Hvis dette er fakta...

Transkript

1 M a r t s Hvis dette er fakta... INDHOLD: Selvangivelsen Forslag til ny årsregnskabslov Bliver parcelhusreglen overfortolket? det bemærkes... 8 Det er klart, at vi bestræber os på kun at beskrive fakta i FACIT - det er på én eller anden måde hele grundlaget for alle former for information. Overskriften er formentlig (allerede her lægger vi lidt afstand til fakta) et citat fra en politiker, der med lokal accent meldte, at han så benægtede fakta. I FACIT omtales i dette nummer et lovforslag vedrørende en ny årsregnskabslov. Lovforslaget er fakta - men de endelige regler er ikke vedtaget, og derfor er artiklen ikke nødvendigvis udtryk for de endelige fakta. Fra lovgivers side lægges der vægt på at forenkle og lempe reglerne for erhvervslivet. Erhvervslivet er ikke altid enig i effekten af de foretagne forenklinger og lempelser. I forbindelse med fremkomsten af lovforslaget er det i såvel kommentarerne til loven som af de politiske partiers ordførere fremhævet, at regnskabspligten for personligt ejede virksomheder er ophævet! Hvis dette er fakta, står vi over for en yderst epokegørende nyskabelse i dansk erhvervsliv. At tænke sig - de erhvervsdrivende skal nu ikke længere lave regnskaber. Lovforslaget er fremsat den 10. januar 2001, og denne dato indebærer traditionelt ikke muligheder for bevidst at prøve at binde andre noget på ærmet. Hvad er så fakta? Fakta er, at Bekendtgørelse om bogføringspligtiges årsregnskaber ophæves ved indførelse af den nye årsregnskabslov. I denne bekendtgørelse er givet regler for indholdet af de årsregnskaber, der udarbejdes for personligt ejede virksomheder. Disse regler anvender vi, når vi yder regnskabsmæssig assistance. Fakta er, at der fremover gælder de samme krav som hidtil med udarbejdelse af oplysninger til brug for eksempelvis skattemyndighederne. Her skal bogholderi og specifikationer fortsætte uændret. Det vil være vanskeligt at forestille sig, at et pengeinstitut, der skal yde en kassekredit, vil nøjes med et regnskab, der består af underlige skemaer og specifikationer til skattemyndighederne. Det samme gælder alle andre brugere af virksomhedens årsregnskaber: Leverandører, kunder, brancheforeninger, formidlere af langfristede lån, skattemyndighederne og - ikke mindst - indehaveren selv! Virksomhedsindehaveren er nødt til at kende sin økonomi - og de dage er forbi, hvor indestående på bankbogen var et direkte udtryk herfor. Virksomhedsdrift er lig behov for driftsøkonomisk viden. Hvis afskaffelse af årsregnskaber er fakta, må vi benægte fakta. Ét er teori, noget andet er praksis. Vi vil med glæde se på lempelser og forenklinger - men luftkasteller kan vi ikke forholde os til.

