Akkrediteringsrådet har den 20. juni 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold.

Transkript

1 Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i medicinalbiologi. Bacheloruddannelsen i medicinalbiologi (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, herunder 12, stk. 3. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 15. juni 2012 akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 2 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. februar Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelse fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Akkrediteringsrådet har den 20. juni 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold. Akkrediteringsrådet 17. juli 2012 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/4 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (herefter UI) har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. bacheloruddannelsens specifikke adgangskrav, 3. uddannelsens normerede studietid, 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen). 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 10. juli 2012 fra UI til ACE Denmark med kopi til universitetet. UI har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 12, stk. 3 fastlægges uddannelsens titel, hvis uddannelsen har hovedvægt i det naturvidenskabelige område, til: Dansk: Engelsk: Bachelor (BSc) i medicinalbiologi og [andet kombinationsfag] Bachelor of Science (BSc) in Medicinal Biology and [andet kombinationsfag på engelsk] Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 12, stk. 1 fastlægges uddannelsens titel, hvis uddannelsen har hovedvægt i det humanistiske område, til: Dansk: Engelsk: Bachelor (BA) i [andet kombinationsfag] og medicinalbiologi Bachelor of Arts in [andet kombinations fag på engelsk] and Medicinal Biology Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 12, stk. 4 fastlægges uddannelsens titel, hvis uddannelsen har hovedvægt i det samfundsvidenskabelige område, til: ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/4 Dansk: Engelsk: Bachelor (BSc) i [andet kombinationsfag] og medicinalbiologi Bachelor of Science (BSc) in [andet kombinationsfag på engelsk] and Medicinal Biology Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 12, stk. 3 fastlægges uddannelsens titel, hvis uddannelsen har hovedvægt i det teknisk-videnskabelige område, til: Dansk: Engelsk: Bachelor (BSc) i [andet kombinationsfag] og medicinalbiologi Bachelor of Science (BSc) in [andet kombinationsfag på engelsk] and Medicinal Biology Styrelsen gør opmærksom på, at såfremt dimittenden skal opnå kompetence til at undervise i sidefaget (tidligere tilvalg) på gymnasiet, er det nødvendigt, at dimittenden har haft faget som sidefag på bacheloruddannelsen, jf. den nye 15, stk. 1, i uddannelsesbekendtgørelsen med ændringer. For at opnå kompetence til at undervise i gymnasiet skal sidefaget udgøre mindst 90 ECTS-point på bachelor- og kandidatuddannelsen sammenlagt. Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det naturvidenskabelige hovedområde, og dermed er uddannelsen kategoriseret som en naturvidenskabelig bacheloruddannelse i bacheloradgangsbekendtgørelsens bilag 1 4. Områdespecifikke adgangskrav: Dansk A Engelsk B og 4 Bekendtgørelse nr. 212 af 21. februar 2012 om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelsen).

3 Matematik A Fysik B og Kemi B eller Fysik B og Bioteknologi A Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding (KOT) er der fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 6101 AUDD 8101 (det humanistiske hovedområde) AUDD 8102 (det samfundsvidenskabelige hovedområde) AUDD 8103 (det naturvidenskabelige hovedområde) AUDD 8104 (det teknisk videnskabelige hovedområde) KOT: og ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/4 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er hverken en ministerielt fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen eller en adgangsbegrænsning, fastsat af universitetet. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for biologi. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og UI s afgørelse vedrørende de fem ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk Akkrediteringen er gældende til og med 31. juli 2018, svarende til en periode på 6 år, som er den af rådet vedtagne standardperiode, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Roskilde. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsen er dansksproget og udbydes ikke på andre universiteter. 5 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven).

4 Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/4 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Styrelsen for Universiteter og Internationalisering

5 Bachelor- og kandidatuddannelse i medicinalbiologi Roskilde Universitet Turnusakkreditering

6 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 7 Indstilling for kandidatuddannelsen... 8 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen... 9 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsens struktur Kandidatuddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 21 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Indstilling til UI for bacheloruddannelsen Indstilling til UI for kandidatuddannelsen Særlige forhold

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold). 4

9 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: - Uddannelse inden for hovedområdet - Forskning inden for medicinalbiologi - Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for medicinalbiologi - Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i medicinalbiologi består af: Kernefaglig ekspert Professor Jan Øivind Moskaug, Institutt for medisinske basalfag, Universitetet i Oslo, Norge. Jan Øivind Moskaug er uddannet cand.scient. fra Afdeling for cellebiologi, Universitetet i Oslo og Det Norske Radium Hospital samt ph.d. fra Matematisk-Naturvitenskaplig Fakultet, Universitetet i Oslo. Han er ansat som professor og afdelingsleder på Afdeling for biokemi på Institutt for medisinske basalfag, Medisinsk Fakultet på Universitetet i Oslo. Han er desuden ekstern lektor på Atlantis Medical Highschool i Oslo og ekstern censor for medicinsk uddannelse ved Universitetet i Tromsø. Han underviser på uddannelserne i medicin, ernæring og odontologi og hans hovedforskningsområde er karakterisering og funktion af mesenchymale stamceller fra adipost væv. Aftagerrepræsentant Funktionschef, Nanna Kristensen Soni, Novozymes A/S, Danmark. Nanna Kristensen Soni er uddannet cand.scient. i eksperimentel biologi fra Syddansk Universitet og har en ph.d. i biologi fra Imperial College of Science, Technology and Medicine, London, begge dele med fokus på T celle immunologi. Efter en post doc på Panum Instituttet har hun været ansat i forskningen i ALK-Abello og derefter Novozymes, dels som forsker og dels som leder. Som Funktionschef for Organisations Udvikling arbejder hun med at udvikle og uddanne organisationen og medarbejderne så de er rustede til at løse opgaverne i dag og fremover. Studerende Stud.polyt., Anna Sandersen, bioteknologi, Danmarks Tekniske Universitet. Anna Sandersen er bachelor i sundhed og produktion fra Danmarks Tekniske Universitet. Hun har i løbet af sit studie været på et halvt års udvekslingsophold i Zaragoza i Spanien og har arbejdet som studentermedhjælp i laboratoriet på Institut for Kemiteknik på Danmarks Tekniske Universitet. Desuden er hun studievejleder i den centrale studievejledning på Danmarks Tekniske Universitet. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 15. december 2011 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 18. januar Supplerende dokumentation modtaget vedr. sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og kompetenceprofil, samt studieophold i udlandet. 14. februar 2012 Supplerende dokumentation modtaget vedr. universitetets kvalitetssikringssystem. 22. februar Supplerende dokumentation modtaget vedr. monitorering og tiltag i forhold til lave beståelsesprocenter på udvalgte fag. 5

10 Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 1. og 2. februar 2012 Akkrediteringspanelet holdt et møde med uddannelsesledelsen d. 1. februar, hvor både medicinalbiologi og molekylærbiologi blev drøftet. Det skyldes, at personkredsen i ledelsen er identisk for medicinalbiologi og molekylærbiologi. Udover ledelsesniveauet er der også stort sammenfald mellem de VIP er, som står bag medicinalbiologi, og de VIP er, der står bag molekylærbiologi. Og der er samtidigt mange studerende, som vælger fagkombinationen medicinalbiologi og molekylærbiologi. Møderne med studerende og VIP fra medicinalbiologi fandt sted d. 1. februar, mens møderne med studerende og VIP fra molekylærbiologi fandt sted 2. februar. Som det også vil fremgå af rapporten kan der være emner, som er blevet diskuteret 2. februar, som også har relevans for medicinalbiologi, da de to uddannelser som sagt har overlap i ledelse, VIP er og studerende. Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 16. april 2012 Høringssvar modtaget 27. april 2012 Sagsbehandling afsluttet 1. juni 2012 Dato for Akkrediteringsrådets møde 15. juni

11 Indstilling for bacheloruddannelsen Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Bacheloruddannelsen i medicinalbiologi på Roskilde Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1), fordi dialogen med aftagere endnu ikke er løbende og endnu ikke anvendes systematisk i udviklingen af uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer samtidigt, at uddannelsesledelsen ikke er i dialog med de bachelordimittender, som forlader uddannelsen. 7

12 Indstilling for kandidatuddannelsen Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i medicinalbiologi på Roskilde Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1), fordi dialogen med aftagere endnu ikke er løbende og endnu ikke anvendes systematisk i udviklingen af uddannelsen. 8

13 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted Roskilde Universitet, Roskilde Sprog Dansk Hovedområde Det naturvidenskabelige hovedområde Bacheloruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år (Grundoplysninger) Kandidatuddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år (Grundoplysninger) 9

14 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Fælles for alle bachelorer fra RUC er, at de opnår kompetencer til at kunne: - Foretage analyser ved hjælp af en kritisk og begrundet anvendelse af videnskabelig teori og metode - Beskrive og formulere problemstillinger samt formidle resultater inden for de akademiske krav og normer - Anskue problemstillinger tværfagligt og anvise løsninger ikke kun ud fra det enkelte fags præmisser, men også ved at inddrage relevante teorier, metoder og vidensområder fra tilgrænsende fag - Indgå i et konstruktivt samarbejde med andre også med en anden faglig baggrund således at fælles ressourcer anvendes bedst muligt - Tilrettelægge og styre et projektforløb, herunder at kunne prioritere indenfor egne eller udefra fastsatte rammer, og tilrettelægge et fælles arbejdsforløb, således at et resultat er færdigt på et forud fastsat tidspunkt - Formidle og kommunikere præcist, såvel skriftligt som mundtligt Når Medicinalbiologi indgår i en naturvidenskabelig bacheloruddannelse (BSc), opnås der gennem studier på Det Naturvidenskabelige Basisstudium kompetencer til at kunne: - Beskrive og analysere fænomener og problemstillinger i natur og teknik - Anvende eksperimentelle og empiriske arbejdsmetoder på en systematisk måde til problemafklaring - Anvende matematisk og formel abstrakt symboltænkning til problemløsning og modellering - Skelne og se sammenhængen imellem grundvidenskabelige og anvendte naturvidenskabelige problemer - Reflektere over naturvidenskab som kulturelt og samfundsmæssigt fænomen Bachelorer med den internationale variant af basisstudiet opnår en vægtning af kompetencer til at kunne: - Kommunikere og arbejde i tværkulturelle teams - Beskæftige sig med faglige problemstillinger på engelsk, tysk eller fransk Alle bachelorer med Medicinalbiologi opnår i kraft af det samlede studieforløb på basis og overbygning specifikke kompetencer til at kunne: - Definere og afgrænse en medicinalbiologisk problemstilling, herunder at definere en testbar videnskabelig hypotese - Læse og forstå videnskabelig litteratur indenfor toksikologi, farmakologi samt fysiologi og anatomi - Analysere og vurdere videnskabelige resultater indenfor toksikologi, farmakologi samt fysiologi og anatomi i relation til de anvendte metoder - Gennemføre en grundlæggende behandling af og beregninger på data indenfor toksikologi, farmakologi samt fysiologi og anatomi - Gennemføre afgrænsede medicinalbiologiske forskningsprojekter - Fortsætte sine studier på kandidatuddannelsen i Medicinalbiologi eller andre beslægtede kandidatuddannelser Derudover opnår en bachelor med Medicinalbiologi også en række specifikke kompetencer i kraft af sit andet overbygningsfag. (Bilag 3.1 Studieordning for medicinalbiologi - Appendiks 1) 10

