Referat fra TR Seminar den 15. marts 2013 i Vejle for professionshøjskolernes tillidsrepræsentanter

Transkript

1 Referat fra TR Seminar den 15. marts 2013 i Vejle for professionshøjskolernes tillidsrepræsentanter Deltagere: Allan Mølgaard, Anders H. Simonsen, Anne Brogård Kristensen, Bente Cecilie Bang, Charline Borgen A. Bossen, Eddy P. Thomsen, Elisabeth Mølholm Andersen, Flemming Pedersen, Helge Skielboe, Henriette Vognsgaard, Inge Regnarsson, Jens Eistrup, Jesper Zimmer Wrang, Jørgen Christiansen, Karen Drejer, Kim Negendahl, Lars Lykkedegn, Lars Ulrick Bøjstrup, Martha Møller, Martin Finderup Andersen, Mette Kristensen Rasmussen, Nabil Karas, Niels Stefan Kvium, Pauli Kofod, Peder Johannesen, Peter Grabowski Hjørnet, Peter Østergaard Sørensen, Preben Olund Kirkegaard, Preben Thomassen, Sys Bisgaard, Søren Berthelsen Holm, Søren Kragbæk, Thomas Klostergaard Andersen, Tommy Dalegaard Madsen, Trine Etzerodt, Ulla Viskum, Hanne Schneider, Hans Beksgaard, Helle Waagner, Kim Judson, Mette Bruun, Steen Simonsen, Turi Neubauer, Kristian Horslund, Susanne Hilde Bang Larsen, Mikkel Høgsbro, Boris Eidemak, Ingrid Stage, Charlotte Fog Nielsen, Helge J Nielsen, Ingrid Hasselsteen Torbensen, Stephan Kretzschmer og Aase Riis Afbud: Kristine Buus Johansen og Steen Cnops Rasmussen Hans Beksgaard bød tillidsrepræsentanterne velkomne til TR mødet og skitserede, at formålet med mødet var, at tillidsrepræsentanterne i fællesskab fik mulighed for at analysere og diskutere såvel baggrund for som resultatet vedr. overenskomstaftale 2013 med henblik på handlemuligheder, især i forbindelse med aftaler om arbejdstidsallokering med lokalaftaler (rammeaftaler, husaftaler) og i de tilfælde, hvor der ikke kan indgås en aftale mellem TR og ledelse. Til mødet var udsendt Hans Beksgaard Redegørelse for overenskomstforhandlingerne på professionshøjskoleområdet Hanne Schneider foretog herefter navneopråb, jfr. vedlagte deltagerliste. Orientering og diskussion om Overenskomstaftale 2013 Ingrid Stage takkede for indbydelsen til mødet og oplyste, at hun i sit indlæg ville komme ind på følgende områder Tidligere overenskomstforhandlinger på området Rationalet bag forhandlingsresultatet Forhandlingsforløbet Aftalesystemet i fremtiden Ingrid Stage havde i sine 12 år som DM formand deltaget i 5 overenskomstforhandlinger. Krav om opgivelse af kvartalsnormen på professionshøjskoleområdet med overgang til årsnorm havde været et krav fra arbejdsgiverside tilbage i 2008 og havde samtidig været et underliggende krav for at få andre krav igennem både på universitetsområdet og på professionshøjskoleområdet. Ved OK 2011 blev krav både på universitetsområdet og på professionshøjskoleområdet afvist under henvisning til Finansministeriets hovedkrav om indførelse af årsnorm, og AC/DM fik således intet ud af forhandlingerne pga. sammenkoblingen. Det stod derfor klart, at det også ville blive et hovedkrav ved OK 2013, og da undervisernes arbejdstid også blev en del af regeringsgrundlaget med henblik på at skabe mulighed for flere undervisningstimer, måtte der arbejdes med spørgsmålet i overenskomstperioden.

