WP1: Afdækning af receptioner af Periodevise Valgfag 2013/14 og forventninger til 2014/15

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "WP1: Afdækning af receptioner af Periodevise Valgfag 2013/14 og forventninger til 2014/15"

Transkript

1 WP1: Afdækning af receptioner af Periodevise Valgfag 2013/14 og forventninger til 2014/15 Rapporten er udarbejdet for UCL af Orator - Retorik & Rådgivning Orator v/ida Borch Carsten Hauchs Vænge 6, 5230 Odense M, telefon , mobil ida@orator.dk,

2 Baggrund for rapporten Denne rapport søger at afdække opfattelser af periodevise valgfag blandt 9. klasseeleverne på hhv. Risingskolen og Seden Skole. Eleverne deltog i periodevise valgfag i 8. klasse og stod på tidspunktet for dataindsamlingen for at skulle starte på valgfag i 9. klasse. Spørgeskemaundersøgelsen er WP1 i en større evaluering og dokumentation, der løber hen over hele skoleåret 2014/2015. Den samlede undersøgelse har til formål at bidrage til videndannelsen om ungedidaktik med fokus på, hvordan periodevise heldagsvalgfag påvirker især den del af årgangen, der er kendetegnet ved at være skoletrætte og ikke umiddelbart vil kunne blidrage til at opfylde 95% målsætningen. I partnerskabsaftalen for Periodevise Valgfag står, at hensigten er: At uddanne sociale, innovative/kreative, engagerede, glade og meget fagligt kompetente unge mennesker, der bevarer lysten til at lære og fortsætter på en ungdomsuddannelse. Værdierne for de periodevise valgfagsdage vil være læringsmiljøer, der er baseret på dannelse, tillid, anerkendelse, tolerance, handlefrihed, glæde, selvværd og engagement. Dette bliver konkretiseret i fem mål for valgfagene. Denne spørgeskemaundersøgelse har fokus på at afdække elevernes opfattelser af de fire første. 1. Sikre inspirerende, motiverende læringsmiljøer/ungemiljøer for eleverne 2. Styrke ungeinddragelsen 3. Skabe en stærkere brobygning til ungdomsuddannelserne og fritidsliv 4. Give eleverne mulighed for at indgå i læringsfællesskaber/ungemiljøer på tværs 5. Styrke fokus på ungedidaktik, teamsamarbejde, pædagogisk og faglig udvikling mellem lærerne på de forskellige typer af skoler i partnerskabsaftalen WP1 har til formål at afdække samtlige 9. klasseelever på årgangens opfattelse af, hvordan det lykkes at skabe de læringsmiljøer, som er beskrevet i partnerskabsaftalen. Samtidig tjener undersøgelsen som inputgiver til kommende kvalitative undersøgelser med elever fra samme årgang. Denne rapport indledes med hovedkonklusioner, herefter følger analyse fra de væsentligste findings og sidste afsnit er en metode- og kommenteret figur/tabelgennemgang. Sidst i rapporten findes selve spørgeskemaet. 1

3 Hovedkonklusioner Eleverne var generelt glade for at gå i skole i 8. klasse. Overraskende få svarer at de ikke glædede sig, når de skulle til almindelig undervisning og til valgfag. Dog er der en overvægt af elever, der så mere frem til valgfag end til almindelig undervisning, og blandt dem findes også de elever, der ikke så frem til at gå til almindelig undervisning. På trods af forsøg med mange forskellige kryds på data, kan man imidlertid ikke udlede noget om at valgfag appellerer signifikant bedre til det mere skoletrætte og demotiverede segment. Man kan heller ikke udlede at valgfagene appellerer mere til det ene end til det andet køn; drenge og piger synes omtrent det samme. Positivt er det imidlertid, at størstedelen tilkendegiver at de glædede sig til at gå i skole uanset undervisningsformen, og at ca. 1/3 ligefrem glædede sig meget til valgfag, når de stod op om morgenen. Når de bliver spurgt direkte til, hvad de fik ud af valgfagene i 8. klasse, svarer eleverne primært positivt på de svarmuligheder, der knytter sig til brobygning til fritidsliv og læringsmiljøer på tværs. Det samme afspejles i de åbne besvarelser, der ikke efterlader nogen tvivl om, at broderparten af eleverne har haft et udbytte og at udbyttet har været både lærerigt, spændende og sjovt. De åbne besvarelser viser derfor mere tydeligt end spørgeskemaets lukkede svarmuligheder at ambitionen om at lave læringsmiljøer, der er baseret på dannelse, tillid, anerkendelse, tolerance, handlefrihed, glæde, selvværd og engagement ser ud til at være indfriet. Der er imidlertid ikke noget i deres svar, der bekræfter at de bliver mere afklarede om, hvilken ungdomsuddannelse de skal vælge. Dog ses der hos drengene en tendens til at valgfagene i 9. klasse forventes at have en afklarende effekt på fremtiden. For pigernes vedkommende ser de i højere grad frem til at blive (endnu mere) kreative og sociale. Der kan ikke udledes noget fra data om, at et eller flere valgfag er problematiske. Det ser ud til at den samlede pakke har passet langt størstedelen af eleverne. De skuffede er typisk skuffede fordi de ikke synes varedeklarationen passede til indholdet. Ingen finder at fagene var for svære og ingen benytter lejligheden til at sige noget ufordelagtigt om konkrete undervisere. Det må siges at være meget positivt. Transfer til ungdomsuddannelserne viser et interessant og på sin vis alarmerende billede. Kun 5 elever svarer, at de ikke ved, hvad de skal, men de regner med at det løser sig i løbet af 9. klasse. 21% skal tage 10. klasse og mere end halvdelen forestiller sig, at de skal i gymnasiet. Meget få forstiller sig, at de skal på erhvervsskole. Ud af 62 besvarelser på dette spørgsmål, ser kun 4 elever for sig, at de skal på EUX eller EUD. Heraf kommer den ene fra specialklassen. Det er samtidig interessant, at kun ganske få af eleverne anser sig selv for at være dårligere i skolen end deres klassekammerater. Selvtilliden ser ikke ud til at fejle noget, hvis man skulle dømme alene ud fra undersøgelsens tal. Læser man de åbne besvarelser ser man dog at mange af eleverne har ortografiske og syntaktiske udfordringer, der må forventes at give 2

4 problemer i gymnasieskolen, men undersøgelsen viser samtidig, at eleverne måske ikke selv søger den mest kompetente studievejledning. Kun godt 1/3 anser skolen for at være det bedste sted at hente hjælp til, hvad der skal ske efter 9. klasse og kun 2% får ingen hjælp. Hele 65% finder derimod at forældre, familie og venner er de bedste vejledere. Det må siges at være et problem, den enkelte UUO- vejleder næppe kan overkomme at løse alene, og hvis ambitionen med periodevise valgfag også er at inspirere til højere transfer til EUD er der desværre ikke noget, der tyder på at det er lykkedes i løbet af 8. klasse. De kommende kvalitative undersøgelser kan forhåbentlig hjælpe med at afdække nogle forklarings- og løsningsmodeller på denne udfordring. 3

5 Analyse Brobygning til fritidsliv og læringsfælleskaber/ungemiljøer på tværs Tager man udgangspunkt i den del af spørgeskemaet, der forholder sig specifikt til elevernes opfattelser af, hvad de fik ud af valgfagene (Spørgsmål 4, Figur 3) er det især på oplevelsen af stærkere brobygning til fritidsliv og brobygning mellem eleverne, de unge svarer positivt. 54% af eleverne svarer således, at valgfagene lærte dem noget, de kan bruge i fritiden, og 43% svarer, at de lærte at blive bedre til at arbejde samme med andre elever. Endelig finder godt 1/3 at valgfagene gav nye venner. Det synes at støtte op om målet om at udbyde valgfag, der kan skabe ungemiljøer på tværs også udenfor skolen, især når resultatet sammenholdes med de åbne besvarelser, der for manges vedkommende konkretiserer glæden ved at lave noget andet og lave noget sammen med andre. Ungeinddragelse og motiverende læringsmiljøer 25% oplever at lærerne lyttede til deres ideer, og omtrent det samme gør sig gældende for antallet af elever, der ser at valgfagene kan bruges i den almindelige undervisning. Sammenholder man dette med, at kun 13% mener, de får mere lyst til at gå i skole af at gå til valgfag, kunne det se ud til at målet ikke synes at blive indfriet i særlig høj grad; man har det godt med de andre elever og kan nu noget, der kan bruges i fritiden, men det er ikke noget man tilkendegiver påvirker forholdet til at gå i skole generelt. Den lave score skal imidlertid sammenholdes med en det ganske overraskende resultat i spørgsmålet om lysten til at møde op til valgfag og til almindelig undervisning (Spørgsmål 2 og 3, figur 1 og 2). Undersøgelsen viser nemlig en overraskende høj lyst til at stå op og gå både i skole og til valgfag, og derfor betyder den lave score på 13% ikke nødvendigvis, at der ikke var nogen effekt; lysten til at gå i skole er i forvejen høj. Ud af 70 elever er det således kun 6, der tilkendegiver, at de hhv. overhovedet ikke eller ikke glæder sig til at stå op gå til valgfag, og 14, der ikke glæder sig til at stå op og gå i almindelig skole. Dette må siges at være en af undersøgelsens mere overraskende findings, idet antagelsen var, at mange elever i udskolingen er skoletrætte og derfor har brug for det afbræk fra klasseundervisningen, som de periodevise valgfag kan give. Det var forventet at finde en mere signifikant diskrepans både mellem ulyst og lyst til at gå i skole og mellem almindelig undervisning og valgfag. Der er ikke noget i disse data, der bakker op om, at dagene med valgfag giver en signifikant større glæde ved at gå i skole. Omvendt hører det med, at der ikke er data fra tidligere år til sammenligning, og en mulig forklaringsmodel kunne være, at valgfagene påvirker glæden ved at gå i skole generelt. Spørgeskemaets åbne besvarelser kan støtte op om, at der er et element af say/do i spørgsmål 4: At man direkte adspurgt tilkendegiver ét, men at man i virkeligheden gør/mener noget andet. Dykker man ned i spørgeskemaets åbne besvarelser på spørgsmålene i relation til 8. klasse generelt (spørgsmål 1, Tabel 4, 5 og 6), særlige oplevelser af valgfaget specifikt (spørgsmål 5, tabel 4

