandelen er helt nede på 66 pct. af de gymnasiale undervisningsindtægter. Skolen udbyder både hhx og htx, og den har overskud på begge typer. De 11 pct. af erhvervsskolerne med lavest anvendelsesgrad på gymnasial undervisning står for 55 pct. af det samlede overskud på gymnasial undervisning Resultatet af den gymnasiale undervisning fordelt på type Der er forskel på, hvor meget erhvervsuddannelserne anvender på undervisningen på de enkelte gymnasiale uddannelser. Resultaterne, både samlet og på skoleniveau, skal dog fortolkes med en vis forsigtighed, da der er risiko for, at den enkelte lærer underviser på flere uddannelser, men indgår som en udgift på en af dem. Desuden er der nu også undervisning og indtægter for EUX der kan være kilde til fejl. 15 / 40

16 Ser vi på de samlede resultater, anvendes den mindste andel af undervisningsindtægterne på htx. Her anvendes 94,8 pct.. Herefter følger andelen på hhx med 95,8 pct. og endelig de almengymnasiale uddannelser med 96,5 pct. Af bilag 7 kan ses anvendelsen på den enkelte erhvervsskole fordelt på uddannelsestype. Her ses blandt andet, at der er underskud på to erhvervsskoler, der giver den større anvendelsesprocent på stx/hf. Underskuddet er på EUC Syd med IB-udbud og på K. Nord, der har et forholdsvis nystartet udbud af stx. Tabel 14. Undervisningsresultat gymnasial uddannelse på erhvervsskoler Htx Hhx Stx/hf I alt Undervisningsresultat (mio. kr.) 45,7 58,4 6,1 110,2 Undervisningsanvendelsesandel (pct.) 94,8 95,8 96,5 95,5 De private udbydere af gymnasiale uddannelser Der er ikke krav om, at de private udbydere af gymnasial uddannelse skal offentliggøre deres regnskaber, men alligevel er det næsten alle, der gør det. I 2013 er der oplysninger fra 20 udbydere. Skoler og antal er det samme som sidste år. Da skolerne er private og underlagt andre regler end de øvrige udbydere, har GL ikke kunnet få oplysninger om resultatet for de gymnasiale uddannelser alene, som for de øvrige områder. I 2013 havde de private skoler et overskud på 39,2 mio. kr. mod et overskud på 37,6 året før. Den samlede overskudsgrad er dog ens for de to år med 3,3 pct. af omsætningen. Omsætningen og aktiviteten er steget, og det samme gælder egenkapitalen og likviditeten, der er kommet over 100 pct. 16 / 40

17 Tabel 15. Nøgletal Private skoler med gymnasialt udbud Årets resultat (mio.) 39,2 37,6 Resultat i pct. af omsætning 3,3 % 3,3 % Resultat pr. årselev Årselever Omsætning (mio.) Egenkapital (mio.) Likviditetsgrad 111 % 96 Bag de samlede resultater er der store forskelle mellem skolerne. Der er to skoler med underskud. Den ene er Deutsches Gymnasium Für Nordschleswig, der har et underskud på 1,5 pct. af omsætningen, svarende til 0,3 mio. kr. Den anden skole er Københavns Private Gymnasium, der i 2013 optog sin tredje årgang. Deres underskud er på 1 mio. kr., svarende til 6,8 pct. af omsætningen. Ud af de 18 private udbydere med overskud har Det Kristne Gymnasium størst overskudsgrad, svarende til 13,6 pct. af omsætningen. Det Kristne Gymnasium investerede i bygningerne i 2013 for 1,2 mio. kr. og har flere fremadrettede planer. Desuden fik det et større overskud end budgetteret på grund af større indtægter (flere elever) og mindre lønudgifter. Den høje likviditet tyder på, at der er flere af skolerne der har bygningsplaner. 17 / 40

