Journalistuddannelserne

Transkript

1 Journalistuddannelserne Brugerundersøgelse blandt dimittender DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2

3 Journalistuddannelserne Brugerundersøgelse blandt dimittender 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

4 Journalistuddannelserne 2004 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut anvender nyt komma. Bestilles hos: Danmark.dk's netboghandel Telefon Kr. 45,- inkl. moms ISBN

5 Danmarks Evalueringsinstitut BRUGERUNDERSØGELSE I FORBINDELSE MED EVALUERING AF JOURNALISTUD- DANNELSERNE Undersøgelse blandt dimittender Januar 2004

6

7 Brugerundersøgelse i forbindelse med evaluering af journalistuddannelserne Side i 1. BAGGRUND Fremgangsmåde Læsevejledning SAMMENFATNING STYRKER OG SVAGHEDER VED DE ENKELTE UDDANNELSER Resultater fra fokusgruppeinterviewene Baggrundsdata Uddannelsernes opbygning og indhold Undervisningsformerne og antallet af eksaminer De faglige og sociale relationer Samlet vurdering Sammenfatning KOMPETENCER I FORHOLD TIL ARBEJDSMARKEDET Resultater fra fokusgruppeinterviewene Beskæftigelsessituationen Det faglige udbytte af uddannelserne De faglige elementer i uddannelserne Flermedialitet Sammenfatning PRAKTIKKENS OMFANG OG KVALITET SAMT KOBLING TIL ARBEJDSMARKEDET Resultater fra fokusgruppeinterviewene Forberedelse til praktikforløbet Udbytte af praktikken Sammenfatning METODE Den metodiske tilgangsvinkel Fokusgruppeinterviewene Spørgeskemaundersøgelsen... 52

8 Brugerundersøgelse i forbindelse med evaluering af journalistuddannelserne Side 1 1. BAGGRUND Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har bedt NIRAS Konsulenterne om at gennemføre en brugerundersøgelse blandt dimittender fra Danmarks tre journalistuddannelser på Syddansk Universitet, Roskilde Universitetscenter og Danmarks Journalisthøjskole. Brugerundersøgelsen omfatter dimittender fra perioden 2001 til Brugerundersøgelsen er en del af dokumentationen i forbindelse med EVA s evaluering af de tre uddannelser. Samlet set skal evalueringen belyse følgende tre temaer: Uddannelsernes profil, målsætninger, faglige indhold, niveau og vilkår i forhold til kravene til henholdsvis uddannelser under professionsbachelorbekendtgørelsen og universitetsuddannelser. Dimittendernes kompetencer i forhold til det differentierede arbejdsmarked. Praktikkens betydning i uddannelserne, og herunder hvorvidt praktikkens omfang og kvalitet har indflydelse på koblingen til arbejdsmarkedet. Undersøgelsen blandt dimittenderne fra journalistuddannelserne indgår i evalueringen af de to sidstnævnte punkter - dimittendernes kompetencer i forhold til det differentierede arbejdsmarked og praktikkens betydning i uddannelserne. Konkret skal brugerundersøgelsen belyse dimittendernes opfattelse af: Styrker og svagheder ved de enkelte uddannelser. Kompetencer i forhold til det diffentierede arbejdsmarked. Praktikkens omfang og kvalitet samt kobling til arbejdsmarkedet. Foruden undersøgelsen blandt dimittenderne er gennemført en kvalitativ undersøgelse blandt aftagere af dimittender fra de tre uddannelser. Undersøgelsen blandt aftagere er afrapporteret i en særskilt rapport.

9 Brugerundersøgelse i forbindelse med evaluering af journalistuddannelserne Side Fremgangsmåde Målgruppen for undersøgelsen er dimittender fra de tre uddannelser i perioden fra 2001 til Journalistuddannelsen på Syddansk Universitet (fremover SDU) er en bacheloruddannelse på 3½ års varighed inklusiv 12 måneders praktik. Der er mulighed for en overbygning i form af en toårig journalistisk kandidatuddannelse. Journalistuddannelsen på Roskilde Universitetscenter (fremover RUC) består af en toårig basisuddannelse, en overbygningsuddannelse i journalistik på 1½ år kombineret med et andet overbygningsfag, ligeledes af 1½ års varighed. Hertil kommer 12 måneders praktik. Journalistuddannelsen på Danmarks Journalisthøjskole (fremover DJH) er en fireårig uddannelse, der uddanner til professionsbachelorniveau. Uddannelsen inkluderer 18 måneders praktik. Brugerundersøgelsen er gennemført som en kombineret kvalitativ og kvantitativ undersøgelse. Der er gennemført tre fokusgruppeinterview og en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt dimittender fra de tre journalistuddannelser. Fokusgruppeinterviewene blev gennemført med deltagerne opdelt efter uddannelsessted. Fokusgruppeinterviewet med dimittender fra RUC blev gennemført alene med kandidater. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført blandt 793 dimittender. Af de 793 er 99 dimittender fra SDU, 179 fra RUC og 515 fra DJH. Spørgeskemaundersøgelsen blandt dimittenderne fra SDU omfatter dimittender fra den 3½ årige bacheloruddannelse. I forhold til RUC omfatter undersøgelsen både bachelorer og kandidater, fordi journalistuddannelsen principielt kan bestås på begge niveauer. På DJH er undersøgelsen gennemført blandt professionsbachelorer. I alt 547 har besvaret spørgeskemaet på internettet. Dette giver en samlet svarprocent på i alt 69%. Blandt dimittender fra SDU er svarprocenten 67%, blandt dimittender fra RUC 63% (for bachelorer 61% og kandidater 74%) og blandt dimittender fra DJH 70%. En nærmere redegørelse for metoden findes i kapitel Læsevejledning I kapitel 2 præsenteres de overordnede resultater fra brugerundersøgelsen.

10 Brugerundersøgelse i forbindelse med evaluering af journalistuddannelserne Side 3 I kapitel 3 følger en gennemgang og analyse af styrker og svagheder, som dimittenderne oplever dem ved de tre uddannelser. Kapitel 4 indeholder en gennemgang og analyse af dimittendernes oplevelser af, hvilke kompetencer arbejdsmarkedet efterspørger, og hvorledes de oplever, at de gennem uddannelsen er klædt på i forhold til at honorere denne efterspørgsel. Kapitel 5 indeholder en gennemgang og analyse af dimittendernes oplevelser af praktikkens omfang og kvalitet samt kobling til arbejdsmarkedet. Rapporten afsluttes i kapitel 6 med metodiske refleksioner, dels i forhold til elementerne i undersøgelsen, dels i forhold til genstandsfeltet.