15 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Fælles for alle kandidater fra RUC er, at de opnår kompetencer til at kunne: - Frembringe ny videnskabelig baseret viden - Identificere teoretiske såvel som praktiske problemstiller selvstændigt - Foretage analyser ved hjælp at en kritisk og begrundet anvendelse af fagområdet videnskabelige teorier og metoder og på enkelte dele af området have kendskab til international forskning - Analysere problemstillinger tværfagligt og anvise løsninger ikke kun ud fra det enkelte fags præmisser, men også ud fra et kendskab til andre faglige anskuelsesmåder - Formulere, formidle og diskutere problemstiller og resultater inden for akademiske krav og normer - Lede eller indgå i et konstruktivt samarbejde med andre også med en anden faglig baggrund så fælles ressourcer anvendes og udvikles bedst muligt - Tilrettelægge og styre projektforløb, der er komplekse, kreative og uforudsigelige herunder at kunne prioritere så deadlines overholdes - Formidle og kommunikere præcist til forskellige målgrupper og i forskellige kontekster såvel skriftligt om mundtligt. - Videreudvikle deres faglighed selvstændigt i deres kommende arbejde, på baggrund af en kritisk stillingtagen til arbejdets udvikling og samfundsmæssige betydning - Fortsætte deres forskningsmæssige kvalificering på en ph.d.-uddannelse Alle kandidater i medicinalbiologi (sammen med et andet fag) opnår specifikke kompetencer til at kunne: - Forstå og anvende viden og analytiske metoder indenfor centrale områder af farmakologi og toksikologi, patofysiologi, immunologi og mikrobiologi - Kritisk læse og vurdere originallitteratur indenfor flere centrale områder i tilknytning til medicinalbiologi - Benytte medicinalbiologiens essentielle databaser og litteratursøgemaskiner - Analysere og formulere medicinalbiologiske problemstillinger i videnskabelig terminologi - Selvstændigt planlægge og udføre videnskabelige undersøgelser og analyser indenfor et afgrænset område af medicinalbiologien - Vurdere resultaterne af egne analyser i relation til central viden indenfor det afgrænsede område - Behandle og processere medicinalbiologiske data samt formidle disse grafisk bidrage med avanceret medicinalbiologisk viden til samarbejdsprojekter. Derudover opnår en kandidat i medicinalbiologi en række kompetencer i kraft af sine individuelle valg af projektemner inden for faget og i kraft af sit øvrige studieforløb på det andet fag, som indgår i kandidatuddannelsen. (Bilag 3.1 Studieordning for medicinalbiologi Appendix 2) 11

16 Bacheloruddannelsens struktur Uddannelsesstrukturen på Roskilde Universitet (RUC). Bacheloruddannelserne er opbygget af et 2- års basisstudium, efterfulgt af et 3. bachelorår, hvor de studerende typisk læser to fag sideløbende (Dokumentationsrapport, s. 2). De to basisår: I løbet af de første 2 studieår gennemføres otte kurser (á 7,5 ECTS-point) med følgende bindinger: - Mindst to kurser fra pulje M-kurser (matematik eller matematikbaserede kurser) - De to specialkurser, som er forudsætning for at starte på den studerendes to bachelorfag. Specialkurset for medicinalbiologi er Livets molekyler - Funktionel biologi og evolution samt Organisk kemi er anbefalede fag før de studerende påbegynder kandidatmodulet i medicinalbiologi. (Studieordning for nat-bas Appendix, s og Bilag 4.1 Nat-bas kalenderen s. 16). De øvrige 7,5 ECTS-points kurser kan vælges fra de udbudte kurser på Nat-bas, og der er mulighed for at to af kurserne ligger uden for det naturvidenskabelige hovedområde. På det Naturvidenskabelige Basisstudium findes 5 kurser (valgfri) tilhørende den biologiske faggruppe (Funktionel Biologi og Evolution, Cellebiologi, Environmental Studies, Molecules of Life og Elements of Ecology & Ecotoxicology), og derudover findes en række kurser fra andre faggrupper, der har særlig relevans for studerende med interesse for Biologi (f.eks. Almen kemi, Organisk Kemi, Uorganisk Kemi, Statistiske Modeller, Grundkursus i Matematisk Modellering, Matematisk Modellering af Dynamiske Systemer, og Introduction to Programming) (Dokumentationsrapport, s. 2). I løbet af de første 2 studieår gennemføres samtidigt 4 projekter (á 15 ECTS-point) Projektarbejdet foregår i grupper á 3-6 studerende. Emnerne for disse projekter vælges ofte indenfor de(t) fagområde(r), som har den studerendes særlige interesse (f.eks. Biologi og Kemi), men projekterne har, uanset fagområde, følgende temaer: 1. semester: Anvendelse af naturvidenskab i teknik og samfund. 2. semester: Modeller, teorier og eksperimenter i naturvidenskab. 3. semester: Refleksion over naturvidenskab og naturvidenskabsformidling. 4. semester: Valgfrit. En fuld oversigt over kurserne på Nat-bas findes i dokumentationsmaterialets s Bachelormoduler i medicinalbiologi: Bacheloruddannelsen i medicinalbiologi består af et toårigt basisstudium, efterfulgt af en etårig overbygning bestående af to bachelormoduler, hvor de studerende læser halvdelen af tiden på medicinalbiologi og halvdelen af tiden på et andet fag. Næsten alle de studerende på medicinalbiologi kommer fra det naturvidenskabelige basisstudium (herfra Nat-Bas). 12

17 For at kunne starte på bachelormodulet i medicinalbiologi skal de studerende have gennemført specialkurset `Livets Molekyler på 7,5 ECTS-point som en del af Nat-Bas (Dokumentationsrapporten s. 22) Bachelormodulet i medicinalbiologi består af følgende kurser: - Anatomisk fysiologi 6 ECTS-point - Farmakologi og toksikologi 6 ECTS-point - Introducerende kursus i medicinalbiologi 3 ECTS-point Derudover gennemføres et projektforløb på 15 ECTS-point, der omhandler en medicinalbiologisk problemstilling. Projektet kan udgøre den studerendes bachelorprojekt (Bilag 3.1 Studieordning for medicinalbiologi s. 3). 13

18 Kandidatuddannelsens struktur Kandidatuddannelsen i medicinalbiologi udgøres af et 2-årigt forløb, hvor medicinalbiologi og et andet fag læses sideløbende. De studerende gennemfører således kurser og fag på medicinalbiologi svarende til 60 ECTS-point (Dokumentationsrapport, s. 2). 1. kandidatmodul: Videregående medicinalbiologi - Medicinsk mikrobiologi 5 ECTS-point - Patofysiologi 7 ECTS-point - Immunologi 2,5 ECTS-point - Patobiologi 3 ECTS-point - Valgkurser 12,5 ECTS-point (Bilag 3.1 Studieordning for medicinalbiologi, s. 6). 2. kandidatmodul: Det andet kandidatmodul tilrettelægges efter én af de fire modeller, der fremgår nedenfor: 1. `Fordybelse i medicinalbiologi : der udarbejdes et projekt på 30 ECTS-point. Projektarbejdet skal omhandle en medicinalbiologisk problemstilling i eller med tilknytning til et hospital, en biomedicinsk institution eller en virksomhed. Den studerende skriver speciale i det andet fag. 2. Specialemodul: der skrives speciale svarende til 30 ECTS point inden for et emne med tilknytning til medicinalbiologi. 3. Integreret specialemodul: der udarbejdes et integreret speciale, der er normeret til 15 ECTS point for henholdsvis medicinalbiologi og det andet fag. Derudover skrives et projekt i medicinalbiologi normeret til 15 ECTS point. 4. Integreret eksperimentelt speciale: Specialet er normeret til 30 ECTS point for henholdsvis medicinalbiologi og det andet fag, dvs. i alt 60 ECTS (Bilag 3.1 Studieordning medicinalbiologi, s. 7-11). Medicinalbiologi er ifølge universitetet et af de nyeste fag på RUC, idet uddannelsen blev oprettet i Til og med september 2011 er der uddannet 34 kandidater med medicinalbiologi fra RUC, som alle har skrevet integreret speciale (Dokumentationsrapport, s. 2f). 29 dimittender ud af 32 adspurgte har i minikandidatundersøgelsen oplyst at de kombinerer således: (Bilag 1.1 Minikandidatundersøgelse for medicinalbiologi) På mødet med de studerende deltog 14 studerende, hvoraf alle på nær en, kombinerede medicinalbiologi og molekylærbiologi. 14