18 Bilag 1 - Skoleresultater for det enkelte almene gymnasium og hf-kursus I mio. kr. Resultat Pr. årselev Skolestørrelse Omsætning mio. kr. Pct. af omsætningen Årselever Likvitetsgrad Kongsholm Gymnasium & HF -8,07-16,5% ,8 53 Aarhus Katedralskole -4,53-6,8% ,5 32 Hvidovre Gymnasium & HF -1,85-3,4% ,8 41 Frederikshavn Gymnasium og HF -1,62-2,5% ,4 72 Thisted Gymnasium og HF-Kursus -1,36-2,4% ,1 59 Grindsted Gymnasium & HF -1,13-2,3% ,6 125 Haderslev Katedralskole -1,47-1,8% ,7 88 Roskilde Katedralskole -1,44-1,4% ,7 74 Nørre Gymnasium -1,17-1,4% ,7 104 Vesthimmerlands Gymnasium og HF -0,63-1,3% ,8 53 Virum Gymnasium -0,76-0,9% ,3 55 Bjerringbro Gymnasium -0,24-0,8% ,6 88 Frederikssund Gymnasium -0,07-0,2% ,0 86 Aalborg Katedralskole -0,14-0,2% ,5 72 Gribskov Gymnasium 0,05 0,1% ,3 143 Aalborghus Gymnasium 0,11 0,1% ,6 35 Favrskov Gymnasium 0,10 0,2% ,7 56 Svendborg Gymnasium og HF 0,20 0,2% ,3 61 Midtsjællands Gymnasium 0,20 0,3% ,6 27 Odder Gymnasium 0,12 0,3% ,9 61 Kalundborg Gymnasium og HF 0,24 0,4% ,8 101 Frederiksværk Gymnasium og HF 0,25 0,5% ,7 55 Grenaa Gymnasium 0,36 0,5% ,8 62 Midtfyns Gymnasium 0,27 0,6% ,4 72 Birkerød Gymnasium HF IB kost 0,60 0,6% ,5 79 Mariagerfjord Gymnasium 0,42 0,6% ,5 81 Viby Gymnasium 0,49 0,8% ,0 46 Horsens Gymnasium 0,41 0,9% ,7 78 Solrød Gymnasium 0,57 0,9% ,9 72 Egedal Gymnasium & HF 0,68 1,0% ,9 86 Dronninglund Gymnasium 0,40 1,0% ,5 131 Rungsted Gymnasium 0,70 1,1% ,0 92 Struer Statsgymnasium 0,86 1,2% ,0 83 Næstved Gymnasium og HF 1,38 1,2% ,7 63 Nørresundby Gymnasium og HF 0,97 1,2% ,0 39 Tørring Gymnasium 0,47 1,3% , / 40

19 Resultat Skolestørrelse I mio. Pct. af om- Pr. Årselever Omsætning Likvidi- kr. sætningen årselev mio. kr. tetsgrad Nykøbing Katedralskole 0,88 1,3% ,1 55 Høng Gymnasium og HF 0,45 1,4% ,9 103 Århus Statsgymnasium 1,00 1,5% ,9 100 Odsherreds Gymnasium 0,53 1,5% ,6 43 Maribo Gymnasium 0,58 1,5% ,0 112 Nakskov Gymnasium og HF 0,53 1,6% ,1 120 Rosborg Gymnasium & HF 1,75 1,6% ,3 13 Nærum Gymnasium 1,47 1,6% ,7 158 Frederiksberg Gymnasium 0,94 1,7% ,6 67 Allerød Gymnasium 1,02 1,8% ,6 110 Kolding Gymnasium HF-Kursus og IB 1,30 1,8% ,2 78 Hjørring Gymnasium og HF 1,51 1,9% ,5 85 Rønde Gymnasium 0,66 1,9% ,5 49 Sct. Knuds Gymnasium 1,95 1,9% ,8 63 Nordfyns Gymnasium 0,96 1,9% ,8 55 Alssundgymnasiet Sønderborg 0,96 2,0% ,6 142 Høje-Taastrup Gymnasium 1,25 2,0% ,3 128 Gefion Gymnasium 2,16 2,1% ,4 68 Borupgaard Gymnasium 1,98 2,2% ,8 121 Helsingør Gymnasium 1,28 2,2% ,6 126 Rødovre Gymnasium 1,43 2,2% ,9 94 Hasseris Gymnasium 1,66 2,2% ,2 74 Middelfart Gymnasium og HF 1,21 2,3% ,6 37 Randers Statsskole 1,63 2,3% ,9 90 Roskilde Gymnasium 2,23 2,3% ,1 80 Lemvig Gymnasium 1,33 2,4% ,5 83 Langkær Gymnasium og HF 1,95 2,6% ,6 100 Morsø Gymnasium 0,94 2,6% ,7 110 Himmelev Gymnasium 1,95 2,6% ,9 43 Slagelse Gymnasium 2,73 2,6% ,6 32 Silkeborg Gymnasium 3,18 2,7% ,3 79 Mulernes Legatskole 2,08 2,8% ,0 49 Tornbjerg Gymnasium 1,90 2,8% ,0 36 Herlev Gymnasium og HF 2,09 3,1% ,5 54 Herning Gymnasium 2,79 3,1% ,7 151 Marselisborg Gymnasium 2,01 3,1% , / 40