6 7, 8 og 9), og forventninger til valgfagene i 9. klasse (spørgsmål 6, tabel 10, 11 og 12) finder man ytringer, der bakker op om, at eleverne har et større udbytte af valgfagene end deres besvarelser af spørgsmål 4 formidler. Til spørgsmålet om, hvad det største oplevelse i 8. klasse var (Spørgsmål 1, tabel 4 og 5), knytter den største oplevelse i 8. klasse sig for begge køns vedkommende primært til valgfag. Det gælder for både drenge og piger at 18 ud 27 besvarelser knytter sig til positive valgfagsoplevelser. 4 svarer endda meget konkret: At komme på/i valgfag som den største oplevelse i 8. klasse. Mange fremhæver konkrete fag eller episoder/ture ud af huset og enkelte fremhæver ikke en enkelt episode, men går meta på hele året ved fx at sige at jeg hver dag kunne komme i skole med et smil på læben eller at det var et år før alt det seriøse arbejde og alle eksamnerne kom 1 I nogle af besvarelserne kan man have en mistanke om, at svaret i spørgsmål 1 kan være biased af introduktionen til undersøgelsen, hvor eleverne fik at vide, at spørgeskemaet handlede om deres valgfag. Det er muligt at nogle af eleverne ikke har forholdt sig til den konkrete ordlyd af spørgsmålet (Min største oplevelse i 8. klasse var ), men i stedet vælger at evaluere netop det valgfag, man gik på. Svar som Det var et meget lærerigt hold. Vi lærte og skrive sange og lave vores egne melodier og jeg havde ikke valgfag sidste år kunne pege i dén retning. Alt andet lige viser svarene, at der har været mange store oplevelser knyttet til valgfagene. Det kan ikke udledes, hvad der specifikt tegner sig for en stor oplevelse det er, måske ikke overraskende, meget individuelt. Dog tegner dig sig konturerne af 3 kategorier; elever, der fremhæver læringsudbyttet (flere bruger forskellige variationer af ordet læring i sætningen), elever, der fortæller om ud- af- huset- oplevelser, og endelig knytter en del ytringer sig til svar, der korresponderer udmærket med besvarelsen af, hvad de tillægger betydning, når de vælger valgfag, nemlig at det skal være sjovt (sp. 8, 9 og 10, tabel 13/figur 5). Selvom nogle benytter lejligheden til at sige, at der intet særligt skete i 8. klasse, er det generelle indtryk af besvarelserne af spørgsmål 1, at der var mange gode, glade, sjove og lærerige oplevelser i 8. klasse. En pige svarer til spørgsmål 1 svarer at få de bedre karakter og være en af de dygtige elever, og til spørgsmål 4 svarer hun, at hun i valgfaget lærte noget, hun kunne bruge i sin fritid og at hun fik nye interesser. I den åbne svarmulighed fortæller hun, at hun er blevet bedre til at danse. Der er flere af den slags eksempler på mulig positiv afsmitning fra valgfagene over i den almindelige undervisning, og det bliver interessant at undersøge dette nærmere i de kvalitative undersøgelser. I spørgsmål 5 skal de fortælle om særlige oplevelser med valgfagene, og i formuleringen er der netop lagt op til, at det ikke behøver være positive oplevelser. Særlige oplevelser kan også være dårlige oplevelser. Langt den overvejende del vælger dog at fortælle noget, der var usædvanligt eller godt. Kun få svarer, at der ikke var nogen særlige oplevelser, andre forholder sig til meget konkrete hændelser, som at brække sin hånd eller være i teateret. Kun én enkelt (pige) adresserer 1 Elevens stavemåde er bibehold i indtastningen af de åbne besvarelser. 5

7 brobygning til uddannelses- perspektivet, og det i et lidt lakonisk tonefald: jeg har ikke så meget med til det men det er nok med det hjælper en med hvad man vil være. En dreng synes det har været en særlig oplevelse det at være der som tømrer. Det er tydeligt, at drengene og pigerne har valgt forskellige typer valgfag; drengene synes det har været særligt at være vagter, læreførstehjælp og lave forskellige former for sport. Blandt drengene er der tre, der ikke synes de har nogen særlige oplevelser. Blandt pigerne har alle undtagen én noget positivt at fortælle. For pigernes vedkommende knytter fortællingerne sig både til det sociale og til deres fag, der synes at være fortrinsvis kreative fag som dans, teater og ture ud af huset. Når det kommer til forventninger til dette års valgfag ses et skift i tonefaldet i besvarelserne og de bliver meget konkrete netop på det faglige indhold. 5 af drengene forventer at lære noget, som kan bruges i fremtiden/til at komme videre med uddannelse, hvor kun én af pigerne tror hun vil lære rigtig meget med hvad jeg vil efter 9 klasse. Langt de fleste har tillid til at de lærer noget og besvarer konkret ind i fagets fagbeskrivelser; man forventer at blive bedre til at arbejde med træ, lære at drive forretning, noget om kroppen, sundhed og førstehjælp mv. Valg af valgfag Næppe overraskende betyder vennerne meget, når man taler med nogen om valg af valgfag (spørgsmål 7, figur 4). 77% anfører således vennerne som dem, de snakker med om det. De har flere svarmuligheder og må sætte flere kryds, men alligevel er det kun 24% der anfører, at de bruger folk på skolen og 20% drøfter det med familien. 9 elever har valgt svarmuligheden Andre. Af dem peger 4 på personer med relation til skolen fra klasselærer over navngiven studievejleder på skolen til skoleledelsen og hele 10% drøfter ikke valgfag med nogen. Således svarer en elev: jeg vælger bare det jeg følger for. Vennerne ser imidlertid ikke ud til vælge hinandens valgfag i hvert fald ikke når man ser besvarelserne af spørgsmål 8 10/figur 5/tabel 13. Underholdningsværdi er en klar vinder: Hele 88% anfører at være enig eller helt enig i, at et valgfag skal være sjovt, hvorimod det kun er 18% der er enige i, at de vælger det, vennerne vælger. En af undersøgelsens meget positive findings set i lyset af ambitionerne for valgfagene om at styrke lysten til at lære på andre måder kan ses i, at ikke færre end 43% erklærer sig enige eller helt enige i, at de vælger valgfag, der kan gøre dem fagligt dygtige. Brobygning til ungdomsuddannelserne En vigtig målsætning med de periodevise valgfag er netop, at der skabes en stærkere brobygning ind i ungdomsuddannelserne og dermed en højere opfyldelse af 95%- målsætningen. At dømme ud fra elevernes selvevaluering (sp. 13/figur 7) er de stort set alle sammen lige dygtige eller dygtigere i skolen end de andre i klassen. Kun 5 elever, svarende til 8%, finder, at de er dårligere end de 6