2 I slutningen af 2011 kom der en henvendelse fra Moderniseringsstyrelsen, der resulterede i besøg på 2 professionshøjskoler i 2012, hvor arbejdstidstilrettelæggelse m.v. blev drøftet mellem Moderniseringsstyrelsen og de to professionshøjskolers lokale ledere og tillidsrepræsentanter. Møderne gav ikke svar på, hvorfor Moderniseringsstyrelsen var så forhippede på at afskaffe kvartalsnormen, men der var tale om gode møder, hvor folkene fra Moderniseringsstyrelsen og Uddannelsesstyrelsen blev klogere af mødet med den virkelige verden og dens problemer. Intentionen var at færdiggøre et aftalekompleks inden OK 2013 med ny stillings og tillægsstruktur. I efteråret 2012 kom der et udspil fra Uddannelsesstyrelsen, der var mindre vidtgående end forventet og bl.a. vedr. arbejdstid indeholdt DMs krav om indførelse af et system til registrering af den enkelte lærers arbejdstid, en bemærkning om, at arbejdstiden skulle fordeles jævnt over hele året, bevarelse af 4 ugersreglen vedr. merarbejde i arbejdstidsbestemmelserne og fortsat mulighed for at indgå lokale aftaler om arbejdstiden (en mulighed, der ikke eksisterer på universitetsområdet). Der opstod imidlertid vanskeligheder, da Moderniseringsstyrelsen kom ind over, og først efter en lang række møder og inddragelse af AC faldt aftalekomplekset omsider på plads, dog med den modifikation, at formuleringen om den jævne fordeling af arbejdstiden over året ikke blev skrevet ind i selve teksten, men dog fortsat er en forudsætning for aftalen. Ingrid Stage fremhævede, at det havde været en smertelig ting at afgive kvartalsnormen, men at Moderniseringsstyrelsen i modsat fald ville have trukket den ned over hovedet på området. Kvartalsnormen var blevet vekslet med en ny og forbedret stillingsstruktur med indbygget mulighed for oprettelse af docentstillinger, og en ny tillægsstruktur med tillægsmæssig ligestilling af adjunkter/lektorer på læreruddannelsen og pædagoguddannelsen og øvrige uddannelser et længe næret ønske fra området samt en forhøjelse af adjunkttillægget. Ingrid Stage vurderede, at DM med Personalestyrelsen havde haft ordentlige og gode forhandlinger, hvor parterne rykkede sig i modsætning til, hvad GL og Danmarks Lærerforening havde været ude for. Ingrid tage roste forhandlingsdelegationen, Hans Beksgaard og Helge Nielsen, der havde bidraget konstruktivt til et godt resultat. Afslutningsvis udtrykte Ingrid Stage bekymring for aftalesystemets fremtid, ikke mindst på baggrund af forløbet på det kommunale område og KLs lockout af lærerne i folkeskolen fra 2. april Hun mente, at aftalesystemets overlevelse og fortsatte eksistens beroede på stærke tillidsrepræsentanter. Arbejdstid Hans Beksgaard gennemgik herefter aftalepapiret vedr. arbejdstid og de ændringer, der vil blive indskrevet i AC overenskomstens arbejdstidsbestemmelser: Hovedbestemmelsen er, at indberetning om merarbejde og fastsættelse af merarbejdets omfang skal ske mindst en gang årligt (årsnorm). Merarbejde kan i.h.t. arbejdstidsbestemmelserne opgøres efter en anden bestemmelse i aftalen, nemlig når det drejer sig om pålagt merarbejde, som har været af et større omfang og har strakt sig over en periode der normalt ikke må være mindre end 4 uger. Merarbejde af større omfang opfattes normalt som mindst 2,5 timer pr. uge.