2 Selvangivelsen 2000 Frist den 1. maj Valgmulighed Om kort tid vil de fleste skatteydere have modtaget deres selvangivelse. Vi fortæller i denne artikel om, hvornår den skal afleveres, og hvad man særligt skal være opmærksom på. Den fortrykte selvangivelse Den fortrykte selvangivelse skal være skattevæsenet i hænde senest den 1. maj Den fortrykte selvangivelse anvendes af alle, der ikke skal anvende den udvidede selvangivelse. Modtager man sammen med selvangivelsen en årsopgørelse, og har man i øvrigt ingen ændringer til selvangivelsen, skal man ikke foretage sig yderligere. Modtager man en selvangivelse uden årsopgørelse, skyldes det, at skattevæsenet mangler oplysninger, eller eventuelt at ægtefællen skal aflevere en udvidet selvangivelse. Afleverer man ikke denne selvangivelse senest den 1. maj 2001, går skattemyndighederne ud fra, at man er enig i de fortrykte oplysninger. Den fortrykte selvangivelse kan fravælges til fordel for den udvidede selvangivelse ved henvendelse til skattevæsenet inden den 1. maj Der er pligt til at aflevere den udvidede selvangivelse. I stedet for at indsende selvangivelse kan man indtaste rettelser og tilføjelser via trykknaptelefon eller Internettet. Hvad er en kapitalforklaring? En kapitalforklaring består af en specifikation i hovedposter af: formue primo året, formue ultimo året, størrelse og art af ændringer i formue. Kapitalforklaringen viser, hvad der er tjent i årets løb. Heri fradrages den skat, der påhviler indkomsten. Det resterende beløb er til rådighed til privatforbrug. Herefter vises det faktiske privatforbrug i hovedposter, og resten udgør nettokonsolideringen (er der sparet penge op, eller er der brugt mere, end der er tjent?). Endelig opgøres andre formuebevægelser i hovedposter - for eksempel hvor meget værdien af værdipapirer og fast ejendom er steget eller faldet. Kapitalforklaringen kan - udover at dække skattevæsenets informationskrav - anvendes til at danne et overblik over udviklingen i de personlige formueforhold. Opgørelsen kan suppleres med oversigter over pensionsordninger og skatteforpligtelser. Udover kapitalforklaringen er der pligt til at give oplysninger om væsentlige økonomiske aftaler indgået i årets løb mellem hovedaktionær og selskabet. Disse aftaler skal ikke oplyses, såfremt man i forvejen er bogførings- eller regnskabspligtig. Frist den 2. juli Den udvidede selvangivelse En skatteyder, der er: selvstændig erhvervsdrivende, hovedaktionær, oplysningspligtig vedrørende kontrollerede udenlandske transaktioner, eller har forskudt indkomstår, skal anvende den udvidede selvangivelse. Indsendelsesfristen for den udvidede selvangivelse er den 2. juli Hovedaktionærer skal tillige aflevere en kapitalforklaring. Herudover skal hovedaktionærerne oplyse om væsentlige økonomiske aftaler indgået med selskabet i årets løb. Hvad skal der oplyses om? Ved væsentlige, økonomiske aftaler forstås for eksempel: Ansættelseskontrakter Lejekontrakter og forpagtningsaftaler Leasingkontrakter Aftaler om goder stillet til rådighed af selskabet eller omvendt: - Eksempelvis fri bil, fri bolig Køb og salg af aktiver: - Fast ejendom - Driftsmidler Låneaftaler indgået i årets løb Personer, der er bogføringspligtige, skal også aflevere en kapitalforklaring omfattende alle aktiver og passiver, uanset om disse er private eller ej. 2

3 Det samme gælder personer, der anvender virksomhedsskatteordningen, selvom virksomheden i øvrigt ikke er omfattet af bogføringsloven eller mindstekravsbekendtgørelsen. Personer, der ikke er omfattet af bogføringsloven, og som ikke anvender virksomhedsskatteordningen, og som for eksempel ejer en udlejningsejendom, behøver ikke at aflevere en kapitalforklaring. Afleveres selvangivelsen ikke den 2. juli 2001, eller er den ufuldendt - for eksempel på grund af manglende kapitalforklaring - kan man ifalde dagbøder på 200 kr. pr. dag, dog højst kr. Restskat og bundfradrag Folketinget har i det forgangne år ændret reglerne for restskat. For