LVK bestyrelsens årsberetning ved årsmødet 9. februar 2017

Transkript

1 LVK bestyrelsens årsberetning ved årsmødet 9. februar 2017 I denne beretning vil bestyrelsen se tilbage på året Vi vil ligeledes prøve at se, hvilke opgaver og udfordringer vi står over for det kommende år. Ledelsen vil uddybe beretningen og svare på spørgsmål fra medlemmerne på årsmødet den 9. februar 2017 på Nordjyllands Landbrugsskole ved Nibe. Fakta om LVK medlemmer og 1894 rådgivningsaftaler (excl. fjerkræ) pr. 31. december Derforuden 224 Fjerkrækunder. 19 Svinedyrlæger 19 Kvægdyrlæger 7 Minkdyrlæger 5 Fjerkrædyrlæger 43 Dyrlæger i alt 1 veterinærtekniker 2 laboranter 4 administrative medarbejdere og 2 freelance sekretærer Vores svinedyrlæger servicerer ca. 20 % af den danske svinebestand, kvægdyrlægerne servicerer ca. 18 % af den danske malkekvægbestand og minkdyrlægerne servicerer ca. 25 % af de danske mink. Landbrugets økonomi 2016 Hvis man skal sige noget som helst positivt om økonomien i 2016, så må det være, at nu må bunden være nået, og herfra kan det kun gå fremad! Budgetterne for de store driftsgrene mælk og svin så ved indgangen af 2016 elendige ud. Mange producenter skulle finde likviditet til at komme igennem året med deraf pressede kassekreditter til følge. Heldigvis fik vi mange steder i landet en fornuftig høst, og priserne på vores animalske produkter rettede sig hen over året. Dette ender vel ud med, at mange regnskaber vil lande over budget, men med et helt utilstrækkeligt resultat til investeringer og afdrag, samt en dårlig ejeraflønning. Minkfarmerne har igen haft et år med afregningspriser der ligger under produktionspriserne. De danske farmere har dog tidligere års gode økonomiske resultater at stå imod med, mens markedet tilpasser sig. Verdens produktion af skind er faldene, så mon ikke de danske farmere kan imødegå endnu en optur i løbet af de kommende år, da de jo producerer skind af en helt ekstraordinær kvalitet. Fjerkræbranchen har oplevet et turbulent Største udfordring er den store fokus på burægsproduktionen. De største danske detailhandelskæder, med COOP og Dansk Supermarked i front, valgte på deres kunders vegne, at de vil udfase salget af buræg i løbet af en årrække. Dette uden hensyntagen til de producenter, der for få år siden havde omlagt produktionen til nye berigede bure. Disse producenter står nu i et svært

2 valg om, hvilken strategi de skal lægge for deres fremtidige produktion. Slagtekyllingeproducenterne er godt hjulpet af lave foderpriser, så resultaterne for 2016 ser overordnet tilfredsstillende ud har som de foregående år været præget af få investeringer og store problemer med at få gang i det løbende generationsskifte, vi er så meget bagud med i vores erhverv. Lad os håbe 2017 bliver året, hvor der igen kommer gang i dette. Regeringen vil dansk landbrug Vi vil gerne fra LVK s side kvittere for det arbejde, regeringen gør for at imødekomme landbrugets ønsker med hensyn til bedre rammevilkår. I starten af året var det implementeringen af landbrugspakken, og senere på året er det især den planlagte udfasning af de forhadte PSO afgifter, der springer i øjnene. PSO afgiften er endda forhandlet på plads sammen med Socialdemokraterne. Det er vigtigt, at regeringen også fremadrettet søger at opnå brede flertal, så vores rammevilkår ikke ændres ved et evt. kommende regeringsskifte. Det burde ikke være nødvendigt at nævne, at investeringer i landbruget, ofte har lange tilbagebetalingstider. Der er ingen tabere, ved at give landbruget bedre vilkår. Pressen vinkler deres historier hårdt Vi har de senere år oplevet flere landbrugshistorier, hvor medierne vinkler deres historier meget skarpt. Vi startede året med at sige farvel til en meget velanset fødevareminister, der havde gjort, som hun var blevet pålagt. Nemlig at sørge for vedtagelse og udmøntningen af den landbrugspakke de blå partier var gået til valg