3 Han fremhævede, at bestemmelsen også for arbejdsgiveren var et incitament til at sikre en jævn fordeling af arbejdsbelastningen. Afspadsering, henholdsvis honorering af merarbejde skal finde sted umiddelbart efter at det er opgjort og kan således ikke som nu udskydes til et efterfølgende undervisningsår. En væsentlig bestemmelse er, at professionshøjskolerne skal etablere et system til løbende registrering af arbejdstiden. Hans Beksgaard vurderede, at de lokale diskussioner fremover ville blive flyttet et andet sted hen og komme til at dreje sig om tidsanvendelsen, når tidsregistreringssystemerne var etableret, således at man ikke som nu skulle diskutere registreringsmetoden og om timerne var registreret korrekt. Diskussion: Flere tillidsrepræsentanter rejste spørgsmålet om tidsregistreringsredskabet, hvordan det skal være, hvem der skal lave det, hvilket indhold det skal have. De fandt, at det var væsentligt, at det blev et redskab, der registrerede den faktisk anvendte tid og ikke som nogle ledere tilsyneladende forstod det et ressourceallokeringssystem, der ikke ville have nogen værdi i forhold til registrering af den faktisk anvendte tid. Det var også vigtigt, at der skete en uddybning af, hvordan 4 ugers reglen rent faktisk ville kunne bruges til at sikre en rimelig planlægning af arbejdsopgaverne og registrering og betaling af evt. merarbejde. Ingrid Stage oplyste, at der i aftalen var tale en konsensusformulering, idet der fra alle sider var enighed om en fælles interesse i, at arbejdet blev ligeligt fordelt over hele året. Aftalen var, at den konkret anvendte tid skulle registreres ikke den tildelte tid og det var hendes opfattelse, at Moderniseringsstyrelsen måtte have sikret sig rektorernes accept af dette. Helge Nielsen bemærkede, at der var aftalt et enkelt system, der kunne registrere den faktisk anvendte tid og ikke et ressourceallokeringssystem. Hans Beksgaard oplyste supplerende, at Uddannelsesministeriet havde forpligtet sig på et tidsregistreringssystem, der skulle være klar til brug Andre tillidsrepræsentanter bemærkede, at det lokalt havde været til diskussion, at salget af kvartalsnormen ramte alle, mens det kun var en del af de ansatte ved professionshøjskolerne, først og fremmest på pædagoguddannelserne, der fik del i tillægsforhøjelserne, hvilket man fandt problematisk. Det var Ingrid Stages vurdering, at arbejdstidsbestemmelserne under alle omstændigheder var blevet ændrede tillægsforhøjelser eller ej. Som ansvarlig forhandler måtte man tage stilling til, hvordan man kunne få det bedst mulige resultat. Hun fandt det positivt med en ny fælles stillingsstruktur og højere tillæg til en stor gruppe. Hun havde svært ved at se det negative i, at magistre fik mere i tillæg, selvom andre (denne gang) ikke fik noget. Overenskomstforløbet gav indtryk af, at arbejdsgiversiden både på det statslige og kommunale område var i gang med at udvide ledelsesrummet på bekostning af organisations og medarbejderindflydelse, og man henstillede fra forsamlingen til DM at være opmærksom på denne tendens. Der blev afslutningsvis spurgt til, hvordan DM stillede sig til konflikten på folkeskoleområdet, hvortil Ingrid Stage svarede, at DM støttede op, hvor det var muligt, men at folkeskoleområdet ikke var en del af AC/DMoverenskomsten.