19 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Gælder både bachelor- og kandidatuddannelsen Den formaliserede dialog med aftagere finder iflg. universitetets dokumentationsrapport dels sted gennem aftagerpanelet for Institut for Natur, Systemer og Modeller og dels gennem censorsamarbejdet. Aftagerpanelet Aftagerpanelet for Institut for Natur, Systemer og Modeller blev oprettet i 2007 og dækker instituttets seks uddannelser. Aftagerpanelet blev iflg. universitetet aldrig indkaldt til møder pga. ledelsessituationen på instituttet med tre ordinære og to konstituerede institutledere i perioden Aftagerpanelet blev i slutningen af 2010 fornyet og består aktuelt af 8 medlemmer: - Johnny Vinkel, rektor, Himmelev Gymnasium - Susanne Stubgaard, rektor, Næstved Gymnasium - Keld Nielsen, fagkonsulent i Kemi og Bioteknologi, Undervisningsministeriet - Simon Bolvig, afdelingsleder, LEO Pharma - Kristoffer Almdal, professor, DTU-Nanotech - Erling Hansen, Rockwool International - Claus Behrens, forskningsleder, Herlev Hospital, Stråleterapien - Michael Pedersen, institutdirektør, DTU Matematik (Dokumentationsrapport, s. 4) Dialogen med uddannelsernes aftagere sikres gennem halvårlige møder mellem institutledelse, studieledere og aftagerpanelet. Der er foreløbig afholdt 3 møder i løbet af I januar blev akkrediteringsrapporterne for almen biologi og fysik drøftet, mens rapporterne for kemi og matematik blev drøftet i juni. Det er således kun det sidste aftagerpanel møde, d. 15. november, som har relevans for medicinalbiologi, idet aftagerpanelet drøftede akkrediteringsrapporten for medicinalbiologi og molekylærbiologi. Ledelsen orienterede på besøget d. 1. februar om, at det næste aftagerpanelmøde vil finde sted i april 2012 (Dokumentationsrapport, s. 4). Ifølge RUC udtrykte aftagerpanelet stor tilfredshed med RUC s kombinationsstruktur og de generelle faglige kompetencer hos RUC kandidater. Panelet var imponeret over overgangsfrekvensen til Ph.d. for NSM s (Institut for Natur, Systemer og Modeller, svarende til det naturvidenskabelige fakultet på RUC, red.) kandidater (50 % for de seneste 3 årgange på alle fag) og opfordrede os til at gøre det mere klart i informationen om Medicinalbiologi at dette er en uddannelse der primært sigter mod en karriere indenfor forskning og udvikling. Derudover havde panelet ingen bemærkninger til uddannelsen eller rapporten (se bilag 1.2) (Dokumentationsrapport, s. 4). Af akkrediteringspanelets møde med uddannelsesledelsen d. 1. februar 2012 fremgik det i øvrigt, at det centrale aftagerpanel, som har rådgivet RUC s ledelse om uddannelsesspørgsmål af overordnet og strategisk 15

20 karakter (Dokumentationsrapport, s. 4), er blevet nedlagt. Dets medlemmer er blevet udfaset i de eksisterende, fagnære aftagerpaneler. Dialog med censorer RUC nævner endvidere, at censorerne i forbindelse med alle eksaminer udarbejder en skriftlig evaluering af eksamensforløbet. Derudover nævner RUC, at der er en frugtbar dialog i forbindelse med det censorarbejde VIP erne på medicinalbiologi gennemfører på andre institutioner og de censorer, som bedømmer de studerendes arbejde på RUC (Dokumentationsrapport, s. 5). Som et eksempel på tilbagemeldinger fra censorerne nævnes, at underviserne på specialkurset for medicinalbiologi Molecules of Life d. 14. december 2010 havde et møde med censoren på kurset, hvor principper for udformningen af eksamensopgaverne blev ændret. Censor mente at opgaverne ikke var i overensstemmelse med målbeskrivelsen, at der blev lagt for stor vægt på udenadslære, og at de i øvrigt var for ambitiøse og lavede for omfattende opgavesæt. Som resultat af mødet blev beskrivelsen i kursuskompendiet ændret, således at de studerende lægger vægt på at forstå og anvende begreber og termer i stedet for at fokusere på, at de skal lære noget udenad (Dokumentationsrapport, s. 5). På besøget fremgik det, at enkelte VIP er har dialog med deres censorer om det faglige niveau og fagets tilrettelæggelse, men der blev ikke givet eksempler på, at det havde fået konkrete konsekvenser for uddannelsens tilrettelæggelse og indhold. Der blev givet eksempler på dialog med en relevant aftager (Lundbeck) og med netværk fra Københavns Universitet (Panum). Underviserne fremhævede samtidigt, at der gennem eksterne kandidatspecialer (ca %) og de formaliserede Ph.d.-samarbejder med virksomheder er en dialog med virksomheder som Lundbeck, Statens Seruminstitut og hospitalerne i Region Sjælland og Region Hovedstaden. Akkrediteringspanelet vurderer, at instituttet har haft et aftagerpanel siden 2007, som dog i en lang periode ikke mødtes. I 2011 blev der, foranlediget af akkrediteringerne på Institut for Natur, Systemer og Modeller (herefter NSM), holdt tre møder i aftagerpanelet i Det er akkrediteringspanelets vurdering, at aftagerpanelet endnu ikke kan siges at være løbende, da der ud af disse tre møder kun var et møde med relevans for medicinalbiologi. Dette møde blev holdt tre måneder før akkrediteringspanelets besøg. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at der er planlagt halvårlige møder med aftagerpanelet og næste møde er sat til april. Derudover bemærkes det positivt, at der er eksempler på aktiv inddragelse af censorkorpset, og at dette har bidraget til at udvikle eksamensformen på specialkurset Molecules of Life. Det er dog samtidigt panelets vurdering at denne dialog ikke kan karakteriseres som systematisk, samt at censordialogen, som den er nu, ikke sikrer inddragelse af paletten af forskellige aftagere af uddannelsens dimittender. Akkrediteringspanelet fik på besøget endvidere det indtryk, at der var en levende kontakt til relevante aftagere af uddannelsens dimittender. De studerende var faciliteret af forskningsmiljøet særdeles opsøgende i forhold til at skabe kontakter til og projekter med relevante virksomheder. Kontakten bestyrkes af, at man på uddannelsen inddrager virksomheder i undervisningen på sundhedsdelen, både læger fra Region Sjællands hospitaler og personale fra Statens Seruminstitut. Det er dog også akkrediteringspanelets vurdering, at feedbacken fra denne kontakt ikke bliver opsamlet og diskuteret systematisk med henblik på at anvende informationen i udviklingen af uddannelsen. Det er akkrediteringspanelets vurdering, at aftagerdialogen er etableret, men den er endnu ikke løbende og anvendes endnu ikke systematisk i udviklingen af uddannelsen. Dialog med dimittender Gælder for bacheloruddannelsen Det fremgik af mødet med ledelsen d. 1. februar 2012, at en væsentlig andel af uddannelsens bachelordimittender fortsætter på kandidatuddannelser på andre uddannelsesinstitutioner. En del studerende fra medicinal- 16

21 biologi på RUC søger videre på kandidatuddannelsen humanbiologi på KU. Således var der også enkelte studerende, der på mødet d. 1. februar gav udtryk for, at de overvejer at tage kandidatstudiet på humanbiologi, men ikke havde besluttet sig endeligt. På besøget d. 1. februar 2012 fortalte uddannelsesledelsen endvidere, at de ikke løbende monitorerer, hvor bachelordimittenderne fortsætter efter endt bacheloruddannelse, omfanget af bachelordimittender som stopper på RUC, og hvorledes deres uddannelse fagligt set passer sammen med kandidatuddannelser på andre institutioner. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsesledelsen ikke følger disse studerende med henblik på at afklare omfanget af skift til andre institutioner eller beskæftigelse, samt hvorledes deres bacheloruddannelse fagligt set har rustet dem til evt. videreuddannelse på andre institutioners kandidatuddannelser. Samtidigt vurderer akkrediteringspanelet, at de bachelordimittender, som fortsætter på kandidatuddannelsen i medicinalbiologi på RUC, dækkes ind af dimittendundersøgelsen, som gennemføres hvert femte år. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at instituttet har til hensigt at starte en alumneforening for de tre biologifag i 2012 (Dokumentationsrapport, s. 5). Det er akkrediteringspanelets vurdering, at uddannelsesledelsen ikke er i dialog med de bachelordimittender, som forlader uddannelsen. Gælder for kandidatuddannelsen RUC s kandidatundersøgelse fra 2007 omfattede ingen kandidater i Medicinalbiologi, da den første kandidat dimitterede i Derfor gennemførtes en minikandidatundersøgelse for medicinalbiologi i sommeren 2011, hvor alle kandidater uddannet til og med maj 2011 blev kontaktet telefonisk og stillet et mindre udvalg af den store kandidatundersøgelses spørgsmål med fokus på spørgsmålene angående beskæftigelse. Undersøgelsen omfattede 29 af de 32 kandidater, der var uddannede til og med maj 2011, dvs. en svarprocent på 91 %. På besøget d. 1. februar bekræftede ledelsen, at den næste store dimittendundersøgelse vil finde sted i 2012, hvor medicinalbiologiuddannelserne ligeledes vil indgå (Dokumentationsrapport, s. 5). Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen er i løbende dialog med uddannelsens dimittender, da der gennemføres en dimittendundersøgelse hvert femte år på RUC. Akkrediteringspanelet vurderer det positivt, at der er gennemført en minikandidatundersøgelse for at afdække arbejdsmarkedssituationen for dimittenderne i medicinalbiologi. Da uddannelserne i medicinalbiologi er nye (fra 2005) har minikandidatundersøgelsen givet en første indikation på dimittendernes arbejdssituation. Det fremgik af besøget, at uddannelsesledelsen via minidimittendundersøgelsen er blevet bestyrket i, at dimittenderne i høj grad ender i forskning eller forskningsrelaterede stillinger. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at dialogen med uddannelsens dimittender anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. 17

22 Beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Tabel 1.1. Bachelorstuderendes erhvervsmæssige situation 4-19 måneder efter fuldført bacheloruddannelse. Data for naturvidenskabelige bachelorer på RUC sammenlignet med landsgennemsnittet for samme i perioden (kilde: UI Naturvidenskab Detaljer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering). (Dokumentationsrapport, s. 6) Over 90 % af dimittenderne fra de naturvidenskabelige bacheloruddannelser fortsætter i enten videreuddannelse, beskæftigelse eller ophold i udlandet. 18 % af bachelordimittenderne fortsatte i 2009 til udlandet. Universitetet forklarer denne udvikling med, at RUC i 2005 oprettede de Naturvidenskabelige internationale basisstudier, og fra 2008 er der derfor en ret stor del af bachelorerne fra RUC der er internationale studerende, som øjensynligt forlader Danmark efter fuldført bacheloruddannelse. (Dokumentationsrapport, s. 6) Tallene er dog ikke relevante for medicinalbiologi, da uddannelsen pt. kun udbydes på dansk. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at det er uklart, hvordan uddannelsesledelsen monitorerer, hvor bachelordimittenderne fortsætter hen efter endt bacheloruddannelse. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at bacheloruddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på niveau med øvrige bachelordimittender. Gælder kun for kandidatuddannelsen Minikandidatundersøgelsen er mest retvisende for kandidatdimittendernes beskæftigelse, da uddannelsen er så ny, at der kun er en årgang i de seneste UI-tal (tidligere benævnt UBST-tal). Denne årgang udgør samtidigt en lille andel af den samlede population for året, da den indgår i bio/geo gruppen under UI s statistik og derfor dækker også dækker beskæftigelsestallene for bl.a. biologi og molekylærbiologi. Derfor lægger akkrediteringspanelet vægt på de beskæftigelsestal, som fremgår af minikandidatundersøgelsen fra sommeren Minikandidatundersøgelsen viste følgende beskæftigelse for kandidatdimittender fra medicinalbiologi: 18