8 andre. Denne tillid til egen faglige formåen afspejles ganske tydeligt i de øvrige besvarelser om, hvad de har tænkt sig at lave, når 9. klasse er ovre. Skulle denne analyse alene sige noget om transfer til ungdomsuddannelse ser det meget positivt ud; Ingen har forestillet sig at de ikke skal noget eller at de skal ud at arbejde og kun ganske få tilkendegiver, at de ikke nogen afklaring på spørgsmålet endnu. Det er imidlertid kun 9%, der svarer i spørgsmål 4, at valgfagene lærte dem, hvad de skal efter folkeskolen. Denne meget lave svarprocent skal derfor fortolkes op mod med de åbne besvarelser (og her fornemmer man, at alvoren begynder at indfinde sig nu i 9. klasse) samt i svaret på spørgsmålet om, hvad de tror, de skal efter 9. klasse (spørgsmål 11/tabel 14). Spørgsmålet stod på spørgeskemaets side 4, som flere elever overså og derfor ikke besvarede. Totalt set svarede 62 elever på spørgsmål 11 og deres svar var tankevækkende: 32 elever, svarende til 52%, tror de skal i gymnasiet. 19 elever forestiller sig, at de skal tage 10. klasse (heraf 6 på efterskole) og 4 elever forestiller sig, at de skal på erhvervsskole. Det må siges at være overraskende lavt for dette elev- segment. Risingskolens specialklasse (klasse J) tegner sig for den ene af de 4. En enkelt anfører (under Andet), at han skal tage EUX murer, så alt i alt bliver det 3 elever udenfor specialklassesegmentet, der forstiller sig, at de skal på erhvervsskole. Det synes overraskende at 55% af eleverne, hvoraf mange udtrykker sig i sætningskonstruktioner med ukorrekt ortografi, syntaks og tegnsætning, forestiller sig, at de skal gå på gymnasium. Det skal dog lige siges, at skemaet ikke giver mulighed for at krydse EUX af, og det er derfor ikke til at sige, om nogle af eleverne i virkeligheden har tænkt sig at tage EUX, men opfatter det som en gymnasieuddannelse. Denne fejlkilde er en reel mulighed pga. spørgeskemaets formulering. Endelig er det positivt, at det kun er 5 elever, svarende til 9%, der endnu ikke ved, hvad de skal lave. Ingen har tænkt sig at finde et arbejde og ingen har tænkt sig at chille. Måske årsagen indirekte findes ved at skele til, hvor de tror de opnår den bedste studievejledning. Hele 39% tror forældrene og 26% mener venner og familie er bedst til at vejlede dem om, hvad de skal efter 9. klasse. Ganske få (2 %) får ingen hjælp og kun knap 1/3 vælger svarmuligheden Folk på skolen som dem, der er bedst til at vejlede. Hertil skal dog lægges 7 besvarelser under Andet, hvoraf en del refererer til personalet på skolen fx klasselærer, men det er stadig få. Det kunne være interessant at bede de samme elever svare på samme spørgsmål ved skoleårets slutning for at se, om de har ændret opfattelse i løbet af skoleåret. Ikke mindst for at se, om UUO- vejleder dukker op under Andet. Når man ser på mængden af ungdomsuddannelsesmuligheder i dag virker det usandsynligt at forældre og venner skulle være de bedste til at hjælpe med andet end at træffe den endelige beslutning på et oplyst grundlag. 7

9 Metodebeskrivelse og tabelgennemgang Den kvantitative analyse er gennemført i uge 41, 2014, blandt Risingskolen og Seden Skoles 9. klasser for at få receptioner fra respondenter, der er kan vurdere de periodevise valgfag både fremad- og bagudrettet. 10. klasse hos Unge Nord blev overvejet som en respondentkategori, men elevgrundlaget blev skønnet at være for lille til at det kunne bruges statistisk. Undersøgelsen er lavet på den måde, at afdelingsleder ved Risingskolen og styregruppemedlem i partnerskabet bag Periodevise Valgfag Kathrine Vesteraard Dahl har givet sin briefing om de parametre, projektet ønsker undersøgt kvantitativt, hvorefter forslag til spørgeskemaet er udarbejdet af moderator Ida Borch fra Orator. Skemaet er herefter afstemt med UCL og formuleringerne justeret med assistance fra lektor, cand.pæd Trine Lippert, UCL og adjunkt Minna Paunova, CBS, for at sikre at spørgsmålsformuleringen var korrekt og forståelig for målgruppen. Denne kvalitetssikring er lavet for at øge antallet af korrekt udfyldte skemaer og dermed sikre undersøgelsens validitet og datamæssige sikkerhed. Spørgeskemaerne er distribueret personligt af Ida Borch til det antal elever, der var i skole på dagen for dataindsamlingen. Tabel 1. Antal elever i klasserne Antal udfyldte skemaer Seden Skole Risingskolen klasse A Risingskolen klasse C Risingskolen klasse J 4 4 I alt I alt 70 skemaer er modtaget og indgår i undersøgelsen svarende til 81% i svarprocent, hvilket giver en god datamæssig sikkerhed. Bemærk, at Seden Skole udgør 60% af det indsamlede antal besvarelser og dermed kan give en bias. Efterfølgende er spørgeskemaerne indtastet ordret i en Excel- skabelon, som er importeret i SPSS, hvorfra der er udtrukket tabeller, diagrammer og foretaget kryds af spørgsmål, hvor der har vist behov for yderligere og mere detaljeret information. Det er væsentligt at bemærke, at ikke alle elever har udfyldt alle spørgsmål og at ikke alle elever helt har forstået alle spørgsmål, hvorfor svarprocenten ikke altid er på 100% af den samlede respondentgruppe. I et par tilfælde er svarene decideret misforstået og giver ikke mening i forhold til spørgsmålet og disse svar er derfor trukket ud af undersøgelsen. I undersøgelsen er procentværdier angivet i hele tal og der er rundet op eller ned, dvs. det kan forekomme at summen bliver over eller under 100%. Samlet set er svarprocenten høj og det samme er antallet af besvarelser på de enkelte spørgsmål. Det giver undersøgelsen en høj validitet og sikkerhed. Nedenfor gennemgås de enkelte spørgsmål med tilhørende tabeller. Spørgsmålene motiveres og der kommenteres på deres resultater som supplement til ovenstående hovedkonklusioner og analyse. 8

10 Spørgsmål 14. Køn og alder I undersøgelsen indgår i alt 70 elever, hvoraf 67 har udfyldt deres alder. De fordeler sig sig på følgende vis: Tabel 2. Alder Antal % 14 år år år I alt Krydstabuleringer viser, at alderen ikke spiller en rolle for de afgivne svar. Tabel 3. Køn Antal % Drenge Piger I alt Kønsfordelingen er ret ensartet, hvilket medfører at begge køn kommer nogenlunde lige meget til orde og undersøgelsen dermed er repræsentativ for begge køn. 9

11 Valgfagene i 9. klasse Spørgsmål 1. Den største oplevelse i 8. klasse Eleverne blev indledningsvist bedt om at fortælle, hvad der var deres største oplevelse i 8. klasse for at undersøge, i hvor høj grad oplevelser med valgfag var top of mind. Som anført i analyse er der en mulig bias ved at spørgsmålet kom umiddelbart efter den mundtlige instruktion, hvor de blev fortalt at undersøgelsen handler om deres oplevelser af valgfag. Det er valgt at opdele i drenge og piger, som det fremgår af de nedenstående tabeller, hvor alle svarene indgår. Tabel 4. Drenge At jeg hver dag kunne komme i skole med et smil på læben. at jeg vil til boldbassis at komme i valgfag at komme udenfor skolen at lave mad At lave noget anderledes, som interesserede mig at man lærte noget. at møde gode lærer i valgfag Da jeg skiftede valgfag, fra sikkerhedsvagt til boldbasis Da jeg skulle til at afprøve de trick jeg havde leret over ved vagt syddansk ehvevskole da vi med sikkerhedsvagt går rundt og find poster i middelfart Da vi skulle spille fodbold det første valgfag jeg var på var ikke lige noget for mig, så jeg skiftede og det jeg kom på var meget sjov det var virkeligt spændende og sjovt. Jeg lærte mange nye mennesker, og kende en god time og nogle gode elever Fin, Jeg lærte en del har ikke været der helt klart brobygningen. Jeg var i brobygning over ved seden skole, hvor vi havde temaet: Boldbasish. Vi spillede bold næsten alle gange, men nogen gange løb vi for at komme i form ikke mit valgfag ikke rigtig noget KBH turen KBH turen København Tivoli med vennerne Min største oplevelse i 8. klasse var at valgfaget lærte mig noget, jeg også kunne bruge i min fritid min største oplevelse i 8. klasse var fodbold nogen gange var det kedeligt og for det meste var det sjovt og hyggeligt Nyborgbadeland med boldbasis- holdet når jeg Fik fri når vi fik fri 10

12 stort set det hele. Der er ikke noget der først kommer mig på tanken, for det hele var en oplevelse valgfag da jeg var på sde som tømmer. Og fik lov til at arbejde med tre Tabel 5. Piger Aktiviterne med hele klassen At begynde på sedenskole og at opleve valgfag at det var et år før alt det seriøse arbejde og alle eksamnerne kom At få de bedre karakter og være en af de dygtige elever. At få mit gennemsnit op på 11 at jeg havde drama som valgfag. Jeg elsker drama og skuespil så at have det som valgfag var enormt spændene. Min drøm er at blive skuespiller, så det var dejligt at lære noget om det at jeg skulle mødes med andre mennesker fra forskellige skoler. at komme i valgfag at komme i valgfag at komme på valgfag at komme til KbH og Århus at se teaterstykke (bolbronce) i forbindelse med mit valgfag var drama at vi var til Bowling og hyggede os At være med til dans. Vi lærte en del, og havde en sjov periode. da jeg så et skuespil med mit drama hold. Det var hyggeligt og spændende, for vi oplevede også hvordan stemningen var om bag scenen. da vi var på tur med klassen Det var et meget lærerigt hold. Vi lærte og skrive sange og lave vores egne melodier Det var sjovt, og nogengange kedeligt ikke noget i skolen i hvert fald, synes bare det var et kedeligt år Jeg har ikke rigtig haft et stort højdepunkt, andet end jeg bare havde et godt år med mine venner og veninder Jeg havde ikke valgfag sidste år min Londontur med ungdomsskolen Min største oplevelse i 8. klasse var Min største oplevelse i 8kl. Var, da vi skulle lave projektopgave til vores valgfag, da det var noget nyt. (Det var ret spændende) Min største oplevelse var, da vi skulle lave projekt opgave til vores valgfag, da det var helt nyt (Det var meget spændende. noget af det kedeligste på kunst- holdne, det var rigtig sjovt til den ene dag i valgfag, hvor vi legede med robotter. Plus at vi fik kage. Siden vi ikke var så mange, så var der en god stemning Turen til København sidst på året var at vi alle tre 8. klassere tog på en hyggetur til København vi oplevede meget sammen og var med hinanden hele tiden. Det sjoveste var at vi tog afsted om morgen og kom hjem meget sent om aftenen. ved ikke vi har ikke rigtigt oplevet noget med klassen Tabel 6. Køn, ikke angivet Den var dårlig, fordi der ikke stod (i valfags brochure) at man skulle lære de forskellige ting fra bunden af. Teksten fik det til at lyde som om det var undervisning for "erfarne" valgfagene fordi det var en chance til at prøve noget nyt og lære noget nyt Være på ryslinge efterskole med science 11