på. Det lykkedes de konservative, godt hjulpet af pressen, at vælte Eva Kjer på nogle petitesser, så det efterfølgende billede af landbrugspakken er endt meget grumset. Dette synes vi er meget beklageligt. At pressens dækning af sagen efterfølgende har udløst Cavlingprisen er uforståeligt. En anden sag, som særligt DR har held med at hive frem med jævne mellemrum er MRSA. Det er forstemmende, hvor ensidigt de vælger at vinkle denne meget komplekse problemstilling. Senest i den dokumentar der hed Den dag penicillinen ikke virker. Vinklen på udsendelsen var meget skarp. Man sammenlignede dansk svineproduktion med norsk og svensk svineproduktion. Alle os der beskæftiger os med erhvervet ved, at de 2 lande ikke har nogen stor svineproduktion, og de lever i høj grad af at levere til hjemmemarkedet. Desuden vælger DR bevidst de eksperter ud, som spiller med på den vinkel, man ønsker. Den udsendelse kunne have været produceret med fuldstændigt modsat konklusion. Man kunne have valgt at sammenligne os med Spanien, Tyskland og Italiens svineproduktion. Desuden kunne man have fundet eksperter, der kunne forklare, hvordan cc398 kun er en lille del af det samlede MRSA problem. Vi skal i Landbruget tage MRSA alvorligt, men vi må kunne forlange en seriøs behandling i pressen, hvis det er meningen, at vi skal kunne videreudvikle produktionen til gavn for dansk eksport og indtjening til DK.

3 L&F var hurtigt ude og påpege store fejl i udsendelsen, men DR ændrede intet, tværtimod sørgede de for, at den også blev vist i Sverige! LVK Kvægdyrlæger Kvægafdelingen har i 2016 haft en positiv udvikling med en stigning fra 467 til 475 rådgivningsaftaler, og en stigning i antallet af malkekøer vi betjener fra til Der er således kommet flere store besætninger til. Dette betragter vi som en positiv udvikling, idet det netop har været et år, hvor antallet af kvægbesætninger er faldende pga. den almindelige strukturudvikling og kvægbrugets økonomiske situation med høj gæld og lave mælkepriser pt. Vi kan således glæde os over, at vi fortsat har en tilgang af nye kvægbesætninger. Udviklingen i kvægpraksisstrukturen i Danmark med LVK Kvægdyrlægerne, som den største enkelte kvægpraksis, og så en del andre kvægpraksis, som organiserer sig under et samarbejde fortsætter. Vi er sikre på, at vores kvæg dyrlægeordning fortsat vil udvikle sig godt, idet det på mange måder er et godt alternativ, som pga. vores ejerskab altid vil fokusere på, at have en høj nytteværdi for vores kvægbrugere, og levere rådgivning i øjenhøjde, som vi siger. I november 2016 fik vi en ny bekendtgørelse og vejledning omkring sundhedsrådgivning i kvægbesætninger (justering af veterinærforlig 2). Vi synes i LVK, at vi nu har en fornuftig bekendtgørelse, hvor de sidste meningsløse ting er fjernet, og vi nu mere kan koncentrere os om, at arbejde med det værdiskabende sundhedsrådgivningsarbejde i besætningen. Dette til gavn for både landmænd, dyrlæger og ikke mindst; dyrene! I bekendtgørelsen indgår en række ændringer, hvoraf nogle af de væsentligste opridses her: Kravet om obligatorisk undersøgelse af dyr i risikogrupperne nykælvere, goldkøer og kalve er afskaffet. Det betyder ikke, at det ikke stadig giver god mening at undersøge risikodyrene, men det betyder at risikodyrene kan håndteres mere problemorienteret. Kravet om egenkontrol med dyrevelfærd og dyrlægernes kontrol med egenkontrollen er afskaffet. Til gengæld skal landmand og dyrlæge i samarbejde lave en mere målrettet og besætningsspecifik dyrevelfærdsindsats 2 gange om året. Kravet om smittebeskyttelsesplaner for store besætninger afskaffes. Til gengæld skal der på 1 årligt rådgivningsbesøg drøftes smittebeskyttelse i alle besætninger med en rådgivningsaftale uanset størrelse. I besætninger med modul 2 aftale og elektronisk indberetning af medicin i DMS, skal der ikke længere foretages reordination af medicin til besætningsdiagnoser.