20 Resultat Skolestørrelse I mio. Pct. af om- Pr. Årselever Omsætning Likviditetsgrad kr. sætningen årselev mio. kr. Københavns Åbne Gymnasium 2,26 3,2% ,8 200 Ribe Katedralskole 1,89 3,2% ,9 91 Risskov gymnasium 2,13 3,2% ,0 105 Ringkjøbing Gymnasium 1,23 3,4% ,2 84 Holstebro Gymnasium og HF 2,80 3,4% ,7 126 Faaborg Gymnasium 1,16 3,5% ,7 107 Gentofte HF 1,48 3,5% ,4 207 Viborg Katedralskole 2,94 3,5% ,9 177 Nyborg Gymnasium 3,09 3,6% ,8 89 Støvring Gymnasium 1,65 3,8% ,2 77 Gladsaxe Gymnasium 3,32 3,9% ,8 104 Odense Katedralskole 2,98 3,9% ,8 34 Fredericia Gymnasium 3,46 4,0% ,9 81 Århus Akademi 3,26 4,1% ,8 61 Vordingborg Gymnasium & HF 2,55 4,1% ,7 95 Stenhus Gymnasium og HF 4,60 4,1% ,3 120 Frederiksborg Gymnasium og HF 4,18 4,3% ,7 86 Horsens Statsskole 2,79 4,3% ,5 125 Greve Gymnasium 3,78 4,4% ,3 119 Rysensteen Gymnasium 3,30 4,4% ,2 112 Ikast-Brande Gymnasium 3,04 4,8% ,4 85 Fjerritslev Gymnasium 2,02 4,9% ,6 91 Christianshavns Gymnasium 3,01 5,1% ,9 59 Sønderborg Statsskole 4,10 5,2% ,5 196 Rødkilde Gymnasium 4,19 5,7% ,6 202 Vejen Gymnasium og HF 2,90 5,8% ,9 127 Vestfyns Gymnasium 2,70 5,9% ,6 73 Paderup Gymnasium 3,19 6,0% ,4 77 Skanderborg Gymnasium 3,71 6,1% ,6 56 Espergærde Gymnasium og HF 5,58 6,3% ,4 105 Esbjerg Gymnasium og HF Kursus 5,22 6,7% ,2 173 Vestjysk Gymnasium Tarm 3,36 6,7% ,2 200 Aabenraa Statsskole 4,81 6,7% ,9 85 Aurehøj Gymnasium 4,24 6,9% ,1 67 Ørestad Gymnasium 6,92 7,4% ,5 170 Tårnby Gymnasium 5,92 7,7% ,7 17 Frederiksberg HF-Kursus 3,94 7,8% , / 40

21 Resultat Skolestørrelse I mio. Pct. af om- Pr. Årselever Omsætning Likviditetsgrad kr. sætningen årselev mio. kr. Tønder Gymnasium 5,15 8,1% ,4 171 Viborg Gymnasium og HF 6,90 8,2% ,2 158 HF-Centret Efterslægten 7,28 8,4% ,4 78 Brønderslev Gymnasium og HF 4,01 8,7% ,1 167 Øregård Gymnasium 5,96 9,0% ,3 93 Skive Gymnasium og HF 6,64 9,2% ,2 98 Varde Gymnasium 5,30 9,4% ,6 63 Egå Gymnasium 6,56 9,5% ,9 172 Gammel Hellerup Gymnasium 8,33 10,3% ,0 78 Køge Gymnasium 9,00 11,3% ,9 46 Ordrup Gymnasium 7,41 11,5% ,4 120 Munkensdam Gymnasium 7,21 12,4% ,3 81 Falkonergårdens Gymnasium og HF 9,76 13,0% ,0 157 Samlet 253 3,1% % 21 / 40

