Skævinge. Finn Erik Kramer og Inge Kristensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skævinge. Finn Erik Kramer og Inge Kristensen"

Transkript

1 Skævinge Finn Erik Kramer og Inge Kristensen Som annonceret i NoMus 2/2010 vil vi i kommende numre fortælle landsbyhistorie, og vi lægger ud med Skævinge, hvis hele landsby også er sit eget sogn og frem til 2007 sammen med sognene Lille Lyngby, Strø og Gørløse også var hovedbyen i kommunen af samme navn. Skævinge var tilbage i tid en af de større landsbyer i Nordsjælland. Det skyldes sikkert flere forhold. For det første indikerer navneendelsen, som er af ældste navnelag, at landsbyen eller måske mere korrekt det resurseområde, som bebyggelsen lå på, etableres meget tidligt. Beboerne har altså kunnet sikre sig et ret betydeligt tilliggende til gårdene. Endvidere har jordene en forholdsvis god bonitet, og endeligt er der en god kombination af forholdsvis flade jorder, som er velegnede til dyrkning, og mere kuperede arealer, som var velegnede til overdrev og overdrevsskov. Fig. 1. Skævinge med grænser og gårde i landsbyen gengivet fra kopikort 1786, men oprindeligt opmålt I 1786 var 5 af gårdene udflyttet. De havde alle ligget i den sydlige gårdrække. Bemærk i øvrigt hvordan Havelse Å dengang slyngede sig og flyttede grænserne mellem landsbyerne. Kunne man sejle til Skævinge? Spørgsmålet dukker ofte op i mange sammenhænge, så lad os kort opholde os ved det. Forleddet i Skævinge (Skebinge) menes at være det gammeldanske skap - noget udhulet, båd, kar, Stedet ved det udhulede sted eller blot Det udhulede sted. Lokalt findes der en tradition for at mene, at forleddet har med substantivet skib at gøre, og at man således tidligere kunne sejle til Skævinge. Spørgsmålet er dog ikke så enkelt at besvare, for det rejser en række modspørgsmål: I hvad? Hvornår? Hvorfra? Hvordan? I den yngre del af jægerstenalderen (ca f. Kr.)

2 4 NoMus er svaret entydigt ja. Man har i datidens stammebåde via Arrefjorden og også via Havelse Å kunne nå ganske tæt på det sted, hvor landsbyen årtusinder senere blev anlagt. Men omkring tidspunktet, hvor vi i Danmark bliver bønder, lukker mundingen af Arrefjord til oppe ved Kattegat. Det var et resultat af landhævningen, som i den nordøstlige halvdel af Danmark stadig pågår den dag i dag. I luftlinje er der lidt over 6 km. fra Skævinge til Havelse Mølle, hvor Havelse Å løber ud i Roskilde Fjord. Landsbyen ligger omkring 12 meter over havet, mens åens leje syd for Skævinge er godt 6 meter over havet. For hver 1000 meter har åen altså et fald på godt 1 meter. Dette forhold gør, at åen de senere årtusinder ikke har været umulig at besejle, ikke mindst når man tager i betragtning, at den i ældre tider har været langt mere vandførende. Besejlingen er dog blevet vanskeligere med tiden, dels på grund af landhævningen og dels på grund af den tiltagende forsumpning, som bedre end søer fastholder vand og tillader fordampning. Man har aldrig kunnet sejle store skibe op til Skævinge, og hvornår besejlingen, hvis den foregik, ophørte, ved vi heller ikke. Men et 1,07 meter langt skibsanker fundet i åløbet lige ved Strø Mølle lader sig vanskeligt forklare anderledes end, at i hvert tilfælde mellemstore, lavbundede pramme har kunnet trækkes op til dette sted endnu i den ældre del af middelalderen, som ankeret menes at stamme fra. At ankeret på stedet har haft en anden funktion end skibsanker, kan man dog ikke udelukke (fig. 2). Et helt andet spørgsmål er også, om besejlingen nogensinde havde noget større omfang eller fik nogen større betydning. Det må man nok stille sig tvivlende over for. Grimstrup i Ølsted Sogn. Dets sydlige grænse udgøres af Havelse Å, mens det mod vest og nordvest til dels afgrænses af Markebæk og Lyngby Å. Afgræsningen er i næsten hele sin omkrans naturlig i form af vådområder, fortrinsvis vandløb. Ejerlavets form er nærmest trekantet, bredest mod øst, og landsbyen ligger ret acentral på sine jorder nær skelgrænsen mod Strø. Man kan på den baggrund forestille sig, at Skævinges jorder oprindeligt havde en større udstrækning, - særligt mod syd og nordvest. At landsbyerne Strømagle (nu Strø) og Strølille skulle være opstået på jorder fra Skævinge, er der dog ikke belæg for. Mere sandsynligt er, at et ældre Skævinge i jernalderen lå lidt længere mod øst eller nordøst. Mod nordøst findes faktisk nogle marker, som in- Afgrænsning og topografi Byen og sognet omgives af Store Lyngby og Meløse i Lille Lyngby Sogn, Harløse i Tjæreby Sogn, Borup i Gørløse Sogn, Strø og Strølille i Strø Sogn samt Fig. 2. Anker fundet før 1887 lidt sydøst før Strø Mølle. Det er 1,18 m. langt. Foto: Nationalmuseet.

3 NoMus den udskiftningen hed noget med toft (et bebygget sted), nemlig Lunne Tofte Ager og Tanne Tofte Ager. Sporadiske undersøgelser i området har hidtil været resultatløse, men netop mellem de to toftemarker er der i en lille mose i den ældre jernalder ofret lerkar (NFHA0579), som vi vender tilbage til. Mod nordvest er det belæg for, at jorderne ved gården Katholm på Store Lyngbys jorder oprindeligt tilhørte Skævinge. De synes at være fragået byen i den ældre middelalder ved grundlæggelse af en udflytning, Kiderød, som var forsvundet igen i 1400-tallet. Fra midten af 1400-tallet og op mod 100 år frem i tid var der diskussion om, hvorvidt jorden tilhørte Skævinge eller Store Lyngby (historien er genfortalt i NoMus 3/2007). Det er i øvrigt også et af de steder, hvor skellet ikke er naturligt, så det er ganske sandsynligt, at Kiderød var en udflytning fra Skævinge. Sognets terræn kan beskrives som et mellemkuperet landskab med vand- og mosehuller. Mod sydvest ses dog et næsten plant sletteagtigt område med et jævnt fald ned mod Havelse Å. Jordbunden består altovervejende af smeltevandssand, i det sydvestlige område af stenfrit sand. Få steder, bl.a. nord for byen, findes mindre områder med moræneler. Der har været Fig. 3. Højdekurvekort over Skævinge. Bemærk det bakkede område mod nordøst, landsbyens gamle overdrevsskov, og mod vest vådområderne ved Lyngby Å og Havelse Å. Kulturarvsstyrelsens kortværk. enkelte kildespring, bl.a. Ormekilde ved Gadegaard, og endnu i 1600-tallet omtales en del flere vandløb ved navns nævnelse, bl.a. Ondebæk, Hulebæk, Fårebæk, Ravnebæk og Staffens Bæk, Sognet har i dag ikke nogen skov, omend der de senere år er sket nogle plantninger. I middelalderen var der en - vist ret sammenhængende - skov op mod Meløse og Æbelholt (se NoMus 3/1006). Endnu i markbøgerne fra 1682 kan vi se, at noget af skoven var bevaret, måske som pletter; disse kaldtes for Oxels Skov, Præsteskov, Lille Skov, Lindbjergs Skov, Vejleholms Skov, og så var der adskillige, som havde navn efter gårdmænd, f.eks. Christen Laursens Skov. Endnu minder bakkenavnet, Skovbakke, om det forsvundne skovområde. Oldtid og fredede fortidsminder I dag er der ikke mange synlige oldtidsspor på Skævinges jorder, - og kun ét fredet. At det imidlertid ikke altid har været sådan understreges bl.a. af, at Folkemuseet har ikke mindre end 60 arkæologiske museumssager for Skævinge. Det eneste fredede oldtidsminde på Skævinges jord ligger mindre end 100 meter øst for landsbyens vestlige grænse mod Grimstrups jorder (NFHA0847, fig. 4). Det er en ganske mærkelig stengrav, som bærer sognebeskrivelsesnummeret (01=Frederiksborg Amt; 05=Strø Herred; 06=Skævinge Sogn) og er fredet med nummer 2827:22. Graven er aldrig professionelt undersøgt, men præsten i Skævinge gravede her i Elise Thorvildsen har ved Vibjerg i Ølsted udgravet megalitiske stenkistegrave (NFHA2189 m. fl.). Hun mener, at graven her på Markebækgaards jord er af samme type, altså fra mellemneolitisk tragtbægerkultur (ca f. Kr.). Ved herredsrejsen i 1887 blev anlægget

4 6 NoMus Fig. 4. Stenanlægget på Markebækgaards jord tegnet i 1889 af A. P. Madsen. Nationalmuseets Topografiske Arkiv. dog - lidt selvmodsigende - registreret som en kvadratisk langhøj, og i vel i erkendelse af selvmodsigelsen - som en kvadratisk stensætning. På marken ved anlægget er der fundet adskillige flintøkser, tynd- og tyknakkede, fra bondestenalderen. Masser af gravhøje Ved Nationalmuseets herredsberejsning af Skævinge, dvs. kortlægning af fund og fortidsminder, ved Vilhelm Boye i 1887, registrerede han blot 10 numre. Ud over nr. 1 var der endnu en langhøj samt fem gravhøje, som på daværende tidspunkt var helt eller delvist ødelagte. Af de syv høje kendte Boye navnene på tre, Junghøj, Grødhøj og Hundshøj. På det ældste kort over Skævinge fra 1778 kan man læse navnet på endnu én af dem, Eeghøi (Eghøj). Med hensyn til de øvrige kender vi navnet på en langdysse med to storstensgrave inde i Skævinge (nr. 4). Resen skrev nemlig i 1677: I den sydlige del af landsbyen Skævinge rejser der sig en høj kaldet Thuledÿs. Uhrskov (1922) og Boberg (1932) fortæller, at det er denne høj, som kaldes Thuledys eller Toledys, og at indbyggerne påstår, at der i gamle dage har vist sig satyrlignende væsner dér. På et kort fra 1894, hvor den endnu ikke var helt fjernet, kaldes den Tonedysse. Den sidste høj Boye registrerede lå på Bobjerggaards jord. Det var da en afgravet høj (nr. 8), som han ikke kendte navnet på, men som endnu var tegnet på et målebordskort nogle år senere. Den lå på en mark, som i 1700-tallet kaldtes Store Dyremose Agre. Kortet fra 1778 er usædvanligt ved, at der ikke systematisk er indtegnet gravhøje på det - blot 4 høje er kommet med. Til gengæld optræder der gravhøjsnavne i rigt mål. Vi kan supplere kortets oplysninger med de navne, vi møder i markbøgerne fra 1682 og når derved frem til følgende: I Birkesvangen, som strakte sig syd og øst for byen, lå Ravnehøj, Tornehøj, Gruthøj, Sølvhøj, Kathøj (en dysse ved Dysseager), Birkesdysse, Stenhøj samt fire af de høje, som Boye registrerede, Junghøj, Grødhøj (senere kaldet Byttehøj), Thuledysse og højen på Bobjerggårds jord, som dog kan have været en af de ovenanførte. På Lille Døs Agre lå nok også en dysse. Junghøj blev ved Nationalmuseets fredningsberejsning i 1942 affærdiget som næppe oldtidshøj. En besigtigelse af nærværende artikels forfattere i 2010 kunne ikke med sikkerhed afgøre, om vurderingen er korrekt, da højen var ganske dækket af henkastede marksten mv., men glædeligvis var anlægget, hvad det end måtte være, ikke blevet sløjfet. I Birkesvangen finder vi også navnet Duedysse Enge, men dette navn refererer nok til dyssen af samme navn ovre på Borups jord. Til gengæld kunne Kistesten (Kestensteen), som lå umiddelbart syd for Ravnehøj og vejen til Borup, nok have været en gravhøj. I Skovvangen, som strakte sig nord og øst for