11 Brugerundersøgelse i forbindelse med evaluering af journalistuddannelserne Side 4 2. SAMMENFATNING Der er i forbindelse med undersøgelsen gennemført tre fokusgruppeinterview med dimittender fra de tre journalistuddannelser samt en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse med deltagelse af 547 dimittender fra de tre journalistuddannelser. I det følgende fremhæves udvalgte resultater. De oplevede styrker og svagheder ved de tre uddannelser Der er generelt utilfredshed med vægtningen af de journalistiske, håndværksmæssige elementer i forhold til de akademiske (teoretiske) elementer. 45% af bachelorerne fra RUC og 61% af kandidaterne fra RUC oplever, at der er for lidt eller alt for lidt vægt på de journalistiske, håndværksmæssige elementer i forhold til de akademiske elementer. Blandt dimittenderne fra DJH og SDU mener henholdsvis 24% og 18%, at der er for lidt eller alt for lidt vægt på de journalistiske, håndværksmæssige elementer i forhold til de akademiske elementer. Samtidig mener 23% af dimittender fra DJH og 13% af dimittender fra SDU, at der er for meget eller alt for meget vægt på de journalistiske, håndværksmæssige elementer i forhold til de akademiske elementer. Undersøgelsen viser også, at et flertal uanset uddannelse gerne ser en bedre sammenhæng mellem de journalistiske, håndværksmæssige elementer i forhold til de akademiske elementer. Blandt bachelorerne fra RUC er det 55%, der mener, at der er for lidt eller alt for lidt sammenhæng mellem de journalistiske, håndværksmæssige elementer og de akademiske elementer, mens det blandt kandidaterne er 52%. De tilsvarende andele for dimittenderne fra DJH og SDU er henholdsvis 59% og 76%. Kompetencer i forhold til arbejdsmarkedet Samlet viser analyserne, at de journalistiske, håndværksmæssige færdigheder udpeges af stort set alle uanset uddannelse som væsentlige færdigheder. Samtidig er der også enighed om, at de journalistiske, håndværksmæssige færdigheder i nogen eller høj grad er opnået på de respektive uddannelser. Analyserne viser endvidere en tendens til, at journalistiske, håndværksmæssige færdigheder især hentes gennem praktikken.

12 Brugerundersøgelse i forbindelse med evaluering af journalistuddannelserne Side 5 Hvad angår evnen til at virke i flere medier, er det især dimittender fra DJH og SDU, der mener, at disse færdigheder er vigtige eller meget vigtige. På spørgsmålet om evnen til at virke i flere medier, er det også især dimittender fra SDU og i et vist omfang dimittender fra DJH, der mener, at disse færdigheder i nogen eller høj grad er opnået gennem uddannelsen. Omkring hver tredje af bachelorerne og kandidaterne fra RUC mener, at de ikke kan virke i flere medier. Blandt dimittenderne fra DJH og SDU angiver et flertal, at evnen til at virke i flere medier primært er opnået gennem undervisningen. Der er endvidere udbredt enighed om, at evnen til faglig refleksion er vigtig eller meget vigtig. Det er dog især dimittenderne fra RUC (93% af bachelorerne og 97% af kandidaterne), der mener, at evnen til faglig refleksion i nogen eller høj grad er opnået gennem uddannelsen. Blandt dimittenderne fra DJH og SDU er det henholdsvis 64% og 84%. Blandt dimittenderne fra RUC er der enighed om, at evnen til faglig refleksion primært opbygges gennem undervisningen. Set på tværs af uddannelserne efterlyser dimittenderne en opprioritering af det journalistiske håndværk samt dansk og international politik. Herudover ser dimittender fra DJH og RUC gerne en opprioritering af sprog, mens dimittenderne fra SDU peger på presseetik. Praktikken Stort set alle dimittender i undersøgelsen oplevede, at de i nogen eller høj grad fik den eller de praktikpladser, som de havde ønsket. Tilsvarende er stort set alle uanset uddannelse tilfredse eller meget tilfredse med det faglige udbytte af praktikken. Det skal dog bemærkes, at hver tredje på tværs af uddannelserne er overvejende utilfreds eller utilfreds med tilbagemeldingerne på de udførte arbejdsopgaver. Tilsvarende er hver tredje overvejende utilfreds eller utilfreds med kontakten mellem praktikstedet og uddannelsesinstitutionen. For kandidaterne fra RUC er denne andel 52%.

13 Brugerundersøgelse i forbindelse med evaluering af journalistuddannelserne Side 6 3. STYRKER OG SVAGHEDER VED DE ENKELTE UDDAN- NELSER I dette indledende kapitel rettes fokus på de oplevede styrker og svagheder ved de enkelte uddannelser, som dimittender fra de tre uddannelser ser dem. Dette kapitel behandler primært de oplevede styrker og svagheder i forhold til uddannelsernes opbygning, mens der i kapitel 4 og 5 sættes fokus på uddannelsernes styrker og svagheder i forhold til arbejdsmarkedet og praktikforløbet. Kapitlet indledes med en kort gennemgang af resultaterne fra fokusgruppeinterviewene. Herefter følger en gennemgang og analyse af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen. 3.1 Resultater fra fokusgruppeinterviewene I det følgende rettes fokus mod de styrker og svagheder, som deltagerne i interviewene gav udtryk for, at de oplever i forhold til uddannelserne. Blandt spørgsmålene i forhold til styrker og svagheder ved uddannelserne var et spørgsmål om, hvorledes dimittenderne vurderer optagelsesprocedurerne ved uddannelsens start for SDU og DJH, og ved overgang til overbygning i journalistik for RUC. Det er generelt vurderingen på tværs af uddannelserne, at dimittenderne er tilfredse med de nuværende optagelsesprocedurer og vurderer, at de fungerer efter hensigten. Dimittenderne fra SDU fremhæver især værdien af samtalen med en medarbejder ved uddannelsen og en udefra kommende journalist. Enkelte blandt dimittenderne fra RUC peger på, at optagelsesproceduren godt kunne strammes op i forhold til kravene om viden om samfundsforhold og skrivefærdigheder. Deltagerne blev i forhold til uddannelsernes opbygning spurgt om, hvorledes de oplever vægtningen mellem de journalistiske, håndværksmæssige elementer og de akademiske elementer. For dimittenderne fra DJH lød spørgsmålet, hvorledes de oplever forholdet mellem teori og praksis. Deltagerne i interviewene fra DJH giver udtryk for, at de gerne ser den teoretiske del af uddannelsen styrket, men giver samtidig udtryk for, at uddannelsen ikke skal akademiseres. For flertallet af dimittenderne fra DJH er det vigtigt, at DJH forbliver stedet, der procedurer gode håndværkere. Flere fra DJH pe-

14 Brugerundersøgelse i forbindelse med evaluering af journalistuddannelserne Side 7 ger på, at behovene nærmere går i retning af øgede muligheder for at specialisere sig inden for de journalistiske genrer. En deltager fra DJH udtrykker det således: DJH er gode til at lave håndværkere. Man kan sætte en historie sammen, se om der er en historie eller ej. Men det ville være godt med en mulighed for at specialisere sig. Blandt mulighederne for specialisering efterlyses især informationsjournalistik. Det er der imidlertid efterfølgende blevet åbnet mulighed for. Deltagerne fra SDU giver udtryk for, at de gerne ser, at niveauet på de akademiske elementer på uddannelsen hæves og sammenhængen med de journalistiske elementer styrkes. En af deltagerne fra SDU udtrykker det således: De indfrier ikke de akademiske ambitioner, som de har i formålsparagrafferne. En anden deltager fra SDU supplerer med følgende betragtning om det akademiske niveau: Koblingen mellem det akademiske og journalistiske er blevet bedre. Det er en styrke, at der bliver gjort et forsøg på at banke noget mere viden ind i hovedet på os med akademiske fag. Men vi er ikke kommet i mål. Dimittenderne fra RUC giver udtryk for, at de er tilfredse i forhold til det akademiske niveau. Til gengæld ser de ligesom dimittenderne fra SDU gerne en bedre kobling af de journalistiske, håndværksmæssige elementer og de akademiske elementer. Mens ovenstående især sætter fokus på svaghederne, blev dimittenderne også bedt om at pege på styrkerne ved uddannelserne. Ud over at være gode håndværkere peger dimittender fra DJH på en højere presseetisk bevidsthed. Dimittenderne fra SDU nævner flermedialitet som en styrke ved SDU samt en større gennemslagskraft et større drive. Styrkerne hos RUC er ifølge dimittenderne den kritiske og problematiserende tilgangsvinkel til journalistikken og journalistikkens rolle i samfundet samt muligheden for at kombinere journalistikken med det andet fag. 3.2 Baggrundsdata I det følgende gennemgås de resultater fra spørgeskemaundersøgelsen, der vedrører styrker og svagheder ved uddannelserne. Indledningsvis beskrives respondenternes studiestatus og forudsætninger ved uddannelsens start.