4 Tillægs og stillingsstruktur Helge Nielsen gennemgik den nye stillingsstruktur, der generelt har fået et bredere dækningsområde, samtidig med, at alle ansættes i stillingskategorierne adjunkt/lektor med de opgaver, der findes på en professionshøjskole: undervisning, efter og videreuddannelse, forsknings og udviklingsaktiviteter og forskningssamarbejde m.v., således at piratansættelser som f.eks. konsulent, projektmedarbejder o. lign, fremover undgås. Allerede ansatte uden for stillingsstrukturen kan enten fortsætte nuværende ansættelse eller gå over op den nye stillingsstruktur og lade sig lektorbedømme. Adjunktperioden er som hidtil normalt 4 år. Allerede ansatte adjunkter kan inden vælge at overgå til ansættelse efter ny stillingsstruktur med deraf følgende højere tillæg i adjunktperioden. Lektortillægget vil for begge grupper af adjunkter følge den ny aftale. I den ny stillingsstruktur skal adjunkten have minimum ¼ af sine arbejdsopgaver inden for 3 hovedområder: undervisning ved en professionsbacheloruddannelse, efter og videreuddannelse og forsknings og udviklingsforpligtelser. Docentstillingen er et nyt element i stillingsstrukturen, en faglig karrierestilling uden indhold af ledelse, administration o. lign. Kvalifikationsniveau et vil være en ph.d. grad eller tilsvarende. Lønfastsættelsen til en docent vil følge niveauet og reglerne for special og chefkonsulenter, dvs. at der ikke er højeste arbejdstid i stillingerne. Docentstillinger skal opslås, enten som varige eller tidsbegrænsede stillinger og kan søges af både interne og eksterne ansøgere. Lønnen forhandles lokalt enten af docenten eller TR. Organisationen skal underrettes og har en frist på 8 dage til at godkende forhandlingsresultatet. Helge Nielsen oplyste videre, at der ikke er kommet klare indikationer af, hvor mange docentstilligner man fra Uddannelsesministeriet forestiller sig. Uddannelsesministeriet vil udsende en bekendtgørelse om docentstillinger, som DM får til høring. Fra forsamlingen kom der følgende kommentarer: Man fandt bestemmelserne i stillingsstrukturen om lektorens arbejdsopgaver for løs og uden håndtag til at sikre en vægtet og afbalanceret fordeling af forskellige typer arbejdsopgaver Man fandt det tvivlsomt, om der umiddelbart kunne skaffes forsknings og udviklingsopgaver til opfyldelse af kravet om, at adjunkter i adjunktperioden skal have 25 % af deres opgaver inden for dette område Lønforskellen på ca kr. pr. år mellem gamle og nye lektorer blev påpeget Forhøjelsen af adjunkttillægget blev fremhævet som en positiv ting, der også bragte en bedre lønmæssig balance mellem gamle og nye lærere. Hans Beksgaard takkede på forsamlingen vegne Ingrid Stage for hendes meget oplysende oplæg om baggrunden for resultatet af overenskomstforhandlingerne og det begivenhedsforløb, der førte frem til de nye aftaler, der gav en god forståelse af de resultater, der var opnået Referent Aase Riis Studieaktivitetsmodellen Kristian Horslund: Kristian præsenterede modellen og bad forsamlingen forholde sig til den. Hvad er der af muligheder og risici

5 Så to muligheder: o Model for de studerendes aktiviteter => bør ikke have indflydelse på, hvordan vi ser vores arbejde o De kommende arbejdstidsforhandlinger > vi får brug for noget at hænge vores hat på/mulighed for at lave normer. Det er ikke os, der har opfundet modellen Hans Beksgaard: Vi skal holde vores arbejdstidsforhandlinger adskilt fra de studerendes aktiviteter Jesper Zimmer Wrang: Modellen er interessant (lanceret på SDU for noget tid siden) Det mest interessante er, om de studerende begynder at opføre sig, som modellen foreskriver Stor fortaler for at adskille modellen fra arbejdstidsforhandlingerne