23 (Dokumentationsrapport, s. 7) På besøget oplyste studieleder, at ledigheden for årgang 2010/11 på 50 % afspejler, at de lige er blevet færdige, og dermed netop er begyndt jobsøgningen. Tallene skal sammenlignes med ledigheden for det naturvidenskabelige område, som i 2006 er på 6 %, i 2007 på 7 %, i 2008 på 3 % og i 2009 på 7 % ( Akkrediteringspanelet vurderer således, at beskæftigelsen for denne nye uddannelse synes særdeles god med fuld beskæftigelse for de første dimittendår og kun en ledig for 2009/2010. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Relevant beskæftigelse Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det fremgår af minikandidatundersøgelsen, at de 29 dimittenderne, som indgår i undersøgelsen, er endt i følgende jobfunktioner: De 14 Ph.d.-studerende fordeler sig med fire på hospitaler (Rigshospitalet, Glostrup hospital og Roskilde sygehus), tre på DTU, to på Københavns Universitet, to på RUC, en på RUC/Næstved sygehus, en på RUC/Seruminstituttet samt en hos Kræftens Bekæmpelse. Af de fastansatte var en gymnasielærer på HF, en forsker på Bavarian Nordic, en Molekylær patolog på Hillerød Hospital, en i kvalitetssikring på NOVO Nordisk og en fuldmægtig i økonomiforvaltning i Københavns kommune. Blandt de ansatte i tidsbegrænsede stillinger var fire forskningsassistenter på KU, RUC eller Seruminstituttet, og en sundhedskonsulent i Hillerød kommune. (Bilag 1.1 Minikandidatundersøgelse medicinalbiologi, s. 1) Det fremgår endvidere af undersøgelsen, at for ni personer ligger jobbet i forlængelse af specialet/afgangsprojektet og for 13 ligger jobbet inden for uddannelsens traditionelle fagområde. Der er to, som svarer at jobbet ligger udenfor uddannelsens traditionelle fagområde, og ingen der svarer, at der ikke er faglig sammenhæng mellem jobbet og vedkommendes uddannelse. 19

24 Panelet bemærker positivt, at uddannelsen efter en meget kort levetid har ført til, at halvdelen af dimittenderne ender i Ph.d.-uddannelser og forskningsrelaterede stillinger. Det er positivt, at de studerende også opnår Ph.d.-ansættelse på andre uddannelsesinstitutioner, hvor de studerende fra medicinalbiologi fra RUC er i konkurrence med den pågældende institutions og andre institutioners dimittender. På besøget d. 1. februar fortalte ledelsen, at de endnu ikke ved, hvad der sker med dimittenderne efter endt Ph.d.-uddannelse, da uddannelsen endnu er for ny. Det er samlet set akkrediteringspanelets vurdering, at dimittenderne finder relevant beskæftigelse. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Det er akkrediteringspanelets vurdering, at aftagerdialogen er etableret, men den er endnu ikke løbende og endnu ikke anvendes systematisk i udviklingen af uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer samtidigt, at uddannelsesledelsen ikke er i dialog med de bachelordimittender, som forlader uddannelsen. Derudover vurderer akkrediteringspanelet, at de dimittender, som fortsætter på kandidatuddannelsen i medicinalbiologi omfattes af dimittendundersøgelsen, som gennemføres hvert femte år. Endeligt er det akkrediteringspanelets vurdering, at bacheloruddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på niveau med øvrige bachelordimittender. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Det er akkrediteringspanelets vurdering, at aftagerdialogen er etableret, men den er endnu ikke løbende og anvendes endnu ikke systematisk i udviklingen af uddannelsen. Det er samtidigt akkrediteringspanelet vurdering, at institutionen er i løbende dialog med uddannelsens dimittender, da der gennemføres en dimittendundersøgelse hvert femte år på RUC. Akkrediteringspanelet vurderer, at dialogen med uddannelsens dimittender anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Det er ligeledes akkrediteringspanelets vurdering, at dimittenderne har fundet relevant beskæftigelse inden for forskning eller er ansat i forskningsrelaterede stillinger. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 4-8 Bilag 1.1 Minikandidatundersøgelse medicinalbiologi Bilag 1.2 Referat af aftagerpanelmøde d. 15. november

25 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Gælder for bachelor- og kandidatuddannelsen Underviserne i medicinalbiologi kommer dels fra Institut for Natur, Systemer og Modeller (NSM), dels fra Region Sjællands Sygehuse og Statens Seruminstitut og enkelte fra Institut for Miljø, Samfund og Rumlig forandring (ENSPAC). Underviserne fra NSM har tilknytning til enten forskningsgruppen Eukaryot Cellebiologi (EC) eller gruppen Molekylær og Generel Fysiologi (MGF) (Dokumentationsrapport, s. 9). RUC beskriver de primære forskningsgrupper således: Forskningsgruppen Eukaryot cellebiologi, Institut for Natur, Systemer og Modeller (NSM): gruppen omfatter pr 1. december 2011 seks fastansatte VIP, en barsels-adjunktvikar, og fire Ph.d.-studerende. Gruppen forsker i eukaryote celler ved brug af komplementære genetiske, cellebiologiske, molekylærbiologiske og toksikologiske metoder. Hensigten er at øge forståelsen af de cellulære processer, som er involveret i følgende aspekter: DNA nukleotid metabolisme og enzymerne heri, calcium signalering, hormonel regulering af vækst og reproduktion, bugspytkirtels funktion i diabetes, neurodegenerative processer i Alzheimers, genregulation i tarmen ved colon cancer og inflammation, persistente miljøforureningers molekylære effekter og metabolisme, samt afdækning af de mekanismer der skyldes den sundhedsfremmende virkning af kemiske komponenter fra frugt og grønsager. Denne forståelse kan anvendes i udviklingen af nye stoffer til brug i medicinal- og fødevareindustri samt bidrage til at belyse de molekylære mekanismer bag udviklingen af ovennævnte sygdomme med henblik på udvikling af nye metoder til diagnose og behandling. Gruppens medlemmer bidrager til biologiundervisningen på det Naturvidenskabelige Basisstudium, og til alle tre biologiuddannelser på NSM, Almen Biologi, Molekylærbiologi og Medicinalbiologi (Dokumentationsrapport, s. 12f). Forskningsgruppen Molekylær og Generel Fysiologi, Institut for Natur, Systemer og Modeller (NSM): Gruppen omfatter pr 1. december 2011 seks fastansatte VIP, fire PostDoc s, og ni Ph.d.-studerende. Forskningsgruppens medlemmer har alle en stærk interesse i dyrs og cellers fysiologi og studierne inkluderer en bred vifte af organismer - fra bakterier til vertebrater. Interessen for fysiologi anvendes endvidere i et antal anvendte projekter bl.a. kommerciel anvendelse af antifryseproteiner og udvikling af nye medikamenter, især nye antimikrobielle stoffer der kan lede til nye antibiotika. Spredningen i emner afspejler sig i baggrunden for gruppens medlemmer, der spænder fra egentlige biologer over molekylærgenetikere til specialiserede biokemikere. Gruppens medlemmer bidrager til biologiundervisningen på det Naturvidenskabelige Basisstudium, og til alle tre biologiuddannelser på NSM, Almen Biologi, Molekylærbiologi og Medicinalbiologi (Dokumentationsrapport, s. 13). Følgende tabeller illustrerer sammenhængen mellem fagelementer, tilrettelæggere og deres tilknytning til forskningsgrupper for hhv. basisstudium, bachelormodulet og kandidatuddannelsen. 21

26 (Uddrag vedr. basisstudium fra Tabel 2.1, dokumentationsrapport, s. 9) (Uddrag vedr. bachelormodulet fra Tabel 2.2, dokumentationsrapport, s. 10) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer. I de to fagelementer, hvor der er en ekstern lektor, er der en VIP, som sikrer, at kursusindholdet er forskningsbaseret. Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet illustrerer sammenhængen mellem de obligatoriske fagelementer på kandidatuddannelsen og de tilknyttede VIP er i nedenstående tabel. 22

27 (Obligatoriske fag på kandidatuddannelsen, dokumentationsrapport, s. 11) Universitetet skriver i øvrigt, at alle fastansatte NSM Biologi VIP også deltager i undervisningen på Molekylærbiologi, og projektvejlederne dækker begge fag idet der ikke ved allokering til basisstudierne differentieres mellem Medicinal- og Molekylærbiologi (Dokumentationsrapport, s. 9). Akkrediteringspanelet spurgte på besøget d. 1. februar 2012 til forskningsbaseringen på de kurser, som bliver varetaget af DVIP. Uddannelsesledelsen forklarede, at der er et koordinationsudvalg bestående af Professor Jesper Troelsen og et antal læger, herunder Peter Michael Vestlev og Teis Andersen fra Region Hovedstadens hospitaler, der i samarbejde tilrettelægger patofysiologi og valgfaget cancerbiologi. I førstnævnte obligatoriske fagelement, varetages undervisningen af læger, som ansættes for i gennemsnit 8 timer hver. Ledelsen oplyste, at lægerne er ansat med udgangspunkt i deres forskning og underviser i deres lægefaglige speciale. VIP erne supplerede, at sammenhængen i undervisningen sikres ved at lægerne tager udgangspunkt i den samme lærebog. Derudover bringer de tidsskriftsartikler såvel som praksiserfaring ind i undervisningen. De studerende fortalte, at der kunne være forskelle i fagudtryk og udsving i det faglige niveau fra en undervisningsgang til en anden på patofysiologi, men omvendt udtrykte de ligeledes tilfredshed med fagelementet, og de vurderer, at de eksterne vejledere generelt har fungeret godt. Flere gav på besøget udtryk for, at de i øvrigt har kunnet udnytte disse kontakter efter endt uddannelse. I forhold til immunologi varetages undervisningen af en barselsvikar, som har publiceret løbende inden for området og har undervist i immunologi på SDU og KU LIFE, mens Patobiologi varetages af læger under tilrettelæggelse af en VIP fra RUC. RUC udbyder desuden en række valgfag til kandidatstuderende. Valgkurserne fremgår af tabellen herunder. 23