15 Brugerundersøgelse i forbindelse med evaluering af journalistuddannelserne Side 8 Tabel 3-1: Hvad er din studiestatus? n = 77 RUC-bachelorer RUC, bachelor i journalistik 10% RUC, bachelor i journalistik, i gang med cand. comm. i journalistik 36% RUC, bachelor i journalistik, i gang med andet fag 20% RUC, bachelor i journalistisk og andet fag, i gang med cand. comm. i journalistik 34% I alt 100% Spørgsmålet er kun blevet stillet dimittender fra RUC. Dimittenderne fra RUC er blevet spurgt om deres studiestatus. 29% (32) angiver, at de er kandidater (cand. comm.), mens 71% (77) angiver, at de er bachelorer. Blandt bachelorerne er 70% i gang med kandidatdelen. Tabel 3-2: Hvilken basisuddannelse har du gennemført? n = 77 og 32 RUC-bachelorer RUC-kandidater Den samfundsvidenskabelige basisuddannelse 36% 56% Den humanistiske basisuddannelse 43% 28% Den naturvidenskabelige basisuddannelse 1% 0% Humanistisk international basisuddannelse 12% 9% Merit fra anden uddannelse 8% 6% I alt 100% 100% Spørgsmålet er kun blevet stillet dimittender fra RUC. En samfundsvidenskabelig eller humanistisk basisuddannelse er den hyppigste baggrund for bachelorer og kandidater fra RUC, jf. ovenstående tabel. Tabel 3-3: Har du et andet overbygningsfag end journalistik? n = 77 og 32 RUC-bachelorer RUC-kandidater Nej 8% 0% Nej, men jeg har planer om at starte på et inden for de næste to år 5% 0% Ja 61% 97% Jeg er pt. ved at færdiggøre mit andet fag 26% 3% I alt 100% 100% Spørgsmålet er kun blevet stillet dimittender fra RUC.

16 Brugerundersøgelse i forbindelse med evaluering af journalistuddannelserne Side 9 Af ovenstående tabel fremgår, at stort set alle kandidater fra RUC har et andet overbygningsfag end journalistik, mens det er 61% af bachelorerne. Hertil kommer, at 26% af bachelorerne er i gang med det andet fag. Tabel 3-4: Hvad var dit andet fag/hvilket fag overvejer du? n = 72 og 32 RUC-bachelorer RUC-kandidater Geografi / internationale udviklingsstudier 17% 16% Historie 7% 19% Sprog samt sprog og kulturmødestudier 22% 22% Socialvidenskab, forvaltning og virksomhedsstudier 35% 38% Psykologi / filosofi 7% 6% Andet 13% 0% I alt 100% 100% Spørgsmålet er kun blevet stillet dimittender fra RUC. Som det fremgår af nedenstående tabel 3-5, er en gymnasial uddannelse den typiske uddannelsesmæssige baggrund ved starten på uddannelsen som journalist. For 73% af dimittenderne fra DJH og 83% fra SDU var en gymnasial uddannelse den uddannelsesmæssige baggrund ved starten på journalistuddannelsen. 21% af dimittenderne fra DJH havde en videregående uddannelse. For SDU er den tilsvarende andel 14%. Tabel 3-5: Hvad var din uddannelsesmæssige baggrund, før du startede på uddannelsen som journalist? n = 76, 32, 353 og 65 RUCbachelorekandidater RUC- DJH SDU Gymnasial uddannelse 59% 75% 73% 83% Erhvervsuddannelse 0% 0% 5% 0% Kort videregående uddannelse 1% 0% 4% 5% Mellemlang videregående uddannelse 3% 0% 3% 3% Lang videregående uddannelse - universitetsbachelorgrad 36% 25% 12% 6% Lang videregående uddannelse - kandidatgrad 0% 0% 2% 0% Andet 1% 0% 2% 3% I alt 100% 100% 100% 100% 59% og 75% af henholdsvis bachelorerne og kandidaterne fra RUC angiver en gymnasial uddannelse som den uddannelsesmæssige baggrund ved starten på journalistuddannelsen. 36% og 75% af henholdsvis bachelorerne og kandidater-

17 Brugerundersøgelse i forbindelse med evaluering af journalistuddannelserne Side 10 ne fra RUC angiver en bachelorgrad. Dette skyldes formentligt, at flere af respondenterne fra RUC har misforstået dette spørgsmål og svaret ud fra deres start på den journalistiske overbygning. 1 Tabel 3-6: Har du, inden du startede på journalistuddannelsen, læst på en videregående uddannelse i minimum et år uden at afslutte uddannelsen? n = 351 og 65 DJH SDU Ja 32% 43% Nej 68% 57% I alt 100% 100% Spørgsmålet er kun blevet stillet dimittender fra DJH og SDU. Respondenterne fra DJH og SDU blev spurgt, om de inden de startede på journalistuddannelsen havde læst på en videregående uddannelse i minimum et år uden at afslutte uddannelsen. 32% af dimittenderne fra DJH svarer ja til dette spørgsmål, mens 43% af dimittenderne fra SDU svarer ja. Tabel 3-7: Synes du, at procedurerne i forbindelse med optagelsen på studiet fungerer tilfredsstillende? n = 351 og 65 DJH SDU Slet ikke 1% 0% I ringe grad 0% 2% I nogen grad 30% 14% I høj grad 68% 83% Ved ikke 1% 2% I alt 100% 100% Spørgsmålet er kun blevet stillet dimittender fra DJH og SDU. Ovenstående tabel illustrerer en høj grad af tilfredshed med optagelsesprocedurerne. Ovenstående tendenser bekræfter således resultaterne fra fokusgruppeinterviewene. 98% af dimittenderne fra DJH oplever, at procedurerne i forbindelse med optagelsen på studiet i nogen eller høj grad fungerer tilfredsstillende. Den tilsvarende andel hos dimittenderne fra SDU er 97%. Som det fremgår af nedenstående tabel, oplever 82% af bachelorerne og 72% af kandidaterne fra RUC, at optagelsen på journalistoverbygningen i nogen eller 1 Dette til trods for at det i spørgeskemaet var præciseret, at respondenterne ved besvarelse af spørgeskemaet skulle tage udgangspunkt i hele uddannelsen. Det vil sige basisuddannelse, journalistisk overbygning, det andet fag og evt. kandidatdel.