22 Bilag 2 - Undervisningsresultater for almene gymnasier og hf-kurser Regnskab 2013 Undervisningsresultaanvendelsesandel Undervisnings- Lønandel Andel af øvrige omkostninger Gammel Hellerup Gymnasium ,6 74,1 5,5 Esbjerg Gymnasium og HF Kursus ,8 74,1 8,7 Rysensteen Gymnasium ,5 75,5 9,0 Paderup gymnasium ,8 73,2 11,6 Herning Gymnasium ,1 75,9 9,1 Aurehøj Gymnasium ,7 79,6 6,1 Tårnby Gymnasium ,2 79,0 7,2 Haderslev Katedralskole ,0 77,0 10,0 Greve Gymnasium ,3 80,2 7,2 Allerød Gymnasium ,8 79,9 7,9 Randers Statsskole ,4 79,6 8,8 Marselisborg Gymnasium ,5 83,4 5,1 Skanderborg Gymnasium ,7 78,8 9,8 Vesthimmerlands Gymnasium og HF ,8 82,7 6,1 Gladsaxe Gymnasium ,9 78,0 10,9 Rosborg Gymnasium & HF ,0 79,1 9,9 Øregård Gymnasium ,1 80,1 9,0 Munkensdam Gymnasium ,4 81,9 7,5 Roskilde Katedralskole ,5 79,8 9,8 Vestfyns Gymnasium ,9 76,9 13,0 Maribo Gymnasium ,2 81,6 8,5 Falkonergårdens Gymnasium og HF ,2 80,2 10,0 Risskov gymnasium ,4 83,0 7,3 Birkerød Gymnasium HF IB & Kostskole ,6 85,5 5,1 Hjørring Gymnasium og HF-Kursus ,7 83,7 7,0 Køge Gymnasium ,8 79,7 11,1 Mulernes Legatskole ,8 81,3 9,5 Egå Gymnasium ,1 77,6 13,4 Frederiksborg Gymnasium og HF ,2 81,0 10,2 Varde Gymnasium ,3 83,7 7,6 Ørestad Gymnasium ,5 80,6 10,9 Tønder Gymnasium ,7 84,2 7,5 Vejen Gymnasium og HF ,8 79,8 12,0 Ordrup Gymnasium ,8 80,8 11,0 Nyborg Gymnasium ,3 77,4 14,9 Fredericia Gymnasium ,4 81,9 10,5 Århus Akademi ,4 87,1 5,3 22 / 40

23 Regnskab 2013 Undervisnings- Undervisnings- Lønandel Andel af øvrige resultat anvendelsesandel omkostninger Sønderborg Statsskole ,5 86,0 6,5 Viborg Gymnasium og HF ,7 80,7 12,1 Favrskov Gymnasium ,0 79,6 13,4 Ringkjøbing Gymnasium ,4 83,9 9,5 Langkær Gymnasium og HF ,4 82,2 11,2 Horsens Gymnasium ,4 85,8 7,7 Viborg Katedralskole ,5 85,2 8,4 Horsens Statsskole - Gymnasium og HF ,6 79,2 14,4 Herlev Gymnasium og HF ,8 85,9 7,9 Borupgaard Gymnasium ,5 86,0 8,5 Skive Gymnasium og HF ,7 84,3 10,4 Alssundgymnasiet Sønderborg ,8 88,2 6,6 Ribe Katedralskole ,8 84,8 10,0 Næstved Gymnasium og HF ,9 84,6 10,2 Odense Katedralskole ,0 83,6 11,4 Middelfart Gymnasium og HF-Kursus ,0 86,0 9,0 Rungsted Gymnasium ,2 84,1 11,0 Gribskov Gymnasium ,3 86,4 8,9 Aabenraa Statsskole ,3 86,7 8,6 Silkeborg Gymnasium ,3 85,1 10,2 Rødovre Gymnasium ,7 86,1 9,6 Rødkilde Gymnasium ,8 87,0 8,8 Sct. Knuds Gymnasium ,8 83,1 12,7 Holstebro Gymnasium og HF ,9 87,7 8,2 Grindsted Gymnasium & HF ,2 87,1 9,1 Frederiksberg HF-Kursus ,3 90,8 5,5 HF-Centret Efterslægten ,3 85,5 10,8 Fjerritslev Gymnasium (3,5) 96,4 (87,6) 88,0 8,3 Christianshavns Gymnasium ,5 85,5 11,0 Helsingør Gymnasium ,5 88,8 7,7 Himmelev Gymnasium ,6 89,6 6,9 Aalborghus Gymnasium ,6 87,9 8,7 Vordingborg Gymnasium & HF ,7 81,8 14,8 Espergærde Gymnasium og HF ,8 86,6 10,3 Svendborg Gymnasium og HF ,9 84,0 12,9 Roskilde Gymnasium ,3 87,6 9,7 Støvring Gymnasium ,8 86,4 11,4 Mariagerfjord Gymnasium ,8 88,4 9,4 Dronninglund Gymnasium ,0 84,8 13,2 23 / 40