28 (Valgfag på kandidatuddannelsen, dokumentationsrapport, s. 11f) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til kandidatuddannelsen og uddannelsens fagelementer. På de obligatoriske fagelementer er der et væsentligt klinisk indslag, hvor læger underviser i deres forskningsspeciale. Det er akkrediteringspanelets vurdering, at sammenhængen i fagene på tværs af forskellige undervisere i patofysiologi bliver sikret gennem en fælles lærebog og et koordinationsudvalg, der løbende følger op på fagelementet. I forhold til immunologi varetages undervisningen af en barselsvikar, som har publiceret løbende inden for området og har undervist i immunologi på SDU og KU LIFE. Endeligt er der fagelementet i patobiologi, som er et 3 ECTS-point fag, hvor forskningsbaseringen sker ved at den kursusansvarlige er en forsker fra RUC samt at DVIP er forskningsaktive eller har speciale inden for det fag, som de underviser i. Forskningens samvirke med praksis Gælder for bachelor- og kandidatuddannelsen Institutionen har vurderet, at forskningsområderne bag uddannelsen ikke er særligt professions- eller praksisrettede, idet de ikke har dokumenteret dette måle- og vurderingspunkt i deres dokumentationsrapport. 24

29 Uddannelsens tilrettelæggere Gælder for bachelor- og kandidatuddannelsen Tilrettelæggelse af basisstudiet Det naturvidenskabelige basisstudium bliver tilrettelagt af det Naturvidenskabelige Basisstudienævn, der består af fire VIP er og fire studenterrepræsentanter. De fire VIP er er: - Morten Blomhøj (Studieleder for Nat-Bas), lektor i matematik ved NSM, Ph.d. - Gary Banta, lektor i marinøkologi ved ENSPAC, Ph.d. - Ole Skovgaard, lektor i molekylærbiologi ved NSM, Ph.d. - Torben Braüner, lektor i datalogi ved CBIT, Ph.d., dr.scient (Bilag 4.4 Dokumentationsrapport Nat- Bas s. 7). De hus-koordinerende vejledere (husklærere) bidrager også til tilrettelæggelsen af Nat-Bas, da de er ansvarlige for organiseringen af projektarbejdet, de semesterintroducerende kurser, samarbejdet med vejledergruppen i forhold til midtvejsevaluering og slutevaluering af kurser samt planlægning af det afsluttende fremlæggelsesseminar, hvor alle husets projekter præsenteres og diskuteres blandt alle vejledere og studerende i huset. Husklærerne og studielederen for Nat-Bas mødes én gang om måneden, og i den forbindelse sker der tilbagemeldinger angående de studerendes faglige niveau mv. (Bilag 4.4 Dokumentationsrapport Nat-Bas, s. 4). Tilrettelæggelse af bachelor- og kandidatstudiet i medicinalbiologi Bachelor- og kandidatstudierne i Medicinalbiologi tilrettelægges af Biologistudienævnet, hvori der sidder 2 VIP- og 2 studenterrepræsentanter + 1 VIP- og 1 studenterobservatør. Biologistudienævnet står for alle tre Biologifag (medicinalbiologi, molekylærbiologi og almen biologi) under Institut for Natur, Systemer og Modeller og er ansvarlig for indhold og form af Specialkurset Molecules Of Life på basisstudierne. Repræsentanterne i studienævnet er: - Studielederen lektor Tove Atlung (MGF) - Lektor Henning F. Bjerregård (EC) - Samt suppleanten Lektor Louise Torp Dalgaard (EC), der deltager i alle møderne som observatør, pt. erstattet af Professor Jesper Troelsen pga. barselsorlov. - Sylvester Larsen (studerende molekylær- og medicinalbiologi) - Daar Kristian Sarusie (studerende molekylær- og medicinalbiologi) - Johanne Gudmand-Høyer (studerende medicinalbiologi og matematik). Studienævnet holder møde en gang om måneden og har til opgave at sikre tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af uddannelserne og undervisningen. Større ændringer i uddannelsens tilrettelæggelse samt væsentlige studieordningsændringer bliver dog diskuteret på møder med alle NSM biologiunderviserne (Dokumentationsrapport, s. 13). Uddannelsen blev oprettet i samarbejde med Region Sjællands sygehuse, og der er nedsat en koordinationsgruppe med deltagere fra RUC og fra Regions Sjælland, som varetager den overordnede kontakt med lægerne, der deltager i undervisningen på fagelementerne i patofysiologi og cancerbiologi (Dokumentationsrapport, s. 2). Til hvert kursus har studielederen udpeget en kursusansvarlig, som står for den detaljerede planlægning af indhold og tilrettelæggelse. Den kursusansvarlige står for fordeling af undervisning mellem kursets lærere, at tilrettelægge prøver og eksaminer og for at udføre studenterevaluering af kurset. Kursusansvarlige er med enkelte undtagelser (ekstraordinær situation i 2011 pga. barsel) ansatte i adjunkt/lektor/professor stillinger. På de fleste kurser deltager de kursusansvarlige også selv i undervisningen på kurset. Undtagelserne er de to kurser i Patobiologi og Patofysiologi, hvor kursuskoordinatoren er en VIP fra RUC, medens alle underviserne er DVIP (Dokumentationsrapport, s. 13). 25

30 Akkrediteringspanelet konstaterer, at der er en intern ansat VIP som kursusansvarlig på de fagelementer, der varetages af DVIP. Aktuelt er den VIP, som sædvanligvis er kursusansvarlig for Immunologi, på barsel, og der er indsat DVIP som barselvikar. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. VIP/DVIP-ratio Gælder kun for bacheloruddannelsen For basisstudiet gælder, at den gennemsnitlige VIP/DVIP ratio for perioden er 9,47. Der er væsentlige fluktuationer, idet ratioen i 2007/2008 var 2,08, mens ratioen i 2008/2009 var 16,67 som det fremgår af Tabel 2.5 herunder. (Dokumentationsrapport, s. 14) VIP/DVIP ratioen på bachelormodulet i medicinalbiologi er i gennemsnit 3,06 med et minimum på 2,41 i 2008/2009 og et maksimum på 4,08. (Dokumentationsrapport, s. 14) Landsgennemsnittet for naturfaglige bacheloruddannelser, som uddannelsen i medicinalbiologi sammenlignes med, er en VIP/DVIP ratio mellem 6,8 og 7,22 i årene Dvs. at basisstudiet ligger over gennemsnittet fra og dermed vurderes at have en tilfredsstillende VIP/DVIP ratio. For bachelormodulet i medicinalbiologi ligger gennemsnittet dog noget under hovedområdet. RUC forklarer dette ved, at en væsentlig del af uddannelserne varetages af læger primært fra Region Sjællands Sygehuse, da RUC ikke har et medicinsk fakultet/institut, og det medicinske aspekt er et essentielt element i uddannelserne. På bacheloruddannelsen er det væsentligst projektvejledning, der varetages af eksterne lektorer, men her er der altid knyttet en RUC VIP til vejledningen. (Dokumentationsrapport, s. 15) VIP/DVIP ratioen på det sundhedsvidenskabelige hovedområde, som uddannelsen til dels kan rubriceres under, er dog noget lavere end naturvidenskab, nemlig mellem 1,74 og 2,18 i årene

31 Akkrediteringspanelet har gennemgået CV erne for de tilknyttede DVIP er. Panelet vurderer at de er udvalgt til at undervise i deres specialer og forskningsområder. Derudover tilknyttes altid en VIP fra RUC til vejledningen, hvilket kan bidrage til at kvalitetssikre et tilstrækkeligt niveau og kendskab til projektmodellen på RUC. Derudover vurderes dele af uddannelsen at kunne karakteriseres som sundhedsfagligt, hvor VIP/DVIP ratioen er noget lavere. Samlet set vurderer akkrediteringspanelet at forholdet mellem VIP og DVIP på bacheloruddannelsen er tilfredsstillende. Gælder kun for kandidatuddannelsen På kandidatuddannelsen er den gennemsnitlige VIP/DVIP ratio en anelse højere end på bachelormodulet, idet den er 3,30. (Dokumentationsrapport, s. 14) VIP/DVIP ratioen for kandidatuddannelsen i medicinalbiologi er således også noget under landsgennemsnittet for det naturvidenskabelige hovedområde, mens det ligger lidt over gennemsnittet for det sundhedsvidenskabelige hovedområde. Universitetet forklarer, at de eksterne undervisere varetager kursusundervisning, først og fremmest i patofysiologi og patobiologi. Universitetet forklarer endvidere, at den kursusansvarlige altid er en VIP fra RUC. Som for bacheloruddannelsen har akkrediteringspanelet gennemgået CV erne for de tilknyttede DVIP er. Panelet vurderer, at de i er udvalgt til at undervise i deres specialer og forskningsområder. Derudover tilknyttes altid en VIP fra RUC til vejledningen, hvilket kan bidrage til at kvalitetssikre et tilstrækkeligt niveau og kendskab til projektmodellen på RUC. Akkrediteringspanelet vurderer, at en stor andel DVIP er afspejler, at uddannelsen har et væsentligt sundhedsfagligt element. Det er panelets vurdering, at de studerende på kandidatuddannelsen i undervises af VIP er i samme omfang som beslægtede uddannelser. Antal studerende pr. VIP Gælder for bachelor- og kandidatuddannelsen Forholdet mellem antallet af studerende og VIP på det naturvidenskabelige basisstudium (stud/vip ratioen) er vist i tabel 2.7 herunder. Tabel 2.7: Studerende og VIP på Nat-Bas 27