18 Brugerundersøgelse i forbindelse med evaluering af journalistuddannelserne Side 11 høj grad fungerer tilfredsstillende.14% af bachelorerne og 19% af kandidaterne angiver, at optagelsen i ringe grad eller slet ikke fungerer tilfredsstillende. Tabel 3-8: Synes du, at optagelsen på journalistoverbygningen fungerer tilfredsstillende? n = 71 og 32 RUC-bachelorer RUC-kandidater Slet ikke 0% 3% I ringe grad 14% 16% I nogen grad 48% 53% I høj grad 34% 19% Ved ikke 4% 9% I alt 100% 100% Spørgsmålet er kun blevet stillet dimittender fra RUC. 3.3 Uddannelsernes opbygning og indhold Efter i ovenstående at have gennemgået respondenternes studiestatus og forudsætninger ved uddannelsens start rettes opmærksomheden i det følgende mod vurderingen af uddannelsernes opbygning og indhold. Tabel 3-9: Hvordan vurderer du prioriteringen af de journalistiske, håndværksmæssige elementer i forhold til de akademiske (teoretiske) elementer på den samlede uddannelse? n = 69, 31, 330 og 63 RUCbachelorer RUCkandidater DJH SDU Alt for lidt vægt på de journalistiske, håndværksmæssige elementer 12% 19% 6% 0% For lidt vægt på de journalistiske, håndværksmæssige elementer 33% 42% 18% 18% Passende forhold 45% 36% 51% 60% For meget vægt på de journalistiske, håndværksmæssige elementer 9% 3% 21% 13% Alt for meget vægt på de journalistiske, håndværksmæssige elementer 1% 0% 2% 0% Ved ikke 0% 0% 3% 10% I alt 100% 100% 100% 100% Blandt de første spørgsmål om uddannelsernes opbygning var et spørgsmål om, hvorledes dimittenderne oplever prioriteringen af de journalistiske, håndværksmæssige elementer i forhold til akademiske (for DJH teoretiske) elementer i uddannelsen. 45% af bachelorerne og 36% af kandidaterne fra RUC oplever, at der er et passende forhold mellem de journalistiske, håndværksmæssige elementer og de akademiske elementer i uddannelsen. Til gengæld giver 45% af bache-

19 Brugerundersøgelse i forbindelse med evaluering af journalistuddannelserne Side 12 lorerne og 61% af kandidaterne udtryk for, at der er for lidt eller alt for lidt vægt på de journalistiske, håndværksmæssige elementer. Blandt dimittenderne fra DJH mener 51%, at der er et passende forhold mellem de journalistiske, håndværksmæssige elementer og de teoretiske elementer. De resterende dimittender deler sig i to næsten lige store dele. 24% giver udtryk for, at der er for lidt eller alt for lidt vægt på de journalistiske, håndværksmæssige elementer, mens 23% mener, at der er for meget eller alt for meget vægt på de journalistiske, håndværksmæssige elementer. På SDU mener et flertal på 60%, der er et passende forhold mellem de journalistiske, håndværksmæssige elementer og de akademiske elementer i uddannelsen. 18% finder, at der er for lidt vægt på de journalistiske, håndværksmæssige elementer, mens 13% finder, at der er for meget vægt på disse elementer. Det er således især dimittender fra RUC, der efterlyser en højere vægtning af de journalistiske, håndværksmæssige elementer. Endelig markerer dimittender fra SDU sig som de mest tilfredse med den nuværende prioritering. Dog skal det bemærkes, at de dimittender både fra DJH og SDU, der ønsker ændringer, på begge uddannelser er delt i to lige store grupper, hvad angår en højere eller lavere vægtning af de journalistiske, håndværksmæssige elementer. Tabel 3-10: Er sammenhængen mellem de journalistiske håndværksmæssige elementer og de akademiske (teoretiske) elementer på den samlede uddannelse passende? n = 69, 31, 330 og 63 RUCbachelorekandidater RUC- DJH SDU Ja, passende 41% 42% 37% 22% Nej, der er for lidt sammenhæng 48% 39% 49% 70% Nej, der er alt for lidt sammenhæng 7% 13% 10% 6% Ved ikke 4% 7% 4% 2% I alt 100% 100% 100% 100% Ovenstående viser, at flertallet uanset uddannelse ønsker en bedre sammenhæng mellem de journalistiske, håndværksmæssige elementer og de akademiske elementer i uddannelsen. 41% af bachelorerne og 42% af kandidaterne fra RUC oplever, at der en passende sammenhæng mellem de journalistiske, håndværksmæssige elementer og de akademiske elementer i uddannelsen, mens henholdsvis 55% og 52% giver udtryk for, at der er for lidt eller alt for lidt sammenhæng.

20 Brugerundersøgelse i forbindelse med evaluering af journalistuddannelserne Side 13 37% af dimittenderne fra DJH finder, at der en passende sammenhæng mellem de journalistiske, håndværksmæssige elementer og de teoretiske elementer i uddannelsen, mens 59% mener, at der er for lidt eller alt for lidt sammenhæng. Blandt dimittenderne fra SDU er det 22%, der vurderer, at der en passende sammenhæng mellem de journalistiske, håndværksmæssige elementer og de akademiske elementer i uddannelsen, mens 76% giver udtryk for, at der er for lidt eller alt for lidt sammenhæng. Disse tendenser bekræfter således billedet fra fokusgruppeinterviewene, hvor deltagerne også generelt gav udtryk for et ønske om en bedre sammenhæng mellem de journalistiske, håndværksmæssige elementer og de akademiske elementer i uddannelsen. Tabel 3-11: I hvilken grad synes du, at du havde mulighed for at anvende kvalifikationer fra basisuddannelsen i forbindelse med bachelormodulet/overbygningen i journalistik? n = 71 og 31 RUC-bachelorer RUC-kandidater Slet ikke 0% 7% I ringe grad 14% 13% I nogen grad 48% 42% I høj grad 34% 32% Ved ikke 4% 7% I alt 100% 100% Spørgsmålet er kun blevet stillet til dimittender fra RUC. Med udgangspunkt i ovenstående tabel fremgår det, at både bachelorer og kandidater fra RUC i stor udstrækning mener at have haft mulighed for at anvende kvalifikationer fra basisuddannelsen i forbindelse med bachelormodulet/overbygningen i journalistik. En videre analyse viser en tendens til, at det især er bachelorerne og kandidaterne med en samfundsvidenskabelig basisuddannelse, der svarer i høj grad til at have haft mulighed for at anvende kvalifikationer fra basisuddannelsen i forbindelse med bachelormodulet/overbygningen i journalistik. Med udgangspunkt i nedenstående tabel 3-12 fremgår det, at både bachelorer og kandidater fra RUC i stor udstrækning mener at have haft mulighed for at anvende kvalifikationer fra deres andet fag i forbindelse med bachelormodulet/overbygningen i journalistik.