5 NoMus 7 byen, lå de føromtalte Hundshøj og Eghøj (der var 2x2 høje med disse navne, begge kaldet Store og Lille) samt Sandhøj (dem var der vist også to af, Store og Lille Sandhøj; navnet optræder endnu på moderne kort), Tvehøje (to høje i hver sin ende af en mark, også kaldet Tuehøje), Vejledysse, Hyldehøj, Hushøj samt Kirkehøj. I nærheden af Sandhøj var der muligvis endnu en gravhøj kaldet Troldesten. Denne lå vist på toppen af Bombakken eller i dens umiddelbare nærhed. I Hundshøj (NFHA1038) er der fundet urnegrave med små bronzegenstande fra yngre bronzealder (ca f. Kr.). Vangen mod vest hed Vestervang. Her lå Korshøj, Svendshøj og Bjørnehøj. Om Bjørnehøj og fundene derfra er der skrevet i NoMus 3/1997. Fundene fra Bjørnehøj stammer bl.a. fra overgangen mellem ældre og yngre bronzealder, ca f. Kr. Storstilet sløjfning af gravhøje Bønderne i Skævinge har således været et særdeles flittigt folkefærd. Af gravhøje er kun én fredet, og den er vel næppe sluppet helt ubeskadiget fra præstens besøg. Junghøj findes stadig, men er ikke fredet, og der er også endnu bevaret en smule af den ene af Eghøjene længst mod nord, men dog ikke nok til at fredningsmyndighederne har fundet den fredningsværdig. Vi kan fastslå, at der mindst har været 25 gravhøje og dysser på Skævinges jorder, men der har sikkert været en del flere. Måske har der været op mod det dobbelte ud fra den faktuelle kendsgerning, at agrene ofte, men langtfra altid, bar navne efter gravhøjene på dem. Et eksempel på dette er den føromtalte megalitiske stenkistegrav, som lå på en mark, Yderste Markebek, som altså havde taget navn efter bækken vest for marken. Også en rundhøj ( ) lidt øst for Holmegaard, som lå på en mark kaldet Store Holm, var så vidt vides navnløs. Navnet kunne også glide ud af brug, måske fordi højen blev fjernet. F. eks. møder vi i markbøgerne 1682 i Birkes Vang navnene Torne Høis Aas og Torn Høys Høfder, men på 1700-talskortet kaldes markerne blot Thorne Agre. Når man efter dette studie af det tilgængelige kildemateriale afsætter højene på kort (så godt som det nu lader sig gøre) kommer der et interessant, men ikke ukendt mønster, frem, nemlig at mange af gravhøjene har indgået i større grupper (fig. 5). Fig. 5. Vi kan omtrentligt lokalisere 25 af de gravhøje, heraf fire fra bondestenalderen (røde), som har været på Skævinges jorder. Bondestenalder ( f. Kr.) Kortet viser, at mindst fire gravanlæg, men sikkert en del flere, stammer fra bondestenalderen (ca f. Kr.). Nogle af de mange udgravninger, som Folkemuseet har gennemført ved Skævinge, viser da også, at området var intensivt udnyttet i bondestenalderen, og ikke mindst i denne lange periodes første halvdel, den såkaldte tragtbægerkultur. Endnu har vi dog ikke fået lejlighed

6 8 NoMus til at grave på steder, hvor der har ligget gravhøje. Første gang, der var udgravninger i Skævinge Kommune, var det ikke Folkemuseet, der forestod dem, men det for længst hedengangne Amtsarkæologiske Kontor i Gilleleje. At noget sådan kunne foregå i kommunen, skulle politikerne først lige vende sig til, men trods meget baggrundsstøj i medierne, som desværre ikke var uden negative konsekvenser for udgravningerne, kom der alligevel ganske spændende resultater ud af dem. Stedet, kaldet Skævinge Boldbaner (NFHA0406), øst for landsbyen (og lige over for rådhuset) var et formodet kultisk anlæg, et såkaldt Sarupanlæg, fra tragtbægerkultur, og om dette kan man læse i artiklen af samme navn i NoMus 3/1998. Endnu mere spændende var udgravningen af bopladsen kaldet Gadegaard (NFHA0693), som Folkemuseet udgravede i Denne boplads er der berettet om i NoMus 4/1997. Med sit enorme, og til dels særprægede, fundmateriale samt meget velbevarede knoglemateriale fortjener Gadegaard-bopladsen bestemt en større bearbejdning og publicering, men Fig. 6. Stenøkse, 25,7 cm. lang, fundet i 1969 ved parcelhusbyggeri lidt øst for bopladsen ved Gadegaard. desværre har der ikke indtil videre været midler til dette. For nylig har museet i byens østlige udkant ved Hareholm udgravet betydelige kulturlag fra bondestenalderen. Også disse er der været berettet om i NoMus (3/2007). De mange spor efter aktiviteterne i bondestenalder understøttes af det sædvanlige store antal stenøkser fundet mange steder. Særligt et pragteksemplar - en 25,7 cm. lang tyndnakket stenøkse -, som i 1969 blev fundet lidt øst for bopladsen ved Gadegaard, kan her fremhæves (NFHA1362, privateje, fig. 6). Dens perfekte tilstand mere end antyder, at den nok er blevet ofret. To depotfund fra bondestenalderen kendes også fra Skævinge, disse er dog begge fra hen mod slutningen af perioden. Det ene gjordes helt tilbage i 1883 i en moseudlod under Skævingegaard. Her lå samlet 11 huløkser fra enkeltgravskulturen (ca f. Kr. (NFHA1032, fig. 7)). Fundstedet ligger ikke langt fra Lyngby Å, og mosen har nok i stenalderen endnu været åben sø. Økserne er derfor måske nedsænket i søen som et offer og altså næppe deponerede med henblik på senere afhentning. Den samme tolkning er også mest sandsynlig med hensyn til to hulslebne flintøkser fra omtrent samme tid, som i 1906 fandtes samlet i en mose på Engholmgaards jord (NFHA1041). Nævnes skal også, at der på et sted kaldet Skævinge Mose i 1941 sammen med en svineknogle blev fundet et helt lerkar fra tragtbægerkultur fra det 3. årtusinde f. Kr. (NFHA1360). Bronzealder ( f. Kr.) Desværre er ingen af gravhøjene ved Skævinge undersøgt af arkæologer, men på trods af dette er der næppe grund til at betvivle, at hovedparten, og særligt de som lå højt i landskabet, er bygget i den ældre bronzealder. Nogle af dem kan have været udvidelser af høje anlagt i slutningen af bondestenalderen, og i den yngre bron-

7 NoMus 9 Fig. 7. Huløkser fra enkeltgravskulturen fundet samlet i 1883 i en mose nær Lyngby Å. zealder har de ofte, som det f. eks. nok var tilfældet ved Bjørnehøj, også været brugt til urnebegravelser. Fund og spor efter bebyggelser fra bronzealderen er indtil videre som regel fremkommet på steder, hvor der også før og siden i oldtiden har været aktiviteter. Ved Dyremose (NFHA2603), hvor der blev gravet i 2006, var der således udover gruber fra jernalderen også kogegruber fra yngre bronzealder og ældre jernalder. Mest interessant på denne lokalitet var dog en mulig hustomt, som blev dateret til overgangen mellem slutningen af bondestenalderen og begyndelse af bronzealderen, Fra denne lokalitet stammer også en benkam med cirkelslagsornamentik fra yngre romersk jernalder. Også ved Skævingegaard (NFHA2606), hvor der blev gravet i 2009, var der fund fra flere perioder, herunder rækker af ildgruber, som dog indtil videre kun er dateret til yngre bronzealder eller ældre jernalder. Her fandtes også gruber fra vikingetid og tidlig middelalder. Problemerne med at afgøre om fund er fra slutningen af bronzealderen eller begyndelsen af jernalderen afspejler sig også i en udgravning, som Nationalmuseet foretog i 1970 ved Krogsaagaard. Her fremkom ved mergelgravning to affaldsgruber, som indeholdt lerkarskår, knusesten af flint og hesteknogler. I området, hvor undergrunden er meget tungt ler, fulgte Folkemuseet siden råstofindvindingen. Der iagttoges - og enkelte blev også undersøgt - i hundredvis af lertagningsgruber. De undersøgte gruber var dog bortset fra enkelte flintafslag fundtomme, og gruberne afspejler sikkert, at man igennem mange årtusinder har hentet ler i området. I 1999 blev der gennemført reolpløjning, dvs. dybdepløjning ved Lille Lindebjerggaard nordligst på Skævinges jorder. I et område kunne der ved den efter- Fig. 8. Armringe af bronze fundet samlet i 1883 i en mose, som hørte til Skævingegaard. De er 3,3 cm. brede og stammer fra overgangen mellem bronze- og jernalder ca. 400 f. Kr..

8 10 NoMus følgende besigtigelse iagttages op mod 100 oppløjede kogegruber og gruber. Afsøgning af den oppløjede fyld fra anlæggene gav fund af flintafslag, brændt flint, lerklining, trækul samt keramik, som kan dateres til yngre bronzealder og førromersk jernalder. Fundene tyder på, at der heroppe mellem Eghøjene (højtomterne blev dog ikke berørt af pløjningen) har ligget en bosættelse. Fra samme tid her i tallet f. Kr. kommer også nogle ganske fine fund fra Skævinge. Det ene er den vulstring fra Hareholm, som Pernille Pantmann har skrevet om i NoMus 3/2007. Det andet fund består af to identiske åbne, båndformede bronzearmringe med ribber på ydersiden (fig. 8). De blev fundet i 1891 i en mose, som hørte under Skævingegaard, men deres nøjere fundsted er desværre ukendt (NFH1361, fig. 8). Der er antageligt tale om et offer. Jernalder (500 f. Kr e. Kr.) Folkemuseet er de senere år efterhånden flere steder stødt på jernalderhustomter ved Skævinge. Første gang det skete var i 1997 ved den store udgravning ved Gadegaard, hvor der også var lidt usikre spor efter myremalmsristning i førromersk jernalder. Desuden var der en enkelt hustomt, et såkaldt treskibet langhus, med tre sæt tagbærende stolper. Tomten blev dengang også dateret til førromersk jernalder, men med vores nuværende viden må det nok omdateres til århundrede efter Kristus. Også i 2002 ved Gersegaard (NFHA1382) fremkom en treskibet hustomt blandt andre bopladsspor. Denne tomt kunne dateres til tiden omkring Kristi fødsel. Huset havde fire sæt indre tagbærende stolper. Ved udgravningen fandtes muligvis endnu en hustomt fra samme tid, men det var usikkert, da stolpehullerne var noget uensartede. Indenfor de sidste par år er der både ved Hareholm (NFHA2616) og Sommershave (NFHA2604) fremkommet jernalderhustomter, som er fra samme boplads, da de to udgravningsområder støder op til hinanden. Indtil videre er der fundet 10 huse, som kan dateres til perioden årh. e. Kr. De har ikke alle stået på samme tid, og hverken fund- eller bevaringsforholdene gør det muligt at konkludere, at her har været en landsby, altså at der har stået tre eller flere gårde på samme tid. Vi må nøjes med at sige, at gårdene på dette tidspunkt nok endnu fungerede i et slags bygdefællesskab. Adskillige andre steder ved Skævinge er der sammen med fund fra andre perioder fremkommet bopladsspor fra jernalderen, dog i alle tilfælde uden at der er lokaliseret hustomter. Her skal blot nævnes de affaldslag med mange knogler fra germansk jernalder (ca e. Kr.), der er fundet i Havelse Å s brink ved Ålykke (NFHA1491). Disse er der berettet om i NoMus 4/2003 og 2/2004. Jernalderens grave er endnu ret sjældne ved Skævinge. Ud over gravene fra germansk jernalder ved Bombakken (se NoMus 4/2005), kender vi kun to. I 1977 udgravede Nationalmuseet en urne, tilsyneladende en begravelse uden høj over, fra ældre jernalder på bakken Hvilebjergs skråning ned mod Havelse Å (NFHA0438). Og helt tilbage i 1947 modtog Nationalmuseet menneskeknogler (kraniekalotten, Fig. 9. Lerkar medgivet i en grav fra yngre romersk jernalder. Graven blev fundet ved grusgravning i 1947 på Damgaards jord.