13 Spørgsmål 2 og 3. Generel motivation til at deltage i valgfag og i almindelig undervisning. For at kunne identificere en eventuel diskrepans i motivation til at gå henholdsvis i almindelig skole og i skole på dage med valgfag, blev eleverne bedt om at vurdere hvor meget de glædede sig til de to respektive skoleformer. Eleverne tilkendegiver i begge spørgsmål (2 og 3/figur 1 og 2) en uventet høj lyst til at stå op og deltage i begge undervisningsformer, dog er der generelt højere glæde ved at deltage i valgfag, selv om man ikke kan sige at den er ligefrem signifikant. Samtidig er svarene også uventet homogene på køn; drenge og piger synes at have ret præcist samme udgangspunkt for at stå op om morgenen og gå i almindelig skole. Det er kun på valgfag, at man ser en lille spredning i køn. Krydser man besvarelserne på sp. 1 og 2 ser man, at de 14 elever, der ikke glæder sig til at stå op og gå i almindelig skole, svarer at de glæder sig eller glæder sig meget til at gå til valgfag (det sidste gælder for 3 elevers vedkommende). De få elever, der ikke glæder sig til at gå til valgfag, viser i de åbne besvarelser at de fandt at niveauet var for lavt eller forkert deklareret, og man må antage at denne oplevelse farver glæden ved at stå op til valgfag. Der synes ikke at være nogen, der ikke har lyst til at gå til valgfag, fordi indholdet var for svært. Figur 1. Når jeg stod op morgenen, så Glædede jeg mig slet ikke til valgfag 1 2 Glædede jeg mig ikke til valgfag 0 3 Glædede jeg mig til valgfag Glædede jeg meget til valgfag Pige Dreng Hypotesen var, at elever, der kan tolkes som demotiverede/skoletrætte (hvilket ville kunne identificeres ved at ved at krydse svarene på sp. 2 og 3 op mod andre svar i spørgeskemaet om fremtidsudsigter og opfattelse af egen formåen i skolen), skulle være mere motiverede for at gå til valgfag end i almindelig skole. Denne hypotese ser ikke ud til at være entydigt bekræftet: Der er ikke signifikant større forskel på glæden ved at deltage i det ene frem for det andet, men der er en tendens til at det er lettere at stå op til valgfag og for drengenes vedkommende glæder dobbelt så mange af dem sig meget til at komme til valgfag som for pigernes vedkommende. 12

14 Figur 2. Når jeg stod op om morgenen, så... Glædede jeg mig slet ikke til den alm undervisning 0 0 Glædede jeg mig ikke til alm undervisning 7 7 Glædede jeg mig til alm undervisning Glædede jeg meget til alm undervisning Piger Drenge Da der ikke er tidligere undersøgelser af motivation til at deltage i skole hhv. valgfag at holde dette resultat op imod, kan man ikke drage den konklusion at periodevise valgfag påvirker den generelle lyst til at gå i skole. Man kan imidlertid godt konkludere, at de adspurgte elever tilkendegiver generelt at have en høj motivation for at gå i skole, og holdt op mod de åbne besvarelser kan man lave en forsigtig tolkning, der peger på, at meget glæde ved at gå i skole i det hele taget kan henføres til valgfagene. 13

15 Spørgsmål 4. Oplevet effekt af valgfag Spørgsmål 4 har til formål at afdække om intentionerne med periodevise valgfag bliver indfriet, når de bliver vurderet ud fra elevernes opfattelse. De fire målpinde, der har dannet grundlag for spørgsmålene er disse: Sikre inspirerende, motiverende læringsmiljøer/ungemiljøer for eleverne Styrke ungeinddragelsen Skabe en stærkere brobygning til ungdomsuddannelserne og fritidsliv Give eleverne mulighed for at indgå i læringsfællesskaber/ungemiljøer på tværs Eleverne opfatter at valgfagene sikrer en stærkere brobygning til fritidsliv og ser også ud til at styrke oplevelsen af læringsfællesskaber/ungemiljøer på tværs. Oplevelsen af ungeinddragelse søges undersøgt ved at spørge til, om lærerne lytter til ideer, men kan også tolkes ind i nogle af de øvrige svarmuligheder om samarbejde med andre og afsmitningen på lysten til at gå i almindelig skole. Valgfagene tester ikke entydigt positivt på betydningen for valg af ungdomsuddannelse (hvad man skal efter folkeskolen), men det hører med til fortolkningen, at eleverne forholder sig til valgfag i 8. klasse. Dette vil derfor blive yderligere undersøgt i de kvalitative undersøgelser, når de er halvvejs i 9. klasse med deres valgfag. Bemærk, at der kunne sættes flere krydser og tallene derfor samlet overstiger 100%. Figur 3. Oplevelse af valgfagene, % VALGFAGENE GAV MIG IKKE NOGET SÆRLIGT VALGFAGENE LÆRTE MIG HVAD JEG SKAL EFTER FOLKESKOLEN VALGFAGENE GAV MIG MERE LYST TIL AT GÅ I SKOLE VALGFAGENE LÆRTE MIG NOGET JEG AN BRUGE I DE ALM TIMER VALGFAGENE GAV MIG NYE INTERESSER PÅ VALGFAGENE LYTTEDE LÆRERNE TIL MINE IDEER VALGFAGENE GAV MIG NYE VENNER 32 VALGFAGENE LÆRTE MIG AT ARBEJDE BEDRE SAMMEN MED ANDRE ELEVER VALGFAGENE LÆRTE MIG NOGET JEG OGSÅ KAN BRUGE I FRITIDEN

16 Spørgsmål 5. Særlige oplevelser ved valgfagene i 8. klasse Dette spørgsmål var tænkt som en uddybning af sp. 4, for at undersøge om elevernes top of mind på særlige oplevelser bekræfter eller afkræfter deres oplevelser af, hvad de fik med fra de periodevise valgfag. De åbne besvarelser bekræfter billedet af, at det særlige har været fællesskabet og konkrete events eller færdigheder knyttet til faget. Tabel 7. Drenge At vi skulle tage en masse tester om vores krop Da jeg brækkede min hånd Da jeg skiftede Da vi alle tog ud og spille gold på en rigtig golf bane da vi skulle bygge en skammet med to drin, da det var en spicel måde vi lavet den på. Da vi skulle til byen og være vagter der var ikke rigtig nogle "særlig" oplevelse det at være der som tømrer det med at find poster med sikkerhedsvagt Det var det gode fællesskab, vi havde i klassen. Vi hjalp hinanden Det var det samme hver gang Det var sjovt, og man laver mere. en af oplevelserne fra mit valgfag, var når vi skulle spille rugby En tur til Århus Fodbold Igen det var altid sjovt, hyggeligt og spendene jeg har ikke nogen særlige oplevelser jeg lærte kun sport Jeg skiftede fra mit første valg til et andet. Så har ikke oplevet særlig meget. jeg skulle give en dukke førstehjælp Jeg skulle lære at animere en figure, med professionale programer Kage ordning Rugby- spiller kom forbi og lærte os om rugby science? Sikkerhedsvagt Teambuilding var sjovt nok man lærte at samarbejde snakken med en politibetjent Vi skulle i Nyborg badeland vi skulle spille golf en af dagene, så fik jeg en lang tur med en golfbil. vi tog i bygen og der tog vi ind i et sted hvor vi fik en ipad og der skulle vi lave noget med et program vi tog til politi- gården Vi var på en efterskole hele dagen, og lærte noget nyt. Vi blev også vist rundt og havde det fint vores tømrer lærer thomas 15