4 Der er fortsat krav om mindst 5 tilfælde de seneste 6 måneder for oprettelse af besætningsdiagnose, men forekommer den oprettede besætningsdiagnose mindre end 5 gange de seneste 5 mdr. eller under 1 gang det seneste kvartal, så skal der på et rådgivningsbesøg gennemgås kliniske symptomer og behandlingsvejledning. De faglige problemstillinger har overvejende været de velkendte produktionssygdomme. Der synes at være en tendens til færre besætninger, som rammes af Mycoplasma, som ofte er med store problemer og tab, inden der igen kommer balance. Salmonella bekæmpelsesprogrammet er kommet ind i sidste fase, og det giver nogle udfordringer i de store smittede besætninger. LVK har efterhånden en del slagtekalvebesætninger, især de store, og vi ønsker fortsat at udvikle dette område. Desværre er grænsen for højt medicinforbrug fortsat på 1,2 ADD, hvilket alle er enige om, er urimelig lavt i denne produktionsform, hvor der sammenblandes kalve fra flere besætninger. Det er åbenbart vanskeligt politisk at ændre denne grænse, når al politisk debat omkring medicinforbrug er fokuseret på svine MRSA. Man kan blive helt bekymret for, om det i det hele taget kommer. LVK Minkdyrlægerne Minkafdelingen har fortsat en positiv udvikling, vi har fastholdt 340 rådgivningsaftaler svarende til ca. 25 % af landets minkfarme, og det er fint efter et vanskeligt år for minkfarmene med dårlig økonomi. Vi har fortsat cementeret vores position, som landets absolut største og førende minkpraksis. Det er glædeligt, at erhvervet er kommet godt igennem plasmacytosesaneringen efter den store spredning, især i Vest/Midtjylland og også Fyn og Sjælland. Markedet for skindpriserne kan vi desværre ikke gøre så meget ved som dyrlæger, men smittebeskyttelse og Plasmacytose bekæmpelsen kan og vil vi gerne bidrage væsentligt til sammen med Kopenhagen Furs laboratorium og rådgivere. Nu har vi også fået en ny plasmacytosebekendtgørelse og branchekode omkring smittebeskyttelse at arbejde ud fra. VELFUR der er et stort europæisk velfærdscertificeringssystem er vedtaget her i 2016 og skal implementeres i de kommende år. Erhvervet skal have ros for deres indsats for at sikre velfærden i minkfarmene, de er faktisk den første produktionsdyreart, der har turdet tage dette initiativ. I minkafdelingen har vi et utrolig godt samarbejde med Kopenhagen Fur og i særdeleshed minkkonsulenterne, som på mange måder er med til at udvikle minkrådgivningen og den direkte rådgivning til farmerne.