9 NoMus 11 brudstykker af to lårben, 1 overarmsben og 1 spoleben) samt 2 hankekar fundet ved grusgravning ved Damgaard. Lerkarrene kan dateres til yngre romersk jernalder (3.-4. århundrede e. Kr.), og fundene stammer uden tvivl fra en skeletgrav (fig. 9). Om begge de omtalte grave må man sige, at de næppe har været de eneste på de pågældende steder, men der er ikke yderligere oplysninger i Nationalmuseets arkiver. Jernaldermenneskernes tro og religion afspejler sig også i andre fund end gravlæggelserne, bl.a. har man også i jernalderen ofret i moser og søer. I Moselodden tæt ved skellet til Meløse fandtes således i tørv i 1887 et lerkar fra jernalderen (NFHA1039), og i 1937 fandtes der flere lerkar fra ældre jernalder i en lille mose på Bakkelys jord (NFHA0579). Endelig må vi denne sammenhæng ikke undlade at erindre om de mange hundrede ildgruber, som museet har udgravet ved Bombakkens østside. Disse fund er der berettet om i NoMus 4/2005 (NFHA1766). I hvert tilfælde en del af dem var i funktion overraskende sent i oldtiden, i tiden efter Kristi fødsel, hvilket gør dem til nogle af de hidtil yngste af denne type anlæg i Danmark. Udaterede fund Langt tilbage i tid er der flere steder ved Skævinge fremkommet fund, som man ikke har kunnet datere, men et par af dem er dog alligevel så interessante, at de skal nævnes her. I 1925 fandtes der ved Lyngby Å nordvest for Markebækgaard et barneskelet og en underkæbe af en hund (NFHA1043). Desværre tilgik fundet først Nationalmuseet 30 år senere, så hvad dette oldtidsfund afspejler, kan man kun gisne om. Ganske nær ved dette sted er der også fremkommet rester af en brolagt vej samt egetømmer, som dog desværre ikke har kunnet dateres (NFHA1040). Konklusion om oldtid ved Skævinge For os arkæologer er det altid med store glæde, vi drager til Skævinge, for det er sjældent, at rejsen er forgæves. Dette afspejler sig i dag i områdets mange fund og registrerede fortidsminder. I forhold til det, de repræsenterer, er der imidlertid ikke den store forskel i forhold til mange andre steder i Nordsjælland. Man kan undre sig over, at der endnu ikke er fund fra jægerstenalderen, men det hænger nok sammen med, at der ikke har været større søer i området. Bortset fra det ligner mønstret det, vi også kender andre steder fra. Der er forholdsvis mange fund fra den første halvdel af bondestenalderen, tragtbægerkultur, og lidt færre fra den anden halvdel. Bronzealderen er også velrepræsenteret, særligt når man antager, at størstedelen af gravhøjene har været fra denne tid. Gravhøjsundesøgelsen i denne artikel afslører også, som andre steder, at herredsberejsningen kun fik registreret toppen af isbjerget. Den ældre jernalder og ældre germansk jernalder er også, som andre steder, velrepræsenteret, hvorimod slutningen af jernalderen, dvs. yngre germansk jernalder og vikingetid, næsten er helt fraværende. Det er imidlertid også tilfældet rigtig mange andre steder, og forklaringen kan næsten kun være, at hovedparten af sporene fra denne tid ligger inde under de nuværende landsbyer. Her er de sværere at lokalisere samtidig med, at de i snart tusind år har været påvirket af landsbyens og siden byens aktiviteter og udvikling. Middelalder ( ) Museet har snart mange gange lavet udgravninger inde i den gamle landsby. Der er fremkommet mange fund fra middelalder, men udgravningernes arealer har endnu været så begrænsede, at vi ikke har kunnet lokalisere middelaldergårdtomter. En del anlæg og genstandsfund hører hjemme i den ældre middelalder, tal, og et par af genstandene har en så lang funktionstid, at de godt kan være fra vikingetid. Det drejer sig om en skøjte af ben fundet ved Føllegaard samt Østersøkeramik mm. fundet ved Skævingegaard. Ellers er der i flere artikler i NoMus allerede berettet om museets middelalderudgravninger i Skævinge,

10 12 NoMus så det vil vi ikke gentage her. Men i NoMus 3/2006 kan man læse om udgravningen ved Gersegaard, hvor der bl.a. fremkom en klokkestøberovn, og sammesteds i øvrigt også om middelalderens skov ved Skævinge. Slottet En af Vilhelm Boys registreringer i 1887, nr. 2 (NFHA1031), lyder som følger: Nord for den til Grimstrup førende vej er der på en bakke, der tidligere har været omgivet med vand, for flere år siden oppløjet store stykker stenbro og spredte munkesten, deriblandt smukke gesimssten. Ved d-a <på Boys kort> er der fundet levninger af en sluse af egeplanker og en stor udhulet bøgestamme som en båd. Gadegaards gamle skorsten var opført af munkesten, som var fundet i den nævnte bakke. Trap Danmark (1953) giver blot et resumé af disse oplysninger, mens Bogen om Frederiksborg Amt (1969) har betydeligt mere at fortælle: I folkemunde lever der sælsomme beretninger om sognets fortid. En del af dem er knyttet til Gadegaards marker, der alle har båret navn. På en af dem kaldet Slottet... er der oppløjet munkesten og stenbro. Her skal et slot eller kloster have ligget i ærkebiskop Eskils tid (født ca. Fig. 10. Det kan på mere end en måde være svært at forestille sig, at der her på Stjernevængets højeste punkt en gang skulle have ligget et slot eller kloster død 1181). Det fortælles, at når han rejste fra sit slot i Søborg til biskop Absalon i Roskilde, overnattede han i klostret... Øst og vest for Gadegaard er der også fundet munkesten, søjler og noget, der minder om en voldgrav. Indtil for nylig har ejerne af Gadegaard vidst, at man ikke skulle lukke porten til gårdspladsen om natten, fordi kong Valdemar Atterdag da kom kørende og vandede sit hestespand ved vandtruget. Hvis der har ligget et slot eller et kloster på dette sted, har det ikke efterladt sig noget spor i de skriftlige kilder. Ud over sognebeskrivelsens oplysninger er de eneste faktuelle kendsgerninger, at marken på kortet fra 1778 kaldes Slots Agre samt, at topografien, inden området i 1960erne helt blev dækket af parcelhuse, godt kunne minde om en borgbanke. Om det er en udjævnet borgbanke, som Rikke Agnete Olsen m.fl. i bogen Voldsteder i Danmark håndfast skriver, er der dog ikke meget belæg for, så lad os i stedet gå videre til de mere håndfaste skriftlige kilder og kigge på, hvem der ejede gårdene i middelalderen. Skævinge i kilderne Skævinge (Skeping) er første gang omtalt i en afskrift af et udateret brev, som findes i Esrum Klosters Brevbog (nr. 143). Der er stadig uløste problemer i dateringen af brevet, men her er det nok for os at konstatere, at det stammer fra først fjerdedel af 1200-tallet. Da Niels Grevesøn står i begreb med at begive sig på pilgrimsfærd, låner han sølv og heste dertil af Esrum Kloster og pantsætter dem til gengæld forskelligt gods, hans fædrene arv. Hvis han skulle dø under rejsen, overdrager han til bod for sin sjæl, penge til en række klostre og kirker, herunder 1 mark til kirken i Skævinge. Det antages almindeligvis, at når en adelsmand i middelalderen betæn-

11 NoMus 13 ker en sognekirke, så skyldes det, at han ejede gods i sognet. Niels Grevesøn tilhørte den slægt som genealogerne har døbt Skarsholm, som var uægte sønner af Valdemarerne - Niels Grevesøns bedstefar var Valdemar den Store. Vi har ingen oplysninger om, hvordan Niels Grevesøn havde fået gods i Skævinge, men det er vel mest sandsynligt, at det var gods, som via kongeslægten og hans far var kommet til ham. Så i hvert tilfælde en del af gårdene i landsbyen var i den tidlige middelalder nok patrimonium (dvs. gods ejet af kongeslægten). Næste gang vi hører om Skævinge (Skævinghe) er i 1257, hvor Vinder Torbensen og hans hustru Sunne skænker alt deres gods i Skævinge, som var to gårde med ét bol jord, til gengæld for bønner og en messe efter deres død på Æbelholt Kloster. Vi kender desværre ikke Vinder Torbensen og hans hustru fra andre skriftlige kilder, så hvilken slægt, de tilhørte, vides ikke. Da de efter eget udsagn kun ejede to gårde i landsbyen, boede de der næppe, men måske i Slangerup, hvor Fig. 11. Æbelholt Klosters Brevbog med afskriften af brevet fra 1257 og tilføjelsen om afgiften af Skævinge. brevet er udstedt. I øvrigt møder vi i brevet den første navngivne Skævingeborger, præsten Esben, som medbesegler brevet. Nævnes skal også, at da to gårde i 1257 svarede til ét bol, får vi en forsigtig antydning af, at landsbyen havde ligget på samme sted siden vikingetid, da bol-enheden almindeligvis menes at være opstået i vikingetid, og 1 gård da svarede til 1 bol. I 1317 omtales Skævinge (Skiæpinghe), i øvrigt sammen med Snostrup, også. Baggrunden er ret kompliceret og skal ikke gengives her, men kort fortalt kunne arvingerne efter Erik Menveds møntmester, Jens Franz, ikke udrede gælden efter ham, hvorfor de til et alter i Roskilde Domkirke giver 7 øre og 1 ørtug skyldjord, som nok svarer til en af landsbyens gårde. Heller ikke Jens Franz slægt kender vi. Hovedparten af Roskildebispens Jordebog er udfærdiget omkring 1370, og her møder vi både landsbyen Skævinge (Skæbinggæ / Skæbinge) og Skævinge Sogn (Parochia Skæbinghæ). Byen og sognet svarede sine afgifter, dvs. bispetienden samt afgifter i form af korn og penge fra de ejendomme biskoppen ejede, til dennes lensgård nede i Strø. Biskoppen havde 4 bol jord, som var fordelt på 1 bryde (en større gård), 8 landboer, som var mindre gårde, og af hvilke en beskrives som ny, samt en vandmølle prope curiam Strøø, nær gården Strø. Møllen er givetvis Strø Mølle, som altså på dette tidspunkt må have ligget på Skævinges jord. Åen kaldes i øvrigt i markbøgerne 1682 på dette sted Strø Mølle Å. I en anden liste ligeledes i bispens jordebog er der fordelt på landsbyer anført afgiftsydere til de forskellige lensgårde. Skævinge hørte som