restskat, der overstiger kr., beregnes et rentetillæg på 2%, såfremt der foretages betaling inden den 15. marts Efter 15. marts 2001 beregnes et rentetillæg på 7%. Restskat, der ikke overstiger kr., kan indbetales uden beregning af rentetillæg indtil 2. juli Herefter beregnes et rentetillæg på 7%. De nævnte renter er ikke fradragsberettiget. Det vil normalt være en fordel at betale restskat udover kr. inden indkomstårets udløb, idet man så sparer tillægget på 2%. Restskat udover kr. opkræves i 3 lige store rater i september, oktober og november. Får man senere en forhøjelse, fordi man har glemt at selvangive en indkomst, eller fordi man har selvangivet indkomsten for lavt, udløser det (udover et eventuelt strafansvar) en restskat. Restskat som følge af en skatteansættelsesændring udløser allerede rente fra 1. oktober i året efter indkomståret med 0,6% ikke-fradragsberettiget rente pr. påbegyndt måned. Såfremt man har solgt børsnoterede aktier i 2000, gælder det nu, at ægtefæller med virkning fra den 1. marts 2000 har dobbelt bundfradrag. Det vil sige, at kursværdien af ægtefællernes samlede beholdning af børsnoterede aktier skal have været over kr., før der sker beskatning af en eventuel fortjeneste, når ejertiden overstiger 3 år. Der er 3 måletidspunkter for, om bundgrænsen er gennembrudt: Ved indkomstårets udløb, umiddelbart før en afståelse eller umiddelbart efter en erhvervelse. Fratrædelsesgodtgørelse Ved modtagelse af fratrædelsesgodtgørelse over bundgrænsen på kr. skal man være opmærksom på, at det overskydende beløb er fuldt skattepligtigt mod hidtil kun 85%. Der er to særlige rubrikker i selvangivelsen til fratrædelsesgodtgørelse, én til fratrædelsesgodtgørelse aftalt og udbetalt i 2000 og én til fratrædelsesgodtgørelse aftalt før 1. januar 2000, men udbetalt i Denne godtgørelse beskattes efter de gamle regler. Lejeværdi Rubrikken vedrørende overskud af danske ejendomme/lejeværdi af egen bolig er fjernet med indførelsen af ejendomsværdiskatten. Udenlandsk indkomst Udenlandsk indkomst skal selvangives på en særskilt blanket. På denne blanket skal man redegøre for indkomstens art samt hvilket land og hvilken periode, det drejer sig om. Ved lønindkomst fra udlandet skal man selv gøre opmærksom på, om indkomsten er fritaget for danske sociale afgifter, eller om man har valgt de danske sociale afgifter fremfor afgifterne i arbejdslandet. Mange udstationerede bliver beskattet for hårdt på grund af ukendskab til de faktiske regler. Når man arbejder i udlandet, skal man normalt betale sociale afgifter i det land, hvor pengene tjenes. Er man udsendt af et dansk firma, er man i samtlige Dobbelt bundfradrag til ægtefæller Rubrikken er fjernet Unødig hård beskatning 3

4 Udstationering i 1-3 år Pligt til at selvangive EØS-lande dækket af dansk social sikring, hvis der søges om det på en særlig blanket. Derfor skal man ikke betale de sociale bidrag i arbejdslandet. Hvis udstationeringen strækker sig over mindre end et år, skal man til gengæld betale bruttoskatten på i alt ni procent i Danmark. Hvis man er udsendt i en periode på mellem et og tre år, vil man som ansat i et dansk firma fortsat være dækket af dansk social sikring. Hvis lønudgiften for den udsendte medarbejder faktureres til et datterselskab i det pågældende land, skal man ikke længere betale bruttoskat. Spørgsmålet om det skattemæssige hjemsted er et andet problem, hvor man som udsendt kan spare en del på at kende reglerne. Hvis man eksempelvis er udsendt halvandet år og bibeholder sin bolig i Danmark, kan man ofte med fordel flytte sit skattemæssige hjemsted. Konsekvensen vil være, at man såvel i udrejseåret som hjemrejseåret får den fulde værdi af personfradraget, selvom der kun er nogle få måneders indtægt i Danmark. Nettogevinsten ved at flytte det skattemæssige hjemsted kan løbe op i kr. årligt. En del udsendte får en ubehagelig overraskelse, når de vender hjem. Selv om de er fritaget for at betale skat af deres lønindkomst, skal der afleveres