5 Ud over den direkte sundhedsrådgivningen i farmene har vi bidraget væsentligt i forbindelse med de mange obligatoriske kurser for minkavlere og ansatte, der er udført i løbet af året. Vi har også bidraget rigtig meget til den igangværende veterinære forskning på minkområdet, og så er vi involveret i eksporter af avlsdyr og sundhedsrådgivning og kursusaktivitet for minkavlere og dyrlæger på Island. LVK Svinedyrlæger De dårlige konjunkturer gennem en årrække og i starten af 2016 har medført at mange producenter har forladt erhvervet det seneste år, enten ved at de frivilligt er stoppet med svineproduktion, eller ved at de af kreditorerne er blevet tvunget til salg eller konkurs. Anlæggene er nedslidte mange steder, og vi må håbe at den nuværende konjunkturstigning kan holde, så vores medlemmer kan tjene nogle penge til at fylde de huller, der er skabt. I første omgang er der håb om nødvendige renoveringer og vedligehold, og måske lidt længere fremme gang i egentlige forbedringer og udvidelser. Desværre er der mange af vores kunder, der hænger på stor gæld og slås med gamle swaps og lignende, som dræner dem økonomisk. På trods af den dårlige økonomi, så er der fortsat mange gode eksempler på flot produktivitetsfremgang i både sohold og slagtesvin. Vores dyrlæger bidrager bedst muligt med faglige input i processen. Antallet af besætninger er fortsat faldende, strukturudviklingen går som nævnt ekstra stærkt i disse år. Antallet af svinemedlemmer er reduceret en del i 2016, dels er mange besætninger stoppet, dels er nogle blevet solgt, og der er mistet nogle kunder til andre praksis, som dog nogenlunde modsvares af kunder, der er kommet til LVK fra andre praksis. Vi har i 2016 haft et mindre fald i antallet af søer i vores medlemmers besætninger, samt slagtesvin. Omsætningen har i 2016 været faldende i svineafdelingen. På trods af dette er vi stadig en af de største svinepraksis i Danmark. Bemandingen er reduceret med 2 dyrlæger til i alt 19 dyrlæger Vores dyrlæger er konstant aktive i den faglige debat i diverse tidsskrifter og blade, og vi er på den måde med til at sætte den veterinære dagsorden. I 2016 har vi haft en række artikler i blade og tidsskrifter. Vi havde i oktober 2016 hele 4 fantastiske indlæg ved Svinekongressen i Herning. De faglige problemstillinger der har præget 2016: Gult kort grænserne strammes løbende ved salamimetoden. Vi må acceptere, at dette er den politiske dagsorden, og vi skal løbende finde alternativer til antibiotika. Opdræt Uden Antibiotika (OUA) og økologi kan være vejen for nogle, hvis der er afsætning til disse specialprodukter. Det er meget vigtigt at slå fast, at dette skal være drevet af en efterspørgsel og betalingsvilje hos forbrugeren! Den traditionelle konventionelle produktion skal vi værne meget om, vi vil kæmpe for, at producenterne stadig har antibiotika til rådighed, når der er syge dyr, der skal behandles. Med de gult kort

6 grænser, der igen fra april sænkes, så vil der være besætninger, hvor reducerede behandlinger kan give velfærdsproblemer. Der er behov for, at der i forskningen og blandt medicinalfirmaerne gøres noget for at hjælpe os med at reducere behandlingslængder og dosis, hvor det er fagligt forsvarligt! Da Seges lavede en målsætning om at reducere forbruget af tetracykliner med 50% inden udgangen af 2015, var det noget vi i LVK bestemt ikke var enige i. Målet har også vist sig ikke at holde. Tetracyklinforbruget er dog faldet med 23% siden 2013, et meget flot resultat. I LVK mener vi stadig, der er et behov for at kunne bruge tetracyklinerne i besætningerne, hvor der er behov for dette. Differentieret gult er indført for at reducere tetracyklinforbruget yderligere. Vi har i 2016 kæmpet for at gøre det