32 (Bilag 4.4 Dokumentationsrapport Nat-Bas s. 8f) Det fremgår, at stud/vip ratioen målt i STÅ/årsværk på basisstudiet i perioden har varieret mellem 12 og 18,4. RUC angiver endvidere i dokumentationsrapporten for Nat-Bas, at alle projektvejledere på Nat-Bas er aktive forskere, og at de studerende i forbindelse med projektarbejdet har mulighed for en tæt kontakt til deres vejleder (Bilag 4.4 Dokumentationsrapport Nat-Bas, s. 6). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at de studerende på Nat-Bas har mulighed for en tæt kontakt VIP er. Stud/VIP-ratioen for bachelormodulet - og kandidatmodulet i medicinalbiologi fremgår af Tabel 2.8 herunder. Tabel 2.8 Forholdet mellem studenterårsværk og VIP årsværk på bachelormodulet og kandidatuddannelsen i medicinalbiologi (Dokumentationsrapport, s. 15) Det fremgår af tabellen, at stud/ VIP ratioen målt i STÅ/årsværk i perioden har varieret mellem 13,8 og 18,1. RUC angiver, at de studerende har gode muligheder for kontakt til VIP, da Teorilokaler og undervisningslaboratorier for medicinalbiologi, og VIP ernes kontorer og forskningslaboratorier ligger placeret i de samme bygninger. Derudover foregår en betydelig del af projektundervisningen i vejledernes forskningslaboratorier, ofte i tæt kontakt med vejlederen selv og de tilknyttede laboranter (Dokumentationsrapport, s. 17). På besøget d. 1. februar 2012 gav de studerende udtryk for, at de oplevede en god kontakt til forskningsmiljøet, særligt i forbindelse med projektarbejdet. Derudover blev der også givet udtryk for, at det var uproblematisk at etablere kontakt til eksterne VIP som projektvejledere. På mødet d. 1. februar, fortalte ledelsen, at en DVIP skal være forskningsaktiv for at blive vejleder. Når projektet gennemføres med en DVIP bliver der altid tilknyttet en VIP fra RUC som tillægsvejleder. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på bachelor- og kandidatuddannelsen har mulighed for en tæt kontakt til et aktivt forskningsmiljø. Forskningsmiljøets kvalitet Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Tabel 2.10 viser forskningspublikationer fra forskningsgruppen Eukarot Cellebiologi, der pr. 1. december 2011 omfatter seks fastansatte VIP, en barsels-adjunktvikar, og fire Ph.d.-studerende. 28

33 (Dokumentationsrapport, s. 16) Tabel 2.11 viser forskningspublikationer fra forskningsgruppen Molekylær og Generel Fysiologi, der udover forskningsgruppen i Eukarot Cellebiologi, er det bærende forskningsmiljø for medicinalbiologiuddannelserne. (Dokumentationsrapport, s. 16) Akkrediteringspanelet vurderer, at bachelormodulet og kandidatuddannelsen i medicinalbiologi udbydes i nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø. Vurderingen baserer sig dels på publikationstabellerne ovenfor, dels på publikationer for eksterne VIP, som også bidrager til uddannelsen. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 2.1 CV for faste VIP og vikarer Bilag 2.2 CV for undervisningsassistenter og eksterne lektorer Bilag 2.3 CV for Ph.d.-studerende og PostDocs Bilag 4.4 Dokumentationsrapport for det naturvidenskabelige basisår Nat-Bas 29

34 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Gælder kun for bacheloruddannelsen Bacheloruddannelsen i medicinalbiologi er godkendt i henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (Uddannelsesbekendtgørelsen) kap Uddannelsen giver ret til forskellige titler afhængigt af, hvilket hovedområde den studerende har som baggrund fra basisstudiet: Studerende med det naturvidenskabelige basisstudium (Nat-Bas) og samfundsvidenskabelige basisstudium (Sam-Bas) opnår titlen: Bachelor (BSc) i medicinalbiologi og et andet fag. Studerende med det humanistiske basisstudium (Hum-Bas) opnår titlen Bachelor (BA) i medicinalbiologi og et andet fag. (Bilag 3.1 Studieordning for medicinalbiologi, s. 2, samt Grundoplysninger til akkrediteringsrapporten). RUC oplyser, at næsten alle bachelordimittender er kommet fra det naturvidenskabelige basisstudium (Dokumentationsrapport, s. 17). Dette billede blev bekræftet på besøget d. 1. februar 2012, hvor VIP og ledelsen beskrev, at det er yderst sjældent, at der er studerende fra andre basisstudier. Ifølge studieordningen er målet med bacheloruddannelsen i medicinalbiologi at give den studerende grundlæggende viden og basale færdigheder inden for medicinalbiologi, således at dimittenden inden for medicinalbiologiens kerneområder kan følge med i den faglige/videnskabelige litteratur, opstille relevante problemstillinger samt analysere og præsentere eksperimentelle data (Bilag 3.1 Studieordning for medicinalbiologi, s.1). Af kompetenceprofilen fremgår det derudover, at de studerende blandt andet opnår kompetencerne; at definere og afgrænse en medicinalbiologisk problemstilling, herunder at definere en testbar videnskabelig hypotese og gennemføre afgrænsede medicinalbiologiske forskningsprojekter (Studieordning for medicinalbiologi s. 25). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Gælder kun for kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen i medicinalbiologi er godkendt i henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (Uddannelsesbekendtgørelsen) kap Uddannelsen giver ret til forskellige titler afhængigt af den fagkombination, som den studerende har valgt, den studerendes basisstudium og slutteligt den faglige tyngde i uddannelsen: - Kandidater med medicinalbiologi opnår titlen cand.scient. (MSc) i medicinalbiologi og det andet fag - Medicinalbiologi med baggrund i det humanistiske basisstudium opnår titlen cand.mag. i medicinalbiologi og det andet fag 30

35 - Medicinalbiologi med baggrund i det samfundsvidenskabelige basisstudium opnår titlen cand.soc. i medicinalbiologi og det andet fag (Dokumentationsrapport, s. 17) For en mere præcis beskrivelse af specialets betydning for titlen, se legalitetsdelen af denne rapport. Ifølge studieordningen giver kandidatuddannelsen i medicinalbiologi dimittenden kompetencer til, i kombination med et andet fag, at kunne udføre erhvervsfunktioner inden for forskning, formidling og forvaltning af medicinalbiologiske problemfelter, samt at påbegynde en forskeruddannelse (Bilag 3.1 Studieordning for medicinalbiologi, s. 4). I kompetenceprofilen for kandidatuddannelsen fremgår det bl.a., at dimittenderne kan selvstændigt planlægge og udføre videnskabelige undersøgelser og analyser indenfor et afgrænset område af medicinalbiologien. (Bilag 3.2 Kompetenceprofil for kandidatuddannelsen). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn Niveau Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetets analyse af sammenhængen mellem niveauet i kvalifikationsrammen og bachelorens kompetenceprofil fremgår af Tabel 3.1 herunder. (Uddrag fra Tabel 3.1, dokumentationsrapport, s. 18) Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Således vurderer panelet eksempelvis, at følgende færdighed i kvalifikationsrammen skal kunne anvende et eller flere fagområders videnskabelige metoder og redskaber samt kunne anvende generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne understøttes af følgende færdigheder i uddannelsens kompetenceprofil: Anvende eksperimentelle og empiriske arbejdsmetoder på en systematisk måde til problemafklaring og definere og afgrænse en medicinalbiologisk problemstilling, herunder at definere en testbar videnskabelige hypotese. Derudover vurderer panelet eksempelvis, at følgende kompetence i kvalifikationsrammen Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang modsvares af følgende kompetence i uddannelsens kompetenceprofil Indgå i et konstruktivt samarbejde med andre også med en anden faglig baggrund således at fælles ressourcer anvendes bedst muligt. Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetets analyse af sammenhængen mellem niveauet i kvalifikationsrammen og kandidatuddannelsens kompetenceprofil fremgår af Tabel 3.2 herunder. 31

36 (Uddrag fra Tabel 3.2, dokumentationsrapport, s. 18) Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Akkrediteringspanelet vurderer eksempelvis, at følgende færdighed i kvalifikationsrammen Skal kunne vurdere og vælge blandt fagområdet/ernes videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller understøttes af følgende færdigheder i uddannelsens kompetenceprofil Selvstændigt planlægge og udføre videnskabelige eksperimenter eller bioinformatiske analyser inden for et afgrænset område af molekylærbiologien og vurdere resultaterne af egne eksperimenter og analyser i relation til central viden inden for det afgrænsede område. Derudover vurderer akkrediteringspanelet eksempelvis, at følgende kompetence Skal kunne styre arbejdsog udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller understøttes af følgende kompetencer i uddannelsens kompetenceprofil: Tilrettelægge og styre projektforløb, der er komplekse, kreative og uforudsigelige herunder at kunne prioritere så deadlines overholdes. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 3.1 Studieordning for medicinalbiologi Bilag 3.2 Kompetenceprofil for kandidatuddannelsen i medicinalbiologi 32

37 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Adgangskravene til optagelse på bachelorstudiet i medicinalbiologi er: Studentereksamen (stx), Højere teknisk eksamen (htx), Højere forberedelseseksamen (hf) eller Højere handelseksamen (hhx). Herunder skal de studerende leve op til følgende område- og fagspecifikke krav: Dansk på A-niveau, Engelsk på B-niveau, Matematik på A-niveau, Fysik og Kemi på B-niveau eller Fysik på B-niveau og Bioteknologi på A-niveau (Dokumentationsrapport, s. 21) Universitetet beskriver sammenhængen mellem det gymnasiale niveau og de to år på basisuddannelsen således: Det Naturvidenskabelige Basisstudium tager udgangspunkt i den viden, som den studerende har opnået gennem sin gymnasiale uddannelse. Kursusudbud og emnevalg i projekterne sikrer en bred indgang til de forskellige naturvidenskabelige fagområder, hvor den studerende dels får kendskab til naturvidenskabelige teorier og forskning, dels introduceres til videnskabsteoretiske og metodiske forudsætninger for at skabe ny viden. Endelig stimuleres den studerende til at finde løsninger på naturvidenskabelige problemstillinger på tværs af de naturvidenskabelige fagområder. I løbet af 2. studieår øges fokus mod de to fag, som den studerende ønsker at tage en bachelorgrad i. Som følge heraf vælger de fleste studerende at følge kurser og udarbejde projekter indenfor bestemte fagområder (f.eks. Biologi), ligesom de på 2. studieår følger specialkurserne i de to fag, der skal læses på bachelorniveau. Specialkurset i Medicinalbiologi skal kvalificere den studerende til at læse Medicinalbiologi på bachelorniveau. Kurset omfatter en række centrale emner og færdigheder indenfor Molekylærbiologi, der danner baggrund for kurserne på bachelormodulet og er en forudsætning for mange af kurserne på kandidatstudiet. (Dokumentationsrapport, s. 21) Afsnittet Bacheloruddannelsens struktur i begyndelsen af denne rapport beskriver forløbet og bindinger for valg af fag i de to basisår. På besøget d. 1. februar fortalte de studerende, at valgfriheden mellem alle fag på 1. semester håndteres gennem vejledning. De studerende fortalte, at de ved uddannelsens start får en folder udleveret, hvor det fremgår hvilke fag, der anbefales til de forskellige overbygninger. Derudover er de nye studerende tilknyttet en rusvejledergruppe, som er behjælpelig med at rådgive i forhold til valg af fag. Derudover er der tilknyttet en fast huskoordinator til den enkelte Nat-Bas årgang. Adgangskravene til det naturvidenskabelige basisstudium og medicinalbiologi har de samme adgangskrav. Dermed opfylder alle, der påbegynder det naturvidenskabelige basisstudium, adgangskravene til optagelse på bacheloruddannelsen i medicinalbiologi. Akkrediteringspanelets vurderer, at der er forskellige vejledningstiltag til at sikre en god overgang fra det gymnasiale niveau til basisuddannelsens start. Det er akkrediteringspanelet vurdering, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. 33