17 Tabel 8. Piger alle valgfagdagene var noget særligt, fordi man lavede noget nyt hver dag ( og det er på den gode måde ) Altså angående vores projekt opg. Fik jeg 12, så jeg har vel lært noget der fra. at komme med på tur :- D At vi laver mad At vi var i biografen sammen. Da ikke så meget, at fortælle, men vi lavede vores egen musik o.s.v Der er ikke særlig meget at fortælle, men synes det var en fed oplevelse, da vi fik lov til at lave vores egen musik. Det var helt klart da vi skulle sejle i kano med pigerne. hård træning en dag. Gav mig blod på tanden. Fik lyst til at bevæge mig bedre intet Jeg blev meget inspireret af computermatematik og tegneprogrammet geogebra jeg har ikke nogen jeg har ikke så meget med til det men det er nok med det hjæper en med hvad man vil være jeg havde drama i mit valgfag hvor vi bla. Skulle til teater og se nogle forstillinger. Jeg lærte, at være mere åben og imødekommen Jeg nåede ikke at prøve det så længe, men det var nok da vi tog i svømmehalen KBH turen Min største oplevelse i 8.klasse var at vi skulle til københavn med valgfag holdet kunst. Det var virkelig hyggeligt og sjovt. Vores malerier og billeder som vi havde lavet/malet var med i udstillingen i københavn min særlige oplevelse var at komme med på turene Mit valgfag - kunst - er også en fritidsaktivitet. Jeg møder stadig op hver mandag. Mit valgfag var dans sidste år, og jeg går også til dans i mit fritid. Så det dans gjorde var at få mig til at være den rette danskeskole, og lærer mig mere om dans Mit valgfag var dans. Min særlige oplevelse var at jeg lærte at danse Noget om kunsen, og hvad "hop ind og ud" har noget med kunsten at gøre. ved ikke vi har lavet kreative ting som feks masker Vi legede med robotter, og det var virkelig sjovt Vi skulle til København og Århus Vi tog ud og så et show i Odense- teatre. Det var "De 3 musketere" Vi var i teatret og se de tre musketerer, det var en rigtig Fed og spændende oplevelse Tabel 9. Køn ikke angivet Der var ikke noget særligt. Der var bare nogen der sang og andre styrede teknikken vi var uge og svømme ved nyborgstrand det var rigtig Fedt at prøve amrikansk Fodbold 16

18 Valgfagene i 9. klasse Spørgsmålene har hidtil fokuseret på det eleverne har været igennem eller er i gang med, mens de næste spørgsmål tager afsæt i fremtiden og det som eleverne forventer. Spørgsmål 6. Forventning til læring i valgfag i 9. klasse Spørgsmålet er med for at undersøge om forventningerne vil være præget af, at de står på kanten til at skulle tage stilling til, hvad de skal efter folkeskolen; er det de glade/fælles/sjove oplevelser de vægter og derfor ser frem til, eller vil de afspejle større interesse i, hvordan valgfagene kan påvirke deres fremtid. Besvarelserne viser en interessant forskel i køn: Kun én pige svarer rigtig meget med hvad jeg vil efter 9. klasse, hvor mange flere drenge svarer med reference til overgang til ungdomsuddannelserne. Eleverne skulle færdiggøre en sætning, som starter med Jeg tror, at valgfagene i 9. klasse lærer mig Tabel 10. Drenge Alt muligt om dyr, og lærer mig også meget om miljøet i zoo. at arbejde med træ At blive bedre til det jeg kan lide at bygge med træ at komme videre med min uddannelse at vide mere om sikkerhed Hvodan jeg beskytter en person. Selvforsver hvordan man behandler dyr og fodre dem hvordan man kan lave mad hvordan man laver sit egen firma ikke en skid for gider ikke det jeg har fået intet for det ik det jeg ville jeg kom på intet når det har ingen betydning for den farvlige viden Jeg tror det vil blive sjovt, ligesom sidste år. Håver det bliver godt Jeg tror i 9. kl vil blive meget sjovt og hyggeligt. jeg tror, at valgfagene i 9.klasse lærer mig, at jeg lærer ny mennesker at kende meget nyt og jeg kunne måske bruge det i fremtiden meget nyt og måske noget jeg vil forsætte med efter mere om min fremtid noget jeg ikke havde lært før noget om emnet noget om handel noget om hva jeg skal efter folkeskolen noget om kroppen, sundhed og førstehjælp noget om naturfag noget om venskab og om motion men ville ønske jeg var på som tømmer igen nye ting om økonomi, og at udvikle egne idéer. 17

19 nåede om dyr om innovation og markedsføring Ting om forskellige slags arbejder tømre- arbejde altså håndværk Tabel 11. Piger at blive mere sund og tænke over hvad jeg spiser at hvise mine kreative sider frem at lave nogle lækre retter. :) at male, danse og måske flere ting. at rape at samarbejde med andre elever At tegne, morer mig, væk fra klassen lidt at være koncentreret, rolig og afslappet at være kreativ, og oplev noget mere end med hænderne. at være mere kreaktiv, måske mere tålmodighed at være mere kreativ og musikalsk at være mere kreativ. Mit valgfag hedder "Hop ind og ud af kunsten, så jeg kommer nok til at lære noget om kunst Det samme som i 8. Det er jo de samme fag flere ting end sidste år. Hvad jeg kan lave i min fritid Hvad jeg kan lave i min fritid hvordan jeg er som person, og hvordan jeg udtrykker mig bedst Hvordan jeg kan få et billed til at komme i live hvordan man laver mad - jeg håber at jeg får nye venner Jeg glæder mig til valgfagen lidt mere om musikkens verden. Jeg tror også jeg bliver mere social og åben mange nye spændende ting og jeg glæder mig Noget helt nyt, da mit valgfag går helt ud over det jeg normalt laver og intressere mig for nye ting, nye fag og lærer nye personer at kende. nye ting, som feks. At spille musik og måske at synge. om dyrene i zoo.. rigtig meget med hvad jeg vil efter 9 klasse Tror det kommer til at lære mig og kunne samarbejde med andre og kunne tuer og komme af med min sceneskræk Tabel 12. Køn ikke anført. at tænke nyt hvordan jeg er fagligt og styrker hvordan jeg er Jeg tror eller håber på at få noget ud af det Jeg tror at jeg lærer noget. 18

20 Spørgsmål 7. Valgfagsinfluenter Dette spørgsmål skal afdække, hvem man drøfter sit valg af valgfag med, idet den interessentgruppe, eleverne vælger, må forventes at være influenter på valget. Eleverne har haft mulighed for at krydse flere muligheder af, men det ses tydeligt at vennerne dominerer. Familie og medarbejdere på skolen fylder meget lidt i forhold til vennerne. Dette fortæller imidlertid ikke noget om, om man vælger det samme som vennerne (hvad sp. 8 viser man tilsyneladende ikke gør), men det fortæller at det bliver vennernes fortolkning af, hvad et givent valgfag indeholder, der bliver drøftet. Med alt hvad det måtte indebære af tab i oversættelsen af, hvad faget handler om. En mulig fortolkning af besvarelsen kunne også være, at når skolen og familien fylder så lidt, anser man ikke nødvendigvis valgfagene for at være et valg, der har med overgang til ungdomsuddannelse gøre. Endelig er det værd at notere sig, at hele 10% ikke taler om valgfag med nogen. Dette fænomen vil de kvalitative undersøgelser søge at finde et svar på; det kan være problematisk, men det kan også være et tegn på, at eleven føler sig godt hjemme i valgmulighederne og har let ved selv at vælge. Figur 4. Hvem tales der med ved valg af valgfag, % Folk på skolen Familie Venner Ingen 19

21 Spørgsmål Valgfagsmotiver Spørgsmål 8 10 skal afdække i hvor høj grad man vælger valgfag ud fra sociale, faglige eller lystprægede motiver. Som det fremgår nedenfor er det langt overvejende lysten, der driver værket, men det faglige tilkendegiver man fylder mere end en hvad vennerne vælger. Dette er interessant set i lyset af, at vennerne ser ud til at være dem, man drøfter sine valgfag med. Det kunne pege på en mulig say/do- problematik, men det kunne også dække over, at vennerne modner hinandens valg i samtalen (idet valg på baggrund af et ønske om faglig dygtighed må anses for at være et modent valg). Om det er tilfældet kan tallene ikke fortælle, og det må derfor afdækkes i de efterfølgende kvalitative undersøgelser. 8. Når jeg vælger valgfag, går jeg efter det, der kan gøre mig fagligt dygtig 9. Når jeg vælger valgfag, går jeg efter det, mine venner vælger 10. Når jeg vælger valgfag, går jeg efter, hvad jeg tror bliver sjovt Tabel 13. Spørgsmål 8 Faglig dygtig Spørgsmål 9 Mine venners valg Spørgsmål 10 Hvad der er sjovt Helt enig 15,9% 3,0% 43,3% Enig 27,5% 14,9% 44,8% Hverken enig eller 40,6% 40,3% 7,5% uenig Uenig 14,5% 26,9% 4,5% Helt uenig 1,4% 14,9% 0,0% Total 100,0% 100,0% 100,0% Figur 5. Hvad går man efter ved valg af valgfag 20