Vi skal forlade alt, hvad der handler om normer og akkorder. I overenskomsten er der en norm og det er 1:1 og så må man estimere ved forhandlingerne Martha Møller: Har brugt modellen i et stykke tid og den egner sig ikke til at styre vores arbejdstid, men er et analytisk regelsæt, vi kan bruge i forhold til de studerende Vi kan dog bruge overskrifterne på f.eks. undervisningsformer til at forhandle om, hvad det skal koste i tid. Jørgen Christiansen: Vi har haft problemer med modellen har nu fået friere hænder til f.eks. at lægge andre kategorier ind Ulla Viskum: Modellen kom til verden for at synliggøre de studerendes arbejdstid (37 timer) Uheldigt at blande modellen og arbejdstidsforhandlinger sammen Lars Lykkedegn: Ikke enig. Vores problem er, at vi har for snævre kategorier. Hidtil undervisning og vejledning ikke andet. Skal vi kunne optælle vores arbejde skal vi finde på nye kategorier. Interessant: hvilke typer/kategorier er det vi måler vores arbejde på, der ikke er undervisning eller vejledning, f.eks. undersøgelser Kristian Horslund: Modellen er en politisk realitet skrevet ind i udviklingskontrakterne. Nogle steder endda med procenter Hvis vi ikke kan lave arbejdstidsaftaler har vi ikke nogen forberedelsesfaktorer

6 Hvordan får vi mulighed for at undgå nedskrivning af forberedelsesfaktoren? Også ift. Kommunikationen med de studerende. Der er behov for at markere, hvad det er for en vare de får i et givet tilfælde Når jeg kommer ind i det rum er ydelsen sådan og når jeg kommer ind i det andet rum er ydelsen sådan Bange for at niveauet vil falde (hvis forberedelsen bare generelt smøres tyndere ud)/tyndere saftevand Henriette Vognsgaard: De ledelsesprincipper, vi bliver præsenteret for i UCL er kvalitet så må saftevandet blive tyndere. Vi er ikke enige om kvalitetsopfattelser Forventningsafstemning ift. de studerende er vigtige Kristian Horslund: Ikke noget nyt under solen i modellen bortset fra, at det bliver kvalificeret og i nogle tilfælde også kvantificeret Inge Regnarsson: Vi skal adskille arbejdsforhold og studieaktivitet Ift. ikke at give ledelsen spillerum Jesper Zimmer Wrang: Man kan tale om det her på to måder: hvis der er en lokalaftale og hvis der ikke er en lokalaftale UCL er ikke på vej til en lokalaftale og så er modellen uproblematisk så skal man bare registrere Mette Bruun: Vi kan skille det ad, men det er ikke sikkert, at ledelsen skiller det ad. Det gør de ikke Læreruddannelsen skal hæves i de to øverste kvadranter hvordan vil ledelsen gøre det? Ledelsen kobler de to ting/kræver noget helt bestemt i de to kvadranter Lars Lykkedegn: Tror ikke på, at der er fri bane på AC OK. Tror at ledelsen vil fastsætte tidsforbruget og så spørge mig, om jeg vil gøre det på den tid => styring af min arbejdstid Hans Beksgaard: Hører det som et dobbelt bogholderi Skal være indberetning af lærerens arbejdstid OG indberetning af de studerendes tidsforbrug Ikke sådan at ledelsen suverænt definerer. Vores interesse er at få så bredt et undervisningsbegreb som muligt.

7 Boris Eidemak: Rigtigt at ledelsen vil sammenblande, men med andre begrundelser Brug for andre kategorier, som de kan ressourcestyre på Forpligtet sig på, at levere mere undervisning det er ikke modellens skyld Vi skal fastholde at modellen beskriver de studerendes arbejdstid Steen Simonsen: Enig i det, Boris siger ledelsen vil blande det sammen Der er nogle bastioner, vi ikke kan give afkald på: undervisning kræver forberedelse. Vi ser et paradigmeskift her I VIA er det en del af vores lokalaftale (resten af 2013) at vi skal gå ind i en udviklingsmodel (tænke vores arbejdstid anderledes). o Det eneste positive her, er at vi som TR