en selvangivelse. Mange vender hjem til en ubehagelig bøde på op til kr. på grund af den manglende selvangivelse. Anden indkomst Såfremt man har en positiv indkomst, der ikke er nævnt i en af rubrikkerne i gruppen med eller uden AM-bidrag og midlertidig pensionsopsparing, skal man som udgangspunkt anvende rubrik 20 Anden personlig indkomst. Denne rubrik er placeret i gruppen af personlige indkomster, hvoraf der ikke skal betales AM-bidrag og midlertidig pensionsopsparing. Der er kun én rubrik benævnt Øvrige fradrag i den personlige indkomst, nemlig rubrik 29. Såfremt man har et fradrag i den personlige indkomst, skal man derfor som udgangspunkt anvende rubrik 29. Det skal dog oplyses, at denne rubrik ikke nedsætter grundlaget for beregning af AM-bidrag og midlertidig pensionsopsparing. Dette betyder, at såfremt man har et fradrag, der skal nedsætte grundlaget for beregning af AM-bidrag og midlertidig pensionsopsparing, skal man vælge at anvende rubrik 11, 12, 13 eller 14 med negativt fortegn. Et negativt beløb i en af disse rubrikker nedsætter grundlaget for beregning af AM-bidrag. Eksempel på fradrag Et eksempel på et fradrag i den personlige indkomst, der skal nedsætte grundlaget for beregning af AM-bidrag og midlertidig pensionsopsparing, er fri telefon. Dette gælder i de tilfælde, hvor man selv har båret en del af udgiften ved en fri telefon, og arbejdsgiveren ikke har nedsat egenbetalingen i det beløb, der skal beskattes. I dette tilfælde kan rubrik 11 anvendes, således at egenbetalingen fratrækkes i lønindkomsten med videre. Såfremt medarbejderen yderligere har en privat telefon, kan udgifterne vedrørende denne telefon ligeledes fratrækkes. Fradraget kan dog maksimalt svare til den indberettede værdi af fri telefon. Ovenstående gælder såvel for den fortrykte selvangivelse som den udvidede selvangivelse, eftersom den fortrykte selvangivelse svarer til den første side af den udvidede selvangivelse. Blanketter og hjælpeskemaer kan om ønsket hentes på Internettet på adressen 4

5 Forslag til ny årsregnskabslov Erhvervsministeren har i januar 2001 fremsat forslag til en ny årsregnskabslov. Folketinget behandler i øjeblikket lovforslaget, og det forventes, at den endelige lov er vedtaget inden sommerferien. Vi vil orientere om den endelige lov efter vedtagelsen. Denne artikel skal således betragtes som en foreløbig orientering, idet lovens endelige indhold i sagens natur ikke er fastlagt på nuværende tidspunkt. Lidt om lovforslaget Den nugældende årsregnskabslov er cirka 20 år gammel, og den har siden sin fødsel været udsat for talrige tilføjelser og amputationer. Samtidig er mange væsentlige bestemmelser omkring regnskabsaflæggelsen i øjeblikket reguleret i bekendtgørelser i stedet for i lovteksten. Dette uhåndterlige regelsæt ryddes der nu op i. I den nye lov er alle bestemmelser samlet under ét i selve lovteksten, og det bliver lettere at finde rundt i reglerne. Bortset fra nogle nyskabelser vil der ikke være den store forskel på årsregnskaber udarbejdet efter henholdsvis den gamle lov og den nye lov. Der anvendes på enkelte områder nye betegnelser for kendte begreber, og på andre områder er der sket tilnærmelser mellem loven og de internationalt anerkendte regnskabsvejledninger. Vi vil kort omtale nogle af de nye forhold i lovforslaget. Årsrapporten Det overordnede begreb er ikke længere et årsregnskab, men en årsrapport. Der vil for den almindelige danske virksomhed ikke være en reel ændring heri. Begrebet årsrapport omfatter: Årsregnskab for virksomheden Ledelsesberetning Ledelsespåtegning Supplerende beretninger Det sidste punkt dækker over de beretninger, der ikke direkte tager udgangspunkt i virksomhedens økonomiske forhold. Beretningerne kan være et grønt regnskab, et videnregnskab, et socialt regnskab eller en anden form for beretning om forhold, der af virksomheden ønskes offentliggjort. Det er vigtigt at fastslå, at der ikke med de nye bestemmelser indføres en yderligere pligt til at