24 Regnskab 2013 Undervisnings- Undervisnings- Lønandel Andel af øvrige resultat anvendelsesandel omkostninger Frederiksberg Gymnasium ,1 90,6 7,5 Tornbjerg Gymnasium ,3 88,3 10,0 Københavns åbne Gymnasium ,3 87,9 10,4 Århus Statsgymnasium ,4 87,4 11,0 Ikast-Brande Gymnasium ,4 88,9 9,5 Nørre Gymnasium ,6 90,5 8,1 Brønderslev Gymnasium og HF ,7 91,5 7,2 Gefion Gymnasium ,1 86,6 12,4 Grenaa Gymnasium ,2 90,0 9,2 Gentofte HF ,3 83,5 15,8 Nykøbing Katedralskole ,4 85,2 14,2 Midtsjællands Gymnasium (2,2) 99,5 (95,6) 88,7 10,8 Tørring Gymnasium ,5 84,2 15,3 Nordfyns Gymnasium ,9 88,2 11,7 Virum Gymnasium ,3 88,4 12,0 Stenhus Gymnasium og HF ,6 90,5 10,1 Viby Gymnasium ,7 91,9 8,8 Odder Gymnasium ,1 88,3 12,8 Aalborg Katedralskole ,3 91,1 10,2 Kalundborg Gymnasium og HF ,5 89,5 12,1 Solrød Gymnasium ,6 93,8 7,8 Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus ,9 96,3 6,6 Rønde Gymnasium (1,9) 103,2 (90,7) 94,3 9,0 Frederiksværk Gymnasium og HF ,5 96,2 7,4 Nørresundby Gymnasium og HF ,6 94,2 9,5 Egedal Gymnasium & HF ,8 94,4 9,5 Slagelse Gymnasium ,2 93,9 10,2 Nærum Gymnasium ,5 96,8 7,8 Thisted Gymnasium og HF-Kursus ,8 98,2 6,6 Faaborg Gymnasium (1,5) 104,8 (93,0) 88,8 16,0 Høng Gymnasium og HF ,2 98,2 7,0 Frederikssund Gymnasium ,2 92,7 12,5 Lemvig Gymnasium (0,5) 105,4 (98,1) 93,1 12,3 Bjerringbro Gymnasium (1,2) 106,1 (94,3) 93,7 12,4 Hasseris Gymnasium ,2 97,1 9,1 Midtfyns Gymnasium ,6 93,1 13,4 Struer Statsgymnasium (0,0) 106,6 (100,1) 96,5 10,1 Vestjysk Gymnasium Tarm (0,1) 106,9 (99,6) 94,8 12,2 Morsø Gymnasium (0,8) 107,0(96,8) 93,8 13,1 24 / 40

25 Regnskab 2013 Undervisnings- Undervisnings- Lønandel Andel af øvrige resultat anvendelsesandel omkostninger Kolding Gymnasium HF-Kursus og IB ,2 92,9 14,3 Høje-Taastrup Gymnasium ,4 96,9 11,5 Hvidovre Gymnasium & HF ,7 98,0 10,7 Kongsholm Gymnasium & HF ,9 99,3 9,6 Aarhus Katedralskole ,9 100,4 8,6 Odsherreds Gymnasium (-1,8) 109,0 (93,2) 99,6 9,5 Nakskov Gymnasium og HF (-1,1) 116,2 (105,1) 104,7 11,5 I alt (285,7) () betyder når udkantstilskuddet er medtaget. 95,6 (95,2) 85,8 9,8 Der er kun medtaget omkostninger og indtægter til stx og hf. Brobygning, gymnasial supplering mv. er ikke med. Dette kan give et skævt billede af den enkelte skole, hvis der er konteret forkert. Der arbejdes på supplerende tabeller, hvor dette er med. 25 / 40

26 Det kan give et skævt billede af den enkelte skole, hvis der er konteret forkert. Bilag 3 - Resultater for det enkelte VUC Resultat Kursusstørrelse I mio. Pct. af omsætningen Pr. Års- Omsætning Likviditets- kr. årskursist kursister mio. kr. grad VUF -1,8-1,5% VUC Skive-Viborg 0,7 1% Vestegnen HF & VUC 0,8 1% VUC HolstebroLemvig 0,8 2% TH. LANGS HF & VUC 0,9 1% VUC Lyngby 1,0 1% VUC Hvidovre-Amager 1,3 2% Horsens HF & VUC 1,3 2% Thy-Mors HF & VUC 2,1 4% Randers HF & VUC 3,0 4% Kolding HF og VUC 3,5 6% VUC Storstrøm 4,1 3% VUC Djursland 4,2 12% Nordvestsjællands HF & 4,3 8% VUC VUC Vestsjælland Syd 4,6 6% VUC Vest 4,9 6% HF & VUC Nordsjælland 6,7 6% VUC Aarhus 7,6 4% VUC Roskilde 9,1 9% HF & VUC FYN 9,2 2% Herning HF og VUC 9,6 12% KVUC 11,5 3% VUC&hf Nordjylland 18,6 7% VUC Syd 30,1 14% I alt 138,3 5% I gennemsnit 5,8 5% / 40