muligt at anvende kinolonerne (Ex Baytril) ved ap saneringer. Vi har diskuteret dette med ministeren og Fødevarestyrelsen, idet vi mangler denne mulighed i hverdagen. Det er forbudt at anvende kinolonerne, med mindre der ikke er andre alternativer. Kinolonerne kan med rimelig sikkerhed rense besætninger for ondartet lungesyge, med forbedret velfærd, lavere medicinforbrug efterfølgende samt bedre produktionsøkonomi. Desværre har vores bestræbelser ikke båret frugt, men vi kæmper videre, hvor det er muligt! Svinepest og PED er stadig en stor udfordring. Begge infektioner lurer syd og øst for vores grænser, og svinepest har bredt sig faretruende. Det skal endnu engang understreges, hvor vigtigt det er at sikre god ekstern smittebeskyttelse ude i besætningerne. Især alle de vogne, der krydser grænsen er en kæmpe risiko og udfordring. Nye karantæneregler, vask af biler, osv er tiltag, der skal bakkes op om for at reducere risikoen for smitte. Afrikansk svinepest vil få katastrofale eksportkonsekvenser, og PED vil kunne medføre massive tab i besætningerne. Zinkoxyd fylder lige nu i debatten pga mulige restriktioner i brugen fra EU systemet. Debatten skyldes frygt for effekten af zink på markerne ophobes over tid, samt at zink kan være med til at skabe resistens. Vi mener, der skal kæmpes for en lang overgangsordning, hvis zink forbydes. Der skal forskes mere i alternativer, ellers risikerer vi blot stigning af antibiotikaforbruget til behandling af fravænningsdiarre samt velfærdsproblemer. Endelig har debatten om Methicillin Resistente Stafylococcus Aureus (MRSA) kørt op og ned igen i De fleste besætninger må forventes at være smittet med MRSA i dag. Det er skidt, at vi har bakterierne i besætningerne, men ikke anderledes end i de fleste andre lande. Der skal forskes i, hvorledes belastningen af besætningerne kan reduceres, og der skal fastholdes fornuftige smittebeskyttelsesrutiner ved indgang og udgang af besætningerne. Vi skal huske på at MRSA CC398 godt nok er penicillinresistent, men den kan stadig behandles med andre antibiotika, og vi skal huske, at MRSA CC398 normalt ikke udgør en risiko for raske mennesker. Der er en del andre stafylokokker, der ser ud til at være meget farligere for mennesker, som smittes med disse, hvis de er svækkede af anden årsag. Der var lagt op til at alle der arbejder i svinebesætninger skulle på lange MRSA kurser. Vi noterer med tilfredshed at dette er reduceret til nogle korte kurser, der kan tages på nettet.

7 LVK Fjerkrædyrlæger LVK fjerkræ har i 2016 fortsat med frivillige rådgivningsaftaler med kunderne, samt ad hoc besøg efter behov. Obligatoriske sundhedsaftaler eksisterer ikke på fjerkræområdet. Vores erfaringer med fjerkræområdet er fortsat, at mange besætninger ikke efterspørger dyrlægen som rådgivningspartner, men mere som akut dyrlæge ved problemer. Vi har ved udgange af 2016 aftalt med branchen at stoppe det formelle samarbejde, hvor LVK fjerkræ var branchens beredskab. Vi fortsætter dog stort set vores øvrige aktiviteter uændret. LVK fjerkræ beskæftiger ca. 2 dyrlæger, som kun arbejder med fjerkræ, samt 2-3 dyrlæger som arbejder primært med svin, men som kan hjælpe ved akutte situationer. Vi vil gerne opfordre til, at man benytter LVK s fjerkrædyrlæger, da vi kun dermed kan opretholde et stærkt beredskab og en stærk veterinær viden på området. Vi kan tilbyde både traditionel veterinær rådgivning samt produktionsrådgivning. Burægproducenterne er pressede pga. de omlægninger som supermarkederne nu laver, hvor buræg udfases. Fagligt kan vi ikke se logikken i dette, dødeligheden er lav og sundheden er mindst lige så god eller bedre i mange bursystemer end i andre typer af systemer (økologi og skrab). Forbrugeren er afskåret