udarbejde disse beretninger. Byggeklodsmodellen Ud fra virksomhedens størrelse har der i den gældende lov været mulighed for at undlade visse oplysninger i årsregnskabet. I lovforslaget er disse lempelser stort set opretholdt uændret. Det ændrede er, at den nye lov i sin opbygning tager det modsatte udgangspunkt som den nugældende lov. Fremover vil man fastlægge kravene til den helt lille virksomhed og efterfølgende udvide kravene i overensstemmelse med virksomhedens størrelse. Konkret tales der i loven om klasse A-, B-, C- og D-virksomheder. Klasse A er helt små virksomheder, klasse D er børsnoterede virksomheder samt statslige aktieselskaber. Vi vil senere informere om konsekvenserne for den enkelte virksomhed ved indplacering i den enkelte kategori, men som tidligere anført er der ikke væsentlige forskelle i forhold til reglerne i dag. Den nuværende årsregnskabslov gælder som hovedregel kun for aktie- og anpartsselskaber samt for erhvervsdrivende fonde. Den kommende lov gælder alle erhvervsdrivende virksomheder. Herved omfattes personlige virksomheder også af loven. Det er imidlertid frivilligt, om de personlige virksomheder vil aflægge årsregnskab efter loven. Vælger en indehaver af en personligt drevet virksomhed at anvende loven, vil virksomheden som udgangspunkt være omfattet af klasse A med de mindste krav. Supplerende beretninger Fortsat lempelser for små virksomheder Personlige virksomheder er omfattet 5

6 Driftsøkonomiske principper forudsættes Anvendelse af klasse A betinger driftsøkonomiske principper for regnskabsaflæggelsen. Anvender den personlige virksomhed ikke årsregnskabsloven, kan skattemæssige principper anvendes. Det er vor opfattelse, at brugere af årsregnskaber for personligt drevne virksomheder fortsat vil forudsætte driftsøkonomiske principper anvendt. Særlige poster Som anført er der ændringer i detailbestemmelserne i forhold til de nuværende regler. Dette gælder blandt andet følgende: Igangværende arbejder flyttes i balancen til posten tilgodehavender. Skyldigt udbytte betragtes som egenkapital på statustidspunktet i stedet for gæld. Ledelsesberetningen kan ikke længere udelades i de mindre virksomheder. Egenkapitalopgørelser skal specificeres yderligere, så årets bevægelser fremgår tydeligere. Købt goodwill skal aktiveres og afskrives - der kan ikke ske direkte udgiftsføring via egenkapitalen. Krav om indregning af indirekte produktionsomkostninger i lagerværdien. Dette gælder kun større virksomheder. Finansielt leasede aktiver skal aktiveres og afskrives i lighed med købte aktiver. Udskudt skat hensættes fuldt ud. Det vil ikke være nødvendigt at foretage tilretning af sammenligningstallene ved overgang til de nye bestemmelser. Ikrafttræden Loven forventes at træde i kraft for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2002 eller senere. Det vil være muligt at anvende loven fuldt ud før denne dato. Den eneste betingelse er, at bestemmelserne anvendes konsekvent. Vi vil naturligvis i vor løbende kundekontakt aftale det tidspunkt, hvor det er ønskeligt at skifte til den nye lovs regler. Bliver parcelhusreglen overfortolket? Skattefri fortjeneste Som bekendt er det muligt at sælge sin bolig uden beskatning af en eventuel fortjeneste, hvis boligen er omfattet af den såkaldte parcelhusregel. Denne regel har tidligere krævet, at den solgte ejendom tjente til bolig for husstanden i mindst 2 år ud af den samlede ejertid. Efter den nugældende formulering er fortjeneste ved afståelse af en- eller tofamilieshuse ikke skattepligtig, hvis huset har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen. Tilsvarende gælder sommerhusejendomme, som ejeren har benyttet til private formål i en del af eller i hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen. Når bortses fra arealkrav, er der ikke andre betingelser for skattefriheden. Skattefrihed indtræder således, når blot kravet om beboelse har været opfyldt i en del af den periode, hvori skatteyderen har ejet ejendommen. Bindende forhåndsbesked Ligningsrådet har i en bindende forhåndsbesked udtalt, at en parcel af en gartneriejendom med et stuehus, der tidligere havde været anvendt til bolig for ejeren i 13 år, kunne afstås skattefrit. Dette kunne ske, uanset at ejeren havde opført et nyt stuehus til bolig og udlejet det gamle stuehus. Ved en kendelse fra Landsskatteretten den 18. november 1999 er der rejst en vis tvivl om rækkevidden af skattefritagelsesreglen, når en ejendom i en periode har 6