22 Spørgsmål 11. Valg af beskæftigelse efter 9. klasse Spørgsmålet har reelt 8 svarmuligheder, men ingen ser ud til at skulle ud at arbejde eller ikke lave noget. Gymnasiet er en klar topscorer. De 4 besvarelser under Andet dækker over elever, der konkretiserer, hvad de skal, og her svarer to erhvervsskole hhv. EUX murer og SDE. De sidste to anfører Udvekslingsstudent og Filmskolen. Den totale sum i antal elever, der vil vælge EUD er derfor dobbelt så høj som anført i skemaet hvilket dog samlet set kun dækker over 4 elever ud af 62 besvarelser på spørgsmål 11 og heraf kommer den ene fra Risingskolens specialklasse. Tabel 14. Hvad tror du der skal ske efter 9. klasse. Alder Efter 9. klasse tror jeg, at jeg skal have en læreplads og gå erhvervsskole (teknisk skole eller handelsskole) Total Antal Procent 0% 2% 13% 3% tage 10. klasse Antal Procent 0% 20% 50% 21% på efterskole Antal Procent 0% 13% 0% 10% i gymnasiet Antal Jeg ved ikke, hvad jeg skal, men det finder jeg nok ud af i løbet af 9. klasse Procent 80% 56% 38% 52% Antal Procent 1 20% Andet Antal 4 4 9% 0 0% 5 8% Procent 0% 0% 0% 7% Total Antal Procent 100% 100% 100% 100% 21

23 Spørgsmål 12. Influenter på valg af ungdomsuddannelse Dette spørgsmål er med for identificere hvilke hjælpemotorer, eleverne tror er bedst at koble på valget af ungdomsuddannelse. Reelt er svarprocenten for Folk på skolen lidt højere, eftersom de 7%, der svarer Andet, typisk svarer (klasse)lærer eller studievejleder i den åbne besvarelse. Det ændrer dog ikke på billedet af forældrene og øvrige familie og venner som den dominerende gruppe. Heldigvis er det kun ganske få, der ikke opfatter at de får nogen hjælp overhovedet, og svaret skal også læses op mod, at de på undersøgelsens tidspunkt (oktober 2014) næppe endnu oplever at de har indgået et formelt samarbejde med deres personlige UUVejleder. Det kunne være interessant at stille eleverne samme spørgsmål ved skoleårets udgang og se, om det har forskubbet sig over i retning mod influenter i deres skolemiljø. Figur 6. Hvem tror de unge er bedst til at vejlede med hvad de skal efter 9. klasse, % Folk på skolen Forældre Øvrig familie, venner Ingen hjælper mig Andet 22

24 Spørgsmål 13. Skolefaglig selvevaluering I et af undersøgelsens sidste spørgsmål blev de unge bedt om at vurdere (selvevaluere) deres egen dygtighed i forhold klassekammeraterne. Dette spørgsmål er blandt andet med for at kunne krydse på lysten til at gå i skole/til valgfag og dermed identificere respondenter til de efterfølgende kvalitative undersøgelser med elever, der mangler motivation, og som måske kan have svært ved at finde over i en ungdomsuddannelse. Imidlertid giver svaret, ligesom spørgsmålet om lyst til at gå til valgfag og i skole, ikke noget billede af, at der sidder ret mange elever, der tilkendegiver at se sig selv som mindre dygtige end deres klassekammerater. Han kunne måske forestille sig, at nogle af de 8%, der synes de er mindre dygtige end de andre, kom fra Risingskolens specialklasse, men det er imidlertid ikke tilfældet. Her tilkendegiver 3 ud af 4, at de er er dygtigere i skolen end deres klassekammerater. Dykker man ned i de 8%, der tilkendegiver at være dårligere i skolen end de andre, finder man alt i alt 5 elever, og krydser man deres besvarelser på spørgsmålene om lyst til at gå i skole og valgfag, svarer de entydigt, at dagene med valgfag er nogle, de glæder sig mere til at stå op til end dagene med almindelig undervisning. Figur 7. De unges dygtighed iiht andre i skolen Dygtigere end de andre Ligesom de andre Dårligere end de andre 23

25 S RA RC RJ Spørgeskema om valgfag Tak fordi du hjælper med at udfylde spørgeskemaet. Dine svar skal bruges til en undersøgelse, jeg laver om dine valgfag sidste år og i år. Spørgeskemaet er anonymt, og det er kun mig, der ser det, du skriver. Når jeg er færdig med undersøgelsen i foråret 2015, bliver spørgeskemaerne slettet. Når spørgeskemaundersøgelsen er færdig, skal jeg bruge 15 forskellige elever til nogle interviewundersøgelser. Hvis du har lyst til at være en af dem, må du meget gerne udfylde dit navn, og telefonnummer nedenfor. Så kan det være jeg kontakter dig bagefter. MANGE TAK FOR HJÆLPEN! Ida Borch Orator - Retorik & Rådgivning i samarbejde med UCL Udfyldes kun, hvis du har lyst til at være med i flere undersøgelser Jeg vil gerne interviewes, og du må gerne kontakte mig bagefter Mit navn: Min Mit telefonnummer:

26 De første spørgsmål handler om, hvordan du havde det med at gå i skole og til valgfag i 8. klasse Spørgsmål 1 Prøv at skrive den her sætning færdig: Min største oplevelse i 8. klasse var Spørgsmål 2 Find den sætning, der bedst fortæller, hvordan du havde det med valgfag i 8. klasse (sæt kun ét kryds): Når jeg stod op om morgenen i 8. klasse og skulle til valgfag glædede jeg mig meget til dagene med valgfag glædede jeg mig til dagene med valgfag glædede jeg mig ikke til dagene med valgfag glædede jeg mig overhovedet ikke til dagene med valgfag Spørgsmål 3 Find den sætning, der bedst fortæller, hvordan du havde det med almindelig undervisning i 8. klasse (sæt kun ét kryds): Når jeg stod op om morgenen i 8. klasse og skulle have almindelig undervisning glædede jeg mig meget til at få almindelig undervisning glædede jeg mig til at få almindelig undervisning glædede jeg mig ikke til at få almindelig undervisning glædede jeg mig overhovedet ikke til at få almindelig undervisning Spørgsmål 4 Sæt kryds dér, hvor du synes sætningen passer på din oplevelse af valgfagene (sæt gerne flere krydser): Valgfagene lærte mig noget, jeg også kunne bruge i min fritid Valgfagene hjalp mig med at finde ud af, hvad jeg skal efter folkeskolen Valgfagene lærte mig at arbejde bedre sammen med andre elever Lærerne lyttede til mine ideer på valgfagene Jeg fik nye venner fra de andre klasser ved at gå på valgfagene Jeg fik nye interesser ved at gå på valgfagene

27 Valgfagene lærte mig noget, jeg også kunne bruge i de almindelige timer på skolen Jeg fik mere lyst til at gå i skole ved at tage valgfagene Jeg synes ikke, jeg fik noget særligt ud af at gå på valgfagene Andet: Spørgsmål 5 Fortæl om en særlig oplevelse fra valgfagene: De næste spørgsmål handler om dig og valgfagene i 9. klasse Spørgsmål 6 Prøv at skrive den her sætning færdig: Jeg tror, at valgfagene i 9. klasse lærer mig Spørgsmål 7 Hvem snakker du med, når du skal vælge valgfag? (sæt gerne flere krydser) Folk på skolen Min familie Mine venner Ingen Andre? : Spørgsmål 8 Når jeg vælger valgfag, går jeg efter det, der kan gøre mig fagligt dygtig (Sæt kun ét kryds) Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig

28 Spørgsmål 9 Når jeg vælger valgfag, går jeg efter det, mine venner vælger (Sæt kun ét kryds) Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig Spørgsmål 10 Når jeg vælger valgfag, går jeg efter, hvad jeg tror bliver sjovt (sæt kun ét kryds) Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig Spørgsmål 11: Efter 9. klasse tror jeg, at jeg skal (sæt kun ét kryds) have en læreplads og gå erhvervsskole (teknisk skole eller handelsskole) tage 10. klasse på efterskole i gymnasiet ud at finde et arbejde chille og ikke rigtig lave noget Jeg ved ikke, hvad jeg skal, men det finder jeg nok ud af i løbet af 9. klasse Andet?: Spørgsmål 12 Hvem tror du er bedst til at hjælpe dig med, hvad du skal efter 9. klasse (sæt kun ét kryds) Folk på skolen Mine forældre Min øvrige familie og venner Der er ingen, der hjælper mig Andre? : Spørgsmål 13 Hvis jeg skal beskrive mig selv i forhold til mine skolekammerater, vil jeg sige at (sæt kun ét kryds) jeg er dygtigere i skolen end de andre jeg er ligesom de andre jeg er dårligere i skolen end de andre Spørgsmål 14 Til sidst skal jeg vide om du er en dreng eller en pige og hvor gammel du er Jeg er en dreng Jeg er en pige Jeg er år gammel

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Undersøgelsen gennemføres over to gange i efteråret. Du vil blive bedt om at svare på et spørgeskema to gange i alt, hvor dette er den anden gang.