12 14 NoMus Fig. 11. Skævinge Kirke, hvor præsten i 1257 hed Esben. sagt til lensgården i Strø. I Skævinge er der anført 15 navngivne bønder, underforstået bispetiendeydere, med oplysning om deres jord. Ved de første 10, bispens egne bønder, er der skrevet dat (giver), men afgifterne blev aldrig indført hér. I nudansk udgave var de 15 bønders navne Anders Sundesen, Anders Lang, Esben, Oluf, Jakob Nielsen, Per Mikkelsen, Michael Ubbesen, Per Nielsen, Lasse Bertelsen, Svend Pedersen, Henning, Bo Krabbe, Mads Knubbe, Jens Suder og Jens Lang. Svend Pedersen var den største afgiftsyder, måske den omtalte bryde, mens syv af bønderne, som havde 1/4 jord, nok regnedes som landboer. De øvrige havde jord mellem disse to yderpunkter. Skævinge og Skævinge Skov (se NoMus 3/2006) omtales i 1442 og byen igen i 1458 i forbindelse med skelstriden mod Store Lyngby (se NoMus 2/2007). Omkring dette tidspunkt, ca. 1450, indføres der i Æbelholt Kloster Brevbog en del oplysninger om de afgifter, som klostrets landsbyer og gårde gav. Under det føromtalte brev fra 1257 står der Pensio de Skebinghe III pund annonæ (Afgift på Skævinge tre pund korn), vel afgifter af de to gårde, som de fik i I 1489 mageskiftede Æbelholt Kloster med Vor Frue Kirke i København (den nuværende domkirke) således, at klostret afstod 1 gård i Herstedvester for 1 gård i Skævinge kaldet Holmegaard (næppe identisk med den nuværende), hvor Oluf Jensen boede. Hvordan Frue Kirke var kommet i besiddelse af gården, ved vi ikke, men muligvis var det en af Roskildebispens gamle gårde, da Vor Frue i middelalderen var en slags filialkirke (kollegiatkirke) af Roskilde Domkirke. Fem år senere, i 1494, møder vi igen en navngiven gård, Tinkerups gård i Skævinge, men selv om der står i Skævinge kunne navnet Tinkerup godt tyde på, at den var udflyttet fra landsbyen. Gården, hvor Jep Madsen boede, får Æbelholt Kloster af Roskildebispen til gengæld for en gård i Bagsværd. I Roskilde Domkirkes regnskaber fra begyndelsen af 1500-tallet er det kun omtalt 1 bonde i Skævinge (Skebinge), Hans Pedersen og det samme er tilfældet i 1520, hvor han hedder Peder Jepsen. Som nr i Æbelholt Klosters Brevbog er det indført et brev fra 1506 og to fra 1509, alle om samme sag. Det vil her føre for vidt at referere den komplicerede sag, som også har tråde langt ud i datidens samfund. Lad os blot nøjes med at resumere brevenes indhold til, at i slutningen af 1400-tallet var to af gårdene i Skævinge ejet af to adelsmænd, Jens Paris ( Jens Aagesen Paris) og velbyrdig svend Jesper Clausen (muligvis en søn af Claus Pedersen Neb, som i 1489 var høvedsmand på bispeborgen Hjortholm). Jesper Clausen solgte sin gård til hr. Laxmand (givetvis rigshofmesteren Poul Laxmand), hvilket må være sket før 1502, hvor denne som bekendt blev myrdet på Højbro Plads. Ove Pedersen, som tilhørte den sjællandske linje af slægten Væbner, og som var væbner på Hyrningsholm (Hørsholm), arvede den

13 NoMus 15 anden gård efter Jens Paris, men solgte den i 1506 til Æbelholt Kloster. Tilføjes skal her blot, at begge gårde havde skovparter, samt at den af gårdene, som Æbelholt Kloster købte i 1506, i både 1506 og 1509 var beboet af bonden Oluf Villumsen, som vi straks møder igen nedenfor. I begyndelsen af 1500-tallet, den yngste er lavet i vinteren , udfærdiges der to kongelige skattelister over velhavende nordsjællandske bønder. I begge nævnes i Skævinge (Skeffuynghe / Skeffwinge) bønderne Per Korne, Oluf Villumsen, Jep Skrædder, Jens Porse, Per Divneulle (Per Dønnevælde) og Esben Olsen. I den yngre er Anders Skrædder, Oluf Jensen, Anders Pedersen, Oluf Pedersen, Jens Korne og Jens Truedsen tilføjet. Tilnavnet Skrædder her - og Jens Suder (skomager) i 1300-tallet - giver os en ide om, hvilke erhverv der var i landsbyen i middelalderen, mens Per Dønnevældes navn vel giver os en henvisning til, hvor han eller hans slægt stammede fra, nemlig landsbyen af samme navn ved Græsted. I den yngre liste er der anført, hvem bønderne var fæstere hos, og ikke mindre end 10 af de 12 var det hos Roskildebispen. Om det er præcist de samme ti ejendomme, som vi mødte i jordebogen er dog nok tvivlsomt. De to sidste bønder. Oluf Villumsen, jf. ovenfor, og Oluf Jensen, anføres at være tjenere, dvs. fæstere, hos Æbelholt. Kort efter at den yngste af listerne var lavet, blev de mange bispeejede gårde i Skævinge, i øvrigt også dem i Strø, forlenet til Alhed Jørgensdatter Urne, som sad på bispelensgården i Farum, og som samme år var blevet enke. Også i middelalderen lønnede det sig, at have gode forbindelser, for biskoppen i Roskilde var fra Lauge Jørgensen Urne - hendes broder! Endnu i 1536 havde hun gårdene i Strø og Skævinge og betalte 15 pund byg og 15 pund rug af dem. Konklusion om middelalderen Af pladsmæssige årsager er der mange forhold, vi har måttet gå let hen over i denne artikel, f.eks. stenkirken fra 1100-tallets første halvdel, som i øvrigt menes at have haft en træbygget forgænger, men lad os her blot afrunde middelalderen med at konkludere om ejendomsforholdene. I tallet var der over 20 gårde i Skævinge, og tallet har næppe været meget mindre i middelalderen - i hvert tilfælde ikke hen mod slutningen. Vi har dog meget få oplysninger fra den ældre middelalder, så udlede noget sikkert om oprindelige ejerforhold kan vi ikke. Det er dog bemærkelsesværdigt, at kongemagten og Kronen, bortset fra den spinkle forbindelse til slægten Skarsholm, slet ikke træder frem som godsbesidder i landsbyen. Det gør Roskildekirken til gengæld, men kirken må som en kristelig institution på et tidspunkt have fået godset af andre. Her byder to muligheder sig til, nemlig at det netop er kommet fra kongen, eller at biskop Absalon af den mægtige Hvideslægt har lagt sit eget gods til bispestolen. Absalon havde arvet og også købt ret betydelige besiddelser i området syd og øst for Arresø, og vi ved, at en del af det siden kom til Æbelholt Kloster. At Absalon også har haft mere end én finger med i forhold til bispegodset i Skævinge og Strø forekommer således meget sandsynligt, men det må desværre forblive gætteri. Mere og mere af godset i landsbyen kom efterhånden til kirken, også Æbelholt, men herudover synes en mindre del af gårdene hele vejen igennem at have været ejet af overvejende lokalt baserede nordsjællandske adelsslægter. Middelalderens kildemateriale er imidlertid fragmentarisk bevaret, og som vi skal se i det følgende, har der i middelalderen været andre gårdejere, end dem vi hidtil har hørt om. Reformationen 1536 og tiden derefter Skævinge dukker som sagt op i kilderne i årene efter reformationen i forbindelse med skelstriden med Store Lyngby, men den historie forbigår vi her. Lad os her nøjes med at fremhæve, at tienden af kirkens bygningsfond samt Æbelholt Klosters gårde ved reformationen overgik til Kronen. Efterhånden gik også alle

14 16 NoMus Roskildekirkens gårde samme vej. Det er således også kongen, Christian III, som i 1550 overlader os elskelige Mester Morthen Bussart, forstander i Slangerup Kloster, kronens part af tienden i dennes livstid af Skævinge og Gørløse (Morten Bussert, som også var kongens bygmester, døde i 1553). I 1553 købte hr. Peder (givetvis præsten) i Skævinge 1 gård i Helsingør, og samme år forlenes Jacob Sested ( Jacob Brunsen Sested), kongens staldmester, med Strø og Skævinge samt Strø Mølle. Jacob Sested sad på hovedgården Havelsegaard, som kongen havde forlenet ham med i Endnu i 1561, det er nu Frederik II s store nordsjællandske krongodssamling, havde Roskilde Domkirke og dets altre gods i Skævinge, 2 gårde og 1 hus, som kongen dette år mageskifter sig til. Samme år afstår Vor Frue Kloster i Roskilde 1 gård i Skævinge. Nonnerne i klostret havde ved reformationen fået valget, om de ville blive eller rejse bort, og den sidste nonne på klostret døde først i Året efter afstår Niels Andersen (Niels Andersen Dresselberg) 1 gård i Skævinge. Slægten Dresselberg havde siden tallet siddet på Lyngbygaard i Lille Lyngby, og både dennes slægts gård i Skævinge og Vor Frue Klosters var givetvis erhvervet i middelalderen. Det samme kan siges om endnu en gård i Skævinge, der, som en af de allersidste i krongodssamlingen, i 1587 afstås af Mette Johansdatter Urne, Alexander Durhams hustru. Gården var kommet til fru Mette fra hendes moder, Anne Markvardsdatter Rønnow, som havde været gift med Johan Jørgensen Urne (død før 1537). Johan var en broder til Alhed og Lauge Urne, så måske var det en af bispegårdene, som ad uransagelige veje, var gået over og blevet privat ejendom? Efter krongodssamlingen Med krongodssamlingen og opførelsen af Frederiksborg Slot fulgte opløsningen af de gamle forleninger og retssystemer. I 1562 fik bønderne i en række sogne ved Frederiksborg, herunder i Skævinge, at vide, at de i fremtiden om torsdagen skulle søge det birketing, som kongen nu havde ladet lægge ved Frederiksborg Slot. Herfra ville de også blive opkrævet Kronens part af tienden og kirkehalmen, ligesom deres fæsteafgifter i fremtiden var lagt til Frederiksborg Slot. I 1567 oplyses i Sjællands Stifts Landebog, at der i Skævinge Sogn under kirken var 18 decimantes (tiendeydere) og 3 gårdsæder. Præstegården og 2 huse ( Jakob Væver og Anders Smed) samt en degnestav uden jord hørte til kirken. Vangerne, hvor der dyrkes korn, dvs. byg og rug, samt boghvede kaldes blot Nørre, Østre og Vester Vang. Andre steder i landebogen fortælles, at Veksø Kirke ejede en gård i Skævinge, og at Gørløse Kirke, som var anneks til Skævinge, havde en øde jord (dvs. ufæstet), som degnen i Skævinge brugte. Landbruget Så langt tilbage vi kan følge det i kilderne, har Skævinge primært været en korndyrkende landsby. Ikke et eneste sted anføres, at gårdene giver smørskyld, som ville afsløre et nævneværdigt kvæghold, som var karakteristisk for skovbygderne og - længere nede på Sjælland - landsbyer med store enge. Fra 1600-tallet kendes der dog i Skævinge et eksempel på forsøg med køer, såkaldte jernkøer, som gav et stort smørudbytte, men det blev vist ingen succes. Afgifterne fra Skævinges gårde var i middelalderen rug og byg, fra 1500-tallet dog også i mindre omfang havre og boghvede. I tallet, hvor brevene om salg og køb bliver mere detaljerede, listes også den såkaldte småredsel, de mindre afgifter, som for Skævinge var en eller flere af afgifterne, lam, høns, gæs, penge samt anden tjeneste. At afgifterne og ejendomsretten til dem toges særdeles alvorligt er der flere eksempler på fra Skævinge. I 1593 afsiger selveste Christian IV således en rigsrådsdom, som var en stadfæstelse af en birketings- og landsretsdom, hvor en bonde i Skævinge havde sat