21 Brugerundersøgelse i forbindelse med evaluering af journalistuddannelserne Side 14 En videre analyse viser dog en tendens til, at bachelorer og kandidater fra RUC med andet fag i psykologi og filosofi i mindre grad end de øvrige har oplevet muligheder for at anvende deres andet fag. Tabel 3-12: I hvilken grad synes du, at du havde mulighed for at anvende kvalifikationer fra dit andet overbygningsfag i forbindelse med bachelormodulet/overbygningen i journalistik? n = 71 og 31. RUC-bachelorer RUC-kandidater Slet ikke 4% 7% I ringe grad 10% 10% I nogen grad 27% 29% I høj grad 47% 52% Har ikke haft andet fag 11% 3% Ved ikke 1% 0% I alt 100% 100% Spørgsmålet er kun blevet stillet til dimittender fra RUC I forhold til uddannelsens opbygning blev respondenterne afslutningsvis bedt om at vurdere muligheden for selv at have indflydelse på uddannelsen. Blandt bachelorerne fra RUC er 88% overvejende tilfredse eller tilfredse med muligheden for selv at præge uddannelsesforløbet, mens det er 84% blandt kandidaterne. De tilsvarende andele hos DJH og SDU er henholdsvis 79% og 72%. Hvad angår muligheden for at fordybe sig i udvalgte emner, er 86% af bachelorerne og 87% af kandidater fra RUC overvejende tilfredse eller tilfredse. Blandt dimittenderne fra DJH er andelen af overvejende tilfredse eller tilfredse 69%, mens den blandt dimittenderne fra SDU er 49%. Blandt bachelorerne fra RUC er 41% overvejende utilfredse eller utilfredse med muligheden for at specialisere sig inden for udvalgte emner, mens det er 42% blandt kandidaterne. De tilsvarende andele hos DJH og SDU er henholdsvis 13% og 32%. 78% af bachelorerne fra RUC er overvejende tilfredse eller tilfredse med antallet af fag og emner, der udbydes. Blandt kandidaterne er det 68%. På DJH og SDU er de tilsvarende andele 63% og 84%.

22 Brugerundersøgelse i forbindelse med evaluering af journalistuddannelserne Side 15 Tabel 3-13: Hvor tilfreds er du med følgende i forhold til det samlede uddannelsesforløb? n = 69, 31, 329 og 63. RUC-bachelorer RUC-kandidater DJH SDU Utilfreds Tilfreds Utilfreds Tilfreds Utilfreds Tilfreds Utilfreds Muligheden for selv at præge uddannelsesforløbet Muligheden for at fordybe sig i udvalgte emner Muligheden for at specialisere sig inden for de enkelte emner Antallet af fag og emner, der udbydes Muligheden for at belyse problemstillinger tværfagligt Tilfreds 10% 88% 13% 84% 20% 79% 25% 72% 15% 86% 13% 87% 29% 69% 46% 49% 41% 59% 42% 58% 13% 87% 32% 64% 17% 78% 29% 68% 36% 63% 13% 84% 19% 74% 16% 78% 45% 26% 48% 40% Procentsatserne summerer ikke til 100%, idet ved ikke-kategorien er udeladt fra ovenstående fremstilling. Hvad angår muligheden for at belyse problemstillinger tværfagligt, er 74% af bachelorerne og 78% af kandidater fra RUC overvejende tilfredse eller tilfredse. Blandt dimittenderne fra DJH er andelen af overvejende tilfredse eller tilfredse 26%, mens den blandt dimittenderne fra SDU er 40%. Generelt kan der således spores en tendens til, at dimittender fra RUC især er tilfredse med mulighederne for at præge uddannelsesforløbet. Det gælder især muligheden for at fordybe sig i udvalgte emner og belyse problemstillinger tværfagligt. 3.4 Undervisningsformerne og antallet af eksaminer I det følgende gennemgås respondenternes vurderinger af de anvendte undervisningsformer. De, der har svaret, at de ikke har haft de nævnte undervisningsformer, er udeladt af beregningsgrundlaget. 2 Resultaterne er opdelt i to kategorier. Utilfreds der dækker svarene overvejende utilfreds eller utilfreds og tilfreds der dækker svarene overvejende tilfreds eller tilfreds.

23 Brugerundersøgelse i forbindelse med evaluering af journalistuddannelserne Side 16 Tabel 3-14:Hvilket fagligt udbytte mener du, at nedenstående undervisningsformer eller studieteknikker på den samlede uddannelse har givet dig? RUC-bachelorer RUC-kandidater DJH SDU Ringe 3 Stort Ringe Stort Ringe Stort Ringe Stort Forelæsninger (n = 69, 30, % 65% 50% 50% 63% 37% 25% 75% og 63) Holdundervisning/seminarer/ workshops (n = 4% 96% 7% 94% 9% 91% 0% 100% 69, 31, 328 og 63) Selvstudie (n = 65, 30, 302 og 37% 63% 27% 73% 44% 56% 26% 69% 54) Problemorienteret projektarbejde (n = 69, 4% 96% 3% 97% 19% 81% 17% 83% 31, 299 og 54) Gruppearbejde (n = 69, 31, % 90% 3% 97% 16% 84% 13% 87% og 63) Praktik (n = 69, 31, 329 og 63) 1% 99% 0% 100% 1% 99% 0% 100% Større skriftlige arbejder (n = 68, 31, 323 og 10% 90% 7% 94% 21% 79% 10% 91% 63) Præsentationer / fremlæggelser (n = 65, 30, 43% 57% 47% 53% 50% 50% 38% 62% 300,63 og 58) Mindre skriftlige opgaver (n = 69, 30, 326 og 26% 74% 17% 83% 30% 71% 11% 89% 63) Andre former (n = 2, 0, 11 og 2) 0% 100% 0% 0% 0% 100% 0% 100% Procentsatserne summerer ikke til 100%, idet ved ikke-kategorien er udeladt fra ovenstående fremstilling. Blandt nedenstående resultater kan fremhæves, at 96% af bachelorerne og 94% af kandidaterne fra RUC angiver, at det faglige udbytte af holdundervisningen/seminarerne/workshops har været stort eller meget stort. De tilsvarende andele for dimittenderne for DJH og SDU er henholdsvis 91% og 100%. 3 Resultaterne er opdelt i to kategorier. Ringe der dækker svarene ringe eller meget ringe og stort der dækker svarene stort eller meget stort.

24 Brugerundersøgelse i forbindelse med evaluering af journalistuddannelserne Side 17 Til sammenligning mener 65% af bachelorerne og 50% kandidaterne fra RUC, at det faglige udbytte af forelæsningerne har været stort eller meget stort. De tilsvarende andele for dimittenderne for DJH og SDU er henholdsvis 37% og 75%. Af yderligere resultater kan fremhæves, at 96% af bachelorerne og 94% af kandidaterne fra RUC angiver, at det faglige udbytte af det problemorienterede projektarbejde har været stort eller meget stort. De tilsvarende andele for dimittenderne fra DJH og SDU er henholdsvis 81% og 83%. Der, hvor udbyttet har været lavest, er i forhold til præsentationer og fremlæggelser. Dette gælder alle uddannelser. Som det fremgår af nedenstående tabel, mener 74% af bachelorerne og 70% af kandidaterne fra RUC, at antallet af eksaminer / prøver er passende, mens henholdsvis 24% og 27% angiver, at der er for få eksaminer. Tabel 3-15: Hvordan vurderer du antallet af eksaminer/prøver? n = 68, 32, 329 og 63 RUCbachelorekandidater RUC- DJH SDU Der er for få eksaminer/prøver 24% 27% 31% 3% Der er et passende antal eksaminer/prøver 74% 70% 65% 60% Der er for mange eksaminer/prøver 2% 0% 2% 35% Ved ikke 2% 3% 2% 2% I alt 100% 100% 100% 100% Blandt dimittenderne på DJH mener 65%, at antallet af eksaminer / prøver er passende, mens 31% mener, at der er for få eksaminer / prøver. Blandt dimittender fra SDU mener et flertal på 60%, at antallet af eksaminer / prøver er passende. Til gengæld mener 35%, at der er for mange eksaminer / prøver. Vurderingen blandt flertallet af dimittenderne er således, at antallet af eksaminer / prøver er passende. Hos RUC og DJH vurderer et mindretal, at der er for få eksaminer / prøver, men et mindretal hos SDU vurderer, at der for mange eksaminer / prøver. 3.5 De faglige og sociale relationer Nedenstående tabel viser, hvor tilfredse dimittenderne blandt andet er med de faglige og sociale relationer mellem studerende og i forhold til underviserne.