Undersøgelsen gennemføres over to gange i efteråret. Du vil blive bedt om at svare på et spørgeskema to gange i alt, hvor dette er den anden gang. Spørgeskema Du vil i dette skema få nogle spørgsmål omkring din undervisning. Resultaterne er en del af en undersøgelse, der fokuserer på folkeskolen og elevernes tanker om at gå i skole. Undersøgelsen

Læs mere

Evaluering brobygning

Evaluering brobygning or_6739.mdb Evaluering brobygning November 2008 Sydvestjyllands Efterskole SELVEVALUERING 2008-09 Evaluering brobygning [ S Y D V E S T J Y L L A N D S E F T E R S K O L E N O V E M B E R 2 0 0 8 ] I ugerne

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering (UVM) KJELLERUP SKOLE. Undervisningsmiljøvurdering 2011 1

Undervisningsmiljøvurdering (UVM) KJELLERUP SKOLE. Undervisningsmiljøvurdering 2011 1 Undervisningsmiljøvurdering (UVM) KJELLERUP SKOLE 2011 1 Undervisningmiljøundersøgelse 2011 Skolens multibane, der blev taget i brug i 2010 Indledning I lighed med sidste skoleår har vi valgt at lave vores

Læs mere

Valgfag i UKC Halsnæs - rapport på baggrund af spørgeskemaundersøgelse

Valgfag i UKC Halsnæs - rapport på baggrund af spørgeskemaundersøgelse Valgfag i UKC Halsnæs - rapport på baggrund af spørgeskemaundersøgelse I forbindelse med udvikling af Unge- og Kulturcentrets valgfagstilbud til børn og unge i Halsnæs Kommunes 6. - 9. klasser, blev der

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Evaluering 2012-2013, Hardsyssel Efterskole.

Evaluering 2012-2013, Hardsyssel Efterskole. Evaluering 2012-2013, Hardsyssel Efterskole. 1. Del omhandler efterskoleopholdet generelt. 2. Del omhandler undervisningen på Hardsyssel efterskole. 3. Del omhandler skolens værdigrundlag. 1. del 1. Hvor

Læs mere

Undersøgelsen gennemføres over to gange i efteråret. Du vil blive bedt om at svare på et spørgeskema to gange i alt, hvor dette er den anden gang.

Undersøgelsen gennemføres over to gange i efteråret. Du vil blive bedt om at svare på et spørgeskema to gange i alt, hvor dette er den anden gang. Spørgeskema Du vil i dette skema få nogle spørgsmål omkring din undervisning. Resultaterne er en del af en undersøgelse, der fokuserer på folkeskolen og elevernes tanker om at gå i skole. Undersøgelsen

Læs mere

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af

Læs mere

Partnerskabsaftale om Periodevise v igfag

Partnerskabsaftale om Periodevise v igfag Partnerskabsaftale om Periodevise v igfag 4 Risingskolen Seden Skole UngNord Fritidsundervisningen/lO. kl. Syd Dansk Erhvervsskole Tietgen Erhverv Odense Zoo Odense Musikskole Formå~ Formålet med partnerskabsaftalen

Læs mere

Partnerskabsaftale om Periodevise valgfag

Partnerskabsaftale om Periodevise valgfag Partnerskabsaftale om Periodevise valgfag Seden Skole Rising Ungdomsskole: Fritidsundervisingen/10. kl. Syd Dansk Erhvervsskole Formål Formålet med partnerskabsaftalen er at opbygge attraktive læringsmiljøer/ungemiljøer

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Girls Day in Science. Evalueringsrapport

Girls Day in Science. Evalueringsrapport Girls Day in Science Evalueringsrapport 2017 Baggrund Girls Day in Science 2017 blev afholdt den 30. august på 30 virksomheder, science centre og uddannelsesinstitutioner i hele Danmark. Derudover blev

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET MED EVALUERINGEN

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL UNGES FRITIDSLIV En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet april 2019 Grafisk design: Peter Waldorph

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

BØRNEINDBLIK 8/14 ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL

BØRNEINDBLIK 8/14 ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL BØRNEINDBLIK 8/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 8/2014 1. ÅRGANG 21. NOVEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES FRITIDSLIV ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL Børn med et aktivt fritidsliv er oftere i god

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

Brugerrettet evaluering af Fritid til Alle

Brugerrettet evaluering af Fritid til Alle Brugerrettet evaluering af Fritid til Alle Kultur og Fritid Hedensted Kommune Introduktion Baggrund Fritid til Alle er et projekt, der arbejder for, at alle børn og unge i Hedensted Kommune skal have en

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

Evaluering af. projekt Aktiv Fritid. Evaluering af. projekt Aktiv Fritid

Evaluering af. projekt Aktiv Fritid. Evaluering af. projekt Aktiv Fritid Evaluering af Evaluering af projekt Aktiv Fritid projekt Aktiv Fritid Opfølgning på børn fra de to første - Opfølgning på børn fra de to første projektår projektår Lilhauge Lilhauge Svarrer Svarrer 01-08-2014

Læs mere

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen

Læs mere

Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering Formål... 4 Undersøgelsen... 4

Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering Formål... 4 Undersøgelsen... 4 Selvevaluering 2017 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2017... 4 Formål... 4 Undersøgelsen... 4 Inden skolestart... 6 I løbet af skoleåret... 6 Indplacering

Læs mere

Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering Formål... 4 Undersøgelsen... 4

Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering Formål... 4 Undersøgelsen... 4 Selvevaluering 2017 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2017... 4 Formål... 4 Undersøgelsen... 4 Inden skolestart... 6 I løbet af skoleåret... 6 Indplacering

Læs mere

Evalueringsnotat - Ungdomsskolen

Evalueringsnotat - Ungdomsskolen Dato 171215 Dok.nr. 176539-15 Sagsnr. 15-13597 Ref. memn Evalueringsnotat - Ungdomsskolen Indhold Evaluering af mål 1: 3 nye ungdomsklubber etableres i Tistrup, Næsbjerg og Ansager (evaluering udsat)....2

Læs mere

TRIVSELSRAPPORT 2014. Århus Købmandsskole. Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på de gymnasiale ungdomsuddannelser

TRIVSELSRAPPORT 2014. Århus Købmandsskole. Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på de gymnasiale ungdomsuddannelser TRIVSELSRAPPORT 2014 Århus Købmandsskole Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på de gymnasiale ungdomsuddannelser Indhold: Overordnet resultat overfor landsgennemsnittet...3 To læsetips...4 Udvikling

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Undervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole

Undervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole Undervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole 2017-2020 1. Indledning 96 % af skolens elever har besvaret denne undervisningsmiljøvurdering (91 ud af 95 elever) i maj 2017. Eleverne har udfyldt skemaet

Læs mere

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen)

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen) I uge 47-49 gennemførte vi den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering (UMV) på Syvstjerneskolen. Det blev i form af en spørgeskemaundersøgelse, hvor den enkelte elev/klassen svarede på spørgsmål om undervisningen,

Læs mere

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Denne pixibog er et af produkterne af Equal-projektet Sammenhængende vejledning af

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

Her ser I hvor mange elever (antal og omregnet i procent), der har sat kryds ved de enkelte svarmuligheder ved hvert spørgsmål.

Her ser I hvor mange elever (antal og omregnet i procent), der har sat kryds ved de enkelte svarmuligheder ved hvert spørgsmål. Resultatudtrækket er foretaget 24. oktober 2012 Følgende egne emner indgår i resultatvisningen: Udbytte af efterskoleopholdet Følgende institutioner indgår i resultatvisningen: Den Danske Husflidsefterskole

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

TRIVSELSRAPPORT 2012

TRIVSELSRAPPORT 2012 TRIVSELSRAPPORT 2012 Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger Vestfyns Handelsskole og Handelsgymnasium Rapport for hele skolen Indhold: Overordnet resultat overfor landsgennemsnittet... 3 To læsetips...

Læs mere

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole Spørgeskema Undervisningsmiljø og trivsel Sådan udfylder du skemaet: Spørgeskemaet handler om det psykiske, fysiske og æstetiske undervisningsmiljø på din efterskole. Det indeholder også nogle spørgsmål

Læs mere

Uddrag fra HE rapport

Uddrag fra HE rapport Uddrag fra HE rapport Tabel A viser elevernes vurdering af, om de føler de har oplevet et anderledes skoleår i forhold til deres tidligere skoleår i folkeskolen. Tabel A Føler du at du har oplevet et anderledes

Læs mere

Det handler om meget mere end kraftspring og rullefald?