er inde over Vi kan ikke lægge armene over kors. Vi må fastholde sproget og styre og samle op på de forskellige PH er Helle Waagner: Kommentar til Lars: Lang proces. Hvordan kan vi trække vejret? Det med tidsregistrering er vi ikke vant til. Tror ikke på blankocheck, vi skal gå i dialog med ledelsen så kan de komme med estimater til forhandling Vi skal være benhårde sammen. Rammerne skal ikke være ultimative, når vi er på AC OK Kristian Horslund: Sige, at nogle gange er vi sammen med de studerende på andre måder. Udgangspunktet er at lave en lokalaftale Vi får brug for at lave en kobling mellem antal timer, der er givet og antal lektioner. Peder Johannesen: Modellen mangler en femte kategori: ledelse (som er en ny opgave) Den opgave kræver forberedelse og den skal defineres. Den er slet ikke med i modellen Ulla Viskum: Man har en aktie med i alle fire kategorier som leder Kristian Horslund: Tak for input Referent Charlotte Fog Nielsen

8 Arbejdstid under ændrede vilkår Hvilke erfaringer er gjort vedr. tidsregistrering, reduceret fagligt råderum og ingen fast omregningsfaktor Metropolerfaringer fra et normløst arbejdsgrundlag Oplæg v. lektor Jacob Magnussen, Metropol Jacob Magnussen introducerede sig selv som AC TR på socialrådgiveruddannelsen i Metropol. I de sidste 1½ år havde de på Metropol arbejdet uden en arbejdstidsaftale med faste normer for forberedelse, fælles akkorder o. lign. Baggrunden for ledelsens afvisning af at indgå en lokalaftale med faste normer for forberedelse m.v. var ledelsens påstand om, at man med faste normer kun fik arbejde svarende til ¾ af lønnen til en lærer. Ledelsen benævnte systemet med en lokalaftale som en fyraftensakkord, og den ¼ af arbejdstiden som de i flg. deres påstand ikke fik valuta for benævnte de som hængekøjen. Ledelsen var af den opfattelse, at det med andre ord kostede 125 % at få arbejdet udført. Med et arbejdsgrundlag uden normer (et normløst grundlag) var der efter ledelsens opfattelse ikke noget spild man fik fuld valuta for pengene. Lønudgiften og arbejdsudbyttet ville svare til hinanden. Samtidig var det ledelsens opfattelse, at en lokalaftale med faste normer umuliggjorde ledelse. Efter ledelsens opfattelse ville gevinsten ved normløsheden være mere kvalitet, forstået som mere undervisning og højere produktivitet. Ledelsens udgangspunkt er, at ledelse skal ske i en dialog, således at ledelsen sikrer en optimering af alle ressourcer i forhold til opgaver og mål. På den måde er der ingen transaktionsomkostninger og koordineringsproblemer, men en formodning om, at medarbejdernes indsats og motivation forbliver uforandret. I praksis er der dog en række problemer: Timetildelingen er mangelfuld p.g.a. manglende ledelsesviden og uforudsete opgaver. Det betyder, at man hele tiden bruger tid på opfølgning for at få bevilget ekstra timer eller for at få justeret opgavetildelingen. Resultatet er, at motivationen styrtdykker og frustrationen stiger. Samtidig sker der det, at normløsheden fører til gratis arbejde. Man underviser mere end i de gode gamle dage, men må bruge samme mængde tid pr. undervisningstime til forberedelse, hvilket fører til gratis arbejde. Årsagen til, at man leverer gratis arbejde er primært, at lærerne står på mål for de studerendes kritik og ikke kan undskylde sig med manglende tid. Der er rigtig mange der arbejder over gratis! På B siden opleves normløsheden som faldende kvalitet: der er meget man ikke når, selvom man løber stærkt: man fravælger frivillige opgaver pga. manglende tid, f.eks. åbent hus, dimissionstaler, filmklub, studieture, internationale faglige netværk; man må forberede sig mindre og genbruge undervisning (gentaget undervisning).