25 Brugerundersøgelse i forbindelse med evaluering af journalistuddannelserne Side 18 Tabellen viser, at der generelt er stor tilfredshed med de faglige og sociale relationer mellem studerende og i forhold til underviserne. Eksempelvis er 99% af bachelorerne og 93% af kandidaterne fra RUC overvejende tilfredse eller tilfredse med de sociale relationer mellem de studerende. De tilsvarende andele hos dimittender fra DJH er 86% og hos SDU 87%. n = 68, 30, 328 og 63. De faglige relationer mellem de studerende på uddannelsen De sociale relationer mellem de studerende på uddannelsen De faglige relationer mellem de studerende og undervisere på uddannelsen De sociale relationer mellem de studerende og undervisere på uddannelsen De fysiske rammer i form af undervisningslokaler, grupperum mv. Teknisk udstyr til rådighed på uddannelse RUC-bachelorer RUCkandidater Utilfreds 4 Tabel 3-16: Hvordan oplevede du din tilfredshed med nedenstående forhold? DJH SDU Tilfreds Utilfreds Tilfreds Utilfreds Tilfreds Utilfreds Tilfreds 7% 93% 10% 87% 13% 82% 8% 92% 2% 99% 7% 93% 11% 86% 13% 87% 13% 85% 40% 57% 26% 71% 6% 94% 10% 87% 3% 97% 21% 68% 6% 91% 0% 100% 3% 97% 58% 42% 5% 95% 24% 77% 17% 80% 45% 54% 0% 100% Procentsatserne summerer ikke til 100%, idet ved ikke-kategorien er udeladt fra ovenstående fremstilling. Hvad angår de faglige relationer i forhold til underviserne, er 85% af bachelorerne og 57% af kandidaterne fra RUC overvejende tilfredse eller tilfredse. De tilsvarende andele hos dimittender fra DJH er 71% og hos SDU 94%. Endelig skal bemærkes, at samtlige dimittender fra SDU er overvejende tilfredse eller tilfredse med det tekniske udstyr til rådighed for uddannelsen. Blandt ba- 4 Resultaterne er opdelt i to kategorier. Utilfreds der dækker svarene overvejende utilfreds eller utilfreds og tilfreds der dækker svarene overvejende tilfreds eller tilfreds.

26 Brugerundersøgelse i forbindelse med evaluering af journalistuddannelserne Side 19 chelorerne fra RUC er den tilsvarende andel 77%, hos kandidaterne fra RUC 80% og dimittenderne fra DJH 54%. 3.6 Samlet vurdering Respondenterne havde i spørgeskemaet mulighed for at udpege op til tre svage og tre stærke sider ved deres uddannelse. De fremsatte svar er efterfølgende forsøgt kategoriseret. På baggrund af dette tegner sig følgende tendenser. Stærke sider ved journalistuddannelsen ved RUC er ifølge bachelorerne udvikling af evnen til faglig refleksion, hvilket 45% nævner. Herefter følger tværfaglighed, hvilket 31% peger på, og et godt studiemiljø (25%). Blandt de svage sider er ifølge bachelorerne fra RUC for ringe vægt på det journalistiske håndværk (51%), manglende flermedialitet (34%) og det at uddannelsen er for kort (16%). Ifølge kandidaterne fra RUC er de stærke sider udvikling af evnen til faglig refleksion (78%), vægten på det problemorienterede projektarbejde (47%) og tværfagligheden (31%). Blandt de svage sider er ifølge kandidaterne fra RUC for ringe vægt på det journalistiske håndværk (47%), manglende flermedialitet (31%) og for let optagelse på studiet (16%). Dimittender fra SDU peger som stærke sider ved journalistuddannelsen på SDU på flermedialitet (75%), gode undervisere (32%) og det høje faglige niveau (32%). Blandt de svage sider er ifølge dimittenderne, at man vil for meget med uddannelsen, hvilket 35% nævner. Blandt de øvrige svage sider er manglende sammenhæng mellem de journalistiske, håndværksmæssige elementer og de akademiske elementer (29%) samt det, at uddannelsen har karakter af at være prøvekanin (20%). Ifølge dimittenderne fra DJH er de stærke sider ved journalistuddannelsen på DJH praktikforløbet (51%), vægten på de journalistiske, håndværksmæssige færdigheder (47%) og bredden i uddannelsen (19%). Blandt de svage sider er ifølge dimittenderne fra DJH for ringe vægt på de teoretiske elementer (35%), dårlige undervisere (31%) og et for lavt fagligt niveau (27%). Ovenstående tendenser bekræfter billedet fra fokusgruppeinterviewene i forhold til, at svaghederne ved uddannelserne opleves som vægten og sammenhængen mellem de journalistiske, håndværksmæssige elementer og akademiske elementer. Dimittenderne blev også spurgt om, hvis de skulle vælge uddannelse nu, om de så ville vælge den samme uddannelse igen. Hertil svarer hhv. 72% af bachelo-

27 Brugerundersøgelse i forbindelse med evaluering af journalistuddannelserne Side 20 rerne og 73% af kandidaterne fra RUC, 77% af dimittender fra DJH samt 92% af dimittender fra SDU ja. Tager man andelen med, der ville vælge samme uddannelse på RUC, men blot med en anden basisuddannelse, er det 82% af bachelorerne og 83% af kandidaterne, der ville vælge den samme uddannelse. Tabel 3-17: Hvis du skulle vælge uddannelse nu, ville du så vælge samme uddannelse igen? n = 67, 30, 322 og 63 RUCbachelorekandidater RUC- DJH SDU Ja 72% 73% 77% 92% Ja, men med en anden basisuddannelse 10% 10% - - Ja, men på SDU/SDU/SDU/RUC 12% 7% 14% 0% Ja, men på DJH/DJH/RUC/DJH 0% 3% 2% 5% Nej 6% 7% 7% 3% I alt 100% 100% 100% 100% Respondenterne fra både SDU og DJH blev spurgt om deres eventuelle planer i forhold til kandidatdelen på SDU. Blandt dimittenderne fra SDU har 8% planer om at starte på kandidatdelen, mens 10% har afsluttet den. 5 Blandt dimittender fra DJH har 4% planer om at starte på kandidatdelen, mens 3% er i gang. Tabel 3-18: Har du planer om at starte på kandidatdelen (cand. public.) inden for de næste to år? n = 63 SDU Nej, har afsluttet den 10% Nej 64% Ja 8% Jeg er startet 0% Ved ikke 19% I alt 100% Spørgsmålet er kun blevet stillet dimittender fra SDU. 5 SDU har gjort opmærksom på, at der endnu ikke er færdig uddannet kandidater (cand. public.), men respondenterne har alligevel benyttet svarmuligheden nej, har afsluttet den. Det kan skyldes at spørgsmålet gælder for de næste to år.