38 Faglig progression fra første til sidste semester Universitetet har sammenfattet progressionen for både bachelor- og kandidatuddannelsen i medicinalbiologi i figuren nedenfor. (Dokumentationsrapport, s. 23) For bacheloruddannelsen gælder: - Kurserne i nederste linje på Nat-Bas er valgfrie, dog er Funktionel biologi og evolution, samt Organisk kemi anbefalede kurser. - Molecules of Life er det obligatoriske specialkursus. - Farmakologi og Toksikologi, Anatomisk fysiologi og Introkursus i medicinalbiologi er obligatoriske kurser på bachelormodulet. Pilene i tegningen viser de vigtigste forudsætningsveje mellem kurser, hvor tykke linjer angiver vigtige forudsætninger og tynde linjer mindre væsentlige forudsætninger. Universitetet beskriver progressionen på bacheloruddannelsen således: På bachelormodulet i Medicinalbiologi bygges der videre på det faglige niveau og de projektkompetencer den studerende har opnået på basisstudiet. Studerende der vil være bachelorer i Medicinalbiologi skal på basis have taget Specialkurset Molecules of Life, hvor de introduceres til cellers grundlæggende kemiske og molekylære egenskaber med fokus på de informationsbærende makromolekyler, deres struktur, funktion og syntese. Specialkurset er også specialkursus for studerende der vil læse Almen Biologi eller Molekylærbiologi. De fleste studerende på 34

39 Medicinalbiologi har på basis taget kurserne Organisk kemi, Cellebiologi og Funktionel Biologi og Evolution, hvor især to første giver direkte forudsætninger for Specialkurset. Bachelormodulet består af 3 kurser og et projekt: De to er forelæsningskurser i henholdsvis Anatomisk Fysiologi og Farmakologi og Toksikologi. Begge kurser bygger videre på de kompetencer de studerende har fået i Specialkurset. Anatomisk Fysiologi bygger desuden på viden og færdigheder fra basiskurserne Cellebiologi og Funktionel Biologi og Evolution og Farmakologi og Toksikologi desuden på kurset i Organisk Kemi. Det sidste bachelorkursus er Introducerende kursus i Medicinalbiologi hvor de studerende bliver introduceret til sygehusvæsenets opbygning, regler for videnskabeligt arbejde med humane prøver, og besøger laboratorier indenfor sygehusvæsenet og medicinalindustrien, hvor kandidater med medicinalbiologi typisk får arbejde. Bachelormodulets projektarbejde skal være baseret på en Medicinalbiologisk problemstilling, og kan være enten teoretisk eller eksperimentelt. (Dokumentationsrapport, s. 22) På besøget d. 1. februar 2012 fremgik det, at alle de studerende havde fulgt de anbefalede fag. Ud af de 14 studerende til mødet havde 13 studerende molekylærbiologi som kombinationsfag, mens en havde matematik. Dagen efter mødte panelet yderligere 14 studerende på molekylærbiologi, hvoraf otte kombinerede med medicinalbiologi. De studerende oplevede overordnet set en god progression i uddannelsen. Dog fortalte de også, at de oplever en lavere beståelsesprocent på basisfaget Molecules of Life end de øvrige basisfag. De studerende fortalte, at de synes, der var et niveauspring fra faget Cellebiologi til Molecules of Life. Derudover er det også det første fag, hvor de studerende til eksamen bliver mødt med kravet om en del udenadslære. Akkrediteringspanelet har efterfølgende indhentet supplerende oplysninger vedr. beståelsesprocenten på dette fag samt bachelormodulfagene Anatomisk fysiologi og Farmakologi og toksikologi med henblik på at afklare, om uddannelsesledelsen systematisk tager hånd om en evt. lav beståelsesprocent (Supplerende oplysninger, d. 22. februar 2012). Dette emne behandles yderligere i kriterium 5 under målepunkt Ledelsen fortalte ved mødet samme dag, d. 1. februar 2012, at problemstillingen vedr. niveauspring ville blive overvejet og evt. adresseret i forbindelse med den forestående uddannelsesreform af den naturvidenskabelige bacheloruddannelse. Akkrediteringspanelet vurderer, at studienævnet har identificeret et problem med beståelsesprocenten på Molecules of Life. Det er akkrediteringspanelets vurdering, at studieledelsen er opmærksom på problemet og forsøger at iværksætte tiltag for undgå for lave beståelsesprocenter, som det også fremgår af kriterium 5. Akkrediteringspanelet bemærker derudover kritisk, at de studerende oplever et niveauspring mellem Cellebiologi og Molecules of Life. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at der i tilstrækkelig grad er faglig progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Universitetet opstiller forholdet mellem de specifikke medicinalbiologiske kompetencer, som den studerende opnår i forhold til fagelementernes læringsmål: Uddannelsens kompetenceprofil Gennemføre en grundlæggende behandling af og beregninger på data indenfor toksikologi, farmakologi samt fysiologi og anatomi Læse og forstå videnskabelig litteratur indenfor toksikologi, farmakologi samt fysiologi og anatomi Fagelementer Kurserne Molecules of Life, Farmakologi og Toksikologi og Anatomisk Fysiologi f. eks. at kunne analysere og behandle data fra simple molekylærbiologiske forsøg Indsigt i operationel anvendelse af toksikologiske og farmakologiske termer og data. Opnå fortrolighed med grundlæggende termer og begreber til beskrivelse af den menneskelige anatomi og fysiologi, 35

40 Definere og afgrænse en medicinalbiologisk problemstilling, herunder at definere en testbar videnskabelig hypotese Analysere og vurdere videnskabelige resultater indenfor toksikologi, farmakologi samt fysiologi og anatomi i relation til de anvendte metoder Gennemføre afgrænsede medicinalbiologiske forskningsprojekter (Supplerende oplysninger, d. 18. januar 2012) samt især projektet på 3. år, se nedenfor Projektarbejdet på 3. år skal omfatte en oversigt over den videnskabelige litteratur vedrørende en afgrænset medicinalbiologisk problemstilling indenfor modulets faglige område (farmakologi, toksikologi, fysiologi og anatomi) med vægt på de anvendte metoder og tolkning af data. Målet med et litteraturprojekt er at den studerende bliver i stand til at: 1. afgrænse og definere en medicinalbiologisk problemstilling 2. foretage en dækkende søgning i relevante litteraturdatabaser 3. sammenfatte og analysere originallitteraturen, der belyser den valgte problemstilling 4. begrunde og reflektere over afgrænsningen af emnet i forhold til problemstillingen 5. redegøre for principperne i de eksperimentelle metoder, der er anvendt i den for problemstillingen centrale litteratur 6. analysere og vurdere om de medicinalbiologiske data understøtter simplere modeller og teorier Af tabellen kan eksempelvis uddrages, at den studerende opnår kompetencen Definere og afgrænse en medicinalbiologisk problemstilling, herunder at definere en testbar videnskabelig hypotese i forbindelse med projektarbejdet på 3. år, hvor den studerende skal afgrænse og definere en medicinalbiologisk problemstilling, foretage en dækkende søgning i relevante litteraturdatabaser, sammenfatte og analysere originallitteraturen, der belyser den valgte problemstilling samt begrunde og reflektere over afgrænsningen af emnet i forhold til problemstillingen. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Frafald Tabellen nedenfor viser frafaldet på 1. år af det naturvidenskabelige basisår for årgang (Dokumentationsrapport Nat-Bas, s. 15) Frafaldet på det på det naturvidenskabelige hovedområde på landsplan var i 2007 på 18 %, i 2008 på 16 % og i 2009 på 15 %. Frafaldet på Nat-Bas i 2007 var således mere end 33 % højere end frafaldet på det naturvidenskabelige hovedområde. I 2008 og 2009 var frafaldet reduceret væsentligt og dermed på niveau med hovedområdet. Om årsagerne til frafaldet skriver universitetet: Frafaldet i 2007 var ekstraordinært højt. Det skyldes hovedsageligt, at det forud for optaget blev annonceret kraftigt, at der som noget nyt var mulighed for at studere medicinalbiologi som led i en bacheloruddannelse med Nat-Bas. Mange af de studerende der startede på Nat- Bas i 2007 havde derfor en forventning om, at de fra starten kunne arbejde med medicinalbiologi ikke mindst 36

41 i projekterne. Allokering af vejledningsressource inden for medicinalbiologi gjorde det imidlertid ikke muligt at imødekomme behovet. Det skuffede mange studerende og bidrog væsentligt til det store frafald. (Dokumentationsrapport Nat-Bas, s. 16) Universitetet påpeger desuden, at et lavt optag på Nat-Bas i sig selv kan bidrage til at øge frafaldet, da det kan være svært at danne projektgrupper, hvor de studerende deler faglige interesser. Universitetet opfatter derfor øget rekruttering til Nat-Bas som et væsentlig tiltag til på sigt at mindske frafaldet, og der er derfor igangsat konkrete initiativer til at øge rekrutteringen. Derudover er studievejledning på Nat-Bas blevet styrket, så den nu varetages af en fuldtidsansat medarbejder. (Dokumentationsrapport Nat-Bas, s. 16) Akkrediteringspanelet konstaterer, at frafaldet i 2007 var væsentlig højere end på hovedområdet på landsplan, men at årsagerne til det høje frafald kendes. Frafaldet i 2008 og 2009 lå under hovedområdet på landsplan og det vurderes derfor, at det ikke giver anledning til bekymring. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at der arbejdes med at afdække årsager til frafald på Nat-Bas, og at der er iværksat tiltag, som kan bidrage til at reducere frafaldet. Prøveformer Universitet har opsummeret prøveformerne på uddannelsen. De fremgår herunder i uddrag. (Dokumentationsrapport, s. 32) Universitetet nævner i øvrigt følgende prøveformer; intern prøve i laboratorieøvelser, skriftlig prøve med ekstern censur og aktiv deltagelse kombineret med godkendte rapporter. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. Understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? Akkrediteringspanelet vurderer, at tilrettelæggelsen af uddannelsen herunder adgangskrav, faglig progression, sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofil samt uddannelsens prøveformer samlet set understøtter, at de studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. 37