fra selv at vælge produkt, det er forkert! Slagtekyllingebranchen har i 2016 været præget af splittelse pga. et stort slagteri, som har meldt sig ud af samarbejdet i brancheregi. Skrappe interne slagteriretningslinjer for brug af antibiotika er betænkeligt, fordi reglerne er så skrappe at nogle producenter trækkes hårdt i afregningen, hvis de af velfærdsmæssige/sygdomsmæssige årsag vælger, i samråd med dyrlægen, at behandle en flok af dyr. Vi mener, det er fint at slagterierne vil producere med lavt antibiotikaforbrug, men vi er stærkt bekymrede for, at dette medfører at kyllingerne tages som gidsler, ved at de kommer til at leve et liv med lidelser, der kunne være kureret ved brug af antibiotika. LVK Laboratoriet Vi afsøger hele tiden markedet for at udvide vores muligheder for effektive og konkurrencedygtige laboratorieanalyser, og er parate til at udbygge med nye analyser, hvis ikke der er et godt og billigere alternativ andet steds. Efter en vanskelig start i 2015 er vi kommet rigtig godt i gang med PCR analyser på mælkeprøver, og vi er i gang med at lave en laboratoriedatabase, så vi lettere kan lave laboratoriesvar til landmanden og analyser af mælkeprøverne til brug for sundhedsrådgivningen. Vi forventer os meget af PCR teknik, idet det er en hurtig og effektiv metode til bestemmelse af, om specifikke bakterier og virus er til stede, og det kræver ikke, at de er levende på undersøgelsestidspunktet. Vi vil fortsat overveje, om der er andre steder, det er oplagt at anvende PCR teknikken. Det er derfor glædeligt at LVK er blevet en del af et stort 4 årigt GUDP udviklingsprojekt, som har til formål at udvikle nogle PCR diagnostikpakker på kvæg og svin. Målet er, at disse diagnostikpakker skal blive et cost effektivt

8 redskab i rådgivningen til gavn for både dyrlægernes sundhedsrådgivningsarbejde og dermed landmand og besætning. I LVK vil vi arbejde for, på denne måde, at udbygge vores laboratorieaktiviteter yderligere de kommende år. Aktiviteten i laboratoriet er i 2016 steget med 11 % og er de senest 3 år steget med næsten 50 %, og i 2016 har vi blandt andet lavet mælkeprøver for vores kunder. Regnskab for 2016 Årets samlede resultat for koncernen udviser et overskud på t.kr. 606, budgetter for året et underskud på t.kr. 117 og sidste års resultat et underskud på t.kr som dog var negativt påvirket af kursreguleringer på vores beholdning af værdipapirer med t.kr , dvs har givet et positivt resultat på t.kr. 171 før kursreguleringer. Honoraromsætningen ved dyrlægebesøg er lidt under niveauet for sidste år, fordelt med et fald for svine-, mink- og fjerkrædyrlægerne og en stigning for kvægdyrlægerne. Med flere kvægkunder i LVK er omsætningen fra dyrlægernes biler ligeledes steget med ca. 10 %. Som nævnt ovenfor har der været en stigende omsætning på vores eget laboratorium, men der har været et fald i omsætningen vedr. eksterne laboratorieydelser. Vores driftsomkostninger er på mange områder mindre end budgettet og sidste år. Der er over de seneste år investeret en del i dyrlægernes IT platform og dermed stigende udgifter/afskrivninger herpå. Nettorenteindtægter af koncernens aktiver er med til at give et positivt resultat for året. Ledelsen anser årets resultat for tilfredsstillende. Budget for 2017 Bestyrelsen har for 2017 godkendt et budget, som efter skat vil give et underskud på t.kr. 59. Vi har ikke hævet vores dyrlægehonorarer i 2016, men i 2017 bliver der en lille prisstigning på 1 % og medlemskontingentet vil forblive uændret. Vi har budgetteret med et uændret antal af svine-, kvæg-, mink- og fjerkrækunder. Udfordringer i 2017 Som vi kort nævnte i indledningen, så tyder meget på, at budgetterne for de fleste husdyrproducenter i 2017 ser bedre ud end de længe har gjort. Produktionen på verdensplan har tilpasset sig, og Kina trækker godt på både mælk og svinekødsprodukterne. Renterne ser ud til at holde sig på et lavt niveau et godt stykke tid endnu, så der burde blive mulighed for bedre likviditet i Hvad skal man så bruge denne overskydende likviditet på. Ja det må være op til den enkelte producent at forholde sig til. Der er mange faktorer der spiller ind på det, bl.a. alder, nuværende staldanlægs stand samt ens økonomiske situation i øvrigt. For