28 Brugerundersøgelse i forbindelse med evaluering af journalistuddannelserne Side 21 Tabel 3-19: Har du planer om at starte på kandidatdelen på journalistik på Syddansk Universitet inden for de næste to år? n =325 DJH Nej 78% Ja 4% Jeg er startet 3% Ved ikke 15% I alt 100% Spørgsmålet er kun blevet stillet dimittender fra DJH. 3.7 Sammenfatning I dette kapitel har fokus været på de oplevede styrker og svagheder ved de enkelte uddannelser, som dimittender fra de tre uddannelser ser dem. I det følgende fremhæves udvalgte resultater. Der er generelt utilfreds med vægtningen af de journalistiske, håndværksmæssige elementer i forhold til de akademiske elementer. 45% af bachelorerne fra RUC og 61% af kandidaterne fra RUC oplever, at der er for lidt eller alt for lidt vægt på de journalistiske, håndværksmæssige elementer i forhold til de akademiske elementer. Blandt dimittenderne fra DJH og SDU mener henholdsvis 24% og 18%, at der er for lidt eller alt for lidt vægt på de journalistiske, håndværksmæssige elementer i forhold til de akademiske (teoretiske) elementer. Samtidig mener 23% af dimittender fra DJH og 13% af dimittender fra SDU, at der er for meget eller alt for meget vægt på de journalistiske, håndværksmæssige elementer i forhold til de akademiske elementer. Undersøgelsen viser også, at et flertal uanset uddannelse gerne ser en bedre sammenhæng mellem de journalistiske, håndværksmæssige elementer i forhold til de akademiske elementer. Blandt bachelorerne fra RUC er det 55%, der mener, at der er for lidt eller alt for lidt sammenhæng mellem de journalistiske, håndværksmæssige elementer og de akademiske elementer, mens det blandt kandidaterne er 52%. De tilsvarende andele for dimittenderne fra DJH og SDU er henholdsvis 59% og 76%. Generelt er der på tværs af uddannelserne tilfredshed med muligheden for selv at kunne præge uddannelsesforløbet. Hvad angår muligheden for at fordybe sig i udvalgte emner og belyse problemstillinger tværfagligt, er dimittenderne fra RUC dog de mest tilfredse.

29 Brugerundersøgelse i forbindelse med evaluering af journalistuddannelserne Side KOMPETENCER I FORHOLD TIL ARBEJDSMARKEDET Dette kapitel indeholder en gennemgang og analyse af dimittendernes oplevelser af, hvilke kompetencer arbejdsmarkedet efterspørger og hvorledes de oplever, de gennem uddannelsen er klædt på i forhold til at honorere denne efterspørgsel. Kapitlet indledes med en kort gennemgang af resultaterne fra fokusgruppeinterviewene. Herefter følger en gennemgang og analyse af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen. 4.1 Resultater fra fokusgruppeinterviewene Deltagerne i fokusgruppeinterviewene blev, hvad angår kompetencer i forhold til arbejdsmarkedet, indledningsvis bedt om at vurdere beskæftigelsessituationen på arbejdsmarkedet i dag. Den sammenstemmende vurdering blandt deltagerne er, at der generelt uddannes for mange journalister i forhold til behovene på arbejdsmarkedet. Dette på trods af, at der i informations- og kommunikationsafdelinger i private og offentlige virksomheder samt i PR-/ kommunikationsvirksomheder skabes flere jobåbninger for journalister. Dette er dog ikke nok til at opsuge det bortfald af job, der sker inden for de traditionelle områder. Samtidig er det især i forhold til informations- og kommunikationsafdelinger i private og offentlige virksomheder samt i PR-/ kommunikationsvirksomheder, at dimittender giver udtryk for, at de oplever konkurrence fra andre videregående uddannelser. Det er samtidig vurderingen, at der ikke i samme omfang opleves konkurrence fra andre videregående uddannelser i forhold til traditionelle rene journalistiske job. Konkurrencen er her alene mellem de journalistisk uddannede. Som konsekvens af det konkurrenceprægede arbejdsmarked gøres der ifølge dimittenderne i stor udstrækning brug af få kernemedarbejdere kombineret med en række projektansatte eller freelancere. Deltagerne i interviewene blev bedt om at beskrive, hvilke kompetencer, de mener, en nyuddannet journalist bør besidde. Indledningsvis nævnte flere af deltagerne i interviewene, at de faglige kompetencer set i forhold til personlige kom-

30 Brugerundersøgelse i forbindelse med evaluering af journalistuddannelserne Side 23 petencer som evnen til at danne netværk, gennemslagskraft samt det at kunne sælge sig selv betyder mindre for muligheden for beskæftigelse. Herunder har praktikforløbet stor betydning i forhold til netværksdannelse og den efterfølgende mulighed for beskæftigelse. I forhold til at kunne bestride et job som journalist er der blandt deltagerne, hvad angår de faglige kompetencer, enighed om, at det journalistiske håndværk skal være på plads. Med det journalistiske håndværk forstås det at kunne researche, vinkle og skrive en historie samt kendskab til de journalistiske genrer. Blandt øvrige faglige kompetencer nævner især dimittender fra DJH og SDU flermedialitet som kompetencer, en nyuddannet journalist bør besidde. Dimittender fra SDU og RUC peger på evnen til fagligt at kunne reflektere over det journalistiske håndværk og journalistikkens rolle i samfundet som en væsentlig faglig kompetence. På tværs af uddannelserne peger flere dimittender endvidere på, at det er en fordel, hvis man som nyuddannet besidder indsigt i et eller flere konkrete fagområder, herunder især samfundsmæssige forhold som for eksempel kultur, uddannelse, sundhed mv. Deltagerne i interviewene fra RUC blev spurgt om, hvorledes de oplever muligheden for at kunne anvende elementer fra basisuddannelsen og det andet fag på arbejdsmarkedet. Flertallet oplever, at den akademiske tradition på RUC giver en god ballast i forhold til en kritisk og problematiserende tilgangsvinkel til det journalistiske arbejde. Hertil kommer muligheden for en faglig specialisering via det andet fag. Samtidig er det dog få, der oplever, at arbejdsgiverne formår at benytte disse kompetencer. En af deltagerne fra RUC udtrykte det således: Jeg tror også dem, der ansætter, er i tvivl om, hvad de vil have. De vil have det, de har, men samtidigt vil de også have noget nyskabende. Som journalist fra RUC havde man håbet på, at man kunne udfylde det nyskabende. Men det bliver ikke rigtigt efterspurgt. En anden deltager fra RUC supplerer med: Hvis vi kommer ud og skal udfylde samme job, kan de andre det meget bedre. Hvis vi ikke kan bruge vores andet fag, har vi jo bare en meget kort DJH-uddannelse. Blandt de, der oplever at kunne anvende det andet fag, er især dimittender med et fag inden for den samfundsvidenskabelige retning.