7 været anvendt til andet end bolig for ejeren eller dennes husstand. Ved denne kendelse fastslog retten, at en ejendoms faktiske overgang fra hel eller delvis bolig for den skattepligtige til 100% erhvervsmæssig anvendelse indebærer, at ejendommen ikke længere er omfattet af parcelhusreglen. I den pågældende sag havde en skatteyder gradvist ladet sin hidtidige bolig overgå til fuld erhvervsmæssig anvendelse. Ejendommen havde i hele skatteyderens ejertid været vurderet som enfamilieshus. I forbindelse med et senere salg af ejendommen blev skatteyderen beskattet af avancen ved afståelse efter ejendomsavancebeskatningsloven. Denne beskatning blev tiltrådt af Landsskatteretten. Retten henviste herved til, at ejendommen som følge af den fulde erhvervsmæssige anvendelse på salgstidspunktet ikke havde karakter af en beboelsesejendom. Samtidig blev det præciseret, at selv om skatteyderen tidligere havde beboet ejendommen, var det karakteren af ejendommen på afhændelsestidspunktet, der var afgørende for den skattemæssige behandling af avancen. Ejendommen var på salgstidspunktet med andre ord ikke længere et enfamilieshus. At tjene til bolig Landsskatteretten har den 9. november 2000 igen haft lejlighed til at tage stilling til kriteriet tjent til bolig i forhold til parcelhusreglen. Som nævnt stilles der i modsætning til tidligere ingen krav til længden af den periode, hvori huset med videre skal have tjent til bolig for ejeren, og dette har der i de seneste år verseret en del sager om. Indholdet af kriteriet tjent til bolig er kun sparsomt belyst. I en ministerbesvarelse er dog anført, at: Det vil være overordentligt sjældent, at der vil kunne rejses tvivl om, hvorvidt en skatteyder har beboet en ejendom. Selv meget kortvarige beboelsesperioder vil blive godkendt. Den altovervejende hovedregel vil således være, at skatteyderens oplysninger lægges til grund for den skattemæssige behandling af en eventuel ejendomsavance. I Landsskatteretssagen havde skatteyderen haft en alternativ boligmulighed, nemlig skatteyderens og dennes samlevers hidtidige bolig. Den ejendom, som sagen drejede sig om, omfattede et enfamilieshus, der var udlejet, og et udhus på 50 m 2, der i ejerperioden var blevet renoveret. Skatteyderen gjorde gældende at have anvendt dette udhus som bolig i forbindelse med midlertidige samlivsproblemer med dennes samlever. Landsskatteretten fandt det imidlertid ikke godtgjort, at skatteyderen havde beboet ejendommen. Af ministersvaret fremgår det, at der hverken i lovteksten eller forarbejderne findes krav til varighed af beboelsen. Efter praksis gælder der heller ikke et mindstekrav til beboelsestidens længde. Ved afgørelsen af, om beboelse rent faktisk har fundet sted, ses der på de konkrete omstændigheder i sagerne. Registrering i folkeregisteret Der lægges som udgangspunkt vægt på, om der til folkeregisteret er meldt flytning til den pågældende ejendom. Udover registreringen i folkeregisteret ses der - især ved meget korte beboelsestider - på, om der fysisk/faktisk har været tale om beboelse. Herudover ses der på, om der er meldt flytning af postadresse, om der er sket flytning af telefon, og om bohave er blevet flyttet. Også på sommerhusområdet verserer der sager, hvor myndighederne afprøver skatteyders evne til at sandsynliggøre den private anvendelse. Her er dokumentationen vanskeligere, da man sjældent gør sig de store anstrengelser med at kontakte postkontor, avisbud eller telefonselskab, når man i sit sommerhus vil isoleres fra en travl hverdag. Alternativ boligmulighed De konkrete omstændigheder Er der meldt flytning? 7