15 NoMus 17 sine fæmærker på intet mindre end - to får tilhørende en anden bonde. I 1500-tallet var der tre vange, hvilket der da sikkert havde været i flere hundrede år. I den nordlige var der skov, og den kaldes da også senere Skovvangen. I den havde hver gård en skovpart, hvor man havde svin på olden (når der var olden). Endnu i midten af 1600-tallet takseredes der oldengæld af skoven i Skævinge og på samme tid nævnes også en skovfoged i Skævinge. Bortset fra et enkelt brev, i 1494 hvor der gives ½ svin, omtales svin imidlertid ikke som en afgift. Helt frem til landboreformerme i slutningen af 1700-tallet forsatte dette korndyrkende landbrug med det tilhørende fællesskab stort set uændret. Vi tager derfor nu et spring frem i tid til landsbyens udskiftning. Udskiftningen Skævinge var det, man betegner, en stor landsby, idet der i slutningen af 1760 erne ud over præstegården var 22 gårde. I det daværende Frederiksborg Amt var kun Lynge med 23, Søsum med 24 og Stenløse med 25 gårde større. Fra midten af 1700-tallet begyndte man at se på en effektiviseringen af landbruget, og der kom nogle forslag og en udskiftningsforordning bestemte, at alle overdrev inden 4 år skulle være delte, og hvis de fleste eller største lodsejere i en by ville have byens jorder inddelt, så skulle det ske. Det førte bl.a. til, at 6 bønder fra Skævinge den 24. juni 1776 søgte Rentekammeret det daværende Finansministerium, der stod for udskiftningen - om udskiftning, men således at de kunne blive boende i byen. De øvrige 16 bønder i Skævinge protesterede imidlertid allerede 3 dage efter, idet man dog anførte, at hvis nogen skulle imod formodning få appetit til at flytte ud til markskel at bo, da var det ikke de øvrige beboere til stor hinder, og man fik da nærmere til markskellet. Amtmanden er i tvivl, men mener dog, at hvis de 6 bønder ønsker udskiftning, skal de også flytte ud til deres jord. Rentekammeret er stemt for en mægling og anmoder amtmanden om at foretage en åstedsforretning og forsøge at opnå enighed om en udskiftning. Desuden beder Rentekammeret om et forslag til hvor mange gårde, der bør udflyttes, og hvilken bygningshjælp, der er nødvendig. Hvis ikke man kan blive enige, vil man tillade en udskiftning af de 6 gårde, hvis de vil flytte ud, så man senere kan udskifte hele byen uden udflytning. Dette er formentlig for at undgå at skulle betale mere i bygningshjælp til udflytterne. Men så ombestemmer 5 af bønderne sig og ansøger om at forblive i fællesskabet, så den 31. august 1776 meddeler amtmanden Rentekammeret, at samtlige bønder i Skævinge har erklæret, at de vil forblive i fællesskabet. 2 år efter ønsker imidlertid 2 af de oprindelige 6 bønder igen at udskifte og søger igen amtmanden herom, og igen protesterer de øvrige bønder. Men den 4. juli 1778 beder Rentekammeret landinspektør Spärck om at opmåle og udskifte de to bønders jorder. De to bønder har indvilget i at flytte ud, og derfor bliver de bevilget udflytningshjælp. Da det er sket, får endnu en bonde mod på at flytte ud og beder om den samme udflytningshjælp. Og så går det ellers slag i slag. Præsten vil nu også gerne udskiftes, og den 31. august anmoder endnu 2 bønder om udskiftning, så landinspektøren, der nu hedder Edinger, får travlt. Den 11. november 1778 kan Edinger indsende kort og beregninger til Rentekammeret og meddele, at udskiftningen er fuldført for 8 gårdes vedkommende. I 1780 bliver resten af gårdene udskiftet af Edinger, men det medfører adskillige klager, som Rentekammeret må undersøge, og de må åbenbart være velbegrundede, for man finder det påkrævet med en omskiftning, der så finder sted i 1787, så det egentlige udskiftningsår regnes for Efter udskiftningen bliver 9 gårde tilbage i byen, nemlig Skævingegård, Gadegård, Gersegård, Hvilegård, Hulebækgård, Torpegård, Føllegård,

16 18 NoMus Fig. 12. Skævinge 1778/1786, hvor udflytningen af gårdene var i fuld gang. Vi har frenhævet gårdene med rødt, mens 2 gårde mod nordøst, som allerede var udflyttet (men siden igen blev flyttet), er markeret med olivengrønt. På kortet er 5 gårde inde i landsbyen blot angivet med numre, hvor de tidligere lå. De fleste af gårdene har et nummer, og da de fleste af de stjerneudskiftede marker har et tilsvarende nummer, er det i disse tilfælde muligt, at afgøre, hvor de udflyttede gårde oprindeligt lå i landsbyen. Ved hjælp af yngre kort har vi med grønt tegnet de udflyttede gårde over på det gamle kort og med en tyk sort streg vist, hvor de kom fra i landsbyen. Da kortet blev tegnet var der tilsyneladende ikke nogen, der ville flytte ud længst mod øst og op på det gamle overdrev mod nordøst. Disse nye marker havde i hvert tilfælde ikke fået numre. Stisegård og Præstegården. Af disse er flere senere flyttet fra den oprindelige placering: Hulebækgård flytter fra området ved Sportsvej til Nygade 2. Torpegård flytter ud i midten af 1800-tallet. Hvilegård flytter fra området ved bageren efter at den brænder i Gadegård flytter i 1960 erne ud til nuværende placering på Hovedgaden. De gårde, der flyttede ud, fik ofte navne efter de

17 NoMus 19 agre, de blev flyttet ud på. F.eks. tog Kroppegård på Ny Harløsevej navn efter agrene Mellemste og Yderste Kropper og skiftede senere navn til Dyremosegård efter agrene Små og Store Dyremose agre. I forbindelse med udflytningen blev der til hver gård udtaget jord til et husmandssted, som samtidig blev udstykket. I 1920 erne skete der yderligere en udstykning, idet de såkaldte statshusmandsbrug blev udstykket. For Skævinges vedkommende skete dette i stor stil fra Præstegårdens anneksgård ud ad Ny Harløsevej, men også fra flere andre gårde blev de småejendomme udstykket, som stadig findes. Flere af gårdene i Skævinge er deciderede slægtsgårde, hvor det er samme slægt, der har ejet og drevet dem i mange slægtsled. Således er det bl.a. tilfældet med Stisegård, der stadig ligger i selve byen. Her er det i dag 8. slægtsled i lige linje, der driver gården, og slægten kan føres helt tilbage til 1737, hvor Israel Olsen overtog fæstet efter en Rasmus Larsen, der ikke umiddelbart kan kobles til samme familie, men skulle det være tilfældet, er der tale om endnu flere slægtsled. Hvad der også er meget typisk for en landsby som Skævinge er, at familierne i den grad er giftet ind i hinanden, så hvis man ser på efterkommerne efter ovennævnte Israel Olsen fra Stisegård, finder man ejerne til mange af de andre gårde i Skævinge og omkringliggende landsbyer. Håndværk Der var dog også andre beboere i landsbyen end dem på gårdene. Af folketællingerne kan man se, at der tilbage i 1771 var 1 smed, 2 skræddere, 2 skomagere og 2 hjulmænd i byen, og det var de helt normale erhverv, Fig. 13. Foto fra starten af 1900-tallet fotograferet fra kirketårnet med smedjen i forgrunden og lærerindeskolen på Ny Harløsevej med gavlen til.

18 20 NoMus der var nødvendige for livets opretholdelse. Dette antal fortsætter op igennem tiden, samtidig med at nye erhverv kommer til. I 1834 er der således 2 skomagere, 2 smede, 3 hjulmænd, 3 skræddere, 3 kludesamlere, 2 vævere og 1 hønsekræmmer ud over folkene på gårdene og husmændene, der oftest er opført som daglejere og arbejdsmænd. Flere af håndværksvirksomhederne er drevet videre gennem flere generationer. Det gælder både smede-, elektriker-, maler-, murer-, tømrer- og snedkervirksomheder, som vi måske kan komme mere ind på ved en senere lejlighed. Befolkningstal Befolkningstallet i Skævinge har været meget konstant op gennem tiderne. I 1801 var der 360 indbyggere i Skævinge, og dette steg op gennem 1800-tallet til 490 indbyggere i Nu begyndte der at ske mere i landsbyen, for i 1897 kom jernbanen til byen, og Skævinge blev stationsby på strækningen mellem Hillerød og Frederiksværk med 3 daglige afgange hver vej. Toget kørte da fra Hillerød via Freerslev og Harløse til Skævinge, og det tog 33 minutter at Fig. 14. Skævinge Station til højre med stationsforstanderen udenfor. Skævinge Kro ses i baggrunden med personalet stillet op til fotografering. Uden år. komme fra Hillerød til Skævinge. Først i 1950 blev strækningen omlagt til den, vi kender i dag. Det vigtigste formål med jernbanen var dog ikke persontrafik, men godstransport, og for Skævinges vedkommende kom jernbanen til byen især for transport af produkter fra Borup Teglværk og landbruget. Teglværket var oprindelig et bierhverv, men blev en regulær virksomhed ca. år 1890 og beskæftigede op gennem årene en stor del af Skævinges beboere, hvorfor befolkningstallet voksede. Stationsbygningen findes stadig, og var også posthus, hvorfra landpostbudene til de omkringliggende distrikter udgik, og hvor postmesteren også var stationsforstander. Selve stationsbygningen har mange set måske uden at være bevidst om, at det var Skævinge station, for i Matador stod der som bekendt Korsbæk på skiltet, men det var altså Skævinge i nogle afsnit, ligesom både station, de omkringliggende huse og kroen har været med i mange spillefilm som f.eks. Soldaterkammerater-serien og ikke mindst Bussen. Forretningslivet Samtidig med jernbanen kom kroen til Skævinge og kom til at ligge lige ved jernbanen, hvor den ligger den dag i dag. Det var en driftig mand ved navn Niels Sørensen, der i slutningen af 1800-tallet så mulighederne for krodrift i Skævinge, så han købte den 28. oktober 1896 et stykke jord af enken Ane Elisabeth Larsdatter på Torpegården, der lå, hvor bl.a. kroen nu ligger. Og så fik han tilladelse til at drive kro herfra, og det var jo en god beliggenhed lige overfor stationen og midt i byen. Kroen skiftede ejer flere gange i de tidlige år, og i år 1926 købte Søren Sigvartsen