42 Gælder kun for kandidatuddannelsen Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau En bachelor i medicinalbiologi og et andet fag fra RUC giver direkte adgang til kandidatuddannelsen, og på Roskilde Universitets hjemmeside fremgår de øvrige adgangsgivende (professions-) bacheloruddannelser med evt. særlige krav i parentes. Adgangsgivende universitetsbacheloruddannelser fra andre uddannelsesinstitutioner: Uddannelsesinstitution DTU KU SDU AU AAU Bacheloruddannelse Bioteknologi (Krav: Medicinsk og molekylær bioteknologi) Medicin, Veterinærmedicin, Biologi, Molekylær Biomedicin, Biokemi (Krav om kursus i: Menneskets Fysiologi), Fødevarer, ernæring og sundhed (Krav om tilvalg i Molekylærbiologi, f.eks. Molekylær Genetik), Farmaci (Krav om tilvalg i Molekylærbiologi). Biomedicin, Farmaci, Medicin, Biokemi og Molekylærbiologi (Krav om tilvalg af Anatomi, Medicinsk Fysiologi og Farmakologi) Molekylær Medicin, Medicinalkemi, Molekyærbiologi, Medicin Medicin med industriel specialisering Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser: Bacheloruddannelse Faglig supplering Bioanalytiker Kurserne Anatomisk Fysiologi (6 ECTS) og Farmakologi og Toksikologi (6 ECTS) samt et projektarbejde (15 ECTS) i enten Medicinalbiologi eller i det andet kandidatfag Kilde: På besøget 1. februar 2012 fremgik det, at en del bioanalytikere (professionsbachelor) søger ind på uddannelsen. Det var ledelsens, undervisernes og de studerendes generelle vurdering, at bioanalytikernes faglige niveau var højt nok til at følge med. Derudover fortalte studielederen, at sygeplejersker og professionsbachelorer i human ernæring ikke har haft tilstrækkelig med faglig ballast til at kunne følge fagene. Derfor fortalte studielederen på det afsluttende møde d. 1. februar, at sygeplejersker fremover skal søge dispensation for at få adgang. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Universitetets grafiske illustration over progressionen fra bachelor- til kandidatuddannelsen, og inden for kandidatuddannelsen, fremgår i vurderingspunktet vedr. progressionen på bacheloruddannelsen. De obligatoriske fag på kandidatuddannelsen er: - Medicinsk mikrobiologi 5 ECTS-point - Patofysiologi 7 ECTS-point - Immunologi 2,5 ECTS-point - Patobiologi 3 ECTS-point 38

43 Derudover beskriver universitetet progressionen på kandidatuddannelsen således: Kandidatkurserne på Medicinalbiologi er sammensat med henblik på at udbygge de studerendes kompetencer indenfor Medicinalbiologi og give de studerende mulighed for gennem valgkurserne at tone deres uddannelse i relation til deres faglige interesser. Der er fire obligatoriske kurser, resten er valgkurser. Blandt valgkurserne er der også nogle udvalgte kurser fra molekylærbiologi så studerende der har et andet kombinationsfag kan supplere deres molekylærbiologiske viden og færdigheder. ( ) De fire obligatoriske kurser giver generel viden og kompetencer indenfor det egentlige medicinske område. Kurserne i Patofysiologi og Patobiologi giver et overblik over fysiologien og vævs/celleforandringerne ved en række forskellige sygdomme. Disse kurser bygger direkte videre på bachelorkurset i Anatomisk Fysiologi, hvor de studerende lærer om de normale processer i humane systemer og giver en dybereliggende forståelse for de patologiske tilstande der blev introduceret i bachelorkurset Farmakologi og Toksikologi. Kurserne i Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi giver dels grundlæggende viden om mikrobiologi, antibiotika og antibiotikaresistens og immunsystemet og dets funktion, dels introduceres de vigtigste infektionssygdomme i udvalgte fysiologiske systemer samt diagnostiske og immunologiske teknikker. Disse kurser forudsætter især molekylær- og cellebiologisk viden og kompetencer fra bacheloruddannelsen, samt viden fra kurset i Anatomisk Fysiologi. (Dokumentationsrapport, s. 22) Derudover skriver RUC om projekterne: Projektet(erne) herunder specialet tjener i særlig grad til at udvikle den studerendes evne til at løse relevante medicinalbiologiske problemstillinger ud fra en forskningsorienteret tilgang, dvs. under brug af allerede tilegnet viden, inddragelse af ny viden (anvendelse af ny faglitteratur), praktisk arbejde (udførelse af eksperimenter/undersøgelser), analyse (databehandling) og præsentation (afrapportering til fagfæller og udenforstående). (Dokumentationsrapport, s. 22). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er faglig progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Universitetet opstiller forholdet mellem de specifikke medicinalbiologiske kompetencer, som den studerende opnår i forhold til fagelementernes læringsmål. Uddannelsens tabel præsenteres i uddrag: Uddannelsens kompetenceprofil forstå og anvende viden og analytiske metoder indenfor centrale områder af farmakologi og toksikologi, patofysiologi, patobiologi, immunologi og mikrobiologi kritisk læse og vurdere originallitteratur in- Fagelementer Kurserne i Patofysiologi,Patobiologi, Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi F. eks. Skal Patofysiologi kurset give de studerende en viden om, hvordan den menneskelige organisme påvirkes under sygdom fra hel krop til molekylært niveau, samt vise de studerende de mekanismer, der ligger bag mulige medicinske behandlinger Eks. på Læringsmål beskrive risikofaktorer, symptomer og komplikationer for udvalgte sygdomme opnå indsigt i hvordan kliniske observationer anvendes til at stille diagnoser skal Immunologi kurset give de studerende viden om de basale immunologiske reaktioner i den humane organisme samt om hvordan immunologiske teknikker finder anvendelse i en lang række analyser Projektarbejdet og eller/specialet Valgkurserne Neurobiologi, Diabetes og β-celle biologi,host Defense Peptides Gastrobiologi,Medicinalbiologisk Litteratur seminarkursus, Ernæringsbiolo- 39

44 denfor flere centrale områder i tilknytning til medicinalbiologi (Supplerende oplysninger, d. 18. januar 2012) gi og Cancerbiologi De første 5 valgkurser er alle baseret på læsning og studenter frenlæggelse af originalartikler indenfor forskellige fagområder, medens de to sidste primært bygger på reviews. Eksempel på målbeskrivelse: Kompetencemål (Målbeskrivelse): Gennem kurset forventes den studerende at kunne sætte sig ind i et specifikt emnes baggrundslitteratur udforme og afholde mundtlig fremlæggelse af en videnskabelig original artikel hvor o artiklens emne sættes i relation til fagets teori o der redegøres for artiklens problemstilling o resultaterne af de væsentligste eksperimenter præsenteres sammen med o forfatternes fortolkninger hovedpunkterne i forfatternes konklusioner og diskussion præsenteres og diskuteres diskutere validiteten af fortolkninger og konklusioner i en videnskabelig original artikel Projektarbejdet og eller/specialet - se nedenfor Af det øvrige materiale fremgår sammenhængen eksempelvis ved, at uddannelsens mål om, at de studerende opnår færdigheder til at Benytte medicinalbiologiens essentielle databaser og litteratursøgemaskiner understøttes af projektarbejdet og specialet, hvor den studerende skal udarbejde en udførlig sammenfatning af originallitteraturen relevant for problemstillingen (Supplerende oplysninger, d. 18. januar 2012). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Frafald Frafaldet på kandidatuddannelsen er sammenfattet i tabellen herunder. (Dokumentationsrapport, s. 31) Universitetet skriver selv om frafaldet, at det var nok specielt stort det første år fordi uddannelsen lige var startet. Og 5 af de 6 afbrudte afbrød studiet indenfor det første år (ifølge udskrift fra det studieadministrative system). Afbruddet skyldes, i alle fald i visse tilfælde, at de studerende for en sikkerheds skyld havde tilmeldt sig til kandidatstudiet på RUC samtidig med at de søgte ind på Humanbiologi på KU, og faktisk aldrig var aktive som kandidatstuderende på RUC. Den ene stadigt aktive studerende tilbage fra 2005/06 er ledende bioanalytiker og læser som deltidsstuderende. (Dokumentationsrapport, s. 31) At der kun er registreret en færdig kandidat fra 2008/09 årgangen forklarer universitetet med, at tallene er opgjort per 1/ dvs. på et tidspunkt hvor de fleste specialer med afleveringsfrist d. 31/8 endnu ikke er færdigbedømt, dels at nogle studerende har forlænget specialetid pga. barsel (Dokumentationsrapport, s. 31). 40

45 Frafaldet på hovedområdet for naturvidenskab og teknisk videnskab er 7 % for den årgang, der dimitterede i 2008, 15 % i 2009 og 10 % i 2010, og dermed er det kun kohorten, der startede i 2006/07 (færdiggørelse 2008/2009), der ligger over frafaldet på hovedområdet. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har redegjort for årsagen til et højere frafald i 2005/2006 og en høj andel aktive i 2008/2009. For de andre år giver frafaldet ikke anledning til bemærkninger. Prøveformer Universitet har opsummeret prøveformerne på kandidatuddannelsen. De fremgår herunder i uddrag. (Dokumentationsrapport, s. 33) Universitetet nævner i øvrigt prøveformer i form af intern prøve på basis af mundtlige præstationer, opgaveløsninger og rapporter samt aktiv deltagelse og godkendte mundtlige præstationer. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. Understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? Akkrediteringspanelet vurderer, at tilrettelæggelsen af uddannelsen herunder adgangskrav, faglig progression, sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofil samt prøveformer samlet set understøtter, at de studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. Kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Pædagogisk kompetenceudvikling af VIP Om pædagogisk kompetenceudvikling skriver universitetet i dokumentationsrapporten s : Adjunktuddannelse: Alle undervisere, som er ansat inden for de seneste 15 år, har gennemgået RUC s adjunktuddannelse, som omfatter kurser i kursusundervisning og projektvejledning. Efteruddannelse: Alle undervisere har mulighed for at følge RUC s pædagogiske efteruddannelsesforløb (Kurser for alle VIP på RUC - Roskilde Universitet og bilag 4.7). Undervisere der følger pædagogiske kurser får godskrevet tiden til deltagelse i den pædagogiske efteruddannelse i undervisningsbelastningsregnskabet. 41