9 Imidlertid er det vanskeligt at dokumentere. Fra ledelsessiden argumenteres med, at studentertilfredsheden er højere end tidligere. Jacob Magnussen kom herefter ind på, hvad man kan gøre lokalt individuelt og kollektivt: Synliggørelse af de usynlige opgaver (alle de vigtige ad hoc opgaver) Skabe gennemskuelighed, forudsigelighed og ensartethed i forhold til ledelsens individualisering af alle opgaver Et første skridt kunne være et tidsregistreringssystem, som man ikke har på Metropol Jævn fordeling af arbejdstiden, der imidlertid er vanskelig pga. moduliseringen. Herudover nævnte Jacob Magnussen, at man i et individualiseret ledelsesrum skal blive bedre til at sige nej, til at forhandle og tale sin egen sag. Det kunne derfor være en god ide, hvis klubben kunne tilbyde kurser i f.eks. forhandlingsteknik. Efter B sidens opfattelse har normløsheden også ført til et dårligt arbejdsmiljø Man bliver ledvogter i forhold til at påtage sig opgaver eller gøre ting ( ikke min opgave ) Der udvikler sig en brokkekultur (alt bliver dårligt) Man udvikler sine private copingstrategier, f.eks. ved at arbejde hjemme, melde sig syg, undgå kollegial snak eller henvendelser, melde fra til faglige møder, lave egne aftaler med ledelsen eller få et nyt job Afslutningsvis oplyste Jacob Magnussen, at kollegerne som et fagligt modsvar var rykket tættere sammen. Der var ingen, der arbejdede efter reglerne det havde ikke været på tale. Men man forsøgte at udnytte TR systemet og SU systemet til at fremføre synspunkter, der blev gentaget og ført til referat. I klubarbejdet forsøgte man at skabe åbenhed bl.a. om copingstrategier, også for at undgå mytedannelse. Herudover forsøgte man at få omverdenen inddraget og skabe opmærksomhed om problemerne. I den efterfølgende debat koncentrerede indlæggende sig om, hvad man lokalt kunne gøre i en situation uden arbejdstidsaftale: Nødvendigheden af et tidsregistreringssystem, der ikke bare registrerede undervisningslektioner og møder. Transparens, åbenhed og synlighed vedr. den samlede opgavetildeling og ressourcerne dertil Adgang for TR til de enkelte kollegers opgave og ressourcetildeling Der var enighed om, at både TR og klubben fik en meget væsentlig rolle og funktion på en arbejdsplads uden arbejdstidsaftaler ikke mindst i forhold til at finde fælles handlingsmuligheder DMs vejledninger om arbejdstid måtte udbygges og justeres i forhold til nye erfaringer Referent Aase Riis Vejledninger om arbejdstid og lokalaftaler v. Helge Nielsen

10 DM Professionshøjskoler har i TR kredsen tidligere vedtaget en række vejledninger om arbejdstid og lokalaftaler. Udgangspunktet for drøftelsen var, på hvilken måde den nye situation gav anledning til ændringer og justeringer af vejledningerne. Skal vejledningen forholde sig til, om der i forbindelse med indgåelse af lokalaftaler aftales, om de nye tidsregistreringssystemer anvendes eller ej? Skal nuværende anbefalinger om, at undervisning, inkl. vejledning, forberedelse, eksamen og evaluering f.eks. aftales til ikke at overstige 80 %, mens minimum 20 % for den enkelte underviser anvendes til forskning, udvikling og administration, ændres som følge af den nye stillingsstruktur? I dag anbefales, at der kan aftales fravigelse af kvartalsnormen, dog højst årsnorm. Skal denne anbefaling erstattes af f.eks., at hvis de øvrige elementer i lokalaftalen er tilfredsstillende, kan der aftales fravigelse fra merarbejdsbestemmelserne om, at merarbejde af større omfang, der har strakt sig over mindst 4 uger, kan honoreres, når merarbejdet ophører, selvom året ikke er gået. Der bliver nu indført docenter med særlige arbejdstidsregler. Skal docenter omfattes af lokalaftalen? I den efterfølgende drøftelse fremkom følgende tilkendegivelser, der vil blive inddraget i bestyrelsens og sekretariatets videre arbejde med vejledningerne: Det blev anbefalet at kigge på vejledningerne med helt nye briller Det blev foreslået at formulere en indledning til vejledningerne, indeholdende alle gode argumenter for en lokalaftale med karakter af festskrift Det ville være en god ide som argumentation for indgåelse af lokalaftaler at anvende en positiv retorik, som f.eks. sikring af ansvarstagelse, kvalitetssikring o. lign. I vejledningen inddrages det væsentlige af indholdet i stillingsstrukturen, f.eks. dækningsområde, typer af arbejdsopgaver Docenter bør omfattes af lokalaftaler Godt at der i vejledningen fortsat er anbefalinger af fordelingen af tid til de forskellige typer af opgaver, undervisning og øvrige opgaver Væsentlig, at der blev udarbejdet en præcis og dokumenteret vejledning om 4 ugers reglen, således at den kunne anvendes lokalt som en del af argumentationen for indgåelse af en lokalaftale Referent Aase Riis