19 NoMus 21 kroen og drev den frem til 1953, hvor sønnen Gunnar Sigvartsen overtog driften. Netop det at der så tidligt kom en kro til Skævinge, er formentlig årsag til at der aldrig blev oprettet et forsamlingshus i Skævinge i modsætning til de omkringliggende landsbyer Gørløse, Meløse og Sigerslevøster, hvor forsamlingshusene blev oprettet nogenlunde samtidig. Andelsbevægelsen holdt sit indtog i Skævinge med oprettelse af Skævinge Brugs i 1911, som har gennemgået mange udbygninger gennem tiden til den Superbrugs, der nu findes på samme sted. Også et frysehus har der været i Skævinge på Strøvej lige efter jernbaneoverskæringen, men det blev nedlagt dengang, dybfryserne holdt sit indtog i de private hjem. I 1862 kom loven om næringsfrihed, så det blev lovligt at drive handel og håndværk uden for købstæderne, dog med nogle begrænsninger i forhold til afstand til købstæderne, men her lå Skævinge ganske belejligt, så der kunne opstå diverse forretninger, først og fremmest købmand eller høker. Det ældste vi kender til høkere i Skævinge er i et af de gamle huse på Ny Harløsevej, som høker Niels Elias Nielsen købte i Der kom flere høkere til, og de blev senere til købmandsforretninger, bl.a. på hjørnet af Ny Harløsevej og Hovedgaden. Bager var der også ret tidligt i Skævinge, idet bager Honoré i 1890 købte ejendommen på hjørnet af Ny Harløsevej og Nygade (overfor skolen) og indrettede bageri her. Han solgte i 1906 til bager Juul, der førte bageriet videre frem til 1921, hvor Axel Jensen købte ejendommen. Da Hvilegård, der lå midt i Skævinge by, brændte i og derefter flyttede ud mod Strø, købte Axel Jensen en grund af ejeren og byggede den bagerforretning, som vi stadig finder i Skævinge. Efter Axel overtog hans søn Harry forretningen og førte den videre. Slagtere har der også været en del af i Skævinge, og på et tidspunkt var der flere forretninger samtidig, og også her har der været tale om flere generationer i samme forretning. Slagterforretningen på Borupvej 2 blev udstykket i 1902, og den første ejer var slagter Anders Hansen. Der var flere ejere frem til 1920, hvor slagtermester Thorvald Wienberg købte ejendommen. I 1926 købte Knud Peter Olsen slagterforretningen. Senere kom Svend Olsen og dennes søn Per til som slagtere i Skævinge. Og for nogle år siden oprettedes gårdslagteri på Torpegård af Per Olsens svigersøn Henrik Larsen, så der er stadig slagterforretning i Skævinge. Ud over de nævnte har der været grønthandlere, fiskeforretninger, slikbutik, kiosk og blad-/avisudsalg, trikotageforretninger, urmager, herre- og damefrisører, ligesom der var både læge og dyrlæge i Skævinge. Det var også muligt at gå til spilleundervisning, få syet tøj o.m.a. i byen. Fig. 15. A.L. Andersens Kød- og Flæskeudsalg i villa Lykkens Prøve. Det er slagtermester Anders Laurits Andersen, der havde forretningen fra 1910 til sin død i 1922, i døren. Adressen er i dag Hovedgaden 27.

20 22 NoMus Sparekasse og banker kom også til byen, og på et tidspunkt var der 2 banker foruden SDS i byen. Nu er kun Nordea på deltid tilbage. Skolen Skævinge fik en af Frederik den 4. s rytterskoler, der blev opført fra år Den blev placeret lige overfor kirken og er i dag i privat eje. Til skolen hørte ca. 4½ tdr. land jord kaldet skolelodden, således at læreren kunne have et par kreaturer og dyrke nogle afgrøder. Skolelodden lå i den østlige udkant af byen ved siden af præstegårdsjorden. I midten af 1800-tallet og frem til år 1900 var der børn i Skævinge skole. Læreren var også kirkedegn, og en stor del af hans indtægter kom herfra. Således kan vi af et regnskab fra år 1900 se, at der blev betalt til degnen for hver kirkebegivenhed som bryllup, barnedåb, konfirmation og begravelse. I 1901 blev der ligesom mange andre steder oprettet en forskole også kaldet lærerindeskole, fordi det var lærerinder, der blev ansat her. Den blev bygget tæt på rytterskolen. Disse to skoler fungerede frem til 1954, hvor man indviede den nye skole, der blev bygget netop på en del af skolelodden på hjørnet af Ny Harløsevej og Nygade. Også denne skole blev med tiden for lille og måtte udvides først med en fløj og siden på den anden side af vejen. Skævinge skole skiftede navn til Skævinge Forbundsskole, for man begyndte at tage imod elever fra naboskolerne i Gørløse og Lille Lyngby. Først kom eleverne til Skævinge en dag om ugen i 6. klasse for at blive undervist i hhv. skolekøkken/husgerning for pigerne og sløjd for drengene, og fra 7. klasse kom de permanent til Skævinge skole. Her var der mulighed for at tage realeksamen eller fortsætte i klasse. Kommune og sogn Skævinge hørte sammen med Gørløse både som kommune og kirkesogn tilbage i 1800-tallet, hvor der fra 1841 til 1867 var tale om såkaldt sogneforstanderskab og sidenhen om sogneråd til at styre kommunen. Ved kommunalreformen i 1970 blev kommunen lagt sammen med de 2 nabokommuner Strø og Lille Lyngby og skiftede navn til Skævinge kommune. Det blev nu aktuelt at få et egentlig kommunekontor, og bygningen hertil havde man i Skævinge, nemlig De gamles Hjem, der også tidligere havde fungeret som kommunekontor i meget mindre målestok i et kælderlokale. De gamles Hjem var blevet bygget i midten af 1930 erne og var et fælles projekt for Skævinge- Gørløse, Strø, Ølsted, Lille Lyngby, Tjæreby og Alsønderup kommuner, der hver især rådede over et antal pladser. I starten af 1970 erne blev 1. del af det nye plejehjem eller sundhedscenter, som det siden blev kaldt, - Bauneparken - opført og er siden blevet udvidet til den institution, det er i dag. Dette betød, at beboerne fra De gamles Hjem blev flyttet, således at man herefter i den gamle bygning kunne samle hele kommunens administration og Fig. 16. Beboere og personale på De gamles Hjem fra Til højre for indgangen ses skiltet med Kommunekontor og en pil, der viser ned i kælderen.

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Kollerup Klitvej Boplads med treskibede langhuse fra førromersk jernalder J.nr. ÅHM 5672 Juni 2015 Ved arkæolog Marie Vang Posselt Telefon: 99 31

Læs mere

Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder

Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder 1 Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 2 Bygherre: Møldrup Kommune 2 Indledning.

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Kirkebjerggård

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Kirkebjerggård Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Kirkebjerggård Journalnr.: SIM 32/2010 Sted og sb. nr.: 130303-211 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Kirkebjeggård Matr. nr.: 1an og 19bd

Læs mere

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr.

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr. Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr.01.06.07. matr.nr. MFG 356/05 Af: cand. mag. Mette Palm Hemmingsen og mag. Art Palle Ø.

Læs mere

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Bæveren II, Støvring Boplads med langhuse fra enkeltgravskultur, senneolitikum, ældre og yngre bronzealder, samt ældre førromersk jernalder J.nr.

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Tornbjerg I i Linå sogn

Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Tornbjerg I i Linå sogn Journalnummer: SIM 53-2010 Sted: Tornbjerg I SB Stednummer: 16.01.05. KUAS j.nr.: 20xx-x.xx.xx/SIM-xxxx Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Tornbjerg I i Linå sogn Matr. nr.:10a Ejerlav: Mollerup

Læs mere

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende

Læs mere

Skævingegård. Af: Esben Aarsleff

Skævingegård. Af: Esben Aarsleff Skævingegård Bygherrerapport over den arkæologiske undersøgelse på matr. 13m. Skævinge By, Skævinge Gennemført fra d. 13. august til d. 24. august 2007 (NFHA2758) Af: Esben Aarsleff Bygherrerapportens

Læs mere

Arkæologisk udgravning Kulturhistorisk rapport

Arkæologisk udgravning Kulturhistorisk rapport Arkæologisk udgravning Kulturhistorisk rapport HOM2898, Meldrupvej 14 Tidl. Skanderborg Amt, Voer Herred, Vær Sogn, Meldrup By Ejerlav, matrikelnr.: 5a Sted-SBnr.: 160512-111 KUAS: 2012-7.24.02/HOM-0005

Læs mere

Bygherrerapport for VMÅ 2415 Klovenhøj Hustomter fra ældre jernalder Ved: Mag. art. Niels Terkildsen

Bygherrerapport for VMÅ 2415 Klovenhøj Hustomter fra ældre jernalder Ved: Mag. art. Niels Terkildsen Bygherrerapport for VMÅ 2415 Klovenhøj Hustomter fra ældre jernalder Ved: Mag. art. Niels Terkildsen Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3 3. Udgravningsmetode...4

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Journalnr.: SIM 37/2010 Sted og sb. nr.: 130301-157 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Gludbjerg, Øster Bording Matr. nr.: 1av Ejerlav:

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

OBM 2578 Horsebækgyden

OBM 2578 Horsebækgyden OBM 2578 Horsebækgyden - Arkæologisk forundersøgelse af spredte bebyggelsesspor, primært i form af gruber samt enkelte stolpehuller, dateret til bronze- eller jernalder (1.700 f.kr.-750 e.kr.), jernalder

Læs mere

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder 1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5

Læs mere

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Skive Museum Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Peter Birkedahl * 2007 1. Indledning Skive Museum har i januar 2007 foretaget udgravning af et bopladsområde fra

Læs mere

Ølsted strand v. Runde Bakke

Ølsted strand v. Runde Bakke Ølsted strand v. Runde Bakke Beretning over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 15a Ølsted By, Ølsted Gennemført d. 15. oktober 2008 (NFHA2772) Af: Pernille Pantmann Beretningens identifikation Museumsnr.:

Læs mere

HBV 1212 Mannehøjgård

HBV 1212 Mannehøjgård HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem

Læs mere

Ørum Sportsplads, Ørum - et aktivitetsområde fra ældre jernalder -

Ørum Sportsplads, Ørum - et aktivitetsområde fra ældre jernalder - 1 Ørum Sportsplads, Ørum - et aktivitetsområde fra ældre jernalder - Mikael Holdgaard Nielsen Udgravningsfelt med gruber og stolpehuller under den afrømmede muld. (Foto: MHN). Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested

Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested Rapporten er skrevet af Stine Jæger Hoff Museets j.nr.: MLF01195 KUAS j.nr.: 2014-7.24.02/MLF-0005 Stednavn: Kabel Tjennemarke-Søllested

Læs mere

GEDSAGERGÅRD GIM UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard

GEDSAGERGÅRD GIM UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard Resumé Undersøgelsen gav en koncentration af 4 kogestensgruber, hvoraf en er C14-dateret til ældre

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Ny Vrå Boplads med kulturlag, hustomter og jernbearbejdningsovn fra ældre romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6225 September 2013 Ved cand.mag. Karen Povlsen

Læs mere

Oversigtskort. Oversigtskort over det berørte areal. Kilde: Skive Kommune. Felt 1. Kilde: Arkæologisk Afdeling. Kogegrube set i snit

Oversigtskort. Oversigtskort over det berørte areal. Kilde: Skive Kommune. Felt 1. Kilde: Arkæologisk Afdeling. Kogegrube set i snit Bygherrerapport Undersøgelse af en hustomt og dele af et kogegrubesystem samt diverse gruber og stolpehuller. Sagsinfo SMS 1195 Skivevej 49, 7860 Spøttrup Stednr. 13.10.01-90 Balling sogn Rødding herred

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Kronhjorten Boplads med huse fra yngre bondestenalder og yngre bronzealder J.nr. ÅHM 6499 September 2016 Ved arkæolog Marie Vang Posselt Telefon:

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Hustomt fra ældre bronzealder Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Flødalsminde, Svenstrup Boplads med langhuse fra ældre jernalder samt fem grave fra ældre romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6055 Maj 2013 Telefon: 99 31

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sneumvej 32, Vadum. Undersøgelse af et langhus fra bronzealderen. J.nr. ÅHM 6196 Udgravning august 2012. Telefon: 99 31 74 00 E-mail:

Læs mere

FHM 4887 Onsholtgårdsvej II- Viby. Bygherrerapport og beretning KUAS j.nr

FHM 4887 Onsholtgårdsvej II- Viby. Bygherrerapport og beretning KUAS j.nr FHM 4887 Onsholtgårdsvej II- Viby Bygherrerapport og beretning KUAS j.nr. 2123-1539 Prøvegravning af 2,4 ha stort område i forbindelse med Århus Kommunes Lp 813 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Viby

Læs mere

Finérvej, Gadstrup sogn

Finérvej, Gadstrup sogn Arkæologisk undersøgelse af bebyggelse fra bronzealder og yngre førromersk jernalder Finérvej, Gadstrup sogn Bygherrerapport ROM 2394 Stednr. 020110 FINÉRVEJ Bebyggelse Matr.nr. 10a Brordrup By, Gadstrup

Læs mere

FORUNDERSØGELSES- OG UDGRAVNINGSRAPPORT

FORUNDERSØGELSES- OG UDGRAVNINGSRAPPORT Tikøb S, Lynge-Kronborg H Stednr. 010412 Sb. 114 FORUNDERSØGELSES- OG UDGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Tikøb sogn, Holbo Herred. Stednr. 01.04.12 Sb. 114 UDGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil.