31 Brugerundersøgelse i forbindelse med evaluering af journalistuddannelserne Side 24 I området mellem faglige og personlige kompetencer peger især dimittender fra DJH og SDU på det væsentlige i, at man som nyuddannet journalist er driftssikker. Ved driftsikker forstås, at man afleverer kvalitet til tiden. Blandt de personlige kompetencer fremhæver især dimittenderne fra DJH og SDU foruden ovenstående evnen til at udvikle ideer og forfølge disse. Blandt andre personlige kompetencer nævner dimittenderne egenskaber som det at være struktureret, god til at planlægge og god under stress. Efter at have udpeget, hvilke kompetencer, dimittenderne mener, en nyuddannet journalist bør besidde, blev dimittenderne spurgt, i hvilket omfang de oplever at have opnået disse kompetencer i løbet af deres uddannelse. Blandt dimittenderne fra DJH og SDU er der enighed om, at de føler sig godt klædt på i forhold til det journalistiske håndværk. Det samme er gældende for dimittenderne for RUC, der dog peger på, at det især er praktikforløbet, der giver dem det journalistiske håndværk. Flere af dimittenderne fra RUC oplevede i starten af praktikforløbet af være bagud i forhold til praktikanter fra DJH og SDU. Et efterslæb, der dog bliver hentet gennem praktikforløbet. I forhold til flermedialitet giver især dimittenderne fra SDU udtryk for, at de oplever, at de kan virke i flere medier, mens dimittender fra RUC og DJH især føler sig sikre i forhold til de trykte medier. Flere af dimittenderne giver på tværs af uddannelserne dog udtryk for, at de føler sig mindst sikre i forhold til at arbejde journalistisk med internettet. Hvad angår evnen til fagligt at kunne reflektere over det journalistiske håndværk, oplever især dimittenderne fra RUC, men også dimittender fra SDU, at de gennem uddannelserne har opnået denne kompetence. Som nævnt i ovenstående, giver flere af dimittenderne udtryk for, at det er en fordel, hvis man som nyuddannet besidder indsigt i et eller flere konkrete fagområder. Svarene på, hvorvidt uddannelserne giver dimittenderne disse forudsætninger, deler dimittenderne. Som nævnt i kapitel 3, giver deltagerne fra DJH i interviewene udtryk for, at de gerne ser den teoretiske del af uddannelsen styrket, men giver samtidig udtryk for, at uddannelsen ikke skal akademiseres. Deltagerne fra SDU giver udtryk for, at de gerne ser, at niveauet på de akademiske elementer på uddannelsen hæves.

32 Brugerundersøgelse i forbindelse med evaluering af journalistuddannelserne Side 25 Dimittenderne fra RUC oplever, at de i forhold til andre fagområder end journalistikken er godt rustede. Dog er det, som tidligere nævnt, ikke alle arbejdsgivere, der formår at benytte denne kompetence hos dimittenderne fra RUC. Hvad angår de personlige kompetencer, oplever dimittenderne uanset uddannelse, at de er godt rustet til arbejdsmarkedet. I det følgende gennemgås de resultater fra spørgeskemaundersøgelsen, der vedrører kompetencerne i forhold til arbejdsmarkedet. Indledningsvis beskrives respondenternes beskæftigelsessituation. 4.2 Beskæftigelsessituationen Tabel 4-1: Har du været i arbejde, efter du dimitterede fra uddannelsen? n = 76, 32, 351 og 65 RUCbachelorekandidater RUC- DJH SDU Ja 50% 91% 92% 94% Nej 50% 9% 8% 6% I alt 100% 100% 100% 100% 91% af kandidaterne fra RUC, 92% af dimittenderne fra DJH og 94% af dimittenderne fra SDU har været i beskæftigelse, efter de dimitterede fra uddannelsen. Det fremgår endvidere, at 50% af bachelorerne fra RUC har været i beskæftigelse. Hertil skal bemærkes, at 90% af bachelorerne fra RUC stadig er under uddannelse, i gang med overbygningsfag eller kandidatdel. Blandt de 10% svarende til syv personer, der har afbrudt studiet efter bachelordelen, har samtlige været i beskæftigelse. De følgende tabeller (afsnit 4.2) indeholder alene de andele, der har været i beskæftigelse. Tabel 4-2 viser, hvilke ansættelsesformer dimittenderne har erfaringer med og ansættelsesformen på tidspunktet for undersøgelsen. 29% af bachelorerne og 28% af kandidaterne fra RUC var på undersøgelsestidspunkt fastansat på heltid eller deltid. De tilsvarende andele for dimittenderne fra DJH er 44% og SDU 32%.

33 Brugerundersøgelse i forbindelse med evaluering af journalistuddannelserne Side 26 Tabel 4-2: Hvilke former for ansættelse har der været tale om? n = 38, 29, 321 og 61. Værdierne markerer, hvor stor en andel af de adspurgte grupper, der har erfaringer med den angivne form for ansættelse mht. hhv. alle ansættelser og den nuværende ansættelse. RUCbachelorer RUCkandidater DJH SDU Alle nu Alle nu Alle nu Alle nu Fastansættelse på heltid 16% 13% 17% 28% 31% 42% 20% 30% Fastansættelse på deltid 18% 16% 7% 0% 3% 2% 7% 2% Fast tilknyttet som freelance 37% 21% 24% 31% 18% 6% 26% 12% Selvstændig / freelance 32% 26% 21% 17% 24% 8% 23% 12% Ansættelse på tidsbestemt kontrakt/projektansættelse 21% 13% 52% 31% 46% 23% 59% 25% Jeg er for tiden ledig 5% 3% 0% 0% 3% 7% 0% 7% Andet 8% 3% 7% 3% 1% 2% 2% 3% Tabellen viser endvidere, at 13% af bachelorerne og 31% af kandidaterne fra RUC på undersøgelsestidspunkt var projektansat eller ansat på tidsbestemt kontrakt. De tilsvarende andele for dimittenderne fra DJH er 23% og SDU 25%. 47% af bachelorerne og 48%% af kandidaterne fra RUC var på undersøgelsestidspunkt fast tilknyttet som freelance eller løst tilknyttet som freelance (selvstændig). De tilsvarende andele for dimittenderne fra DJH er 14% og SDU 24%. Ovenstående tendenser bekræfter billedet fra fokusgruppeinterviewene af, at der i stor udstrækning gøres brug af få kernemedarbejdere kombineret med en række projektansatte eller freelancere. I nedenstående tabel præsenteres de forhold, som dimittenderne mener, havde størst betydning for deres første beskæftigelse. 58% af bachelorerne og 45% af kandidaterne fra RUC mener, at stedet hvor de var i praktik, havde størst betydning for, at de fik deres første beskæftigelse. De tilsvarende andele for dimittenderne fra DJH er 51% og 54% for SDU. 55% af bachelorerne og 35% af kandidaterne fra RUC mener, at deres præstationer under praktikken havde størst betydning for, at de fik deres første beskæftigelse. De tilsvarende andele for dimittenderne for DJH er 37% og 43% fra SDU. Af andre resultater kan fremhæves, at 55% af bachelorerne og 59% af kandidaterne fra RUC mener, at deres personlige egenskaber havde størst betydning for, at de fik deres første beskæftigelse. De tilsvarende andele for dimittenderne fra DJH er 56% og 56% for SDU.