8 - d e t b e m æ r k e s RevisorGruppen Danmark SELVSTÆNDIGE STATSAUTORISEREDE REVISIONSFIRMAER RevisorGruppen Danmark er en landsdækkende sammenslutning af selvstændige, statsautoriserede revisionsfirmaer. Aktuelle satser Mindsterenten 1. januar juni 2001 udgør 4% p.a. Diskonto: ,75% ,25% ,50% ,75% EF-domstolen tog stilling til, hvad aktieudbytter og renter på lån, som holdingselskabet yder datterselskabet, skal betyde for holdingselskabets momsfradrag, når der samtidig er et tæt økonomisk forhold mellem de to selskaber. Et eksempel på et sådant forhold kan være, at holdingselskabet leverer momspligtige ledelsesydelser til datterselskaberne. Hjemmeside: Aktuelle datoer Fri telefon Medlemsfirmaer: Andersen Hübertz Kirkhoff Busch-Sørensen Haugbyrd & Gunni Pedersen Krøyer Pedersen Lund Thomsen & Partnere H. Martinsen Partner Revision Revisionsfirmaet Kvist & Jensen Revisionskontoret Lemvig-Thyborøn Revisorsamvirket af 1975 RIR Revision SønderbroHus Sønderjyllands Revisionskontor Ullits & Winther Redaktion: Jens Skovby (ansv.) Thomas Bjerrehus Tryk: Silkeborg Bogtrykkeri A/S Vi tager forbehold for fejl og mangler i vort referat af lovgivning med mere, og vi påtager os intet rådgivningsansvar uden forudgående konsultation vedrørende de i kundeinformationen omhandlede emner. Eftertryk af hele artikler med kildeangivelse tilladt. Redaktionen afsluttet den 14. marts april 2001 Indberetning af oplysninger for det fælles skatteregnskab for virksomheder med mere end 10 ejere. 25. april 2001 Betaling af moms - store virksomheder. 1. maj 2001 Fristen for indsendelse af selvangivelse for 2000 for personer, der har fået tilsendt fortrykt selvangivelse, og som ikke har fravalgt denne. For deltagere i anpartsprojekter er fristen 2. juli Anmeldelse af gaver ydet i maj 2001 Betaling af moms - mellemstore virksomheder (omsætning 1-10 mio. kr. om året). 15. maj 2001 Fristen for indskud på etableringskonto. Udsættelse med selvangivelsen forlænger ikke fristen for indskud. 25. maj 2001 Betaling af moms - store virksomheder. Fuldt momsfradrag til holdingselskaber Et holdingselskab er betegnelsen for et selskab, der ejer aktier i et eller flere datterselskaber. Momsfrie indtægter fra datterselskaber i form af aktieudbytter og renter af lån må ikke beskære momsfradraget i holdingselskabet. Det har EFdomstolen fastslået i en ny dom. Dermed er der lagt pres på Told- og Skattestyrelsen for at ændre en afgørelse, styrelsen traf sidste år. Afgørelsen bestemte nemlig, at en del af holdingselskabernes momsfradrag skal skæres væk. Det er to belgiske holdingselskaber, der har udløst dommen. Fra og med 1. januar 2002 er værdi af fri telefon gjort til B-indkomst. Fra denne dato skal arbejdsgivere således ikke længere indeholde A-skat af fri telefon. Uændret personfradrag for 2001 Det almindelige personfradrag, som for indkomståret 2000 udgjorde kr., skulle for 2001 have været opreguleret til kr. Finanslovsforliget medførte imidlertid, at personfradraget fastholdes på kr. for Ændringen af personfradraget er ikke registreret på de skattekort, der blev udsendt i Såfremt der efter den 15. december 2000 er foretaget ændringer til forskudsansættelsen, vil personfradraget automatisk blive reguleret til det rigtige niveau. For børn og unge under 18 år er personfradraget for 2001 reguleret i forhold til Det udgør for kr. Selskabsskatten og aktieindkomst Fra og med indkomståret 2001 er satserne for selskabsskat og virksomhedsskat nedsat til 30%. Samtidig er satserne for skat på aktieindkomst forhøjet. Den lave sats på 25%, der for 2001 gælder for aktieindkomst op til kr., er forhøjet til 28%, og satsen for aktieindkomst over beløbsgrænsen er forhøjet fra 40% til 43%. Herved bevares overensstemmelsen mellem den samlede beskatning af fremtidig indkomst indtjent gennem et selskab sammenholdt med beskatningen af indkomst indtjent direkte af en person. 8