Læs mere

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.

Læs mere

Nielstrup-Ulse SMV 8194

Nielstrup-Ulse SMV 8194 Forsknings- & formidlingsafdelingen Afdeling for arkæologi Slotsruinen 1 4760 Vordingborg + 45 55 37 25 54 ark@museerne.dk museerne.dk/arkæologi Prøvegravningsrapport Nielstrup-Ulse SMV 8194 Udarbejdet

Læs mere

HBV 1261 Tuesbøl. Museet på Sønderskov. Arkæologisk undersøgelse Bygherrerapport. Det undersøgte og udgravede

HBV 1261 Tuesbøl. Museet på Sønderskov. Arkæologisk undersøgelse Bygherrerapport. Det undersøgte og udgravede HBV 1261 Tuesbøl Arkæologisk undersøgelse 2006 Bygherrerapport Det undersøgte og udgravede område ved udstykningen Søparken. Matr.nr. 1.dl, Tuesbøl By, Brørup sogn, Malt herred, Ribe amt. Museet på Sønderskov

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for MLF01034 Rødbyvej 6b

Kulturhistorisk rapport for MLF01034 Rødbyvej 6b Kulturhistorisk rapport for MLF01034 Rødbyvej 6b udført af cand. mag. Marie Brinch for Kort KMS Museets j.nr.: MLF01034 KUAS j.nr.: 2013-7.24.02/MLF-0020 Stednavn: Rødbyvej 6b Stednr: 07.06.10 Sb.nr.:

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for udgravning på Balle Nøremark II, Balle sogn

Kulturhistorisk rapport for udgravning på Balle Nøremark II, Balle sogn Kulturhistorisk rapport for udgravning på Balle Nøremark II, Balle sogn Journalnummer: SIM 35-2010 Sted: Balle Nørremark II Sted og sb. nummer: 13.03.01- KUAS j.nr.: 20xx-x.xx.xx/SIM-xxxx Matr. nr.: 17a

Læs mere

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer. Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet

Læs mere

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje Bygherrerapport Udgravning af gruber fra yngre bronzealder, en hustomt fra tidlig førromersk jernalder samt en udateret højtomt. Sagsinfo SMS 1054 Spøttrup Mark Stednr. 13.10.07 Rødding sogn Rødding herred

Læs mere

Birkedal. Af: Louise Thorndahl Christensen

Birkedal. Af: Louise Thorndahl Christensen Birkedal Beretning over arkæologisk forundersøgelse forud for anlæg af overløbsbassiner i Allerød vest. Gennemført fra d. 6. til d. 19. maj 2011. NFHA2993 Birkedal, matr. 25b, Lynge By Lynge, 010308-085.

Læs mere

Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder

Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder 1 Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder Martin Mikkelsen, Mikkel Kieldsen, Kamilla F. Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 38 Bygherre: Kristian Kjær ISBN 978-87-87272-80-3

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Mejlby Efterskole. Undersøgelse af en boplads fra bronzealderen i Mejlby. J.nr. ÅHM 6207 Udgravning Juni 2012. Telefon: 99 31 74 00

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sneumvej 34, Vadum. Undersøgelse af et langhus fra ældre germansk jernalder. J.nr. ÅHM 6197 Udgravning maj 2014. Telefon: 99 31 74

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk Udgravning ved Lundbakvej, Pandrup Marksystem og hustomt fra yngre bronzealder / ældre jernalder

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2623 Markvænget Stednr. 12.08.14 Års sogn, Års herred, Ålborg amt Bygherrerapport VMÅ 2623 Markvænget Indholdsfortegnelse 1. Undersøgelsens forhistorie...

Læs mere

Bygherrerapport for udgravning af Journalnr.: SIM 10/2009 Sb nr. KUAS j.nr.:

Bygherrerapport for udgravning af Journalnr.: SIM 10/2009 Sb nr. KUAS j.nr.: Bygherrerapport for udgravning af Journalnr.: SIM 10/2009 Sb nr. KUAS j.nr.: Sted: Skærskovgård V Matr. nr.: Ejerlav: Sogn: Herred: Hids Gl. Amt: Viborg Hus A801 fra bondestenalderen markeret med paptallerkner.

Læs mere

Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder

Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder 1 Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder Sidsel Wåhlin og Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2008 Bygherrerapport nr. 25 Bygherre: Poul Justesen, Randrup Mølle 2 Indledning

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

SMS 1024A. Bygherrerapport. Viumvej III SMS 1024A. Udgravning af bopladsspor fra yngre bronzealder og ældre jernalder/yngre jernalder.

SMS 1024A. Bygherrerapport. Viumvej III SMS 1024A. Udgravning af bopladsspor fra yngre bronzealder og ældre jernalder/yngre jernalder. Bygherrerapport Viumvej III Udgravning af bopladsspor fra yngre bronzealder og ældre jernalder/yngre jernalder. Sagsinfo Viumvej III Stednr. 13.02.05-67 Hjerk sogn Harre herred Viborg amt Udgravningsleder

Læs mere

SVM1385 Høve Syd, Høve sogn, Vester Flakkebjerg herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 28.

SVM1385 Høve Syd, Høve sogn, Vester Flakkebjerg herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 28. SVM1385 Høve Syd, Høve sogn, Vester Flakkebjerg herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.04.08. Sb.nr. 28. Registrering af fire genstande fremkommet ved detektorafsøgning sydøst for Høve. Deriblandt en fragmenteret

Læs mere

Rapport fra prøvegravning forud for boligbyggeri Udført af Martin Mikkelsen for Viborg Stiftsmuseum d. 28. sept. 2009

Rapport fra prøvegravning forud for boligbyggeri Udført af Martin Mikkelsen for Viborg Stiftsmuseum d. 28. sept. 2009 VSM 09664, Klovenhøjvej 11, Sønder Rind sogn, Middelsom herred, Viborg amt 130711-161-162 KUAS j.nr.: Ingen, da der var tale om museets egen mindre forundersøgelse 1 Rapport fra prøvegravning forud for

Læs mere

SIM 55/2010 Munkeng Kurt Glintborg Overgaard. Linå sogn

SIM 55/2010 Munkeng Kurt Glintborg Overgaard. Linå sogn Linå sogn Journalnummer: SIM 55/2010 Sted: Munkeng SB Stednummer: 16.01.05-? KUAS j.nr.: 20xx-x.xx.xx/SIM-xxxx Kulturhistorisk rapport for udgravning på Munkeng i Matr. nr.:10h Ejerlav: Mollerup By Sogn:

Læs mere

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Støvring Ådale, Odderen Boplads fra yngre stenalder, yngre bronzealder og førromersk jernalder. Brandgrav fra førromersk jernalder. J.nr. ÅHM 6454

Læs mere

Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted

Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb. 010109-155 UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Fig.1 Placering af udgravningsområdet(markeret med rød plet). Fig. 2 I området ud mod Ramløse Å er der flere lokaliteter

Læs mere

SMS 992A Hejlskovvej Ørslevkloster sogn, Fjends herred, Viborg amt

SMS 992A Hejlskovvej Ørslevkloster sogn, Fjends herred, Viborg amt Skive Museum, ark. afd. Bygherrerapport SMS 992A Hejlskovvej Ørslevkloster sogn, Fjends herred, Viborg amt Kurt Glintborg Overgaard * 2007 Indledning I sensommeren 2007 skulle tre bakketoppe planeres.

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Gunderup syd for Mariager Velbevaret hustomt fra overgangen mellem bronze- og jernalder. J.nr. ÅHM 6495 December 2015 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon:

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for udgravning af hus med forsænket gulv ved Kathøj

Kulturhistorisk rapport for udgravning af hus med forsænket gulv ved Kathøj Journalnummer: SIM 38/2011 Sted: Kathøj SB Stednummer: 13.03.07. Kulturstyrelsens j.nr.: 2012-7.24.02/SIM-0003 Kulturhistorisk rapport for udgravning af hus med forsænket gulv ved Kathøj Matr. nr.:4e Ejerlav:

Læs mere

FHM 4860 Søbyvej Nord, Lp 6006. Gylling sogn, Hads herred Odder kommune Stednr.: 15.02.05 KUAS J.nr.: 2003-2122-1751. Bygherrerapport.

FHM 4860 Søbyvej Nord, Lp 6006. Gylling sogn, Hads herred Odder kommune Stednr.: 15.02.05 KUAS J.nr.: 2003-2122-1751. Bygherrerapport. FHM 4860 Søbyvej Nord, Lp 6006 Gylling sogn, Hads herred Odder kommune Stednr.: 15.02.05 KUAS J.nr.: 2003-2122-1751 Bygherrerapport Gylling Prøvegravningsområde Kirke og kirkegård Malskær bæk Resumé: I

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Hobro N - Hadsund Tracé-udgravning med fund domineret af bebyggelsesspor fra bronzealderen og den ældre jernalder J.nr. ÅHM 6316 Februar 2014 Ved

Læs mere

Bygherrerapport. Resumé. Journalnr.: HOM 2273 KUAS: År: 2007 RESUMÉ... 1 TOPOGRAFI... 2 UDGRAVNINGENS FORLØB... 3

Bygherrerapport. Resumé. Journalnr.: HOM 2273 KUAS: År: 2007 RESUMÉ... 1 TOPOGRAFI... 2 UDGRAVNINGENS FORLØB... 3 Bygherrerapport Udgravning af: Forundersøgelse af Gesagervej, Hedensted, etape 2, Matr. nr.: 4a, 3c, 1k, 1b, 2c Ejerlav: Årup Sogn: Hedensted Herred: Hatting Gl. Amt: Vejle HORSENS MUSEUM Journalnr.: HOM

Læs mere

FREDBOGÅ RD GIM PRØVEGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard

FREDBOGÅ RD GIM PRØVEGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard FREDBOGÅ RD PRØVEGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard FREDBOGÅ RD PRØVEGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Ejerne af Fredbogård, Holtvej 40 i Græsted,

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Skudshale-Gistrup Forundersøgelse- og udgravning af elkabeltracé med bebyggelsesspor fra bronzealder og jernalder J.nr. ÅHM 6404 December 2015 Ved

Læs mere

VSM G432, Hjorthedevej, Hjorthede sogn, Middelsom herred, Viborg amt KUAS j.nr.: ingen