Det handler om meget mere end kraftspring og rullefald? Det handler om meget mere end kraftspring og rullefald? Perspektiver på tweens, ungdom og gymnastik i en synes godt om -kultur! Middelfart 17.november 2013 Hvad er der på dagsordenen? De digitale indfødte

Læs mere

Evaluering af det særligt tilrettelagte forløb for ikkeuddannelsesparate på produktionsskolerne efteråret 2012

Evaluering af det særligt tilrettelagte forløb for ikkeuddannelsesparate på produktionsskolerne efteråret 2012 Børn og Skoles sekretariat Dato: Januar 2013 Sagsnr.: Sagsbehandler: acha Evaluering af det særligt tilrettelagte forløb for ikkeuddannelsesparate på produktionsskolerne efteråret 2012 På baggrund af beslutning

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Evaluering af projekt Fra bænken til banen Oktober Evalueringens fokusområder. Evalueringens konklusioner

Evaluering af projekt Fra bænken til banen Oktober Evalueringens fokusområder. Evalueringens konklusioner Evaluering af projekt Fra bænken til banen Oktober 2015 Formålet med denne uvildige evaluering af projekt Fra bænken til banen er at uddrage viden, som projektejer selv samt andre aktører løbende og efterfølgende

Læs mere

Brugerevalueringer i Aarhus Fortæller og hvordan vi bruger dem. Jeg skal fortælle kort om vores egen undersøgelse, der blev lavet som supplement til

Brugerevalueringer i Aarhus Fortæller og hvordan vi bruger dem. Jeg skal fortælle kort om vores egen undersøgelse, der blev lavet som supplement til Brugerevalueringer i Aarhus Fortæller og hvordan vi bruger dem. Jeg skal fortælle kort om vores egen undersøgelse, der blev lavet som supplement til Louises. 1 Konceptplan Målgruppen ikke udstillingsprofessionelle!

Læs mere

Side 1 af 15. Hvad viser diagrammerne? Resultatudtrækket er foretaget 20. april 2011

Side 1 af 15. Hvad viser diagrammerne? Resultatudtrækket er foretaget 20. april 2011 Resultatudtrækket er foretaget 20. april 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering på Margrethe Reedtz Skolen 2014 Afviklet på Margrethe Reedtz Skolen i marts 2014 Spørgsmål af Anette Næsted Nielsen og Morten Mosgaard Tekst og grafik af Morten Mosgaard Ryde

Læs mere

Brugerundersøgelse af Filurens Kursus og KompetenceCenter (KKC)

Brugerundersøgelse af Filurens Kursus og KompetenceCenter (KKC) Brugerundersøgelse af Filurens Kursus og KompetenceCenter (KKC) Kulturforvaltningen Sommeren 2007 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Metode... 4 Besvarelse fra børn der har benyttet Filurens KKCs fritidstilbud:...

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Du sidder nu med den første pixirapport fra Børnerådets nye Børneog Ungepanel.

Læs mere

Elevernes evaluering af linjefagsundervisningen for skoleåret 2017/18

Elevernes evaluering af linjefagsundervisningen for skoleåret 2017/18 Elevernes evaluering af linjefagsundervisningen for skoleåret 2017/18 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Metode... 3 1.2.1 Dataindsamling... 3 2. Analyse af spørgeskemaundersøgelsen...

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

1. Indledning... 3. 1.1 Formål... 3. 1.2 Metode... 3. 1.2.1 Dataindsamling... 4. 2. Analyse af spørgeskemaundersøgelsen... 4. 2.1. Konflikter...

1. Indledning... 3. 1.1 Formål... 3. 1.2 Metode... 3. 1.2.1 Dataindsamling... 4. 2. Analyse af spørgeskemaundersøgelsen... 4. 2.1. Konflikter... Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Metode... 3 1.2.1 Dataindsamling... 4 2. Analyse af spørgeskemaundersøgelsen... 4 2.1. Konflikter... 4 2.2 Timerne og undervisningen... 5 2.3

Læs mere

Dette spørgeskema omhandler din brug af Ungdomsskolens tilbud. Vi håber, du vil bruge tid på at besvare det. Det tager ca. ti minutter.

Dette spørgeskema omhandler din brug af Ungdomsskolens tilbud. Vi håber, du vil bruge tid på at besvare det. Det tager ca. ti minutter. Dette spørgeskema omhandler din brug af Ungdomsskolens tilbud. Vi håber, du vil bruge tid på at besvare det. Det tager ca. ti minutter. På forhånd tak! 1) Hvad er dit køn? Dreng Pige 4)Hvilken skole går

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Holdnings- og adfærdsanalyse - de unge i Birkerød

Holdnings- og adfærdsanalyse - de unge i Birkerød Holdnings- og adfærdsanalyse - de unge i Birkerød De unges rolle i revitaliseringen af bymidten I processen hen imod at re-vitalisere bycentrene i Rudersdal fokuserer vi i denne undersøgelse på Birkerød

Læs mere

Besvarelse og konklusion. Evaluering af Skolens Boglige Profil Eisbjerghus Efterskole

Besvarelse og konklusion. Evaluering af Skolens Boglige Profil Eisbjerghus Efterskole I skoleåret 2011-2012 har skolens bestyrelse besluttet at der skal evalueres på den boglige profil: Fra skolens værdigrundlag: Vi lægger vægt på at lære både individuelt og i fællesskaber. Et godt læringsmiljø

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Svarprocent og fordeling

Svarprocent og fordeling 1 Svarprocent og fordeling 80% 60% 40% 20% 0% 64 % Svar 82,6 % 36 % Ikke svar 17,4 % 70 60 50 Serie1 Svar Serie2 Ikke svar 40 30 20 10 0 6. årgang 7. årgang 8. årgang 9. årgang 2 Spørgsmål til eleverne:

Læs mere

Odder Kommunale Musikskole

Odder Kommunale Musikskole Odder Kommunale Musikskole Brugerundersøgelse 2006 Denne undersøgelse er sat i gang på initiativ af Odder Kommunale Musikskole. Formålet er at måle tilfredsheden med musikskolens ydelser og holdningen

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Evaluering af børnesamtalen

Evaluering af børnesamtalen Evaluering af børnesamtalen 15. august - 14. oktober 2011 Statsforvaltningernes evaluering af børnesamtalen 1. Indledning I resultatkontrakt 2011 er der fastsat et krav om, at statsforvaltningerne i 2011

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Elevvurdering af undervisningsmiljøet på Gøglerproduktionsskolen efterår 2008

Elevvurdering af undervisningsmiljøet på Gøglerproduktionsskolen efterår 2008 Elevvurdering af undervisningsmiljøet på Gøglerproduktionsskolen efterår 2008 Linje: Alle 7 Sådan udfylder du skemaet: Spørgeskemaet handler om det psykiske, fysiske og æstetiske undervisningsmiljø på

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Munkensdam Gymnasium

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Munkensdam Gymnasium Side 1 af 3 Munkensdam Gymnasium 2011/12 Bruger: HK Forside Hovedmenu Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Excel Oversigt Excel Alle Svar Excel Matrix Spørgeskema stamoplysninger

Læs mere

Tech College. Rapport for Food-, Style & Wellness- og Dental College Indslusningsevaluering august 2015 (Campus 2)

Tech College. Rapport for Food-, Style & Wellness- og Dental College Indslusningsevaluering august 2015 (Campus 2) Tech College Rapport for Food-, Style & Wellness- og Dental College Indslusningsevaluering august 2015 (Campus 2) 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning... 3 1.1. Svarprocent... 3 1.2. Rapportens indhold

Læs mere

Trivselsmåling på Elbæk Efterskole

Trivselsmåling på Elbæk Efterskole Trivselsmåling på Elbæk Efterskole 27/6-2017 Social trivsel Er du glad for din skole? Meget tit 35 53,8 45 60 80 57,1 Tit 20 30,8 26 34,7 46 32,9 En gang i mellem 10 15,4 3 4 13 9,3 Sjældent 0 0 0 0 0

Læs mere

Projektforslag. 10. klassecenter Lundbæk

Projektforslag. 10. klassecenter Lundbæk Projektforslag 10. klassecenter Lundbæk Baggrund Med baggrund i aftalen fra Folkeskole til faglært byder Nordjyllands Landbrugsskole ind på opførelse og drift af et nyt 10. klassestilbud. Vestligt placeret

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2014 for 0.klasse: 6 elever

Trivselsundersøgelse 2014 for 0.klasse: 6 elever Trivselsundersøgelse 2014 for 0.klasse: 6 elever Når jeg tænker på min skole, bliver jeg Når jeg tænker på min klasse, bliver jeg Når jeg har frikvarter, bliver jeg Når jeg laver lektier, bliver jeg Når

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

TRIVSELSRAPPORT 2014. Århus Købmandsskole. Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på EUD Grundforløb

TRIVSELSRAPPORT 2014. Århus Købmandsskole. Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på EUD Grundforløb TRIVSELSRAPPORT 2014 Århus Købmandsskole Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på EUD Grundforløb Indhold: Overordnet resultat overfor landsgennemsnittet...3 To læsetips...4 Udvikling i forhold til

Læs mere

0. Konklusion. Resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse ved Stille Piger under Ungdomsskolen Favrskov 2011

0. Konklusion. Resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse ved Stille Piger under Ungdomsskolen Favrskov 2011 Modelfoto: Colourbox Denne rapport indeholder resultater af en anonym spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt deltagerne på Ungdomsskolen Favrskovs tre Stille Piger Hold i henholdsvis Ulstrup og Hinnerup

Læs mere

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning 1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer

Læs mere

Evaluering af TeenFit, foråret 2015

Evaluering af TeenFit, foråret 2015 Evaluering af TeenFit, foråret 2015 TeenFit er et forløb udbudt af Rebild Ungdomsskole, hvor fokus er at øge motivationen til en sund livsstil, der giver mening for den enkelte, samt støtte vedkommende

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle videregående uddannelser, såfremt

Læs mere