9 mange vil det være helt oplagt, at få afviklet den dyreste del af gælden, typisk banklånene. Derefter kan der være fornuft i at få lavet nødvendige renoveringer for at holde ens produktionsanlæg i god driftsstand. Måske har effektiviteten løftet sig, så det kan give god mening at lave en ekstra fravænningssektion el.lign., hvis miljøtilladelsen giver plads til dette. Endelig kan de bedre økonomiske vinde jo åbne op for, at man kan overvejer større investeringer eller direkte tilkøb for at opnå en større produktion. Mulighederne er mange, men det er vigtigt, at man regner godt på rentabiliteten i de ting, man foretager sig, så man efter en investering, har en stærkere produktion end man havde før. Har politikerne mistet overblikket? Der er i disse år utallige muligheder for at opnå tilskud til diverse investeringer. Dette kan der være delte meninger om, men det kan jo være med til at få finansieringen til at falde på plads for det enkelte projekt. Ofte følger der en del krav med disse tilskud, og der kan gå meget bureaukrati i det. Måske var det bedre, om vores myndigheder brugte pengene på at forbedre vores rammevilkår og dermed vores konkurrencekraft, i stedet for at blande sig i, hvilke investeringer vi foretager. Med de mange sager der dukker op, kan man godt komme i tvivl om, hvor vores samfund er på vej hen. Vi nævnte først i beretningen sagen om Eva Kjærs afgang. De regler og bekendtgørelser der ligger til grund for den måde, vi bliver reguleret på i landbruget, er blevet så dybt kompliceret, at det ikke er muligt at gennemskue mere. Når ikke engang landets forskere kan blive enige om, hvordan tingene fagligt hænger sammen, så kan man ikke forlange, at vores politikere kan gennemskue det. For får år siden kunne mange af os, når vi forlod landbrugsskolen med det grønne bevis, udarbejde en gødningsplan for bedriften samt stå for den daglige administration af bedriften. Bl.a. udbetaling af løn osv. Man kan spørge sig selv, hvor var det lige, det gik galt? Hvor mange tør give sig i kast med at lave gødningsplanen og selv stå for indberetningen? Det faglige er uændret, men bureaukratiet og mulighederne for at sætte et komma forkert er blevet nærmest uendelige. Når man taler med politikere eller læser interviews, så går de alle ind for mindre bureaukrati. Når de skal fører det ud i livet, må vi konstaterer, at der er langt mellem succeserne. Løsningen er ikke flere men færre regler! Der er en talemåde, der siger noget i retningen af, vi kan ikke leve af at klippe hinanden. Ikke desto mindre så bliver der år for år flere og flere, der går på arbejde for at klippe. Vi bliver nødt til at få fokus tilbage på, hvad det er, vi skal leve af i Danmark. Det er vigtigt, at vi der producerer ude i virksomhederne samt de unge mennesker, der skal afløse os, kan se en fremtid i det. Derfor skal myndigheder, presse og det øvrige samfund være medspillere i stedet for modspillere.

10 Tak til LVK s samarbejdspartnere Vi vil fra bestyrelsen gerne sende en stor tak til vore medlemmer for samarbejdet i det forløbne år. Ligeledes skal lyde en stor tak til alle ansatte. Til sidst skal der lyde en stor tak til de firmaer, organisationer og myndigheder LVK har samarbejdet med i årets løb.