VSM G432, Hjorthedevej, Hjorthede sogn, Middelsom herred, Viborg amt KUAS j.nr.: ingen VSM G432, Hjorthedevej, Hjorthede sogn, Middelsom herred, Viborg amt 130706-33 KUAS j.nr.: ingen 1 Rapport for prøvegravning forud for udvidelse af stald Udført af Bente Grundvad for Viborg Stiftsmuseum

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Braulstrupvej, Sønderup Bopladsgrube med keramik fra yngre bronzealder J.nr. ÅHM 6186 Udgravning efterår 2013 Kulturhistorisk rapport udfærdiget af

Læs mere

Staderapport for etape 5 Perioden 10/5 til 12/ For forundersøgelse af Journalnr.: SIM 50/2008 Interrimsvej Stednr

Staderapport for etape 5 Perioden 10/5 til 12/ For forundersøgelse af Journalnr.: SIM 50/2008 Interrimsvej Stednr Staderapport for etape 5 Perioden 10/5 til 12/5 2010 For forundersøgelse af Journalnr.: SIM 50/2008 Interrimsvej Stednr. 13.03.03-204 Sted: Funder-Pankas Matr.nr.: 14c, 19e Ejerlav: Funder By Sogn: Funder

Læs mere

Kulturhistoriskrapport for udgravning på Måruplund

Kulturhistoriskrapport for udgravning på Måruplund Kulturhistoriskrapport for udgravning på Måruplund Journalnummer: SIM 34/2010 Sted: Måruplund SB Stednummer: 130301-156 KUAS j.nr.: 2010-7.24.02/SIM-0012 Matr. nr.:15g og 15k Ejerlav: Balle by, Balle Sogn:

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

Staderapport for forundersøgelse ved Askhøjvej 9. etape på motorvejen Hårup Låsby

Staderapport for forundersøgelse ved Askhøjvej 9. etape på motorvejen Hårup Låsby Staderapport for forundersøgelse ved Askhøjvej 9. etape på motorvejen Hårup Låsby Journalnummer: SIM 5/2010 Sted: Motorvejen Hårup-Låsby deletape Askhøjvej SB Stednummer: 160105-270 KUAS j.nr.: 2010-7.24.02/SIM-0007

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport Kulturhistorisk rapport SOM 468 Bregnegårdshaven Svendborg sogn, Sunds herred, tidl. Svendborg amt sted.nr. 09.05.13. KUS jr.nr. 2012-7.24.02/SOM-0002, Svendborg matr.nr. 44i Forfatter: Søren Jensen Søgegrøft

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Jomfruen, Skalborg [INDSÆT BILLED J.nr. ÅHM 6383 Udgravning sommer 2016 Rapport udfærdiget af museumsinspektør Lone Andersen Telefon: 99 31 74 00

Læs mere

VSM Gemmegård, Rødding Sogn, Nørlyng Herred, Viborg Amt

VSM Gemmegård, Rødding Sogn, Nørlyng Herred, Viborg Amt VSM 09278 Gemmegård, Rødding Sogn, Nørlyng Herred, Viborg Amt 130812-212 Kulturstyrelsens j.nr.: Rapport for prøvegravning forud for byggeri. Udført af Ida Westh Hansen for Viborg Museum i 2015. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Oversigtskort. Luftfoto med søgegrøfterne omkring Dybdal. Kilde: Muse um, Arkæologi. Kort over Hostrup Strandpark. Kilde: Arkæologisk Afdeling

Oversigtskort. Luftfoto med søgegrøfterne omkring Dybdal. Kilde: Muse um, Arkæologi. Kort over Hostrup Strandpark. Kilde: Arkæologisk Afdeling Bygherrerapport Undersøgelse af diverse gruber og stolpehuller i forbindelse med separatkloakering i området omkring Hostrup Strandpark og Lem. Sagsinfo SMS 1231 Hostrup Strandpark Stednr. 13.10.04-121

Læs mere

Kulturhistorisk Rapport

Kulturhistorisk Rapport Kulturhistorisk Rapport RSM j.nr. 10.238 Udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern Museum 2011 Bygherrerapport RESUME: Ringkøbing-Skjern museum foretog i uge 31 2011 en egen betalt forundersøgelse

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for udgravning af Kirkebjerggård II, Funder

Kulturhistorisk rapport for udgravning af Kirkebjerggård II, Funder Kulturhistorisk rapport for udgravning af Kirkebjerggård II, Funder Journalnummer: SIM 7/2011 Sted: Kirkebjerggård II SB Stednummer: 13.03.03-217 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Matr. nr.: 3am og 7a

Læs mere

HUPUP GOLFBANE huller fra bronzealderen.

HUPUP GOLFBANE huller fra bronzealderen. 1 HUPUP GOLFBANE huller fra bronzealderen. Indholdsfortegnelse: Baggrund for udgravningen:... 1 Forhistorien i Landskabet:... 1 Udgravningens metodik:... 2 Udgravningens resultater:... 2 Faktuelle oplysninger:...

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Nysum Grusgrav II Udgravning af gravhøjen Bregnehøj fra ældre bronzealder samt bebyggelsesspor fra yngre bronzealder J.nr. ÅHM 5692 Udgravning august/september

Læs mere

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01.

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Bygherrerapport KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Figur 1. Dronefoto af udgravningsfeltet med husene markeret med barberskum. Nede ved træerne bag elmasten

Læs mere

ARV 14 Kjelstvej, cykelsti

ARV 14 Kjelstvej, cykelsti ARV 14 Kjelstvej, cykelsti Kjelst By, Billum, matr. 18 g mfl. Vester Horne herred, Varde Kommune, tidligere Ribe Amt. Stednr. 190701, lokalitets nr. 84 Beretning for overvågning i forbindelse med etablering

Læs mere

SIM 22-2011 Silkeborg Langsø, Kulturhistorisk rapport. K.G. Overgaard

SIM 22-2011 Silkeborg Langsø, Kulturhistorisk rapport. K.G. Overgaard Langsø Journalnummer: SIM 22/2011 Sted: Silkeborg Langsø Sted og SB nr. 16.01.08-11 KUAS j.nr.: 2011-7.24.02/SIM-0006 Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Silkeborg Matr. nr.:171a, 173, 175a og 177

Læs mere

Staderapport for forundersøgelse ved Sejling Hedevej - 7. etape på motorvejen Funder Hårup

Staderapport for forundersøgelse ved Sejling Hedevej - 7. etape på motorvejen Funder Hårup Staderapport for forundersøgelse ved Sejling Hedevej - 7. etape på motorvejen Funder Hårup Journalnummer: SIM 41/2009 7. etape Sted: Motorvejen Funder-Hårup Deletape: Sejling Hedevej SB Stednummer: 13.03.07-12

Læs mere

MUSEET FOR THY OG VESTER HANHERRED

MUSEET FOR THY OG VESTER HANHERRED MUSEET FOR THY OG VESTER HANHERRED BYGHERRERAPPORT FOR THY 3984 STORODDE Arkæologiske undersøgelser af to hustomter fra yngre bronzealder. Rapport 11.11.2006 Af Stud. Mag. Mette Roesgaard Hansen. Bronzealdergårde

Læs mere

Lisbjerg etape 1. Rapport over prøvegravning. dec. 04 jan. 05 FHM 4637 Lisbjerg, Lisbjerg Sogn, Vester-Lisbjerg Herred, Århus Amt (sted nr

Lisbjerg etape 1. Rapport over prøvegravning. dec. 04 jan. 05 FHM 4637 Lisbjerg, Lisbjerg Sogn, Vester-Lisbjerg Herred, Århus Amt (sted nr Lisbjerg etape 1 Rapport over prøvegravning dec. 04 jan. 05 FHM 4637 Lisbjerg, Lisbjerg Sogn, Vester-Lisbjerg Herred, Århus Amt (sted nr. 15.06.04) Areal der er prøvegravet. Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV 00244 Åmarken 4 KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0027 Matrikelnummer 13k Jersie by Jersie Sogn, Tune Herred, Tidl. København Amt. Stednummer 020503-36 Fig. 1. Undersøgelsesområde

Læs mere

NÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse

NÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse ENGGÅRDEN Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse NÆM 2006:134 Enggården Herlufsholm sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Storstrøms Amt (tidl. Sorø) 1 Baggrund for forundersøgelsen...2 Kulturhistorisk

Læs mere

Møllegård, Klejtrup - boplads fra sen yngre stenalder og bronzealder

Møllegård, Klejtrup - boplads fra sen yngre stenalder og bronzealder Møllegård, Klejtrup - boplads fra sen yngre stenalder og bronzealder Sanne Boddum Viborg Stiftsmuseum 2010 Bygherrerapport nr. 44 Bygherre: Jan Nielsen ISBN 978-87-87272-97-1 2 Indledning I området syd

Læs mere

HEM 4967 Regionshospital, Gødstrup, Snejbjerg Sogn

HEM 4967 Regionshospital, Gødstrup, Snejbjerg Sogn HEM 4967 Regionshospital, Gødstrup, Snejbjerg Sogn Fig. 1 Oversigtsplan Delrapport 1 forundersøgelse mark 2, 3 og dele af mark 4 Herning Museum Astrid Skou Hansen 9. maj 2011 Indledning I perioden 3. 30.

Læs mere

En landsby fra sen førromersk og ældre romersk jernalder syd for Lisbjerg

En landsby fra sen førromersk og ældre romersk jernalder syd for Lisbjerg Fig. 229. Bunden af en urne med de brændte ben fra en ung person. Få centimeter skilte resterne af denne urne ved Kankbølle fra helt at blive taget af ploven se fig. 228. Ved de mange undersøgelser af

Læs mere

HAM5251 Lerdal II, Bevtoft sogn, Nørre Rangstrup herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr. 20.04.02. Sb.nr. 264

HAM5251 Lerdal II, Bevtoft sogn, Nørre Rangstrup herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr. 20.04.02. Sb.nr. 264 HAM5251 Lerdal II, Bevtoft sogn, Nørre Rangstrup herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr. 20.04.02. Sb.nr. 264 Arkæologisk undersøgelse i forbindelse med afgravningskontrol af kabeltracé fra Nustrup

Læs mere

VHM Præstegårdens Lod

VHM Præstegårdens Lod VHM 00623 Præstegårdens Lod En stenalderlokalitet med en tuegrav fra enkelgravskulturen (2800-2351 f.kr.) samt aktivitetsområde med gruber og kogestensgruber. Vrå sogn Fund og Fortidsminder 100118-57 VHM00623_F052.

Læs mere

Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup

Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Journalnummer: SIM 41/2009 Sted: Grusgrav Hvinningdal SB Stednummer: 130307-12 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009

Læs mere

Oversigtskort. Udgravningen omkring Mølle 1 er markeret med gult. Kilde: Kulturarvsstyrelsen. Udgravningsfelt ved mølle 1.

Oversigtskort. Udgravningen omkring Mølle 1 er markeret med gult. Kilde: Kulturarvsstyrelsen. Udgravningsfelt ved mølle 1. SMS 1177, Bajlum Bygherrerapport Undersøgelse af stolpehuller, gruber og udsmidslag fra yngre romersk jernalder og nyere tid. Sagsinfo SMS 1177 Bajlum Mølle Stednr.13.01.07-74 Roslev sogn Hindborg herred

Læs mere

OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt

OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt - Forundersøgelse af et 350 meter langt vejtracé. Af Arkæolog Maria Lauridsen Arkæologisk Rapport nr. 521, 2016 Indledning.s.3 Udgravningens

Læs mere

MOR GRIBSVEJ 8 GIM 3771

MOR GRIBSVEJ 8 GIM 3771 UDGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Oversigt over udgravningsfeltet. Set fra NØ. Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre 2008 Esbønderup Sogn, Holbo Herred. Stednr. 01.01.03 Sb. 125 UDGRAVNINGSRAPPORT

Læs mere